Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 45
Offentligt
2003842_0001.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Samlet rapport
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0003.png
INDHOLD
Evalueringen af 7-trins-skalaen
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Resumé
Baggrund
Formål med evalueringen
Hovedresultater
Datagrundlag
Læsevejledning
5
5
8
8
22
24
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
Udvikling i karaktergivning
Baggrund og undersøgelsesspørgsmål
Grundskoleområdet følger overordnet den forventede fordeling
De gymnasiale uddannelser følger overordnet den forventede fordeling
Det videregående uddannelsesområde følger ikke den forventede fordeling
Perspektiver på stigning i andelen af karakteren 12
25
25
26
27
29
33
3
3.1
3.2
3.3
3.4
Forståelse og anvendelse af skalaen
Baggrund og undersøgelsesspørgsmål
Forståelsen og anvendelsen af skalaen
Målopfyldelse og bedømmelsesværktøjer
Kvalitetssikringen af karaktergivningen (efter karaktergivningen)
39
39
40
47
57
4
4.1
4.2
4.3
Karakterskalaens udformning
Baggrund og undersøgelsesspørgsmål
Perspektiver på springene på karakterskala
Brug af og perspektiver på -3 og 00
67
67
68
75
Danmarks Evalueringsinstitut
3
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0004.png
5
5.1
5.2
5.3
5.4
Belønning og identifikation af særligt dygtige studerende
Baggrund og undersøgelsesspørgsmål
Udbredelse af 12-tallet på de videregående uddannelser
78
78
79
Perspektiver på muligheder for identifikation og belønning af særligt dygtige studerende 80
Øvrige muligheder for identifikation af særligt dygtige studerende
83
6
6.1
6.2
6.3
6.4
Skalaens internationale anvendelighed
Baggrund
7-trins-skalaens understøttelse af international anvendelighed
Er spørgsmålet om international anvendelighed stadig relevant?
7-trins-skalaens internationale anvendelighed
De nye anbefalinger i ECTS-systemet og fremtidige perspektiver
84
84
86
91
94
Appendiks A
Litteraturliste
Appendiks B
7-trins-skalaen og ECTS-skalaen
96
97
Danmarks Evalueringsinstitut
4
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
1 Resumé
1.1 Baggrund
7-trins-skalaen blev indført på grundlag af Karakterkommissionens betænkning fra 2004, som inde-
holder kommissionens analyse af det daværende karaktersystem og anbefalinger om et fremtidigt
system (betænkningen kan findes på:
http://static.uvm.dk/publikationer/2004/karakterer/karakte-
rer.pdf).
7-trins-skalaen blev taget i brug på de gymnasiale uddannelser i 2006, og i løbet af 2007 blev den
indført i de øvrige dele af uddannelsessystemet. 7-trins-skalaen afløste den hidtidige karakterskala,
13-skalaen, som havde været i brug i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser siden 1963 og
på de videregående uddannelser siden 1971. Den blev gennem tiden anvendt på forskellig måde.
Både beskrivelsen af karaktererne og måden at give karakterer på har fx varieret på tværs af ud-
dannelsesområderne, og skalaen blev inden for de enkelte områder justeret og tilpasset flere
gange.
Karakterkommissionen pegede på, at en karakterskala efter lang tids brug bliver slidt, og kommis-
sionens analyser viste flere udfordringer med hensyn til 13-skalaen:
At 13-skalaen ikke var kompatibel med den internationale ECTS-skala (se beskrivelse af ECTS-
skalaen i appendiks B) og den nordamerikanske skala, og at den var svær at anvende internatio-
nalt, især på grund af undtagelseskarakteren 13.
At beskrivelserne af skalaens karakterer lagde op til karaktergivning, ud fra hvordan de stude-
rende var rangeret i forhold til hinanden (fx middelkarakter), selvom karaktererne faktisk skulle
gives ud fra opfyldelsen af læringsmål (absolut karaktergivning). Dette var særligt en udfordring
ved karaktererne 7, 8 og 9, som derfor kunne være svære at adskille.
At der havde været inflation og uforklarlige forskelle i karaktergivningen på tværs af fag og ho-
vedområder, og at der ikke var en ensartet forståelse af, hvornår de forskellige karakterer skulle
bruges.
Karakterkommissionen opstillede fem krav til en moderne skala (se boksen på næste side). Kom-
missionen vurderede, at en moderne skala skulle være internationalt anvendelig, skulle anvendes
ensartet i hele uddannelsessystemet, skulle understøtte, at bedømmelserne udtrykker målopfyl-
delse, skulle kunne bruges til gennemsnitsberegning og skulle have en klar differentiering mellem
karaktertrinene. Kommissionen konstaterede, at 13-skalaen ikke opfyldte de fem krav, og at der
derfor var brug for en ny karakterskala.
Danmarks Evalueringsinstitut
5
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0006.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
Karakterkommissionens fem krav til en ny karakterskala
1. International anvendelighed
Den øgede internationalisering stiller krav til karakterskalaen om, at karakterer og eksa-
mensresultater ubesværet skal kunne benyttes internationalt. Internationaliseringen er ikke
udelukkende et anliggende for de videregående uddannelser. Således fremgår det af OECD-
rapporten
Education at a glance
(OECD, 2004), at internationalisering efterhånden må for-
ventes at omfatte størstedelen af uddannelsesområderne. Det betyder, at karakterskalaen
først og fremmest skal være kompatibel med ECTS-skalaen. Det skal således være muligt at
oversætte mellem de to skalaer på enkeltkarakterniveau.
2. Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedøm-
melsen skal udtrykke graden af målopfyldelse
Overgangen fra stram indholdsstyring til målstyring stiller det krav, at karaktererne skal
kunne udtrykke graden af målopfyldelse, altså at karaktererne skal kunne anvendes til ab-
solutte vurderinger i forhold til præcist opstillede mål. Som en konsekvens heraf skal beskri-
velsen af de enkelte karakterer relatere sig til målene og ikke til en relativ placering af eksa-
menspræstationen. Med denne form for karaktergivning sikres en ensartet brug af karakter-
skalaen, hvilket blandt andet er en forudsætning for at realisere intentionen om at styrke
samspillet mellem fagene.
3. Samme skala i hele uddannelsessystemet
Kommissionen finder, at der skal benyttes samme karakterskala overalt i uddannelsessyste-
met, således at mobiliteten såvel vertikalt som horisontalt mellem uddannelserne under-
støttes. Derudover fremmer anvendelse af samme skala på de forskellige trin i uddannelses-
systemet borgernes kendskab til og accept af karakterskalaen.
4. Klar trindifferentiering
Antallet af trin og springene mellem trinene i karakterskalaen skal være afpasset således, at
valget mellem en karakter og nabokarakteren er udtryk for en sikker differentiering. Samti-
dig skal skalaen være så finkornet, at den kan benyttes i forbindelse med den formative vur-
dering.
5. Mulighed for gennemsnitsberegning
Anvendelse af karaktergennemsnit er i dag udbredt i dele af det danske uddannelsessystem.
Kommissionen finder derfor, at det må stilles som et krav til en dansk karakterskala, at det
skal være muligt at beregne gennemsnit. Den enkleste måde at opfylde dette krav på er at
benytte talværdier frem for fx bogstaver.
Kommissionen opbyggede derfor en ny skala (7-trins-skalaen), som skulle anvendes på samme
måde i hele uddannelsessystemet. Opbygningen af 7-trins-skalaen har taget udgangspunkt i de
fem krav på følgende vis:
Karaktererne skal gives ud fra opfyldelsen af eksplicit formulerede læringsmål (absolut karakter-
givning).
Skalaens karakterer er fastsat, så de følger strukturen i ECTS-skalaen med den hensigt, at de
danske karakterer skal kunne oversættes en-til-en til ECTS-skalaen.
Danmarks Evalueringsinstitut
6
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
Skalaen har ikke nogen undtagelseskarakter til den ekstraordinært gode præstation, da det er
svært at kommunikere til udlandet.
Skalaens karakterer er tal, som der kan beregnes et gennemsnit af.
Skalaen har tre brede karakterer, 4, 7 og 10, som skal opsamle hhv. ca. 25 %, ca. 30 % og ca. 25 %
af de beståede karakterer og er forskellige nok til at understøtte, at bedømmerne har let ved at
vælge, hvilken karakter der er den rigtige.
Skalaen har ligesom ECTS-skalaen to ikke-beståede karakterer, 00 og -3. Talværdierne er fastsat,
så afstanden mellem de ikke-beståede karaktererne er den samme som afstanden mellem de
laveste beståede karakterer. Karakterkommissionen fandt, at det ville understøtte, at ca. samme
andel ikke bestod deres uddannelse samlet set, sådan som det var tilfældet ved 13-skalaen.
Karakterkommissionen beskrev også, at der skulle ske en kvalitetssikring af karaktergivningen
ved at koordinere målene for faget og prøvens tilrettelæggelse i forhold til den population, der
skal bestå prøven. Det skulle understøtte, at de beståede karakterer over tid og for store popula-
tioner nogenlunde følger en fast fordeling (se figur 2.1), og at skalaen bruges ens i hele uddannel-
sessystemet. Dette relative element i karakterskalaen fremgår dog ikke af den juridiske beskri-
velse af karakterskalaen i karakterbekendtgørelsen.
Kommissionen valgte desuden, at skalaen skulle følge den danske tradition med talkarakterer,
som ikke udtrykker opnåede point eller lignende, og at tallene skulle ligge nogenlunde i samme
leje som i 13-skalaen.
Selvom 7-trins-skalaen er implementeret ens på hhv. Undervisningsministeriets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets område, er der stor forskel på, hvordan der arbejdes med understøttelse
og kvalitetssikring af karaktergivningen inden for de to uddannelsesområder.
På grundskoleområdet og på de gymnasiale uddannelser fastlægges de faglige mål for de enkelte
fag centralt i Undervisningsministeriet. Ministeriet udarbejder desuden konkrete vurderings-/be-
dømmelseskriterier for de enkelte prøver, og de skriftlige prøver afholdes som nationale prøver.
Derved fastlægges et fælles fagligt niveau centralt i Undervisningsministeriet. Samtidig findes der
national statistik for karaktergivning.
På erhvervsuddannelserne fastlægges de faglige mål centralt i læreplaner, uddannelsesbekendt-
gørelser og uddannelsesordninger. Bedømmelseskriterierne kan være fastlagt både centralt og de-
centralt. Eksempelvis beskrives bedømmelseskriterier for grundforløbs- og svendeprøver decen-
tralt i et samarbejde mellem de faglige udvalg og skolerne. Uddannelsernes slutmål er centralt be-
skrevet i uddannelsesbekendtgørelsen for den enkelte erhvervsuddannelse. Målene for grundfa-
gene fastlægges af Undervisningsministeriet, mens de uddannelsesspecifikke mål beskrives i et
samarbejde mellem Undervisningsministeriet og uddannelsernes faglige udvalg.
På de videregående uddannelser fastlægges læringsmål for erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelserne og de maritime uddannelser i vid udstrækning centralt i Uddannelses- og
Forskningsministeriet via uddannelsesbekendtgørelserne, mens institutionerne, som udbyder de
kunstneriske uddannelser, og universitetsuddannelserne, selv sammensætter uddannelsernes
struktur og fastlægger læringsmålene. På alle uddannelser sker kvalitetsarbejdet dog decentralt,
ligesom alle prøver tilrettelægges decentralt, dog med censur fra et nationalt censorkorps ved de
fleste prøver.
Danmarks Evalueringsinstitut
7
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
1.2 Formål med evalueringen
I Karakterkommissionens betænkning blev det anbefalet, at 7-trins-skalaen blev evalueret hvert
femte år for at følge udviklingen i anvendelsen af den nye karakterskala. Første evaluering af 7-
trins-skalaen blev afsluttet i 2013 (EVA, 2013) og viste, at karakterskalaen var implementeret i de
relevante dele af uddannelsessektoren. Evalueringen viste også, at karaktererne nogenlunde fulgte
den forventede fordeling på alle uddannelsesområder, at karakterskalaen var internationalt an-
vendelig, og at bedømmerne havde skullet vænne sig til den nye skala, men at de oplevede, at den
var anvendelig i bedømmelsessituationen.
