Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 75
Offentligt
2029275_0001.png
Digitalisering med
omtanke og udsyn
Mod en ny digitaliseringsstrategi
for undervisningsområdet
Marts 2019
Titel · 1
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0002.png
2 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0003.png
Forord
Teknologien udvikler sig, og meget bliver nemmere,
også i undervisningen. Men vi ruster ikke de kommende
generationer til fremtiden ved blot at give dem en iPad
og sætte strøm til alle skolens funktioner. Vi skal bruge
teknologien klogt.
Det er tid til at stoppe med at tale om mere teknologi, i
stedet skal vi tale om bedre teknologi. Vi skal begejstres
over teknologien og alle de muligheder, den bringer
med sig. Men sammen med begejstringen skal vi også
være kritiske. Vi skal skelne mellem at gøre børnene til
forbrugere og at gøre dem til skabere af teknologi. Der
er forskel på undervisning
med
it,
om
it eller undervisning
i
it. Brug af teknologi eller digitale læremidler er ikke et
mål i sig selv. Det skal altid give mening for eleverne og
deres faglige udvikling. Og så skal det gode børneliv med
tid til analoge pusterum, fællesskab og nærvær også
have plads. Fordybelse og vedholdenhed må ikke vige
pladsen for digital støj. Børn og unge skal lære at være
kritiske forbrugere af teknologien. Og vi skal have mere
viden om, hvad det betyder for børn og unges mentale
og fysiske sundhed, at de bruger mere og mere tid på
mobilen og de sociale medier.
Den debat, der allerede er i gang, skal vi kvalificere og
fortsætte. Vi kender ikke fremtidens krav, og derfor skal
Denne publikation giver et indblik i, hvad forskningen
siger om teknologi og undervisning, og den giver et
værdifuldt vidnesbyrd fra en række undervisere, som
til daglig har dilemmaerne og mulighederne tæt inde på
livet i klasseværelserne. Det er vigtigt, at vi også lytter til
lærerne og eleverne og får et indblik i, hvad de efterspør-
ger og har brug for i undervisningen.
Jeg håber, I vil være med til at kvalificere debatten nu –
og i årene, der kommer.
Merete Riisager, undervisningsminister
marts 2019
vi passe på med at låse os fast på én bestemt vej. I stedet
skal vi dykke ned i, hvordan eleverne får indblik i tekno-
logiens byggeklodser, vi skal styrke teknologiforståelsen,
vi skal lære eleverne at forholde sig analytisk og kritisk til
teknologien.
I folkeskolens formålsparagraf står blandt andet, at
”folkeskolen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse
og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi
og baggrund for at tage stilling og handle”. Og det er helt
aktuelt i forhold til, hvordan vi bruger teknologi i skolen.
Vi skal ikke ensidigt fokusere på at uddanne ”fremtidens
arbejdskraft”, men i stedet udstyre børn og unge med
dyb viden, kundskaber og kritisk sans, så de får et godt
fundament at bygge videre på.
Forord · 3
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0004.png
Introduktion
Hvad skal teknologien, og hvad skal den ikke? Det er en helt central
overvejelse, som vi altid bør gøre os, inden vi indfører og bruger teknologi i
undervisningen.
Et helikopterblik på digitalisering og teknologi i undervisningssektoren
bekræfter, at der både er brug for, at vi tænker nyt, og at vi tænker klogt. Fra
00’ernes benovelse og begejstring over den digitale revolution til 10’erne,
hvor det lykkedes at styrke den digitale infrastruktur og opbygge et bredt
dansk marked for digitale læremidler og læringsplatforme. Vi i Danmark –
forældre, skoleledere, rektorer, lærere, pædagoger og politikere - må spørge
os selv, hvordan og hvor digitalisering styrker eller udfordrer undervisningen
og trivslen - fra indskoling til voksenundervisning.
Denne statuspublikation har to overordnede formål. Det
første
formål
er at gøre status over, hvad vi ved om digitalisering i undervisnings-
sektoren – og samtidig blive klar over, hvor vi har behov for at vide mere.
Statuspublikationen er en anledning til refleksion over, hvordan vi får
stærkere viden om teknologiens effekter, produkter af bedre kvalitet og
omtanke og udsyn i vores brug af teknologien. Det gælder i forhold til mulige
negative bivirkninger, så vel som i forhold til, hvordan teknologien bedst kan
understøtte de didaktiske og pædagogiske principper og formål, som den
danske undervisningstradition bygger på.
Det
andet
formål med statuspublikationen er at starte en dialog blandt for-
ældre, elever, fagprofessionelle, politikere og eksperter om, hvordan vi bedst
arbejder med it og brug af teknologi på det danske uddannelsesområde i de
kommende år. Hvordan vi bedst udnytter teknologiens mange muligheder, og
hvor det giver mening i forhold til at gøre børn klogere og dygtigere – uden at
give køb på kundskaber og dannelse, som undervisningsområdet i Danmark
traditionelt er garant for.
Denne dialog skal lægge grundstenen til en fælles strategi, der skal sætte
retning for det fremtidige arbejde med digitaliseringen af undervisnings-
området i Danmark. En strategi, der sikrer, at danske børn, unge og voksne
er bedst muligt rustet til fremtiden. En strategi, der sikrer, at didaktiske og
pædagogiske overvejelser er i højsædet.
4 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0005.png
Indhold
Tema 1:
Teknologi i undervisningen
Tema 2:
Teknologi som faglighed
Tema 3:
Teknologi og det gode børne- og ungeliv
Tema 4:
Teknologi på skolen
Gennemførte og igangværende initiativer
Datapræsentation
Appendiks: Relevante bøger, rapporter og undersøgelser
6
12
18
24
31
32
34
Læsevejledning
Statuspublikationen er inddelt i fire hovedtemaer:
Første hovedtema,
Teknologi i undervisningen,
handler om brugen af teknologi og digitale læremidler i
undervisningssituationen.
Andet hovedtema,
Teknologi som faglighed,
handler om både teknologiforståelse/informatik og mere bredt
om undervisningen af eleverne i teknologikundskaber samt anvendelsen, udviklingen og tilgangen til
teknologi.
Tredje hovedtema,
Teknologi og det gode børne- og ungeliv,
ser nærmere på bekymringerne i forhold til de
mulige påvirkninger af det mentale, fysiske og sociale helbred, der kan være ved brug af teknologi.
Fjerde hovedtema,
Teknologi på skolen,
handler om adgangen til teknologi og digitale værktøjer på skolen –
for eksempel wi-fi, devices og infrastruktur.
I forlængelse af hvert tema følger spørgsmål, der kan bruges som udgangspunkt for dialog og debat.
Publikationen bygger på, hvad vi allerede ved fra forskningen og evalueringer på området, men er ikke i sig selv et
forskningsbidrag. Herudover er der i forbindelse med hvert tema resultater fra en temperaturmåling blandt lærere og
undervisere samt blandt forældre om, hvad de er mest optaget af i forhold til fremtidens digitalisering på undervisnings-
området.
Indhold · 5
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0006.png
Tema 1: Teknologi i
undervisningen
På tværs af forskning, analyser og praksis er der stor interesse
for, hvordan brug af teknologi i undervisningen bedst muligt
understøtter læring og høj faglighed.
Temaet
Teknologi i undervisningen
handler om brugen
af teknologi – ofte i form af digitale læremidler - i
undervisningssituationer. Det kan være alt fra digitale
undervisningsmaterialer, fagspecifik software (som
eksempelvis matematikprogrammer) eller websider, der
kan bruges til at understøtte undervisningen.
Teknologi i undervisningen gør det muligt at lære på nye
måder. Med teknologi kan det pædagogiske personale
i princippet nå elever på flere forskellige niveauer og
understøtte udviklingen af en mere varieret og inklude-
rende pædagogisk praksis. Blandt andet de omfattende
demonstrationsskoleforsøg fra 2013-2015 i regi af
indsatsen for it i folkeskolen peger på, at kvalificeret brug
af teknologi i undervisningen kan bidrage til mulighe-
derne for kreative skabelsesprocesser eleverne imellem,
muligheder for direkte og visuel feedback indbygget i
nogle af de digitale læremidler, og øget motivation hos en
række elever. Men der er også bekymring for, at tek-
nologi i undervisningen ikke lykkes med at understøtte
undervisningen. Der er eksempelvis rejst kritik af, at
digitale læremidler kan komme til at styre didaktikken
i stedet for at understøtte den – og at teknologien i sig
selv sætter dagsordenen. Derudover viser andre under-
søgelser, at rent teknologiske tilgange til undervisningen
kan forstyrre elevernes læring sammenlignet med den
analoge undervisning.
Teknologi skal bruges i undervisningen, når det under-
støtter fagets formål, og når det pædagogiske personale
bruger teknologien didaktisk. Det stiller store krav til
både læremidlernes kvalitet og det pædagogiske perso-
Pædagogisk personale
Det pædagogiske personale består af lærere med en
pædagogisk uddannelse, børnehaveklasseledere,
pædagoger, der arbejder i indskolingen eller laver
understøttende undervisning, undervisere på
gymnasieskoler eller erhvervsuddannelser, samt
personer med særlige kvalifikationer til at undervise i
det enkelte fag.
6 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0007.png
Teknologi i undervisningen
Teknologi i undervisningen
defineres her som teknologi -
såvel didaktiske digitale
læremidler, som funktionelle og
semantiske læremidler.
De didaktiske læremidler er
typisk udviklet med afsæt i
bestemte læringsmæssige og
pædagogiske mål inden for et fag,
mens funktionelle læremidler kan
være alt fra robotter til præsenta-
tionsværktøjer, og software som
quizprogrammer og spørgeske-
maprogrammer, som undervise-
ren kan trække ind i undervis-
ningsforløbet efter behov.
Semantiske læremidler er
læremidler, der indeholder et
semantisk indhold, som ikke er
didaktisk udviklet (for eksempel
en spillefilm eller et computer-
spil), men som det pædagogiske
personale alligevel kan bruge i
undervisningen.
nales didaktiske kompetencer i forhold til it og teknologi.
