Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 48
Offentligt
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Folkets skole:
Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en
mere åben og fleksibel folkeskole
30. januar 2019
Regeringen har den 30. januar 2019 indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justeringer af folkesko-
len.
Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Med folkeskolereformen ønskede
aftalepartierne at sikre et fagligt løft af folkeskolen. Målene med reformen var at
sikre, at alle elever i folkeskolen trives og udfordres, så de bliver dygtige, at betyd-
ningen af elevernes sociale baggrund for de faglige resultater mindskes, og at tilli-
den til og trivslen i folkeskolen styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden
og praksis.
For at nå disse mål blev der med reformen indført en længere og mere varieret
skoledag med flere fagtimer og tid til understøttende undervisning, nye krav om
samarbejde med omverdenen gennem åben skole, bevægelse, lektiehjælp og faglig
fordybelse, et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere samt en række
regelforenklinger.
Aftalepartierne anerkender, at kommuner, skoleledere, lærere, pædagoger og andre
har leveret en stor indsats med at implementere folkeskolereformen.
Men aftalepartierne er samtidigt enige om, at der er behov for løbende at tilpasse
folkeskolen og justere reformen der, hvor det er nødvendigt for at skabe en endnu
bedre folkeskole og optimale rammer for både den gode undervisning og det gode
børneliv med høj faglighed og trivsel. Aftalepartierne ønsker, at folkeskolen følger
med tiden og ønsker derfor at lytte til eleverne, forældrene, de professionelle på
skolerne og kommunerne. Det er deres skole, og derfor skal forandringerne give
mening for netop dem.
Folkeskolereformen følges gennem et omfattende følgeforskningsprogram. Efter
fire et halvt år viser følgeforskningen, at langt de fleste elever trives, og at elever
og forældre er glade for den danske folkeskole. Statusredegørelsen for 2017/2018
viser imidlertid også, at der ikke har været markant fremgang i elevernes faglige
niveau, hvorfor vi endnu ikke er i mål i forhold til at nå reformens målsætninger.
Derfor ønsker aftalepartierne at foretage nogle justeringer med henblik på at sikre
bedre vilkår for både faglighed, variation i skoledagen, bevægelse, åben skole samt
lektiehjælp og faglig fordybelse.
Mange skoler er i fuld gang med at finde formen på understøttende undervisning
og den varierede skoledag. Både lærere og pædagoger oplever i højere grad end