Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 92
Offentligt
22. april 2019
Kære medlemmer af Undervisningsudvalget
Vi har i dag offentliggjort Børnerådets nye undersøgelse
Det gode fritidsliv er venner, tid og frihed.
Vi har spurgt 1659 unge i 9. klasse, hvad det gode fritidsliv er for dem, hvad de bruger tiden på, og hvad
de gerne vil have mere tid til. Undersøgelsen kortlægger hele de unges fritid og deres liv uden for
skolen.
Børnerådets undersøgelse viser, at 89 pct. af de unge i 9. klasse har et godt fritidsliv, som er både aktivt
og indholdsrigt, og disse unge trives i høj grad. De er fysisk aktive, laver lektier, går til faste
fritidsaktiviteter, er sammen med venner og familie, har fritidsjob eller frivilligt arbejde, spiller
computer, er på sociale medier og finder tid til at slappe af.
Men der er også en mindre gruppe på 11 pct. af de unge, der vurderer, at de har et dårligt fritidsliv og
savner nogen at være sammen med. De har hverken tid eller overskud til at lave det, de gerne vil, og de
oplever, at skolearbejde og andre forpligtelser fylder for meget, når de har fri. Der er en klar
sammenhæng mellem oplevelsen af ikke at have tid nok og ensomhed, lav livstilfredshed samt
symptomer på mistrivsel.
Jeg sender undersøgelsen til jer og håber på, at I vil læse med og lytte opmærksomt til de unge og deres
oplevelser af fritidslivet.
Læs undersøgelsen her:
https://www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2019/det-gode-fritidsliv-for-unge-i-9-klasse-er-
venner,-tid-og-frihed
Venlig hilsen
Mette With Hagensen
Formand for Børnerådet
Hovedgaden 12, 1.
•
7190 Billund
•
Tlf. 3378 33 00
•
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376