Evalueringen pegede også på potentielle udfordringer med skalaen og dens anvendelse. Der var
ikke fastlagt faglige læringsmål ved alle prøver. Nogle bedømmere påpegede, at karakteren -3 sen-
der et unødigt negativt signal, og især med hensyn til karakteren 7 fremhævede flere bedømmere,
at de gerne ville kunne give mere nuancerede bedømmelser. Evalueringen pegede også på, at der
stadig var behov for at understøtte, at skalaen blev brugt og forstået korrekt af både bedømmere
og aftagere.
Den første evaluering viste også, at der var udsving i fordelingen af karaktererne og forskelle på
tværs af uddannelsesniveauer. Karakterfordelingen blev dog kun belyst på et overordnet niveau,
og forskelle mellem fag, prøveformer, faglige uddannelsesområder mv. blev ikke afdækket.
Formålet med denne evaluering er at give et samlet billede af udviklingen i karaktergivningen si-
den implementeringen af 7-trins-skalaen og at belyse mulige problemstillinger vedrørende 7-trins-
skalaens udformning og dens anvendelse på alle uddannelsesniveauer. Evalueringen har fokus på
følgende overordnede evalueringsspørgsmål:
1.
2.
3.
4.
5.
Hvordan har karaktergivningen udviklet sig siden implementeringen af 7-trins-skalaen, og har
der været karakterinflation?
Anvendes skalaen, som den var tænkt af Karakterkommissionen, og er kommissionens krav til
en moderne karakterskala fortsat aktuelle?
Hvad betyder skalaens karakterspring og karakteren -3 for karaktergivningen?
Er der tilstrækkelige muligheder for at identificere særligt dygtige elever og studerende og be-
lønne den ekstraordinære præstation?
Er 7-trins-skalaen internationalt anvendelig?
1.3 Hovedresultater
1.3.1
Evalueringsspørgsmål 1: Hvordan har karaktergivningen udviklet sig
siden implementeringen af 7-trins-skalaen, og har der været
karakterinflation?
7-trins-skalaen er en absolut skala, hvor karaktergivningen alene skal foretages ud fra en vurdering
af, i hvor høj grad eksamenspræstationen lever op til de mål, der er fastlagt for prøven. Alligevel be-
skrev Karakterkommissionen, at kvalitetssikringen af karaktergivningen skulle understøtte, at de
beståede karakterer over tid og for store populationer følger karakterfordelingen fra ECTS-skalaen,
dvs. at det forventes, at 10 % får karakteren 02, 25 % får karakteren 4, 30 % får karakteren 7, 25 %
får karakteren 10 og 10 % får karakteren 12.
Danmarks Evalueringsinstitut
8
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
Karakterudviklingen følger på
grundskoleområdet
aggregeret set den forventede karakterfordeling,
når man ser samlet på perioden 2007-16. Gennemsnitskarakteren har været stigende over tid, men
det afspejler, at der i starten af perioden blev givet færre 12-taller end forventet. Andelen af 12-tal-
ler er steget fra ca. 5 % i 2007 til 11 % i 2016.
Karakterudviklingen følger på
de gymnasiale uddannelser
aggregeret set den forventede karakter-
fordeling, når man ser samlet på perioden 2007-15. På de gymnasiale uddannelser har andelen af
12-taller også været stigende. I 2007 blev der givet ca. 9 % 12-taller. Dette er i 2015 steget til ca. 13
%, hvilket er en smule over forventningen.
Da der kun er data for en toårig periode, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i karak-
tergivningen på
erhvervsuddannelserne.
Karaktergivningen på
de videregående uddannelser
følger ikke den forventede fordeling, når man
ser på perioden 2007-16, idet der er for stor en andel af høje karakterer (10 og 12) og for lille en an-
del af lave karakterer (02 og 4) i forhold til det forventede. Andelen af 12-taller har ligget over de for-
ventede 10 % siden indførelsen af skalaen. I 2007 blev der tildelt 13 % 12-taller, og dette er steget til
17 % i 2016. Karaktererne er særligt høje i forbindelse med de afsluttende opgaver, og her ses desu-
den store forskelle i karaktergivningen på tværs af uddannelsesniveauer og hovedområder.
Splitter vi op på sektorer, ser vi, at erhvervsakademiuddannelserne på et aggregeret plan følger
den forventede fordeling. På professionsbacheloruddannelserne bliver der generelt givet for stor
en andel af 12-taller og for lille en andel af 4-taller. På universitetsområdet er der stor forskel i ka-
raktergivningen på tværs af bachelor- og kandidatuddannelser. På bacheloruddannelserne ligger
karaktergennemsnittet inden for det forventede, om end andelen af 12-taller er for stor i forhold til
det forventede niveau. På kandidatuddannelserne bliver der i særlig grad givet for mange 10- og
12-taller i forhold til det forventede, og særligt andelen af 12-taller er støt stigende over tid. På de
kunstneriske uddannelser er karakterfordelingen præget af meget færre lave karakterer og mange
flere høje karakterer, end den forventede fordeling tilsiger. Dog ser der ikke ud til at have været
nævneværdig karakterinflation siden 2011/12 på de kunstneriske uddannelser som helhed. De ma-
ritime uddannelser følger den forventede karakterfordeling, samtidig med at der ikke ses en ten-
dens til karakterinflation som på de øvrige videregående uddannelser.
Ændringer i elevsammensætningen og studenterpopulationen kan ikke forklare det stigende ka-
rakterniveau. Desuden er der forskelle i karaktergivningen på tværs af fag i grundskolen og på de
gymnasiale uddannelser og på tværs af hovedområderne på de videregående uddannelser, som
ikke kan forklares ud fra sammensætningen af eleverne/de studerende. Det kan være et tegn på, at
skalaen ikke bruges ensartet.
En central årsag til, at karaktererne på de videregående uddannelser afviger fra den forventede for-
deling og de uforklarede forskelle i karaktergivningen, kan være, at kvalitetssikringen ikke fungerer,
som Karakterkommissionen beskrev den. Forventningen til de videregående uddannelsesinstituti-
oner er hverken udfoldet klart i kommissionens rapport eller i den efterfølgende implementering af
skalaen. Det er derfor ikke nødvendigvis tydeligt for institutionerne, hvad der forventes af dem (jf.
afsnit 3.5).
I grundskolen og på de gymnasiale uddannelser sker størstedelen af kvalitetssikringen centralt i
Undervisningsministeriet, og både fag, læringsmål og prøver er nationale og understøttes med fæl-
les vejledninger. Det kan have bidraget til at understøtte, at karaktergivningen i højere grad følger
det forventede. Også her er der dog tegn på, at skalaen bruges forskelligt inden for forskellige om-
råder.
Danmarks Evalueringsinstitut
9
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
På alle de tre overstående uddannelsesområder har der været et stigende karakterniveau gennem
årene, og derfor er det vigtigt fremover at følge med i udviklingen.
Evalueringen kan ikke give et entydigt svar på, hvorfor der er så store forskelle på tværs af sekto-
rerne på de videregående uddannelser. Det eneste område, hvor der er markante forskelle med
hensyn til anvendelsen af skalaen, er i forbindelse med kvalitetssikring. Lederne på erhvervsaka-
demi- og professionsbacheloruddannelser ser, i højere grad end lederne af universitetsuddannel-
ser, kvalitetssikring af karaktergivning, herunder opfølgning på karakterstatistik for de afholdte
prøver, som en del af deres arbejde. De inddrager også i højere grad end lederne af universitetsud-
dannelser statistik over den samlede karakterfordeling på uddannelsen i en given eksamenstermin
i kvalitetssikringsarbejdet.
Forskellige perspektiver på karakterudviklingen
Det er fælles for grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser,
at særligt mundtlige prøver, projektopgaver (grundskoleområdet) og afsluttende opgaver (videre-
gående uddannelser) afviger særligt meget fra den forventede fordeling. For disse prøveformer bli-
ver der i særligt høj grad givet for mange høje karakterer og for få lave karakterer i forhold til det
forventede. I og med at karakterer for skriftlige prøver følger den forventede karakterfordeling, be-
tyder afvigelserne også en skævvridning af den samlede karakterfordeling.
Fokusgruppeinterviews med bedømmere på grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser og
de videregående uddannelser samt ledere på de videregående uddannelser bibragte også forskel-
lige perspektiver på, hvorfor andelen af 12-taller er øget. En forklaring er, at 12-tallet i starten blev
anvendt lige så forsigtigt som topkarakteren på 13-skalaen, og at stigningen derfor skyldes, at be-
dømmerne nu anvender den oftere, end da skalaen blev indført. En anden forklaring er, at man på
særligt grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser kan opleve et pres på karakterniveauet.
Det hænger sammen med, dels at den enkelte elevs adgang til ungdomsuddannelse/videregående
uddannelse er afhængig af elevens karaktergennemsnit, og dels at karakterer ofte har forvaltnin-
gernes fokus og i større eller mindre grad anvendes til at sammenligne og rangere.
Bedømmerne og lederne oplever også, at eleverne/de studerende er mere målrettede og har stort
fokus på karakterer og derfor på målopfyldelse i forbindelse med prøver. Der er formentlig flere for-
hold, der har bidraget til denne udvikling, herunder indførelsen af karakterkrav på erhvervsuddan-
nelserne, et større fokus på karaktergennemsnit og betydning af dette for optagelse på en videre-
gående uddannelse. Indførelse af læringsmål har også gjort det tydeligere for eleverne/de stude-
rende, hvad de bliver bedømt på, og har gjort det muligt for eleverne/de studerende at yde en
mere målrettet indsats til prøverne. Dette relaterer sig ikke til karakterskalaen eller anvendelsen af
den, men til uddannelsernes læringskultur.
Sidst, men ikke mindst, fremhæves det, at tvivl eller uenighed om karakteren kommer eleven/den
studerende til gode, hvorfor der kan være en tendens til at give eleven/den studerende en højere
karakter. Dette har formentlig altid gjort sig gældende. Det er ikke muligt inden for denne evalue-
rings ramme at afgøre, hvilken betydning dette har haft for karakterudviklingen, da det ikke er un-
dersøgt, hvor ofte det sker, ligesom der heller ikke er viden om, hvor ofte det gjorde sig gældende
under 13-skalaen.
Danmarks Evalueringsinstitut
10
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0011.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
1.3.2
Evalueringsspørgsmål 2: Anvendes skalaen, som den var tænkt af
Karakterkommissionen, og er kommissionens krav til en moderne
karakterskala fortsat aktuelle?
7-trins-skalaen er en absolut karakterskala. Karaktererne skal derfor gives ud fra opfyldelse af læ-
ringsmål og de beskrivelser af karaktertrinene, som findes i karakterbekendtgørelsen (trinbeskrivel-
serne). Med implementeringen af 7-trins-skalaen blev der på alle uddannelsesområder indført et
krav om, at disse læringsmål for alle prøver skulle foreligge i skriftlig form (eksplicit).
I det følgende ser vi på, om bedømmerne giver karakterer på den måde, som det var tænkt af Ka-
rakterkommissionen, samt hvordan skalaens trinbeskrivelser, supplerende bedømmelsesværkøjer
(kun grundskolen, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne) samt læringsmålene
(kun de videregående uddannelser, da læringsmålsmålene her i højere grad fastlægges decentralt)
opleves og anvendes.
Karakterkommissionen beskrev desuden, at der skal ske en kvalitetssikring af karaktergivningen,
så prøvernes tilrettelæggelse og læringsmålene over tid og for store populationer understøtter, at
de beståede karakterer følger en fast fordeling. Kvalitetssikringen skal desuden understøtte en ens-
artet brug af karakterskalaen.