For it og teknologi kan ikke stå alene. Gode læremidler
er et skridt på vejen, men hvorvidt det didaktiske og
læringsmæssige potentiale indfries, afhænger i høj grad
af det pædagogiske personale. De positive effekter i
undervisningen og på elevernes faglige udvikling er
tydeligst, når det pædagogiske personale er godt klædt
på til at bruge de digitale læremidler i relevante under-
visningssammenhænge. Det er en af de konklusioner, der
træder tydeligst frem, og som er tættest på konsensus
i forskningslitteraturen (se appendiks). Så hvordan
understøtter vi bedst, at det pædagogiske personale har
forudsætninger for at bruge de digitale læremidler og
teknologi?
Overordnet er det også en diskussion om markedet
for digitale læremidler. Danmark er langt fremme med
indførelsen af teknologi i undervisningen, så hvordan
sikrer vi, at det pædagogiske personale har adgang til
de bedste kvalitetsprodukter, uanset om de er nationalt
eller internationalt udviklede? Og hvordan sikrer vi
øget gennemsigtighed for det pædagogiske personale
i forhold til, hvilke digitale læremidler der understøtter
hvad og under hvilke omstændigheder?
Teknologi i undervisningen · 7
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0008.png
Overblik
Brugen af teknologi i undervisningen
er steget gennem de seneste år.
På folkeskoleområdet er der for
eksempel sket en betydelig udvikling
i udbuddet, men også i den oplevede
kvalitet af de digitale læremidler.
Digitale læremidler kan både bidrage
til mere differentieret undervisning
gennem indbygget niveautilpasning
og til klar feedback til eleverne, for
eksempel gennem visuel feedback på
elevernes interaktion med læremid-
let. De kan også stimulere elevernes
kreativitet ved at udvide elevernes
kreative skabelsesmuligheder og
-evner gennem læremidlets design.
Det pædagogiske personale giver
dog udtryk for, at der stadig eksiste-
rer et uudnyttet potentiale i forhold
til, hvilke digitale læremidler der
findes, og hvordan de bruges bedst i
undervisningen.
Selvom der flere steder er observe-
ret positive læringseffekter, så er der
også en bagside. For eksempel kan
Samtidig foregår der et skift i fokus
der være negative konsekvenser i
form af digital støj og forstyrrelser
i undervisningen forbundet med
brugen af teknologi. Det kan gøre det
sværere for eleverne at fordybe sig
og potentielt svække det refleksions-
rum, et klasseværelse også skal være.
fra de mere analoge færdigheder til
de digitale færdigheder – et skift,
hvis konsekvenser vi endnu ikke
fuldt ud kan overskue. Børn og unge
skal også stadig i fremtiden kunne
skrive i hånden, eller være i stand
til at fordybe sig i en roman uden at
miste koncentrationen, fordi teksten
er for lang.
* Indsatsen for it i folkeskolen
– evaluering (2018), side 20
82 %
af lærerne anvender digitale ressourcer
som en naturlig del af deres undervisning
eller er opmærksomme på at bruge
dem så meget som muligt
100
80
60
40
20
0
STX og/eller HF
EUD/EUX
HHX
HTX
Lærere på ungdomsuddannelserne, der kun eller primært anvender digitale læremidler i deres undervisning
* Analyse af marked for digitale læremidler på ungdomsuddannelserne (2018), side 18
63 %
41 %
25 %
50 %
8 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0009.png
Muligheder og
opmærksomhedspunkter
En ny strategi for digitalisering af undervisningsområdet
skal finde den gode didaktiske balance for brugen af
teknologi i undervisningen. En balance, der formår at
udnytte de mange muligheder og samtidig udviser omtanke
og påpasselighed i forhold til mulige begrænsninger.
Selvom vi har forskning på området, mangler der stadig
mere viden. Der eksisterer kun få velunderbyggede
konklusioner, og der er flere aspekter, vi kan få belyst bedre.
Samtidig skal vi sikre, at det pædagogiske personale
oplever, at de har de fornødne kompetencer til at under-
vise med teknologi på en didaktisk velkvalificeret måde.
Muligheder og opmærksomhedspunkter fremhævet
i publikationen bygger på viden fra evalueringer og
forskningsrapporter såvel som på praksiserfaringer fra
workshops med interessenter, der repræsenterer lærere,
undervisere, pædagoger og elever.
For hvis teknologien skal bruges optimalt og med størst
mulig kvalitet i undervisningen, er der også behov for at
inddrage det pædagogiske personale i, hvordan teknologi
i undervisningen fungerer bedst.
muligheder
opmærksomhedspunkter
Undervisningsdifferentiering
Digitale læremidler kan understøtte muligheden for
undervisningsdifferentiering gennem designet af
læremidlet.
Didaktikken skal være styrende
Motivation
Det er vigtigt, at didaktikken styrer brugen af tekno-
logi – og ikke omvendt. Teknologi skal ikke bruges for
teknologiens skyld, men fordi den didaktisk kan ind-
drages i undervisningen på en meningsfuld måde til
gavn for elevernes læring.
Blandt andet demonstrationsskoleforsøgene med it i
folkeskolen har vist, at en kvalificeret brug af tekno-
logi i undervisningen kan styrke elevernes motivation
for undervisningen.
Forstyrrelser
Feedback man lærer af
En række digitale læremidler kan aktivere elevernes
sanser på forskellige måder - såkaldt sansemodalite-
ter. For eksempel gennem visuel feedback når eleven
interagerer med et læremiddel. Det kan give bedre
grundlag for meningsfyldt feedback.
Brugen af teknologi i undervisningen kan give forstyr-
relser, der påvirker både den enkelte elevs koncen-
tration og øger den digitale støj i klasseværelset. For
eksempel nævner 46% af eleverne på ungdomsud-
dannelserne, at de ofte eller hele tiden logger på
sociale medier, eller foretager sig andet ikke-under-
visningsrelevant i timerne.
Manglende viden
Forberedelse og opfølgning
Digitale læremidler kan i flere tilfælde gøre det let-
tere for eleverne at arbejde med fagene derhjemme,
og det kan give nye muligheder for det pædagogiske
personale at følge den enkelte elevs udvikling.
Vi kan stadig blive klogere på de langsigtede effekter
af it-understøttelse, samt hvordan undervisningen un-
derstøttes mest kvalificeret gennem brug af teknologi.
Skift i færdigheder
Ved en høj grad af brug af teknologi i undervisningen,
kan fokus fjernes fra stofligheden i de mere klassiske
færdigheder, som eksempelvis læsning af analoge
bøger og skrivning i hånden.
Teknologi i undervisningen · 9
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0010.png
Temperaturmåling blandt
lærere, undervisere og forældre
Styrelsen for It og Læring har fået gennemført en temperaturmåling blandt lærere og undervisere på grundskole
og ungdomsuddannelser samt blandt forældre for at spørge til, hvad de er optaget af i forhold til digitalisering på
undervisningsområdet.
det mener lærerne
det mener forældrene
Motivation og tilpasset undervisning
Når man spørger forældre til, hvad de synes, der er
det vigtigste, børn og unge kan opnå ved digita-
lisering i undervisningen, peger hver fjerde af de
adspurgte forældre (25 procent) på motivation som
en af de tre vigtigste gevinster. Altså, at børnene
bliver mere motiveret for at lære og deltager
mere aktivt i undervisningen gennem brug af for
eksempel internet, video og digitale læremidler.
Cirka lige så mange (24 procent) peger som et af de
tre vigtigste temaer på, at undervisningen gennem
digitale teknologier i højere grad kan tilpasses den
enkelte elevs faglige udgangspunkt.
Distraktion
Adspurgt til bekymringer i forbindelse med
digitalisering af undervisningen, peger 44 procent
af de adspurgte forældre på distraktion som en af
de tre vigtigste temaer. Altså, at eleverne bliver
distraheret af for meget digital ”støj”, for eksempel i
forbindelse med brug af sociale medier.
Balancen mellem digitale og traditionelle
færdigheder
I forhold til forventninger til fremtidens digitalise-
ring på skoler og ungdomsuddannelser er flest af
de adspurgte forældre optaget af balancen mellem
de digitale færdigheder og analoge færdigheder. 60
procent af forældrene peger blandt de tre vigtigste
fokusområder på, at skolerne og uddannelsesinsti-
tutionerne skal sikre balancen mellem de digitale
færdigheder og traditionelle færdigheder som
skrivning i hånden, hovedregning eller mundtlig
kommunikation.
Differentieret undervisning
Som et af de vigtigste tre potentialer ved at bruge
digitale teknologier i undervisningen peger 36
procent af de adspurgte lærere på muligheden
for at gøre undervisningen mere differentieret
i forhold til de enkelte elever. Mere end hver
tredje lærer peger samtidig på, at adgang til gode
og kvalitetssikrede læringsressourcer er en af
forudsætningerne for at indfri mulighederne ved
teknologien.
Styrkede kompetencer
I forhold til den fremadrettede indsats peger
53 procent af de adspurgte lærere på behovet
for at få styrket deres kompetencer i brugen af
digitale læremidler til at hæve elevernes faglige
niveau som et af de tre vigtigste temaer. Stærkere
kompetencer ligger dermed øverst på de adspurgte
læreres ønsker til, hvad der skal fokus på i det
fremadrettede arbejde med digitalisering på
undervisningsområdet.
Mere viden om effekt
I forhold til den fremadrettede indsats peger 42
procent af de adspurgte lærere, som et af de tre
vigtigste temaer, på behovet for at få mere viden
om effekter.
* Se mere om de to temperaturmålinger blandt lærere og undervisere samt forældre på side 32-33
10 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0011.png
Spørgsmål til debat
Nedenfor ses en række spørgsmål til temaet Teknologi i undervisningen. Spørgsmålene kan bruges som udgangspunkt
for dialog om emnet frem mod udviklingen af en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet.
1
Hvordan sikrer vi, at vi ikke indfører teknologi i
undervisningen – bare for teknologiens skyld?
2
Hvordan sikrer vi, at det pædagogiske personale
har færdigheder til at bruge digitale læremidler, så
de understøtter de didaktiske behov?
3
Hvordan sikrer vi, at vi får mere viden om, hvordan
teknologi bruges bedst i undervisningen?
4
Hvordan kan det blive lettere for det pædagogiske
personale at vurdere kvaliteten i et stort udbud af
digitale læremidler?
