UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 61
Offentligt

Statusredegørelse for implementering

af erhvervsuddannelsesreformen

skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen

skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,

Undervisningsministeriet

Fotograf: Ulrik Jantzen, Leitorp + Vadskær

ISBN nr.: 978-87-603-3215-9 (webudgave)

Publikationen kan ikke bestilles. Der henvises til webudgaven.

Denne statusredegørelse er afgivet i henhold til Aftale om Bedre og mere attraktive er-

hvervsuddannelser indgået i februar 2014. Bag aftalen står partierne Venstre, Dansk Fol-

keparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Radikale Venstre

og Socialistisk Folkeparti. Aftalen trådte i kraft ved skolestart august 2015.

Med aftalen blev det besluttet, at der skal følges op på implementeringen af erhvervsud-

dannelsesreformen med en årlig statusredegørelse fra Undervisningsministeriet. Status-

redegørelsen skal være en opfølgning på reformens målsætninger på baggrund af de af-

talte indikatorer. Statusredegørelsen offentliggøres på ministeriets hjemmeside og sendes

til Folketingets Undervisningsudvalg og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser (REU). Undervisningsministeriet har i januar 2017 offentliggjort den første

statusredegørelse for skoleåret 2015/2016.

2 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Statusredegørelse for implementering

af erhvervsuddannelsesreformen

skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

4 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .................................................................................................................................................... 7

2. Hovedresultater for klare mål ................................................................................................................. 9

Resultatmål for mål 1

.....................................................................................................................................

Resultatmål for Klare mål 2

...........................................................................................................................

Resultatmål 3.1 for Klare mål 3

.....................................................................................................................

Resultatmål 3.2 for Klare mål 3

.....................................................................................................................

Resultatmål for Klare mål 4

...........................................................................................................................

3. Resultater på øvrige data (ikke en del af klare mål) ........................................................................... 23

4. Økonomi ............................................................................................................................................ 32

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 5

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

6 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

1. Indledning

I Formålet med erhvervsuddannelsesreformen er at sik-

re et markant løft af erhvervsuddannelserne i Danmark.

Reformen skal højne erhvervsuddannelsernes kvalitet og

sikre en bedre trivsel blandt eleverne på uddannelserne.

Reformen skal bidrage til, at erhvervsuddannelserne bliver

mere attraktive for de unge, så flere søger erhvervsuddan-

nelserne, samtidig med at frafaldet på uddannelserne re-

duceres markant.

Denne statusredegørelse vil primært have fokus på op-

følgningen på de fire klare mål, der blev fastsat med er-

hvervsuddannelsesreformen.

Undervisningsministeriet

•

har i forbindelse med arbejdet med forberedelse af rege-

ringens udspil "Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddan-

nelser til fremtiden" fået udarbejdet en række analyser af

konsulentfirmaerne Rambøll og Qvartz, som fokuserer på

aktuelle udfordringer og indsatser på erhvervsuddannel-

sesområdet omkring søgning og frafald efter reformen.

Analyserne kan læses

her.

Desuden indgik et bredt flertal

af folketingets partier aftalen"Fra folkeskole til faglært

– erhvervsuddannelser til fremtiden" den 22. november

2018, som indeholder en række initiativer til at øge søgnin-

gen og gennemførelsen på erhvervsuddannelserne. Status

på udfordringer og indsatsområdet er derfor ikke uddybet

særskilt i denne statusredegørelse. Aftalen kan læses

her.

•

Der er i de seneste år taget en række initiativer med

betydning for søgningen til og gennemførelsen på er-

hvervsuddannelserne, herunder:

•

Finanslovsaftalen for 2019 (2018) (herunder ind-

sats for øget tilgang og gennemførelse på social- og

sundhedsuddannelserne)

Regeringsudspil Mod på livet – vejene til uddannelse

og job (2018)

Aftale "Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddan-

nelser til fremtiden (2018)

Regeringsudspil "Færre regler og mindre bureaukra-

ti (2018)

Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

(2018)

Etårig forlængelse af dimensioneringsaftale om of-

fentlige praktikpladser på uddannelserne til social-

og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent

samt pædagogisk assistent (2018)

Forsøg med erhvervsuddannelserne – frihed og flek-

sibilitet (2018)

Forsøgsprogram for styrkelse af teknologiforståel-

se i folkeskolens obligatoriske undervisning (2018-

2021)

Aftale om bedre veje til uddannelse og job (FGU-re-

form) (2017)

Aftale om praksisfaglig dimension i uddannelsespa-

rathedsvurderingen (2017)

Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret ar-

bejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (2016)

Toårig dimensioneringsaftale om offentlige praktik-

pladser på uddannelserne til social- og sundheds-

hjælper, social- og sundhedsassistent samt pædago-

gisk assistent (2016)

