UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 86
Offentligt

TEMA

REALITY-TV LÆRER DINE BØRN OM LIVET

BLIVER MUSLIMSKE BØRN ALDRIG HELT DANSKE?

DANSK-TYSK UDVEKSLING MED KÆMPE UDBYTTE

INNOVATION OG IVÆRKSÆT TERI – DET ER FRISKOLE

MARTS

2019

MAGASINET

Fri

RSBER

NING

MEDLEMSMAGASIN

2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

201

LED

HVAD SVANER KAN L ÆRE OS OM MENINGEN MED LIVET

Jeg har en jagthund med diagnosen ADH(un)D. Hun kræver meget motion, og lufteturen går

hver dag forbi et lille vandhul bag vores kvarter i Viborg.

Her følger jeg et knopsvanepar, som med stor nidkærhed forsvarer deres lille yngleområde.

Sidste år overlevede fem unger – en enkelt blev taget af ræven. Og her forleden landede de

igen og begyndte deres patruljering langs søkanten.

Jeg kom i mit dagdrømmeri til at tænke på, at de egentlig lever et simpelt liv.

Styret af deres instinkter bygger de rede, lægger æg, fodrer ungerne, siger farvel efter fire

måneder, overvintrer på et frostfrit vandområde – og så starter det hele forfra igen.

Sådan som vi Homo sapiens gjorde for årtusinder siden.

Vi har i dag adgang til tilsyneladende uudtømmelige madressourcer og skal kun forsvare

vores afkom mod skovflåter. Og når de basale behov er tilfredsstillet, begynder vi at søge

selvrealisering og højdepunktsoplevelser. Psykologen Maslow beskrev dette behov som

”umætteligt”. Og måske er det én af grundene til de mange tilfælde af stress og depression

i Danmark.

Tænk, hvis vi ændrede det lille ”selv-” til ”fællesrealisering”. At vi i højere grad gav noget til

det fælles bedste - i stedet for at fylde på et bundløst kar af selvbehov. Der er rigeligt af grup-

per i samfundet, som stadig bokser med de lavereliggende behov i Maslows behovspyramide

(sikkerhed, kærlighed, påskønnelse), og kunne bruge vores hjælp.

PER ØLHOLM, REDAKTØR

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

www.friskoler.dk

FRISKOLERNE_Annonce2019_153x216.indd 1

1/19/19 8:53 AM

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

KOLOFON

Marts 2019

Friskolen

MAGASINET

M AGAS I N E T F R I S KO L E N N R . 1 4

MARTS 2019

Medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening.

F O R S K E L L I G H E D E R N E S FÆ L L E S S K A B

Dansk Friskoleforening er interesseorganisation for 338 friskoler med cirka

49.000 elever. Skolerne repræsenterer en bred vifte af pædagogiske og ideo-

logiske livsanskuelser fra grundtvig-koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler,

flersprogede friskoler, Freinetskoler, Mentiqa-skoler til Lilleskoler og mange

andre typer friskoler.

Har du ideer og kommentarer til Magasinet Friskolen,

er du velkommen til at kontakte os på [email protected]

A N S VA R S H AV E N D E

REDAKTØR

Per Ølholm

[email protected]

Tlf. 2843 2343

ART DIRECTION &

GRAFISK DESIGN

Helene M. Keinicke, Sara Frostig (barsel)

FORSIDEFOTO

Sophia Juliane Lydolph

T E M A I L L U S T R AT I O N

Stine Maria Aalykke

ST R EGT EG N I N G E R

Helene M. Keinicke

TRYK

MV-Tryk

www.mvtryk.dk

OPLAG

12.500 stk.

UDGIVER

Dansk Friskoleforening

Middelfartvej 77

6463 Asperup

ABONNEMENT

Alle medlemsskoler modtager magasinet som del af medlemsskabet.

Alle øvrige kan købe abonnement for 175 kr./halvår.

www.friskoler.link/abonnement

ABONNEMENTSERVICE

www.friskoler.link/selvbetjening

Tlf. 6261 3013

ANNONCER

Media Partners

Marianne Lander

[email protected]

Tlf. 29671446

www.friskoler.link/annoncer

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktion eller udgiver.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte indlæg.

ISSN 2446-371X

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Marts 2019

INDHOLD

Side

INDHOLD

NOTER

Hele skolen tog til festival for at høre engelsklærerens band – det er omstillingsparathed!

KLUMME

"Jeg gør mine børn klar til at vokse op som minoritet i Danmark"

TEMA: REALITY-TV SOM SPEJL FOR BØRN OG UNGE

Måske er reality-tv en lektion i dét at være menneske, siger ekspert.

FOTOSERIE FRA REALITY AWARDS 2019

Når reality-stjernerne kæmper om fotografernes opmærksomhed.

›

ÅRSBERETNINGEN FOR DANSK FRISKOLEFORENING 2018

GENERALFORSAMLING OG PROGRAM FOR LANDSMØDET 2019

SKRIFTLIG BERETNING

”Skolen er en politisk kampplads, der taler direkte til følelserne. Det bedste svar er at give folkeskolen..."

TA L & FA KTA OM FRISKOLER

STYRELSEN HAR SAT FIRE STORE SKIBE I SØEN

MØD KANDIDATERNE TIL STYRELSESVALGET 2019

GRAFIK: BLIV KLOGERE PÅ FRISKOLERNES FINANSIERING

REGNSKABET FOR DANSK FRISKOLEFORENING 2018

DANSK SKOLE MØDTE DANSK SKOLE I TYSKLAND

Det dejlige ved børn er, at de ikke har fordomme. De finder hinanden igennem legen, og så er det ikke...”

FRISKOLEPORTRÆT – UHRE FRISKOLE

Mød en friskole, som ser det som sin fineste opgave at skabe fremtidens iværksættere.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Salg af nye og

brugte busser

•

Speciale i ombygning af busser til blandt andet

børnehavebusser

Reparation, klargøring til syn og service af alle

busmærker

Reparation af traﬁk skader

Udskiftning af ruder

Maling og foliearbejde

Montering og rensning af partikelﬁlter

Hjælp med ﬁnansiering

Evt. services aftale

Eftermontering af sikkerhedsseler

Hjælp med regler og ansøgning om registrerings-

afgift

Mulighed for hjælp med transport til og fra vores

værksted

Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation

og udbedring af skader

SKOLETUR

TIL BERLIN

5 DG/2 NT, FRA KR. 1.110,-

Vi tilbyder også skolerejser til Edinburgh,

London, Island og mange flere destinationer...

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til

privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

98 12 70 22 • [email protected]

www.eurotourist.dk

[email protected] • www.danskbusrenovering.dk

Den bedste pensionsordning

for pædagoger

En god pensionsordning handler om

økonomisk tryghed og at få mest pension for

pengene. Hos os er du sikret begge dele.

Pensionspakken i Pædagogernes Pension er

opsparing og forsikringer, der kan tilpasses

dit behov.

Læs mere på

pbu.dk.

ÅRETS PENSIONSSELSKAB

ARBEJDSMARKEDS-

PENSIONSSELSKABER

2018

PBU Magasinet Friskolen 153x105.indd 1

26/02/2019 14.42

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Kvalitetsprodukter til

kreative skoler og børnehaver

Mercurius Danmark ApS · Elbosvinget 10 · 7000 Fredericia

[email protected]

www.mercurius.dk

FORTÆL HVORDAN I VIL LEVE OP TIL FN´S VERDENSMÅL

VIND ET

LEJRSKOLEOPHOLD

Hvilke af FN’s

verdensmål, vil I leve op

til og hvordan vil I gøre

det?

Klik ind på

Danhostel.dk/lejrskole

og læs hvordan I

deltager.

LEJRSKOLEOPHOLD

TIL DIN KLASSE

VIND

/ LEJRSKOLE

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

NOTER

Marts 2019

NOTER

DEL VORES HISTORIER

NÅR DU LÆSER NOGET INTERESSANT

I VORES MAGASIN, SÅ DEL HISTORIEN

V I A V O R E S G R A T I S M A G A S I N - A P P.

LEØJEB

APP´EN KAN DOWNLOADES PÅ APP STORE OG

G O O G L E P L A Y - “ M A G A S I N E T F R I S K O L E N ”.

FRI

F R I S KO L EØ J E B L I K

Vi er lige kommet hjem fra sommerferie,

da vi hører, at

Morten Engelsklærer

skal spille med

sit band på Wonder-festivalen i Allinge.

I løbet af fem sekunder bliver det arrangeret,

at hele skolen med forældre skal opleve det.

Men det koster jo penge at komme ind?

Jamen, så aftaler forældregruppen, at de mødes

og rydder op efter festivalen i modydelse for

indgangen.

Der blev en fantastisk oplevelse og viser, hvad vi

kan på vores friskole. Omstillingsparathed og et

kæmpe fællesskab. Fordi vi kan, og fordi vi

er glade.

PIA DUUNN OLSEN, FORÆLDER

ØSTERLARS FRISKOLE, BORNHOLM.

V I D S T E D U AT … ?

Friskolerne har udarbejdet et grundigt

valgmateriale, som du kan medbringe til dine

lokale valgmøder.

Med det i hånden kan du skyde ethvert forsøg på

bullshit og fake news om friskoler i sænk.

Brug det, så vi får en saglig debat baseret på

FAKTA!

DOWNLOAD FAKTA-ARK HER GRATIS:

W W W. F R I S K O L E R . L I N K / V A L G M AT E R I A L E

S. 08

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Marts 2019

NOTER

-312 mio. kr.

København

-66 mio. kr.

Aarhus

-66 mio. kr.

Odense

EKSTRAUDGIFTER TIL KOMMUNER

H V I S S O C I A L D E M O K R AT I E T, S O M V A R S L E T E F T E R V A L G E T,

V I L R E D U C E R E A N TA L L E T A F F R I - O G P R I V AT S K O L E E L E V E R M E D 8 P R O C E N T.

(Kilde: Interne udregninger Friskolerne)

"De frie skoler skal tage deres overbevisning

til sig og lave pædagogik ud fra den. Hvis de

ikke bruger friheden tydeligt, så kommer

der nogen og tager den frihed fra dem.”

LEKTOR KELD SKOVMAND TIL 240 FRISKOLEFOLK SAMLET FOR AT HØRE POINTERNE

FRA HANS INTENSIVE KRITIK AF FOLKESKOLENS LÆRINGSMÅLSSTYRING.

KO M P E N S É R FO R D I T C O 2 - A F T RY K

Når du som almindelig dansker udsender tre gange mere Co2 end

klimamålene foreskriver, kan det give mening at kompensere med dine penge.

Det danske projekt www.rensti.dk har lavet en Co2-beregner og tilbyder

i samme omgang at sende din beregnede klimakompensation til anerkendte

projekter i udlandet.

I skrivende stund støtter Rensti biogasanlæg i Kina og træplantningsprojekter i

Afrika og Indien. Førstnævnte anlæg kan fuldt udbygget fjerne, hvad der svarer

til 8.000 gange Danmarks udledning af Co2! (kilde rensti.dk)

Læs mere her: www.rensti.dk

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

KLUMME

AYAN YASIN

Jeg gør mine danske bør n

klar til at leve som minoritet i Danmark

AF: AYAN YASIN, FORÆLDER, ODENSE PRIVATSKOLE

Jeg er forælder til to drenge, der går i 0.- og 2. klasse på

en dansk muslimsk friskole. Efter for nylig at have læst

forældrehåndbogen: ”Mit barn skal i skole”, tager jeg

mig selv i at huske på, hvordan min egen dansklærer i

2. klasse sendte mig et tilfreds smil, da jeg fangede den

auditive fornemmelse af, hvornår man bruger én eller

ét foran navneord. Jeg oplevede ikke problemer med

min egen tid i folkeskolen. Men én ting, jeg havde svært

ved at slippe, var den mærkelige og tyngende følelse af at

være anderledes. Jeg forstod den ikke, jeg ønskede ikke

at forstå den, og jeg brugte det meste af min tid på at

ignorere den. Det har taget mig mange år at vende

skuden. Fra at undvige minoritetsrollen med en bøjet

ryg til nu at finde stoltheden i min ”nydanskhed”.

I mine øjne vokser mine sønner op i et andet Danmark

end det, som jeg har oplevet. Og det er min opgave,

som forælder, at klæde dem godt på til morgendagens

samfund. De bliver nødt til at forholde sig til deres

egen position ved først og fremmest at forstå rollen som

minoritet og dernæst finde styrken i det.

D E M O K R AT I S K P R O T E S T

I deres (små uskyldige) brune øjne ser jeg deres frem-

tid. En fremtid jeg forsøger at medskabe igennem mine

valg. Eksempelvis mit tilvalg af en dansk muslimsk

friskole fremfor den offentlige kommunale folkeskole.

En tendens, som tilsyneladende viser sig at være stig-

ende blandt muslimske forældre i Danmark.

Når mine drenge sidder i et klasseværelse med mindst

seks forskellige nationaliteter, bliver det et vilkår at

være en minoritet. Et vilkår, der senere hen skal give

mine drenge råderum til at bidrage til et samfund uden

at give slip på deres ”andethed”.

Jeg kan læse mig frem til, at mit valg af en dansk mu-

slimsk friskole burde forbydes, at det aktivt hæmmer

integrationen, skaber parallelsamfund, og at mine sønner

ikke bliver demokratiske samfundsborgere af at gå på

netop sådan en skole. Til dét har jeg følgende at sige:

For det første er integration ikke skolens opgave.

Skolen skal forsøge at få mine sønner til at forstå, hvad

det er for et samfund med frihed og folkestyre, vi lever

i. Skolen har en dannelsesopgave.

For det andet oplever jeg i dag en stor modvilje mod

muslimer. En modvilje, der har korrumperet politiske

hjerter og bredt sig som kræft i debatten. Det får akti-

visten i mig til at sige, at jeg hellere vil have, at mine

sønner forstår den modstand, som deres muslimske

identitet bliver mødt med, end at de blot føler sig ”for-

kerte ” i det land, de er født og opvokset i. Når man

hele tiden bliver slået på, tager man sig selv i at stå og

vente på det næste slag. Når jeg afleverer mine sønner

på en friskole med store naturskønne områder, er det

min måde at give et slag tilbage.

Kald det gerne en demokratisk protest fra min side.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

"Jeg oplevede ikke problemer med min egen tid

i folkeskolen. Men én ting jeg havde svært ved at slippe,

var den mærkelige og tyngende følelse af at være anderledes.

Jeg forstod den ikke, jeg ønskede ikke at forstå den og

brugte det meste af min tid på at ignorere den."

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ANNONCE

Bordings Friskole

tema

Hvo rda n rea l i ty - t v er vore s

t id s Shake s p eare - O g hvad

d et s i ger o m Al ex fra A ar hu s’

al d el es t ra g iske s i t uat ion

Måske er det slut med at fortvivle, når du griber dine teenagere i at se det, som i dine øjne er hjernedød

underholdning. Reality-tv er en ny måde til at forstå verden og sætte dit eget liv i perspektiv.

T E K S T: M A R I E C A RS T E N P E D E RS E N, Z E T L A N D

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Højskolerne

ANNONCE

Fotoserien er fra Reality Awards 2019 i København. Af Sophia Juliane Lydolph:

Det er som om konkurrencen fra TV ikke er slut endnu.

Her til aften forsøger de at overgå hinanden i, hvem der kan gå i de højeste hæle, have de længste vipper, og hvem der

bedst viser silikoneimplantaterne frem i kjoler med alle tænkelige - og utænkelige udskæringer.

Konkurrencen fortsætter.

Hvem kan drikke mest på kortest tid? Den frie bar er tømt allerede 10 minutter før showet går i gang kl. 19.00. Nu

gælder det om at få opmærksomhed ved at råbe højest, poppe champagne og sprøjte den ud de nærmeste, eller

udføre en fræk lapdance. Eller gøre som Sasha Louise Sprange fra Robinson Ekspeditionen. Udover at være født som

dreng og har gennemgået et kønsskifte, så vinder hun prisen for ”Årets Bryster. Da hun modtager prisen og flasher

brysterne foran fotograferne, vinder hun samtidig den interne konkurrence om at vise mest hud frem.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

TEMA

Reality TV

Har du fået nok af reality-tv? Jeg har ikke.

Jeg indrømmer det blankt. I de seneste år er der kun

kommet mere og mere tv, hvor dem, man kalder ‘rigtige’

mennesker, lægger deres ‘rigtige’ liv frem til offentligt

skue – eller hvor de frivilligt lader et programkoncept

hacke deres tilværelse på en eller anden vis. Det er et

regulært realityboom, vi er vidne til i øjeblikket, og alene

sidste år blev der produceret i alt 270 timers nyt dansk

reality-tv ifølge en opgørelse fra Politiken.