Teknologi i undervisningen · 11
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0012.png
Tema 2: Teknologi
som faglighed
Digitalisering og teknologi handler ikke kun om fremtiden,
men om her og nu. Vi skal ruste eleverne til at gå kritisk og ana-
lytisk til værks i en digital verden, hvor alting udvikler sig med
lynets hast.
Temaet
Teknologi som faglighed
handler om, hvordan
børn, unge og voksne gennem uddannelse tilegner sig
faglig viden og kundskaber, som gør dem i stand til selv
at få indflydelse på og vurdere den digitale teknologi, der
omgiver og påvirker deres liv.
Vi skal ned under overfladen på teknologien, så eleverne
udvikler en kritisk og analytisk tilgang til teknologien,
fremfor blot at forstå, hvordan man bruger den. Børn,
unge og voksne skal dannes og uddannes til at tage aktivt
del i og kritisk stilling til ny teknologi.
Den digitale udvikling har i stigende grad betydning for
opfyldelsen af uddannelsernes formål. Når folkeskolen i
sin formålsparagraf skal
”forberede eleverne til deltagelse,
medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed
og folkestyre”,
spiller den digitale udvikling i samfundet
en rolle for, hvad det betyder. Elevernes evne til at
afkode digitale teknologier bliver afgørende for deres
muligheder for at deltage, tage kritisk stilling og handle
som demokratiske borgere. Samtidig vil kreativitet og
udfoldelse med digitale teknologier være en del af at
opbygge elevernes virkelyst og alsidige udvikling.
Også på ungdomsuddannelserne har den digitale
udvikling betydning for opfyldelsen af uddannelsernes
formål. Det gælder både de digitale forandringer i form
af automatisering, robotter og lignende, som mange
Teknologiforståelse
En række lande som for eksempel USA, Holland,
Finland og Storbritannien har igennem de seneste år
indført ’computer science’ som faglighed i grundsko-
len. Fra 2019 afprøver Danmark som det første land
det bredere fag ”teknologiforståelse” i grundskolen,
der kombinerer computationel tænkning med
designtænkning og digital myndiggørelse.
12 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0013.png
Teknologi som faglighed
Teknologi som faglighed
defineres i denne statuspublikation som de faglige kompetencer, viden og færdigheder, som gør
børn, unge og voksne i stand til konstruktivt og kritisk at kunne udvikle og skabe digitale produkter og programmer og
forstå deres betydning. Teknologi er her ikke et middel til elevernes læring, men en faglighed med læringsmål i sig selv.
erhvervsuddannelseselever møder, når de kommer ud i
virksomhederne, og det gælder gymnasiets almendan-
nende og studieforberedende formål.
univers, men de skal også have forudsætninger for selv at
skabe med teknologien.
Vi står over for spørgsmål som, hvordan vi sikrer, at alle
Teknologi er derfor en faglighed, som børn og unge
skal undervises i. En faglighed, der giver børn og unge
teknologiforståelse og en viden om, hvad der ligger bag
skærmens overflade. Det kræver blandt andet, at de ken-
der til den digitale teknologis byggesten som algoritmer
og programmering, og at de kan gennemskue intentioner
bag forskellige digitale tjenester og produkter. De skal
kunne navigere sikkert og hensigtsmæssigt i det digitale
børn og unge bliver teknologikritiske og reflekterende
borgere, der kan indgå i et moderne demokrati? Hvordan
hænger teknologi som faglighed sammen på tværs af
folkeskole, ungdomsuddannelser og det resterende
uddannelsessystem? Og hvordan sørger vi for, at der
er pædagogisk personale i folkeskolen såvel som på
ungdomsuddannelserne, der er rustede til at undervise
eleverne i denne faglighed?
Teknologi som faglighed · 13
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0014.png
Datasikkerhed er kommet
højt på dagsordenen de
seneste par år. Det er
vigtigt, at børn og unge
lærer at færdes sikkert på
internettet.
Ca. halvdelen af unge svarer, at de generelt
ikke bekymrer sig over, at deres digitale data
kan blive brugt/set af andre
* Styrkelse af dataetik og it-sikkerhed
på undervisningsområdet (2018), side 62
Overblik
Stort set alle børn, unge og voksne
bruger dagligt digitale produkter
og programmer, og mange børn
færdes selv på internettet og på
sociale medier. Både som aktiv
borger, kritisk forbruger og kom-
petent medarbejder har vi brug for
teknologiforståelse.
Algoritmer og automatisering
styrer stadig flere aspekter af
vores liv. I privatlivet har algoritmer
for eksempel stor betydning for,
hvilke reklamer og nyheder, vi bliver
præsenteret for på nettet. Og det
kan være svært at gennemskue,
om vi kan stole på de nyheder, vi
får. På arbejdsmarkedet spiller
automatisering og digital teknologi
en stadig større rolle for mange
mennesker. Det gælder både social-
og sundhedsassistenten, lægen og
De første spadestik er taget i retning
af at indføre et nyt obligatorisk fag,
teknologiforståelse,
i folkeskolen
med et nyt forsøgsprogram for
teknologiforståelse. Der er udviklet
Fælles Mål for, hvad eleverne skal
lære i
teknologiforståelse,
som nu og
godt to år frem afprøves på 46 skoler
landet over. I teknologiforståelse
får eleverne faglige forudsætninger
for at forstå og forholde sig til det
digitaliserede samfund og konse-
kvenserne for individ og fællesskab.
Herudover får de viden, redskaber
og muligheder for selv at skabe
Men der er behov for mere viden og
udvikling. Hvad virker i undervisnin-
gen, hvordan lærer eleverne bedst,
og hvordan kan vi evaluere elevernes
udbytte af undervisningen?
lastbilchaufføren. Det kræver, at vi
har en solid bund af viden samt en
god teknologiforståelse, for at kunne
navigere i en digital verden – og ikke
mindst være med til at forme denne
verden.
I gymnasiet undervises elever i
it-faget
informatik,
som blev indført
med gymnasiereformen i 2017,
og på erhvervsuddannelserne
oprettes fra sommeren 2019 det
nye grundfag i teknologiforståelse
med navnet
erhvervsinformatik.
Til
den forberedende grunduddannelse
(FGU) er der udviklet et valgfag om
teknologiforståelse.
digitale produkter og programmer,
hvilket blandt andet Disruptionrådet
har peget på som afgørende vigtigt.
14 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0015.png
Muligheder og
opmærksomhedspunkter
Den nye digitaliseringsstrategi for undervisningsområdet
skal bygge videre på det arbejde, der allerede er lagt.
Formålet er at sikre, at teknologi som faglighed bliver
en del af børn og unges uddannelse, og at børn og
unge bliver klædt på til deres fremtidige uddannelse
og arbejdsliv. Der er sat vigtige initiativer i gang. Men
opbygningen af en ny faglighed sker ikke over natten.
Det kræver tid, og det kræver en kapacitetsopbyggende
indsats på mange niveauer. Ikke mindst for at sikre, at
der er lærere, der kan undervise i fagligheden både i
folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, men også for
at udvikle en ny faglig didaktik på området.
muligheder
opmærksomhedspunkter
Fortrolighed med teknologien
Ved at give eleverne nogle grundlæggende forståel-
ser af digitale teknologiers byggesten og virkemåde
kan de blive i stand til fagligt at tilgå forskellige og
skiftende digitale teknologier – og være med til at ud-
vikle dem. Hvis eleverne bliver fortrolige med tekno-
logien og det digitale univers har de et udgangspunkt
for at agere i forandringerne.
Lærernes kompetencer
Lærerne skal have kompetencer til at undervise i tek-
nologiforståelse, og der kan være behov for at opda-
tere og udvikle lærere og underviseres kompetencer.
Men det vil tage tid at kapacitetsopbygge og forankre
ny faglighed og nye kompetencer i sektoren.
Sammenhæng på tværs
Forskning og didaktik
Demokratisk medborgerskab
Arbejdet med teknologi som faglighed skal hænge
sammen på tværs af undervisningsniveauerne.
Åndsfrihed og demokratisk medborgerskab udfolder
sig i vid udstrækning i digitale universer som Twitter
og Facebook. Derfor er en fagligt funderet teknolo-
giforståelse i stigende grad en forudsætning for at
kunne bidrage konstruktivt og aktivt i udviklingen af
relationer, fællesskaber og samfund.
Der er behov for ny forskningsbaseret viden om tek-
nologi som faglighed og i den didaktiske tilgang til at
lære børn, unge og voksne denne faglighed. Ligeledes
er der behov for udvikling af nye undervisningsmidler.
Kreativitet og virkelyst
Digitale teknologier indeholder et potentiale for
udfoldelse af børn, unge og voksnes kreativitet og
virkelyst. Ved at sætte fokus på digitalt design og
elevernes kreative processer med at skabe i det digi-
tale kan elevernes motivation og lyst til at udvikle og
medskabe fællesskaber og samfund understøttes.
Evaluering af elevernes udbytte
Der mangler viden om og redskaber til løbende og i
prøvesituationen at evaluere elevernes udbytte inden
for teknologiforståelse.
Sikkerhed
Når teknologi som faglighed indeholder viden om
digital sikkerhed, klædes eleverne på, så de i højere
grad kan undgå fælder og cyberkriminalitet, og så de
kan forstå, hvordan for eksempel persondata sikres
mod udnyttelse. Hvis man har en solid teknologifor-
ståelse, er man også klædt bedre på til at beskytte
sine egne digitale data.
Teknologi som faglighed · 15
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0016.png
Temperaturmåling blandt
lærere, undervisere og forældre
Styrelsen for It og Læring har fået gennemført en temperaturmåling blandt lærere og undervisere på grundskole
og ungdomsuddannelser samt blandt forældre for at spørge til, hvad de er optaget af i forhold til digitalisering på
undervisningsområdet.
det mener lærerne
det mener forældrene
At eleverne får grundlæggende teknologiske
kompetencer
Når man spørger forældre til, hvad børn og unge
kan opnå ved digitalisering i undervisningen, er det
allervigtigste, at eleverne udvikler grundlæggende
teknologiske kompetencer, der kan hjælpe den
enkelte i sin videre uddannelse og arbejdsliv – hvor
brug af teknologi allerede i dag er hverdag. Det er
58 procent af de adspurgte forældre, der peger på
dette som en af de tre vigtigste ting, eleverne kan
opnå. Samtidig peger 39 procent af de adspurgte
forældre på behovet for, at eleverne lærer, hvad
der er god og sikker adfærd på nettet.