•

Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser (gymna-

siereformen) (2016)

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 7

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Denne statusredegørelse gør primært status i forhold til

de fire klare mål i erhvervsuddannelsesreformen. Den

viser, at det fortsat er en stor udfordring, at for få søger en

erhvervsuddannelse, og at frafaldet er for højt. I 2018 var

der en mindre stigning i søgningen til erhvervsuddannel-

serne direkte fra grundskolen, men der er fortsat et stykke

vej til at nå de politiske målsætninger om, at mindst 25

procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter

9. eller 10. klasse i 2020. Når der ses på både de unge

direkte fra grundskolen og de voksne på erhvervsskolerne,

er der sket et fald efter reformen i antallet af elever, der er

startet på erhvervsuddannelserne. Frafaldet på erhvervs-

uddannelserne er højt, men efter reformen er der sket en

stigning i antallet af elever, der starter på grundforløbet og

efterfølgende kommer i gang med et hovedforløb, og det

ser generelt ud til, at frafaldet på erhvervsuddannelserne

er faldende.

De fleste af de opgørelser, der indgår i statusredegørel-

sen, har ministeriet offentliggjort tidligere.

8 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

2. Hovedresultater for klare mål

I Aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannel-

ser blev der fastsat 4 klare mål for at følge erhvervsuddan-

nelsernes udvikling. Det overordnede mål er, at der skal

blive flere dygtige erhvervsuddannede med kvalifikationer,

der lever op til virksomhedernes behov. Målene skal sætte

en tydelig ramme og retning for de kommende års arbejde

på uddannelsesinstitutionerne. Samtidig skal de være med

til at sikre et veldefineret opfølgningsgrundlag, så både

regeringen og de enkelte uddannelsesinstitutioner bliver

målt på opnåede resultater.

Nationale mål for erhvervsuddannelserne:

Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direk-

te efter 9. eller 10. klasse.

Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så

de bliver så dygtige, de kan.

Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

3.1.

Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel elever

med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere

niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat

af de faglige udvalg – skal øges år for år. Der udarbejdes

en baseline med udgangspunkt i skoleåret 2013/2014.

3.2.

Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opret-

holdes.

4.1.

Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfreds-

hed skal øges frem mod 2020.

Resultatmålene er operationaliseret i udvalgte indikatorer,

som muliggør en samlet opfølgning på nationalt niveau,

samtidig med at de enkelte institutioner kan måle deres re-

sultater i forhold til de fastsatte resultatmål.

2.1.

Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til

mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i

2025.

Resultatmål for erhvervsuddannelserne til hvert af de na-

tionale mål:

1.1.

Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddan-

nelse direkte efter 9. klasse eller 10. klasse i 2020.

Andelen skal op på mindst 30 procent i 2025. Det

skal blandt andet ske ved, at alle elever udfordres i

deres uddannelsesvalg. Det er intentionen, at fle-

re kvalificerede elever starter på og fuldfører en

erhvervsuddannelse. Det er samtidig intentionen

at minimere dobbeltuddannelser ved, at færre

fremover tager mere end én ungdomsuddannelse.

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 9

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Resultatmål for mål 1

Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte

efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30

procent i 2025.

De seneste tal for 2018 viser, at 19,4 procent søgte en er-

hvervsuddannelse som 1. prioritet direkte efter 9. eller 10.

klasse, jf. figur 2.1. Der er dermed fortsat et godt stykke

vej i forhold til indfrielsen af målsætningen om, at mindst

25 procent skal søge en erhvervsuddannelse direkte efter

grundskolen i 2020. Der er siden 2000 sket et markant

fald i søgningen til erhvervsuddannelserne direkte efter

grundskolen frem til i dag. Fra 2017 til 2018 ses dog en

mindre stigning.

Figur 2.1 Søgning til en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, 2000-2018

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Erhvervsuddannelser

Anm.: Opgørelsen inkluderer kun første prioritetstilmeldingerne.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Måltal 2020

Måltal 2025

Blandt de unge, som søger en erhvervsuddannelse som 1.

prioritet, er særligt eux forløbene blevet mere og mere po-

pulære. I perioden 2015 til 2018 steg andelen, der ønsker

en eux med 11 procentpoint fra 21 procent til 32 procent.

Halvdelen søger en uddannelse indenfor området

Teknologi, byggeri og transport

Cirka halvdelen af eleverne, der søgte en erhvervsuddan-

nelse efter 9. eller 10. klasse i 2018, søgte uddannelser

inden for hovedområdet ”Teknologi, byggeri og transport”,

jf. figur 2.2.

10 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Figur 2.2. 9. og 10. klasse-elevers søgning til erhvervsuddannelserne fordelt på hovedområde 2018

60%

51%

50%

40%

30%

19%

20%

12%

10%

17%

Fødevarer,

jordbrug og

oplevelser

Kilde: Undervisningsministeriet

Kontor, handel og

forretningsservice

Omsorg, sundhed

og pædagogik

Teknologi, byggeri

og transport

Der er fortsat stor kønsmæssig forskel på ansøgerne.