Umiddelbart ville den mest logiske konsekvens af den

overflod være, at både jeg og alle andre for længst havde

nået kvalmegrænsen. Men jo mere, der kommer, jo mere

har jeg lyst til at se. Dengang, hvor udvalget af dansk re-

ality stort set kun bestod af Big Brother og De Unge

Mødre, gad jeg ikke bruge mange minutter på det. Men i

dag, hvor alle kanaler fra DR 1 til Kanal 4 synes at sprøjte

nye danske realityserier og -koncepter ud på ugebasis, er

det nærmest umuligt for mig at holde mig væk. Dertil

kommer de udenlandske serier som Keeping Up with the

Kardashians, Project Catwalk og Real Housewives of

Beverly Hills – uimodståelige guilty pleasures når jeg

endelig har en times udmattet ro efter en lang dag med

arbejde og familielogistik i det, de kalder et voksenliv. Og

giv mig for himlens skyld aldrig adgang til Hayu, den nye

streamingkanal, der udelukkende har realityprogrammer.

Og det er ikke kun mig, der ser med: DR 1’s Kirsten

Giftekniv-program, Gift ved første blik, har overstået

femte sæson og filmer nummer seks her i foråret, og har

i øje-blikket over en halv million seere per afsnit. Familien

fra Bryggen har 14 sæsoner bag sig og kan stadig hive

seertal på mellem 150.000 og 300.000 hjem. Bonde-

røven, et af DR’s allerførste forsøg med realitygenren, er

på sæson 22 og er i øjeblikket det trettende mest sete

program på dansk tv. Og DR 3’s, Prinsesser fra Blokken,

en reality-dokumentar om en flok hårde piger fra Køben-

havns vest-egn, er kanalens mest streamede program

nogensinde.

Hvorfor er reality blevet så stort? Hvorfor er vi (og med

de seertal tør jeg godt skrive “vi”) så vilde med de intime,

følelsesladede og ofte dybt banale fortællinger? Groft

sagt er der tale om time efter time af fremmede men-

neskers navlepilleri i en uigennemskuelig hybrid af ud-

valgt virkelighed og redaktionel vinkling. Så hvordan kan

det være, at vi bliver så engagerede i det og kaster os ud

i ophedede diskussioner og analyser af deltagernes per-

sonlighed og psykologi?

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Reality TV

TEMA

Det findes der faktisk et oplagt svar på. Og det er ikke

engang et, vi skal have dårlig samvittighed over.

G R U N D L Æ G G E N D E F O R TÆ L L I N G E R

I 2014 udgav den amerikanske journalist og forfatter,

Christopher Booker, en bog med titlen, The Seven Basic

Plots – Why we tell stories. Hans teori er, at hele den

vestlige kulturs fortælletradition er bygget op omkring syv

grundlæggende plots. Alle fortællinger følger et af disse

arketypiske grundplots, som hvert indeholder en lektion i

selve det at være menneske.

De handler om at udvikle sig og modnes, om de kræfter,

der driver os eller slår os omkuld, og om, hvordan vores

moralske og etiske ståsted former sig med erfaringens

fylde. Booker, hvis arketype-tænkning er inspireret af en

af psykoanalysens fædre, Carl Jung, mener, at disse plots

er selve årsagen til, at vi overhovedet fortæller historier.

De er det stof, som oldtidens myter, sagn og folkeeventyr

er gjort af. Vi har simpelthen brug for dem, og hele tiden

i nye, tidssvarende versioner, for at give mening til selve

vores eksistens. De syv plots er ikke forbeholdt litte-

raturen. Tværtimod findes de i alle de formater, men-

nesket gennem tiden har fundet ud af, fungerer, når man

skal dele fortællinger med hinanden. De løber som en

understrøm gennem hele kulturhistorien i teater, opera,

film, musik, billedkunst og tv-serier.

Måske, tænkte jeg og greb min iPad, er det i virke-

ligheden dét, vi ser, når vi ser reality-tv? Er det, uden at vi

ved det, de syv arketypiske fortællinger om menneske-

livets vilkår, som vi genkender og responderer på? Ligger

der urmyter gemt et sted neden under reality-tv’ets

kulørte overflade? Svaret er: ja. Åh ja. Også i den grad!

På de følgende sider kan du fordybe dig i Christopher

Bookers syv grundlæggende plots og syv eksempler på

den form, de har fået i det seneste års mest fængslende

danske reality-tv. Og jeg håber, du derefter tager dig tiden

til at se noget mere reality-tv. For jo mere jeg ser på reality-

programmer med øjne, der leder efter plottet, jo mere

tror jeg på, at det er dét, der er årsagen til genrens sejrs-

gang i vores kultur.

Selv om rystede kameraer, grynede billeder og selvop-

tagede forløb skal få os til at tro, at det, vi ser, er rå, uredi-

geret realitet, så er reality-tv fortællinger. Og det er der

ikke noget galt i. Tværtimod er det måske netop dét, der

giver reality-tv sin ikke bare brede, men muligvis univer-

selle appel til os mennesker.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

TEMA

Reality TV

PLOT #1 – OVERVIND MONSTRET

Hovedpersonen drager ud for at overvinde en ydre fjende, der truer hovedpersonen selv og/eller dennes familie og

hjemstavn.

Klassiske eksempler:

Perseus-myten. Beowulfkvadet. C.S. Lewis: Løven, heksen og garderobeskabet. Kurosawas film:

De syv samuraier.

Reality-versionen:

Luksusfælden, TV3:

Gennem mere end ti år og 22 sæsoner har TV3 fortalt samme historie, afsnit for afsnit: Her er et ganske almindeligt

menneske eller to, der trisser rundt uden at fatte, at en grusom fjende er vokset frem og nu truer med at ødelægge

hovedpersonernes tilværelse. Det er gælden. Den var fin nok, da den var lille, men som årene er gået, er den blevet

enorm, og hvis hovedpersonerne ikke handler nu, vil gælden knuse dem, deres hjem og deres fremtid. Hovedperson-

erne mander sig op – nu er det tid at kæmpe imod. Og som i de gode gamle eventyr er der rådgivere, der tilbyder dem

hjælp. Hvis vores helte lytter til de vise råd – dropper smøgerne, sælger bilen og omlægger til fast forrentning – vil de

sejre. Men hvis de ikke lytter og pulser videre, mens det næste sms-lån bliver godkendt, så ve dem. For da forsvinder

rådgiverne igen, og monsterets gældsgab åbner sig for at opsluge hus, hjem og Toyota Corolla.

Den centrale problemstilling handler om mod, modenhed og hovmod, og det er en klassisk folkelig fortælling, der

aldrig forsvinder. Åbenbart heller ikke fra TV3’s sendeflade.

P L O T # 2: F R A PJ A LT E R T I L P E N G E

Den fattige hovedperson kommer til penge blot for at miste dem igen. Men det lykkes at vinde rigdommene tilbage

i takt med, at hovedpersonen udvikler sig som menneske.

Klassiske eksempler:

Eventyrene om Aladdin og om Askepot. Charles Dickens: Store Forventninger.

Reality-versionen:

Paradise Hotel, TV3:

Realitygenrens gameshows falder ofte ind under dette plot. For hvad sker der med deltagerne i Robinson Ekspedi-

tionen, Temptation Island, Divaer i junglen, Et ton cash eller Big Brother, der alle begynder på mere eller mindre bar

bund, men straks viftes om næsen med særlige præmier og privilegier på vej mod slutspillets store pengepræmie? Vil

deltagerne holde på venskaber og principper eller kompromittere deres moral? Det er den petriskål, vi sidder og stirrer

ned i, når reality-konkurrencerne er på skærmen, og ingen af dem er mere intens end Paradise Hotel.

Alle aspekter af sociale og seksuelle moralbegreber er til konstant forhandling mellem deltagerne på luksushotellet i

Mexico, mens deltagerne vinder og taber partnere og pengepræmier til hinanden, efterhånden som spillet udvikler

sig. Vi ser, hvordan magt og rigdom korrumperer, og hvor udsatte vi bliver i det øjeblik, vi opnår de ting, alle andre også

begærer. Den menneskelige udvikling for deltagerne kan virke tvivlsom. Men det er kun, indtil man ser tårerne vælte

ned ad kinderne på en storsvedende, mahognibrun fitness-tyr i et lidt for lille jakkesæt, når hans bedste kammerat

forråder ham og tager hans dame ved parceremonien på Paradise Hotel.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Reality TV

TEMA

S. 17

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

TEMA

Reality TV

S. 18

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Reality TV

TEMA

PLOT NUMMER 3: DEN STORE SØGEN

Dette plot kaldes på engelsk ”The Quest”: hovedpersonen begiver sig ud på en vanskelig rejse for at nå et mål. Som

regel er det en særlig genstand eller person, der skal findes. Men den store gevinst er i virkeligheden den selvudvikling,

hovedpersonen gennemgår undervejs.

Klassiske eksempler:

Wolfram von Eschenbach: Eposset om Parzival og den hellige gral. J.R.R. Tolkien: Ringenes

Herre. De originale Indiana Jones og Star Wars-film.

Reality-versionen:

Gift ved første blik, DR1:

Er der en større præmie i denne verden end den store kærlighed? Ikke for deltagerne i DR’s Gift ved første blik, der

har søgt i halve liv, og mere til, efter det menneske, der skal fuldende dem. Som otte gralsriddere drager deltagerne ud,

modige og håbefulde, klar til at kæmpe for kærligheden i fem uger, inklusive en bryllupsrejse til Venedig, hvis man er

heldig. Deltagerne har klare forestillinger om, hvad de leder efter og ikke mindst, hvem de selv er. Men disse fore-

stillinger kommer i skred, så snart de første udfordringer dukker op. Og for de fleste par forsvinder kærlighedens hellige

gral ud af syne igen, mens de kredser om den dybe gåde, som Gift ved første blik i virkeligheden handler om: Hvem er

vi egentlig, og hvem bliver vi i mødet med den anden?

Det er store og svære spørgsmål, som deltagerne fra Gift ved første blik gør alle os andre en tjeneste ved at udforske,

så vi kan få lov til dels at spejle os, dels at kloge os på sikker afstand.

Hvad er det egentlig, der bliver talt om, når Gift ved første blik bliver diskuteret i frokostpauser og sofahjørner

landet over?

PLOT NUMMER 4: HJEM-UDE-HJEM

Hovedpersonen forlader sit hjem og rejser til fremmede og ofte farlige egne og vender hjem rig på erfaring.

Klassiske eksempler:

Homer: Odysseen. Samuel Coleridge: Den gamle sømand. J.R.R. Tolkien: Hobbitten. Lewis

Carroll: Alice i Eventyrland.

Reality-versionen:

Irina – En Diva Vender Hjem, DR3:

DR3’s programserie fra sommeren 2017 om bloggerstjernen, Irina Babenko, og hendes rejse tilbage til Ukraine, som

hun forlod, da hun var 10 år, er en elegant tvistet version af ‘HJEM-UDE-HJEM'-plottet. Fortællingen har det ekstra lag,

at det fremmede, fascinerende land, der ser dragende smukt ud på afstand, faktisk er Irinas oprindelige hjemland.

Men det Ukraine, Irina husker, og som hun håber på at gense, har ikke meget med realiteterne at gøre. Det er en idyl-

lisk fantasi-version set gennem en, dengang 10-årig, skøjteprinsesses øjne. Derfor viser hjemstavnen sig at være endog

meget fremmed for Irina Babenko. Landet er i væbnet konflikt for bare at tage ét eksempel.

Som en moderne Alice i Eventyrland lærer Irina Babenko ikke kun sit drømmerige, men også sig selv at kende på godt

og ondt: Hendes barndomsminder mister deres uskyld i mødet med krasse realiteter. Men samtidig finder den voksne

Irina Babenko en dybere, mere oplyst og i sidste ende stærkere forbundethed til sine ukrainske rødder. Og som en

klassisk dannelsesroman smitter hendes nye indsigter af på os, der følger hendes rejse.

PLOT NUMMER 5: TRAGEDIE

Hovedpersonen er et grundlæggende godt menneske, men som alle andre har han/hun menneskelige fejl og

svagheder – og som begivenhederne udfolder sig, er det de svagheder, der leder til hovedpersonens undergang.

Klassiske eksempler:

Shakespeare: Othello og Macbeth. Tolstoj: Anna Karenina. F. Scott Fitzgerald: Den store Gatsby.

Reality-versionen:

Ku’ godt må godt – fortælling fra et åbent forhold, DR3:

Malou og Alex er fra Aarhus, og de elsker hinanden. De skal giftes. Og de lever i et åbent forhold. De må date andre

og dyrke sex med andre, og på papiret er det et flot, idealistisk frigørelsesprojekt i kærlighedens navn. Sagen er bare,

at Malou scorer mere end Alex. Og at Malou er god – lidt for god – til at minde Alex om, at det ikke kører for ham. Det

tærer på Alex, der er den klassiske tragiske helt i familie med Shakespeares Othello: Et menneske, der har alle de

bedste intentioner, men hvis idealisme går hånd i hånd med naivitet. Og langsomt brydes Alex ned i den skærsild,

han har fået anbragt sig selv i – og som Malou konstant fyrer op under.

Alex mister sig selv, og han bliver alt det, han ikke vil være: usikker, kontrollerende, smålig og jaloux.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

TEMA

Folketingsvalg ‘19

NR. 13

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Folketingsvalg ‘19

TEMA

NR. 13

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

TEMA

Reality TV

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Reality TV

TEMA

PLOT NUMMER 6: KOMEDIE

En morsom, let fortælling, ofte med en central konflikt, der bliver mere og mere kompliceret for hovedpersonen.

Men alt løser sig til sidst i en lykkelig slutning.

Klassiske eksempler:

Shakespeare: Stor ståhej for ingenting og En skærsommernatsdrøm. Jane Austen: Emma.

Charles Chaplin: Moderne tider og Guldfeber. Tv-serierne Seinfeld og Friends.

Reality-versionen:

Familien på Bryggen, TV3:

Familiesagaen om Kessler-klanen er den perfekte komedie. Et persongalleri af festlige originaler og skæve eksistenser,

hvis blotte væren i verden er garant for komik. Ligesom Chaplin, Gøg og Gokke og de drilske elverfolk i En skærsommer-

natsdrøm, så tager Brygge-flokken deres helt egen etik og logik med sig, hvor de går og står – og det gør deres tilværelse

til et fortløbende harmonikasammenstød med den måbende omverdens normer. Men Linse og kompagni kommer

altid igennem strabadserne. For moralen, som programmet har givet videre afsnit for afsnit gennem 14 sæsoner, lyder

sådan her: Hvis blot man er sig selv, så kan man overkomme alt – fra uopdragne hundehvalpe, kræsenhed og kæreste-

sorger til sygdom og død – så længe man har gode mennesker omkring sig og godt humør.

NR. 13

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

TEMA

Reality TV

PLOT NUMMER 7: GENFØDSEL

En særlig hændelse indtræffer, hvilket tvinger hovedpersonen til at blive et andet – og ofte bedre – menneske.

Klassiske eksempler:

Jeanne-Marie Leprince de Beaumont: Skønheden og udyret. Charles Dickens: Et juleeventyr.

Henrik Ibsen: Peer Gynt.

Reality-versionen:

Simona overlever, DR3:

Rigtig mange realityshows handler om, hvordan et plaget menneske går igennem hårde tider, men vender sin skæbne

og ender med at stå som en ny og bedre person. Præcis som det er tilfældet i rigtig mange bøger, film og teaterstykker.

Og nej, reality-tv har sjældent den kompleksitet, vi får hos Dickens eller Ibsen. Men reality har et es: De mennesker, det

handler om, er ikke produkter af nogens fantasi. De eksisterer faktisk.

I, Simona overlever, bliver vi vidner til førstehåndsfortællingen om en barndom med svigt og misbrug, og vi kan ikke

berolige os selv med, at det “kun er en historie”. For det er Simona, som reality-fans vil kende fra DR3’s Prinsesser fra

Blokken, der stiller sig foran kameraet og selv fortæller, hvad hun oplevede på sin barnekrop. Og hvordan hun, efter en

ungdom i komplet kaos af stoffer, sprut og selvskadende adfærd, så sin dæmon i øjnene, fik styr på sin tilværelse, fik

overgrebsmanden dømt – og i dag tager det hele én dag ad gangen i sit nye og bedre liv.

Hvis Simona havde været en fiktiv figur, havde hendes historie om at rejse sig fra afgrunden virket som en kliché. Men

Simona findes. Og derfor er man både rystet og rørt. Det er det klassiske eksempel til efterfølgelse: hvis Simona kan

klare det, så kan du også!

Reality-tv har sin særlige styrke i virkeligheden. Det er det materiale, den henter fra det levede liv, der giver genren

kant og gør, at den føles sexet, nyskabende og nutidig.

Men i bund og grund lever genren i kraft af urgamle, mytiske fortællinger, som mennesket har tænkt sig selv ind i,

siden vi overhovedet begyndte at sætte ord på, hvad det vil sige at være menneske.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Reality TV

TEMA

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ANALYSE

Peter Bendix Pedersen

NR. 13

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

BERLIN

Berlin alt inklusiv fra kr. 1.498,-*

- Busrejse tur/retur

- 4 overnatninger inkl. morgenmad

- 3-timers guidet cykeltur ”Mauer Tour”

- Entré til Checkpoint Charlie

- Guidet rundvisning i Hohenschönhausen

- Guidet rundvisning på Olympiastadion

Tilbuddet gælder i særlige rejseperioder og v. min. 25 deltagere

ALT INKLUSIV

2019 markerer 30-året for Berlinmurens

fald. Vi har lavet en færdig rejsepakke over

temaet “Berlinmuren” - så bliver planlæg-

ningen af studieturen ikke nemmere!

