Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 82
Offentligt
2033936_0001.png
Februar 2019
V
EJLEDNING TIL FREMTIDENS FREMTID
UU DANMARK har taget initiativ til at nedsætte en tænketank, som i et samfunds- og unge-/voksenperspektiv
arbejder under overskriften: ”Vejledning til fremtidens fremtid.”
i
I de senere år har vi i Danmark implementeret en række reformer på hele uddannelses- og
beskæftigelsesområdet. Reformerne handler om at mobilisere uddannelsespotentialet, arbejdskraften,
økonomien, produktionen og teknologien, så Danmark står stærkt i den stigende internationale konkurrence.
På den baggrund stiller vi spørgsmålene: Hvad er det for en opgave, vi som samfund skal løse? Og hvem skal
løse den?
Arbejdsmarkedet forandrer sig med større og større hast, og det er en voksende udfordring at forudsige,
hvad der bliver behov for i fremtiden. Den tendens skaber et voksende pres på kompetenceudviklingen,
mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, og dermed også et voksende pres på de generationer, som
er i uddannelsessystemet og på vej ud på arbejdsmarkedet. Det forstærker også den todeling af vejledningens
formål, som nævnes i vejledningsloven, nemlig at ”vejledning skal bidrage til at valg af uddannelse og erhverv
bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet.” Mange unge oplever, at det er svært at
planlægge og målrette et uddannelsesvalg, ikke mindst med den forandringshast, der er på arbejdsmarkedet.
Mange unge føler også, at de uddannes som arbejdskraft mere end til det liv, de ønsker sig. Dét paradoks
kan ikke løses hér, men rammesætter tænketankens overvejelser og anbefalinger.
I Danmark er der både unge og voksne, som står uden uddannelse og job, og der er uklarhed om
vejledningens betydning, rolle og placering, både for de unge og for de voksne.
Som svar på strukturelle forandringer og stigende kompleksitet på arbejdsmarkedet, som fx automation og
midlertidige ansættelser, peger flere centrale aktører på karrierevejledning som den indsats, der kan
medvirke til, at unge såvel som voksne udvikler kompetencer til at tage hånd om egen karriereudvikling,
uddannelse og arbejde, så det bliver som de ønsker.
EU og OECD fremhæver karrierevejledning som en væsentlig indsats i fremtidens kompetencepolitik,
herunder særligt uddannelses- og arbejdsmarkedsreformer. Livslang vejledning ses som central i forbindelse
med kompetenceudvikling, karriereudvikling og socialt løft af alle borgere.
ii
Ungdomsgarantien peger på
sammenhængende, professionel uddannelses-, og erhvervsvejledning som et væsentligt redskab til at
inkludere unge på arbejdsmarkedet og modvirke marginalisering.
iii
OECD peger i sin seneste rapport om
fremtidens kompetencer også på vigtigheden af at kunne håndtere spændinger og dilemmaer, som ikke
forsvinder, men må balanceres for både den enkelte og for fællesskabet
iv
.
Resultatet af tænketankens arbejde er denne motivation for et nationalt indholds- og rammearbejde for
formålet med og kvaliteten i fremtidens professionelle vejledning og karrierevejledning i et livslangt
perspektiv.
1
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Henvendelse af 22/3-19 fra UU DANMARK om resultatet af deres arbejde i en tænketank
2033936_0002.png
A
NBEFALINGER OG MOTIVATION FOR ET NATIONALT RAMMEARBEJDE
I lyset af tænketankens drøftelser af nutidens og fremtidens udfordringer, vejledningens potentialer, den
evidensbaserede vejledning og de seneste års reformer, hvor vejledningen er blevet beskåret markant og
målrettet de udsatte unge, anbefaler tænketanken ’Vejledning til fremtidens fremtid’:
At vejledningen repositioneres så mål og indsatser matcher nutidens og fremtidens udfordringer
At mennesker, unge såvel som voksne, har let og lige adgang til professionel og sektor- og
institutionsuafhængig vejledning
At der etableres et nationalt videnscenter for vejledning
At der arbejdes med sammenhængende karrierelæringsforløb gennem hele uddannelsessystemet
At vejledning kan udfordre kønsstereotype uddannelsesvalg og bidrage til et ligestillet
arbejdsmarked i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser, i forhold til seksualitet, og for
mennesker med anden etnisk baggrund end dansk
At vejledning kan bidrage til social mobilitet
At arbejdsmarkedets skiftende behov understøttes af den professionelle vejledning
At der formuleres en fælles kompetenceprofil for den professionelle vejledning, som støtter op om
vejledningens formål og opgaver
Tænketanken anbefaler derfor, at regeringen nedsætter et udvalg, som med inddragelse af relevante
aktører og brugere af vejledningen, udarbejder et forslag til en national vejledningsstrategi i et livslangt
perspektiv, som kan udgøre en platform for politiske drøftelser om en reform af vejledningsområdet.
