UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 66: Lovudkast til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers trivsel), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 66
Offentligt

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

UDKAST til Forslag til

Lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkesko-

len, lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser

(Måling af elevers trivsel)

§1

I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lov nr. 697 af 8. juni 2018, som ændret ved § 13 i lov nr.

1736 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 40 indsættes før overskriften til § 41:

”§

40 a.

Institutionens leder skal én gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel med det

formål at følge og styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at udføre

statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyttelseslovens § 10.

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og Læring

stiller til rådighed for institutionerne.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om dataformat, spørgeramme og svarkategorier og

tidsrum for gennemførelse af målingen af elevernes trivsel samt om indberetning af oplysninger om

elevernes trivsel til Styrelsen for It og Læring.”

§2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved § 13 i lov

nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018, § 9 i

lov nr. 745 af 8. juni 2018, lov nr. 1323 af 27. november 2018, § 4 i lov nr. 541 af 18. december 2018 og

§ 1 i lov nr. 1736 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

I § 56 a indsættes efter

”jf. § 56, stk. 3”: ”og § 56 b”.

Efter

§ 56 a

indsættes i kapitel 10:

”§

56 b.

Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål

at følge og styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at udføre statisti-

ske og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyttelseslovens § 10.

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og Læring

stiller til rådighed for skolerne.”

§3

I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr.

311 af 25. april 2018, § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 10 i lov nr. 1736 af 27. december 2018, fore-

tages følgende ændring:

Efter § 59 indsættes i

kapitel 8:

”§

59 a.

Institutionens leder skal én gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel, dog und-

taget elever på hf-enkeltfag, med det formål at følge og styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar

må udelukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel, jf.

databeskyttelseslovens § 10.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 66: Lovudkast til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers trivsel), fra undervisningsministeren

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og Læring

stiller til rådighed for institutionerne.”

§4

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som ændret ved § 1 i

lov nr. 1692 af 26. december 2017, § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 9 i lov nr. 1736 af 27. december

2018, § 2 i lov nr. 1737 af 27. december 2018 og § 7 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages føl-

gende ændring:

Efter § 30 indsættes før overskriften til § 31:

”§

30 a.

Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at

følge og styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at udføre statistiske

og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyttelseslovens § 10.

Stk. 2.

Målingen af elevernes skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til

rådighed for skolerne.”

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 6. maj 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, § 3 og § 4 træder i kraft den 1. august 2019.

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund og hovedpunkter

2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU

2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger

2.2.1. Folkeskolen

2.2.2. Erhvervsuddannelserne

2.2.3. De gymnasiale uddannelser

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

3.2. Undervisningsministeriets overvejelser

3.3. Den foreslåede ordning

3.3.1. Brug af obligatorisk trivselsværktøj

3.3.2. Bemyndigelse på FGU til regler om spørgeramme, tidspunkt mv.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Implementeringskonsekvenser

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Elevernes trivsel er central for deres daglige skoleliv. Det skal ikke kun være lærerigt at gå i skole, det

skal også være rart. I Danmark har vi i dag målinger af elevernes trivsel i folkeskolen, på de gymnasiale

uddannelser og på erhvervsuddannelserne. Resultaterne af trivselsmålingerne er et redskab for skoler og

undervisere til at arbejde systematisk med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på klassetrin- og sko-

leniveau, så det er muligt at identificere udfordringer og mønstre, som ikke nødvendigvis er tydelige i

undervisningen eller i pauserne. Trivselsmålingerne giver således et godt grundlag for at blive klogere

på, hvad der virker og ikke virker i den lokale sammenhæng, som elevernes svar er indsamlet i, hvilket

er væsentligt for valget af lokale opfølgningstiltag. Resultatet giver samtidig en værdifuld statistisk og

videnskabelig indsigt i børns og unges trivsel over tid under de igangsatte uddannelsesreformer, og kan

derfor indgå i tilsynsindsatsen på området.

Med dette lovforslag indføres nu også en obligatorisk trivselsmåling på institutioner for forberedende

grunduddannelse (FGU). Det sker

–

i lighed med trivselsmålingen i folkeskolen og på ungdomsuddan-

nelserne

–

for at følge udviklingen i elevernes trivsel med det formål at styrke trivslen.

Af dataetiske grunde lægger lovforslaget op til en grundlæggende ændring af den nuværende ramme for

de nationale målinger af elevernes trivsel i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser og erhvervsud-

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

dannelserne. Det foreslås således, at gennemførelsen af trivselsmålingerne fremadrettet skal ske ved

brug af et centralt trivselsværktøj, som stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring, så kommuner og

institutioner ikke har kontakt med eller adgang til elevernes svar på trivselsmålingen, idet svarene her-

ved overføres direkte fra eleverne til et af Styrelsen for It og Læring kontrolleret it-miljø. Ændringen

skyldes, at regeringen lægger stor vægt på, at eleverne er helt trygge ved situationen omkring besvarelse

af spørgsmål om deres skoleliv, så eleverne tør være åbne omkring, hvordan de reelt oplever trivslen i

deres hverdag.

2. Lovforslagets baggrund og hovedpunkter

2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU

Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Radikale og SF har den 13. oktober 2017 indgået Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Aftalen tilvejebragte grundlaget for forberedende grunduddannelse (FGU), som skal erstatte en række

af de nuværende forberedende uddannelsesforløb. Det drejer sig om produktionsskoletilbud, kombine-

ret ungdomsuddannelse (KUU) og erhvervsgrunduddannelsen (EGU), som integreres i den nye uddan-

nelse. Derudover drejer det sig om almen voksenuddannelse (avu), ordblindeundervisning for voksne

(obu) og forberedende voksenundervisning (fvu), som også integreres i den nye forberedende grund-

uddannelse for de unge i målgruppen.

Forberedende grunduddannelse (FGU) retter sig mod unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse

og er et tilbud for unge, der har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelses- og beskæftigel-

sesvej. Forberedende grunduddannelse skal således give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afkla-

ring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt ufaglært beskæfti-

gelse. Rammerne for uddannelsen er udmøntet ved lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grund-

uddannelse.

Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job er det sat som et retningsgivende mål for

forberedende grunduddannelse, at de unges trivsel på uddannelsen løbende skal styrkes, og at udviklin-

gen skal følges i en ny national årlig trivselsmåling. Med dette lovforslag gennemføres derfor den del af

aftalen, der vedrører krav til en årlig national trivselsmåling på forberedende grunduddannelse med det

formål at styrke elevernes trivsel. Lovforslaget fremsættes i forlængelse af lov nr. 697 af 8. juni 2018 om

forberedende grunduddannelse og de her indførte krav til aktiv deltagelse, orden og trivsel mv.

2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger

2.2.1. Folkeskolen

Den nuværende ramme for trivselsmålingen i folkeskolen blev indført ved lov nr. 406 af 28. april 2014

om ændring af folkeskoleloven og forskellige andre love (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitets-

rapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Det skete til opfølgning på et

resultatmål om styrkelse af elevernes trivsel i aftale af 13. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen mel-

lem de daværende regeringspartier (Socialdemokratiet, Radikale og Socialistisk Folkeparti) samt Ven-

stre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at der skal udvikles klare

og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at

kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng

med den faglige udvikling. Det fremgår endvidere, at indikatorerne skal danne grundlag for det nye

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

måltal for elevers trivsel i folkeskolen, og at det er hensigten, at indikatorerne skal genereres på bag-

grund af digitale spørgeskemabaserede målinger i et elektronisk måleredskab.