Cirka 7 ud af 10 (69 procent) af de 9. og 10. klasse-elever,

der søgte en erhvervsuddannelse i 2018, var drenge. Der

er imidlertid stor forskel mellem hovedområderne. På ho-

vedområdet ”Teknologi, byggeri og transport” stod drenge

for hele 94 procent af ansøgningerne. Omvendt var hele

84 % af ansøgerne til hovedområdet ”Omsorg, sundhed og

pædagogik” piger.

Store kommunale forskelle på søgning til

erhvervsuddannelserne

Der er store kommunale forskelle på antallet af unge, der

søger en erhvervsuddannelse, jf. figur 2.3. I nogle kommu-

ner er søgningen over 30 procent, mens det i andre kom-

muner kun er omkring 5 procent af eleverne, der søger en

erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 11

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Figur 2.3. 9. og 10. klasse-elevernes søgning til erhvervsuddannelserne, fordelt på kommune 2018

Christiansø

Bornholm

Hjørring

Frederikshavn

Læsø

Brønderslev-Dronninglund

Jammerbugt

Hørsholm

Allerød

Rudersdal

Thisted

Aalborg

Vesthimmerland

Morsø

Rebild

Furesø

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

Gladsaxe

Mariagerfjord

Ballerup

Herlev

Skive

Glostrup

Frederiksberg

Albertslund

Rødovre

København

Lemvig

Struer

Holstebro

Randers

Viborg

Norddjurs

Høje Tåstrup

Ishøj

Vallensbæk

Brøndby

Hvidovre

Tårnby

Dragør

Favrskov

Herning

Silkeborg

Skanderborg

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

Horsens

Odder

Århus

Syddjurs

Greve

Gribskov

Halsnæs

Hillerød

Odsherred

Samsø

Frederikssund

Egedal

Helsingør

Fredensborg

Varde

Billund

Vejle

Hedensted

Holbæk

Fredericia

Kalundborg

Nordfyn

Kerteminde

Odense

Slagelse

Assens

Nyborg

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Næstved

Faxe

Sorø

Ringsted

Køge

Stevns

Solrød

Lejre Roskilde

Vejen

Fanø

Esbjerg

Kolding

Middelfart

Haderslev

Tønder

Aabenraa

Sønderborg

Langeland

Vordingborg

Guldborgsund

Ærø

Lolland

Over 25 %

Mellem10% og 25 %

under 10 %

Kilde: Undervisningsministeriet

12 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Resultatmål for Klare mål 2

Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60

procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025*.

Det er fortsat en stor udfordring efter erhvervsuddannel-

sesreformen, at for få af eleverne gennemfører erhvervs-

uddannelserne. 53 procent af de elever, der startede

på en erhvervsuddannelse i 2017, forventes at fuldføre

uddannelsen, jf. figur 2.4. Det er et fald på to procentpoint

i forhold til baselineråret 2012, men en stigning i forhold

til 2014, hvor kun 51 procent forventedes at fuldføre

uddannelsen. Det skal dog bemærkes, at den modelbereg-

nede fuldførelse ikke tager fuldt ud højde for elevernes

adfærd efter reformen, jf. faktaboks 1.

Figur 2.4: Fuldførelsesprocent fordelt på tilgangsår, 2012-2017

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2012

2013

Fulførelsesprocent

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

Anm.: Fuldførelsesprocenten er modelberegnet, jf. faktaboks1.

55%

54%

51%

52%

53%

2014

2015

2020-mål

2016

2025-mål

2017

Den forventede fuldførelsesprocent for 2017-tilgangen

er 55 procent for mænd og 51 procent for kvinder. Blandt

indvandrere og efterkommere

er den forventede fuldfø-

relse højere for kvinder (57 procent for indvandrekvinder

henholdsvis 42 procent for efterkommerkvinder) end for

mænd (48 procent for indvandremænd henholdsvis 35

procent for efterkommermænd). Efterkommere har en la-

vere forventet fuldførelsesprocent (38 procent) end både

elever med dansk herkomst (54 procent) og indvandrere

(53 procent).

Flere af de elever, der starter på grundforløbet

kommer i gang med hovedforløbet

Der ses en positiv udvikling i andelen af elever, der starter

på grundforløbet og kommer i gang med hovedforløbet ef-

ter reformen. Andelen er steget med 10 procentpoint det

første skoleår efter den nye erhvervsuddannelsesreform.

Indvandrere:

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældre-

ne er danske statsborgere eller født i Danmark.

Efterkommere:

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af foræl-

drene er både danske statsborgere og født i Danmark.

