Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 55
Offentligt
2013149_0001.png
Notat
Modtager(e)
> Folketingets Europaudvalg
Grund og Nærhedsnotat
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bestemmelser for
videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for pro-
grammet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongerige Storbritanni-
en og Nordirlands ("Det Forenede Kongerige") udtræden af Den Europæiske
Union
KOM (2019) 65
31. januar 2019
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM (2019) 65 af 30. januar 2019 fremlagt forslag til
forordning om videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden
for programmet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirlands (Storbritanniens) udtræden af Den Europæiske
Union.
Forslaget til forordning skal indføre nødforanstaltninger, således at igangværende
læringsmobilitetsaktiviteter på uddannelses- og ungdomsområdet inden for
rammerne af Erasmus+, som involverer Storbritannien, vil kunne fortsætte i op til
12 måneder, såfremt Storbritannien udtræder af den Europæiske Union uden en
udtrædelsesaftale.
En vedtagelse af forslaget vil som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forslaget skal ses i sammenhæng med
forordningen for foranstaltninger vedrørende gennemførelsen og finansierings af
Unionens almindelige budget for 2019 i forbindelse med Storbritanniens udtræden
af Unionen. Forordningen om læringsmobilitet etablerer dog en undtagelse, der
gør finansieringen aflæringsmobilitetsaktiviteter muligt uafhængig af vedtagelsen
af forordningen om gennemførelse af budgettet.
En manglende videreførelse af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter vil have
uhensigtsmæssige konsekvenser for danske studerende og elever på udveks-
lingsophold i Storbritannien og for britiske studerende og elever i Danmark, hvorfor
regeringen kan støtte vedtagelsen af forordningen.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2019) 65 af 30. januar 2019 fremlagt forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bestemmelser for videreførelsen af
igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i
forbindelse med Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union.
Den 29. marts 2017 meddelte Storbritannien sin beslutning om at udtræde af
Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Det betyder,
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/3
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Samlenotat og grund- og nærhedsnotat for Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, fra undervisningsministeren
2013149_0002.png
at Unionens primære og afledte ret ophører med at finde anvendelse for
Storbritannien fra den 30. marts 2019 ("udtrædelsesdatoen"), såfremt
udtrædelsesaftalen ikke ratificeres. Storbritannien vil derefter blive et tredjeland.
På tidspunktet for Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union vil der
være næsten 14.000 EU-27 studerende og elever i Storbritannien og ca. 7.000
britiske studerende og elever i EU-27 under programmet Erasmus+.
Hvis udtrædelsesaftalen ikke ratificeres, vil nuværende deltagere i Erasmus+ fra
EU-27 og fra Storbritannien skulle afbryde deres læringsmobilitetsaktiviteter.
Mange studerende vil miste deres merit og risikere forsinkelse i deres studier.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at indføre nødforanstaltninger for at undgå forstyrrelser i
læringsmobilitetsaktiviteter, som involverer Storbritannien på tidspunktet for dets
udtræden af Den Europæiske Union. Disse foranstaltninger vil finde anvendelse i
forhold til igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for rammerne af
Erasmus+, der er påbegyndt før den dag, hvor traktaterne ophører med at finde
anvendelse på og i Storbritannien, medmindre en udtrædelsesaftale med
Storbritannien er trådt i kraft på denne dato.
Forordningen fastsætter bestemmelser for videreførelsen af
læringsmobilitetsaktiviteter, der omhandler den enkeltes læringsmobilitet på
uddannelses- og ungdomsområdet. Læringsmobilitetsaktiviteterne har en varighed
på maksimalt 12 måneder. Dette omfatter tværnational mobilitet for studerende på
videregående uddannelser, elever i erhvervsuddannelser og unge,
der deltager i ikke-formelle aktiviteter. Mobiliteten omfatter også studier,
praktikophold eller deltagelse i ungdomsaktiviteter samt tværnational mobilitet for
personale.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at forslaget har til formål at sikre den delvise videreførelse
af programmet Erasmus+, der reguleres ved forordning (EU) nr. 1288/2013, som
ændret ved forordning (EU) 1475/2018. Programmets overensstemmelse med
nærhedsprincippet blev vurderet på tidspunktet for vedtagelsen af sidstnævnte.
6. Gældende dansk ret
Der er ikke dansk lovgivning på området.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/3
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Samlenotat og grund- og nærhedsnotat for Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, fra undervisningsministeren
2013149_0003.png
Økonomiske konsekvenser
Målet med forslaget er at videreføre igangværende læringsmobilitetsaktiviteter
inden for rammerne af Erasmus+, inden for de allokerede budgetter En vedtagelse
af forslaget vil som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle konsekvenser, da
forslaget skal ses i sammenhæng med forordningen for foranstaltninger
vedrørende gennemførelsen og finansierings af Unionens almindelige budget for
2019 i forbindelse med Storbritanniens udtræden af Unionen, som etablere en
juridisk ramme for Storbritanniens fortsatte deltagelse i og finansiering af EU’s
budget i et no deal scenarie. I tilfælde af at denne forordning ikke vedtages,
etablerer forslaget til forordning om læringsmobilitet en undtagelse, der betyder at
de ca. 14.000 EU-27 studerende og elever i Storbritannien og ca. 7.000 britiske
studerende og elever i EU-27 under programmet Erasmus+ vil kunne færddigøre
deres studieophold. De nøjagtige udgifter herved kendes ikke. Danmark
finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget er sendt til høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom.
Høringsfristen er fastsat til den 6. februar 2019. Der vil blive fremsendt et supple-
rende notat med resultatet af høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være generel opbakning til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er generelt regeringens holdning, at Storbritannien er forpligtiget til at medfi-
nansiere EU-budgettet og de forpligtelser Storbritannien i den forbindelse har på-
taget sig, også i et no deal scenarie. Regeringen lægger derfor vægt på, at for-
slaget ses i sammenhæng med forordningen for foranstaltninger vedrørende
gennemførelsen og finansierings af Unionens almindelige budget for 2019 i
forbindelse med Storbritanniens udtræden af Unionen.
En manglende videreførelse af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for
Erasmus+ i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU kan dog have uhen-
sigtsmæssige konsekvenser for studerende og elever på udvekslingsophold i
Storbritannien og for britiske studerende og elever i EU, hvorfor regeringen støtter
en vedtagelse af forordningen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/3