UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Faktaark:

Initiativer i aftalen

’Folkets

skole: Faglighed, dannelse og frihed

–

justeringer af

folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole’

Skoleugens længde

Med folkeskoleaftalen får skoler større frihed til at tilrettelægge elevernes undervisning efter deres

lokale behov. Ændringerne er:

Skoleugen for elever i børnehaveklassen til og med 3. klasse bliver kortet med 2 ¼ klokketimer

per uge inklusiv pauser. Det gøres ved, at det samlede undervisningstimetal i indskolingen bliver

sat ned med 90 klokketimer per år per klassetrin.

Fra 4.-9. klasse kan skoler og kommuner lokalt vælge at gøre skoleugen op til to klokketimer

kortere ved at skære tilsvarende i den understøttende undervisning. Frigjorte ressourcer fra den

kortere skoleuge kan bruges til to-voksenundervisning, undervisning tilpasset elevernes

forskellige faglige udvikling inden for det enkelte klassetrin, særlige talentforløb og turboforløb

for fagligt dygtige eller fagligt svage elever, pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole

eller bevægelse.

Brugen af paragraf 16 b begrænses, så den fremover kun kan benyttes i indskolingen

(børnehaveklasse til og med 3. klasse) og på mellemtrinnet og i udskolingen i specialklasser og -

skoler. Det vil - som i dag - kræve særlige faglige og pædagogiske begrundelser, som

kommunalbestyrelsen skal godkende, og godkendelsen kan fortsat kun gives for konkrete

klasser.

Derudover er der mulighed for at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5

klokketimer ugentligt på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelse typisk foregår, det vil

sige enten i 7. eller 8. klasse, for at gøre plads til konfirmationsforberedelse. Det svarer til, at det

forsøg, som 550 skoler har deltaget i, bliver permanent. Hvis skolerne bruger den mulighed,

skal kommuner og skoler sikre, at der er minimum 2,2 klokketimers understøttende

undervisning eksklusive pauser i 8. klasse. De elever, der ikke går til konfirmationsforberedelse,

vil få et frivilligt tilbud om undervisning i det tidsrum, hvor der afholdes

konfirmationsforberedelse.

Øget faglighed og kvalitet

Aftalepartierne ønsker at styrke udvalgte fag og øge kvaliteten i den understøttende undervisning. Det

sker med følgende initiativer:

I alt bliver der tilført 90 ekstra fagtimer (klokketimer) i sprog (tysk/fransk), billedkunst og

historie på udvalgte klassetrin fra skoleåret 2020/21. Timerne går fra den understøttende

undervisning.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole

Der indføres særskilte vejledende timetal for madkundskab og håndværk og design, ligesom det

præciseres på hvilke klassetrin, undervisningen skal foregå.

For at sikre, at elever på alle klassetrin mødes af en varieret skoledag med den rette balance

mellem almindelige fagtimer og understøttende undervisning, flyttes 30 klokketimers idræt årligt

fra mellemtrin til udskolingen for at gøre plads til mere understøttende undervisning på

mellemtrinnet. Flere idrætstimer i udskoling understøtter samtidig bevægelse i udskolingen,

hvor følgeforskning viser, at det kan være udfordrende at integrere bevægelse meningsfyldt i

fagene, ligesom det klæder elever bedre på til at gå til prøve i idræt i 9.klasse. Der flyttes også 30

klokketimer årligt fra dansk i 3. klasse til 2. klasse for at gøre plads til mere understøttende

undervisning i 3. klasse.

En treårig læseindsats vil blive sat i gang fra 2019. Den skal reducere antallet af svage læsere ved

at øge læselysten og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele

skoleforløbet. Til indsatsen er der sat i alt ti millioner kroner af.

Med aftalen følger ekstra 190 millioner kroner årligt til kommunerne fra 2020 og frem.

Kommunerne får altså flere midler til at drive folkeskolerne. Aftalepartierne understreger i

aftalen, at det er deres klare forventning, at midlerne går til flere lærere- og pædagogkræfter med

henblik på at løfte den understøttende undervisning.

Med flere lærere og pædagoger kan folkeskolerne løfte kvaliteten i den understøttende

undervisning

–

for eksempel ved færre elever per underviser, to-voksenundervisning,

holddannelse og undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling inden for de

enkelte klassetrin. Det kan også være til øget tid til planlægning af og opfølgning på den

understøttende undervisning,.

For at få færre vikartimer og flere kvalificerede vikarer i folkeskolen bliver der sat en

undersøgelse i gang af, hvorfor skolerne bruger vikarer i det omfang, de gør, og hvordan de

registrerer vikarbrugen. Derudover opfordres skoler til at offentliggøre deres vikarforbrug på

skolens hjemmeside.

For at give flere skoler og kommuner bedre mulighed for at arbejde konstruktivt med at nå

målet om, at 95 procent af timerne i folkeskolen bliver varetaget af lærere, der har

undervisningskompetence eller tilsvarende til at undervise i det pågældende fag, bliver fristen

for målsætningen udskudt fra 2020 til 2025.

