Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 70
Offentligt
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsborgmesteren
1. februar 2019
Sagsnr.
2017-0275229
Dokumentnr.
2017-0275229-16
Kære Merete Riisager
Tak for dit svar på min henvendelse vedr. vores ønske om en ændring
af reglerne for forældrebetaling for fritidsinstitutioner.
Du skriver i dit svar, at vi i København enten må omlægge vores
fritidstilbud til en anden lovgivning eller prioritere vores ressourcer
anderledes.
Beklageligvis synes jeg dermed ikke, du besvarer det spørgsmål, jeg
stiller dig i mit tidligere brev
–
nemlig hvorfor reglerne for
forældrebetaling til fritidsinstitutioner skal være forskellig, alt efter
hvilken lovgivning, de organiseres efter? Jeg savner en logisk
forklaring på, at det skal forholde sig sådan.
Den forskel i reglerne stiller nemlig i særlig grad København i en
problematisk situation. I København har vi af historiske grunde en stor
gruppe selvejende institutioner, og dermed en mangfoldighed i vores
tilbud, som både borgere og kommune er glade for. Særligt det
forhold havde jeg håbet, at en liberal undervisningsminister ville
lægge stor vægt på.
Da en selvejende fritidsinstitution pr. definition ikke kan være en
SFO, kan vi ikke bare omlægge vores institutioner til folkeskoleloven.
Da vi samtidig ikke vil gøre forskel på vores institutioner eller
brugere, og eksempelvis opkræve mere forældrebetaling for en
kommunal SFO i forhold til et selvejende fritidstilbud, medfører dit
svar, at vi reelt er nødsaget til nu at organisere alle vores fritidstilbud
efter folkeskoleloven.
Denne ændring af vores tilbud vil medføre en meget omfattende og
juridisk kompliceret omstrukturering, hvor vi bl.a. må kommunalisere
alle de selvejende institutioner. Det vil vi selvsagt gerne undgå. I
København har vi 19 SFOer, 28 kommunale fritidshjem og 22
selvejende fritidshjem.
Jeg er samtidig ærgerlig over, at du i dit svar påpeger, at København
er en rig kommune, som ikke har behov for at effektivisere.
Virkeligheden er desværre en ganske anden. Presset på vores økonomi
på grund af regeringens serviceloft har medført, at vi hvert år
effektiviserer for betydelige beløb i vores kernedrift. Dette sker ikke
Rådhuset
1599 København V.
Telefon
33662000
E-mail
EAN nummer
5798009386182
www.kk.dk