Ved udmøntning af aftalen i folkeskoleloven fik undervisningsministeren hjemmel, jf. folkeskolelovens

§ 56, til at fastsætte regler om, at oplysninger om elevernes trivsel skal indberettes til Undervisningsmi-

nisteriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spørge-

ramme samt regler om spørgerammen og om, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen skal tilveje-

bringe oplysninger om elevernes trivsel. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1167 af 12.

oktober 2015 om måling af elevernes trivsel i folkeskolen. Det blev samtidig fastsat, at oplysningerne

om elevernes trivsel skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurderinger i henhold til lov om elevers

og studerendes undervisningsmiljø, jf. folkeskolelovens § 56 a, samt i kommunernes kvalitetsrapport, jf.

folkeskolelovens § 40 a, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folke-

skolen.

Omkring årsskiftet 2017/2018 opstod der i medierne debat om de årlige trivselsmålinger i folkeskolen,

bl.a. blev der rejst spørgsmål om nødvendigheden af at indsamle informationer om den enkelte elevs

trivsel på individniveau ved kobling af elevens svar med elevens cpr-nummer, ligesom der blev rejst

spørgsmål om visse kommuners brug af data til administrative tiltag over for elever. Regeringen (Ven-

stre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) har lyttet til forældrenes bekymring og tager den

alvorligt.

Regeringen lægger stor vægt på, at elevene er helt trygge ved situationen omkring besvarelse af spørgs-

mål om deres skoleliv, så eleverne tør være åbne om, hvordan de reelt oplever trivslen i deres hverdag.

Af dataetiske grunde lægger lovforslaget derfor op til en ændret balance mellem det offentliges adgang

til data om elevernes trivsel og elevernes ret til et privatliv.

Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at det fremover skal være obligatorisk for kommunerne at

gennemføre den årlige nationale trivselsmåling ved hjælp af det trivselsværktøj, som Styrelsen for It og

Læring stiller til rådighed for kommunerne, så kommuner og skoler ikke har kontakt med eller adgang

til elevernes svar på målingen.

Der henvises til punkt 3.3. for lovforslagets nærmere indhold.

2.2.2. Erhvervsuddannelserne

Rammen for trivselsmålinger på erhvervsuddannelserne blev indført i forbindelse med lov nr. 634 af

16. juni 2014 (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser) med det formål at styrke elevernes trivsel

på de enkelte skoler. Dette skete til opfølgning på aftale af 24. februar 2014 om bedre og mere attrakti-

ve erhvervsuddannelser mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der

indeholdt et resultatmål om styrkelse af tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne. Det fremgår af afta-

len, at der ville skulle udvikles en fælles metode for trivselsmålinger, som alle erhvervsskoler forpligtes

til at anvende, og at arbejdet vil kunne trække på erfaringer med udvikling af trivselsindikatorer på fol-

keskoleområdet. Målingen vil fx kunne indbefatte elevenes motivation, oplevelse af undervisningen, det

sociale miljø mv.

Udmøntning af aftalen er sket med hjemmel i en bemyndigelsesbestemmelse i § 4, stk. 3, i lov om er-

hvervsuddannelser, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling- og

kontrol, herunder om skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse, om minimumstimetal for læ-

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

rerstyret undervisning på grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikationer. Rammen for trivselsmå-

linger på erhvervsuddannelserne er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om er-

hvervsuddannelser.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer af rammen for trivselsmålingen på folkeskoleområdet fore-

slås en tilsvarende ændring for målingen af elevernes trivsel på erhvervsuddannelserne. Af dataetiske

grunde lægger lovforslaget således op til en ændret balance mellem det offentliges adgang til data om

elevernes trivsel og elevernes ret til et privatliv.

Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at skolerne fremadrettet skal gennemføre den årlige nationa-

le trivselsmåling ved hjælp af et centralt trivselsværktøj, som stilles til rådighed af Styrelsen for It og

Læring, så skolerne ikke har kontakt med eller adgang til elevernes svar på trivselsmålingen.

Der henvises til punkt 3.3. for lovforslagets nærmere indhold.

Det skal i øvrigt bemærkes, at forslaget skal ses i sammenhæng med aftale af 22. november 2018 mel-

lem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

”Fra

folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til fremtiden”, af hvilken det fremgår, at der skal indføres

krav til erhvervsskolerne om øget elevinddragelse, herunder i opfølgning på trivselsmålingerne, med

henblik på øget fokus på eleverne og inddragelse af deres perspektiv. Der henvises i den sammenhæng

til regeringens forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om

vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. samt forskellige an-

dre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparatheds-

vurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.), som ligeledes fremsættes marts måned 2019.

2.2.3. De gymnasiale uddannelser

Rammen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser blev indført i forbindelse med lov nr. 1716

af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser med det formål at styrke elevernes trivsel på de

enkelte institutioner. Dette skete til opfølgning på et retningsgivende mål om styrkelse af elevernes triv-

sel i aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser mellem den daværende regering (Ven-

stre) samt Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at mål vedrørende elevernes trivsel

indebærer indførelse af årlige trivselsmålinger.

Ved udmøntningen af aftalen i lov om de gymnasiale uddannelser fik undervisningsministeren hjemmel,

jf. lovens § 59, til at fastsætte regler om at sikre fastholdelse af eleverne i uddannelse i institutionen. Det

fremgår af lovforslagets bemærkninger, at bemyndigelsen blandt andet vil blive brugt til at fastsætte

regler om årlige målinger af elevernes trivsel på de enkelte institutioner. Rammen for trivselsmålinger på

de gymnasiale uddannelser er udmøntet i § 63 i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymna-

siale uddannelser. Bekendtgørelsens krav til trivselsmåling omfatter ikke elever på hf-enkelt fag.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer af rammen for trivselsmålingen på folkeskoleområdet fore-

slås en tilsvarende ændring for målingen af elevernes trivsel på de gymnasiale uddannelser. Af dataetiske

grunde lægger lovforslaget således op til en ændret balance mellem det offentliges adgang til data om

elevernes trivsel og elevernes ret til et privatliv.

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

Lovforslaget indeholder herved forslag om, at institutionerne fremadrettet skal gennemføre den årlige

nationale trivselsmåling ved hjælp af et centralt trivselsværktøj, som stilles til rådighed af Styrelsen for It

og Læring, så institutionerne ikke har kontakt med eller adgang til elevernes svar på trivselsmålingen.

Der henvises til punkt 3.3. for lovforslagets nærmere indhold.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Institutioner for forberedende grunduddannelse er i dag ikke pålagt at gennemføre målinger af elever-

nes trivsel på den nye forberedende grunduddannelse (FGU). Der er heller ikke krav herom på de eksi-

sterende uddannelsesforløb, der pr. 1. august 2019 erstattes af forberedende grunduddannelse, dvs.

produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU),

almen voksenuddannelse (avu), ordblindeundervisning for voksne (obu) og forberedende voksenun-

dervisning (fvu).

En obligatorisk national måling af elevernes trivsel gælder derimod i folkeskolen (folkeskolelovens § 56,

jf. bekendtgørelse nr. 1167 af 12. oktober 2015 om måling af elevernes trivsel i folkeskolen) samt på de

gymnasiale uddannelser (lov om de gymnasiale uddannelser § 59, jf. § 63 i bekendtgørelse nr. 497 af 18.

maj 2017 om de gymnasiale uddannelser) og på erhvervsuddannelserne (lov om erhvervsuddannelser §

4, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser), hvor institutionerne for de

respektive uddannelser skal gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at styrke trivslen.

Det er obligatorisk for institutionerne at gennemføre trivselsmålingerne, og eleverne skal deltage heri,

da målingerne sker som led i undervisningssituationen. Der er ingen fritagelsesmulighed. I praksis vil

det imidlertid ikke have konsekvenser for den enkelte elev, hvis den pågældende ikke deltager i triv-

selsmålingen, eller hvis eleven undlader at besvare visse spørgsmål.

Trivselsmålingen gennemføres ved, at eleven besvarer et spørgeskema med en spørgeramme og nogle

svarkategorier, som er udmeldt af Undervisningsministeriet. Spørgerammen er forskellig for elever i

henholdsvis folkeskolen, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, og der må ikke ændres,

tilføjes eller slettes i hverken spørgsmål eller svarkategorier. Ved trivselsmålingen på de gymnasiale ud-

dannelser og erhvervsuddannelserne har institutionerne mulighed for at stille supplerende spørgsmål.