Fast kontaktperson fra start til slut

Tryghed uden uventede overraskelser

RING PÅ 8020 8870 - [email protected]

Ny skoleleder:

Vil du være med til at skrive næste kapitel af Midtdjurs

Friskoles og Børnehuset Solbærkrogens historie?

I hjertet af Djursland ligger Midtdjurs Friskole og

Børnehuset Solbærkrogen i naturskønne omgivelser.

Midtdjurs Friskole startede august 2010 efter den

kommunale skole lukkede. Siden er Børnehuset

Solbærkrogen blevet lagt sammen med Midtdjurs

Friskole i august 2017.

Begge institutioner er i rivende udvikling med stigende

elev/børnetal samt nystartet overbygning. Der er på

nuværende tidspunkt tilsammen i de to enheder 138

børn og 24 fastansatte voksne.

Værdier

På Midtdjurs Friskole ser vi børn som hele mennesker.

Vi ved at aktive, trygge og glade børn lærer mest.

Friskolens mål med værdigrundlaget er, at børnene

hver eneste dag skal mærke, at skolens grundlæggende

værdier er konkrete, levende, og har betydning for dem

hver især. Dette gør vi bl.a. tydeligt ved daglig morgen-

samling, store/lille venner, værkstedsfag på tværs af

køn og alder, lejrskole for alle hvert år samt udeskole.

Børnehuset Solbærkrogens værdigrundlag er at vise

omsorg og skabe tryghed for børnene, stimulere deres

udvikling og give dem med-

bestemmelse. Alt sammen på

grundlag af et kvalitativt arbejde.

Vi søger en skoleleder til at

varetage den overordnede

ledelse af skole såvel som børnehus i samarbejde med

skolens souschef, børnehusets daglige leder samt de

øvrige ansatte.

Vi tilbyder

En spændende og alsidig lederstilling på en skole, som

har gennemgået en stor udvikling og er i gang med at

modernisere. Senest ved renovering af naturfagslokale

og facade. Du får sammen med medarbejdere og

bestyrelse mulighed for at skrive skolens og børnehu-

sets nye kapitler.

Du kommer til at samarbejde med en souschef og en

meget dygtig og kompetent sekretær som begge har

været i organisationen siden skolens start.

Læs mere om stillingen, vores forventninger og vilkår

på https://www.midtdjursfriskole.dk/job eller kontakt

bestyrelsesformand Henning Just på tlf. 5146 9632.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

BERLINSPECIALISTEN

Vi er specialister på

grupperejser til Berlin

Berlin 4 dage/3 nætter

Inkl. morgenmad, ophold

i flersengsværelser på valgt

indkvartering samt bus t/r

Familielejr på Fyn

Udeliv, leg, bål, sejlads,

samvær, fis og ballade.

Oplev sammen

og sammen med andre.

Kr. Himmelfart og

2 uger i sommerferien

Læs mere om vores lejre og kurser på

hjemmeside og Facebook

Vends Motorik–

og Naturskole

Gl. Assensvej 46

5580 Nørre Aaby

www.motorikognatur.dk

fra kr. 790

pr. person

www.berlinspecialisten.dk

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg

Tlf. 8646 1060 • [email protected]

berigelse af

din undervisning

digitalt udstyr

bøger

e-bøger

tv-udsendelser

spillefilm

materialesæt

vejledninger til dig

Hør mere på CFU’s stand

på Skolemessen

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

FOTO: UHRE FRISKOLE

NR. 13

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ÅRSBERETNING 2018

132. år

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

DANSK

F R I S KO L E FO R E N I N G

GENERALFORSAMLING

2019

Dagsorden

Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører.

Formanden forelægger foreningens skriftlige beretning

til godkendelse.

Foreningens regnskab (se side 60) forelægges til

godkendelse.

Valg af styrelsesmedlemmer.

På dette års generalforsamling skal der ske valg af 4 med-

lemmer for en 3-årig periode. Styrelsen består af i alt 11

medlemmer. Mød kandidaterne på side 54-57.

Valg af mindst 2 suppleanter.

Suppleanter opstilles direkte på generalforsamlingen.

Eventuelt.

Hvem må stemme på generalforsamlingen?

“Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert

medlem af de skolekredse, der er optaget i foreningen,

samt foreningens enkeltmedlemmer. På given foranled-

ning har styrelsen afgjort, at enhver ansat på medlems-

skolerne i denne sammenhæng anses som tilhørende skole-

kredsen, hvorfor samtlige ansatte, forældre og andre

skolekredsmedlemmer har stemmeret.”

FOTO: CHARLOTTE DAHL

NR. 13

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Slip folkeskolen fri...

PROGRAM FOR

LANDSMØDE 2019

Lørdag den 4. maj

09.00 - 09.30:

Ankomst og kaffe

09.30 - 10.00:

Velkommen!

Kor og fællessang ved Ollerup Efterskole

10.00 - 10.30:

Tag visuelle noter

Ole Qvist-Sørensen, Bigger Picture

10.30 - 12.15:

Vælg mellem 10 saloner:

1. Hvad skal vi egentlig med frie skoler?

2. Udvikling og positive fællesskaber

3. Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid

4. Tegn mere sammen

5. Den styrkede pædagogiske læreplan - rammer, indhold

og kerneværdier

6. Svedig salon med sang, dans og spil

7. At ”stå mål med” - pædagogisk frihed i praksis

8. Den magiske mobil - og de udfordringer, skærmene skaber

i undervisning og samfund

9. Europæisk og globalt samarbejde - hvordan?

10. 17 mål som grundlag for en bedre verden

12.15 - 13.15:

Frokost

13.15 - 13.45:

MAGT - Politisk satire. Skarp, provokerende,

til stregen og somme tider over.

19.00:

Middag

22.00 - 24.00:

Blues Brothers Souvenir Show

24.00 - :

Mød os i baren!

Søndag den 5. maj

07.00 - 09.00:

Morgenbuffet

09.00 - 09.45:

Løgnhalsen og De Onde

Fortælling og musik med Carl-Quist Møller, Tobias Trier,

Peter Marrot og Torben Westergaard. Gør dig klar til Tobias

Dynamit, Frøken Altidsur, en ondenlynme ond sang, dovne

Peter og ham, der bare lyver. Oplev Løgnhalsen vende virke-

ligheden på vrangen og lufte ventilen med De Onde.

10.00 - 11.00:

Hvordan bygger vi bro mellem forskelligheder?

Foredrag v/ forfatter og brobygger, Özlem Cekic.

Vi frygter det ukendte, men vi har meget mere til fælles

end det, der skiller os ad. Özlem Cekic har inviteret sig selv

hjem til en lang række forskellige danskere. Der er brug for

en fælles forståelse af det mellemmenneskelige. Özlem

kalder det ”dialogkaffe”, hvor formålet ikke er at overbevise

- men at lytte, forstå, skabe dialog og finde frem til fælles

løsninger og en fælles forståelse for hinanden.

11.00:

Tak for i år, sandwich og afrejse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Skriftlig beretning 2018

BLAND JER!

I HAR MASSER

AT B Y D E P Å

Friskoler opstår og lever (ofte ubemærket) i tætte lokale fællesskaber.

Men friskolerne er i dag blevet politiske – især på grund af

et forestående valg

T E K S T: D A N S K F R I S KO L E F O R E N I N G S S T Y R E L S E

ILLUSTRATION: STINE MA RIA AALYKKE

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ÅRSBERETNING 2018

Styrelsens skriftlige beretning

" S K O L E N E R E N P O L I T I S K

kampplads

, D E R TA L E R D I R E K T E T I L

følelserne

D E T

bedste

S V A R E R AT G I V E F O L K E S K O L E N M E R E

frihed

O G T I L D E L E D E N

F L E R E

ressourcer

. V I V E D , F R I H E D V I R K E R , O G V I V E D ,

AT D E T K O S T E R AT D R I V E G O D

skole

. "

Uanset om forældre vælger en friskole, folkeskole eller

hjemmeundervisning til deres barn, varetager de den

pligt, som de er givet - nemlig at tage ansvar for, at deres

barn får undervisning. Historisk og demokratisk er det

udtryk for en stor tillidserklæring.

Det er denne tillid, friskolerne springer ud af. Derfor har

Rudme Friskole fejret 160-års fødselsdag, og Vedsted

Friskole har fejret 125-års fødselsdag i 2018, mens Sæby

Friskole og Friskolen på Røsnæs havde første skoledag i

august. Alle springer ud af deres tid, en særlig pædagogisk

ide, en overbevisning og et lokalt engagement i skolen.

Det er enestående, og friskolen er et særligt udtryk for

det princip, at folk har mulighed for i frihed at kunne

udleve deres værdier inden for de lovmæssige rammer,

som folkestyret sætter op. For skole handler om op-

dragelse, dannelse, undervisning og uddannelse af den

enkelte, og samtidigt handler skole om at gøre den enkelte

i stand til at deltage i fællesskabet.

Det er derfor, vi taler om, at friskoler springer ud af civil-

samfundet. Friskoler har gennem Grundlovens formu-

leringer om undervisningspligt fået friheden til at etablere

skole med særlige værdier, men friheden fordrer, at

friskoler kan tage ansvar for friheden i respekt for fælles-

skabet og for lovens rammer.

Det seneste år har vi set en række tilsynssager, hvor

Undervisningsministeriet har måttet lukke to skoler. Det

er alvorligt, når den slags sker, og i Dansk Friskoleforening

følger vi sagerne tæt. Både for at respektere tilsynet og

for at følge med i de bevæggrunde, der fører til lukning

af skoler.

Friskoler er blevet mere politisk interessante i de seneste år.

S.36

Det skyldes flere forhold, men skåret ind til benet er den

alvorligste udfordring, at folkeskolen som institution er

i krise. Og så er det nemt at give friskolerne skylden: Vi

stjæler eleverne, ovenikøbet også de bedste, vi får alle

pengene, der etableres nye skoler, lærerne søger væk...

Friskoler er en torn i øjet på nogle politikere, og det

rokker ved forståelsen af folkeskolen som den vigtigste

kulturbærende institution. Ikke mindst når mange for-

ældre oplever, at de lokale politikere svigter dem, når

der lukkes mindre, lokale folkeskoler. For en del er

svaret at gribe den grundlovssikrede ret til at etablere

en friskole. Man skal ikke underkende værdien af den

lokale skoles rolle.

Skolen er en politisk kampplads, der taler direkte til

følelserne. Det bedste svar er at give folkeskolen mere fri-

hed og tildele den flere ressourcer. Vi ved, frihed virker,

og vi ved, at det koster at drive god skole. Så skal grund-

skolen være den vigtige institution, som vi alle tror på,

den er, så skal frihed og rimelige ressourcer følge med.

Dertil kommer den helt nødvendige samtale om, hvad

der i fremtiden er vores samfundsbærende institutioner.

De grundpiller, samfundet hviler på, både demokratisk,

historisk, kulturelt og i åndelig forståelse, er under pres

og udfordres til grænserne. Det gælder eksempelvis

ideen om demokratiet, retsstaten, samtalen, borger-

pligten og rettighederne. Men vi ser også, at de store in-

stitutioner forandrer sig: DSB, PostDanmark, Naturgas

osv. Disse institutioner er i dag forandrede i ejerforhold

og betydning. Tilbage står folkeskolen som billedet på

en institution, der skal bære sammenhængskraften.

Men det er forkert at se friskolerne som det modsatte.

Faktisk er fællesskab drivkraften på friskolerne, og det

er ikke fair at negligere det aftryk, som disse skoler sætter

både lokalt og nationalt.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Styrelsens skriftlige beretning

ÅRSBERETNING 2018

“ D E T E R

forældrenes

G R U N D L O V S S I K R E D E A N S V A R F O R

børns

U N D E R V I S N I N G ,

D E R E R H E L E L E G I T I M I T E T E N U N D E R

friskolerne.

D E R F O R E R V I

nødt

T I L AT

S T Y R K E

bevidstheden

H O S F O R Æ L D R E N E O M , AT N Å R D E VÆ L G E R E N F R I S K O L E

T I L D E R E S B A R N - O G P Å D E M M Å D E S T E M M E R M E D

fødderne,

S Å E R D E T

friskolesagens

P O L I T I S K E S T Y R K E . "

VI VIL SPILLE EN AKTIV ROLLE

I SAMFUNDET

På sidste års generalforsamling præsenterede styrelsen

fire indsatsområder, som skal være med til at fokusere

arbejdet med de politiske dagsordener i foreningens

arbejde. Strategi 2022 er et dokument, som er karak-

teriseret ved »stram fleksibilitet«, fordi vi i styrelsen ønsker

at sætte konkrete mål, men også véd, at en strategi

aldrig kan blive en fuldkommen kopi af virkeligheden.

Virkeligheden forandrer sig, og strategien skal derfor

evne at være fleksibel og agil. Det er vores ambition,

at indsatserne både er relevante og operationaliserbare

for foreningen og for medlemsskolerne.

En rød tråd gennem styrelsens tilgang til foreningens

strategiske arbejde er at indgå i relevante partnerskaber

og samarbejde med relevante foreninger, organisationer

og aktører. Ud fra devisen om, at vi kan mere sammen

end hver for sig.

De fire centrale indsatser handler om: Medlemsskabet,

Den pædagogiske frihed, Globalt udsyn og Åndsfrihed

i demokratiet.

Medlemsskabet – om at samle

stammen

Forældre, børn, lærere, pædagoger, ledere og bestyrelser er

naturligt optagede af det lokale fællesskab. Det er her, de

mange kræfter bliver lagt, og det er her, engagementet

for friskolen har sit naturlige udspring. Hver friskole har

sit eget liv og skal være fokuseret på skolens vision, ledelse,

drift og pædagogiske fokus.

Men det er også vigtigt, at de 338 små friskolefælles-

skaber samtidig er en del af det store friskolefællesskab via

deres medlemskab af Dansk Friskoleforening. Dermed

S. 37

har foreningen en opgave, der handler om at knytte det

lille fællesskab sammen til en stærk enhed. Det er det

store friskolefællesskab, der er i centrum, når foreningen

optræder som interesseorganisation. En samlet enhed,

der går i dialog med politikere, medier, meningsdannere

og embedsværk om friskolernes generelle friheder, ret-

tigheder og forpligtelser.

Den sammenhæng er vigtig, og en af indsatserne hand-

ler derfor om medlemsskabet forstået som identitet og

tilhørsforhold til friskolebevægelsen for de forskellige

grupperinger af medlemmer: Forældre, skolekreds-

medlemmer, lærere, pædagoger, teknisk-administrative

medarbejdere, bestyrelser, enkeltmedlemmer m.fl.

Heri ligger gemt forskelligartede interesser og dilem-

maer, men det fælles ærinde er ideen om friskolen og

den folkelige bevægelse, som friskolen udspringer af og

fortsat skal være.

Mange ledere og lærere møder Dansk Friskoleforening

gennem deres praktiske hverdag, hvor de støder på for-

eningens forskellige tilbud med rådgivning, kurser, møder,

netværk m.m. Men vi har en ambition om yderligere at

styrke bevidstheden om det store friskolefællesskab blandt

alle vores medlemmer.

Længst væk fra foreningen er forældrene. Helt naturligt,

fordi der er nok at tænke på i en travl familie-hverdag.

Men det er forældrenes grundlovssikrede ansvar for

deres børns undervisning, som er hele legitimiteten

under friskolerne. Derfor er vi nødt til at styrke bevidst-

heden hos forældrene om, at når de vælger en friskole til

deres barn - og på den måde stemmer med fødderne, så

er det friskolesagens politiske styrke og berettigelse.

Da vi for et par år siden revitaliserede Magasinet

Friskolen, besluttede vi, at magasinet skal målrettes

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ÅRSBERETNING 2018

Styrelsens skriftlige beretning

" F R I H E D E N S K A L B R U G E S T I L AT

eksperimentere,

U D F O R D R E

O G U D F O L D E

alternative

PÆ D A G O G I S K E T I L G A N G E T I L U N D E R V I S N I N G .

Altid

I F O R H O L D T I L K R A V E T O M , AT

undervisningen

' S TÅ R M Å L M E D ' ,

H V A D D E R

almindeligvis

K R Æ V E S I F O L K E S K O L E N . "

forældrene. Det må selvfølgelig meget gerne føles re-

levant for både lærere og andre ansatte også. Det er én

vigtig prioritering i forsøget på at styrke medlemsoplev-

elsen i Dansk Friskoleforening. Derfor er det afgørende

vigtigt for os, at vores medlemsskoler hjælper til med,

helt konkret, at distribuere magasinet videre, når det

lander på skolen – men også at bringe artikler i spil i

skolernes ugebreve og på sociale medier. Vi håber også,

at I vil sætte et link til magasinet på skolens hjemmeside.

Pædagogisk frihed – om at begrunde

praksis

Forældrenes ansvar for deres børns undervisning, som

er stadfæstet i grundloven, betyder, at omkring 500 børn

får hjemmeundervisning i Danmark. Det er en vigtig

principiel mulighed. Resten af de danske skolebørn går

enten i folkeskole, privat grundskole eller friskole.

Friskolernes frihed indebærer, at der kan gives en ”under-

visning, der stemmer med skolernes egen overbevisning,

og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse

med denne overbevisning”, som det er formuleret i

friskoleloven.