Kvalitetssikringsarbejdet er organiseret forskelligt på tværs af uddannelsesområderne, og der er
ikke beskrevet krav med hensyn til dette i karakterbekendtgørelsen. I det følgende ser vi derfor
nærmere på, hvordan arbejdet fungerer i praksis, og hvordan de forskellige aktører ser deres egne
roller.
Skalaen anvendes som en absolut skala af bedømmerne
Karakterkommissionen lagde til grund for brugen af 7-trins-skalaen, at karaktergivning skal være
absolut:
En absolut karaktergivning af en eksamenspræstation foretages alene ud fra en vurdering af, i
hvor høj grad eksamenspræstationen lever op til de mål, der er fastsat for prøven. For at kunne
foretage en absolut karaktergivning af en eksamenspræstation er det derfor en forudsætning,
at der er opstillet præcise mål og vurderingskriterier for præstationer ved den pågældende
prøve. Karaktergivningen foretages helt uafhængigt af kendskab til og sammenligning med an-
dre eksamenspræstationer.
Betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen. Afgivet af Karakterkommissionen,
november 2004
Der må altså i bedømmelsessituationen ikke tilstræbes en bestemt fordeling af karaktererne.
Fokusgruppeinterviews viser, at størstedelen af bedømmerne på tværs af grundskoleområdet, de
gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser i overensstemmelse med forventningen
og lovgivningen anvender skalaen absolut.
På grundskoleområdet peger nogle bedømmere dog på, dels at de møder bedømmere, som stadig
har den opfattelse, at man skal tilstræbe en bestemt fordeling af karaktererne, dels at karakterska-
laens relative element indirekte har betydning for deres karaktergivning, idet de oplever, at en del
af bedømmelsesværktøjerne (bedømmelsesværktøjerne uddybes i afsnit 3.3) udformes ud fra øn-
sket om at ramme den intenderede fordeling. Det ligger dog uden for denne evaluerings rammer at
afgøre, hvilken betydning dette har for anvendelsen af skalaen.
Danmarks Evalueringsinstitut
11
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
Lederne og censorformændene er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vælge tre styr-
ker ved 7-trins-skalaen ud af ni mulige. Med undtagelse af på grundskoleområdet er
”At
bedøm-
melser sker ud fra eksplicitte læringsmål” blandt de tre mest valgte styrker på alle områder. 52 % af
lederne på de gymnasiale uddannelser, 50 % af lederne på erhvervsuddannelserne, 70 % af le-
derne på de videregående uddannelser og 68 % af censorformændene har valgt dette som en
styrke. Blandt lederne på de videregående uddannelser er det den mest valgte styrke. Dette tyder
på, at karakterkommissionens krav om, at bedømmelsen skal være absolut frem for relativ, stadig
er aktuel.
Trinbeskrivelsen opleves som anvendelig, men der er ikke noget entydigt billede af,
om trinbeskrivelsens fokus på mangler er uhensigtsmæssigt
Helt overordnet er det værd at bemærke, at bedømmerne, dvs. lærere, undervisere og censorer på
grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og de videregående ud-
dannelser, er meget enige i deres oplevelse af 7-trins-skalaen. Det samme gælder deres forståelse
og anvendelse af skalaen. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at bedømmerne på tværs af områ-
derne oplever, at de har tilstrækkeligt kendskab til beskrivelserne af de forskellige karaktertrin på
7-trins-skalaen (94-95 % af bedømmerne er meget enige eller enige heri), og at de har et tilstrække-
ligt kendskab til, hvordan karakterskalaen skal anvendes i bedømmelsessituationer (92-95 % af be-
dømmerne er meget enige eller enige heri). Bedømmerne oplever også, at deres medbedømmere
forstår karakterskalaen på samme måde som dem (mellem 79-85 % af bedømmerne er meget
enige eller enige heri).
Beskrivelsen af de forskellige trin på 7-trins-skalaen (trinbeskrivelsen) lægger vægt på mangler i
præstationen. Fx beskrives karakteren 7 som følger:
”Karakteren
7 gives for den gode præstation,
der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.” 7-trins-skalaen betegnes derfor
ofte som en mangelskala.
Størstedelen af bedømmerne er enige i, at de forskellige karakterer er klart beskrevet i trinbeskri-
velsen, og at beskrivelsen af karaktertrinene er en støtte i forbindelse med karaktergivning. Evalue-
ringen tegner et billede af, at fokus på mangler i beskrivelsen af de enkelte karaktertrin er uhen-
sigtsmæssigt. 40-50 % af bedømmerne er enige i, at trinbeskrivelserne ud fra et læringsperspektiv
har for stort fokus på, hvad den studerende/eleven ikke har lært (mangler), frem for hvad den stu-
derende har lært (mestring). Omvendt er omkring en fjerdedel af bedømmerne (21-25 %) uenige
eller meget uenige i dette. Et lignende billede tegner sig, når bedømmerne spørges om, hvorvidt
beskrivelsen af karaktertrinene i for høj grad lægger op til, at bedømmelsen foretages på baggrund
af mangler. Det er 39-50 % af bedømmerne enige i, mens 24-31 % er uenige eller meget uenige.
I fokusgrupper og interviews er det et udbredt perspektiv, at det ud fra et læringsperspektiv ikke er
meningsfuldt at skulle bedømme eleverne/de studerende ud fra mangler. Dels fordi mangler i en
læringssituation, ifølge bedømmerne, ikke er entydigt negativt, men også kan rumme et udvik-
lingspotentiale, og dels fordi bedømmerne beskriver, at det, når det drejer sig om at bygge menne-
sker op, er centralt at bygge på det, de kan, og ikke alene på det, de ikke kan.
Evalueringen peger på, at der derfor kan være behov for at se nærmere på trinbeskrivelsen, herun-
der det hensigtsmæssige i, at denne har fokus på mangler. Spørgsmålet om, hvorvidt trinbeskrivel-
sen skal ændres, relaterer sig i høj grad til, hvilken læringskultur man ønsker at fremme.
Variation i vurderingen og anvendelsen af bedømmelsesværktøjerne på
grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
grundskoleområdet
og
de gymnasiale uddannelser
udarbejder Undervisningsministeriet en
række bedømmelsesværktøjer til de skriftlige og mundtlige prøver til understøttelse af karaktergiv-
ningen.
Danmarks Evalueringsinstitut
12
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
erhvervsuddannelserne
anvendes en kombination af centrale og lokale bedømmelsesværktøjer.
I grundfag er rammerne for faget og prøven beskrevet i den centralt udarbejdede læreplan med
faglige mål, kernestof, eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag, men opgaven til prøven
stilles af skolen på grundlag af den prøvebeskrivelse, som skolen inden for rammerne af den cen-
tralt udarbejdede læreplan har udfoldet i den lokale undervisningsplan. De afsluttende prøver ud-
formes typisk i et samarbejde mellem skolerne og de faglige udvalg. Uddannelsernes slutmål er
fastlagt i uddannelsesbekendtgørelserne, og den konkrete tilrettelæggelse af prøven og udform-
ningen af censorvejledning sker i et samarbejde mellem skolerne og de faglige udvalg.
Evalueringen viser, at bedømmerne på de tre ovenstående uddannelsesområder i varierende grad
anvender de centrale bedømmelsesværktøjer. På grundskoleområdet er de mest anvendte cen-
trale bedømmelsesværktøjer rettevejledningen, prøvevejledningen og vurderingsskemaerne. På
det gymnasiale område er de mest anvendte centrale bedømmelsesværktøjer fagets læreplan, vej-
ledningen til læreplanen, vejledningen til censorer og bedømmernes egne retteark til den skriftlige
prøve. På erhvervsuddannelserne er de mest anvendte centrale bedømmelsesværktøjer fagbe-
kendtgørelserne.
Bedømmerne på grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser beskriver i fokusgruppeinter-
views, at bedømmelsesværktøjerne særligt kommer i spil, hvis der opstår tvivl eller uenighed med
hensyn til bedømmelsen af en elev, og at bedømmelsesværktøjerne i de situationer bidrager til at
understøtte en ensartethed i bedømmelsen.
Bedømmernes vurdering af de bedømmelsesværktøjer, der stilles til rådighed centralt eller af ud-
dannelsen, varierer. 82 % af bedømmerne på grundskoleområdet er meget enige eller enige i, at
bedømmelsesværktøjerne, der stilles til rådighed centralt eller af uddannelsen, giver dem et solidt
udgangspunkt for bedømmelsen. Det samme gælder 57 % og 60 % af bedømmerne på hhv. de
gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
I og med at bedømmelsesværktøjerne har en stor betydning for anvendelsen af skalaen, og at eva-
lueringen peger på, at der er visse udfordringer med bedømmelsesværktøjerne, kan der være be-
hov for fremover at se nærmere på bedømmelsesværktøjerne på de gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelserne.
Læringsmål kan udfordre på de videregående uddannelser
På de videregående uddannelser
fastlægges mange af læringsmålene decentralt på institutio-
nerne. For erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne samt de maritime uddannel-
ser fastlægges læringsmål for de fælles elementer dog centralt i Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet via uddannelsesbekendtgørelserne. Det er derfor relevant at belyse, hvordan arbejdet med
og kvaliteten af læringsmålene opleves.
Bedømmerne på
de videregående uddannelser
er blevet spurgt om, hvorvidt de generelt mener, at
de faglige mål er formuleret tydeligt og er anvendelige i bedømmelsessituationen. Under halvdelen
af bedømmerne (44 %) mener, at det er tilfældet. Der er ikke noget, der indikerer, at det har nogen
betydning, om læringsmålene er centralt eller decentralt formuleret.
Censorformændene på de videregående uddannelser er samtidig blevet bedt om at vurdere den
aktuelle status med hensyn til institutionernes arbejde med opstilling af læringsmål. 89 % af cen-
sorformændene er meget enige eller enige i, at der er opstillet læringsmål for alle faglige prøver. 74
% er meget enige eller enige i, at de faglige læringsmål er formuleret, så de understøtter bedøm-
melser ud fra målopfyldelse. 20 % af censorformændene er meget enige eller enige i, at der er stor
forskel på kvaliteten af de faglige læringsmål inden for respondentens censorområde. Fokusgrup-
per med ledere og bedømmere på de videregående uddannelser viser desuden, at læringsmålene
Danmarks Evalueringsinstitut
13
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
mange steder revideres ofte, hvilket alt andet lige vanskeliggør en ensartet bedømmelse, da be-
dømmerne ofte skal bedømme ud fra nye mål. Desuden giver fokusgrupperne og de individuelle
interviews et indtryk af, at der er forskellige hensyn. I en bedømmelsessituation skal målene helst
være så konkrete som muligt, men for ikke at revidere dem hele tiden eller låse undervisningen for
meget skal målene helst være på et vist abstraktionsniveau. Desuden viser evalueringen, at æn-
dring af læringsmål oftest er drevet af andre hensyn, fx aftagernes behov, og ikke udvikling i karak-
tergivning. Derudover angiver blot 8 % af lederne på de videregående uddannelser, at de faglige
læringsmål bliver justeret, hvis der er problemer med hensyn til karaktergivningen. Ledernes typi-
ske reaktion er i stedet at drøfte det med underviserne/de interne bedømmere.
Bedømmerne på de videregående uddannelser beskriver i fokusgruppeinterviews og individuelle
interviews, at læringsmålene særligt kommer i spil, hvis der opstår tvivl eller uenighed med hensyn
til bedømmelsen. Læringsmålene kan derfor bidrage til at understøtte en ensartethed i bedømmel-
serne.
Læringsmål har altså stor betydning for skalaens anvendelse på de videregående uddannelser. Da
evalueringen peger på, at der er visse udfordringer med læringsmålene, kan der være behov for
fremover at fokusere mere på dette område.