At kunne undervise i og med teknologi
En af de vigtigste forventninger til fremtidens
digitalisering på skoler og ungdomsuddannelser
blandt de adspurgte forældre handler om lærernes
kompetencer. Der er 43 procent forældre, der
blandt de tre vigtigste fokusområder peger på, at
lærere og undervisere får udviklet deres kompe-
tencer til at kunne undervise i og med teknologi.
Kritisk sans og grundlæggende kompetencer
Det væsentligste formål med at lære om teknologi
på undervisningsområdet er ifølge de adspurgte
lærere, at eleverne udvikler en kritisk sans i forhold
til den teknologi, der omgiver os. 51 procent af
dem peger på den kritiske sans som en af de tre
væsentligste ting, man kan opnå ved digitalisering
af undervisningsområdet. Næsten lige så mange,
nemlig 49 procent, peger på, at eleverne skal
udvikle grundlæggende teknologiske evner, der kan
hjælpe dem i deres videre uddannelse og arbejdsliv.
De nødvendige kompetencer?
Den største bekymring er, at lærerne ikke har
de fornødne kompetencer til at kunne undervise
med brug af teknologi. 49 procent af de adspurgte
lærere peger på kompetencer, når de skal angive,
hvad de ser som de tre væsentligste barrierer for
at indfri mulighederne i digitalisering. I forlængelse
heraf er der 25 procent af dem, som peger på, at
lærere og undervisere mangler hjælp og værktøjer
til at sikre, at digitaliseringen ikke får negativ
indvirkning på undervisningssituationen eller det
sociale miljø i klassen.
Digitale færdigheder versus andre færdigheder
En af bekymringerne ved digitalisering handler om,
at de digitale færdigheder kan komme til at fylde for
meget i undervisningen i forhold til andre vigtige
færdigheder. Det peger 37 procent af de adspurgte
lærere på som en af de tre væsentligste udfordrin-
ger. Det kan for eksempel handle om en traditionel
færdighed som at kunne skrive i hånden.
* Se mere om de to temperaturmålinger blandt lærere og undervisere samt forældre på side 32-33
16 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0017.png
Spørgsmål til debat
Nedenfor ses en række spørgsmål til temaet
Teknologi som faglighed.
Spørgsmålene kan bruges som udgangspunkt for
dialog om emnet frem mod udviklingen af en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet.
1
Hvordan sikrer vi, at eleverne bliver
digitale og demokratisk bevidste borgere,
brugere og skabere?
2
Hvordan sikrer vi, at teknologiforståelses‑
faglighed også indtænkes, hvor det er relevant
i de eksisterende fag?
3
Hvordan sikrer vi, at undervisere i
teknologiforståelse finder den rette balance
mellem begejstring og kritisk sans?
4
Hvordan sikrer vi, at det pædagogiske
personale har de rette kompetencer til at
undervise i teknologiforståelse?
Teknologi som faglighed · 17
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0018.png
Tema 3: Teknologi
og det gode børne- og
ungeliv
Den viden, som vi har om de digitale teknologiers indflydelse
på børn og unges mentale, sociale og fysiske trivsel, er relativt
begrænset og usikker. Samtidig er der udbredt bekymring om
de mulige negative effekter af digitaliseringen.
Temaet
Teknologi og det gode børne- og ungeliv
handler om
mental, social og fysisk trivsel. Hvad ved vi om teknologi-
ens effekter på sundhed og trivsel - og hvordan dæmmer
vi op for negative effekter?
senere års skræmmende eksempler på digital mobning
og krænkelser kalder på mere dialog om, hvad der er god
etisk opførsel på nettet.
Der er endnu mange konsekvenser ved børn, unge
Det kalder på opmærksomhed, at både elever og
pædagogisk personale melder om, at de digitale tekno-
logier, som en negativ effekt, giver støj, afbrydelser og
distraktion i klassen. Men også i forhold til børn og unges
sociale og mentale trivsel kan det digitale univers opleves
som meget anmassende. Mange føler sig pressede af at
skulle være på de sociale medier døgnet rundt, og for
nogles vedkommende fører det til et overforbrug. I dag
tilbringer 44 procent af de 12-14 årige piger dagligt
over fire timer på sociale medier, og for drenge gælder
det 34 procent. Det tyder på, at vi bliver nødt til at tale
mere om, hvad der er et fornuftigt forbrug. Også de
og voksnes brug af teknologi, vi ikke kender det fulde
omfang af. Eller hvor vi ikke kender årsagssammenhæn-
gen. Som et eksempel er der fortsat usikkerhed om,
hvorvidt et højt skærmforbrug fører til fysisk inaktivitet,
eller omvendt.
Til gengæld er der, både i debatten og i forskningen, bred
opbakning til, at der skal findes en balance i forbruget.
Det kan give nye udfordringer til samarbejdet mellem
skole, elever og forældre. For børn og unges brug af
digitale teknologier går på tværs af skole og fritid. Det
er derfor vigtigt, at også forældre påtager sig et ansvar
18 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0019.png
Teknologi og det gode børne‑ og ungeliv
Teknologi og det gode børne- og ungeliv
sætter i denne
publikation fokus på, hvad brugen af de digitale teknologier
betyder for børns og unges mentale, sociale og fysiske
trivsel. Det gælder både i forhold til, hvad der vækker
bekymring, og hvad vi rent faktisk ved om konsekvenser og
effekter.
for at lære deres børn gode digitale vaner. Så hvordan
kan skole, forældre og elever få en dialog om, hvad der
er en fornuftig balance i det digitale forbrug på tværs af
døgnet? For eksempel i forhold til at sikre god søvn, hvor
telefonen ikke ligger og frister ved siden af hovedpuden?
Eller i forhold til at få tid til lektier eller til sport? Et andet
eksempel er brug af mobiler. Hvis skolen effektivt skal
kunne lave regler for brug af mobiltelefoner i skoletiden,
er det vigtigt, at forældrene bakker op om beslutningen.
Det betyder, at forældrene ikke kan sende en sms til
deres børn midt i skoletiden og forvente svar med det
samme, hvis eleverne kun må bruge mobilen til faglige
formål.
Det, der foregår i undervisningen, på sfo'en og i klubben,
er skolens og det pædagogiske personales ansvar. Også
her handler det om at finde balancen – mellem online og
offline aktiviteter, mellem digitale og traditionelle fær-
digheder og mellem fysiske og stillesiddende aktiviteter.
Man kan for eksempel have som ambition at kombinere
brug af digitale værktøjer med fysiske aktiviteter, når
det fagligt giver mening. Ligesom man på en skole kan
sikre, at der er gode rammer for fysiske aktiviteter i
frikvartererne. Der er også behov for, at man sikrer plads
til ro, fordybelse og nærvær i undervisningen – i kontrast
til et mere flyvsk digitalt univers med mange afbrydelser.
Nedenfor gives et kort overblik over viden om de digitale
teknologiers indflydelse på børns og unges fysiske og
mentale trivsel. Overordnet tegner der sig et billede af,
at der på tværs af pædagogisk, psykologisk og sundheds-
mæssig forskning er behov for mere viden om de digitale
teknologiers effekt på sundhed, læring og trivsel.
Teknologi og det gode børne- og ungeliv · 19
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0020.png
Overblik
Uddannelsesrettet teknologi giver
nye og spændende muligheder, men
forskningen viser, at der kan være
skyggesider. For meget tid foran en
skærm, svækket fokus på analoge
færdigheder og øget digital støj kan
påvirke elevernes læring, udvikling,
sundhed og trivsel negativt. Fysisk
kan eleverne opleve gener i nakke
og ryg af for stort skærmforbrug,
og nogle undersøgelser peger på,
at overforbrug af teknologi kan
skade både korttidshukommelsen og
elevernes langsigtede motivation for
læring.
* Skærm – skærm ikke? Rapport om skolers mobilregler:
47 %
af landets grundskoler har indført
et forbud mod brug af mobiltelefoner
i frikvarteret
Hvorfor? Hvordan? Hvad virker? (2019), side 14
Forskningen peger dog i flere
retninger, når det gælder positive
og negative effekter. Eksempelvis
kan de digitale teknologier have en
positiv effekt på sociale relationer
hos introverte børn med i forvejen
svage sociale relationer.
Forskningsmæssigt er der én ting,
der er bredt belæg for: At der skal
findes en balance i børns og unges
brug af digitale teknologier for at
sikre trivsel. Både et stort forbrug
og intet forbrug kan føre til dårlig
trivsel, mens et moderat forbrug har
positiv effekt på trivslen. En OECD-
undersøgelse peger på, at elever, der
Der er under alle omstændigheder
brug for, at vi på et forskningsmæs-
sigt niveau bliver klogere på de
sundheds- og trivselsmæssige
effekter ved brugen af teknologi –
herunder forholdet til læring, faglig
bruger mere end 6 timer online per
hverdag uden for skolen, er udsatte
i forhold til at føle sig ensomme i
skolen. Omvendt kan et moderat
forbrug af sociale medier for eksem-
pel have en positiv social effekt, fordi
det gør det nemt at holde kontakten
med venner og bekendte.
udvikling og koncentration. Samtidig
er det vigtigt at fastholde en løbende
dialog om de mulige sundheds- og
trivselsmæssige udfordringer, som
teknologien fører med sig. For
eksempel at mange børn og unge
får for lidt søvn, fordi de er online
og ikke kan slippe skærmen, når de
burde sove. Næsten halvdelen af
de 15-19 årige anvender sociale
medier efter klokken 22 om aftenen.
Det rammer både deres sundhed og
deres evne til at tilegne sig viden og
følge undervisningen.