* Fuldførelsesprocenten i 2012 er grundet opdatering af data

blevet opjusteret til 55 procent, jf. tabel 2.4.

Blandt de første reformelever med start på grundforløbet

i skoleåret 2015/2016 har 49 procent en uddannelsesaf-

tale eller er i skolepraktik 3 måneder efter afsluttet grund-

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 13

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

forløb, jf. figur 2.5. Til sammenligning var denne andel 39

procent for elevgruppen, der startede på en erhvervsud-

dannelse før reformen i skoleåret 2014/2015.

44 procent af de piger, der startede på en erhvervsud-

dannelse i skoleåret 2015/2016 er kommet i gang med

hovedforløbet, mens andelen var 53 procent for drenge.

Andelen der kommer i gang med hovedforløbet er højere

for elever med dansk herkomst (50 procent) end for

elever med indvandrerbaggrund og efterkommere (hen-

holdsvis 47 og 36 procent).

Figur 2.5: Andelen af elever, der starter på grundforløbet og kommer i gang

med hovedforløbet, 2013/2014-2015/2016

60 %

49 %

50 %

39 %

40 %

38 %

30 %

20 %

10 %

2013/2014

2014/2015

2015/2016

Anm.: Året angiver elevernes starttidspunkt på uddannelsen. Overgang til hovedforløb opgøres tre måneder efter fuldført grund-

forløb. Påbegynder eleven derimod hovedforløbet senere end tre måneder efter fuldført grundforløb, vil eleven tælle som frafaldet i

denne opgørelse. Da eleverne skal have tid til at fuldføre grundforløbet og derefter 3 måneder til at påbegynde hovedforløbet, er der

endnu ikke data for skoleåret 2016/2017.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

Det er særligt de ældre elever på 25 år og derover og de

helt unge under 18 år, der kommer i gang med hovedfor-

løbet, mens andelen er lidt lavere blandt elever i alderen

18-24 år, som det fremgår af figur 2.6.

14 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Figur 2.6: Andelen af elever, der starter på grundforløbet og kommer i gang med hovedforløbet

2015/2016

60 %

50 %

46 %

47 %

52 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Under 18 år

18-19 år

20-24 år

25+ år

Anm.: Året angiver starttidspunktet på uddannelse. Overgang til hovedforløb opgøres tre måneder efter fuldført grundforløb.

Påbegynder eleven derimod hovedforløbet senere end tre måneder efter fuldført grundforløb, vil eleven tælle som frafaldet i denne

opgørelse.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

Faktaboks 1: Om målinger vedrørende fuldførelse og frafald

Forskel mellem måling af fuldførelsesprocent og måling af frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Fuldførelsesprocenten angiver, hvor stor en andel af de elever, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse, som fuldfø-

rer eller forventes at fuldføre uddannelsen.

Fuldførelsesprocenten baserer sig både på allerede kendt adfærd fra eleven, men også på en modelberegning af

elevens forventede fremtidige adfærd. For elever, der startede en erhvervsuddannelses i 2012 eller før, er det under

5 procent af adfærden, der er modelberegnet, mens den modelberegnede andel for elever, der er startet på en er-

hvervsuddannelse i 2015-2017 er mellem 35-86 procent. Det skal bemærkes, at adfærden for elever startet efter re-

formen kun i nogen grad slår igennem i den modelberegnede del af fuldførelsesprocenten for efter-reform-eleverne,

men at modelberegningen også baserer sig på før-reform-elevers adfærd. Fuldførelsesprocenten kan derfor endnu

ikke bruges til at følge endeligt op på fuldførelsen for de elever, der er startet efter erhvervsuddannelsesreformen.

Målingen af frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb viser derimod elevernes faktiske uddannelsesadfærd, dvs.

om de fuldfører grundforløbet og påbegynder hovedforløbet inden for 3 måneder. Dette gælder også for elever, der

er påbegyndt uddannelsen efter erhvervsuddannelsesreformen. Der er indtil videre tal for de første reformelever,

der er startet på grundforløbet i 2015/2016.

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 15

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Resultatmål 3.1 for Klare mål 3

Andelen af de dygtigste elever – målt ved andelen af elever

med den samlede mængde fag, der afsluttes på et højere ni-

veau end det obligatoriske niveau fastsat af de faglige udvalg

– skal øges år for år.

Dette resultatmål måles ved andel elever med fag på høje-

re niveau end det obligatoriske, andel elever med mindst

et fag på ekspertniveau, andel eux elever og andel elever

med talentspor, som gennemgås nedenfor.

Flere elever vælger eux

Cirka 10 procent af de elever, der startede på en erhvervs-

uddannelse i 2017/2018, valgte at tage uddannelsen

som en eux, jf. figur 2.7. Det er en stigning på cirka otte

procentpoint i forhold til 2014/2015.