På folkeskoleområdet indeholder spørgerammen følgende svarkategorier for elever i børnehaveklassen

til 3. klasse: 1) Ja, meget, 2) Ja, lidt, 3) Nej og 4) Jeg ønsker ikke at svare. Spørgerammen for elever fra

4. til 9. klasse indeholder svarkategorierne: 1) Meget tit, 2) Tit, 3) En gang imellem, 4) Sjældent, 5) Al-

drig og 6) Jeg ønsker ikke at svare. Spørgerammen på de gymnasiale uddannelser og erhvervsskoleom-

rådet indeholder svarkategorierne: 1) Helt enig, 2) Delvist enig, 3) Hverken enig eller uenig, 4) Delvist

uenig, 5)Helt uenig og 6) Ved ikke.

For at sikre en entydig identifikation af eleven skal elevens svar indberettes til Styrelsen for It og Læring

sammen med en række stamdata om eleven, herunder elevens cpr-nummer, så det for styrelsen er mu-

ligt at identificere den enkelte elevs besvarelse. Styrelsen for It og Læring behandler udelukkende ele-

vernes svar i statistisk og videnskabeligt øjemed, jf. databeskyttelseslovens § 10. Det betyder, at det ale-

ne er resultatet af styrelsens statistiske og videnskabelige bearbejdning, der må anvendes som grundlag

for opfølgning over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er muligt at identificere den enkelte

elevs svar. Styrelsen for It og Læring må således ikke orientere institutionerne om de enkelte elevers

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

svar med henblik på, at institutionen kan iværksætte konkrete eller retlige foranstaltninger over for be-

stemte elever med afsæt i de afgivne svar.

Kommuner og institutioner kan frit vælge, hvilket måleredskab som de ønsker at benytte til at gennem-

føre trivselsmålingen. Som et særligt tiltag på folkeskoleområdet har kommunerne mulighed for at gen-

nemføre målingen ved et redskab benævnt Undervisningsministeriets Trivselsværktøj, som Styrelsen for

It og Læring stiller gratis til rådighed. Kommuner, der vælger at benytte dette måleredskab, har ikke

kontakt med eller adgang til elevenes svar på trivselsmålingen. Målingen gennemføres nemlig således, at

eleverne selv indfører deres svar direkte i måleværktøjet, hvorved svarene gemmes på en central server

hos styrelsens databehandler, som ved undersøgelsesperiodens afslutning overfører alle svar direkte til

Styrelsen for It og Læring.

Resultaterne af trivselsmålingen indgår i et webbaseret datavarehus hos Styrelsen for It og Læring. Sty-

relsen offentliggør statistiske resultater over de indkomne svar på

www.uddannelsesstatistik.dk.

Der må

ikke ske offentliggørelse af resultater, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar. Den enkelte insti-

tution står selv for orientering og opfølgning på trivselsmålingens resultat inden for rammen af lov om

gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Undervisningsministeriet og Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø har i den forbindelse udviklet en række skabeloner, som institutionerne kan bruge i

orienteringen om det statistiske resultat af trivselsmålingen over for de relevante aktører, herunder lære-

re, elever og forældre.

Herudover er det på folkeskoleområdet et særskilt krav, at oplysningerne om elevernes trivsel skal indgå

i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf.

folkeskolelovens § 56 a.

Behandlingen af elevernes svar på trivselsmålingen er i retlig henseende en behandling af personoplys-

ninger, da elevernes svar indberettes til Styrelsen for It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-

nummer, hvorved eleven bag de enkelte svar i Styrelsen for It og Læring principielt set er identificerbar

i forhold til opgaven omkring de statistiske analyser på området. Behandlingen af elevernes svar skal

derfor ske i overensstemmelse med reglerne om behandling af personoplysninger i databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven.

3.2 Undervisningsministeriets overvejelser

3.2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU

Det er en del af den politiske aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job om forbe-

redende grunduddannelse (FGU), at de unges trivsel løbende skal styrkes, og at udviklingen i elevernes

trivsel skal følges i en ny national årlig trivselsmåling.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at rammen for trivselsmåling på FGU bør være identisk

med den ramme, som ved nærværende lovforslag foreslås for trivselsmåling i folkeskolen samt på de

gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, så eleverne mødes af samme ramme for måling af

trivsel på de respektive uddannelser, og herved oplever en genkendelig og tryg ordning til håndtering af

deres svar. Undervisningsministeriet lægger derfor op til, at den årlige nationale måling af elevernes

trivsel på FGU sker efter samme model som foreslås, jf. punkt 3.3 for trivselsmåling i folkeskolen samt

på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Der henvises til punkt 3.3. for lovforslagets nærmere indhold.

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

3.2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger

Det er Undervisningsministeriets vurdering, at spørgerammen for måling af elevernes trivsel kan ople-

ves at gå tæt på elevenes privatsfære. Dette sker naturligvis med det formål at afdække, om den enkelte

elev i sin hverdag har en god trivselsmæssig situation i sin klasse og på skolen, herunder om der er for-

hold der vækker bekymring i relation til fx samspillet med de øvrige elever eller lærere. Det forhold, at

elevens svar på trivselsmålingen i dag kan indsamles i regi af den enkelte institution eller ved institutio-

nens brug af en privat leverandør kan styrke oplevelsen af, at det offentlige kommer ganske tæt på ele-

vens privatsfære. Også uanset at elevernes svar på trivselsmålingen alene må anvendes til videnskabelige

og statistiske formål, jf. databeskyttelseslovens § 10.

Formålet med trivselsmålingen er at styrke elevernes trivsel

–

ikke at skabe utryghed. Det er derfor cen-

tralt, at eleverne er helt trygge omkring den praktiske håndtering af deres svar på de spørgsmål, der

indgår i trivselsmålingen, så eleverne tør være åbne omkring, hvordan de reelt oplever trivslen i deres

hverdag, uden at frygte, at deres svar kan tilgås af uvedkommende og anvendes i andre sammenhænge.

Det er Undervisningsministeriets vurdering, at det vil skabe en større tryghed omkring trivselsmålingen,

hvis elever og forældre har vished for, at alle institutioner skal gøre brug af et måleredskab, som fra

centralt hold stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring, og som betyder, at alle elevers svar konse-

kvent sendes direkte fra den enkelte elev til Styrelsen for It og Læring (fx via en web-service), så eleven

har sikkerhed for, at hverken institutionen eller kommunen m.fl. har mulighed for at se eller gøre uret-

mæssig brug af elevens svar. Redskabet vil således sikre, at elevernes svar indberettes direkte til Styrel-

sen for It og Læring.

På den baggrund lægger Undervisningsministeriet op til en ensretning af institutioners og kommuners

gennemførelse af den årlige nationale trivselsmåling med det formål at styrke elevernes tryghed på om-

rådet, så målingen på alle berørte uddannelsesområder sker ved hjælp af et måleredskab facilitetet af

Styrelsen for It og Læring.

Herudover er det centralt, at de statistiske resultater af trivselsmålingen fortsat skal kunne anvendes til

værdifuld indsigt i børn og unges trivsel over tid i forhold til de igangsatte uddannelsesreformer og i

sammenhæng med det tilsyn, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager med uddannelses-

områderne.

3.3. Den foreslåede ordning

3.3.1. Brug af obligatorisk trivselsværktøj

Undervisningsministeriet foreslår, at rammen for de nationale målinger af elevernes trivsel, der i dag

gennemføres i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, ændres, så den

årlige nationale trivselsmåling fremadrettet skal gennemføres ved hjælp af et centralt trivselsværktøj,

som stilles til rådighed for kommuner og institutioner af Styrelsen for It og Læring, inspireret af den

model, der kendes som Undervisningsministeriets Trivselsværktøj, og som styrelsen allerede i dag tilby-

der kommuner til gennemførelse af den nationale trivselsmåling på folkeskoleområdet.