Understøttelse af bedømmerne bygger i høj grad på en-til-en-oplæring
Evalueringen viser, at understøttelsen af bedømmerne er individfokuseret og ikke nødvendigvis en
systematiseret praksis. Det er således især en-til-en-oplæring eller sparring fra kollegaer, overvæ-
relse af en kollegas prøveafholdelse og afholdelse af de første prøver sammen med erfaren cen-
sor/eksaminator, som lederne tilbyder nye bedømmere såvel som erfarne bedømmere, mens kur-
ser eller seminarer er mindre udbredte. Sidemandsoplæring har mange fordele, men også en ind-
bygget risiko for, at misforståelser med hensyn til, hvordan skalaen skal anvendes, og lignende, vi-
dereføres fra én bedømmer til en anden.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt bedømmere peger ikke på noget større behov for mere under-
støttelse. Størstedelen af bedømmerne på grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser, er-
hvervsuddannelserne og de videregående uddannelser føler sig godt klædt på til at bedømme prø-
verne. Dog er 31-44 % af bedømmerne enige i, at det vil være nyttigt at have mere fokus på bedøm-
melsespraksis på deres skole/institution, og 16-34 % er enige i, at der er behov for, at ledelsen i hø-
jere grad sætter fokus på arbejdet med bedømmelsespraksis til prøverne. Fokusgrupperne giver
indtryk af, at bedømmerne særligt oplever, at der kan være behov for en større systematik med
hensyn til at klæde nye bedømmere og censorer på til karaktergivning, mens de erfarne bedøm-
mere oplever, at netop erfaring, herunder særligt erfaring som censor, klæder dem godt på. Hvad
angår censorer på det videregående uddannelsesområde, afholder 21 % af censorformændene i
dag kurser for nye censorer, mens 14 % afholder kurser for erfarne censorer. Uddannelses- og
Forskningsministeriet arbejder dog på nuværende tidspunkt på et fælles censorkursus for alle cen-
sorer på det videregående uddannelsesområde.
Evalueringen peger på, at der kan være behov for at se nærmere på understøttelse og oplæring af
nye bedømmere.
Ledelsernes fokus på kvalitetssikring varierer meget på tværs af sektorer
Karakterkommissionen beskrev, at 7-trins-skalaen skal bruges ensartet i hele uddannelsessekto-
ren. Da karaktergivningen sker på grundlag af målopfyldelse, kræver det, at det faglige niveau ko-
ordineres. Kommissionen beskrev samtidig, at det skulle sikres, at de beståede karakterer over tid
og for store populationer nogenlunde skulle følge en fast, forventet fordeling (10 % 02-taller, 25 %
4-taller, 30 % 7-taller, 25 % 10-taller og 10 % 12-taller). Det skulle ske gennem kvalitetssikring af ka-
Danmarks Evalueringsinstitut
14
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
raktergivningen, så prøverne og over tid også de faglige mål blev tilpasset til de studerende/ele-
verne. Den forventede fordeling skulle ikke realiseres ved den enkelte prøve eller det enkelte år,
men for store populationer og over tid.
Kvalitetssikringsarbejdet er forankret forskelligt på de forskellige uddannelsesområder. Kvalitets-
sikringsopgaven er kun beskrevet af Karakterkommissionen og indgår ikke i karakterbekendtgørel-
sen. Det er derfor relevant at afdække, hvordan kvalitetssikringsopgaven forstås og håndteres i
praksis.
Kvalitetssikring på grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelserne
grundskoleområder og de gymnasiale uddannelser
er kvalitetssikringen todelt. Dels er der den
interne kvalitetssikring på den enkelte skole/institution, herunder hvordan skolen/institutionen og
skolens ledelse arbejder med at sikre kvalitet og ensartethed i karaktergivningen, dels er der den
centrale kvalitetssikring af karaktergivningen, herunder hvordan Undervisningsministeriets læ-
ringskonsulenter, fagkonsulenter, opgaveudvalg og opgavekommissioner arbejder med kvalitets-
sikringen, når de producerer og kvalitetssikrer prøveopgaver og gennemfører forcensur i forbin-
delse med prøveafholdelsen. Med hensyn til den centrale kvalitetssikring indberetter skolerne på
grundskoleområdet
og
det gymnasiale område
prøvekaraktererne til Styrelsen for It og Læring. Un-
dervisningsministeriet, herunder læringskonsulenter, fagkonsulenter, opgaveudvalg og opgave-
kommissioner, samler op på karakterfordelingen til prøverne og på censorernes erfaringer med op-
gavesættene og med elevernes forståelse og besvarelse heraf. Opsamlingen på censorernes erfa-
ringer og karakterfordelingerne kan give anledning til fremover at justere opgavernes indhold,
sværhedsgrad og formulering. Samtidig kan man justere i vejledninger, hvis fx nogle elementer i
prøven og faget viser sig vanskelige eller uklare for bedømmerne at bedømme. Opsamlingen på
karakterfordelinger kan ifølge kvalitetssikringsaktørerne være et vigtigt redskab til at opnå viden
om, ved hvilke typer opgaver der er særlig brug for opmærksomhed.
erhvervsuddannelserne
er der ekstern censur i forbindelse med alle prøver. Undervisningsmini-
steriet beskikker særlige censorer i udvalgte grundfag med henblik på stikprøvevis at kvalitetssikre
prøveafholdelsen på erhvervsskolerne. De særlige censorer afrapporterer til ministeriets fagkonsu-
lenter. Undervisningsministeriet afholder desuden et årligt censormøde, hvor resultatet af den sær-
lige censur drøftes. De afsluttende prøver gennemføres ligeledes med ekstern censur, oftest med
censorer fra erhvervslivet. Prøverne gennemføres typisk på baggrund af detaljerede prøvebeskri-
velser og censorvejledninger med tydelige bedømmelseskriterier.
Evalueringen viser, at størstedelen af lederne på
grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser
og
erhvervsuddannelserne
i meget høj grad eller i høj grad ser det at understøtte, at bedømmerne
bruger karakterskalaen på en korrekt og ensartet måde, og at bedømmerne har et ensartet niveau i
forståelsen af kravene i de faglige læringsmål, som en del af deres arbejde med karaktergivningen.
De fleste ledere på
grundskoleområdet
og
de gymnasiale uddannelser
anser også det at følge op på
karakterstatistik for de afholdte prøver og evaluering af karakterpraksis ved afholdte prøver som en
del af deres arbejde med karaktergivningen. Kvalitetssikringen både centralt og på de enkelte sko-
ler har primært fokus på prøvekarakterer frem for standpunktskarakterer. Evalueringen viser dog,
at 42 % af bedømmerne på grundskoleområdet, 31 % af bedømmerne på de gymnasiale uddan-
nelser og 44 % af bedømmerne på erhvervsuddannelserne er enige i, at det vil være nyttigt at have
mere fokus på bedømmelsespraksis på deres skole/institution, og hhv. 34 %, 16 % og 34 % er enige
i, at der er behov for, at ledelsen i højere grad sætter fokus på arbejdet med bedømmelsespraksis
til prøverne.
Danmarks Evalueringsinstitut
15
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
Kvalitetssikring på de videregående uddannelser
de videregående uddannelser
foregår kvalitetssikring primært lokalt på de enkelte institutioner.
Derudover har censorformændene en rolle, idet de som led i kvalitetssikringen af uddannelserne
blandt andet skal afgive en årlig beretning og medvirke til en løbende dialog om uddannelsens,
fagets eller fagområdets udvikling ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censo-
rerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem uddannelsesinstitutionerne og censorerne, jf. ek-
samensbekendtgørelserne på det videregående uddannelsesområde. Det er dog ikke beskrevet i
lovgivningen, hvad kvalitetssikringsopgaven indebærer for ledelserne, ligesom der ikke lovgiv-
ningsmæssigt eller i vejledninger og opgavebeskrivelser til fx censorformændene er fastsat rammer
for, hvem der skal monitorere karaktergivningen eller hvordan.
Evalueringen viser, at størstedelen af lederne på de videregående uddannelser ser det at følge op
på evt. tilbagemeldinger fra censorsystemet angående karaktergivningen som en del af deres ar-
bejde med karaktergivningen, mens omkring halvdelen ser det at følge op på karakterstatistik for
de afholdte prøver som en del af deres arbejde med karaktergivningen, og 42 % af lederne ser det
at understøtte, at der evalueres på karaktergivningspraksis ved de afholdte prøver, som en del af
deres arbejde med karaktergivningen. Der er interessante forskelle mellem ledere af hhv. erhvervs-
akademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser, hvor lederne af universitetsuddannel-
serne er mindre tilbøjelige til at se kvalitetssikring af karaktergivning som en del af deres arbejde.
Selvom opfølgning på karaktergivning ikke specifikt er beskrevet som en opgave for censorfor-
mændene, viser evalueringen, at størstedelen af censorformændene (71 %) følger op på udviklin-
gen i karaktergivningen inden for censorområdets uddannelser. Det er dog under halvdelen (42 %)
af censorformændene, der har adgang til karakterstatistik for alle bedømmelser på korpsets ud-
dannelser.
Den største afvigelse fra den forventede karakterfordeling finder vi på de videregående uddannel-
ser, herunder særligt universitetsuddannelserne. I og med at kvalitetssikring i modsætning til de
øvrige områder foregår decentralt, kan der være behov for at sætte fokus på de videregående ud-
dannelsers kvalitetssikring af karaktergivningen, herunder om denne er i tråd med Karakterkom-
missionens tanker.
1.3.3
Evalueringsspørgsmål 3: Hvad betyder skalaens karakterspring og
karakteren -3 for karaktergivningen?
Med overgangen fra 13-skalaen til 7-trins-skalaen reducerede man antallet af trin fra ti til syv,
blandt andet med det formål at skabe en klarere trindifferentiering. En af begrundelserne for at
indføre større spring var at understøtte en tydelig differentiering mellem karaktererne og dermed
en større sikkerhed i karaktergivningen. Karakterkommissionens begrundelse for reduktionen af
antallet af trin var, at kommissionen i forbindelse med interviews og samtaler ofte blev mødt med
det synspunkt, at det kan være svært at afgøre, om en given præstation skal vurderes til fx 7 eller 8
eller fx 8 eller 9. Karakterkommissionen fremhævede dog samtidig, at 7-trins-skalaen skulle kunne
benyttes i forbindelse med den løbende vurdering.
De store spring (4-7-10) skal afspejle, at de tre karakterer er brede (dvs. at de opsamler hhv. 25 %,
30 % og 25 % af bedømmelserne). Dette står i kontrast til 13-skalaen, hvor midterkaraktererne nu-
merisk lå mere tæt, herunder de tre midterkarakterer 7, 8 og 9.
Af de 7 trin er to ikke-beståede: 00, der gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demon-
strerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål, og -3, der gives for den helt uacceptable
præstation. De to karakterer skulle give mulighed for at sende et signal til den studerende om, hvor
Danmarks Evalueringsinstitut
16
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
langt præstationen var fra at være bestået. Karakterernes talværdier er desuden fastsat, så de un-
derstøtter, at andelen, der ikke består deres uddannelse samlet set, ligger på nogenlunde samme
niveau som ved 13-skalaen.
De store spring på skalaen har deres svagheder
Evalueringen viser, at de store spring for en stor del af bedømmerne ikke understøtter en større sik-
kerhed i karaktergivning. På tværs af grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser, erhvervsud-
dannelserne og de videregående uddannelser angiver et mindretal af bedømmerne (28-40 %), at
de er meget enige eller enige i, at de brede karaktertrin (4, 7 og 10) gør det lettere at nå til enighed
om den rigtige karakter. Særligt bedømmerne på grundskoleområdet oplever dette. Samtidig vur-
derer de færreste bedømmere (fra 20 % (videregående uddannelser) til 28 % (grundskole)), at det
ikke har nogen betydning for karaktergivningen, at der er forskellige afstande mellem trinene for-
skellige steder på skalaen.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt bedømmerne viser, at flertallet oplever, at der er områder på
skalaen, hvor det er særligt svært at vurdere, hvilken karakter eleven/den studerende skal have.
Det gælder særligt springene mellem 4, 7 og 10. Dette handler om, at lærerne/underviserne ikke
ønsker at trække elevens/den studerendes gennemsnit ned, men også om, at bedømmerne ople-
ver, at 7-tallet skal rumme for forskellige præstationer.