46 %
af eleverne på ungdomsuddannelserne angiver,
at de ofte eller hele tiden bruger deres telefon eller
computer i skoletiden på ikke skolerelaterede ting
* Styrkelse af dataetik og it-sikkerhed på undervisningsområdet (2018), side 24-25
20 %
af eleverne i grundskolen angiver,
at de ofte eller hele tiden bruger deres telefon eller
computer i skoletiden på ikke skolerelaterede ting
20 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0021.png
Muligheder og
opmærksomhedspunkter
Udfordringer med digital distraktion og de negative
konsekvenser ved at være konstant tilgængelig online
har fået tiltagende opmærksomhed gennem de seneste
år. Også i skolen har det betydning for undervisningen,
hvis der er mange afbrydelser og uro, for eksempel hvis
eleverne har deres opmærksomhed rettet mod sociale
medier. 35 procent af eleverne på ungdomsuddannel-
serne og 38 procent af grundskoleeleverne oplever, at de
i nogen eller i høj grad bliver forstyrret i undervisningen,
når deres klassekammerater bruger deres telefon eller
computer på ikke skolerelaterede ting. Hvis der er et
meget stort brug af digitale spil og sociale medier blandt
eleverne, kan det også have konsekvenser for det sociale
miljø i klassen og på skolen.
muligheder
opmærksomhedspunkter
Inklusion
Digitale værktøjer kan give nye muligheder til børn
og unge med funktionsnedsættelser, så de lettere kan
tage aktiv del i fællesskabet.
Digital mobning
Social understøttelse
Mobningen flyttes i flere tilfælde fra det fysiske rum
over i det digitale. Digital mobning er særligt udfor-
drende, blandt andet fordi den er svær at ”slukke
for”, spredningen går hurtigt, og mobberen kan være
anonym.
Digitale teknologier kan være en gevinst for socialt
udfordrede eller generte børn i forhold til at kunne
skabe relationer gennem det digitale univers.
Nedsat koncentrationsevne og mindre fordybelse
Understøttelse af børn med mental mistrivsel
Undersøgelser tyder på, at it og digitale teknologier
gennem forskellige digitale fora kan understøtte børn
og unges håndtering af udfordringer som for eksem-
pel depression, angst og ensomhed.
Tiltagende digital støj og konstante distraktioner kan
være med til at skade koncentrationsevnen og derved
forringe elevernes kognitive evner som hukommelse
og fordybelse.
Svagere sociale kompetencer
rum, men i
Hvis eleverne ikke dyrker det analoge
tiltagende grad udlever deres sociale liv digitalt, kan
de miste vigtige, sociale kompetencer. Det kan blive
sværere at aflæse andre, for eksempel fordi man ikke
er trænet i at se på kropssprog, eller i at forstå ironi
og humor.
Skabe fundament for gode vaner
Skolen kan proaktivt og løbende arbejde med at ud-
vikle elevernes gode digitale vaner i forhold til mobil-
forbrug, at være online/offline, fysisk aktivitet, digital
sikkerhed og god opførsel mv. – for det bliver der
brug for senere i uddannelse, på arbejdsmarkedet, i
fritiden og i det hele taget som borger i samfundet.
Behov for mere viden
Den eksisterende forskning om de digitale teknolo-
giers effekter på børns og unges mentale, sociale og
fysiske trivsel og sundhed peger i flere retninger og
er mangelfuld.
Teknologi og det gode børne- og ungeliv · 21
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0022.png
Temperaturmåling blandt
lærere, undervisere og forældre
Styrelsen for It og Læring har fået gennemført en temperaturmåling blandt lærere og undervisere på grundskole
og ungdomsuddannelser samt blandt forældre for at spørge til, hvad de er optaget af i forhold til digitalisering på
undervisningsområdet.
det mener lærerne
det mener forældrene
Overforbrug af teknologi
25 procent af de adspurgte forældre peger på,
at en af deres af deres tre største bekymringer i
forbindelse med børn og unges brug af teknologi
er, om de får et overforbrug, for eksempel i forhold
til, hvor meget de er på nettet. Ligeså mange
af forældrene (25 procent) peger på, at de er
bekymrede for etik og sikkerhed på nettet, og om
der er for lidt fokus på, at børn og unge lærer, hvad
der er god og sikker adfærd på nettet.
Behov for mere viden
Med henblik på den fremadrettede digitalisering
peger mere end hver fjerde af de adspurgte
forældre på behovet for mere viden. 26 procent
af dem angiver, som en af deres tre vigtigste
forventninger, at der indsamles mere viden om,
hvordan de digitale teknologier påvirker børns og
unges helbred og læringsevne.
Overforbrug af teknologi
40 procent af de adspurgte lærere peger, som en
af deres tre største bekymringer, på risikoen for
at eleverne bliver over-afhængige af teknologi og
mister andre væsentlige færdigheder. Samtidig
peger 39 procent af de adspurgte lærere på
bekymringen for, at eleverne bliver distraheret af
for meget digital støj.
Behov for mere viden
I forhold til den fremadrettede digitalisering peger
mange af de adspurgte lærere på behovet for mere
viden. 42 procent af de adspurgte lærere angiver
behovet for mere viden om, hvordan teknologi
påvirker børns og unges helbred og indlæringsevne,
som et blandt tre af de tre vigtigste områder, der
skal fokuseres på fremadrettet.
* Se mere om de to temperaturmålinger blandt lærere og undervisere samt forældre på side 32-33
22 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0023.png
Spørgsmål til debat
Nedenfor ses en række spørgsmål til temaet
Teknologi og det gode børne- og ungeliv.
Spørgsmålene kan bruges som
udgangspunkt for dialog om emnet frem mod udviklingen af en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet.
1
Hvordan sikrer vi, at børn og unge tænker
over deres eget forbrug af teknologi?
2
Hvordan sikrer vi, at de digitale
teknologiers potentiale for at hjælpe fagligt
udfordrede elever udnyttes?
3
Hvordan får vi mere viden om
samspillet mellem brugen af teknologi,
sundhed og indlæring?
4
Hvordan styrker vi dialogen mellem forældre
og elever om, hvad der er acceptabel og uacceptabel
digital adfærd, herunder i forhold til digital mobning,
krænkelser og snyd?
Teknologi og det gode børne- og ungeliv · 23
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0024.png
Tema 4: Teknologi
på skolen
Teknologi er med til at understøtte undervisningen og den
administrative infrastruktur på de enkelte skoler. Det gælder
for eksempel læringsplatforme, netadgang og hardware som
computere, tablets og mobiler.
Temaet
Teknologi på skolen
handler om adgangen til
teknologiske og digitale værktøjer til brug for undervis-
ning på skoler og uddannelsesinstitutioner.
Det kræver omtanke at vælge de rigtige teknologier.
En investering kan hurtigt blive forældet, fordi den
teknologiske udvikling går så hurtigt. Det er også vigtigt,
at indkøb af teknologier ikke sker afkoblet fra den
pædagogiske praksis. Teknologierne skal netop bidrage
til mere kvalitet i undervisningen. I det hele taget er det
vigtigt, at anskaffelse af ny teknologi er baseret på indsigt
i de didaktiske behov, sikkerhed og den teknologiske
udvikling.
Behovet for tryghed om datasikkerhed og GDPR
rejser spørgsmålet, om der er den nødvendige viden
på skolerne og de rette sikkerhedsforanstaltninger. De
sikreste valg kan også til tider være dyre, besværlige eller
begrænse arbejdsmuligheder og det pædagogiske per-
sonales metodefrihed. Skolers og institutioners it-udstyr
skulle gerne leve op til elevers og pædagogisk personales
behov og ønsker i relation til undervisningen. Derudover
er det til tider vanskeligt at vurdere datasikkerheden i
digitale produkter, der bruges i undervisningen. Det er
også vigtigt at kunne dæmme op for potentiel snyd ved
tests og eksamener.
24 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0025.png
Der kan måske også være brug for lettere adgang til
hjælp og rådgivning i forbindelse med indkøb. Det kan
være en udfordring for den enkelte skole at bruge
ressourcerne rigtigt og for eksempel navigere imellem
behovet for at holde infrastrukturen på skolerne up-
to-date og samtidig sikre en adgang til nye avancerede
teknologier som 3D-printere og lasercuttere.
Teknologi på skolen
defineres i denne publikation som
brugen af digitale teknologier og værktøjer som en del
af skolens og lærernes dagligdag. Det kan for eksem-
pel være netadgang, læringsportaler, pc’er, tablets,
smartboards, men i princippet også indkøb af mere
avanceret udstyr som 3D-printere og virtual reality-
briller. Det handler også om, hvordan skolerne
beskytter egne systemer, netværk, programmer og
data gennem cyber- og informationssikkerhedstiltag,
som sikrer en høj teknisk robusthed.
Teknologi på skolen
Teknologi på skolen · 25
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0026.png
Selvom der stadig opleves
problemer med den teknolo-
giske infrastruktur på nogle
skoler, så er det positivt, at
færre og færre oplever den
slags udfordringer.
22 %
12 %
Færre lærere i folkeskolen oplever udfordringer med
it-infrastrukturen i 2018, end de gjorde i 2014.
* Indsatsen for it i folkeskolen – evaluering (2018), side 83
Overblik
De senere år er der blevet gjort en
stor indsats for at øge udbuddet,
adgangen til og brugen af teknologi i
særligt folkeskolen. Det giver spæn-
dende muligheder for at udvikle en
mere varieret undervisning og gør
det nemmere for det pædagogiske
personale at integrere teknologi
i undervisningen og understøtte
samarbejdet mellem skole og hjem.
For at give alle elever, forældre,
pædagogisk personale og
skoleledere en sammenhængende
digital folkeskole har alle kommuner
med udgangen af 2017 anskaffet
og begyndt udbredelse af digitale
læringsplatforme på alle folkeskoler.
Læringsplatformene giver adgang til
en række digitale funktioner for at
understøtte elever og pædagogisk
Med hensyn til hardware har dele af
forskningen problematiseret, at den
typisk anvendte hardware i under-
personale digitalt i deres arbejde
med elevernes faglige udvikling. I
2019 implementerer alle kommuner
også den nye samarbejdsplatform,
Aula, på folkeskolerne, der har
til formål at styrke dialogen om
barnet mellem skole og hjem.