Det er den frihed, vi værner om, men som ikke kan tages

for givet. Derfor er det afgørende vigtigt, at en friskole

kan begrunde og formulere sin praksis og sin berettigelse

over for omverden. Det er den forpligtelse, der følger

af friheden, og friskoler er derfor ikke blind kopiering

af folkeskolens praksis og efterfølgelse af Fælles Mål.

Friheden bør bruges til at eksperimentere, udfordre og

udfolde alternative pædagogiske tilgange til undervisning.

Altid i forhold til kravet om, at undervisningen ”står mål

med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.

Og det sker allerede i vid udstrækning! Styrelsen besøgte

S.38

10 vidt forskellige friskoler i slutningen af januar 2019

og kom hjem med fantastiske indtryk og indsigter i,

hvor forskellige skolerne i Dansk Friskoleforening er. De

pædagogiske tilgange er mangfoldige, ligesom brugen af

pædagogiske læringsmetoder og -stile spænder vidt.

Tidens stærke fokus på måling og vurdering af kompe-

tencer sætter sine tydelige spor i form af ranglister og som

adgangsgivende foranstaltning til videre uddannelse. Det

medfører et stort og alvorligt pres på de skoler, der har

fravalgt karakterer, tests, prøver og eksamene, fordi det

ikke passer ind i de standardiserede og opstillede krav.

Godt 30 skoler i Dansk Friskoleforening afholder ikke

prøver og tests og giver ikke karakterer til eleverne. Disse

skoler arbejder i stedet med andre former for evaluering

og vurdering af elevernes faglige færdigheder og person-

lige udvikling. Netværket for Prøvefrihed & Evaluering

har været stærkt involveret i det politiske arbejde omkring

de ændrede betingelser ved optagelse på gymnasier og

har afviklet netværksmøder rundt omkring i landet.

Det er i styrelsen et stærkt principielt ønske om, at det

igen skal være muligt, at elever fra prøvefrie skoler kan

optages på gymnasier alene på baggrund af paratheds-

vurderingen og udtalelsen fra skolen frem for en central

fastsat prøve.

Der er politisk lydhørhed, og det giver mod og kraft til

ufortrødent at fortsætte kampen for de prøvefrie skoler

i 2019.

Siden august 2018 har det endvidere været muligt for

Rudolf Steinerskoler at udbyde Steiner-HF som en fuldt

godkendt ungdomsuddannelse. Vel at mærke med den

fulde frihed, så Steiner-HF kan afvikles helt i overens-

stemmelse med de pædagogiske ideer og traditioner,

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Styrelsens skriftlige beretning

ÅRSBERETNING 2018

“ V I E R

optagede

A F, AT F R I S K O L E R N E S K A L S P I L L E E N A K T I V

rolle

I F O R H O L D

T I L E T G L O B A LT U D S Y N O G

ansvar.

G R U N D L Æ G G E N D E H A N D L E R D E T O M ,

AT V I S E R

kloden

S O M E T S A M L E T H E L E , E T K Æ M P E S T O R T FÆ L L E S S K A B ,

S O M B Ø R N O G U N G E F O R S TÅ R

sammenhængen

I . "

som Steiner-skolerne hviler på, og som udløser et vidnes-

byrd ved afslutningen. Fem Steiner-HF er nu i gang,

som et tydeligt og markant bevis på, at den pædagogiske

frihed lever og har sin berettigelse og værdi.

Styrelsen ønsker at styrke den pædagogiske samtale

og det fælles sprog, friskolerne har med hinanden.

Det skal styrke den enkelte skoles egen praksis, men

samtidig også blive et fælles anliggende, der byder ind

i den aktuelle pædagogiske debat om, hvad skolen

skal. Det er bevæggrunden for, at FRISKOLERNE

stod bag en konference i februar med lektor, Keld

Skovmand, hvor emnet var læringsmålstyringens

dominans i skole og undervisning. Konferencen var

velbesøgt med 240 friskolefolk, og det gav os en klar

indikation af, at frihedsgraderne i skolernes pæda-

gogiske virke er noget, der optager friskolefolket. Det

giver grobund for andre initiativer, der kan under-

støtte dette strategiske indsatsområde.

Globalt udsyn – om kloden som et

samlet hele

Dannelsesbegrebet er et velkendt begreb for friskolefolk.

De seneste år er debatten om begrebet blusset op med

fornyet politisk intensitet i bestræbelsen på at få patent

på dannelsens betydning for såvel den enkeltes identitet

som samfundets sammenhængskraft.

Vi er optagede af, at friskolerne skal spille en aktiv rolle

i forhold til et globalt udsyn og ansvar. Grundlæggende

handler det om, at vi ser kloden som et samlet hele, et

kæmpestort fællesskab, som børn og unge forstår sammen-

hængen i.

Globalt udsyn kan udmønte sig både lokalt og på tværs

af landegrænser. I vinteren 2018/19 har vi afviklet

mellemfolkelige skolemøder sammen med forfatter,

foredragsholder og tidligere folketingsmedlem, Özlem

Cekic, og tidligere overrabbiner, Bent Melchior. Skole-

kulturmøderne har haft overskriften, ”Venskab vac-

cinerer mod fordomme”. Elever fra overbygningerne

på grundtvig-koldske friskoler og flersprogede friskoler

har gennemført fælles temadage med oplæg, dilem-

maer, samtaler, dialog, leg og samvær. Der har været

stor interesse for skolekulturmøderne fra både nationale

og lokale medier. Alle fire arrangementer er mundet ud

i håndslag om genbesøg, og på den måde kan vi i det

nære sikre kulturmøder i øjenhøjde mellem børn og

unge, der bor tæt på hinanden, og alligevel ikke kender

hinanden.

Verden kan trækkes ind i klasselokalet gennem besøg

af unge fortællere med flygtningebaggrund, uden-

landske pennevenner, rollespil om demokrati i Eu-

ropa, Verdens-timen eller ved at gå ind i EU-aktivi-

teter, være med i udvekslingsprogrammer i Norden

og EU, fejre Genfor-eningen i 2020 og meget mere.

Styrelsen har prioriteret ressourcer til en øget inter-

national aktivitet for på den måde at udvide børn og

unges horisont, og give friskolerne inspiration og per-

spektiver på det dannelsesmæssige aspekt af under-

visningen.

Det kom også til udtryk ved afviklingen af den anden

internationale konference: ”Togetherness –

The Power of

Belonging”

i oktober 2018. Med næsten 200 deltagere

lykkedes det sammen med Den frie Lærerskole, Efter-

skolerne og Højskolerne at sætte fokus på, hvad det

betyder for mennesker at høre til i et demokratisk

fællesskab, og hvad det betyder i sammenhæng med

skolen. Det giver god og nyttig viden til den daglige

skolepraksis at møde andre skolefolk fra verden og lytte

til deres erfaringer og perspektiver på det at lave skole.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ÅRSBERETNING 2018

Styrelsens skriftlige beretning

S.40

NR. 13

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Styrelsens skriftlige beretning

ÅRSBERETNING 2018

“ D E R E R

tegn

I T I D E N P Å ,

AT D E T B L I V E R S TA D I G T V A N S K E L I G E R E AT

respektere

O G

B E S K Y T T E

mindretal.

D É N K A M P S K A L F R I S K O L E R N E VÆ R E E N D E L A F.

V O R E S B E R E T T I G E L S E E R

født

U D A F M I N D R E TA L S R E T T E N . "

Dertil kommer vores forpligtigelse til at dele de frie

skolers erfaringer om, hvordan vi med skole, under-

visning, dannelse og folkeoplysning har etableret og

udviklet et fællesskab, der har løftet såvel den enkelte

borger som samfundet til det niveau, vi kender i dag.

Med FN's Verdensmål for en bæredygtig global ud-

vikling har verdens ledere udtrykt et ønske om en

bedre fremtid for verden. Verdensmålene er begrundet

i nødvendighed, men er også et udtryk for et kompromis

mellem forskellige hensyn og interesser. De indeholder

konkrete og meget kortsigtede mål, som skal realiseres,

indføres eller gøres anvendelige inden 2030 – altså om

ganske få år.

På den ene side et alvorligt budskab og på den and-

en side et håbefuldt udtryk for en bedre fremtid for

mange flere mennesker i fremtiden. Skal verden

forandres, må vi samtidig ændre måden at tænke ver-

den på. Og det er også en skoleopgave at være med

til at formulere og aktivere håbet som pejlemærke for

børn og unge.

Derfor arbejder styrelsen med verdensmålene ved

at opdage, hvad der kan gøres anderledes – også i en

snæver dansk kontekst – for at sikre en mere bæredygtig

verden. Mange skoler arbejder allerede med verdens-

målene. Som eksempel kan nævnes Fund Friskole i

Odense, der har første skoledag august 2019. Her er

verdensmålene indarbejdet i skolen, som en del af dens

værdimæssige ståsted.

Styrelsen har udvalgt en række verdensmål, som kan

bruges i det politiske arbejde, og Friskolernes Hus har

drøftet og besluttet, hvordan et udvalg af målene kan

implementeres konkret i husets virksomhed.

Åndsfrihed i demokratiet – om

mindretallets ret og beskyttelse

FN's Verdensmål nr. 16 har overskriften: "Fred, retfær-

dighed og stærke institutioner". Det er svært at være

imod, og alligevel er det måske det mest kontroversielle

mål. Kontroversielt, da det indeholder stærke politiske

vinkler og spørgsmål om samfunds indretning, forholdet

mellem stat og borger, om korruption, terrorisme, og

sammenhæng mellem udvikling og sikkerhed, om fri-

hedsrettigheder, menneskerettigheder og retsorden, om

reformer af globale institutioner.

Mål 16 peger på handling på internationalt niveau, men

også på, hvad vi alle kan gøre; nemlig skabe fredelige

og inkluderende samfund. Det handler om universelle

værdier – eksempelvis menneskerettighederne – der kan

være med til at styrke en demokratisk verdensorden.

Effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner hand-

ler om social sammenhængskraft, tillid til myndigheder og

institutioner og om retssikkerhed. Det er væsentligt at tale

om fred og retfærdighed i en tid præget af stærke værdi-

politiske udmeldinger. Friskolerne har i de sidste år været

– og er stadig – en del af denne debat, når det handler

om integration, kultur, sprog, dannelse og mindretalsret-

tigheder. Udgangspunktet har hele tiden været at forsvare

friheden til at tænke og danne sine egne forestillinger og

meninger. Eller sagt med ét ord: Åndsfrihed.

Der er tegn i tiden på, at det bliver stadigt vanskeligere at

respektere og beskytte mindretal. Dén kamp skal friskol-

erne være en del af. Vores berettigelse er født ud af mindre-

talsretten. Friskolerne bygger på en stærk tradition for

anerkendelse af et andet menneskes ret til frit at tænke,

tro og tale. At være fri til at vælge livsform, til at leve med

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ÅRSBERETNING 2018

Styrelsens skriftlige beretning

" S O C I A L D E M O K R AT I E T H A R VÆ R E T M E S T

tydelige

O M K R I N G ,

H V A D D E R V I L

ske,

H V I S D E B L I V E R R E G E R I N G S F Ø R E N D E . D E Ø N S K E R AT

S K Æ R E I F R I S K O L E R N E S

statstilskud

O G O G S Å G E R N E R E D U C E R E

A N D E L E N A F F R I S KO L E E L E V E R . "

sin kultur, sine normer, sin religion, sin seksualitet osv.

Vi skal kæmpe for egne synspunkter, men samtidig re-

spektere andres ret til at have en anden opfattelse. Og vi

kræver det samme af vores modpart. Når vi oplever, at

politiske partier målrettet går efter at ramme én bestemt

minoritet - for eksempel folk med muslimske værdier -

råber vi vagt i gevær. Det er udansk, når vi oplever

politikere, der ikke respekterer, at friskoler er inkar-

nationen af dét at drive værdibårne skoler - også når

værdierne er religiøst funderet. Det siger sig selv, at alle

skoler skal holde sig inden for lovens rammer. Men det

er et svaghedstegn, når folk med meget magt ikke har

respekt for denne særlige danske demokratiforståelse.

Dét skal vi kunne diskutere i en god og sober tone, som

også gør os i stand til at se sagen fra modpartens perspek-

tiv. Derfor har Højskolerne, Efterskolerne og Friskol-

erne etableret debatformatet Frirummet. Her insisterer

vi på at have modet til at være uenige med hinanden,

tvivle, lytte os frem til den andens synspunkter og række

hånden frem mod kompromisser til gavn for det fælles

bedste. Det seneste år har vi udvidet Frirummet med en

indsats, der er målrettet grundskolens elever. I skrivende

stund samles en række friskoler i et netværk, som sammen

vil arbejde og eksperimentere med, hvordan man som fri

skole kan arbejde med medborgersskab. Netværket vil

fokusere på demokratiske initiativer i forhold til både

undervisning, elevdemokrati og skolens engagement i

lokalsamfundet. (Læs mere om frirumsskolerne på side 72.)

F R I S KO L E R N E – I SA M S P I L M E D

OMVERDEN

Strategi 2022 fungerer som pejlemærker for styrelsens

arbejde med at navigere, ikke blot i de aktuelle politiske

dagsordener, men i lige så høj grad have mod til at få

øje på nye felter og dagsordener, som foreningen skal

reagere på.

Der er politisk opmærksomhed på friskolerne, og vi

forventer, at »skolen« bliver et varmt tema i valget

2019. Socialdemokratiet har været mest tydelige om-

kring, hvad der vil ske, hvis de bliver regeringsførende.

Socialdemokratiet ønsker at skære i friskolernes statstil-

skud og også gerne reducere andelen af friskoleelever.

Den siddende regering har også haft travlt med at regulere

friskoleloven med forskellige justeringer og lovpakker.

Nye muligheder med frihedspakke

I begyndelsen af det nye år blev der indgået en politisk

aftale, hvor især muligheden for at etablere afdelinger,

administrative samarbejder og klubtilbud for 4. klasse

er nye tiltag. De åbner for, at friskoler kan supplere,

udvide eller tilpasse aktiviteter, der allerede foregår

på skolerne – også selvom tiltagene kunne være end-

nu mere fleksible, end tilfældet er. Fra de frie skol-

ers egne rækker har der været udtrykt bekymring for,

om de nye muligheder for afdelinger er et opgør med

Tvind-loven. Det, mener vi, er ganske ubegrundet.

Der er i lovteksten lagt en stribe benspænd ind, der

sikrer imod Tvind-fiflerier. For de små lokalskoler i de

tyndtbefolkede egne af landet er det en kærkommen

håndsrækning og anerkendelse, der sikrer, at friskoler

– i lighed med folkeskolerne – har mulighed for at

etablere en afdeling.

Gennemsigtighed ved donationer

Den politiske aftale indeholder også et delvist forbud

mod donationer fra lande uden for EU og EØS-lande,

samt et totalforbud mod anonyme donationer. Det er

godt med åbenhed og gennemsigtighed i økonomiske

relationer. Forslaget syner dog af mere, end det umid-

delbart gavner, idet virkeligheden er, at det er uhyre

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Styrelsens skriftlige beretning

ÅRSBERETNING 2018

“ D E T K A N K U N T O L K E S S O M

skepsis

O V E R F O R D E B O R G E R E ,

D E R

ønsker

AT O P R E T T E E N F R I S K O L E , H V O R F O R F O R S L A G E T I H Ø J E R E G R A D

H V I L E R P Å

mistillid

F R E M F O R T I L L I D . D E T , M E N E R V I ,

E R E N F O R K E R T

vej

AT G Å . "

sjældent, at der modtages donationer fra lande uden for

EU og EØS. Og der er faktisk ingen tradition for dette

på friskoler med muslimsk værdigrundlag, som lovfor-

slaget ellers må antages at være møntet på.

Til gengæld er totalforbuddet mod anonyme dona-

tioner op til 20.000 kr. mægtigt ærgerligt set med vores

øjne. Der er eksempler på forældre og bedsteforældre,

der ønsker at støtte en lokal friskole anonymt, fordi der

er en ydmyghed omkring det at give større beløb til

friskoler. Forbuddet mod anonyme donationer kan af-

holde nogen fra at donere, mens andre må acceptere

gennemsigtigheden, når det i fremtiden skal fremgå i

årsrapporten og være synligt på skolens hjemmeside,

hvem der har doneret.

Skærpede krav ved

godkendelsesprocedure

I sensommeren 2018 godkendte Folketinget en ny god-

kendelsesprocedure for skoleinitiativer.

Den nye procedure synes at have et markant fokus på

friskoleinitiativer, der bygger på et religiøst værdigrund-

lag. Det kolliderer med den respekt, der traditionelt er for

religiøse mindretal, og som er en stærk demokratisk tradi-

tion i det danske folkestyre.

Desværre er det åbenlyst fra politisk side, at initiativer med

udgangspunkt i indvandrergrupper i Danmark tillægges

en særlig negativ opmærksomhed - eller måske ligefrem

er uønskede. Langt de fleste nyoprettede friskoler har bag-

grund i lukkede folkeskoler, hvorfor det store spørgsmål

er, hvorvidt lovændringen står mål med det problem, som

søges løst.