Ændringen indebærer en styrkelse af elevers og forældres retsstilling i forhold til at skærme elevernes

besvarelse af trivselsmålingen over for uvedkommende, da datastrømmen fremadrettet vil ske på en

sådan vis, at kommuner og institutioner på ingen vis har kontakt med eller adgang til elevernes svar, da

svarene rent teknisk overføres direkte fra elevernes besvarelse ved skærmen og til Styrelsen for It og

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

Læring. Redskabet vil således sikre, at elevernes svar indberettes direkte til Styrelsen for It og Læring.

Styrelsen er således dataansvarlig for behandlingen af elevernes personoplysninger, jf. databeskyttelses-

forordningens artikel 4, nr. 7, og artikel 24. Ændringen afskærer ikke Styrelsen for It og Læring fra at

antage en databehandler som en del af opgavevaretagelsen i overensstemmelse med reglerne i databe-

skyttelsesforordningens artikel 28.

Ændringen skyldes, at regeringen lægger stor vægt på, at eleverne er helt trygge ved situationen omkring

besvarelse af spørgsmål om deres skoleliv og oplever, at de kan svare frit uden at skulle forklare eller

forsvare deres tilbagemelding på deres individuelle oplevelse af undervisningsmiljøet på det respektive

uddannelsestilbud, så de tør være åbne omkring, hvordan de reelt oplever trivslen i deres hverdag. Æn-

dringen vil forventeligt understøtte elevers og forældres oplevelse af integritet og fortrolighed omkring

elevernes svar på trivselsmålingen.

Afgrænsningen af datastrømmen til at ske direkte fra den enkelte elevs besvarelse ved skærmen og til

Styrelsen for It og Læring tydeliggør samtidig, at formålet med den nationale trivselsmåling ikke er, at

den enkelte institution skal kunne følge den enkelte elevs trivsel med henblik på at iværksætte individu-

elle opfølgningstiltag, men tværtimod at opnå en overordnet pejling på trivslen på klasse- og skoleni-

veau og de mønstre og sammenhænge som i den forbindelse vurderes at give grundlag for mere gene-

relle indsatser.

Den foreslåede ordning ændrer ikke på, at trivselsmålingen i databeskyttelsesmæssig henseende fortsat

vil indebære en behandling af personoplysninger, i det omfang elevens svar indberettes til Styrelsen for

It og Læring sammen med en eller flere identifikatorer, der gør det muligt at identificere den enkelte

elev, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1. Ordningen betyder imidlertid, at institutionerne

–

hverken direkte eller indirekte

–

vil have mulighed for at identificere eleven bag den enkelte besvarelse,

da de ikke vil have adgang til besvarelserne.

Efter ændringen vil det i øvrigt fremgå direkte af lovteksten, at de enkelte elevers svar udelukkende må

bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyttelseslo-

vens § 10. Dette sker for at imødekomme databeskyttelsesforordningens krav til gennemsigtighed om-

kring behandlingen af persondata, og er i øvrigt i overensstemmelse med Undervisningsministeriets

fortegnelse over behandlingsaktiviteter for persondata på området, jf. forordningens artikel 12 og arti-

kel 30.

Lovforslaget ændrer ikke på, at resultatet af den statistiske og videnskabelige bearbejdning fortsat kan

anvendes til at opnå værdifuld indsigt i børns og unges trivsel over tid i forhold til de igangsatte uddan-

nelsesreformer og i forhold til det tilsyn, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager med

uddannelsesområderne.

Ordningen for indførelse af en trivselsmåling på institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU)

vil være tilsvarende.

Resultatet af trivselsmålingen på alle uddannelsesområderne vil fortsat indgå i det webbaserede datava-

rehus hos Styrelsen for It og Læring, der er tilgængeligt på

www.uddannelsesstatistik.dk.

Her er det mu-

ligt for institutionerne at se resultatet af trivselsmålingen og trække supplerende statistiske rapporter (fx

fordeling på køn, afdelinger, klassetrin mv.), som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed til brug

for institutionernes kvalitetsarbejde. Datavarehuset giver således en række muligheder for at trække data

på aggregeret niveau, som kan danne grundlag for den lokale drøftelse og prioritering af relevante op-

følgningstiltag til styrkelse af elevernes trivsel. Datavarehuset giver også elever og forældre mulighed for

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

at se diverse skoletal på området. Datavarehuset gengiver ikke resultater, der på nogen måde viser den

enkelte elevs svar.

Lovforslaget ændrer ikke ved gældende ret i forhold til trivselsmålingens betydning for skolernes un-

dervisningsmiljøvurdering i medfør af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. På folkesko-

leområdet vil det således fortsat være et særskilt krav, at oplysningerne om elevernes trivsel skal indgå i

skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. fol-

keskolelovens § 56 a.

3.3.2. Bemyndigelse til på FGU at fastsætte regler om spørgeramme og svarkategorier, tidspunkt mv.

Efter lovforslaget meddeles undervisningsministeren på området for forberedende grunduddannelse

(FGU) bemyndigelse til at fastsætte regler om dataformat, spørgeramme og svarkategorier og tidspunkt

for gennemførelse af målingen af elevernes trivsel samt om indberetning af oplysninger om elevernes

trivsel til Styrelsen for It og Læring. Undervisningsministeren vil i forlængelse af lovforslaget udstede en

bekendtgørelse, som fastsætter spørgerammer- og svarkategorier, så der er entydige og obligatoriske

indikatorer for elevernes undervisningsmiljø og trivsel, så også institutioner for forberedende grundud-

dannelse har en enkel og systematisk ramme for at følge og styrke elevernes trivsel i sammenhæng med

den faglige udvikling.

Spørgsmål og svarkategorier vil afspejle elevernes forskellige alder, modenhed og kontekst og en samti-

dig respekt for elevernes privatliv. Fastsættelsen af spørgsmål- og svarkategorier vil i overensstemmelse

med praksis på de øvrige uddannelsesområder (folkeskolen, de gymnasiale uddannelser og erhvervsud-

dannelserne) ske under inddragelse af faglig ekspertise, herunder i forhold til kendskab til de enkelte

uddannelsesområder og af metodisk karakter, og sådan at institutionerne ikke må ændre, tilføje eller

slette i hverken spørgsmål eller svarkategorier.

Herudover vil bekendtgørelsen fastslå, hvornår på året trivselsmålingen skal gennemføres, så det sikres,

at også data inden for forberedende grunduddannelse indsamles inden for samme tidsinterval og ved

brug af samme dataformat.

Bemyndigelsen til undervisningsministeren vil, som det er tilfældet på de øvrige uddannelsesområder,

også blive anvendt til at fastsætte krav til indberetning af oplysninger ved brug af en eller flere identifi-

katorer for den enkelte elev (fx UNI-Login brugernavn eller cpr-nummer), som gør det muligt at an-

vende de indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. databeskyttelseslovens § 10. Det vil

ikke være tilladt for Styrelsen for It og Læring at orientere institutionerne om de enkelte elevers svar

med henblik på, at institutionerne kan iværksætte konkrete eller retlige foranstaltninger over for be-

stemte elever med afsæt i de afgivne svar.

Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på trivselsmålingen i retlig henseende er en behand-

ling af personoplysninger, når elevernes svar indberettes til Styrelsen for It og Læring sammen med den

enkelte elevs cpr-nummer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i overensstemmelse med reg-

lerne om behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

herunder kravene til gennemsigtighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede, jf. databe-

skyttelsesforordningens artikel 12 og 13, jf. databeskyttelseslovens afsnit III, Registreredes rettigheder.