Også flere uddannelser tilbydes som eux. I dag tilbydes 45

erhvervsuddannelser som eux, hvilket er en stigning på 5

siden erhvervsuddannelsesreformens indførelse. Den sto-

re ændring i antal elever med eux skyldes primært, at de

store uddannelser som social- og sundhedsuddannelserne

(SOSU) og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)

er begyndt at tilbyde eux.

Det er i høj grad de unge, der vælger eux. I 2017/2018

udgjorde gruppen under 18 år således 63 procent af den

samlede eux-tilgang.

Figur 2.7: Andel elever med eux fordelt på aldersgrupper, tilgang 2014/2015-2017/2018

30%

27% 27%

25%

21%

20%

15%

10%

4% 4%

11%

10% 10%

Under 18 år

2014/2015

18-24 år

2015/2016

25 år og derover

2016/2017

2017/2018

I alt

Anm.: Opgørelsen dækker førstetilgang til grundforløbets første og anden del og hovedforløbet.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

Stigningen i antallet af eux-elever er sket på tværs af køn og

herkomst. Der er flere mænd end kvinder, der vælger eux og

særligt i 2017/2018 er der stor forskel. Blandt mænd valgte

18 procent en eux, mens det tilsvarende var tilfældet for 9

procent af kvinderne. I 2016/2017 var det 10 procent af

mændene og 9 procent af kvinderne.

I 2017/2018 var der en større andel efterkommere (14 pro-

cent), der valgte en eux sammenlignet med både elever med

dansk herkomst (10 procent) og indvandrere (5 procent).

16 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Flere elever følger talentspor

Cirka seks procent af de elever, der startede på et hoved-

forløb i 2017/2018 fulgte et talentspor, jf. figur 2.8. Det er

en stigning på tre procentpoint i forhold til 2015/2016.

Figur 2.8: Andel elever, der følger talentspor ved tilgang til hovedforløbet, 2015/2016-2017/2018

2015/16

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus

2016/17

2017/2018

Cirka 9 procent af kvinderne og tre procent af mændene

på erhvervsuddannelsernes hovedforløb fulgte et talent-

spor i 2017/2018. Kønsforskellen hænger tæt sammen

med muligheden for at læse et talentspor. Der er oprettet

mange talentspor på hovedområdet ”omsorg, sundhed og

pædagogik”, som er domineret af kvindelige elever.

Andelen af elever med fag på højere niveau

end det obligatoriske og særligt med fag på

ekspertniveau stiger

Omkring 9 procent af de elever, der færdiggjorde grund-

forløbet i 2017, havde mindst et fag på højere niveau end

det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg. Det er en

stigning på ca. 3 procentpoint i forhold til 2015, jf. figur 2.9.

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 17

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Figur 2.9: Elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske

fastsat af de faglige udvalg, 2015-2017

10%

2015

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

2016

2017

Cirka 18 procent af de elever, der fuldførte en erhvervs-

uddannelse i 2017, havde mindst et fag på ekspertniveau,

jf. figur 2.10. Det er en stigning på 9 procentpoint i forhold

til 2015.

Figur 2.10: Andel elever med mindst et fag på ekspertniveau, 2014-2017

20%

18%

16%

14%

12%

10%

2014

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

18%

11%

2015

2016

2017

Blandt kvinderne var det 12 procent, der tog mindst et fag

på ekspertniveau, mens det blandt mændene var 7 procent.

18 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Resultatmål 3.2 for Klare mål 3

Den høje beskæftigelsesandel for nyuddannede skal opret-

holdes..

75 procent af de nyuddannede i 2016 var i beskæftigelse

inden for et år efter, at de blev færdige med uddannelsen.

Det er en lidt større andel end de tidligere år, hvor andelen

var 70-73 procent. Det er vigtigt at bemærke, at største-

delen af de nyuddannede i 2016 ikke har været omfattet

af reformen.

Figur 2.11: Beskæftigelsesfrekvens ét år efter fuldført uddannelse fordelt på året for fuldførelse, 2013-2016

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2013

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

70%

72%

73%

75%

2014

2015

2016

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 19

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Resultatmål for Klare mål 4

Elevernes trivsel og aftagervirksomhedens tilfredshed skal

øges frem mod 2020.

Erhvervsuddannelseseleverne har en høj trivsel

Eleverne har generelt en høj trivsel på erhvervsuddan-

nelserne. Året 2017 er tredje år, hvor Undervisningsmi-

nisteriet gennemfører en national trivselsmåling blandt

eleverne. Resultaterne viser, at der ikke er sket de store

forskydninger i trivslen blandt eleverne fra 2016 til 2017.