Med den nye procedure skal forældregrupper og skolekredse

udfylde spørgeskemaer og erklæringer, der understreger, at

de er indforstået med gældende lovgivning og aflevere disse

dokumenter ved personligt fremmøde i ministeriet. Det kan

kun tolkes som skepsis over for de borgere, der ønsker at

oprette en friskole, hvorfor forslaget i højere grad hviler på

mistillid frem for tillid. Det, mener vi, er en forkert vej at gå.

Selvfølgelig vil det ikke afholde virkelystne initiativgrupper

fra at gå i gang med det store arbejde, det er at etablere en

friskole, men de vil altså skulle smøge ærmerne endnu læng-

ere op og bruge endnu mere tid på, hvad nogen vil kalde

bureaukratiske manøvrer.

Praksisfaglighed og 10. klasse

I efteråret indgik regeringen en bred politisk aftale:

Fra

folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden,

der har

som ambition, at flere unge skal vælge og gennemføre

en erhvervsuddannelse.

Det er en god intention at styrke unges valg af er-

hvervsuddannelse. Men det er afgørende vigtigt, at unge

oplever at have et frit valg af ungdomsuddannelse. En

del af aftalen er at styrke praksisfagligheden i folke-

skolen med blandt andet indførelse af obligatorisk prøve

i de praktisk/musiske valgfag i 7. og 8. klasse. En prøve,

der tælles med i beregningen af, om eleven har bestået

folkeskolens afgangseksamen. Det skal gælde allerede

fra august 2019, hvorfor der er travlhed med at få det

fulde overblik over, hvad det praktisk betyder for skol-

erne med hensyn til faglokaler, lærerkvalifikationer og

fagligt indhold. Desuden er der prøvefrie friskoler, der

ikke afholder den obligatoriske eksamen.

Igen er 10. klasse kommet i fokus. Dansk Friskoleforening

er gået med i et initiativ til at samle en bred kreds af

foreninger og organisationer med fælles interesse i 10.

klasses fremtid, herunder også parter fra folkeskolen og

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ÅRSBERETNING 2018

Styrelsens skriftlige beretning

" D E T K A N E K S E M P E LV I S

betyde,

AT M I N D R E S Ø S K E N D E

I K K E

kan

G Å I S A M M E I N S T I T U T I O N S O M D E R E S S T Ø R R E

søskende,

H V I L K E T I K K E

harmonerer

M E D E N F R I S K O L E - T R A D I T I O N ,

H V O R FA M I L I E N E R E T B Æ R E N D E E L E M E N T I

fællesskabet.

ungdomsskolerne. I kredsen er der ikke forventninger om

at blive inviteret med i ekspertudvalget, hvorfor denne

brede kreds har nedsat sig selv som et ”alternativt ekspert-

udvalg”, der vil bidrage med viden, erfaringer og analyser

til den løbende debat om fremtidens 10. klasse.

Der er ca. 30 skoler i Dansk Friskoleforening, der

til sammen har ca. 400 elever i 10. klasse. Fra disse

medlemsskoler lyder det samstemmende, at elever i 10.

klasse har brug for at blive styrket gennem faglig fordyb-

else, genvinde faglig sikkerhed og tid til afklaring. Det er

samtidig de pågældende skolers erfaring, at 10. klasse

netop bidrager med større modenhed, faglig dygtighed

og en endelig afklaring af valg af uddannelse for den

unge. Det er en tydelig begrundelse for at bevare 10.

klasse som en almen del af grundskolen, og det vidner

om, at det for nogle unge er afgørende for det videre

skole- og uddannelsesliv.

Dagtilbud – i stadig vækst

Dansk Friskoleforening er medlem af Daginstitution-

ernes Landsorganisation (DLO) og bruger medlems-

skabet til, i tæt samarbejde med andre institutioner og

foreninger, at gøre foreningens politiske synspunkter

gældende gennem DLO. Det politiske arbejde i DLO

er styrket gennem de sidste år, og det kom tydeligt til

syne op til den endelige vedtagelse af de nye pæda-

gogiske læreplaner for dagtilbud. Det lykkedes i sidste

øjeblik at få den pædagogiske metodefrihed gjort tydelig

i spørgsmålet om brug af IT. Fra at være et ”skal”, blev

det ændret til et ”kan”, hvilket vidner om betydningen

af, at vi medvirker aktivt til de politiske processer.

I forbindelse med regeringens såkaldte ”ghettoplan”

blev det indført, at dagtilbud fremadrettet kun må

optage højst 30 procent børn fra boligområder, der

betegnes som »udsatte«. Det kan få indvirkning på

enkelte friskoler, der også har børnehavetilbud. Det kan

eksempelvis betyde, at mindre søskende ikke kan gå i

samme institution som deres større søskende, hvilket

ikke harmonerer med en friskoletradition, hvor familien

er et bærende element i fællesskabet. Det harmonerer

også dårligt med den valgfrihed, som er gældende i

grundskolen. Det kan undre, at den samme logik om

valgfrihed ikke kan håndhæves i dagtilbud.

Flere friskoler etablerer både vuggestuer og børnehaver

i forbindelse med friskolen. Det sker, fordi der er en

pædagogisk ide i at skabe en rød tråd i arbejdet med

børn fra 0 – 16 år. Det sker også, fordi der mange steder

er et forældreønske om, at der etableres et dagtilbud, der

flugter med friskolens værdier og pædagogiske praksis. I

landdistrikterne er der også en tendens til, at kommu-

nale institutioner lukker, og det øger presset på friskol-

erne for at åbne dagtilbud.

Socialt ansvar – en naturlig del af

skolelivet

Skolen bliver tillagt evnen til at spille positivt ind på

rigtigt mange opgaver. Der er både krav om, at under-

visningen skal være rettet mod videre uddannelse og

dermed være til nytte, og samtidig stilles der krav om

trafiksikkerhed, førstehjælp osv - som ikke nødvendig-

vis stringent falder ind under de forskellige fag. Og

spørgsmålene bliver derfor, hvad skolen skal? – og vel at

mærke: hvad skolen

ikke

skal?

Et af de forhold, der oftest bringes i spil, er spørgsmålet

om løfteevne eller om at påtage sig et ”socialt ansvar”.

»Socialt ansvar« tillægges tydeligvis forskellig betyd-

ning – både inden for de frie skoleforeninger og på tværs

af partier.

. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Styrelsens skriftlige beretning

ÅRSBERETNING 2018

“ D E T E R O G S Å E T

faktum,

AT F R I S K O L E R N E P ÅTA G E R S I G

E N S T O R O P G A V E I F O R H O L D T I L S P E C I A L U N D E R V I S N I N G A F D E

elever,

D E R

påviseligt

E R A F D Æ K K E T T I L AT

modtage

S Æ R L I G

T I L R ET T E L AGT U N D E RV I S N I N G . "

Vi ved fra undersøgelser, at friskoler rundt om i landet har

en bred elevgruppe, der til forveksling ligner folkeskolens

elevgruppe. Det er også et faktum, at friskolerne påtager

sig en stor opgave i forhold til specialundervisning af de

elever, der påviseligt er udredt til at modtage særlig til-

rettelagt undervisning. Der er heller ingen tvivl om, at

friskoler arbejder grundigt med inklusion. To forhold,

som er vigtige indikatorer for, hvordan det sociale ansvar

udfoldes i dagligdagen (Se mere om social ansvarlighed,

specialundervisning m.v. under »Årsstatistik« på side 46.)

Men de sidste mange års satsning på inklusion har sine

slagsider, og det er nødvendigt politisk at forholde sig til,

hvorvidt nedprioriteringen af specialskoler og special-

klasser nu også er den rigtige løsning. Det kan måske

begrundes økonomisk - men nok ikke entydigt pæda-

gogisk og menneskeligt.

Det er en stor pædagogisk opgave at balancere den

almene pædagogik med specialpædagogikken. Og det

er afgørende, at friskolerne er dygtige til at skabe inklu-

derende og positive fællesskaber, hvor forskellighederne

er en kvalitet og en styrke.

Når denne pædagogiske dagsorden møder de politiske

dagsordener, der handler om at prioritere økonomi og

ressourcer, så er det altså mere end kroner og øre i en

pulje. Derfor er vi nødt til at finde ind til en forståelse

af, hvad vi forstår ved socialt ansvar, og hvordan det

kommer til udtryk i prioriteringen af de økonomiske

og pædagogiske ressourcer, der uvilkårligt er knyttet til

opgaverne.

FORENINGEN INDEFRA

Ved årsskiftet 2019 lancerede vi foreningens nye logo og

kaldenavn: FRISKOLERNE. Det gør vi, fordi det er let-

tere at huske for alle dem, vi samarbejder med, og fordi

det i forvejen ofte er sådan, man omtaler os. Samtidigt

skaber det en rød tråd til HØJSKOLERNE og EFTER-

SKOLERNE, som vi både historisk og i dag har et stærkt

bånd til. Inde bag ved – og jf. vedtægterne – hedder vi

fortsat Dansk Friskoleforening, og sekretariatet kalder vi

stadigt Friskolernes Hus.

Bag det nye logo er ønsket om en nyfortolkning og et

tydeligt signal om fællesskab, leg, mangfoldighed og

samhørighed. Vi har allerede prøvet det af i forskellige

sammenhænge, og vi får god positiv respons fra mange

medlemmer.

Hvert år er der skoler, der må lukke, og skoler der

åbner dørene for første gang. Lykkeskolen, Vesthimmer-

lands Naturfriskole og Iqra Privatskole lukkede i årets

løb. Onsbjerg Lilleskole og Samsø Friskole er blevet til

Samsø Frie Skole. Lindeskolen kom i gang, men lukkede

kort efter skolestarten i august. Vi har budt nye skoler

velkommen i foreningsfællesskabet: Sæby Friskole, Den

frie Fakkel, Friskolen på Røsnæs og Arrild Privatskole.

Mette Marie Møller er optaget som enkeltmedlem.

Ifølge vedtægterne skal styrelsen mødes med medlem-

merne til dialogmøder, så vi kan ”sikre foreningens

forankring” og have fokus på ”det pædagogiske og

foreningsmæssige arbejdsfællesskab”. Det har vi eksperi-

menteret med i årets løb, og formanden har været med

i mange forskellige sammenhænge med oplæg og debat

rundt om i landet. Det er givtigt og inddragende, og det

har givet gode ideer og indspark til styrelsens arbejde,

ligesom flere medlemmer er blevet direkte involveret i

det politiske arbejde efter møderne.

I Friskolernes Hus er Malene Lund Smidt ansat som

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ÅRSBERETNING 2018

Styrelsens skriftlige beretning

" V I E R

forbundet,

O G D E S T O R E D A G S O R D E N E R K A N K U N R E A L I S E R E S ,

H V I S A L L E S A M A R B E J D E R O G E R O P TA G E T A F

solidaritet

S O M E N

S TÆ R K

værdi.

D E T G Æ L D E R B Å D E L O K A LT P Å M E D L E M S S K O L E R N E ,

N AT I O N A LT O G P Å E T

globalt

P L A N . "

ny kommunikationsmedarbejder, Lene Glargaard har

afløst Bettina Andersen og Sophia Juliane Lydolph er

som fotojournalist tilknyttet Magasinet Friskolen.

Hver for sig kan vi noget - sammen

kan vi en del

Styrelsen er optaget af at indgå i partnerskab og sam-

arbejde med alle de foreninger, organisationer og

personer, hvor det giver mening for den sag, vi arbej-

der for. Vi har i dag samarbejde med Zetland, Keld

Skovmand og Hans Reitzels Forlag, Ungdomsøen,

”Børnenes Land” på Houens Odde, Lærermiddel.

dk og Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Dansk

Ungdoms Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

DGI, Folkekirkens Nødhjælp, Danmarks Kirkelige

Mediecenter, Københavns Kommune, Medborgerforum

København, Brian Degn Mårtensson, Frirummet og

Århus Universitet.

Dertil kommer det vanlige samarbejde med øvrige

skoleforeninger og organisationer, Undervisningsmini-

steriet, politikere og ikke mindst Den frie Lærerskole,

Efterskolerne og Højskolerne.

Foreningens løbende aktiviteter bekræfter os i, at vi kan

mere sammen med andre end hver for sig. Derfor er den

røde tråd i arbejdet, såvel i styrelsen som i Friskolernes

Hus, at få øje på partnerskaber, som giver muskelkraft til

at sætte de positive spor, som friskolebevægelsen både kan,

skal og vil sætte. Vi er forbundet, og de store dagsordener

kan kun realiseres, hvis alle samarbejder og er optaget af

solidaritet som en stærk værdi. Det gælder både lokalt

på medlemsskolerne, nationalt og på et globalt plan.

FRISKOLERNES vinduer står på vid gab, og vi tror,

at nysgerrighed og mod er vigtige pejlemærker for en

forening som vores.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Styrelsens skriftlige beretning

ÅRSBERETNING 2018

S. 47

NR. 13

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

TAL & FAKTA

Koblingsprocenten

Friskole

S TAT I S T I K

2019

251 af Dansk Friskoleforenings 338 medlemsskoler har bidraget til dette års

statistik. I det følgende kan du læse, hvad skolerne har svaret på spørgsmål

om bortvisning, socialt ansvar, samarbejde, FNs Verdensmål m.v.

A F : M A R E N S K O T T E , K O M M U N I K AT I O N S C H E F, F R I S K O L E R N E

76 %

75 %

71 %

1995

2018

KOBLINGSPROCENTENS TILBAGEVENDEN

Friskolernes politiske modstandere har travlt med at fortælle, at skolernes tilskud – den såkaldte koblingsprocent – er historisk høj med sine

76 procent. Og ja, der er kommet en ekstra procent på, som er øremærket til en særlig social indsats. Men kigger man historisk på tallene,

så er de 75 procent en tilbagevenden til et niveau, som rækker helt tilbage til 1995.

Vores udregninger viser, at en permanent sænkning til 71 procent vil sende 156 friskolers regnskaber i rødt og true flere af dem

på overlevelsen.

S. 48

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Bortvisning & socialt ansvar

TAL & FAKTA

BORTVISNING ER EN SJÆLDENHED

Friskolelovens §1 slår fast, at friskoler frit afgør, hvilke elever de optager på skolen. Det er en naturlig konsekvens af dét at være en

værdibåren skole. Familierne tager et aktivt skolevalg, når de melder deres barn ind på en friskole, der hviler på særlige værdier. Mange

steder bliver det italesat tydeligt, at skolen er et fælles projekt, som kræver samarbejde. Dét samarbejde er kernen i den frie skoletanke.

Nogle gange slår samarbejdet revner og vejene må skilles. I den offentlige debat kan det indimellem komme til at lyde som om,

friskoler og private grundskoler bortviser elever efter forgodtbefindende. Det er ikke rigtigt.

To tredjedele af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har ikke bortvist elever i skoleåret 2017/18. 18 procent af skolerne har måtte

udskrive én elev og 4 procent af skolerne har udskrevet 2 elever i løbet af 2017/18. I alt er 0,2 procent af eleverne på friskolerne blevet

udskrevet i utide ved ledelsens foranstaltning i løbet af 2017/18.

I nogle af tilfældene handler det om, at skolen har måtte erkende, at der skulle et andet skoletilbud til elevens særlige behov.

I andre tilfælde handler det om, at det nødvendige samarbejde mellem forældre og skole ikke har været tilstede.

FNs Børnekonvention påkræver, at børn inddrages i sager, der vedrører dem selv, og derfor er det også et krav, at elever,

der bliver udskrevet inddrages i denne beslutning gennem samtaler.

F R I S KO L E R N E LØ F T E R S T O R S O C I A L O P G AV E

– O G KO M M U N E N S PA R E R PÅ D E T

Antallet af kommunale specialskoler er blevet reduceret

fra 180 skoler i 2008 til 129 skoler i 2018. Dette skyldes

ikke, at antallet af børn med særlige behov er blevet færre,

men derimod at rigtigt mange specialundervisningskræv-

ende elever i dag rummes i den almindelige grundskole.

Der er stor variation i kommunernes udgifter til grund-

skolen, men den gennemsnitlige udgift pr. elev i kom-

munale special-skoler anslås at være 500.000 kr. mod en

gennemsnitlig udgift til elever i kommunale folkeskoler på

cirka 68.000 kr. (KORA: https://www.kora.dk/udgivelser/

udgivelse/i10109/Saa-meget-koster-en-skoleelev).

Friskolernes statslige driftstilskud er koblet op på ud-

gifterne i de kommunale folkeskoler – dog undtaget ud-

gifterne til kommunale specialskoler. Derfor er det inte-

ressant at vide, hvor mange elever, friskolerne huser,

som egentlig er anvist til en kommunal specialskole af

pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).

En tredjedel af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler –

svarende til 112 skoler – rummer 225 elever, som er anvist

af PPR til kommunale specialskoler. Når disse elever optag-

es i friskolerne, sparer det kommunerne for i cirka 104

mio. kr. årligt. Denne del af regnestykket er ofte ganske

overset og argumenterer for, at friskolernes statstilskud

også bør indeholde en kobling til de kommunale special-

skoler. Det er desuden en væsentlig pointe, når politikere

af forskellig farve vedvarende beskylder friskolerne for

ikke at tage socialt ansvar.