Dog oplever en gruppe bedømmere, at de brede karaktertrin har gjort det lettere at opnå enighed
mellem censor og eksaminator. De efterspørger ikke at kunne differentiere karaktergivningen yder-
ligere med flere trin på skalaen.
Kun 10 og 12 betragtes som gode karakterer
Bedømmerne fortæller i fokusgruppeinterviewene og de kvalitative interviews, at eleverne/de stu-
derende har en tendens til kun at betragte 10 og 12 som gode karakterer, mens 7-tallet ikke ople-
ves som en god karakter. Blandt gymnasieeleverne er der desuden et øget fokus på karaktergen-
nemsnit og dermed på de enkelte gymnasiekarakterer, da de har en oplevelse af, at det har stor
betydning med hensyn til at komme ind på en videregående uddannelse. Det betyder ifølge be-
dømmerne på
de gymnasiale uddannelser,
at en del elever er villige til at gøre en ekstra og meget
målrettet strategisk indsats for at forbedre deres karakterer. Lærerne oplever desuden karaktergiv-
ningen som et stort ansvar, fordi karaktererne betyder så meget for eleverne, og de store spring
kan gøre en stor forskel for elevernes gennemsnit. Mellem 40 % (erhvervsuddannelserne) og 53 %
(videregående uddannelser) angiver da også, at de store spring mellem 4, 7 og 10 jævnligt fører til
en højere bedømmelse for at undgå at give eleven/den studerende en for lav karakter. Dette er ikke
direkte relateret til skalaen, men det har betydning for anvendelsen af den i de konkrete bedøm-
melsessituationer og kan have haft betydning for karakterinflationen i løbet af de seneste år.
Samlet set peger evalueringen på, at den tydelige differentiering i form af de store spring på midten
af skalaen for størstedelen af bedømmerne ikke har medført en større sikkerhed i karaktergivnin-
gen. For en betydelig gruppe af bedømmere har de store spring ført til, at de giver en højere karak-
ter for ikke at give en for lav karakter. Dette hænger formentlig sammen med det store fokus, der er
på karaktergennemsnit i disse år, og det kan have haft betydning for karakterinflationen.
Svært at anvende skalaen til løbende vurdering
Karakterkommissionen angiver i sin rapport, at det forventes, at skalaen kan anvendes til løbende
vurdering. Bedømmerne på
grundskoleområdet
og
de gymnasiale uddannelser
oplever, at skalaen
er svær at anvende til løbende vurdering. De brede karaktertrin kan gøre det svært for eleverne at
rykke sig fra én karakter til en anden, fordi trinene er så brede. I fokusgrupper og interviews peger
bedømmerne på, at dette gør det svært at synliggøre elevernes progression i forbindelse med lø-
Danmarks Evalueringsinstitut
17
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
bende standpunktskarakterer, hvilket kan skade elevernes motivation. Langt størstedelen af be-
dømmerne (73-82 %) er da også enige eller meget enige i, at karaktererne på midten af skalaen (4,
7 og 10) er så brede, at de skal rumme for forskellige niveauer i præstationerne.
Lederne bakker op om dette, idet 56-74 % angiver, at det, at karaktertrinene på midten af skalaen
(4, 7 og 10) er så brede, at de skal rumme for forskellige niveauer i præstationerne, er en væsentlig
svaghed ved skalaen.
Evalueringen viser altså, at skalaen i dag ikke opleves som særligt anvendelig til løbende vurdering,
da særligt det brede 7-tal skal rumme for forskellige præstationer og besværliggør synliggørelse af
progression.
-3 er en undtagelseskarakter med stor symbolsk betydning
På tværs af grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser for-
tæller bedømmerne, at de meget sjældent anvender karakteren -3. Denne pointe understøttes af
registerundersøgelsen, som viser, at under 1 % af de karakterer, som er blevet givet siden 2007 på
grundskoleområdet og på de gymnasiale uddannelser, har været -3. På de videregående uddan-
nelser gør det sig gældende for ca. 3 % af karaktererne.
Kun få bedømmere angiver springet mellem 00 og -3 som et af de steder på skalaen, de har svært
ved at bruge. Alligevel angiver en overvejende del af bedømmerne i spørgeskemaet, at de oplever,
at karakteren -3 er svær at bruge, fordi den sender et unødigt negativt signal til eleven/den stude-
rende (53- 72 % af bedømmerne). Særligt bedømmerne på grundskoleområdet oplever, at -3 sen-
der et unødigt negativt signal. Dette perspektiv vedrører både skalaen i sig selv og anvendelsen af
skalaen.
Blandt bedømmerne på de gymnasiale og videregående uddannelser, der deltog i fokusgruppein-
terviews, findes også det perspektiv, at anvendelsen af -3 har til formål at sende et signal til ele-
ven/den studerende om, at det ikke er muligt at bestå faget, og at eleven/den studerende måske
endda bør genoverveje sit studievalg. Dette ligger i tråd med Karakterkommissionens forventnin-
ger, som netop var, at de to ikke-beståede karakterer skulle sende forskellige signaler til ele-
ven/den studerende.
Hvad angår grænsen mellem bestået og ikke-bestået, svarer 65-72 % af bedømmerne i spørgeske-
maundersøgelsen, at denne er tilstrækkeligt tydelig på skalaen. Dette understøttes i fokusgruppe-
interviewene, hvor bedømmerne fortæller, at de som regel ikke er i tvivl om, hvorvidt en elev/stu-
derende skal dumpe til prøven eller ej.
Samlet set viser evalueringen, at mange bedømmere, især på grundskoleområdet, anser karakte-
ren -3 som svær at anvende, fordi den er negativ, hvilket også afspejler sig i statistikken, der viser,
at -3 sjældent anvendes. Der er dog en anden ikke-bestået karakter, 00, så dette vurderes ikke at
have stor betydning for brugen af skalaen samlet set.
1.3.4
Evalueringsspørgsmål 4: Er der tilstrækkelige muligheder for at
identificere særligt dygtige studerende på de videregående
uddannelser og belønne den ekstraordinære præstation?
7-trins-skalaen har ikke en undtagelseskarakter til den ekstraordinære præstation som 13-skalaens
13-tal. 13-tallet blev givet for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation, mens 12-
tallet gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets
Danmarks Evalueringsinstitut
18
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Det forventes, at omkring 10 % af alle beståede karak-
terer er 12.
Det er et bevidst valg, at 7-trins-skalaen for at gøre skalaen mere internationalt anvendelig ikke har
nogen undtagelseskarakter som det gamle 13-tal. Der er internationalt kun få karakterskalaer, som
har en undtagelseskarakter. En Eurydice-rundspørge i de europæiske lande foretaget af Styrelsen
for Forskning og Uddannelse peger på, at topkarakteren på de udenlandske skalaer ofte bruges
ved 13-30 % af de beståede prøver, og tal fra USA peger på, at andelen kan være endnu større (se
”7-trins-skalaen
og ECTS-skalaen”
appendiks B). 13-tallet var derfor svært at forklare for personer
i udlandet. Samtidig pegede Karakterkommissionen på, at der på tværs af sektorer, fag og hoved-
områder var stor forskel på, hvor ofte bedømmerne gav 13.
Det er dog blevet påpeget, at ændringen gør det sværere for aftagerne at identificere de dygtigste
danske studerende, og at det er uhensigtsmæssigt, at skalaen ikke giver mulighed for at belønne
den ekstraordinære præstation.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har implementeret en talentbekendtgørelse, som blandt
andet giver institutionerne mulighed for at belønne særligt dygtige studerende, men muligheden
for belønning er ikke indbygget i karakterskalaen.
Stigning i brugen af 12-tallet
Siden indførelsen af 7-trins-skalaen har der været en stigning i brugen af 12-tallet på de videregå-
ende uddannelser samlet set og på tværs af de tre store sektorer. Udviklingen med hensyn til 12-
tallet har været stort set identisk på professionsbachelor- og universitetsuddannelserne, hvor bru-
gen er steget fra knap 13 % 12-taller i 2007 til omtrent 18 % 12-taller i 2016. Niveauet af uddelte 12-
taller på erhvervsakademiuddannelserne er lavere, men til gengæld har stigningen været mere
markant samlet set. Man er således gået fra at tildele et 12-tal ved omtrent 7 % af alle eksamener i
2007 til at tildele 12-taller ved 15 % af alle eksamener i 2016. Andelen af 12-taller er især stor i for-
bindelse med de afsluttende opgaver.
Efterspørgsel efter at kunne belønne den ekstraordinære præstation
Størstedelen af lederne og bedømmerne på
de videregående uddannelser
angiver, at de er meget
enige eller enige i, at skalaen burde have en mulighed for at honorere den ekstraordinært gode
præstation. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 64 % af bedømmerne, at fokus på mangler gør det
sværere at belønne det ekstraordinære. Bedømmerne beskriver i fokusgruppeinterviewene 12-tal-
let som en meget bred karakter, der kan dække over meget forskellige præstationer. De savner at
kunne differentiere og nuancere bedømmelsen af de studerende, der toppræsterer, sådan at man
kan skelne mellem de studerende, der får 12, fordi de ikke havde væsentlige fejl og mangler og le-
ver op til målbeskrivelsen, og de studerende, der får 12, fordi de leverede en ekstraordinær præsta-
tion.
Både lederne på de videregående uddannelser og censorformændene peger på, at det er en svag-
hed ved skalaen, at den ikke i tilstrækkelig grad rummer mulighed for at honorere den ekstraordi-
nært gode præstation. Fokusgruppeinterviews med ledere og bedømmere viser samtidig, at der
ikke er enighed om, hvorvidt der skal være en exceptionel karakter på karakterskalaen som 13-tal-
let på den gamle skala. Der er på den ene side en gruppe, som ønsker 13-tallet tilbage, og på den
anden side en gruppe, som ønsker at belønne den ekstraordinære præstation, men som ikke øn-
sker en exceptionel karakter. Lederne og bedømmerne er samtidig opmærksomme på, at det
gamle 13-tal stillede de studerende dårligere, når de ville studere i udlandet.
Danmarks Evalueringsinstitut
19
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
Interviews med arbejdsgiverorganisationerne viser, at selvom ansættelse ikke blot er baseret på
karakterer, så spiller karakterer en rolle
særligt ved ansættelse af nyuddannede
og særligt i virk-
somheder, hvor man har mange ansøgere til en stilling. Arbejdsgiverorganisationerne ønsker ikke
umiddelbart 13-tallet tilbage, men med stigningen i andelen, som får 12, oplever de, at virksomhe-
derne har stadig sværere ved at identificere de ekstraordinært dygtige studerende. De peger derfor
på, at det er centralt for dem, at inflation i karaktererne modarbejdes, så 12-tallet reelt kun tildeles
i omegnen af 10 % af de beståede præstationer, som Karakterkommissionen beskrev det. Det gæl-
der også i forbindelse med de afsluttende opgaver.
Spørgsmålet om, hvorvidt skalaen bør give mulighed for at belønne den ekstraordinære præsta-
tion, er relateret til selve skalaens udformning, da 7-trins-skalaen netop ikke indeholder en karak-
ter for den ekstraordinære præstation. Evalueringen viser, at der på de videregående uddannelser
er et udbredt ønske om at kunne belønne den ekstraordinære præstation samt at fremme en læ-
ringskultur, hvor der er fokus på mestring frem for mangler og på, at de studerende yder deres bed-
ste. Det ligger dog ikke inden for denne evaluerings ramme at vurdere, om dette betyder, at der er
behov for en ændring af skalaen, eller om andre mekanismer kan opfylde dette ønske.
1.3.5
Evalueringsspørgsmål 5: Er 7-trins-skalaen internationalt anvendelig?
