Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 9
Offentligt
Notat til
undervisningsudvalget om it-løsningen Aula
Udarbejdet af KOMBIT, 10.10.2018
Aula er en ny kommunikationsplatform til folkeskoler,
SFO’er og dagtilbud.
Aula skal bl.a. erstatte
SkoleIntra, ForældreIntra og LærerIntra.
Aula skal understøtte enkel, relevant og sikker kommunikation i samarbejdet mellem fagpersonale,
børn og forældre på tværs af forvaltninger, skoler, dagtilbud, SFOer og hjemmene. Aula giver
derudover brugerne én samlet og sikker adgang til læringsplatforme og systemer, der bl.a.
benyttes til undervisning og planlægning af hverdagen.
Aula introduceres i folkeskoler
og SFO’er
efter sommerferien 2019, og fra 2020 udbredes det også
til dagtilbud. Det betyder, at den samme kommunikationsplatform følger børn, fra de starter i
dagtilbud, til de går ud af folkeskolen. Det er anslået, at over 2 mio. danskere vil komme til at bruge
Aula.
Udviklingen af Aula er en del af en aftale indgået mellem KL og Regeringen i 2014 om et digital løft
af folkeskolen - det såkaldte "Brugerportalsinitiativ". Kommunernes indkøbscentral KOMBIT er
ansvarlig for systemet, mens udviklingen leveres af NetCompany.
Såvel udviklingen som implementeringen rejser en række relevante problemstillinger, som vi i
KOMBIT gerne vil orientere undervisningsudvalget om, fx dataetik og sikkerhed omkring
opbevaring af børns personfølsomme data, indvirkning på lærernes hverdag, forældreperspektivet,
tidsplan for udrulningen m.m.
Vi ønsker desuden at give jer mulighed for at stille uddybende spørgsmål til Aula.