Friskoleloven giver kommuner mulighed for at yde til-

skud til elever med særlige behov, men 75 procent af de

adspurgte friskoler modtager ingen kommunale tilskud i

forbindelse med elever, der har brug for særlige støtte-

foranstaltninger.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

TAL & FAKTA

Socialt ansvar

En anden måde at vurdere den sociale ansvarlighed på er ved at se nærmere på andelen af specialundervisnings-

elever. Friskoler og private grundskoler fordeler sig i fire forskellige frie skoleforeninger: Dansk Friskoleforening,

Danmarks Private Skoler, Foreningen af Kristne Friskoler og Tyske mindretalsskoler.

Herunder fremgår det tydeligt, at der er markante forskelle på andelen af specialundervisningselever i de frie skole-

foreninger. Dansk Friskoleforenings medlemsskoler bidrager endog betragteligt til de opgaver, der er forbundet med

specialundervisningselever.

Sum af SPS-børn 18

Andel af alle elever

Andel af special-

undervisningselever

59,4 %

28,6 %

8,9 %

3,1 %

Dansk Friskoleforening

Danmarks Private Skoler

Foreningen af Kristne Friskoler

Tyske mindretalsskoler

Specialundervisningselever

1628

783

245

2740

41 %

52 %

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Fribørnehaver m.m

TAL & FAKTA

F R I B Ø R N E H AV E , - V U G G E S T U E O G - F Ø R - S F O E R E T H I T

Å RSTA L

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

VUGGESTUE

BØRNEHAVE

100

104

105

FØR-SFO

107

101

119

125

Antallet af børnehaver i forbindelse

med friskoler har været støt stigende

siden 2004, hvor lovgivningen atter

gav friskolerne mulighed for at huse

børnehavebørn i tilknytning til en

friskole.

Senere blev aldersgrænsen sat ned,

så det også blev muligt at huse vugge-

stuebørn.

Det giver overordentlig god mening

at skabe en rød tråd fra daginstitu-

tion til skole, og for mange familier er

det en lettelse, når familiens børn kan

afleveres ét sted. Mange børnehave-

børn kender alle ansatte og mange af

eleverne på skolen, og for børnene

skaber det naturligvis en udramatisk

overgang fra daginstitution til skole.

Pasning i månederne før skolestart –

kaldet før-sfo/vippeordning/forårs-

sfo - er et fænomen, der er skabt i

kommunalt regi. Pointen er, at ud-

giften til et før-sfo barn er væsentlig

billigere end udgiften til et børne-

havebarn. I takt med at mange kom-

muner har indført denne praksis,

har mange friskoler måtte følge

med og tilbyder nu også før-sfo.

Men desværre er det ikke et lovkrav

NR. 14

til kommuner, at der skal følge et til-

skud med til friskolernes før-sfo´er.

Friskolerne må ikke anvende stats-

tilskuddet til denne opgave, så i

realiteten skal friskolernes før-sfo´er

drives alene på forældrebetaling.

På halvdelen af de friskoler, der har

før-sfo, modtager man intet tilskud

fra kommunerne. Resten af skolerne

modtager meget varierede tilskud

til børnene – fra 200 til mere end

2.000 kr. pr. barn om måneden. En

del friskoler passer derved børnene

gratis for kommunen. Det forekom-

mer indlysende urimeligt.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

TAL & FAKTA

Udveksling & fripladser

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF

SKOLEFORMER OG LANDEGRÆNSER

I Dansk Friskoleforening er vi optagede af det samarbejde, der

kan ske på tværs af skoler. Både inden for og uden for landets

grænser. Vi tror på, at respekten for hinanden gror ud af

konkrete venskaber.

30 procent af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler

sam-arbejder med andre skoler i Danmark, og 16 procent af

skolerne samarbejder med skoler i udlandet. På www.friskoler.

dk er det muligt at finde skoler, der ønsker samarbejde eller

skolebytte.

FRISKOLERNE SIKRER FRIPLADSER TIL

FAMILIER, DER ER ØKONOMISK UDFORDRET

Cirka 45 procent af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler yder fripladser

svarende til mellem 11.000 kr. og mere end 30.000 kr. årligt. Fripladserne

skal ses som en hjælpende hånd til familier, der er udfordret af økonomi, og

kan dermed med god ret betegnes som en lokal social ansvarlighed.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Lokalt samlingspunkt & FN´s Verdensmål

TAL & FAKTA

FRISKOLEN ER SOLIDT

PLACERET I CIVILSAMFUNDET

En friskole er ofte mere end en skole. Lokalerne bliver brugt til

alverdens aktiviteter – også efter skoletid. Det vidner om friskolens

rolle som lokalt kraftcenter. Halvdelen af Dansk Friskoleforenings

medlemsskoler låner/lejer skolens lokaler ud til lokale idræts-

foreninger, og mange lader også den lokale pensionistforening,

husflidsforening, aftenskole og ungdomsskole benytte lokalerne.

På mange friskoler er familierne engagerede i vedligeholdelse og

rengøring af lokalerne, og skolens lokaler opleves derfor meget

naturligt som et fælles anliggende. Derfor er det ikke så underligt,

at hele 75 procent af de adspurgte friskoler låner/lejer skolens

bygninger ud til forældrenes private arrangementer.

F N S V E R D E N S M Å L PÅ S KO L E S K E M A E T

FNs 17 verdensmål er efterhånden ved at vinde ind-

pas i skoler, organisationer, virksomheder og på politisk

niveau. Og det er også nødvendigt, hvis de ambitiøse

mål skal indfries inden 2030, som er sat som verdens-

målenes deadline.

Grundskolen i Danmark spiller en vigtig rolle i at gøre

målene nærværende for de i alt cirka 660.000 grund-

skoleelever i Danmark. Derfor er det positivt, at hele

70 procent af friskolerne arbejder med FNs Verdens-

mål i større eller mindre udstrækning.

Hovedparten af de adspurgte friskoler (151 skoler)

svarer, at FNs Verdensmål er en del af emneuger,

undervisningsforløb etc., mens 21 friskoler svarer, at

FNs Verdensmål er en integreret del af skolens over-

ordnede strategiske pejlemærker og en integreret del

af undervisningen.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

D E T

politiske

L A G I

DA N S K F R I S KO L E FO R E N I N G

Dansk Friskoleforenings styrelse består af 11 medlemmer, heriblandt formanden, som varetager den overordnede

ledelse af foreningen. Forretningsudvalget består af foreningens formand, næstformand samt kasserer.

De 11 medlemmer vælges på den årlige generalforsamling for tre og fire år, mens suppleanter vælges for en etårig

periode. Såvel konsulenterne i Friskolernes Hus som styrelsesmedlemmerne har mulighed for at bidrage med

oplæg på friskoler, der ønsker belysning af et særligt emne eller område.

Fra venstre:

Peter Bendix Pedersen (Formand), Allaa Al-Naqach, Jakob Ringgaard, Matilde Lissau, Søren E. Hansen,

Mette Berg Hansen, Sven Wortmann, Vibeke Helms (Næstformand), Per Svaneborg (Kasserer), Sidsel Bukh, Torsten

Bo Kristensen.

Til dette års generalforsamling er fire medlemmer på valg:

Sven, Vibeke, Per

Torsten Bo.

De genopstiller alle og du kan lære dem bedre at kende på de næste sider.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

S T R AT E G I 2 0 2 2

Vi forstår os selv som en folkelig bevægelse, der bidrager aktivt til det samfund, vi er fælles om at skabe.

Dansk Friskoleforenings strategi 2022 tager afsæt i et ønske om, at friskolernes stemme, samfundsansvar og

bidrag er tydeligt og vægtigt. Strategi 2022 er opdelt i fire indsatser, som fastlægger foreningens kurs.

Se mere på www.friskoler.dk

F R I S KO L E R N E S PÆ DA G O G I S K E F R I H E D

Friskolernes frihed er ikke givet, og derfor skal vi kontinuerligt begrunde vores praksis og eksistens i samfunds-

debatten. Det kræver stillingtagen til praksis og et sprog at tale om praksis med. Foreningen vil bakke op om en

styrket begrundelse af praksis - internt og i samfundsdebatten - samt styrkede muligheder for videndeling og

gensidig inspiration.

MEDLEMSSKABET

Til sammen udgør medlemsskolerne i Dansk Friskoleforening en bred vifte af forskellige ideologier, overbevis-

ninger, værdier og holdninger til dét at drive skole og være menneske. Vi udgør en stemme i samfundet – både

lokalt gennem skolefællesskaber, regionalt gennem netværk, nationalt som en samlet friskolestemme og globalt

via internationale skolefællesskaber. Vi ønsker at mobilisere friskolebevægelsen til at tage aktiv part i den fortælling

om friskolerne, som hele tiden pågår, og som vi skal være medskaber af.

Å N D S F R I H E D I D E M O K R AT I E T

Åndsfrihed handler om tro-, tale- og trykkefrihed, og om mindretallets ret og beskyttelse. Åndsfrihed handler også

om, at hvert menneske har ret til at blive sig selv. Åndsfrihed er en del af friskolernes historiske forpligtelse og

arvegods. Men vi skal revitalisere begrebet og vise, at det giver mening i en nutidig kontekst – både på skolerne og

i foreningen. Der er kræfter, som vil reducere skolens formål til erhvervsnyttige kompetencer, og i en global verden

skal vi ikke tage åndsfriheden i demokratiet for givet.

G L O B A LT U D S Y N

At have globalt udsyn er åbenlyst nødvendigt, når vi skal gå en bæredygtig fremtid i møde. Grundlæggende

handler det om, at vi ser kloden som et samlet hele, et kæmpestort fællesskab, som børn, unge og voksne forstår

sammenhængen i. Vi ønsker, at friskolerne lukker verden ind på skolerne, og at både foreningen og skolerne ser

sig selv i en større kontekst. Vi vil skabe nye fortællinger om friskolerne som aktive i verden.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

MØD KANDIDATERNE TIL STYRELSEN

Per Svaneborg

NAVN:

PER SVANEBORG

BESKÆFTIGELSE:

SKOLELEDER

PÅ SKØRBÆK-EJDRUP FRISKOLE

OG NATURBØRNEHAVE

ALDER:

55 ÅR

BOPÆL:

AARS

I D AT E R

ØD KA

YRELS

TIL ST

FOTOS: CHARLOTTE DAHL

H V O R F O R E R D E T I F R I S K O L E V E R D E N E N , AT D U VÆ L G E R AT B R U G E D I N T I D ?

At engagere sig i en skoleform, hvor man sammen med forældrene har friheden til at skabe den daginstitution og

skole, man ønsker for børnene. Det giver rigtig meget mening! Det giver god energi at kunne indgå i et forpligtende

fællesskab, hvor børn, forældre og medarbejdere sammen sætter retningen for daginstitution og skole - ikke langt fra

tanke til handling.

H VO R FO R ST I L L E R D U O P T I L ST Y R E LS E N ?

Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil være en del af det vigtige arbejde der foregår i styrelsen og i foreningen. Styrelsens

måde at arbejde på udvikler sig hele tiden. Samtidigt skal vi hele tiden arbejde på at opkvalificere hinanden til

foreningens politiske arbejde. Den del kræver vedholdenhed, men forhåbentlig kan vi være med til at ændre dags-

ordenen, så det kommer vore medlemsskoler og daginstitutioner til gode.

H V I L K E S T Y R K E R / K O M P E T E N C E R / N E T VÆ R K B R I N G E R D U M E D I N D

I STYRELSENS ARBEJDE?

Jeg har 24 års friskoleerfaring som forælder, lærer og skoleleder. Det giver pædagogisk erfaring og økonomisk indsigt.

Jeg er tæt på foreningens økonomi og foreningens to fonde.

Jeg hylder netværkene. ”De himmerlandske friskoler” har altid været en vigtig medspiller.

Vi mødes til sparring, erfaringsudveksling og inspiration for både ledere, lærere, pædagoger og bestyrelsesmedlemmer.

Det har stor værdi!

H VA D V I L D U G E R N E U D R E T T E I D I N T I D S O M S T Y R E L S E S M E D L E M ?

En stærk forening er afhængig af medlemmerne. Vi skal bringe forældre og ansatte endnu mere i spil. Fra den første

dag i daginstitutionen til den allersidste skoledag. Vi skal skabe rum til dialog, understøtte netværksdannelse og fortsat

skabe kurser med højt fagligt niveau. Dertil binder vi mang-foldigheden af medlemmer sammen gennem ”Magasinet

Friskolen”.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Sven Wortmann

MØD KANDIDATERNE TIL STYRELSEN

NAVN:

SVEN WORTMANN

BESKÆFTIGELSE:

SKOLELEDER

PÅ GUDENÅDALENS FRISKOLE

OG FRIBØRNEHAVE

ALDER:

55 ÅR

BOPÆL:

HOBRO

H V O R F O R E R D E T I F R I S K O L E V E R D E N E N , AT D U VÆ L G E R AT B R U G E D I T T I D ?

Jeg synes friskoleverdenen er en verden fuld af muligheder for at lave lige præcis den skole, som man brænder for og

tror på. Og hvor du kan sætte dig selv og din egen faglighed i spil.

Det giver masser af energi og glæde, når man kan se de projekter og tiltag, vi sætter i søen, blive til virkelighed. Til

glæde for børn, elever, forældre, og også alle ansatte. Her bliver vi ikke bare “sat til” at lave skole/børnehave på en

måde, som andre har bestemt. Her får vi lov til at skabe skole og børnehave – ud fra de værdier, og den faglighed,

vi selv bringer med. Det synes jeg er berigende og giver lyst til mere.

H VO R FO R ST I L L E R D U O P T I L ST Y R E LS E N ?

Jeg stiller op til styrelsen, fordi jeg gerne, fortsat, vil være med til kæmpe for såvel den pædagogiske-, som den værdi-

mæssige frihed til at lave skole på det værdigrundlag, man lokalt vil bygge skole og børnehave på. Jeg synes derudover, at

vi som friskolebevægelse, samlet set har rigtig meget at byde på, som jeg mener vi skal dele med andre. Det gælder både

erfaringerne med at drive en karakter- og prøvefri skole, såvel som at dele alle de gode pædagogiske eksperimenter og

tiltag, der er med til at udvikle grundskolen i Danmark. De erfaringer kan vi også bringe i spil i forhold til det inter-

nationale og helt sikkert gennem samarbejde lokalt og globalt udvikle endnu mere.

H V I L K E S T Y R K E R / K O M P E T E N C E R / N E T VÆ R K B R I N G E R D U M E D I N D

I STYRELSENS ARBEJDE?

Jeg deltager i vores lokale netværk, både i det lille netværk, hvor vi er 5 skoler der samarbejder om aktiviteter både for elever

og ansatte. Såvel som i det lidt større ledernetværk, hvor vi samarbejder I forhold til det kommunale (PPL, SSP m.m.).

Gennem de sidste tre år i styrelsen er mit kendskab til andre frie skoler vokset. Og gennem kurser og møder rundt i

landet er friskoleverdenen blevet større for mig. Jeg er derudover fortsat i god kontakt med tidligere kolleger fra min tid

i folkeskolen. Det giver anledning til nogle spændende drøftelser om at lave skole.

H VA D V I L D U G E R N E U D R E T T E I D I N T I D S O M S T Y R E L S E S M E D L E M ?

Jeg synes, arbejdet i styrelsen primært er et teamwork, så det vi skal udrette, skal vi gøre sammen. Jeg vil gerne være

med til, at vi fortsat kan holde den frie faglige pædagogiske fane højt, at vi sætter pædagogiske ting på dagsordenen,

som giver genlyd længere ud end til vores egen navle. Vi skal som bevægelse bane vejen for, at friskoler rundt i hele

landet kan udnytte den pædagogiske frihed fuldt ud. At man oplever opbakning fra friskoleforeningen til netop at gøre

det. Derudover synes jeg, at vi har gang i noget spændende med de fire indsatser: Medlemsskabet, det globale, åndsfri-

heden og ikke mindst friskolernes pædagogiske frihed. Og så synes jeg, det er meget vigtigt, at vi fortsætter op-

mærksomheden på at skabe gode vedkommende kurser og konferencer for både skolefolk og børnehavefolk! Børne-

haverne er en meget vigtig del af hele friskolebevægelsen. De er ved at træde helt nye stier – det skal vi hjælpe med.

S. 57

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

MØD KANDIDATERNE TIL STYRELSEN

Vibeke Helms

NAVN:

VIBEKE HELMS

BESKÆFTIGELSE:

SKOLELEDER

DEN FRI HESTEHAVESKOLE

ALDER:

47 ÅR

BOPÆL:

HAMMEL

H V O R F O R E R D E T I F R I S K O L E V E R D E N E N , AT D U VÆ L G E R AT B R U G E D I T T I D ?

I Friskolerne kan vi gøre en forskel for børn 1:1.

Vi kan være med til at skabe rammerne, så forældre kan oprette og drive friskoler, næsten lige som de synes er bedst.

Det synes jeg er vildt og vildt sjovt.

I friskolerne kan vi se hvordan vores beslutninger virker ret kort tid efter, vi har taget dem. Det er rigtigt rart, når meget

af vores arbejde samtidig er ret langsomt. Det tager jo 10 år at gå fra 0.-9. klasse – men vi kan også rykke hurtigt.