I samarbejde med DLF, KL, Skolelederforeningen, BUPL og folkeskolens øvrige parter skal

Undervisningsministeriet finde og udbrede gode eksempler på, hvordan den varierede skoledag

kan fungere godt. Lærere, pædagoger og skoler vil modtage vejledning med anbefalinger til

organisering, tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningsmetoder og indholdsvalg.

De faglige bindinger i de tværgående temaer it og medier samt innovation og entreprenørskab

skal reduceres. Derfor vil der blive sat en kortlægning i gang, der undersøger, hvordan de faglige

bindinger for it og medier samt innovation og entreprenørskab kan reduceres, for eksempel ved

at temaerne målrettes færre af folkeskolens fag. Efter en færdig kortlægning vil der blive taget

endelig beslutning i folkeskoleforligskredsen om konkrete ændringer.

Kanonlisterne i dansk og historie skal undersøges for at blive klogere på lærernes brug af

listerne og behovet for at opdatere eller udvide i indholdet.

Rigsfællesskabet skal være en obligatorisk del af folkeskolens undervisning. Det sker ved at

tilføje Rigsfællesskabet til den eksisterende historiekanon. En ekspertgruppe skal nedsættes for

at vurdere, hvilke begivenheder eller nedslag der kan indgå som kanonpunkt for

Rigsfællesskabet.

Skolebestyrelser

To initiativer i folkeskoleaftalen er rettet mod skolebestyrelser for at give dem mere indflydelse og gøre

det mere attraktivt at stille op som forældrerepræsentant. Initiativerne lyder:

Ved beslutningen om, hvem der skal ansættes som ny skoleleder, skal der deltage mindst en

repræsentant fra skolebestyrelsen, for eksempel som medlem af ansættelsesudvalget.

For at gøre det mere attraktivt at stille op som forældrerepræsentant til skolebestyrelsen vil det

blive muligt lokalt at beslutte, at valgperioden for forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen

bliver sat ned fra fire til to år.

Øget frihed og lokal fleksibilitet

Elevplanen i folkeskolen skal forenkles og de eksisterende planer i udskolingen så vidt muligt

integreres, så krav om registreringer i planerne tager mindre tid fra lærere og pædagogers

kerneopgave i skolen. Udformningen af en forenklet elevplan skal ske i et tæt og åbent

samarbejde med dem, der bruger elevplanen til dagligt. Derfor vil der blive nedsat en

rådgivningsgruppe, som vil komme med bud på, hvordan det sker bedst til gavn for det

pædagogiske personale og eleverne.

Det skal være lettere for lærere at følge elevernes faglige udvikling. Evalueringen af de nationale

test i folkeskolen er allerede godt i gang. Når evalueringen er klar, vil partierne bag aftalen følge

op for at se, om der er behov for at justere de nationale test.

For at sikre og støtte op om den didaktiske frihed for lærere og pædagoger til at gennemføre

undervisning af høj kvalitet i folkeskolen, bakker folkeskoleaftalen op om en række allerede

igangsatte initiativer. Det gælder for eksempel lempelse af Fælles Mål, forsøg med

teknologiforståelse, naturvidenskabsstrategien

–

herunder den naturvidenskabelige ABC

–

styrkelse af de praktiske-musiske fag, oprettelse af et nationalt sprogcenter og styrkelse af

sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Økonomi

Aftalepartierne ønsker dels at styrke den understøttende undervisning, dels at sikre, at der er midler til

den øgede aktivitet i fritidstilbud, når de yngste elevers skoleuge bliver kortere. Derfor:

Med aftalen tilføres 79 millioner kroner i 2019 og 190 millioner kroner fra 2020 og frem.

Pengene skal gå til at øge kvaliteten i den understøttende undervisning.

Den kortere skoleuge i indskolingen vil frigive en del midler. Af dem går 188 millioner kroner

til øget aktivitet i fritidstilbud, 59 millioner kroner går til flere fagtimer fra skoleåret 2020/2021,

og 59 millioner går til at styrke den understøttende undervisning.

I alt styrkes den understøttende undervisning således med 128 millioner kroner i 2019, 283

millioner kroner i 2020 og 249 millioner kroner fra 2021 og frem, når de ekstra 79 millioner

kroner i 2019 og 190 millioner kroner fra 2020 og frem tælles med.

Den udvidede mulighed for at gøre skoleugen kortere på mellemtrinnet, i udskolingen vil

potentielt kunne frigive op til 350 millioner kroner årligt, hvis alle skoler benytter

konverteringsmuligheden fuldt ud. Herfra vil der dog skulle fratrækkes omkostninger til det

frivillige tilbud til de, som ikke går til konfirmationsforberedelse. Aftalepartierne forventer, at

midlerne bruges på at øge kvalitet i den understøttende undervisning.