Indikatoren for velbefindende har den højeste andel af

meget positive svar, og hele 66 procent af eleverne har

en gennemsnitsværdi på over 4,0 på en skala fra 1-5, jf.

figur 4.1. Omvendt har indikatoren for fysiske rammer den

mindste andel af meget positive svar; her har 36 procent

af eleverne en gennemsnitsværdi over 4,0 på skalaen. På

de resterende indikatorer har mellem 48 og 62 procent af

eleverne et gennemsnit over 4.

Figur 2.12: Fordelingen af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, 2015 - 2017

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017

Egen indsats og

motivation

Mellem 1 og 2

Læringsmiljø

Velbeﬁndende

Fysiske rammer

Egne evner

Praktik

Mellem 2,01 og 3

Mellem 3,01 og 4

Mellem 4,01 og 5

Anm.: Indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige tilfredshed.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

Virksomhederne er meget tilfredse med eleverne

I 2017 blev den anden virksomhedstilfredshedsundersø-

gelse gennemført

. Resultaterne viser, at virksomhederne

generelt har en høj tilfredshed og at der ikke er sket store

forskydninger i virksomhedernes vurdering fra 2016 til

2017. På en skala fra 1-10 placerer virksomhederne sig i

gennemsnit på 7,5. Virksomhederne vurderer oplevelsen

af eleverne bedre end samarbejdet med erhvervsuddan-

nelsen (gennemsnit 8,1 henholdsvis 7,2).

2 Der er kommet svar fra 77 erhvervsskoler, hvilket svarer til

næsten alle landets erhvervsskoler med praktikelever. Besvarel-

serne dækker 9.307 samarbejder. I hele 2017 vurderes der ca. at

have været 43.000 samarbejdsrelationer, hvilket betyder, at ca.

22 procent har besvaret spørgeskemaet.

20 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Figur 2.13: Virksomhedernes oplevelse af eleverne og samarbejdet med skolen, 2016 og 2017

Virksomhedernes

oplevelse af

eleverne

2017

4% 9%

32%

55%

2016

3% 9%

33%

54%

Virksomhedens

oplevelse af

samarbejdet med

skolen

2017

17%

39%

37%

2016

17%

39%

37%

Mellem 1 og 4

20%

Mellem 4,01 og 6

40%

60%

80%

Mellem 8,01 og 10

100%

Mellem 6,01 og 8

Anm.: Indikatorerne går fra 1-10, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige tilfredshed og 10 udtrykker den bedst mulige tilfredshed.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 21

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

22 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

3 Resultater på øvrige data

(ikke en del af klare mål)

Tilgangen til erhvervsuddannelserne er fortsat

den største udfordring for erhvervsuddannelserne

De elever, der starter på en erhvervsuddannelse direkte

efter 9. eller 10. klasse udgør kun 27 procent af den sam-

lede tilgang til erhvervsuddannelserne. Det er imidlertid i

lige så høj grad en udfordring at få flere voksne elever til at

begynde på en erhvervsuddannelse. Det gælder både de

18-24-årige og de voksne på 25 år og derover.

Den samlede tilgang (som både gælder de unge direkte fra

grundskolen og de ældre elever) er faldet fra cirka 62.100

elever før reformen til cirka 50.400 elever efter reformen

svarende til et fald på 19 procent, jf. figur 3.1 Det store fald

ved reformstart vurderes i vid udstrækning at skyldes ind-

førelsen af adgangskravet.

Figur 3.1: Tilgangen til erhvervsuddannelserne fordelt på elevtype, 2013/2014 – 2016/2017

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2013/2014

2014/2015

Unge 18-24 år

2015/2016

Voksne elever 25 + år

2016/2017

21.500

21.100

15.900

16.600

25.900

25.500

20.100

20.300

14.700

15.000

12.700

13.500

Grundskoleelever

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

Praktikpladsområdet

Praktikpladsafhængigt-AUB

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i august

2016 en trepartsaftale (Trepart II) om tilstrækkelig og

kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser. Aftalen inde-

holder bl.a. en fælles målsætning om, at arbejdsgiverne

årligt opretter flere praktikpladser med henblik på, at

flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddan-

nelse. De ekstra praktikpladser skal realiseres gennem

en række initiativer, herunder styrkede økonomiske

incitamenter til at oprette praktikpladser, dimensionering

af uddannelser og udpegning af fordelsuddannelser, hvor

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 23

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

eleverne har større sikkerhed for en praktikplads mv. Det

nye praktikpladsafhængige AUB er blevet implementeret

per 1. januar 2018.

Trepartsaftalen indeholder en målsætning om, at der årligt

skal skabes flere praktikpladser - mindst 8-10.000 flere

praktikpladser end i dag. Dette tal opgøres med udgangs-

punkt i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i 2016

eksklusivt social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og

den pædagogiske assistentuddannelse(PAU). I figur 3.2

fremgår udviklingen i antallet af indgåede uddannelsesaf-

taler i perioden 2013-2017.