I friskolerne kan jeg få lov til at være med til noget, jeg synes er rigtigt vigtigt.

H VO R FO R ST I L L E R D U O P T I L ST Y R E LS E N ?

Jeg stiller op til styrelsen, fordi vi er i gang med et stort og vigtigt arbejde med at bevare og udvikle friskolerne. Jeg har

været med i en årrække og vil rigtig gerne have muligheden for at fortsætte vores arbejde med de fire centrale indsatser:

› Åndsfrihed

› Pædagogisk frihed

› Medlemsskabet

› Globalt udsyn

Samtidig har vi også en række andre spændende og relevante dagsordener der handler om tillid, inklusion, ramme-

vilkår, tilsyn, modtagelse af nye skoler, kurser og meget andet.

H V I L K E S T Y R K E R / K O M P E T E N C E R / N E T VÆ R K B R I N G E R D U M E D I N D

I STYRELSENS ARBEJDE?

Som næstformand i Friskolerne har jeg været med til at styrke samarbejdet i styrelsen og mellem styrelsen og Friskolernes

Hus. Det arbejde vil jeg gerne fortsætte, hvis jeg får muligheden.

I hverdagen er jeg skoleleder på en friskole med SFO, klub og børnehave. De praksiserfaringer bruger jeg hele tiden, når vi

skal spejle styrelsens dagsorden ud i baglandet. Det er en stor fordel.

H VA D V I L D U G E R N E U D R E T T E I D I N T I D S O M S T Y R E L S E S M E D L E M ?

Som styrelsesmedlem vil jeg gerne kendes som en, der får øje på nye muligheder. Flere partnerskaber er med til at

udvikle foreningen.

For mig er FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling vigtigt at få ind i vores arbejde både i foreningen og ud til

skolerne, så næste generation bliver gode til at passe på vores klode.

Jeg vil gerne arbejde målrettet med Friskolernes mission om at skabe skole for alle. Vi kan og bør lave gode skole med

alle de familier, der ønsker at være en del af Friskolerne. Det vil jeg gerne være med til at skabe rammerne for.

S. 58

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Torsten Bo Kristensen

MØD KANDIDATERNE TIL STYRELSEN

NAVN:

TORSTEN BO

KRISTENSEN

BESKÆFTIGELSE:

SKOLELEDER,

BORDINGS FRISKOLE

ALDER:

42 ÅR

BOPÆL:

ØSTERBRO, KBH

MØD KAN

D I D AT E R

TIL STYR

ELSEN

H V O R F O R E R D E T I F R I S K O L E V E R D E N E N , AT D U VÆ L G E R AT B R U G E D I N T I D ?

For det første er det en vigtig sag. Det er værd at kæmpe for friheden til, at forældre kan vælge den skole, de finder

bedst til deres børn.

For det andet føler jeg et tilhørsforhold til de tanker om skole, jeg møder i FRISKOLERNE. Jeg tillader mig at mene

noget om skole, og det får jeg lov til at bruge til noget og til at diskutere i de frie skoler i det hele taget - og i

FRISKOLERNE i særdeleshed.

H VO R FO R ST I L L E R D U O P T I L ST Y R E LS E N ?

Også her er svaret: Fordi det er vigtigt. Her kan man kæmpe for friheden og arbejde for, at skolerne får mulig-

hederne til at bruge friheden til at være reelle alternativer.

Jeg stiller op fordi arbejdet i styrelsen giver mig noget, jeg kan bruge både i mit job og i mit liv generelt.

Det giver mig også mulighed for at arbejde sammen med spændende mennesker i det her vigtige felt.

H V I L K E S T Y R K E R / K O M P E T E N C E R / N E T VÆ R K B R I N G E R D U M E D I N D

I STYRELSENS ARBEJDE?

Jeg kommer med en masse viden fra mine mange år som både lærer, som skoleleder og som forælder i friskoleverdenen,

som jeg tager med ind i Styrelsens arbejde. Jeg kender rammerne, hvorunder foreningen har sit virke.

I mine tre år som styrelsesmedlem, har jeg fået indsigt, erfaringer og kontakter, der gør, at jeg kan bidrage til den

fortsatte kontinuitet i styrelsens arbejde.

H VA D V I L D U G E R N E U D R E T T E I D I N T I D S O M S T Y R E L S E S M E D L E M ?

Retten til at drive fri skole er under pres, og jeg vil kæmpe for, at vi som forening bliver dagsordensættende i debatten

om frihed og frisind.

Det anden ben i arbejdet er fortsat at have et velfungerende Friskolenes Hus. Det er styrelsens opgave at sikre

rammerne, og det skal vi fortsat tage vare på i vores arbejde.

Det er det arbejde, jeg har været med til de seneste 3 år, og det vil jeg meget gerne fortsætte med.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Sådan

GRAFIK: NINA LEE STORM

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

PULJER

Der er afsnøret en række puljer til særlige opgaver: specialundervisning,

inklusion, kursus, vikarer, efter-/videreuddannelse, befordring, sygetrans-

port m.v.

(Puljemidlerne er indeholdt i det gennemsnitlige driftstilskud på 50.447 kr.

pr. elev pr. år).

FORÆLDREBETALING

Den gennemsnitlige forældrebetaling i friskoler/private grundskolerer er

14.088 kr. pr. barn årligt.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ÅRSBERETNING 2018

Regnskab

DA N S K F R I S KO L E FO R E N I N G S

ÅRSRAPPORT 2018

Sammendrag

Regnskab

2017

Indtægter

Kontingent skoler

Kontingent børnehaver og vuggestuer

Kontingent enkeltmedl./serviceabn.

Renteindtægter mv.

Tilskud fra Understøttelsesfonden

Tilskud fra Kulturstyrelsen

Tilskud fra Europanævnet

Resultat Forlagsvirksomhed

Resultat Magasinet Friskolen

Resultat DF’s kursusvirksomhed

Indtægter i alt

Udgifter

Styrelsen, fora og udvalg

Internationalt arbejde

Europanævnets akt. program

Partnerskaber og analyser

Netværkspulje

Landsmøde

Folkemøde

Aktiviteter og medlemsmøder

Diverse møder

Årsberetning

Medlemskaber

Tilskud til friskolearkiv mv.

Tilskud til kurser

Vikar og frikøb, formand og styrelse

Gaver

Friskolernes Hus

Udgifter i alt

Resultat før skat

Årets skat

Årets resultat

10.411.134

293.022

42.540

220.742

187.796

516.439

-437.262

11.234.411

Budget

2018

10.891.000

497.000

40.600

8.000

260.000

160.000

542.800

-287.900

12.111.500

Regnskab

2018

10.836.558

555.015

43.180

52.409

192.992

134.072

405.700

-224.418

11.995.508

Budget

2019

11.698.000

697.600

41.600

260.000

160.000

181.000

461.000

-204.800

13.294.400

248.561

77.100

57.275

140.957

351.430

140.650

33.657

136.853

149.907

31.631

137.500

208.065

1.177.371

20.022

8.802.673

11.713.652

-479.241

234.000

75.000

100.000

160.000

300.000

140.000

200.000

110.000

32.000

105.000

260.000

1.229.500

15.000

9.142.200

12.102.700

8.800

206.373

73.046

165.062

24.308

154.212

263.422

138.220

37.485

126.010

36.827

90.000

151.304

1.183.254

13.698

9.003.037

11.666.258

329.250

17.028

312.222

276.000

75.000

181.000

100.000

160.000

350.000

140.000

120.000

130.000

37.000

105.000

260.000

1.295.900

15.000

9.904.850

13.149.750

144.650

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Regnskab

ÅRSBERETNING 2018

Balance

PR. 31. DECEMBER

Formueforklaring

PR. 31. DECEMBER

Opsamlet overskud mv.:

Saldo f.f. år

Årets resultat

4.440.735

312.222

4.752.957

-7.700

AKTIVER

Omsætningsaktiver

Kassebeholdning

Merkur Andelskasse

Forudbetalt løn

Debitorer

Mellemregninger Fonde

Periodeafgrænsningsposter

Beholdning bøger

Omsætningsaktiver i alt

Anlægsaktiver

Depositum Kalundgaard

Depositum Grundtvigsk Forum

Obligationer og aktier

Kontormaskiner og inventar

Hjemmeside

Medlemssystem

App til Magasinet Friskolen

Anlægsaktiver i alt

Aktiver i alt

PA S S I V E R

Egenkapital

Gældsforpligtelser

Kortfristede gældsforpligtelser

Skyldig A-skat, moms mv.

Mellemregning FerieKonto

Feriepengeforpligtigelse

Kreditorer

Mellemregninger Lilleskolerne

Skyldig lønsumsafgift

Hensat Vikarportionsmidler

Skyldig skat

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

5.733.655

Kursregulering værdipapirer

3.590

1.218.534

155.113

155.067

392.925

106.527

700.784

2.732.540

Kampagnefonden:

Saldo f.f. år

Kampagne forbrugt

Årets tilskud fra skoler

607.305

-107.947

489.040

988.398

5.733.655

Per Svaneborg

kasserer

Anne Simonsen

bogholder

Egenkapital pr. 31. dec. 2018

Peter Bendix Pedersen

formand

Søren Brinck

sekretariatsleder

164.496

37.944

4.427.117

88.827

22.805

102.218

42.000

4.885.407

7.617.947

REVISIONSPÅTEGNING

Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Friskoleforening for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab,

i overensstemmelse med god regnskabsskik samt for intern

kontrol med udarbejdelse af et årsregnskab uden væsentlig

fejlinformation.

Revisors ansvar

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregn-

skabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset

om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revi-

sionspåtegning med en konklusion.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret

1. januar - 31. december 2018 i alle væsentlige henseender

er udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabskik.

Asperup, den 6. marts 2019

ERNST & YOUNG, Godkendt Revisionspartnerselskab

126.325

579

993.563

494.749

39.534

143.188

69.326

17.028

1.884.292

7.617.947

Jens-Chr. Nielsen, statsaut. revisor

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

ÅRSBERETNING 2018

Regnskab

F R I S KO L E FO N D E N U N D E R DA N S K

F R I S KO L E FO R E N I N G

Sammendrag af

årsregnskab 2018

Uddelingsaktiver

vedr. kapitalaktiver

Merkur 8401-1285750

Debitorer vedr. uddelingsaktiver

Udlån til skoler

Uddelingsaktiver i alt

AKTIVER I ALT

PA S S I V E R

Egenkapital

Kortfristede gældsforpligtelser

Kreditorer

Mellemregning Friskoleforeningen

Afkastkonto 3007669

Gældsforpligtelser i alt

PASSIVER I ALT

Formueforklaring pr. 31. december

96.858

Bunden kapital

Saldo f.f. år

Årets konsolidering

Kursregulering værdipapirer

Regulering af hensættelse til tab

Bunden kapital i alt

Disponibel kapital

Saldo f.f. år

Overført fra overskudsfordeling

Disponibel kapital i alt

Egenkapital

Kapitalaktiver

Disponibel kapital

Egenkapital pr. 31. dec. 2018

Revisionspåtegning: Se næste side.

NR. 14

312.758

106.312

27.400

300.000

746.470

5.592.679

Indtægter

Udbytte af værdipapirer

Renter af pantebreve

Renter af udlån

Udgifter

Revision

Styrelse og administration

69.576

68.907

3.150

141.633

34.750

66.925

101.675

39.958

1.000

55.900

5.461.234

Resultat før ekstraordinære poster

Tilskud fra medlemsskoler

Regulering af hensættelse til tab

Årets resultat

Overskudsfordeling

Regulering af hensættelse til tab

Overført til disponibel kapital

Overskudsfordeling i alt

Balance pr. 31. december

AKTIVER

Kapitalaktiver

Depotkapitalkonto

Andel af uddelingsaktiver

Beholdning af værdipapirer

Beholdning af pantebreve

Generel hensættelse tab pantebreve

Debitorer

Kapitalaktiver i alt

34.746

96.354

345

131.445

5.592.679

55.900

40.958

96.858

4.841.410

-51.102

55.900

4.846.209

574.067

40.958

615.025

425.078

-312.758

3.598.289

1.072.500

-139.400

202.500

4.846.209

615.025

5.461.234

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Regnskab

ÅRSBERETNING 2018

DA N S K F R I S KO L E FO R E N I N G S

UNDERSTØTTELSESFOND

Sammendrag af

årsregnskab 2018

Indtægter

Udbytte af værdipapirer

Udgifter

Revision

Styrelse og administration

Resultat før skat

Skat

Årets resultat

Overskudsfordeling

Årets uddelinger

Overført til disponibel kapital

136.029

19.125

15.261

Formueforklaring pr. 31. december

Bunden kapital, saldo f.f. år

Kursregulering værdipapirer

Disponibel kapital

Egenkapital i alt pr. 31. dec. 2018

9.363.590

-168.289

334.752

9.530.053

Søren Brinck

34.386

101.643

forretningsfører

I bestyrelsen:

Per Svaneborg

formand

Torsten Bo Kristensen

Sven Wortmann

17.500

84.143

101.643

Balance pr. 31. december

AKTIVER

Indestående i Forvaltningsinstituttet

Kapitalaktiver

Kapitalkonto

Bundne midler (andel)

Værdipapirbeholdning

Kapitalaktiver i alt

Uddelingsaktiver

Frie midler

Uddelingsaktiver i alt

AKTIVER I ALT

PA S S I V E R

Egenkapital

Kortfristede gældsforpligtelser

Frie midler

Kreditorer

Mellemregning Friskoleforeningen

Hensat til uddelinger

Kortfristede gældsforpligtigelser i alt

PASSIVER I ALT

REVISIONSPÅTEGNING

Vi har revideret årsregnskabet for Friskolefonden under Dansk

Friskoleforening og Dansk Friskoleforenings Understøttelses-

fond for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018.

Ledelsesens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab,

i overensstemmelse med god regnskabsskik samt for intern

kontrol med udarbejdelse af et årsregnskab uden væsentlig

fejlinformation.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregn-

skabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset

om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisi-

onspåtegning med en konklusion.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret

1. januar - 31. december 2018 i alle væsentlige henseender

er udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabskik.

52.707

-2.353

9.144.947

9.195.301

658.951

9.854.252

9.530.053

19.125

297.042

8.000

324.199

9.854.252

Asperup, den 6. marts 2019

ERNST & YOUNG, Godkendt Revisionspartnerselskab

Jens-Chr. Nielsen, statsaut. revisor

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

SKOLEUDVEKSLING

Gjerndrup Friskole / Kaj Munk Skolen

JAMEN,

t y s k e

– H VO R FO R

TA L E R

d e

S Å

d a n s k

Elever fra Gjerndrup Friskole fik en stor oplevelse,

da de mødtes med børn fra Kaj Munk Skolen i Kappeln og

knyttede nye venskaber igennem leg og oplevelser.

TEKST OG FOTO: PER ØLHOLM

”Vi er allerede bedste venner.”

De to 8-årige piger sidder tæt sammen på læsetrappen på

Det danske bibliotek i Flensburg. De har set dukketeater

sammen, leget og nu spiser de madpakke.

”Vi skal til at skrive breve til hinanden. Det var som om,

vi bare fandt hinanden med det samme,” siger Marta Mø-

berg Royal fra Gjerndrup Friskole ved Vejen om sin nye

tyske veninde fra Kaj Munk Skolen i Kappeln syd for

grænsen.

Aftalen om et besøg kom i stand til et kontaktseminar

mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænsefor-

eningen og Dansk Friskoleforening. Hurtigt faldt lærerne

og lederne fra de to skoler i snak, og på kort tid strikkede de

et udvekslingsprogram sammen.

”Som udgangspunkt ville vi gerne booste det tyske sprog

med vores udskoling. Men det endte i stedet med et kultur-

møde for de mindste. Og det er jo lige så godt,” siger Eva

Schrøder fra Gjerndrup Friskole.

Hun har i dag sin 1. klasse med i Flensborg. De har skrevet

breve sammen med 2. klassen fra Kaj Munk Skolen i Tysk-

land. Eleverne her bliver undervist 100 procent på dansk

– også når de skal lære engelsk. De lærer altså et fremmed-

sprog på et andet fremmedsprog.

”Hun vender lidt rundt på ordene, men hun er virkelig

god til dansk,” siger Marta om sin nye veninde Sophie

Föh.

De to piger taler ivrigt om deres fritidsinteresser. Sophie

sejler optimistjolle og kører på éthjulet cykel. Marta spiller

klaver og bruger lidt tid på at forklare Sophie, hvad spejder

går ud på.

TRESPROGEDE BØRN

Dagen i Flensborg er første fysiske møde mellem de to

klasser og deres lærere. Begge skoler har også medbragt

forældre, som slubrer kaffe, men ikke helt får talt så meget.

Sproget er en barriere, modsat børnene, som bevæger sig

hjemmevant på dansk.

”Hovedparten af børnene føler sig sikre på dansk, men

selvfølgelig kræver det noget at bruge det over for nogen,

som taler det indfødt,” siger klasselærer Anette Kinsky.