13-skalaens opbygning blev oplevet som en udfordring for danske studerendes mulighed for at
blive optaget på gode uddannelsesinstitutioner i udlandet. Der var stor forskel på de karakterska-
laer, der blev brugt verden over, men kun få havde en undtagelseskarakter. Især det danske 13-tal
blev derfor oplevet som en udfordring. Et centralt krav til 7-trins-skalaen var, at den skulle være in-
ternationalt anvendelig. Derfor opbyggede Karakterkommissionen 7-trins-skalaen, så den var kom-
patibel med den europæiske ECTS-skala, som indgik i ECTS-systemet som et værktøj til oversæt-
telse af karakterer. Danmark gik derfor fra en karakterskala med ti trin til en skala med syv med en
fast forventet fordeling over tid og uden en undtagelseskarakter.
Stadig flere danske studerende rejser ud som en del af deres uddannelsesforløb. Danmark modta-
ger også stadig flere internationale studerende, og karakterer udgør fortsat en central del af ad-
gangskravene i forbindelse med både udvekslingsophold og hele uddannelser i Danmark såvel
som i udlandet. Det er derfor stadig relevant at tilstræbe, at de danske karakterer er internationalt
anvendelige. I udlandet er der ofte også fokus på karakterer i forbindelse med opnåelse af stipen-
dier, og der er i højere grad praksis for at overføre karakterer til eksamensbeviserne, end der er i
Danmark. De danske karakterers anvendelighed i udlandet er derfor også et parameter, når det
handler om at understøtte et godt uddannelsessamarbejde med udlandet.
Der er ikke sket en harmonisering af karakterskalaerne internationalt; de europæiske skalaer er
stadig meget forskellige. Mange lande har skalaer med bogstavkarakterer, men disse benyttes ofte
forskelligt med forskellige forståelser eller krav med hensyn til at opnå de enkelte karakterer. Den
danske skala skiller sig blandt andet ud ved at bruge talkarakterer, som ikke har en eksplicit kob-
ling til antallet af point, som er opnået i bedømmelsen.
Overordnet set peger evalueringen på, at 7-trins-skalaen fungerer internationalt, også efter at
ECTS-skalaen er udgået af ECTS-systemets anbefalinger. 7-trins-skalaen hindrer ikke mobilitet eller
indgåelse af udvekslingsaftaler. Evalueringen peger dog også på, at skalaen kræver formidling i ud-
landet. Det skyldes, både at den ikke ligner de typiske skalaer i andre lande, og at opkoblingen til
ECTS-skalaen kan give anledning til misforståelser i lande, der bruger bogstavkarakterer.
Danmarks Evalueringsinstitut
20
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
Formidling er centralt, og ECTS-opkoblingen kan udfordre
Evalueringen peger på, at international anvendelighed ofte handler mere om formidlingsarbejde
end om, hvordan karakterskalaen konkret er opbygget.
Både internationale medarbejdere og studerende, der rejser ud, peger på, at Uddannelses- og
Forskningsministeriets officielle engelsksprogede beskrivelser af 7-trins-skalaen ofte ikke er til-
strækkelige. Beskrivelserne formår ikke i tilstrækkelig grad at bygge bro mellem på den ene side
den danske skala og den danske karaktergivningspraksis og på den anden side skalaerne i de
lande, som Danmark især sender studerende til, herunder USA og Australien. Evalueringen finder
dog, at det kun i mindre grad er en udfordring for danske studerende, der rejser ud. Det kan dog
være en udfordring for udenlandske studerende, som skal have danske karakterer med hjem. Det
kan kræve supplerende formidling og dialog med de udenlandske institutioner om, hvad karakte-
rerne betyder.
Inden for Europa opleves ECTS-skalaen stadig som en hjælp, men uden for Europa kan skalaen
være en udfordring. Evalueringen peger på, at ECTS-skalaens bogstaver også kan forvirre, fordi et C
(oversættelsen af et dansk 7-tal til ECTS-skalaen) fx anses for at være en dårlig karakter i det ameri-
kanske og kinesiske uddannelsessystem. De danske karakterer 4 og 02 oversættes til hhv. D og E,
som i andre skalaer er ikke-beståede eller betegner dumpegrænsen. Da oversættelsen indgår i de
danske eksamensbeviser og de officielle engelsksprogede beskrivelser af 7-trins-skalaen, kan insti-
tutionerne og de studerende ikke bare styre uden om ECTS-skalaens bogstavkarakterer, når de for-
midler de danske karakterer.
Hovedparten af de internationale medarbejdere peger på, at det vil være en udfordring for deres
arbejde, hvis 7-trins-skalaen ændres. Skiftende karakterskalaer kræver et stort formidlingsarbejde.
Det gælder både med hensyn til relationen til samarbejdspartnere i udlandet og med hensyn til at
få etableret en forståelse af den danske skala i udlandet, så de udenlandske institutioner behand-
ler danske studerende retfærdigt, når de søger om optagelse på egen hånd. Nogle repræsentanter
peger på, at det kunne være en fordel, hvis den danske skala knyttede sig til en meget brugt uden-
landsk skala. Drøftelserne i begge grupper peger dog på, at det også ville kunne skabe udfordrin-
ger, da skalaerne ofte bruges forskelligt, og det ikke er klart, hvilken skala der ville være mest rele-
vant.
De interviewede internationale medarbejdere peger også på, at beståede/ikke-beståede karakte-
rer er en udfordring. De accepteres ofte ikke i udlandet og kan gøre det svært for danske stude-
rende at dokumentere deres kompetencer.
Internationale anbefalinger om brug af statistik afspejles ikke i Danmark
I Europa er der et stigende fokus på at understøtte, at statistik om karaktergivning kan bruges i for-
bindelse med oversættelse af karakterer. Det fordrer en skala med et vist antal beståede karakter-
trin og en gennemsigtighed med hensyn til, hvordan karakterskalaerne faktisk bruges. ECTS-syste-
mets nye anbefalinger er derfor, at der skal offentliggøres engelske beskrivelser af, hvordan de nati-
onale skalaer faktisk bruges, samt statistik om karaktergivningen (karakterfordelinger for de bestå-
ede karakterer samt andele af ikke-beståede). Det anbefales også, at oversættelse og omregning af
karakterer skal ske direkte mellem de nationale skalaer ved hjælp af karakterfordelinger.
Evalueringen peger dog på, at omregningerne ikke altid er retvisende, hvis de gøres 100 % meka-
nisk. Det faglige niveau kan variere selv mellem lande, der bruger ens karakterskalaer, og nogle
gange også mellem institutioner og uddannelser inden for samme land. Forskellene kan være så
markante, at der er behov for at foretage tilpasninger af omregningsmetoden, hvis den skal være
Danmarks Evalueringsinstitut
21
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
rimelig. Det påpeger de internationale medarbejdere, men det påpeges også i litteraturen på om-
rådet, og metoden går igen i flere af de optagelsessystemer, som Styrelsen for Forskning og Uddan-
nelse har undersøgt.
Karakterfordelinger er en hjørnesten i ECTS-systemets tilgang til gennemsigtighed om karaktergiv-
ning. Gymnasiers og grundskolers karakterstatistik er offentligt tilgængelig, og andre lande bruger
den, når de omregner danske karakterer i forbindelse med optag. De videregående uddannelser
skal offentliggøre karakteroplysninger
gennemsnit og karakterer for afsluttende opgaver
men
de er ikke forpligtede til at offentliggøre karakterfordelinger i en form, der kan bruges til karakter-
oversættelser, selvom det er en del af anbefalingerne i ECTS-systemet. Der er derfor i mange til-
fælde ikke gennemsigtighed med hensyn til den faktiske karaktergivning, og karakteromregning
efter ECTS-systemets metode er derfor ikke mulig.
Selvom de videregående uddannelsesinstitutioner typisk ikke arbejder med officielle oversættelser
af karakterer fra udlandsophold, viser evalueringen, at de har brug for at oversætte og vurdere ka-
rakterer fra udlandet i flere sammenhænge. Det gælder fx ved vurdering af studerende, der søger
om optagelse, understøttelse af egne dimittender, der søger videre, tildeling af udlandsophold til
egne studerende ud fra tidligere karakterer etc. Evalueringen peger på, at institutionernes praksis
kan være meget forskellig i den sammenhæng. Nogle arbejder systematisk med opsamling af ka-
rakterstatistik og systemunderstøttelse af karakteroversættelser, mens andre laver ad hoc-vurde-
ringer, når det er relevant.
Fokusgruppeinterviews med de internationale medarbejdere og enkeltinterviews med studerende
peger på to overordnede holdninger med hensyn til større transparens i forbindelse med karakter-
givningen. Den ene holdning er, at offentliggørelse af karakterstatistik og fælles omregningssyste-
mer kan være en hjælp og understøtte en mere ensartet behandling af karakterer fra udlandet. Den
anden holdning er, at det vil være for ressourcekrævende at bruge og ikke nødvendigvis vil være
retvisende.
De internationale medarbejdere peger generelt på, at krav om at oversætte karakterer og faste reg-
ler og systemer for det kan være ressourcekrævende at administrere, og de peger på, at det kan
være svært at opnå stor præcision i omregningerne, fordi karaktergivningen kan variere inden for
lande og nogle gange også inden for institutioner.
1.4 Datagrundlag
Rapporten bygger på følgende metoder:
Deskriptive og regressionsbaserede analyser af data for alle tilgængelige afgivne karakterer i pe-
rioden 2007-16 (2007-15 for de gymnasiale uddannelser)
Erhvervsuddannelserne er ikke repræsenteret i de deskriptive og regressionsbaserede analyser, da
der kun forelå data for en toårig periode, og det dermed ikke var muligt at analysere udviklingen i
karaktergivningen.
Spørgeskemaundersøgelse blandt bedømmere på grundskoleområdet, de gymnasiale uddan-
nelser, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser
Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser,
erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser samt censorformændene på de videre-
gående uddannelser.
Danmarks Evalueringsinstitut
22
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0023.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
I de kvalitative analyser var der fokus på grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser og de
videregående uddannelser, idet der kun var fokus på de områder, som indgik i evalueringens fase
1. I og med at de deskriptive og regressionsbaserede analyser af data om alle tilgængelige afgivne
karakterer i perioden 2007-16
1
viste, at der særligt på de videregående uddannelser er sket en ka-
rakterinflation, er der særligt fokus på dette område, og derfor er der gennemført flere fokusgrup-
per, enkeltinterviews samt fokusgruppeinterviews med ledere. Følgende kvalitative interviews er
gennemført:
Tre fokusgruppeinterviews med samlet set 15 bedømmere inden for fagene dansk, engelsk og
matematik på grundskoleområdet
Fire fokusgrupper med samlet set 22 bedømmere inden for fagene dansk, engelsk og matematik
på de gymnasiale uddannelser
Ti fokusgrupper med samlet set 66 bedømmere på de videregående uddannelser
To fokusgrupper med internationale medarbejdere på de videregående uddannelsesinstitutio-
ner
Fire fokusgruppeinterviews med samlet set 30 ledere på de videregående uddannelser
Fem enkeltinterviews med bedømmere inden for dansk, matematik og engelsk på grundskole-
området
Fem enkeltinterviews med bedømmere inden for dansk, matematik og engelsk på de gymnasiale
uddannelser
Fire dobbeltinterviews med bedømmere på de videregående uddannelser
Fem enkeltinterviews med bedømmere på de videregående uddannelser
Fem enkeltinterviews med opgavekommissionsformænd (tre) og læringskonsulenter (to) på
grundskoleområdet
Fem enkeltinterviews med opgavekommisionsformænd (to) og fagkonsulenter (tre) på stx
Otte enkeltinterviews med studerende, som har læst hele eller dele af deres uddannelse i udlan-
det
Rundspørge om karaktergivning i udlandet via Eurydice-netværket.
Mere information om datagrundlaget findes i bilagsrapporterne
Kortlægning og analyse af karak-
tergivningen
Baggrundsrapport til Evaluering af 7-trins-skalaen, Bedømmernes perspektiv
Bilags-
rapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen, Ledernes perspektiv
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-
trins-skalaen, Internationale medarbejdere og studerendes perspektiv på 7-trins-skalaens internatio-
nale anvendelighed
Bilagsrapport til Evaluering af 7-trins-skalaen
og 7-trins-skalaen og ECTS-ska-
laen
appendiks B.