Tænketankens medlemmer
Organisationer:
DUEK
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skolelederforeningen
Danmarks Lærerforening
Danske Skoleelever
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Landssammenslutningen af handelsskolelever
Danske Gymnasieelever
Danmarks Vejlederforening
UU DANMARK
Personligt udpegede:
Rie Thomsen, lektor, Århus Universitet
Randi Skovhus, lektor, VIA University College
Camilla Hutters, områdechef, EVA
Mette Pless, lektor, CEFU
Noemi Katznelson, professor, CEFU
Steffen Jensen, konsulent
På de følgende sider kan du læse tænketankens bud på udfordringer nu og i fremtiden, vejledningens
potentialer og evidens for god vejledning.
Rigtig god læselyst.
2
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Henvendelse af 22/3-19 fra UU DANMARK om resultatet af deres arbejde i en tænketank
2033936_0003.png
U
DFORDRINGER NU OG I FREMTIDEN
På tværs af analyser, statistik og forskning på uddannelses-, beskæftigelses- og vejledningsområdet tegner
der sig et klart billede af en række tendenser og udfordringer, vi som samfund må adressere nu og i fremtiden.
Udfordringer i et ungeperspektiv
For de unge i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de uddannelsesforberedende tilbud er
usikkerheden om fremtiden meget konkret. Usikkerheden bliver forstærket af, at de unge generelt har relativ
ringe viden om uddannelsessystemets muligheder og krav. Samtidig er uddannelsessystemet blevet stadig
mere komplekst med mange forskellige retninger og regler, som det kan være vanskeligt for de unge at
overskue. Det samme gør sig gældende for arbejdsmarkedet, hvor mulighederne for mange unge er helt
ukendte, og de har svært ved at få øje på sammenhængene mellem uddannelsessystemet og
arbejdsmarkedet.
De unges motivation og trivsel er under stigende pres både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Formålet med fagene og læringen kobler sig i for ringe grad til et menings- og anvendelsesperspektiv. Fagene
og læringen bliver mere et spørgsmål om at præstere og opnå høje karakterer, end det knytter sig til et
dannelsesperspektiv og et personligt formål i et fremtidsperspektiv for den enkelte unge.
De unge oplever, at der et massivt pres på valg af uddannelse frem for læring om uddannelse. Der er et større
fokus på,
hvad
de unge vælger, frem for
hvordan
de kan blive hjulpet til og lære at træffe gode, personlige
og realistiske valg. Og de unges adgang til professionel vejledning er i de seneste år stærkt reduceret. Presset
på at de unge vælger en erhvervsuddannelse risikerer at blive kontraproduktivt, fordi de unge oplever, at det
er noget andre mener de skal, frem for at det noget de selv ønsker og vil.
De unge efterspørger mere og bedre vejledning. De efterspørger også flere og bedre vejledningsaktiviteter,
hvor de får mulighed for at prøve forskellige muligheder af, og hvor de efterfølgende kan reflektere
oplevelserne til deres egne styrker og drømme sammen med en vejleder. De unge har et stort behov for at
undersøge og lægge planer for deres fremtid, men de oplever ikke altid, at deres behov bliver imødekommet.
Udfordringer i et voksenperspektiv
Usikre og midlertidige ansættelser er i kraftig vækst på arbejdsmarkedet, og det rammer både unge og
voksne. Indenfor f.eks. handel, rengøring, hotel og restauration er andelen af deltidsansættelser vokset
markant siden 2008, hvoraf en større gruppe har ansættelseskontrakter på under 15 ugentlige arbejdstimer.
v
Dekvalificering, omskolinger uden reelt udbytte og ringe eller ingen efteruddannelsesmuligheder er blot
nogle af de negative effekter for den enkelte.