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Indførelse af et krav til kommuner og institutioner om måling af elevernes trivsel ved hjælp af et cen-

tralt måleværktøj, som stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring, vil betyde, at de pågældende ak-

tører ikke længere selv kan vælge måleværktøj. Måleværktøjet vil blive stillet til rådighed vederlagsfrit

for alle brugere.

Størstedelen af kommunerne anvender på nuværende tidspunkt Undervisningsministeriets Trivsels-

værktøj. Disse kommuner vil ikke blive påvirket af lovforslaget i deres nuværende situation.

Et mindre antal kommuner udfører i dag den nationale trivselsmåling med måleværktøjer leveret af 3.

part. Lovforslaget vil betyde, at disse kommuner skal skifte måleredskab. Da trivselsværktøjet og rap-

porteringsløsninger stilles vederlagsfrit til rådighed fra Styrelsen for It og Læring, er det vurderingen, at

lovforslaget ikke vil indebære kommunale meromkostninger.

Lovforslaget vil ikke medføre ekstraomkostninger til de statsligt finansierede grund- og ungdomsud-

dannelser, men vil medføre statslige meromkostninger til videreudvikling af Undervisningsministeriets

eksisterende måleværktøj på ca. 2,5-4,5 mio. kr. En videreudvikling af måleværktøjet skal sikre, at det

kan anvendes til måling af elevernes trivsel på de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og

forberedende grunduddannelse.

5. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har implementeringsmæssige konsekvenser for staten, idet der skal ske en videreudvikling

af det centrale trivselsværktøj, så det kan anvendes til trivselsmåling i forhold til eleverne på gymnasiale

uddannelser, erhvervsuddannelserne og forberedende grunduddannelse. Lovforslaget har ikke imple-

menteringsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

Det er vurderingen, at lovforslaget overholder principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Endvidere

vurderes det, at der ikke er væsentlige risici, og at it-udviklingen ikke indebærer udgifter for mere end

10 mio. kr.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget afskæres kommuners og institutioners nuværende mulighed for at benytte en ekstern

leverandør til gennemførelse af en måling af elevernes trivsel som led i Undervisningsministeriets nati-

onale trivselsmåling. Det sker af dataetiske grunde for at skabe tryghed om behandlingen af elevernes

svar. Kommuner og institutioner vil derfor skulle udtræde af eventuelle samarbejder med private leve-

randører iht. de individuelt aftalte kontraktvilkår omkring den nationale trivselsmåling.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har administrative konsekvenser for eleverne på den forberedende grunduddannelse

(FGU), da de som noget nyt skal deltage i en årlig national trivselsmåling.

Lovforslaget har samtidig positive dataetiske konsekvenser for eleverne, da lovforslaget indebærer, at

den nationale måling af elevernes trivsel i henholdsvis folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser,

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

erhvervsuddannelserne og FGU fremadrettet skal gennemføres ved hjælp af et centralt trivselsværktøj,

som stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring, hvilket vil styrke muligheden for at skærme elevens

besvarelse over for uvedkommende, da kommuner og institutioner herved ikke vil have kontakt med

eller adgang til elevernes svar. Ændringen skyldes, at det for regeringen er helt centralt, at eleverne har

vished for, at de kan svare frit uden at skulle forklare eller forsvare deres tilbagemelding på deres indi-

viduelle oplevelse af undervisningsmiljøet på det respektive uddannelsestilbud, så de tør være åbne om-

kring, hvordan de reelt oplever trivslen i deres hverdag.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra [den x] 2019 til [den x] været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, B_SOSU, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdoms-

pædagogernes Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, CE-

VEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Dansk Blin-

desamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv,

Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier

–

Le-

derne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer,

Danske HF og VUC, Danske Regioner, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-

ske Advokater, Danske SOSU-skoler, Danske Skoleelever, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,

Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regu-

lering, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i

Danmark, Foreningsfællesskabet Ligeværd, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Gymnasiernes

Bestyrelsesforening, Gymnasiernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Institut for Men-

neskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforbundet af Vok-

sen- og Ungdomsundervisere (LVU), Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbe-

styrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforening af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforenin-

gen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for

PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Moderniseringsstyrelsen, Rigsrevisionen, Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsat-

te, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Soci-

alpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ung-

domsringen, Ungdomsskoleforeningen og VUC Bestyrelsesforeningen. Lovudkastet har endvidere væ-

ret offentliggjort på Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja, angiv ser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang/hvis

nej anfør ”ingen”)

omfang/hvis nej anfør ingen)

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

Anslået 2,5-4,5 mio. kr. til vi-

kommuner og regioner

dereudvikling og drift af Un-

dervisningsministeriets Triv-

selsværktøj

Implementeringskonsekvenser for Ingen

Se oven for.

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- -

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

Ingen

I mindre omfang

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper for -

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede § 40 a er ny.

Nationale trivselsmålinger kendes i dag alene fra folkeskolen, de gymnasiale uddannelser og erhvervs-

uddannelserne, hvor der i henhold til den respektive lovgivning skal gennemføres en måling af elever-

nes trivsel én gang årligt, og for hvilke der er fastsat nogle nærmere rammer.

Efter gældende lov om forberedende grunduddannelse og lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse er institutioner for forberedende grunduddannelse ikke pålagt at gennemføre en nati-

onal måling af elevernes trivsel.

Med den politiske aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job er det sat som et ret-

ningsgivende mål, at de unges trivsel på uddannelsen løbende skal styrkes, og at udviklingen skal følges

i en ny national årlig trivselsmåling. Med forslaget til § 40 a i lov om forberedende grunduddannelse

lægges op til, at målingen af elevernes trivsel på FGU vil skulle ske efter samme model, som foreslås for

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

trivselsmåling i folkeskolen samt på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, jf. herved

lovforslagets §§ 2-4.

Det foreslås, at det i

lov om forberedende grunduddannelse § 40 a, stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes, at institutionens

leder én gang årligt skal gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke

elevernes trivsel. Det er således institutionens leder, som vil skulle sikre, at den enkelte institution gen-

nemfører en måling af elevernes trivsel med den givne årlige kadence med det formål at følge og styrke

trivslen på institutionsniveau. Det præcise tidspunkt for målingens gennemførelse vil blive fastsat af

undervisningsministeren, jf. den foreslåede ændring til lov om forberedende grunduddannelse § 40 a,

stk. 3.

Det foreslås, at det i

lov om forberedende grunduddannelse § 40 a, stk. 1, 2. pkt.,

fastsættes, at de enkelte ele-

vers svar udelukkende må kunne bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af ele-

vers trivsel, jf. databeskyttelseslovens § 10. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme databeskyt-

telsesforordningens krav til gennemsigtighed omkring behandlingen af persondata, og er i overens-

stemmelse med Undervisningsministeriets fortegnelse over behandlingsaktiviteter vedrørende person-

data på området, jf. forordningens artikel 12 og artikel 30.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er resultatet af den statistiske og videnskabelige

bearbejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølgning over for eleverne og kun på en så-

dan vis, at det ikke er muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It og Læring må således

ikke orientere institutionerne om de enkelte elevers svar med henblik på, at institutionen kan iværksætte

konkrete eller retlige foranstaltninger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne svar. Omvendt vil

det naturligvis være tilladt for institutionen at anvende det statistiske resultat af trivselsmålingen til at

igangsætte generelle trivselsmæssige indsatser på institutionen. Det statistiske resultat vil også kunne

anvendes i andre sammenhænge, herunder i forhold til Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn

med forberedende grunduddannelse.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen af data til statistiske og videnskabelige under-

søgelser er begrænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring. Eventuel videregivelse af oplys-

ninger vil imidlertid udelukkende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, jf. herved databeskyt-

telseslovens § 10, stk. 2, jf. stk. 1. Styrelsen vil i sådanne situationer stille data til rådighed via forsker-

konti i Danmarks Statistik.