Erfaringer viser, at det er vigtigt, at
nye teknologier, som eksempelvis
læringsplatforme og Aula, bliver
implementeret i dialog med elever,
forældre, pædagogisk personale og
skoleledere. Derfor er der eksempel-
vis også fortsat brug for en styrket
lokal dialog om den meningsfulde
anvendelse af læringsplatformene og
den måde, de er designet på.
visningen – med tablets, e-readers
og smartboards som eksempler – i
sig selv ikke har en positiv effekt på
hverken undervisningen eller
elevernes faglige udvikling. Det
kan der være flere grunde til: En
manglende strategi fra skolens side
om brugen af de forskellige typer
teknologi, indkøb af hardware som
det pædagogiske personale egentlig
ikke efterspørger eller manglende
viden fra det pædagogiske per-
sonale om, hvordan teknologien
bedst bruges – eller at det ikke
virker, når man ønsker at bruge det.
Manglende effekt kan også handle
om, at teknologien ikke bidrager med
noget i forbindelse med faget eller
didaktikken.
26 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0027.png
Muligheder og
opmærksomhedspunkter
Brugen af – og adgangen til – teknologi på skolen er ste-
get betydeligt i de seneste år. Danske skoler har generelt
god, men varierende, adgang til computere, 3D-printere,
virtual reality-briller og meget andet. iPad, e-readers og
elektroniske tavler bruges hyppigt i undervisningen på
for eksempel mange folkeskoler.
Vi skal vide mere om mulighederne med teknologi på
Danmark skal tage del i den teknologiske udvikling, når
det gælder nye innovative tilgange til undervisningen.
Men vi skal ikke digitalisere alene for at digitalisere.
En fremadrettet strategi skal først og fremmest have
fokus på, hvordan de digitale teknologier meningsfuldt
understøtter undervisningen. Derfor er det også vigtigt
at sikre, at det er de rigtige, som tager stilling til indkøb
skolen, mere om de enkelte hardwareløsninger og
teknologiske værktøjer, der bruges på skolerne – og ikke
mindst mere om, hvilke effekter brugen af teknologi
har på elevernes faglighed. I mellemtiden må vi lade
omtanken og den sunde fornuft guide os og sikre, at
den teknologi, der introduceres på skolerne, har et klart
formål og benyttes korrekt.
af teknologi. Ikke alene for at sikre det læringsmæssige
aspekt, men også i det perspektiv, at det kan være
svært at overskue, hvad der teknologisk er brug for om
fem år. Det kan pege på et behov for bedre adgang til
rådgivningsmuligheder.
muligheder
opmærksomhedspunkter
Tilgængelighed
Teknologi og hardware muliggør større tilgænge-
lighed til undervisningen, tilgængelighed til online-
indhold, mv.
Afkoblede indkøb
Kommunikation
Indkøb af ny teknologi kan være afkoblet fra den
pædagogiske praksis og kan derfor opleves som ikke-
sammentænkt med den didaktiske tilgang på skolen
eller uddannelsesinstitutionen.
Nye platforme, software- og hardware løsninger på
skolen, kan gøre lærernes dagligdag lettere, for ek-
sempel i forbindelse med opgavefeedback eller kom-
munikation mellem skole og hjem.
Når teknologien kommer først
kan risikere
Lærings- og kommunikationsplatforme
at blive styrende for undervisning og kommunikation
fremfor omvendt.
Inklusion
Teknologien giver gode muligheder for at inkludere
børn med handicap eller indlæringsvanskeligheder,
for eksempel gennem brug af såkaldte it-rygsække.
Sikkerhed og dataetik
Kan udjævne sociale forskelle
Hvis skoler og uddannelsesinstitutioner har bred
adgang til hardware, kan alle børn og unge få mulig-
heden for at udvikle teknologiske færdigheder, uagtet
ressourcer i hjemmet.
Digitale løsninger kan hackes, hvilket udgør en sikker-
hedsrisiko, der løbende skal håndteres. Samtidig kan
det være udfordrende at vurdere it- og datasikkerhe-
den i de stadigt flere digitale værktøjer. Det er derfor
vigtigt, at man lokalt har adgang til kompetencer, som
sikrer en løbende stillingtagen til disse udfordringer.
Når det ikke virker
Det kan bremse eller forsinke undervisningen, når
teknologien ikke virker eller er langsom. Det kan
for eksempel være på grund af utilstrækkelig wi-fi-
dækning.
Teknologi på skolen · 27
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0028.png
Temperaturmåling blandt
lærere, undervisere og forældre
Styrelsen for It og Læring har fået gennemført en temperaturmåling blandt lærere og undervisere på grundskole
og ungdomsuddannelser samt blandt forældre for at spørge til, hvad de er optaget af i forhold til digitalisering på
undervisningsområdet.
det mener lærerne
det mener forældrene
Ingen teknologi for teknologiens skyld
Forældrene er ligesom lærerne opmærksomme på,
at der skal være mening med brugen af teknologi.
32 procent af de adspurgte forældre peger, som
en af deres tre største bekymringer på, at der
benyttes teknologi for teknologiens skyld.
Tidssvarende teknologi
Samtidig er der 16 procent af de adspurgte
forældre, der blandt tre af de største bekymringer
angiver bekymringen over, at brugen af ny tekno-
logi i skolen sakker bagud i forhold til samfundsud-
viklingen generelt, så eleverne ikke opnår relevante
færdigheder. Kun 5 procent af de adspurgte
forældre peger som en af de tre væsentligste
forventninger til den fremtidige digitalisering på, at
skolernes brug af teknologi skal begrænses.
Den nødvendige digitale teknologi
Hvis man spørger lærerne, hvad der er det
væsentligste, hvis man skal indfri mulighederne ved
brug af teknologi på undervisningsområdet, peger
51 procent af de adspurgte lærere på, at der, som
en af de tre væsentligste forudsætninger, skal være
den nødvendige digitale teknologi til rådighed.
Ingen teknologi for teknologiens skyld
49 procent af de adspurgte lærere peger som
en af de tre væsentligste bekymringer på, at der
benyttes teknologi for teknologiens skyld uden et
klart formål.
Tages med på råd
I forhold til den fremadrettede indsats er der 35
procent af de adspurgte lærere, der som et af de tre
vigtigste temaer peger på, at lærere og undervisere
skal tages med på råd, hvis man skal indfri mulighe-
derne ved brug af teknologi på undervisningsområ-
det. Kun 4 procent af de adspurgte lærere peger på,
at adgangen til og brugen af digitale redskaber på
undervisningsområdet bør indskrænkes.
* Se mere om de to temperaturmålinger blandt lærere og undervisere samt forældre på side 32-33
28 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0029.png
Spørgsmål til debat
Nedenfor ses en række spørgsmål til emnet
teknologi på skolen.
Spørgsmålene kan bruges som udgangspunkt for dialog
i debatten frem mod udviklingen af en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet.
1
Hvordan sørger vi for, at den
hardware, der indkøbes, er tilpasset de
didaktiske behov bedst muligt?
2
Hvordan understøtter vi, at undervisningens
formål og ønsker om skole‑hjemsamarbejde styrer
teknologien fremfor omvendt?
3
Hvordan sikrer vi fornuftige indkøb
af nye teknologier, når teknologien hele
tiden udvikler sig?
4
Hvordan prioriterer vi mellem behov
for basal hardware som pc’er og mulig adgang
til avancerede teknologier?
Teknologi på skolen · 29
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0030.png
Handlingsplan for
teknologi i
undervisningen
blev lanceret i februar
2018. Handlingsplanen har fem
overordnede indsatsområder med fokus
på at styrke teknologiforståelsen hos
danske børn, unge og voksne og forbedre
brugen af it i undervisningen på alle
uddannelsesniveauer.
30 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0031.png
Gennemførte og
igangværende initiativer
De seneste år er der blandt andet igangsat følgende initiativer for at udvikle og understøtte brugen af it og teknologi
på undervisningsområdet:
• I 2011-2017 blev der anvendt 500 mio. kr. til en fæl-
lesoffentlig indsats for styrket brug af it i folkeskolen.
Det skete blandt andet gennem udvikling af markedet
for digitale læremidler, udbredelse af erfaringer fra
forsøgs- og forskningsprojekter gennem demonstrati-
onsskoleprojekter samt it-didaktisk kapacitetsopbyg-
ning på professionshøjskolernes læreruddannelse og
i 19 kommuner.
• Det er aftalt, at kommunerne sikrer, at alle elever
i folkeskolen har adgang til den nødvendige it-
infrastruktur blandt andet i form af adgang til pc’er og
stabile og sikre trådløse netværk.
• Siden 2014 har det såkaldte Brugerportalsinitiativ
ført til, at alle kommuner i 2017 har anskaffet en
læringsplatform. Fra august 2019 kommer den
fælleskommunale samarbejdsplatform, Aula, på
folkeskoler – og i flere kommuner også til dagtilbud.
I regi af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel
• Handlingsplan for teknologi i undervisningen blev
lanceret i februar 2018. Handlingsplanen har fem
overordnede indsatsområder med fokus på at styrke
teknologiforståelsen hos danske børn, unge og
voksne og forbedre brugen af it i undervisningen på
alle uddannelsesniveauer.
• Et forsøgsprogram om styrket teknologiforståelse i
folkeskolen 2018-2021 afprøver, hvordan man bedst
muligt styrker teknologiforståelsen hos den enkelte
elev og eventuelt gør fagligheden til en obligatorisk
del af undervisningen i folkeskolen.
voksen-, efter- og videreuddannelse 2018-2021 er
der aftalt en national strategisk indsats for digitalise-
ring af hele VEU-området med fokus på e-læring og
digital fjernundervisning.
Udvikling af fag om teknologiforståelse som valgfag
på den forberedende grunduddannelse (FGU)
tilbydes fra sommeren 2019.
• Etablering af Center for anvendelse af it i undervis-
ningen på erhvervsuddannelserne i foråret 2019. Fra
sommeren 2019 bliver erhvervsinformatik indført
som et nyt grundfag til erhvervsuddannelserne.
• Der er blevet udviklet digitale test- og prøvesystemer
på gymnasie- og folkeskoleområdet.
• I regi af gymnasiereformen fra 2016 blev faget
informatik udbredt, erfaringer fra skoler, der anvender
it og digitale læremidler innovativt og succesfuldt, er
blevet spredt, og der er blevet igangsat forskningspro-
jekter om, hvordan it og digitale læringsressourcer kan
understøtte faglighed, kundskaber og almendannelse.