Dertil kommer den personlige oplevelse af manglende arbejdsidentitet, frustration, fremmedgørelse, mistet
kollektiv erfaringsdannelse på arbejdsmarkedet, manglende inklusion og ringe socialisering i stabile
fællesskaber. I mange tilfælde ved voksne, som oplever udfordringer i arbejdslivet, ikke at vejledning kan
hjælpe dem, og de er ikke opmærksomme på de eksisterende tilbud om digital vejledning.
Det gælder ikke kun i valgsituationer eller i typiske overgangsfaser. Det gælder også for de som er i job men
føler at de ikke mestrer jobbet, er nedtrykte, har helbredsmæssige udfordringer, ønsker nye udfordringer,
eller mennesker som er sygemeldt, men fortsat er i job.
Det er ikke altid at karrierevejledning skal lede til et nyt job; det kan også føre til oplevelsen af mestring i det
job man har.
3
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Henvendelse af 22/3-19 fra UU DANMARK om resultatet af deres arbejde i en tænketank
2033936_0004.png
Udfordringer i et samfundsperspektiv
Samfundets og arbejdsmarkedets behov for kompetencer og dannelse ændrer sig med større og større hast.
Globaliseringen, automatisering og nye teknologier øger kompetencepresset på arbejdsstyrken, ligesom
behovet for mobilitet og fleksibilitet er stigende. Det stiller ikke kun krav til uddannelsesniveauet, men også
til de personlige kompetencer. Evnerne til at tilpasse sig, løbende lære nyt, omstille sig, og til at være
selvledende er helt afgørende. Behovet er imidlertid ikke understøttet af en tydelig, sammenhængende og
professionel vejledningsindsats for unge såvel som voksne
I forhold til de fleste andre lande er det nemt for en arbejdsgiver at hyre og fyre ansatte i Danmark. Til
gengæld er der et sikkerhedsnet i form af a-kasser og en aktiv beskæftigelsespolitik. Dertil kommer, at det er
muligt at uddanne sig hele livet. Det giver fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Men en effektiv flexicurity model
forudsætter kompetenceudvikling og uddannelse gennem hele livet, og det forudsætter at den enkelte har
adgang til professionel karrierevejledning for at lægge en plan, som passer lige netop for dem. Eksempelvis
skal kompetencefondene bidrage til den enkeltes kompetenceudvikling, men få kender til de muligheder,
som kompetencefondene giver, og mange arbejdstagere eller –givere har ringe indsigt i, hvordan midlerne
udløses.
vi
Fleksibilitet på arbejdsmarkedet og karriereskift må følges op af tilgængelig og professionel
uddannelses- og erhvervsvejledning.
Det danske uddannelsessystem er blevet et uddannelsesmarked, hvor konkurrencen om at tiltrække de unge
bliver hårdere og hårdere. Flere steder er markedsføringen af uddannelser ganske aggressiv. Det øger
frafaldene og omvalgene i uddannelsessystemet, fordi de unge oplever, at det de blev stillet i udsigt, inden
de valgte uddannelsen, ikke står mål med det de oplever på uddannelsen. Manglen på nuancer er ligeledes
fremherskende: Fx taler man om en bred og almen rekrutteringsudfordring til faglærte uddannelser.
Virkeligheden er, at nogle faglige områder oplever akut mangel, mens andre fagområder sandsynligvis vil
forsvinde pga. teknologi og automatisering.
Ungdomsuddannelsernes strukturer, med meget specifikke erhvervsuddannelser på den ene side og meget
brede gymnasiale uddannelser på den anden side, udgør en stigende udfordring. Unge på 15 eller 16 år er
ikke forberedt på eller klar til at træffe et meget specifikt valg. De unges strategi er derfor at holde mange
muligheder og døre åbne, og det modarbejder behovet for at flere i en meget ung alder tilvælger
erhvervsuddannelserne.
Flere og flere unge mistrives og er stressede. Der er kommet en øget opmærksomhed på de unges
uddannelsesparathed, dels i form af karakterer og præstationer, og dels i form af flere og skrappere
overgangskrav mellem uddannelserne. 1/3 af eleverne i 8. klasse bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, og
frafaldsprocenterne i uddannelsessystemet generelt er stadig relativt høje.