Det foreslås i

lov om forberedende grunduddannelse § 40 a, stk. 2, 1. pkt.,

at målingen af elevernes trivsel skal

ske ved et redskab, som af Styrelsen for It og Læring stilles til rådighed for institutionerne. Institutio-

nerne vil således ikke have valgfrihed til fx at gennemføre undersøgelsen på egen hånd eller at gøre brug

af en ekstern leverandør, men vil alle være forpligtet til at anvende samme centrale trivselsværktøj.

Formålet er at skabe størst mulig tryghed omkring håndteringen af elevernes besvarelser, da Styrelsen

for It og Læring ved en central it-løsning vil kunne skærme elevernes svar, så den enkelte institution på

ingen vis vil have kontakt med eller adgang til elevernes svar på målingen.

Redskabet skal sikre, at elevernes svar indberettes direkte til Styrelsen for It og Læring. Den centrale It-

løsning vil således skulle indrettes, så besvarelserne rent teknisk (fx via en web-service) overføres direk-

te fra eleverne til Styrelsen for It og Læring, så uvedkommende ikke vil have adgang til besvarelserne.

Ændringen afskærer ikke Styrelsen for It og Læring fra at antage en databehandler som en del af opga-

vevaretagelsen i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 28.

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

Styrelsen for It og Læring vil offentliggøre statistiske resultater og tabeller over udviklingen i elevernes

trivsel på den forberedende grunduddannelse på

www.uddannelsesstatistik.dk,

hvorved de statistiske

opgørelser over elevenes svar vil indgå i det webbaserede datavarehus hos Styrelsen for It og Læring.

Datavarehuset gengiver ikke resultater, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar. Ved at sam-

menholde institutioners resultater i en given årrække vil det være muligt at følge udviklingen i elevernes

trivsel over tid som forudsat i den politiske aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og

job.

Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan institutionerne bør orientere elever og forældre om resultatet

af trivselsmålingen og lokale opfølgningstiltag. Det vil derfor være op til institutionerne at finde den

rette lokale løsning for orienteringen herom (fx brev, fælles opslag, møde mv). Undervisningsministeriet

vil udarbejde skabeloner til inspiration for orienteringen.

Det foreslås, at der i

lov om forberedende grunduddannelse § 40 a, stk. 3,

indsættes en bestemmelse om, at

undervisningsministeren fastsætter regler om dataformat, spørgeramme og svarkategorier og tidsrum

for gennemførelse af målingen af elevernes trivsel samt indberetning af oplysninger om elevernes trivsel

til Styrelsen for It og Læring.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte obligatoriske spørgerammer med konkrete spørgsmåls-

formuleringer til brug for målingen af elevernes trivsel på forberedende grunduddannelse med spørgs-

mål til elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden. Spørgsmålene og svarkategorier vil blive ud-

arbejdet, så de afspejler elevernes forskellige alder, modenhed og kontekst og en samtidig respekt for

elevernes privatliv. Fastsættelsen af spørgsmål- og svarkategorier vil ske under inddragelse af faglig ek-

spertise, herunder i forhold til kendskab til forberedende grunduddannelse og af metodisk karakter, og

sådan at institutionerne ikke må ændre, tilføje eller slette i hverken spørgsmål eller svarkategorier.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastslå, hvornår på året trivselsmålingen skal gennemføres, så

det sikres, at elevernes svar på trivselsmålingen på forberedende grunduddannelse indsamles inden for

samme tidsinterval og ved brug af samme dataformat.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte krav til indberetning af oplysninger ved brug

af en eller flere identifikatorer for den enkelte elev (fx UNI-Login brugernavn eller cpr-nummer), som

gør det muligt at anvende de indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. databeskyttel-

seslovens § 10. Det vil i den sammenhæng ikke være tilladt for Styrelsen for It og Læring at orientere

institutionerne om de enkelte elevers svar med henblik på, at institutionerne kan iværksætte konkrete

eller retlige foranstaltninger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne svar.

Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på trivselsmålingen i retlig henseende er en behand-

ling af personoplysninger, da elevernes svar indberettes til Styrelsen for It og Læring sammen med den

enkelte elevs cpr-nummer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i overensstemmelse med reg-

lerne om behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

herunder kravene til gennemsigtighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede, jf. databe-

skyttelsesforordningens artikel 12 og 13, jf. databeskyttelseslovens afsnit III, Registreredes rettigheder.

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

Til § 2

Til nr. 1

Efter folkeskolelovens § 56 a skal oplysninger om elevers trivsel, jf. folkeskolelovens § 56, stk. 3, indgå i

skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Det foreslås, at bestemmelsens henvisning til folkeskolelovens § 56, stk. 3, suppleres med en henvisning

til § 56 b. Der er tale om en teknisk konsekvensændring som følge af den foreslåede nye bestemmelse i

folkeskolelovens § 56 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 Bestemmelsen videreføres i øvrigt uændret.

Til nr. 2

Med folkeskolereformen fra 2013 er det et centralt mål, at elevernes trivsel skal øges. Efter gældende ret

er kravet udmøntet i en bemyndigelsesbestemmelse, jf. folkeskolelovens § 56, stk. 3, hvorefter under-

visningsministeren dels kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om

elevernes trivsel til ministeriet ved brug af et nærmere bestemt dataformat og en nærmere bestemt

spørgeramme, dels kan fastsætte regler om spørgerammen og om, hvordan og hvornår kommunalbe-

styrelsen tilvejebringer oplysninger om elevenes trivsel. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse

nr. 1167 af 12. oktober 2015 om måling af elevernes trivsel i folkeskolen som ændret ved bekendtgørel-

se nr. 129 af 26. februar 2018.

Bekendtgørelsen om måling af elevernes trivsel i folkeskolen fastsætter de nærmere krav til tidspunktet

for trivselsmålingen i folkeskolen samt krav til spørgerammen og til praktiske og proceduremæssige

forhold. Det fremgår bl.a., at den enkelte elevs svar skal indberettes til Styrelsen for It og Læring sam-

men med elevens UNI-Login brugernavn og cpr-nummer, hvorved eleven bag de enkelte svar i Styrel-

sen for It og Læring principielt set er identificerbar i forhold til opgaven omkring de statistiske analyser

på området.

Det foreslås, at folkeskolelovens ramme for den nationale måling af elevernes trivsel ændres, så folke-

skoleloven ved en ny bestemmelse i lovens § 56 b fastsætter et indholdsmæssigt krav til en årlig måling

af elevernes trivsel i folkeskolen og krav om anvendelse af et bestemt måleredskab. Overordnet set

indebærer ændringen, at reguleringen skifter karakter fra at være en bemyndigelsesbestemmelse, hvoref-

ter undervisningsministeren kan fastsætte regler om måling af elevernes trivsel, til også at være en ind-

holdsmæssig regulering af rammerne for trivselsmålingen.

Det foreslås, at det i

folkeskolelovens § 56 b, stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes, at skolens leder én gang årligt skal

gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke elevernes trivsel. Det tyde-

liggøres herved, at det er skolens daglige ledelse, som skal sikre, at skolen gennemfører en måling af

elevernes trivsel med den givne årlige kadence med det formål at følge og styrke trivslen. Det præcise

tidspunkt for målingens gennemførelse vil blive fastsat af undervisningsministeren i henhold til den

eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i folkeskolelovens § 56, stk. 3.

