Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 89
Offentligt
2045234_0001.png
Notat om 96 pct.-målsætningen og generelle inklusions-
initiativer i forlængelse af samråd d. 19. marts 2019
I forlængelse af samråd d. 19. marts om den mulige sammenhæng mel-
lem fejlslagen inklusion og vold i folkeskolen fremsendes hermed et no-
tat til Undervisningsudvalget, hvori der kort redegøres for hhv. afskaffel-
sen af 96 pct.-målsætningen samt generelle initiativer i forhold til inklusi-
on i folkeskolen.
Departementet
Center for Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
10. april 2019
Afskaffelse af 96 pct.-målsætningen
Som opfølgning på det af den tidligere venstreregering gennemførte ef-
tersyn af inklusion er den tidligere målsætning om at øge andelen af ele-
ver i den almindelige undervisning i folkeskolen til 96 pct. (96
pct.-
målsætningen)
afskaffet til fordel for en målsætning om styrke de inklude-
rende læringsmiljøer i forhold til de børn, der har behov for en særlig
indsats.
Målsætningen er at styrke folkeskolens fællesskab til gavn for alle elever
med fokus på den enkelte elevs faglige progression og trivsel.
96 pct.-målsætningen var en del af Aftalen om kommunernes økonomi
for 2013 og var en tredelt målsætning:
Andelen af elever i den almindelige undervisning skal øges til 96
pct. (fra 94,2 pct.)
Det faglige niveau skal styrkes
Elevernes trivsel skal fastholdes
Oversigt over generelle initiativer ift. inklusion
Der er iværksat en lang række understøttende indsatser i folkeskolen i
forhold til inklusion, der omfatter:
En aftale i økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL
om, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal ta-
ge udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet inklu-
sionsmålsætning på 96 pct. Målsætningen er at styrke folkesko-
lens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn.
Som led heri er igangsat en udredning af, hvordan den enkelte
elevs progression og trivsel kan følges.
En lovændring i 2017 for at tydeliggøre folkeskolens ansvar for
at tilvejebringe inkluderende læringsmiljøer. Det er blevet præci-
seret i folkeskoleloven, at skolelederen har ansvar for at sikre, at
det undervisende personale planlægger og tilrettelægger under-
visningen således, at alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt,
herunder socialt, samt trives i skolens faglige og sociale fælles-
skaber.
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Orientering om sammenhængen mellem fejlslagen inklusion og vold i skolen, fra undervisningsministeren
Læringskonsulenternes inklusionsindsats 2016-2020 har til formål
at understøtte, at der skabes inkluderende læringsmiljøer for alle
børn og unge i dagtilbud, grundskoler og fritidstilbud, og derved
sikre, at alle børn og unge, herunder børn og unge med særlige
behov, får mulighed for at trives, lære og opnå højt fagligt udbyt-
te gennem aktiv deltagelse i fællesskabet.
Indførelse af retskrav på gennemførelse af en ordblindetest og
udvikling af en ordblinderisikotest, der kan anvendes i indskolin-
gen.
Pulje til at støtte børn og unge med handicap i at deltage i idræt
og bevægelse, hvor der er ydet tilskud til udvikling af vejlednings-
og inspirationsmateriale, der skal give lærere og pædagoger nye
redskaber til, hvordan børn og unge med handicap deltager i
idræt og bevægelse i grundskolen og aflægger prøve i faget.
Satspuljeprojekt om at styrke en tidlig forebyggende indsats i
grundskolen for børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF),
ADHD og lignende vanskeligheder. Indsatsen skal understøtte
målgruppens evne til at mestre skolen og hverdagen ved at styrke
disse elevers samt deres klassekammeraters sociale relationer.
Samtidig skal indsatsen bidrage til viden om virkningsfulde ind-
satser til inklusion af elever med autismespektrumforstyrrelser,
ADHD og lignende vanskeligheder i grundskolen.
De fremadrettede indsatser omfatter:
Et satspuljeprojekt om opfølgning på ekspertgruppen for inklu-
sionseftersynets anbefalinger. Satspuljeinitiativet udmøntes i pe-
rioden 2018-2020 af læringskonsulenternes inklusionsindsats og
har særligt fokus på at opsamle, formidle, afprøve og understøtte
implementering af viden og redskaber i kommuner, skoler og
dagtilbud inden for tre temaer:
o
Tidlig indsats og tværsektorielt samarbejde
o
Specialområdet tættere på det almene
o
Trivsel, ro og klasseledelse
Projekt "Styrk kvaliteten af undervisningen i specialtilbud", hvor
19 specialskoler eller specialafdelinger på almene folkeskoler del-
tager i et netværk, der arbejder med at afprøve indsatser i forhold
til lokal udvikling af en systematisk og fælles praksis inden for
temaer om systematisk feedback og samarbejde mellem special-
tilbud og almenområdet. Netværket har til formål at udvikle kva-
liteten i skolens undervisning og derved styrke elevernes faglige,
sociale og personlige kompetencer.
Viden Om inkluderende fællesskaber - herunder ADHD, autis-
me, ordblindhed samt høre- og synsvanskeligheder. Udgives på
emu.dk i foråret 2019. Formålet med udgivelsen er at imøde-
komme inklusionseftersynets anbefalinger om blandt andet styr-
ket indhold om inkluderende læringsmiljøer på EMU-portalen,
samt understøtte at fagprofessionelle i grundskolen oplever, at de
2
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Orientering om sammenhængen mellem fejlslagen inklusion og vold i skolen, fra undervisningsministeren
har adgang til den fornødne viden og redskaber til at imøde-
komme elevers særlige behov.
Pædagogisk-juridisk vejledning om fleksible undervisningstilbud
til elever med særlige behov, som udgives på emu.dk i foråret
2019. Formålet med vejledningen er at tydeliggøre de muligheder
for mellemformer mellem almen- og specialundervisning, der al-
lerede eksisterer, herunder muligheder for at anvende specialpæ-
dagogisk støtte i almenundervisningen.
Nedsættelse af en følgegruppe for elever med særlige behov i al-
men- og specialundervisningen med repræsentanter fra folkesko-
lens parter, interessenter og forskere. KL er formand for følge-
gruppen, der holder sit første møde den 11. april 2019.
Det er endelig i Aftalen om kommunernes økonomi for 2019 aftalt med
KL at gennemføre en evaluering af inklusionsindsatsen med henblik på
at kunne gøre status i 2020/2021.
3