4
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Henvendelse af 22/3-19 fra UU DANMARK om resultatet af deres arbejde i en tænketank
2033936_0005.png
V
EJLEDNINGENS POTENTIALER FOR AT IMØDEKOMME UDFORDRINGERNE
I disse år drøftes vejledningens potentiale både nationalt og internationalt; på tværs af Europa ses den
samme række af udfordringer vokse frem. Eksempelvis peges der i EU på bedre integration af livslang
vejledning i strategierne om livslang læring, og der peges på netop på vejledningens potentiale til at ruste
mennesker til et liv på et arbejdsmarked i hastig forandring.
vii
I forhold til den række af udfordringer, vi her har beskrevet, samt i en national og international kontekst,
peger tænketanken på en række potentialer, hvor den professionelle uddannelses- og erhvervsvejledning
kan bidrage til at imødekomme udfordringerne.
For det første er vejledningen neutral, sektor- og institutionsuafhængig.
Unge, forældre og voksne kan være
trygge ved den vejledning de får. Vejledningen kan tilvejebringe faktuel og opdateret information og viden
om både uddannelsesmuligheder og jobmuligheder.
For det andet kan vejledningen udfordre de normer og myter,
som menneskers uddannelses- og jobvalg er
indlejret i. Den kan udvide menneskers mulighedshorisont, sådan at de kan se sig selv og egne muligheder
på nye måder. Vejledningen handler ikke kun om information, den handler i langt højere grad om at folde
livsperspektiver ud og koble den til de enhver tid gældende behov, krav og muligheder.
For det tredje hviler vejledningen på et dannelsesperspektiv og på et læringsperspektiv
mere end på et
valgperspektiv. Vejledning lærer mennesker om uddannelsessystemets krav og muligheder og kobler denne
viden til de egne potentialer, sådan at de vejledte også opdager deres egne styrker og muligheder. Ligeledes
kan vejledningen lære især de unge at se sammenhænge mellem uddannelser og job. Vejledningen kan
dermed bidrage markant til at færre unge skal føle sig pressede og stressede over uddannelses- og
jobvalgene. Vejledningen bidrager til unges såvel som voksnes nye indsigter, handleberedskab og
valgkompetencer på et stærkt vidensgrundlag.
For det fjerde kan vejledningen både være en tilgængelig og synlig hjælp
tæt på unge og voksne, og den kan
være en opsøgende aktivitet i forhold til udsatte grupper, og til unge som falder fra uddannelse eller job eller
er i risiko for det. Ligeledes kan vejledningen være den instans, som arbejder på tværs af systemer og
strukturer og kan dermed både fungere som kontaktperson og som kittet mellem systemerne.
For det femte er vejledning sammenhængskraften mellem elever på grundskole, forberedende tilbud,
ungdomsuddannelse, virksomheder og kursister på voksen-, efter-, og videreuddannelse.
Vejledning kan øge
sammenhængen og kvaliteten markant i de lærings- og brobygningsforløb, som bør være mellem
grundskoler, uddannelsesinstitutioner, elever/kursister og arbejdsmarkedets behov. Vejledningen kan
arbejde både før, under og efter forløbene, sådan at anvendelse og udbytte er størst muligt for den enkelte.
For det sjette bidrager vejledning til ligestilling.
Vejledning skal udfordre kønsstereotype uddannelsesvalg og
bidrage til et ligestillet arbejdsmarked. Det gælder også i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser,
i forhold til seksualitet, og for mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.
5
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Henvendelse af 22/3-19 fra UU DANMARK om resultatet af deres arbejde i en tænketank
2033936_0006.png
H
VAD ER GOD VEJLEDNING
?
God vejledning er en professionel, neutral og sektoruafhængig aktivitet, som støtter mennesker i at lære og
træffe beslutninger om uddannelse og arbejde med henblik på, at de bliver i stand til at leve det liv de ønsker.
Vejledere har viden om muligheder i uddannelsessystemet, muligheder på arbejdsmarkedet, metoder som
kan hjælpe mennesker til at finde ud af hvad de kan, hvad de gerne vil, og hvad de har behov for at lære.