Gennemførte og igangsatte initiativer · 31
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0032.png
Datapræsentation
Metode:
Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men
giver et indblik i, hvordan lærere og undervisere samt
forældre rundt om i Danmark forholder sig til digitali-
sering og teknologi på undervisningsområdet lige nu.
Temperaturmålingen er lavet med det formål at inkludere
praktikernes og forældrenes tanker, bekymringer og
holdninger i statuspublikationen. I undersøgelsen er der
blevet spurgt ind til muligheder, potentialer, bekymringer,
barrierer, og digitalisering fremadrettet på undervis-
ningsområdet. Respondenterne er blevet bedt om at
hvad mener lærere
og undervisere
?
Styrelsen for It og Læring har i februar 2019
gennemført en temperaturmåling blandt 376 lærere
og undervisere i grundskolen og på ungdomsud-
dannelser (gymnasier og erhvervsuddannelser).
Nedenfor ses centrale resultater fra surveyet.
De adspurgte lærere og undervisere er blevet bedt
om at vælge tre svarmuligheder inden for hvert
hovedspørgsmål.
Hvad er det vigtigste at fokusere på i forbindelse med
digitalisering af undervisningsområdet fremadrettet?
At lærere/undervisere får styrket
kompetencerne til at bruge digitale
læremidler til at hæve det faglige niveau
At vi opnår mere viden om, hvordan
teknologi påvirker børn og unges
helbred og indlæringsevne
At der er fokus på, at
digitaliseringen ikke går ud over
det sociale miljø på skolerne
At styrke børn og unges forståelse
for de demokratiske muligheder og
udfordringer i teknologien
At der sættes fokus på, hvordan
digitaliseringen kan styrke
undervisningsdifferentieringen
At der investeres mere i teknologi
på undervisningsområdet, så vi kan
følge med samfundsudviklingen
At adgangen til – og brugen
af – digitale redskaber på
undervisningsområdet udvides
At lærere/undervisere får bedre
vejledning ift. persondatasikkerhed
ved brug af digitale læremidler
At adgangen til – og brugen
af – digitale redskaber på
undervisningsområdet indskrænkes
53%
45%
36%
31%
28%
19%
15%
11%
5%
Hvad synes du, er det vigtigste man kan opnå ved
brug af teknologi på undervisningsområdet?
At eleverne udvikler grundlæggende evner i forhold
til teknologi, der kan hjælpe dem i deres videre
uddannelse og arbejdsliv
At eleverne udvikler en kritisk sans
i forhold til den teknologi,
der omgiver dem
At eleverne bliver klædt på til
at anvende teknologi ved at lære
om teknologi og digitalisering
At undervisningen bliver
mere differentieret
At eleverne bliver generelt
mere motiverede til at lære ved
brug af digitale læremidler
At eleverne bliver dannede til at forstå teknologiens
betydning for demokratiet
og selv deltage på det grundlag
At undervisningen
bliver mere innovativ
At planlægning, gennemførelse og
evaluering af undervisningen
bliver mere effektiv
At der bliver bedre mulighed
for elevfeedback gennem
digitale værktøjer
Hvad er de væsentligste barrierer for, at man indfrier
mulighederne i digitalisering af undervisningsområdet?
At lærere/undervisere ikke har de
fornødne kompetencer til at kunne
undervise med brug af teknologi
At der ikke er den nødvendige
digitale teknologi til rådighed,
herunder fx wifi
At der ikke er tilstrækkelig adgang
til gode og kvalitetssikrede
digitale læringsressourcer
At lærere/undervisere ikke
tages tilstrækkeligt med på råd
i forbindelse med digitaliseringen
At lærere/undervisere mangler hjælp og værktøjer til at
sikre, at digitaliseringen ikke får negativ indvirkning på
undervisningssituationen eller det sociale miljø i klassen
At der ikke er tilstrækkelig adgang
til gode og kvalitetssikrede
læremidler om teknologi
At lærere/undervisere ikke er
motiveret til at undervise
med brug af teknologi
At der ikke arbejdes fagligt med
brugen af teknologi i lærergrupperne
på undervisningsinstitutionerne
At skoleledelsen ikke har de fornødne kompetencer til
at håndtere spørgsmål om digitalisering
og brug af teknologi i undervisningen
53%
50%
41%
34%
21%
21%
15%
15%
10%
56%
39%
35%
33%
24%
19%
18%
17%
12%
32 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0033.png
prioritere de vigtigste for hver af ovenstående kategorier
(muligheder mv.) ud fra en liste af prædefinerede svarmu-
ligheder. Svarmulighederne er opstillet ud fra kendskab
til området fra forskningsgennemgangen. Lærernes,
undervisernes og forældrenes svar fungerer som et
supplement til forskningen. Da publikationen er emne-
opdelt og ikke opdelt på uddannelsesniveau, er der ikke
skelet meget til forskelle på tværs af uddannelsesniveau
i svarene, men rettere til det samlede billede vedrørende
digitaliseringen af det danske uddannelsesområde.
hvad mener forældre
?
Styrelsen for It og Læring har i februar 2019 gen-
nemført en temperaturmåling blandt 1051 forældre
til børn i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Nedenfor ses centrale resultater fra sureveyet.
De adspurgte forældre er blevet bedt om at vælge
tre svarmuligheder inden for hvert hovedspørgsmål.
Hvad synes du, er det vigtigste børn og unge kan
opnå ved digitalisering i undervisningen?
At udvikle grundlæggende teknologiske kompetencer, der kan
hjælpe den enkelte i sin videre uddannelse og i arbejdslivet,
hvor brug af teknologi allerede er hverdag
At lære, hvad der er god
og sikker adfærd på nettet
At udvikle en kritisk sans i forhold til den teknologi,
der omgiver os alle i dagligdagen
At forstå de muligheder og udfordringer,
som teknologien giver i forhold
til samfund og demokrati
At få undervisning, som er mere tilpasset
den enkeltes faglige udgangspunkt
At blive mere motiveret til at lære og deltage aktivt i
undervisningen gennem brug af fx internet, video og
digitale læremidler
At blive rustet til at kunne påvirke
fremtidens teknologiske udvikling
At få digitale værktøjer, der understøtter
læse– og skrivevanskeligheder
At kunne modtage undervisning, der udvikler den
enkeltes kreativitet og skaberevner
At kunne få bedre mulighed for løbende feedback
gennem digitale værktøjer
55%
41%
34%
31%
25%
23%
22%
18%
15%
6%
Hvad er dine største bekymringer som forælder i
forbindelse med digitalisering af undervisningen?
At eleverne bliver distraheret af for meget
digital "støj", for eksempel i forbindelse
med brug af sociale medier
At digitale færdigheder kommer til at fylde for
meget i forhold til andre vigtige færdigheder, som
for eksempel at skrive i hånden
At lærerne ikke har de nødvendige kompetencer til at
anvende teknologi i undervisningen af eleverne
At der benyttes teknologi for
teknologiens skyld uden et klart formål
At der er for lidt fokus på, at børn og unge lærer,
hvad der er god og sikker adfærd på nettet
At eleverne får et overforbrug, for eksempel i
forhold til hvor meget de er på nettet
At mulighederne for mundtlig
feedback til eleverne bliver dårligere
At forholdet mellem lærer og elev bliver svagere
At anvendelsen af ny teknologi i skolen sakker
bagud i forhold til samfundsudviklingen generelt,
så eleverne ikke opnår relevante færdigheder
At brugen af teknologi i undervisningen har ingen eller ringe
effekt på elevernes udbytte af undervisningen
Hvilke af følgende udsagn passer bedst på dine forventninger til fremtidens
digitalisering på skoler/ungdomsuddannelser?
At skolen/uddannelsesinstitutionen sikrer en
balance mellem de digitale færdigheder og
traditionelle færdigheder som skrivning i hånden,
hovedregning eller mundtlig kommunikation
At lærere/undervisere får udviklet deres kompetencer
til at kunne undervise i og med teknologi
At eleverne har adgang til gode og
kvalitetssikrede digitale læremidler
At der indsamles mere viden om, hvordan
de digitale teknologier påvirker børn
og unges helbred og læringsevne
At forældre generelt tager mere ansvar for digital dannelse
af børn og unge i både fritid og skole
At skolen tager mere ansvar for den
digitale dannelse i forhold til, hvad der
er god og sikker adfærd på nettet
At eleverne har adgang til gode og kvalitetssikrede
undervisningsmaterialer om teknologi
At skole og forældre generelt samarbejder
mere om den digitale dannelse
At skolen tager mere ansvar for den digitale dannelse
i forhold til, hvad der er et fornuftigt tidsforbrug foran
skærmen (computer, iPad, mobiltelefon, TV mv.)
At skolernes brug af teknologi begrænses
45%
35%
31%
30%
25%
24%
18%
16%
16%
13%
57%
38%
33%
26%
24%
24%
20%
19%
17%
7%
Datapræsentation · 33
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0034.png
Appendiks: Relevante bøger,
rapporter og undersøgelser
A systematic mapping of the effects of ICT on learning outcomes.
Morgan, K., Morgan, M., Johansson, L. & Ruud, E. (2016)
Indhold: Literature review over international forskning omkring effekt
af it på læring.
An international literature review of 1:1 computing in schools.
Islam, M. S. & Grönlund, Å. (2016)
Indhold: Literature review over international forskning omkring 1:1
computerbrug i undervisningen.
Analyse af markedet for digitale læremidler på ungdomsuddan-
nelserne. Rapport til Styrelsen for It og Læring.
Deloitte (2018)
Indhold: Analyse af markedet for digitale læremidler på ungdomsud-
dannelserne med det formål at komme med forslag til indsatsområder,
der kan styrke markedet.
Anvendelse af digitale lærermidler - effektmåling.
Rambøll og Boston Consulting Group (2014)
Indhold: En effektmåling fra 2014, der undersøgte effekten af brugen af
digitale læremidler i undervisningen. Bruges som benchmark i Rambølls
effektmåling fra 2018 omkring it i folkeskolen for at vise udviklingen på
området fra 2014 – 2018.