Det foreslås, at det i

folkeskolelovens § 56 b, stk. 1, 2. pkt.,

fastsættes, at de enkelte elevers svar udelukken-

de må kunne bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel, jf. databe-

skyttelseslovens § 10. Det er tale om tydeliggørelse af den gældende retstilstand. Undervisningsministe-

riet har således

–

siden iværksættelsen af den første nationale trivselsmåling i folkeskolen i 2015

–

over-

for Datatilsynet anmeldt den herved iværksatte behandling af personoplysninger som en behandling af

data udelukkende til statistisk eller videnskabelig brug, jf. det dagældende anmeldelseskrav i den davæ-

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

rende persondatalovs kapitel 12. Ændringen sker for at imødekomme databeskyttelsesforordningens

krav til gennemsigtighed omkring behandlingen af persondata, og er i overensstemmelse med Under-

visningsministeriets fortegnelse over behandlingsaktiviteter af persondata på området, jf. databeskyttel-

sesforordningens artikel 12 og artikel 30.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er resultatet af den statistiske og videnskabelige

bearbejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølgning over for eleverne og kun på en så-

dan vis, at det ikke er muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It og Læring må således

ikke orientere skolerne om de enkelte elevers svar med henblik på, at skolerne kan iværksætte konkrete

eller retlige foranstaltninger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne svar. Omvendt vil det na-

turligvis være tilladt for skolerne at anvende det statistiske resultat af trivselsmålingen til at igangsætte

generelle trivselsmæssige indsatser på skolerne. Det statistiske resultat vil også kunne anvendes i andre

sammenhænge, herunder i forhold til Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn på området.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen af data til statistiske og videnskabelige under-

søgelser er begrænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring. Eventuel videregivelse af oplys-

ningerne vil imidlertid udelukkende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, jf. herved databe-

skyttelseslovens § 10, stk. 2, jf. stk. 1. Styrelsen vil i sådanne situationer stille data til rådighed via for-

skerkonti i Danmarks Statistik.

Det foreslås i

folkeskolelovens § 56 b, stk. 2, 1. pkt.,

at målingen af elevernes trivsel fremadrettet skal ske

ved et redskab, som af Styrelsen for It og Læring stilles til rådighed for skolerne. Der er her tale om

central ændring af det nuværende set-up, idet kommunerne i dag har valgfrihed med hensyn til, hvilket

måleredskab som de ønsker at anvende til at måle elevernes trivsel, og således selv kan bestemme, om

de fx vil benytte en ekstern leverandør eller fortrækker det trivselsværktøj, som fra centralt hold stilles

til rådighed for kommunerne af Styrelsen for It og Læring.

Ændringen vil betyde, at det fremover vil være obligatorisk for kommunerne at gennemføre trivselsmå-

lingen ved hjælp af et centralt trivselsværktøj fra Styrelsen for It og Læring. Formålet er at skabe størst

mulig tryghed omkring håndteringen af elevernes besvarelser, da Styrelsen for It og Læring ved en cen-

tral it-løsning vil kunne skærme elevernes svar, så den enkelte institution på ingen vis vil have kontakt

med eller adgang til elevernes svar på målingen. Redskabet skal sikre, at elevernes svar indberettes di-

rekte til Styrelsen for It og Læring. Den centrale It-løsning vil således skulle indrettes, så besvarelserne

rent teknisk (fx via en web-service) overføres direkte fra eleverne til Styrelsen for It og Læring, så uved-

kommende ikke vil have adgang til besvarelserne. Ændringen afskærer ikke Styrelsen for It og Læring

fra at antage en databehandler som en del af opgavevaretagelsen i overensstemmelse med reglerne i

databeskyttelsesforordningens artikel 28.

Styrelsen for It og Læring vil

–

som det er tilfældet i dag

–

fortsat offentliggøre statistiske resultater og

tabeller over udviklingen i elevernes trivsel i folkeskolen på

www.uddannelsesstatistik.dk,

hvorved elev-

enes svar på statistisk niveau indgår i det webbaserede datavarehus hos Styrelsen for It og Læring. Da-

tavarehuset gengiver ikke resultater, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar. Ved at sammen-

holde resultater i en given årrække vil det være muligt for skoler og kommuner at følge udviklingen i

elevernes trivsel over tid i et systematisk og målrettet arbejde med elevtrivsel til opfølgning på resultat-

målet om styrkelse af elevernes trivsel i den politiske aftale af 13. juni 2013 om et fagligt løft af folke-

skolen.

Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan skolerne skal orientere elever og forældre om resultatet af

trivselsmålingen og skolens opfølgningstiltag. Det vil derfor fortsat være op til lokal beslutning at finde

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

den rette lokale løsning for orienteringen herom (fx brev, fælles opslag, møde mv). Spørgsmålet om

formidling af resultatet mv. har hidtil været italesat i diverse vejledningsmateriale fra Undervisningsmi-

nisteriet og Dansk Center for Undervisningsmiljø. Undervisningsministeriet vil fortsat udarbejde skabe-

loner til inspiration for skolernes indsatser i denne sammenhæng.

Den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i folkeskolelovens § 56, stk. 3, vil som hidtil udgøre

grundlaget til at fastsætte obligatoriske spørgerammer med konkrete spørgsmålsformuleringer til brug

for målingen af elevernes trivsel i folkeskolen med spørgsmål til elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro

og orden. Spørgsmålene og svarkategorier vil blive udarbejdet, så de afspejler elevernes forskellige alder,

modenhed og kontekst og en samtidig respekt for elevernes privatliv. Fastsættelsen af spørgsmål og

svarkategorier vil i overensstemmelse med hidtidig praksis ske under inddragelse af faglig ekspertise,

herunder i forhold til kendskab til folkeskoleområdet og af metodisk karakter, og sådan at skolerne ikke

må ændre, tilføje eller slette i hverken spørgsmål eller svarkategorier.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastslå, hvornår på året trivselsmålingen skal gennemføres, så

det sikres, at elevernes svar på trivselsmålingen i folkeskolen indsamles inden for samme tidsinterval og

ved brug af samme dataformat.

Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte krav til indberetning af oplysninger ved brug

af en eller flere identifikatorer for den enkelte elev (fx UNI-Login brugernavn eller cpr-nummer), som

gør det muligt at anvende de indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. databeskyttel-

seslovens § 10. Det vil i den sammenhæng ikke være tilladt for Styrelsen for It og Læring at orientere

skolerne om de enkelte elevers svar med henblik på, at skolerne kan iværksætte konkrete eller retlige

foranstaltninger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne svar.

Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på trivselsmålingen i retlig henseende er en behand-

ling af personoplysninger, hvor elevernes svar indberettes til Styrelsen for It og Læring sammen med

den enkelte elevs cpr-nummer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i overensstemmelse med

reglerne om behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

herunder kravene til gennemsigtighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede, jf. databe-

skyttelsesforordningens artikel 12 og 13, jf. databeskyttelseslovens afsnit III, Registreredes rettigheder.

Til § 3

Til nr. 1

Med den politiske aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser er det et retningsgivende

mål, at elevernes trivsel skal øges. Efter gældende ret er kravet udmøntet i en bemyndigelsesbestemmel-

se, jf. lov om de gymnasiale uddannelser § 59, stk. 3, jf. stk. 1, hvorefter undervisningsministeren kan

fastsætte regler om at fastholde elever i uddannelse og sikre et sundt læringsmiljø. Bemyndigelsen er, for

så vidt angår spørgsmålet om trivselsmåling, udmøntet ved bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om

de gymnasiale uddannelser. Reguleringen omfatter ikke elever på hf-enkeltfag.

Bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser, jf. § 63, fastsætter den overordnede ramme for triv-

selsundersøgelsen i forhold til udmelding til institutionerne om perioden for målingens gennemførelse,

spørgerammen og praktiske og proceduremæssige forhold. Det fremgår således bl.a., at Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet giver institutionerne oplysning om den fastsatte periode og offentliggør den

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

på Undervisningsministeriets hjemmeside sammen med indholdet af spørgeskemaet, samt at elevernes

svar skal overføres til Styrelsen for It og Læring. Kravene til indberetning af data er fastsat i en indbe-

retningsvejledning, hvoraf det bl.a. fremgår, at den enkelte elevs svar skal indberettes til Styrelsen for It

og Læring sammen med elevens UNI-Login brugernavn og cpr-nummer, hvorved eleven bag de enkel-

te svar i Styrelsen for It og Læring er identificerbar i forhold til opgaven omkring de statistiske analyser

på området.