1
2007-15 for de gymnasiale uddannelser.
Danmarks Evalueringsinstitut
23
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0024.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Resumé
1.5 Læsevejledning
Kapitel 2 præsenterer de analyser, der er relateret til evalueringsspørgsmål 1:
”Hvordan har karak-
tergivningen udviklet sig siden implementeringen af 7-trins-skalaen, og har der været karakterinfla-
tion?”.
Kapitel 3 ser nærmere på evalueringsspørgsmål 2:
”Anvendes skalaen, som den var tænkt af Karak-
terkommissionen, og er kommissionens krav til en moderne karakterskala fortsat aktuelle?”.
Kapitel 4 handler om evalueringsspørgsmål 3:
”Hvad betyder skalaens karakterspring og karakte-
ren -
for karaktergivningen?”.
Kapitel 5 præsenterer analyserne i forbindelse med evalueringsspørgsmål 4:
”Er der tilstrækkelige
muligheder for at identificere særligt dygtige elever og studerende og belønne den ekstraordinære
præstation?”. Bemærk,
at der kun er fokus på de videregående uddannelser.
Kapitel 6 præsenterer analyserne i forbindelse med evalueringsspørgsmål 5:
”Er
7-trins-skalaen in-
ternationalt anvendelig?”.
Datagrundlaget i afrapporteringen
I denne rapport præsenteres udvalgte resultater fra den samlede evaluering af 7-trins-ska-
laen. Bilagsrapporterne og tabelrapporterne viser analyser og data fra den samlede dataind-
samling.
Figurerne viser andelen af bedømmere og ledere, som svarer
”Enig”
eller
”Meget
enig” eller
”I
høj grad” eller
”I meget
høj grad” på et givent spørgsmål. Der er dog også en væsentlig an-
del af bedømmerne og lederne, som benytter sig af
”Hverken
enig eller uenig”-kategorien. I
de tilfælde præsenteres andelen, som er uenige eller meget uenige, i tekstform.
Forskelle på tværs af fag, hovedområder og sektorer (videregående uddannelser) præsente-
res, i det omfang der er tale om signifikante forskelle.
Citater anvendes til at eksemplificere eller illustrere pointer fra analysen.
Danmarks Evalueringsinstitut
24
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0025.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
2 Udvikling i karaktergivning
2.1 Baggrund og undersøgelsesspørgsmål
Karakterkommissionens betænkning anbefalede at anvende karakterskalaen ensartet i hele ud-
dannelsessystemet. 7-trins-skalaen er konstrueret efter ECTS-skalaen, hvortil der på forhånd er
knyttet en fast procentvis fordeling af de beståede karakterer, jf. figuren nedenfor.
Selvom 7-trins-skalaen er en absolut skala med karaktergivning ud fra målopfyldelse, havde Karak-
terkommissionen en forventning om, at de beståede karakterer over tid og for store populationer
ville sprede sig nogenlunde normalfordelt. Det relative element i karakterskalaen betyder, at karak-
tergivningen over tid og for store populationer bør følge karakterfordelingen fra ECTS-skalaen, som
fremgår af figur 2.1. Det gælder ned på de enkelte fag på grundskoleområdet og de gymnasiale ud-
dannelser (fx danskfaget på de gymnasiale uddannelser på tværs af typer), men er ikke nærmere
specificeret på de videregående uddannelser.
Der er ingen forventninger til brugen af
ikke-beståede karakterer,
ligesom der ikke er forventninger
om en normalfordeling inden for en specifik prøveform.
FIGUR 2.1
Den forventede karakterfordeling
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
10 %
25 %
30 %
25 %
10 %
0%
02
4
7
10
12
I dette kapitel sætter vi fokus på følgende evalueringsspørgsmål:
”Hvordan
har karaktergivningen
udviklet sig siden implementeringen af 7-trins-skalaen, og har der været karakterinflation?”
Kapitlet bygger på:
Deskriptive og regressionsbaserede analyser af data om alle tilgængelige afgivne karakterer i pe-
rioden 2007-16 (2007-15 for de gymnasiale uddannelser)
Danmarks Evalueringsinstitut
25
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0026.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
Erhvervsuddannelserne er ikke repræsenteret i de deskriptive og regressionsbaserede analyser, da
der kun forelå data for en toårig periode, og det dermed ikke var muligt at analysere udviklingen i
karaktergivningen.
Fokusgruppeinterviews med bedømmere på grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser og
videregående uddannelser samt ledere på de videregående uddannelser.
2.2 Grundskoleområdet følger overordnet den forventede
fordeling
Karaktergivningen på grundskoleområdet
følger den forventede fordeling
på et aggregeret niveau
over tid, jf. figur 2.2. Gennemsnitskarakteren har været stigende, men det afspejler, at der i starten
af perioden blev givet færre 12-taller end forventet. Samlet set følger karaktergivningen på grund-
skoleområdet dermed forventningerne, og i det seneste år (2016) ser den ud til at være fordelt
jævnt i forhold til den forventede normalfordeling.
Figur 2.2 viser desuden, at der siden indførelsen af 7-trins-skalaen har været en
opadgående trend
med hensyn til brugen af 12-taller,
så der nu er den forventede andel af 12-taller. 12-andelen er ste-
get fra ca. 5 % i 2007 til ca. 11 % i 2016.
Der er forskelle mellem prøve- og standpunktskarakterer. Det viser sig eksempelvis, ved at der bli-
ver givet for høje karakterer i forhold til den forventede fordeling ved mundtlige afgangsprøver,
hvorimod standpunktskarakterer og skriftlige prøvekarakterer ligger tættere på det forventede ni-
veau.
FIGUR 2.2
Fordeling af og udvikling i karakterer i grundskolen, 2007-16, %
50 %
40 %
33 %
50 %
40 %
30 %
24 %
22 %
30 %
20 %
11 %
20 %
9%
10 %
0%
02
4
7
10
Faktisk fordeling
12-andel:
9%
10 %
0%
12
2
Fejlprocent:
9%
4
7
Største afv.:
10
7 og 10
12
Forventet fordeling
Gennemsnit:
6,8
Kilde:
Kortlægning og analyse af karaktergivningen
baggrundsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-
linger) samt den faktiske karakterfordeling for alle beståede karakterer ved grundskolen
alle karakterer. Figuren til
højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin for karakterer i grundskolen
alle karakterer i perioden 2007-16. N = 19.671.118.
Danmarks Evalueringsinstitut
26
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0027.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
Engelsk adskiller sig fra de øvrige fag, idet karaktererne i faget allerede lå på den forventede forde-
ling i 2007, og siden er karakterniveauet steget. Det betyder, at andelen af 12-taller i engelsk ligger
over det forventede niveau i 2016. En dybere analyse afslører, at dette skyldes andelen af 12-taller,
der bliver givet i de mundtlige afgangseksamener, der i 2016 nåede et niveau på 26 %.
Det er blevet undersøgt, om udviklingen i brugen af 12-taller kan skyldes, at elevpopulationen ge-
nerelt er blevet dygtigere siden indførelsen af 7-trins-skalaen. Nærmere regressionsanalyser af
sammenhængen mellem udviklingen i brugen af 12-taller over tid og udviklingen i diverse bag-
grundsvariable
2
relateret til den studerende og dennes forældre viser, at ændringen i elevpopulati-
onen ikke kan forklare udviklingen i brugen af 12-taller i perioden 2010-16.
Andelen af ikke-beståede karakterer er i hele perioden på ca. 3 %. Følger man udviklingen over tid,
ses et tydeligt fald i andelen af karakteren 00, hvorefter andelen har ramt et nogenlunde stabilt ni-
veau på omkring 2 %. Karakteren -3 har ligget stabilt lavt i alle årene.
2.3 De gymnasiale uddannelser følger overordnet den
forventede fordeling
Analysen af de gymnasiale uddannelser viser, at den gennemsnitlige fordeling af alle tildelte karak-
terer for hele perioden 2007-15
følger den forventede normalfordeling,
jf. figur 2.3. Billedet ser dog
noget anderledes ud, når vi splitter op på år, fag og prøvetyper.
Figuren viser, at 12-andelen i begyndelsen af perioden lå på et niveau omkring det forventede,
hvorefter andelen af 12-taller er steget til et højere niveau end det forventede, fra 9 % i 2007 til 13 %
i 2015.
Der er forskel på tværs af karaktertyper (års- og eksamenskarakterer). Dette viser sig, ved at der ved
skriftlige eksamener bliver givet for lave karakterer, mens der ved mundtlige eksamener bliver givet
for høje karakterer, i forhold til den forventede fordeling. Både mundtlige og skriftlige årskarakterer
har omvendt en tendens til at lægge sig tæt op ad den forventede fordeling.
2 Baggrundsvariable dækker over evner (på baggrund af tidligere uddannelsesforløb), køn, etnicitet, forældres uddannelsesniveau og
forældres socioøkonomiske status.
Danmarks Evalueringsinstitut
27
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0028.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
FIGUR 2.3
Fordeling af og udvikling i karakterer på de gymnasiale uddannelser,
2007-15, %
50 %
40 %
31 %
50 %
40 %
30 %
24 %
23 %
30 %
20 %
11 %
11 %
20 %
10 %
0%
02
4
Forventet fordeling
7
10
12
Faktisk fordeling
2
Gennemsnit:
7,0
12-andel:
11 %
Fejlprocent:
3%
4
7
10
10
12
10 %
0%
Største afv.:
Kilde:
Kortlægning og analyse af karaktergivningen
baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt
den faktiske karakterfordeling for alle beståede karakterer på gymnasiale uddannelser ud fra data for hvert enkelt år i
perioden 2007-15. N = 9.620.249.
Der er forskelle mellem
de forskellige fag
inden for de gymnasiale uddannelser. For dansk og en-
gelsk ser karakterfordelingen ud til at have nærmet sig den forventede fordeling over tid, mens ka-
rakterfordelingen for matematik og fysik bevæger sig længere og længere væk fra den forventede
fordeling over tid. I fysik er det andelene af 4- og 7-taller, som afviger mest fra normalfordelingen. I
matematik er det stort set alle karaktertrin, som afviger fra den forventede normalfordeling. Her er
det anvendelsen af karakteren 02, der har den største afvigelse fra det forventede, mens anvendel-
sen af karaktererne 4, 10 og 12 ligeledes afviger fra den forventede fordeling. 12-andelen er således
større end forventet, mens andelen af 4- og 10-taller har været mindre end de forventede 25 %. Ka-
rakterfordelingen i samfundsfag følger normalfordelingen, dog med en overvægt af 7-taller.
Karaktererne ved de mundtlige eksamener skiller sig generelt ud med en større andel af 12-taller i
forhold til det forventede niveau. De mundtlige eksamener for næsten alle fag er karakteriserede
ved en betydelig større andel af 12-taller. Omvendt bliver der givet en overvægt af lave karakterer
ved skriftlige prøver, hvor særligt matematik og fysik på hf skiller sig ud med et lavt gennemsnit.
Ændringer i elevgruppens sammensætning kan ikke forklare den generelle stigning i andelen af 12-
taller over tid. For de fleste fag kan inddragelsen af baggrundsoplysninger kun forklare en smule af
udviklingen. Regressionsanalyser af sammenhængen mellem udviklingen i brugen af 12-taller over
tid og udviklingen i diverse baggrundsvariable
3
relateret til den studerende og dennes forældre vi-
ser, at ændringen i elevpopulationen ikke kan forklare stigningen i brugen af 12-taller i perioden
2007-15.
3 Baggrundsvariable dækker over evner (på baggrund af tidligere uddannelsesforløb), køn, etnicitet, forældres uddannelsesniveau og
forældres socioøkonomiske status.