God vejledning
viii
bidrager til at unge og voksne bedre kan håndtere overgange og tage meningsfulde valg knyttet til
uddannelse, læring og arbejde
hjælper unge og voksne med at identificere og formulere egne ønsker, behov, interesser,
forudsætninger og kompetencer
udvikler unges og voksnes kompetence til at søge information om erhverv, uddannelsesmuligheder
og arbejdsmarked
foregår individuelt, i gruppe og i fællesskaber (såvel i uddannelser som på arbejdspladser), både
fysisk og digitalt
tilbydes af kompetente aktører, som har relevant faglig uddannelse, udføres med høj grad af etisk
bevidsthed, og udføres i samarbejde med andre faggrupper, som fx lærere,
uddannelsesambassadører m.fl.
F
AKTA OG KILDER
Der er en række faktorer, som influerer på unges og voksnes uddannelsesvalg og beslutningsprocesser. Det
gør det komplekst at måle den isolerede og entydige effekt af vejledning. En række undersøgelser bidrager
dog med evidensbaseret viden om effekter af vejledning. Vi har listet nogle af dem herunder.
!
!
!
!
Vejledningsreformen i 2003-2004 (Undervisningsministeriet, 2003), hvor Ungdommens
Uddannelsesvejledning etableres, og vejledningen flyttes fra skolen til UU og varetages af
uddannede vejledere, har haft en positiv signifikant effekt på unges overgangsfrekvens til
ungdomsuddannelser. Effekten er størst for unge med anden etnisk baggrund end dansk (Hoest et
al., 2013).
Der er en stærk statistisk signifikant sammenhæng mellem elevers deltagelse i
karrierevejledningsaktiviteter, og at de har en positiv indstilling til nytten af skolegang, fx at de
oplever, at skolen forbereder dem til livet uden for skolen (Kashefpakdel et al., 2016). God
karrierevejledning har en signifikant indflydelse på unges udforskning af og viden om uddannelser
og erhverv. Karrierevejledning bidrager til øget kapacitet til at navigere i uddannelsessystemet og
med øget adgang til netværk, som den enkelte ellers ikke ville have adgang til. Karrierevejledning
bidrager ligeledes til øget beslutningskompetence og resiliens (Hughes & Gration, 2009; Hughes et
al., 2016, p. 46).
At unge har veludviklede karrierekompetencer øger sandsynligheden for en bedre overgang fra
grundskole til ungdomsuddannelse sammenlignet med unge med mindre udviklede
karrierekompetencer. Professionel og uafhængig vejledning bidrager til at reducere
uddannelsesskift og frafald. Professionelle og uafhængige uddannelses- og erhvervsvejledere
bidrager med uafhængig vejledning til elever og forældre (Hughes & Gration, 2009).
God karrierevejledning er karakteriseret ved en række indsatser, som gennemføres godt og
konsistent. Der er ikke tale om en enkelt ’magic bullet’ (Gatsby Charitable Foundation, 2014, p. 14).
6
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Henvendelse af 22/3-19 fra UU DANMARK om resultatet af deres arbejde i en tænketank
2033936_0007.png
!
For unges beslutningskompetence er den individuelle vejledning af overordentlig stor betydning
(Larsen et al., 2011, p. 60). Samtalerne skal times, så de imødekommer elevens behov (Gatsby
Charitable Foundation, 2014, p. 30). Besøgsdage og praktik er væsentlige for elevernes
beslutningskompetence og følelse af afklaring. For at aktiviteterne har den ønskede effekt skal de
planlægges grundigt, følges op og indgå i et sammenhængende vejledningsforløb (Larsen et al.,
2011, pp. 63–68).
Aktuelle tal
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
De seneste tal fra UVM viser, at hver sjette ung vil stå uden ungdomsuddannelse inden de fylder 25
år. (Kilde:
UVM og AE)
50.000 unge i alderen 15 - 24 år er hverken i job eller i uddannelse svarende til 7 procent. (Kilde:
UVM)
Udover de politiske målsætninger i forhold til at nedbringe andelen af unge uden uddannelse og
antallet uden tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse, er der behov for at sikre, at flere får
en uddannelse, fordi det er svært at klare sig uden.