Det foreslås, at rammen for den nationale måling af elevernes trivsel ændres, så lovens regulering af

trivselsmålingen suppleres med en ny bestemmelse i § 59 a i lov om de gymnasiale uddannelser. Over-

ordnet set indebærer ændringen, at reguleringen af trivselsmålingen skifter karakter fra alene at være

udmøntet via en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om

fastholdelsesarbejdet, til også at være en indholdsmæssig regulering af rammerne for trivselsmålingen

ved lov med krav om en årlig trivselsmåling og et bestemt måleredskab..

Det foreslås, at det i

lov om de gymnasiale uddannelser § 59 a, stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes, at institutionens leder

én gang årligt skal gennemføre en måling af elevernes trivsel, dog undtaget elever på hf-enkeltfag, med

det formål at følge og styrke elevernes trivsel. Det tydeliggøres herved, at det er institutionens leder,

som skal sikre, at den enkelte institution gennemfører en måling af elevernes trivsel med den givne årli-

ge kadence med det formål at følge og styrke trivslen. Det præcise tidspunkt for målingens gennemfø-

relse vil fortsat blive fastsat af undervisningsministeren, jf. den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse

i lov om de gymnasiale uddannelser § 59, stk. 3. Kravet til trivselsmåling vil, som det er tilfældet efter

gældende ret, ikke omfatte elever på hf-enkeltfag.

Det foreslås, at det i

§ 59 a, stk. 1, 2. pkt.,

fastsættes, at de enkelte elevers svar udelukkende må kunne

bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyttelseslo-

vens § 10. Det er tale om tydeliggørelse af den gældende retstilstand. Undervisningsministeriet har såle-

des oprindelig overfor Datatilsynet anmeldt den iværksatte behandling af personoplysninger som en

behandling udelukkende til statistisk eller videnskabelig brug, jf. det dagældende anmeldelseskrav i den

daværende persondatalovs kapitel 12. Anmeldelsespligten er med den nye databeskyttelsesforordning

erstattet af et krav om en fortegnelse over myndighedens behandlingsaktiviteter, jf. forordningens arti-

kel 30. Formålet med ændringen er at imødekomme databeskyttelsesforordningens nye krav til gen-

nemsigtighed omkring behandlingen af persondata, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12, og er i

overensstemmelse med Undervisningsministeriets fortegnelse over behandlingsaktiviteter af persondata

på området.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er resultatet af den statistiske og videnskabelige

bearbejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølgning over for eleverne og kun på en så-

dan vis, at det ikke er muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It og Læring må således

ikke orientere institutionerne om de enkelte elevers svar med henblik på, at institutionerne kan iværk-

sætte konkrete eller retlige foranstaltninger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne svar. Om-

vendt vil det naturligvis være tilladt for institutionerne at anvende de statistiske resultater af trivselsmå-

lingen til at igangsætte generelle trivselsmæssige indsatser på institutionerne. Det statistiske resultat vil

også kunne anvendes i andre sammenhænge, herunder i forhold til Styrelsen for Undervisning og Kvali-

tets tilsyn på området.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen af data til statistiske og videnskabelige under-

søgelser er begrænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring. Eventuel videregivelse af oplys-

ningerne vil imidlertid udelukkende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, jf. herved databe-

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

skyttelseslovens § 10, stk. 2, jf. stk. 1. Styrelsen vil i sådanne situationer stille data til rådighed via for-

skerkonti i Danmarks Statistik.

Det foreslås i

lov om de gymnasiale uddannelser § 59 a, stk. 2, 1. pkt.,

at målingen af elevernes trivsel fremad-

rettet skal ske ved et redskab, som af Styrelsen for It og Læring stilles til rådighed for institutionerne.

Der er her tale om en central ændring af det nuværende set-up, da institutioner for gymnasial uddannel-

ser i dag har valgfrihed med hensyn til, hvilket måleredskab som de ønsker at anvende til at måle ele-

vernes trivsel, og således selv kan bestemme, om de fx vil benytte en ekstern leverandør eller fortrækker

selv at gennemføre trivselsmålingen.

Ændringen vil betyde, at det fremover vil være obligatorisk for institutionerne at gennemføre trivsels-

målingen ved et centralt trivselsværktøj inspireret af den model, der i dag kendes som Undervisnings-

ministeriets Trivselsværktøj, og som styrelsen i dag tilbyder kommuner til gennemførelse af den natio-

nale trivselsmåling på folkeskoleområdet, men altså ikke de gymnasiale uddannelser. Formålet er at ska-

be størst mulig tryghed omkring håndteringen af elevernes besvarelser, da Styrelsen for It og Læring

ved en central it-løsning vil kunne skærme elevernes svar, så den enkelte institution ikke vil have kon-

takt med eller adgang til elevernes svar på målingen. Redskabet skal sikre, at elevernes svar indberettes

direkte til Styrelsen for It og Læring. Den centrale It-løsning vil således skulle indrettes, så besvarelserne

rent teknisk (fx via en web-service) overføres direkte fra eleverne til Styrelsen for It og Læring, så uved-

kommende ikke vil have adgang til besvarelserne. Ændringen afskærer ikke Styrelsen for It og Læring

fra at antage en databehandler som en del af opgavevaretagelsen i overensstemmelse med reglerne i

databeskyttelsesforordningens artikel 28.

Styrelsen for It og Læring vil

–

som det er tilfældet i dag

–

fortsat offentliggøre statistiske resultater og

tabeller over udviklingen i elevernes trivsel på de gymnasiale uddannelser på

www.uddannelsesstatistik.dk.

så elevenes svar på statistisk niveau indgår i det webbaserede datavarehus

hos Styrelsen for It og Læring. Datavarehuset gengiver ikke resultater, der på nogen måde viser den

enkelte elevs svar. Ved at sammenholde resultater i en given årrække vil det være muligt at følge udvik-

lingen i elevernes trivsel over tid til opfølgning på resultatmålet om styrkelse af elevernes trivsel i den

politiske aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser. Det bemærkes, at den første natio-

nale måling af elevernes trivsel i gymnasiet blev gennemført i november 2018, hvorfor talmaterialet på

området endnu er begrænset.

Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan institutionerne skal orientere elever og forældre om resulta-

tet af trivselsmålingen og institutionens opfølgningstiltag. Det vil derfor fortsat være op til lokal beslut-

ning at finde den rette lokale løsning for orienteringen herom (fx brev, fælles opslag, møde mv).

Spørgsmålet om formidling af resultatet mv. har hidtil været italesat i diverse vejledningsmateriale fra

Undervisningsministeriet, som også fremadrettet vil udarbejde skabeloner til inspiration for institutio-

nernes indsatser i denne sammenhæng.

Undervisningsministeren vil anvende den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i lov om de gymna-

siale uddannelser § 59, stk. 3, til at fastsætte obligatoriske spørgerammer med konkrete spørgsmålsfor-

muleringer til brug for målingen af elevernes trivsel på de gymnasiale institutioner med spørgsmål til

elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden. Spørgsmålene og svarkategorier vil blive udarbejdet,

så de afspejler elevernes forskellige alder, modenhed og kontekst og en samtidig respekt for elevernes

privatliv. Fastsættelsen af spørgsmål- og svarkategorier vil i overensstemmelse med hidtidig praksis ske

under inddragelse af faglig ekspertise, herunder i forhold til kendskab til gymnasieområdet og af meto-

disk karakter, dog sådan at institutionerne herefter ikke må stille supplerende spørgsmål.

UVM, udkast af 20/2-2019

Sagsnr. 19/01590

Bemyndigelsen vil også fortsat blive anvendt til at fastslå, hvornår på året trivselsmålingen skal gennem-

føres, så det sikres, at elevernes svar på trivselsmålingen på de gymnasiale institutioner indsamles inden

for samme tidsinterval og ved brug af samme dataformat.