Trepartsaftalen satte ikke kun fokus på, at antallet af

uddannelsesaftaler skal øges. I forbindelse med aftalen

blev der også lagt begrænsninger på virksomhedsforlagt

praktikuddannelse (VFP), delaftaler og korte uddannel-

sesaftaler. VFP kan nu højst vare 3 uger i den samme virk-

somhed, og 6 uger af elevens samlede praktikuddannelse.

Delaftaler kan kun indgås og gennemføres én gang for den

enkelte elev i samme virksomhed. Korte uddannelsesafta-

ler kan kun indgås op til to gange mellem den enkelte elev

og samme virksomhed med undtagelsesvis mulighed for

3. gangs dispensation. De ændrede regler trådte i kraft 1.

januar 2018 og er derfor ikke afspejlet i figuren neden for.

Figur 3.2 Indgåede aftaler 2013-2017 eksklusiv SOSU og PAU fordelt på type, procent.

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2013

Ordinær

Restaftale efter skolepraktik

Mesterlære

2014

2015

2016

Restaftale efter aftale

Kort aftale

Kombinationsaftale

2017

30.100

32.100

29.600

34.200

34.600

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

kilde: Undervisningsministeriets datavarehus (praktikpladsstatistikken)

Andelen af de korte uddannelsesaftaler er steget fra 10

procent i 2013 til 17 procent i 2017.

Særligt om SOSU og PAU

Som det fremgår af tabel 2 er der sket et fald i antallet af

indgåede uddannelsesaftaler på social- og sundhedsuddan-

nelserne. Faldet skal bl.a. ses i sammenhæng med indførel-

sen af adgangskravet til erhvervsuddannelserne i forbin-

delse med erhvervsuddannelsesreformen samt omlægning

af social- og sundhedsuddannelsen til to selvstændige

uddannelser pr. 1. januar 2017. Før denne omlægning var

uddannelsen en trindelt uddannelse, og social- og sund-

hedsassistentelever fuldførte først trin 1 til social- og sund-

hedshjælper, før de gik videre på trin 2 og indgik dermed en

uddannelsesaftale på begge trin.

24 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Tabel 3.1 Indgåede uddannelsesaftaler, 2014-2017

2010

Social- og sund-

hedsassistent

Social- og sund-

hedshjælper

Social- og sund-

hedsuddannelsen

Samlet

13.736

13.200

12.298

12.617

12.600

10.376

8.074

6.487

13.736

13.200

12.298

12.617

12.600

10.376

7.463

195

431

1.627

2011

2012

2013

2014

2015

2016

180

2017

4.665

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus (praktikpladsstatistikken).

Af figur 3.3 ses det dog, at trods faldet i antallet af

indgåede aftaler på social- og sundhedsuddannelserne,

flugter antallet af indgåede aftaler på assistentuddannel-

sen nogenlunde med dimensioneringen, mens antallet af

indgående aftaler på hjælperuddannelsen ligger cirka 500

under den indgående dimensioneringsaftale.

Figur 3.3: Dimensionering og indgåede aftaler i på SOSU og PAU i 2017

6.000

5.000

1.352

300

4.000

3.000

4.700

2.000

3.440

1.000

1.679

2.200

1.201

700

Social- og

sundhedsassistent

Social- og

sundhedshjælper

Pædagogisk

assistent

Indgåede aftaler i kommuner

Dimensioneringsaftale

Indgåede aftaler i regioner

Frivillig del af dimensioneringsaftale

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus (praktikpladsstatistikken) samt dimensioneringsaftalen for 2017

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 • 25

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

Fordelsuddannelser

Fordelsuddannelser er uddannelser inden for fag, hvor

det forventes, at der fremadrettet kommer til at mangle

faglærte. Fordelsuddannelserne er derfor et attraktivt

førstevalg for unge og voksne, som ønsker en erhvervs-

uddannelse. Arbejdsgivere, der tegner uddannelsesaf-

taler med elever på fordelsuddannelserne, kan opnå en

ekstra økonomisk bonus. Forudsætningen for udbe-

taling af bonus er, at arbejdsgiverne har levet op den

kollektive forpligtelse i trepartsaftalen om at oprette

praktikpladser på den givne uddannelse til minimum ni

ud af ti af de elever, der har gennemført 2. del af grund-

forløbet på fordelsuddannelserne. Initiativet trådte i

kraft fra 2017.

I 2017 var der i alt 33 fordelsuddannelser. I 2018 er der

udpeget 36 uddannelser som fordelsuddannelser. Det

er de samme 33 erhvervsuddannelser, der er udpeget

med tilføjelse af grafisk tekniker-, togklargørings- og

kranføreruddannelsen.