Antallet af ufaglærte job er næsten halveret siden 1995. (Kilde:
AE)
Arbejdsmarkedet har behov for uddannet arbejdskraft. Flere prognoser viser, at der vil være
overskud af ufaglærte, mens der vil mange bl.a. faglærte. (Kilde:
Danske Regioner, DI, AE)
Tendenserne på arbejdsmarkedet vil fremover gøre uddannelse endnu mere vigtig. Dertil peger
flere undersøgelser på, at de jobfunktioner, der er i fare for at blive automatiseret primært er
funktioner, der i dag varetages af personer med kort uddannelse. (Kilde:
AE)
Nuværende tal viser, at der er positive gevinster af alle uddannelse, for de der får uddannelse.
(Kilde:
AE)
Der er også gevinst ved at uddanne de, der i dag, ikke får en uddannelse. Fremover vil de få endnu
større gevinster. (Kilde:
AE)
Der er i alt 250.000 ufaglærte personer mellem 30 og 59 år på det danske arbejdsmarked (Kilde:
DST, RAS209). For de, der har forladt skolen, er voksen- og efteruddannelse vejen til opkvalificering
og eventuel omskoling.
Desværre viser tallene, at der fortsat er færre ufaglærte, der deltager i voksen og efteruddannelse
end blandt øvrige grupper. (Kilde:
AE)
7
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Henvendelse af 22/3-19 fra UU DANMARK om resultatet af deres arbejde i en tænketank
2033936_0008.png
N
OTER
Niels Åkerstrøm Andersen, professor v. CBS og Justine Grønbæk Pors, adjunkt v. CBS, opererer med begrebet
'fremtidens fremtid' som en rammesætning for styring i den offentlige sektor, når fremtiden er en ubekendt faktor, og
forandringshastigheden accelererer.
Nutidens virkelighed ofte ses som en barriere for overhovedet at kunne forestille
sig fremtiden, endsige formulere strategier i forhold til den.
ii
Council of the European Union (2008).
Council Resolution on better integrating lifelong guidance into lifelong
learning strategies.
Brussels, EU.
http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/educ/104236.pdf
iii
Council of the European Union (2013).
Council Recommendation of 22 April 2013 on establishing a Youth Guarantee.
Official Journal of the European Union, 2013/C 120/01.
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2013:120:0001:0006:EN:PDF
iv
“Reconciling tensions and dilemmas in a world characterised by inequities, the imperative to reconcile diverse
perspectives and interests, in local settings with sometimes global implications, will require young people to become
adept at handling tensions, dilemmas and trade-offs, for example, balancing equity and freedom, autonomy and
community, innovation and continuity, and efficiency and the democratic process. Striking a balance between
competing demands will rarely lead to an either/or choice or even a single solution. Individuals will need to think in a
more integrated way that avoids premature conclusions and recognises interconnections. In a world of
interdependency and conflict, people will successfully secure their own well-being and that of their families and their
communities only by developing the capacity to understand the needs and desires of others. To be prepared for the
future, individuals have to learn to think and act in a more integrated way, taking into account the interconnections
and inter-relations between contradictory or incompatible ideas, logics and positions, from both short- and long-term
perspectives. In other words, they have to learn to be systems thinkers.” (p5)
https://www.oecd.org/education/2030/E2030%20Position%20Paper%20(05.04.2018).pdf
Stine Rasmussen, Trine P. Larsen, Pernille Tanggaard Andersen: "Det prekære arbejdsliv," 2017
Pia Cort, Rie Thomsen, Ida Juul: "Danish Country Report. Learning for career and labour market transitions," 2013
vii
I 2004 vedtog EU's Ministerråd en resolution om livslang vejledning, hvori der peges på en række fokus- og
indsatsområder, hvor såvel Kommissionen som de enkelte EU-lande bør arbejde på og samarbejde om at forbedre den
eksisterende vejledningsindsats. Og senest da EU afholdt European Guidance Week i Tallinn i 2017 blev
udfordringerne og behovet for en repositionering af den professionelle uddannelses- og erhvervsvejledning meget
tydelig, og 6 anbefalinger blev afleveret til EU kommissionen.
viii
Denne beskrivelse af god vejledning er inspireret af et igangværende arbejde som Kompetanse Norge udfører for
det Kunnskabsdepartementet med at udvikle et kvalitetsrammeværk for karrierevejledningstjenester på tværs af
sektorer
https://www.kompetansenorge.no/Karriereveiledning/kvalitet-i-karriereveiledning/
vi
v
i
8