Hun fortæller videre, at størstedelen af eleverne i den

dansk-tyske skole har tyske forældre, som vælger skolen ud

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

FA K TA – S Y D S L E S V I G

Sydslesvig er området mellem

den dansk-tyske grænse mod

nord og floden Ejderen mod

syd. Det danske mindretal

i Sydslesvig består af cirka

50.000 dansksindede, der som

hovedregel taler både dansk

og tysk. Det danske mindretal

o g d e t s i n s t i t u t i o n e r, h e r a f

4 5 d a n s k e s k o l e r, s t ø t t e s a f

den danske stat.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

SKOLEUDVEKSLING

Gjerndrup Friskole / Kaj Munk Skolen

S. 68

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Gjerndrup Friskole / Kaj Munk Skolen

SKOLEUDVEKSLING

FÅ B ES Ø G A F E L E V E R F R A SY D S L ESV I G I U G E 20 - 2020

5. 000 E L E V E R F R A D E T D A N S K E M I N D R E TA L S S KO L E R I S Y D S L E S V I G S K A L PÅ B E S Ø G PÅ D A N S K E

S KO L E R I U G E 20, 2020 F O R AT F E J R E G E N F O R E N I N G E N O G S K A B E R E L AT I O N E R M E L L E M U N G E

PÅ B E G G E S I D E R A F G R Æ N S E N . D E R E R F O R T S AT B E H O V F O R F R I S KO L E R , D E R Ø N S K E R AT VÆ R E

VÆ R T F O R S KO L E R M E D M E L L E M 40 O G 140 E L E V E R .

SIGURD BARRET KONCERTER OM GENFORENINGEN

Grænseforeningen og Sigurd Barrett vil formidle historien om Genforeningen i

et nutidigt perspektiv i hele Danmark og Sydslesvig gennem 100 koncerter med

Sigurd Barrett, en bog og nye sange.

MARKER 100-ÅRET FOR GENFORENINGEN DEN 14. MAJ 2020

Lav et event ved en af landets 650 genforenings-st e n / m i n d e s m æ r ke r d e n 1 4 . m a j 2 0 2 0

– og bliv en del af den landsdækkende markering af 100-året for Sønderjyllands

g e n f o r e n i n g m e d D a n m a r k i 1 9 2 0 . S e h v o r s t e n e n e e r p l a c e r e t p å w w w. a m b i r k . e u .

F O R Y D E R L I G E R E I N F O R M AT I O N O M A L L E A R A N G E M E N T E R KO N TA K T F R I S KO L E R N E S

I N T E R N AT I O N A L E KO N S U L E N T J A KO B C L A U S A G E R PÅ J C J @ F R I S KO L E R . D K .

fra pædagogikken og værdierne. Hvor det historiske kom-

mer i anden række. For Daniela Wiese er det en kombina-

tion. Hendes mand er halvt dansk.

”Min mand har studeret til maskinmester i Fredericia. Vi

har derfor oldeforældre i Danmark og føler et særligt bånd,”

fortæller Daniela Wiese, mor til én af pigerne. Hun taler

kun lidt dansk, måske lige så forsøgende, som de fleste

danskere taler tysk.

”Mine børn bliver tresprogede og kan navigere mod både

nord og syd, når de vil videre i deres liv,” siger hun.

Næste trin i kulturmødet mellem de to skoler er besøg

med overnatning hos hinanden. I de små klasser skal de

bo på skolen, senere skal børnene ud og bo privat hos

hinanden. Og aftalen fortsætter til 6. klasse, hvor Kaj Munk

Skolen sender eleverne videre i det tyske skolesystem.

”Vi er en lille friskole med få udenlandske elever. Det er

vigtigt, at vise børnene hvordan man bor og lever i andre

lande. Vi må ikke være nok i os selv,” siger Eva Schrøder og

fortsætter.

”Tænk hvis de knyttede venskaber og besøgte hinanden i

ferier. Det ville da være fantastisk.”

For den tyske klasselærer handler det også om at vise elev-

erne, hvad Danmark er for en størrelse.

”Vi lærer dem sproget, men der er jo så meget andet –

dialekten, traditionerne, værdierne og måden at være

sammen på. Det får de her,” siger hun.

I biblioteket er støjniveauet steget. Drengene har højlydt

indtaget en bogbus – Mercedes, selvfølgeligt. Pigerne går i

mindre grupper, hånd i hånd – og en flok leger købmand

på en blanding af jysk, tysk og skoledansk.

”Det dejlige ved børn er, at de ikke har fordomme. De

finder hinanden igennem legen, og så er det ikke så vigtigt,

om du er tysk eller dansk,” siger Anette Kinsky fra Kaj

Munk Skolen.

”Vi har selvfølgelig talt om Sydslesvigs specielle historie,

og hvorfor de i dag er en del af Tyskland. Derfor var det

også svært for vores elever at forstå, at denne klasse kunne

tale dansk,” siger Eva Schrøder.

Marta og Sophie indvilliger i at få taget billede sammen

og giver hinanden et stort knus. De glæder sig til at mødes

igen i Danmark.

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB

Uhre Friskole

ANDREAS KRUSAGER, 7. KLASSE

14-årige Andreas Krusager griner, da vi sætter ham til at løbe på bunden af svømmebassinet på

Uhre Friskole ved Brande. Andreas har lært at svømme i dette bassin, som han på mange måder

forbinder med friskolen og sin egen tid her.

”Hvor mange skoler har lige deres eget friluftsbad,” griner han.

Når Andreas skal fortælle om det bedste ved skolen, er han ikke i tvivl. Det handler om, at største-

delen af undervisningen kører i projekter, så dagene sjældent ligner hinanden. Senest har han

designet og markedsført et system til genanvendelse af vand til toiletskyl. Han nyder, at skolen giver

frihed og ansvar til eleverne. Både til at lære, men også hjælpe pedellen med praktisk arbejde, hvis

du har brug for en pause.

”På den måde bliver du en del af skolen. Det er ikke bare en skole – det er min skole,” siger Andreas.

Fremtiden er endnu uskarp, men Andreas drømmer om at blive programmør. Lige nu nørder han

i grundkoden til spillet Minecraft sammen med et par venner.

”Vi er mange forskellige unge her på skolen. Fra de helt stille, til dem, som taler hele tiden. Men

vi nærmer os hinanden – det, tror jeg, er skolens fortjeneste,” siger Andreas Krusager.

S. 70

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Uhre Friskole

FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB

DANSK FRISKOLEFORENING ER INTERESSEORGANISATION FOR GODT 338 FRISKOLER MED 49.000 ELEVER.

SKOLERNE REPRÆSENTERER EN BRED VIFTE AF PÆDAGOGISKE OG IDEOLOGISKE LIVSANSKUELSER FRA

GRUNDTVIG-KOLDSKE FRISKOLER, RUDOLF STEINER SKOLER, FLERSPROGEDE FRISKOLER, FREINETSKOLER,

MENTIQA-SKOLER TIL LILLESKOLER OG MANGE ANDRE TYPER FRISKOLER.

VELKOMMEN TIL FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB – DENNE GANG EN FRISKOLE,

S O M E R S P E C I A L I S T E R I I N N O V AT I O N O G E N T R E P R E N E U R S H I P.

Uhre Friskole

“

ALDRIG TO DAGE,

SOM LIGNER

HINANDEN

"Vi vil være med til at gøre op med en nulfejlskultur

og medvirke til at vores børn og elever bliver robuste unge mennesker,

der mestrer livet på godt og ondt."

TEKST & FOTO: PER ØLHOLM

S. 71

“

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB

Uhre Friskole

F E M FA S T E

Skoleleder

K E N T LY K K E

Uhre Friskole

BLIV KLOGERE PÅ

FRISKOLERNES STORE

FÆLLESSKAB

Læs 5 FASTE via gratis app “Friskolen”

eller www.magasinetfriskolen.dk

S. 72

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Uhre Friskole

FORSKELLIGHEDERNES FÆLLESSKAB

HVILKEN HISTORIE KOMMER SKOLEN UD AF?

I 2005 overtog Uhre Friskole den gamle Uhre (kommunale) Skole. Skolen var i forvejen atypisk og blev i spøg kaldt

Brande kommunale friskole. Vi har taget det bedste fra den gamle skole og krydret med de muligheder en friskole

har. I dag har vi stort fokus på entreprenørskab og brugen af LEGO - og bliver brugt som udviklingsskole for mange

projekter inden for den verden.

HVAD ER JERES DANNELSESSYN?

Jeg vil vende den om og spørge, hvad jeg gerne vil høre fra ungdomsuddannelserne om vores elever: De skal sige, at de

er læringsparate, gode kammerater og har et ordentligt sprog internt og over for de voksne. De skal kende til værdien

af traditioner, og at vi alle står på skuldrene af andre, der før os har gjort en forskel. Vi har nu været i gang så længe, at

vi kan høste frugten og kan se, hvordan de unge klarer sig efter en fuld skolegang på Uhre Friskole. Det gør mig stolt,

både som menneske og skoleleder, når jeg hører, at vores unge går forrest og er i stand til at agere forskelligt alt efter

hvilken situation, de placeres i. Vi vil også gerne være med til at gøre op med en nulfejlskultur og medvirke til at vores

børn og elever bliver robuste unge mennesker, der mestrer livet på godt og ondt.

H V I L K E PÆ DAG O G I S K E T EO R E T I K E R E E R I I N S P I R E R E T A F?

Vi bliver i flere sammenhænge nævnt som Danmarks førende grundskole inden for entreprenørskab og læring.

Derfor er det også naturligt inden for det felt, vi finder personer, vi lader os inspirere af. Der er mange, men jeg

kan nævne Kjeld Fredens, Lene Tanggaard, Steen Hildebrandt, Michael Nørager som nogen, vi følger og bruger.

H VO R I J E R E S O R G A N I S AT I O N S E R M A N S KO L E N S VÆ R D I E R I P R A K S I S?

Du ser og hører det på gangene. I samtalen mellem børn og voksne. Der er en ligeværdighed og venlighed, som

favner alle. Du ser det i den måde, de små ser op til de store og den måde, de store behandler og omtaler deres små

kammerater. En skole er aldrig bedre end de voksne, der arbejder i den. Jeg mener, vi har skabt et klart fælles sprog

om det vi står for, og den måde, vi virker som skole.

H VA D E R J E R E S B EG R U N D E L S E F O R AT VÆ R E M E D L E M A F F R I S KO L E F O R E N I N G?

Jeg ser foreningen som en malerpalet. Mangler der en farve, så mixer de dygtige medarbejdere i Friskolernes Hus

den. Hvis jeg henvender mig med et konkret problem, så føler jeg altid, at jeg ikke længere er alene med det. Vi er

ekstremt godt tilfredse med rådgivningen og samarbejdet.

S. 73

NR. 14

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

”Unge ved alt om demokrati, men handler ikke”

Friskoler skal gå forrest, når det handler om at engagere børn og unge til aktivt demokrati.

I spidsen for projektet står Caroline Mathilde Qvarfot, som snart lancerer et nyt begreb – ”frirumsskole”.

AF: PER ØLHOLM

FOTO: ANDREAS HAUBJERG

”Hvis unge tager demokratiet for givet – så har vi et

problem.”

Caroline Mathilde Qvarfot er ægte bekymret over

de undersøgelser om unges involvering i demokrati-

et, som hun de seneste måneder har gnavet sig igen-

nem. Vi er tilsyneladende i Danmark gode til at lære

børn og unge om demokrati, men så stopper det også

her. Børn og unges demokratiske engagement er hi-

storisk lavt, og over halvdelen af unge har ikke lyst til

at sige deres mening pga. tonen i debatten.

”Jeg tror vi mangler at stille børn og unge spørgsmålet

– hvad drømmer I om for vores fælles demokrati? Og

så skal vi lytte,” siger Caroline Qvarfot og fortsætter.

”Det handler om at få børn og unge til at forstå, at

DE er demokratiet – og at vi faktisk alle sammen bliver

nødt til at blande os i samtalen. Det er ikke nok at vide

– vi skal også gøre,” siger hun.

Ansættelsen af den tidligere lektor på Køben-

havns Professionshøjskole er næste skridt i pro-

jektet Frirummet, som er et debat- og oplysnings-

projekt skabt af de frie skoler med støtte fra

TrygFonden. Første skridt var udviklingen af en ny

debatform, som dyrkede nuancerne i stedet

for mudderkastning. Nu handler det om at få

den demokratiske samtale ind i grundskolen

og tættere på eleverne – Frirumsskoler.

TILBUD, IKKE TVANG

Caroline Mathilde Qvarfot er selv friskole-

og efterskolebarn, og har på egen krop op-

levet mulighederne i at lave skole med

ultimativ frihed. De frie skoler har historisk

set haft tradition for at være kraftcentre

for den demokratiske samtale.

”Som frie skoler er det vores ansvar at

danne børn, som tager del i demokra-

tiet. Og her er klassisk elevrådsarbejde i

mine øjne ikke ambitiøst nok,” siger hun.

Lige nu er Caroline Mathilde Qvarfot i gang med at

finde pilotskoler, som vil være med til at udvikle et

ambitiøst demokratiprojekt, som senere kan komme

alle skoler til gode.

”Vi kommer ikke med et fast koncept. Vi skal afsøge,

hvor der allerede laves spændende ting, og hvordan

vi kan styrke det og eksperimentere med nye former,”

siger hun og afliver med det samme, at det handler

om mærkater og certificeringer.

”En frirumsskole er et sted, hvor man har besluttet

sig for at arbejde seriøst med elevernes og skolens

engagement i den demokratiske samtale.”

FORMÅL:

Frirummet er et civilsamfundsinitiativ og en nutidig

værdikamp, hvor lærere og elever på de frie

skoler vil slå et slag for den komplekse

demokratiske samtale og vores fælles

demokratiske ansvar. Rundt om-

kring på friskoler, efterskoler og

højskoler vil vi insistere på, at

børn og unge har et ansvar for

at involvere sig i demokratiet

– og at deres visioner,

spørgsmål og holdninger er

vigtige ingredienser i en

demokratisk samtale,

som vi kan blive klog-

ere af.

Læs mere på

www.frirummet.org.

P R O J E K TA N S VA R L I G

◦

Caroline Mathilde Qvarfot

◦

Projektansvarlig, Frirummet

◦

Alder 31 år

◦

Cand. Mag. i pædagogik og dansk

◦

Bosat i Brønshøj

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

Vi søger en lærer!

Faarevejle Efterskole har i over hundrede år vokset

sig stor og stærk i Lammefjordens sandede jord. Det

er bl.a. lykkedes, fordi skolerne gennem årene har

evnet at forny sig i takt med samfundets udvikling.

Vi er en Grundvig/Koldsk skole for nuti-

den. Vi giver, i de frie skolers tradition, vores elever

personlige, sociale, digitale og faglige forudsætnin-

ger for at træffe deres egne valg i det samfundsfæl-

lesskab, de skal leve i.

Vi har, som fælles ambition og bestræbelse, til

stadighed at undersøge og blive klogere på, hvad

nutidens skole for livet indeholder og kræver. Den

nysgerrige undersøgelse er en del af vores vision,

pædagogik og profil.

Kan du genkende dine egne værdier i dette og er

du interesseret i at indgå i et medarbejderteam der

brænder for efterskole, ungdom, humor og solid

faglighed, så er du måske vores nye kollega.

Vi forventer

•

At du er uddannet lærer og kan undervise i

både matematik og dansk - gerne suppleret af

andre fag.

•

At du er pligtopfyldende, engageret og aktiv

•

At du er indstillet på en uforudsigelig hverdag

med mange akutte pædagogiske opgaver.

•

At du er fagligt og pædagogisk velovervejet

•

At du vil engagere dig som en synlig voksen i

skolens aktiviteter og undervisning, og i elever-

nes frie rum.

•

At du har en synlig lyst til at arbejde med unge

mennesker.

Vi tilbyder

•

En udfordrende og spændende hverdag i et

pulserende miljø - i en landsby midt

på Lammefjorden.

•

En rigtig god arbejdsplads hvor kollegial opbak-

ning, faglig sparring og åbenhed er grundpiller.

Ansøgning

- Yderligere oplysninger fås hos forstander

Frank Ørndrup Elzer tlf. 2097 2795

- Ansøgningsfrist 1. april 2019.

- Samtaler forventes afholdt i uge 15.

- Ansættelse pr. 1. august 2019.

- Ansøgning til [email protected].

- Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem

finansministeriet og lærernes centralorganisation.

Se mere på skolens hjemmeside

www.faarevejlefriogefterskole.dk

TA´

MAGA-

SINET

MED

PÅ TUR

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Dansk Friskoleforenings årsberetning 2018

BROTHERS ACROSS BORDERS GIVER

DINE ELEVER MULIGHED FOR AT

OPLEVE EN FLYGTNINGS SVÆRE

HVERDAG I NÆROMRÅDERNE TIL

SYRIEN. LÆRERVEJLEDNING MED

ØVELSER OG OPGAVER FØLGER MED.

MATERIALET MATCHER FÆLLES MÅL FOR

6. 7. 8. 9. KLASSETRIN.

TAG MED TIL NÆROMRÅDERNE PÅ

BROTHERSACROSSBORDERS.COM

INT GRATI

UND ERA S

ERV KTI

MAT ISNI VT

ERI NGS

ALE -

FUNDED BY THE EUROPEAN UNION

EU REGIONAL TRUST FUND 'MADAD'

rødekors.dk