Children and Young People’s Mental Health in the Digital Age
OECD 2018
Indhold: Rapporten fremviser de relativt store problemer, der er
med mistrivsel i nogle af OECD-landene, og fremhæver, at den
eksisterende forskning peger på, at teknologi i langt de fleste tilfælde
er den afgørende årsag. Rapporten opsummeres med fire konkrete
anbefalinger til, hvordan medlemslandene kan adressere problemer
med teknologi og mistrivsel.
Computer use and letter knowledge in pre-school children
Castles, A., McLean, G., Bavin, E., Bretherton, L., Carlin, J., Prior, M.,
Ukoumunne, O., Wake, M. & Reilly, S.
Indhold: Et studie af mindre børns it-forbrug og sammenhængen med
bogstavkendskab. Analysen finder, at tidlig brug af computer øger unge
børns bogstavskendskab og indlæring, og påpeger samtidig, at typen af
teknologi, og hvordan den bruges, er afgørende for effekten.
Digital demens
Manfred Spitzer (2018)
Indhold: Hjerneforsker Manfred Spitzer gennemgår forskellig forskning
i sociale- og digitale mediers påvirkning på den menneskelige hjerne, og
deres påvirkning på blandt andet børns læring og trivsel.
Digital Screen Time Limits and Young Children’s Psychological Well
Being: Evidence from a Population Based Study.
Przybylski, Andrew K. & Weinstein, Netta (2017)
Indhold: Undersøgelse, der ser på, hvad forholdet er mellem børns brug
af skærm og deres psykiske trivsel. Rapporten konkluderer, at vi stadig
ved for lidt om skærmenes reelle effekter på trivsel.
Digitalisering i gymnasiet set fra et elevperspektiv
Danmarks Evaluerings Institut (2018)
Indhold: Rapport, der indsamler elevernes syn på, hvordan digitale
teknologier anvendes på gymnasieskolen, og hvilken rolle de spiller ift.
elevernes læring, samt brugen af de sociale medier.
Digitalisering og kvalitet i undervisningen
- Et katalog over gode eksempler fra hverdagen
Damvad Analytics for Danmarks Lærerforening, Gymnasieskolernes
Lærerforening og Dansk Magisterforening 2019
Indhold: Rapporten gennemgår en række gode eksempler på, hvor
anvendelsen af digitalisering bidrager positivt til kvaliteten af under-
visningen og elevernes og de studerendes udbytte. Ekspertpanelet bag
udgivelsen peger på, at der grundlæggende er 8 måder, hvorpå it kan
bidrage positivt til undervisningen.
Drivers of Student Performance: Insights from Europe.
McKinsey & Company (2017)
Indhold: Analyse af data fra PISA, hvor elevresultater statistisk kobles
med tilgængelig hardware.
Evalueringsrapporter om de fem demonstrationsskoleforsøg med
29 folkeskoler involveret.
Aalborg Universitet, IT-Universitetet, Læremiddel.dk samt
Professionshøjskolerne Metropol, UCC og VIA (2015/2016)
Indhold: Evaluering af demonstrationsskoleforsøg om bl.a. elevernes
egenproduktion og elevinddragelse samt inklusion og undervisningsdif-
ferentiering i digitale læringsmiljøer.
How does the time children spend using digital technology impact
their mental well-being, social relationships and physical activity?
Daniel Kardefelt-Winther, UNICEF-Innocenti (2017)
Indhold: Litteratur review af forskningen i digitale teknologiers
påvirkning af børn og unges mentale, sociale og fysiske trivsel.
Rapporten påpeger den manglende konsensus om påvirkningen i
resultaterne og hvilke udfordringer, der skal overkommes for at skabe
tydeligere resultater.
Hvordan har du haft det på internettet i dag? – DCUM rapport om
digital mobning
DCUM – Dansk Center for Undervisningsmiljø 2016
Indhold: Rapporten undersøger børn og unges oplevelse af digital
mobning. Alle elever, der har deltaget i undersøgelsen, har oplevelser
med digital mobning. Rapporten fremhæver, at digital mobning har
alvorlige konsekvenser for elevernes liv og sociale fællesskaber, samt at
eleverne kan søge hjælp hos lærere og forældre.
Indsatsen for It i folkeskolen - evaluering.
Rambøll (2018)
Indhold: Evaluering af samlet indsats for styrket anvendelse af it i
folkeskolen (2012-2017).
Informatics Education in Europe: Are We All In The Same Boat?
The Committee on European Computing Education (CECE) (2017)
Indhold: Analyse af situationen vedr. grundlæggende uddannelse i
34 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0035.png
informatik, ”digital literacy” og uddannelse af lærere i disse discipliner i
Europa.
Inklusion og differentiering i digitale læringsmiljøer.
Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg vedr. it i
folkeskolen (Slutrapport)
Stefan Ting Graf (2016)
Indhold: Rapport omkring læringen fra demonstrationsskoleforsøgene
vedr. it i folkeskolen, og hvilke effekter, der observeredes ved lærernes
anvendelse af it.
Inspiration til it-didaktisk og innovativ undervisning – erfaringer fra
skoler, der har deltaget i demonstrationsskoleforsøgene
EVA Danmarks Evalueringsinstitut 2016
Indhold: Rapporten samler op på en række større forskningsrapporter,
der blev udarbejdet i forbindelse med demonstrationsskoleforsøgene
2013-2015. Der konkluderes, at der samlet er ni centrale hovedresul-
tater fra demonstrationsskolerne i forhold til, hvad digital teknologi kan
biddrage med i undervisningen.
It i den innovative skole. Nye organiseringsformer, nye kompetencer
i det 21. århundrede.
Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg vedrørende it
i folkeskolen (Slutrapport).
Charlotte Krog Skott (2016)
Indhold: Rapporten havde til formål at se på, hvordan eleverne kunne
styrke deres 21. århundredes kompetencer, samt hvordan lærerne
bedst kunne benytte it til fx at frigive mere tid til undervisningen.
Rapporten udspringer af demonstrationsskoleforsøgene i folkeskolen.
It-anvendelse i befolkningen
Danmarks Statistik 2016
Indhold: Rapporten undersøger bredt danskernes medieforbrug,
herunder de 15-18 åriges internetvaner og forbrug.
It-fagdidaktik og lærerkompetencer i en organisatorisk kontekst.
Udviklingsprojekt med demonstrationsskoleforsøg vedr. it i
folkeskolen (Slutrapport).
Marianne Georgsen (2016)
Indhold: Rapporten vedr. projekt, der havde til formål at udvikle
kulturen på de deltagende skoler, så det skabte rum for kollaborativ
og praksisnær kompetenceudvikling og vidensdeling. Rapporten
udspringer af demonstrationsskoleforsøgene i folkeskolen.
It og digital dannelse i gymnasiet – en erfaringsopsamling.
Danmarks Evaluerings Institut (2017)
Indhold:Rapport, der fokuserer på digital dannelse på gymnasiesko-
lerne og frembringer gode råd og erfaringer fra otte gymnasier, der alle
har anvendt it.
Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, digitale data og
digitale læringsressourcer,
Danmarks Evaluerings Institut (2016)
Indhold: Rapport, der undersøger brugen af it og digitale læringsres-
sourcer på gymnasieskolerne post gymnasiereformen.
Medieudviklingen 2016 - DR Medieforsknings årlige rapport om
udviklingen i danskernes forbrug af elektroniske medier
DR Medieforskning
Indhold: Rapporten for 2016 gennemgår specifikke mønstre og
udviklingen i børn og unges medieforbrug og sammenholder det med
udviklingen i andre aldersgrupper.
Perceived connections between information and communication
technology use and mental symptoms among young adults
Thomée, S., Dellve, L., Härenstram, A., & Hagberg, M. 2010
Indhold: Baseret på en række interview af studerende med højt
forbrug af digital teknologi finder artiklen, at tre faktorer er væsentlige
i sammenhængen mellem trivsels- og helbredsproblemer og digital
teknologi: 1) høj kvantitet i forbruget 2) manglende brugerkompeten-
cer og 3) dårlig kvalitet i det anvendte indhold.
Primary school children’s knowledge of, and attitudes towards,
healthy computer use
Tran, T. & Ciccarelli, M.
Indhold: Undersøgelsen finder, at børn ved og oplever, at computerbrug
kan have negative effekter på deres sundhed. Alligevel forsætter deres
forbrug, da de mangler viden om, hvordan det skal håndteres, og ikke
søger hjælp hos voksne.
Screen vs. paper: what is the difference for reading and learning?
Myrberg, C. & Wiberg, N. (2015)
Indhold: Literature review over læring forbundet med læsning via
henholdsvis analoge eller digitale medier.
Skærm - Skærm ikke? Rapport om skolers mobilregler. Hvorfor?
Hvordan? Hvad virker?
Andreas Liberoth (2019)
Indhold: Rapport, der undersøger regler og praksis for mobiltelefoner
i en række forskellige danske skoler. Samtidig undersøger rapporten,
hvilke effekter mobiltelefoner kan have på elevernes læring, forstyr-
relser i klassen, mv.
Sluk: Kunsten at overleve i en digital verden
Imran Rashid (2017)
Indhold:Lægen Imran Rashid fremsætter sit bud på, hvordan man finder
balancen mellem det digitale og det analoge i en verden, der bliver mere
og mere digital, med særligt fokus på digitaliseringen effekt på fysisk og
mental sundhed.
Students, Computers and Learning – Making the connections.
OECD (2015)
Indhold: Analyse af data fra PISA, hvor elevresultater sammenholdes
med investering i it og brug af denne.
Styrkelse af dataetik og it-sikkerhed på undervisningsområdet.
Epinion (2018)
Indhold: Rapport, der undersøger brugen af digitale devices i timerne til
ikke-skolerelaterede ting, børn og unges brug af sociale medier, viden
om sikkerhed på nettet og en række andre faktorer. Samtidig afdækker
rapporten forhold omkring dataetik og datapraksis på skolerne.
Appendiks: Relevante bøger, rapporter og undersøgelser · 35
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om digitalisering på undervisningsområdet, fra undervisningsministeren
2029275_0036.png
Digitalisering med omtanke og udsyn
Fotos:
Ulrik Jantzen
Leitorp +Vadskær
Design og layout:
Operate A/S
ISBN: 978-87-603-3220-3
© Undervisningsministeriet, 2019
36 · Statuspublikation: På vej mod en ny digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet