Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 70
Offentligt
2024221_0001.png
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsborgmesteren
1. marts 2019
Sagsnr.
2017-0275229
Kære Merete Riisager [Kopi til Folketingets Undervisningsudvalg]
Borgmester Jesper Christensen har tidligere henvendt sig vedr. et
ønske om at ligestille reglerne for forældrebetaling til
fritidsinstitutioner og skole- og fritidsordninger (SFOer). Med denne
henvendelse ønsker vi som samlet Børne- og Ungdomsudvalg samt de
to faglige organisationer, der organiserer alle pædagoger samt
medhjælpere i København, at understrege, at det er en meget høj
prioritet for os, at forældrebetalingsreglerne ensrettes.
København er en af få kommuner i landet, som stadig har en række
forskellige former for organisering af fritidsordninger med hhv. 19
SFOer, 28 kommunale fritidshjem og 22 selvejende fritidshjem. Vi er
glade og stolte af den mangfoldighed, vores tilbud repræsenterer, og
som vi ønsker at bevare.
I København har vi altid prioriteret vores fritidstilbud meget højt
uafhængigt af organisering. På trods af de forskellige
organiseringsformer har vi sikret, at alle tilbuddene lever op til en
række fritidspædagogiske principper, som vi ønsker at fastholde. Det
gælder blandt andet, at fritidstilbuddet skal have en selvstændig leder,
der skal være et selvstændigt budget mv.
I dag er reglerne indrettet således, at fritidstilbud, der organiseres efter
dagtilbudsloven, kun kan opkræve 30 pct. i forældrebetaling af de
samlede udgifter til fritidshjemstilbuddet, mens SFOer, der er
organiseret efter Folkeskoleloven, har mulighed for at tage helt op til
100 pct. i forældrebetaling af de samlede udgifter til tilbuddet. Der
findes os bekendt ingen større begrundelse for, at dette er tilfældet, og
derfor bør en ensretning og ligestilling af betalingsrammerne være
oplagt og helt uproblematisk at gennemføre.
Som de fleste kommuner i Danmark er København udfordret på de
servicekroner, vi har til rådighed til vores velfærdstilbud, særligt da vi
hvert år vokser med ca. 10.000 nye borgere, en vækst der skal dækkes
indenfor stort set samme serviceramme. Frem for at skære yderligere i
normeringerne, ønsker vi at dække en del af vores økonomiske behov
ved at sidestille forældrebetalingen i København med fx
landsgennemsnittet. Med en
forældrebetaling i dag på knap 950 kr.
ligger vi markant under landsgennemsnittet på ca. 1500 kr.
Rådhuset
1599 København V.
Telefon
33662000
E-mail
[email protected]
EAN nummer
5798009386182
www.kk.dk
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 1/3-19 fra Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune, BUPL Hovedstaden og LFS vedr. ønske om at ensrette forældrebetalingsmulighederne mellem fritidshjem og SFO'er
Da en selvejende fritidsinstitution pr. definition ikke kan være en
SFO, er det ikke muligt bare at kommunalisere vores selvejende
institutioner og flytte over til folkeskoleloven. Da vi samtidig ikke vil
gøre forskel på vores institutioner eller brugere, og eksempelvis
opkræve mere forældrebetaling for en kommunal SFO i forhold til et
selvejende fritidstilbud, medfører din hidtidige afvisning af at ændre
reglerne, at vi reelt kan være nødsaget til at organisere alle vores
fritidstilbud efter folkeskoleloven.
Vi håber, at du på baggrund af det ovenstående vil genoverveje dit
standpunkt. Vi står selvfølgelig fortsat til rådighed for en dialog
omkring emnet.
Med venlig hilsen
Børne- og Ungdomsvalget i København v.:
Jesper Christensen, borgmester, Socialdemokratiet
Laura Rosenvinge, Socialdemokratiet
Sofie Seidenfaden, Socialdemokratiet
Gorm Anker Gunnarsen, Enhedslisten
Knud Holt Nielsen. Enhedslisten
Niko Grünfeld, Alternativet
Jens-Kristian Lütken, Venstre
Tommy Petersen, Radikale Venstre
Klaus Mygind, SF
Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti
Anna Hede, Dansk Folkeparti
Samt:
Henriette Brockdorff, formand BUPL Hovedstaden
Britt Petersen, formand Landsforeningen for socialpædagoger (LFS)
Bilag:
- Tidligere henvendelser samt svar fra Riisager
Side 2 af 2