Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 7
Offentligt
Samarbejde på tværs af grundskoler og erhvervsuddannelser
Herningsholm Erhvervsskole har i samarbejde med to andre lokale erhvervsskoler udarbejdet et katalog
med praksisnære undervisningstilbud til Folkeskoler og andre grundskolers mellemtrin og udskoling.
Sigtet med disse tilbud og det tilhørende tætte samarbejdet er, at skabe tidligere og øget interesse hos
flere
børn
for erhvervsuddannelserne, og at flere unge gennem løbende karrierelæring igennem skoletiden
inspireres til at vælge en erhvervsuddannelse.
Omdrejningspunktet i undervisningsforløbene er at skabe karrierelæring gennem grundskoleelevernes
nysgerrighed og gennem faglig udfordring og kreativitet at skabe en forståelse for, hvordan den teoretiske
viden fra skolefagene bliver brugt i praksis på en erhvervsuddannelse.
Nogle elever oplever gennem deres skoletid at mangle forståelse for, hvad de kan bruge de forskellige
skolefag til. Derfor er et af fokuspunkterne i det tætte samarbejde med grundskolerne, at give eleverne en
forståelse for, at det de lærer i grundskolen, kan bruges i praksis på en erhvervsuddannelse. Formålet er, at
eleverne erfarer på egen krop, at boglige og praktiske evner er ikke hinandens modsætninger. Det er
vigtigt, at eleverne udfordres uanset om de er gode med hovedet, hænderne eller begge dele. Dette
støtter vi med tilbuddene fra Herningsholms Erhvervsskole. Eleverne vil i alle undervisningsforløbene
møde forskellige elementer fra konstruktion, innovation, teknik, service, teknologi og materialelære,
der alle kan være med til at tænde elevernes håndværker- og skaberdrømme, og give dem vigtige
brikker i deres karrierelæring samt viden og stærke erfaringer med fra grundskolen, så der
forhåbentlig er flere elever som får øjnene op for erhvervsuddannelserne.
Eksempel på undervisningstilbud:
Gennem forløbet
”Fra
idé til salg af produkt”
sa arbejder EUD Busi ess og I dustritek ikerudda else
med udskolingsklasser over to dage med at skabe en virksomhed med salg af et fysisk produkt.
Eleverne danner i grupper virksomheder, der skal designe, kalkulere og sælge et produkt. Hen over dagene
får gruppemedlemmerne forskellige opgaver fra design og produktion af produkt, emballage og
salgsdisplay, dokumentation af processen via video og blog, kalkulation af produktions- og salgspris,
udarbejdelse af reklamematerialer på dansk og engelsk og afslutningsvist salg af varen på dansk og engelsk.
Der arbejdes med innovative redskaber igennem forløbet, der fremadrettet kan anvendes i forbindelse
med projektopgaven.
Der er fra Herningsholm Erhvervsskoles side lagt stor vægt på at opfylde fagmål fra grundskolen, så
undervisningen bliver relevant for såvel elever som lærere fra grundskolerne.
Mål i forløbet:
Matematik: Ud fra fælles mål for 9. og 10. klasse arbejdes der primært med Matematiske
kompetencer, Tal og Algebra, Geometri og Måling. Der arbejdes med færdigheder som geometriske
beregninger, %-regning, rentesregning og lineære funktioner
Dansk: I henhold til fælles mål for 9. klasse arbejdes der primært med kompetenceområderne
Fremstilling og Kommunikation.
I henhold til fælles mål for 10. klasse arbejdes der endvidere også med kompetenceområderne
Kultur og Samfund. Der arbejdes med færdigheder som AIDAmodellen, reklamer, reklamefilm,
komposition, sagprosa og kommunikationsmodellen
Engelsk: Iht. fælles mål for 9. og 10. klasse arbejdes der primært med kompetenceområderne
Skriftlig kommunikation og Kultur og Samfund. Der arbejdes med færdigheder som engelsk som
formidlingssprog.