Hvorvidt de udnævnte fordelsuddannelser lever op til at

udløse fordelsbonus opgøres først medio i det efterføl-

gende år. Opgørelsen medio 2018 viste, at 20 af de 33

fordelsuddannelser i 2017 levede op til kriterierne for

udbetaling af fordelsbonus til virksomhederne.

Tabel 3.2 viser udviklingen i tilgangen til fordelsuddan-

nelserne i 2017 og 2018 sammenlignet med tilgangen til

de samme uddannelser i 2016, hvor de ikke var udnævnt

til fordelsuddannelser. Det ses, at tilgangen til fordelsud-

dannelserne i 2017 var 2 pct. højere end tilgangen til de

samme uddannelser i 2016 i årets otte første måneder.

Fra 2016 til 2018 er tilgangen til erhvervsuddannelserne i

perioden januar-august faldet med 14 pct., mens tilgangen

til 2018-fordelsuddannelserne samtidig kun er faldet med

10 pct.

Tabel 3.2 Tilgang til uddannelser, der er fordelsuddannelser i hhv. 2017 og 2018

Tilgang

januar-august

2016

Uddannelser, der i 2017 er

fordelsuddannelser

Uddannelser, der i 2018 er

fordelsuddannelser

Tilgang alle

erhvervsuddannelser

35.756

33.255

30.778

-7 %

-14 %

10.912

9.862

- 10 %

10.843

11.043

Tilgang janu-

ar-august 2017

2012 Tilgang

januar-august

2018

Udvikling fra

2016-2017

(pct.)

Udvikling fra

2016-2018

(pct.)

Anm. Tabellen medtager kun den direkte tilgang til grundforløbets anden del, og således inkluderes ikke grundskoleelever, som

forinden har været på grundforløbets første del.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

26 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

4 Økonomi

omstilling, har et tilfredsstillende økonomisk grundlag for

institutionsdriften. Det bemærkes dog, at der er store

udsving skolerne imellem, og at der løbende følges op på

skolernes økonomi, herunder en risikovurdering af den

enkelte skoles økonomi i tilknytning til den årlige regn-

skabsaflæggelse.

Udviklingen i årselev/lærerårsværk ratio

Udviklingen antallet af elever per lærer har siden 2014

Det er ligeledes positivt, at erhvervsskolernes soliditets-

grad, der angiver, hvor robuste skolerne er over for tab,

er 38,9 procent i 2017, hvilket er 2,6 procentpoint højere

i forhold til 2014. Den høje soliditetsgrad skyldes den rela-

tivt højere egenkapital i forhold til aktiver.

Den fortsat positive overskudsgrad og stigende soliditets-

grad vidner om, at erhvervsskolerne, trods den markante

været faldende, men steg i 2017. I 2014 var der 8,2

årselever per lærerårsværk på erhvervsuddannelserne

fordelt på både grundforløb og hovedforløb. Frem mod

2016 faldt ratioen til 7,0 årselever per lærerårsværk,

mens ratioen i 2017 steg til 7,4 årselever på erhvervsud-

dannelserne pr. erhvervsuddannelseslærer, jf. tabel 3.

Skolernes økonomi (overskudsgrad og soliditet)

Erhvervsskolerne har været igennem en markant omstil-

lingsproces, og det er positivt, at skolerne i 2017 har en

positiv overskudsgrad på 0,7 og i perioden 2015-2017 har

haft en gennemsnitlig overskudsgrad på 0,9, svarende til

370 mio.kr. før ekstraordinære poster. Overskudsgraden i

2017 ligger 1,9 procentpoint lavere end overskudsgraden

i 2014 inden erhvervsuddannelsesreformen.

Tabel 4.1: Udvikling i årselever/lærerårsværk fra 2014-2017

2014

Årselever/lærerårsværk

Kilde: RF17 og Isola.

8,2

2015

7,7

2016

7,0

2017

7,4

Udviklingen i ratioen er styret af dels faldende årselever,

dels færre lærerårsværk på erhvervsskolerne. Således

har skolerne siden august 2015, hvor erhvervsuddannel-

sesreformen blev implementeret, haft et fald i antallet af

lærerårsværk hvert år sammenlignet året før. Fra 2016 til

2017 faldt antallet af erhvervsuddannelseslærere fortsat

betydeligt, mens antallet af elever på erhvervsuddan-

nelserne var nogenlunde stabilt, hvilket betød stigende

årselever pr. erhvervsuddannelseslærerårsværk ratio.

Det bemærkes, at ratioerne er forbundet med usikker-

hed. Kilden til ratioerne er finansloven for årseleverne

og Isola for lærerårsværk. I Isola er det kun muligt at lave

kvartalstræk på antallet af lærerårsværk. Det betyder,

at udtrækket bliver et øjebliksbillede af lærerårsværk på

erhvervsskolerne, når udtrækket laves.

28 • Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen - skoleårene 2016/2017 og 2017/2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 61: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen, fra undervisningsministeren