Danmarks Evalueringsinstitut
28
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0029.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
Andelen af ikke-beståede karakterer er i hele perioden på ca. 4 %. Andelen af -3 er meget lille og
konstant over tid, mens andelen af 00 er faldet i løbet af den samlede periode. Når vi opdeler på
fag, kan vi se, at andelen af ikke-beståede karakterer er særligt stor på matematik, hvor den ligger
på ca. 9 %.
2.4 Det videregående uddannelsesområde følger ikke den
forventede fordeling
Hovedresultaterne for det videregående uddannelsesområde er, at karaktergivningen for de bestå-
ede karaktertrin
ikke følger den forventede fordeling,
jf. figur 2.4. Vi ser i stedet en generel overvægt
af høje karakterer og en undervægt af de lavere karakterer. Der er tale om en tendens, der går på
tværs af samtlige uddannelsesniveauer med undtagelse af erhvervsakademiuddannelserne og de
maritime uddannelser, hvor fordelingerne i højere grad svarer til de forventede.
Figuren viser desuden, at der har fundet karakterinflation sted siden 7-trins-skalaens indførelse,
idet særligt andelen af 12-taller er steget over årene. I hele perioden 2007-16 har 15,5 % af de til-
delte beståede karakterer været 12-taller, hvilket ligger over den forventede andel i henhold til nor-
malfordelingen (10 %).
FIGUR 2.4
Fordeling af og udvikling i karakterer på alle videregående uddannelser,
2007-16, %
50 %
40 %
31 %
50 %
40 %
27 %
18 %
16 %
9%
30 %
20 %
10 %
0%
02
4
7
30 %
20 %
10 %
0%
10
12
2
4
7
10
12
Forventet fordeling
Faktisk fordeling
Gennemsnit:
7,6
12-andel:
16 %
Fejlprocent:
22 %
Største afv.:
4
Kilde:
Kortlægning og analyse af karaktergivningen
baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-
linger) samt den faktiske karakterfordeling for alle beståede karakterer på alle videregående uddannelser. Figuren til
højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin på alle videregående uddannel-
ser i perioden 2007-16. N = 7.248.401.
Der er en markant forskel på fordelingen af karakterer ved hhv. skriftlig, mundtlig og afsluttende
eksamen, jf. figur 2.5. Karaktergivningen ved skriftlige eksamener følger den forventede fordeling
aggregeret set i perioden 2007-16, mens vi ser en overvægt af høje karakterer ved mundtlige prøver
i forhold til det forventede. Der er dog størst overvægt af høje karakterer i forbindelse med afslut-
tende prøver. Dette gælder på tværs af sektorer, institutioner og hovedområder.
Danmarks Evalueringsinstitut
29
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0030.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
FIGUR 2.5
Karakterfordeling og udvikling i gennemsnitskarakterer opdelt på
prøveformer, 2007-16, %, alle videregående uddannelser
50 %
40 %
30 %
22 %
32 %
29 %
25 %
32 %
28 %
22 %
20 %
13 %
7%
4%
16 %
11 %
10 %
27 %
9
8,5
8
7,5
7
6,5
20 %
10 %
0%
02
Skriftlige
4
7
Mundtlige
7,0
10
12
Skriftlige
Fejlprocent:
6%
Mundtlige
Største afv.:
02
Afsluttende
Afsluttende
12-andel:
12 %
Gennemsnit:
Kilde: Kortlægning og analyse af karaktergivningen
baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren til venstre viser karakterfordelingen for samtlige videregående uddannelser opdelt på eksamensform.
Figuren til højre viser udviklingen i gennemsnittet i hele perioden opdelt på eksamensform. N = 4.913.025.
Der er ikke tegn på, at karakterinflationen skyldes en udvikling i studenterpopulationen. Dette
kunne have været tilfældet, hvis uddannelserne havde optaget flere dygtigere studerende, som for-
venteligt ville opnå flere høje karakterer. Derimod har det øgede optag på de videregående uddan-
nelser i de seneste ti år medført et øget optag af studerende, der har klaret sig mindre godt på de-
res gymnasiale uddannelse, og som har en mindre stærk social baggrund, hvilket ser ud til at have
lagt en dæmper på karakterinflationen.
Forskellen mellem uddannelsesinstitutioner med hensyn til andelen af tildelte 12-taller kan i visse
tilfælde forklares med forskelle i institutionernes studenterpopulationer. Dette er særligt tydeligt
inden for universitetssektoren, hvor eksempelvis forskellen mellem 12-andelen på hhv. Køben-
havns Universitet og Syddansk Universitet på kandidatuddannelserne kan forklares ved at korri-
gere for forældre- og gymnasiebaggrund. Dette billede er mindre tydeligt, når vi ser på forskelle
mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Den største afvigelse fra det forventede finder vi med hensyn til karaktertrinet 4. Der gives markant
færre 4-taller end forventet, og dette gør sig gældende på tværs af uddannelsesniveauer og hen
over alle ti år
med enkelte undtagelser.
Analysen af ikke-beståede karakterer viser, at der i løbet af perioden har været en tendens til, at der
på erhvervsakademiuddannelser bliver givet færre ikke-beståede karakterer. Karakteren 00 bliver
benyttet på tværs af alle de videregående områder, mens karakteren -3 i særlig grad gives på om-
råder, hvor der er en tradition for at aflevere blankt til eksamen.
Erhvervsakademiuddannelser følger den forventede fordeling, mens
professionsbachelor-, bachelor- og kandidatuddannelser afviger
Figur 2.6 viser, at karaktergivningen på
erhvervsakademiuddannelserne
følger den forventede for-
deling på et aggregeret niveau. Dette dækker dog over store forskelle mellem institutioner og ho-
vedområder. Disse forskelle kan generelt ikke forklares ud fra forskelle med hensyn til studenter-
grundlag.
Danmarks Evalueringsinstitut
30
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0031.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
FIGUR 2.6
Fordeling af og udvikling i karakterer på erhvervsakademiuddannelser,
2007-16, %
50 %
40 %
30 %
50 %
40 %
30 %
20 %
13 %
12 %
30 %
22 %
23 %
20 %
10 %
0%
10 %
0%
02
4
7
10
12
2
Fejlprocent:
6%
4
7
02
10
12
Forventet fordeling
Gennemsnit:
7,0
Faktisk fordeling
12-andel:
12 %
Største afv.:
Kilde:
Kortlægning og analyse af karaktergivningen
baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-
linger) samt den faktiske karakterfordeling for alle beståede karakterer på erhvervsakademiuddannelser. Figuren til
højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin på erhvervsakademiuddannel-
ser i perioden 2007-16. N = 504.690.
Der bliver generelt givet for stor en andel af 12-taller og for lille en andel af 4-taller på
professions-
bacheloruddannelserne,
jf. figur 2.7. Kigger vi på mønstre på de forskellige hovedområder, er det
særligt uddannelser inden for det designfaglige område samt medie, kommunikation og IT, som
har en tendens til at tildele en meget stor andel af høje karakterer. Desuden ser det ud til, at der er
en positiv sammenhæng mellem andelen af mundtlige eksamener og gennemsnitskarakterer.
FIGUR 2.7
Fordeling af og udvikling i karakterer på
professionsbacheloruddannelser, 2007-16, %
50 %
40 %
31 %
50 %
40 %
27 %
18 %
8%
30 %
20 %
10 %
0%
02
4
7
30 %
16 %
20 %
10 %
0%
10
Faktisk fordeling
12-andel:
12
2
Fejlprocent:
25 %
4
7
Største afv.:
4
10
12
Forventet fordeling
Gennemsnit:
7,7
16 %
Kilde:
Kortlægning og analyse af karaktergivningen
baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-
linger) samt den faktiske karakterfordeling for alle beståede karakterer på professionsbacheloruddannelser. Figuren til
højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin på professionsbacheloruddan-
nelser i perioden 2007-16. N = 1.830.829.
Danmarks Evalueringsinstitut
31
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0032.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
universitetsuddannelser
er der stor forskel i karaktergivningen på tværs af bachelor- og kandi-
datuddannelser. På
bacheloruddannelserne
ligger karaktergennemsnittet inden for den fastsatte
grænse, om end andelen af 12-taller er for stor i forhold til det forventede niveau, jf. figur 2.8. På
kandidatuddannelserne
bliver der i særlig grad givet for mange 10- og 12-taller i forhold til det for-
ventede niveau, og særligt 12-andelen er støt stigende over tid, jf. figur 2.9. Forskellen mellem ba-
chelor- og kandidatuddannelser kan ikke forklares ud fra, at den afsluttende opgave fylder relativt
mere på kandidatdelen end på bachelordelen, eftersom der ikke korrigeres for ECTS-vægte. På ba-
cheloruddannelserne tildeler særligt RUC mange 12-taller, og på kandidatuddannelserne tildeler
særligt DTU mange 12-taller.
FIGUR 2.8
Fordeling af og udvikling i karakterer på akademiske
bacheloruddannelser, 2007-17, %
50 %
40 %
31 %
50 %
40 %
25 %
19 %
30 %
20 %
10 %
30 %
14 %
20 %
10 %
0%
10 %
0%
02
4
7
10
Faktisk fordeling
12-andel:
14 %
12
Forventet fordeling
Gennemsnit:
7,4
2
Fejlprocent:
15 %
4
7
Største afv.:
4
10
12
Kilde:
Kortlægning og analyse af karaktergivningen
baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-
linger) samt den faktiske karakterfordeling for alle beståede karakterer på akademiske bacheloruddannelser. Figuren
til højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin på akademiske bachelorud-
dannelser i perioden 2007-16. N = 3.116.926.
Danmarks Evalueringsinstitut
32
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0033.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
FIGUR 2.9
Fordeling af og udvikling i karakterer på kandidatuddannelser, 2007-16, %
50 %
40 %
30 %
30 %
50 %
40 %
30 %
18 %
15 %
6%
30 %
20 %
10 %
0%
02
4
7
10
Faktisk fordeling
12-andel:
18 %
12
Forventet fordeling
Gennemsnit:
8,0
20 %
10 %
0%
2
Fejlprocent:
39 %
4
7
Største afv.:
4
10
12
Kilde:
Kortlægning og analyse af karaktergivningen
baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-
linger) samt den faktiske karakterfordeling for alle beståede karakterer på kandidatuddannelser. Figuren til højre viser
den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin på kandidatuddannelser i perioden 2007-
16. N = 1.555.320.
De
kunstneriske uddannelser
skiller sig ud, ved at karakterfordelingen er præget af meget færre lave
karakterer og mange flere høje karakterer, end den forventede fordeling tilsiger. Dog ser der ikke
ud til at have været nævneværdig karakterinflation siden 2011/12 på de kunstneriske uddannelser
som helhed.
De
maritime uddannelser
følger den forventede karakterfordeling, samtidig med at der ikke ses en
tendens til karakterinflation. Det kan dog bemærkes, at særligt karakteren 4 bliver givet relativt
sjældent.
2.5 Perspektiver på stigning i andelen af karakteren 12
Fokusgruppeinterviews med bedømmere på alle områder samt ledere på de videregående uddan-
nelser frembragte forskellige perspektiver på, hvorfor andelen af 12-taller er steget:
12-tallet blev i starten set som en exceptionel karakter.
Nogle oplever pres med hensyn til at give højere karakterer.
Eleverne/de studerende er mere målrettede og villige til at yde en ekstra indsats ved eksamen for
at få en god karakter.
Tvivl eller uenighed om karakteren kommer eleverne/den studerende til gode.
Mundtlige prøver eller prøver med vejledning giver højere karakterer, mens skriftlige prøver ligger
på det forventede karakterniveau.
12-tallet blev i starten set som en exceptionel karakter
Særligt bedømmerne på
grundskoleområdet
peger på, at stigningen i andelen af 12-taller kan
hænge sammen med bedømmernes omstilling fra 13-tallet til 12-tallet. Bedømmerne har skullet
Danmarks Evalueringsinstitut
33
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0034.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
vænne sig til, at 12-tallet rummer andre og bredere faglige præstationer, hvor 10 % af eleverne for-
ventes at få 12, sammenlignet med 13-tallet, hvor forventningen var, at blot 1 % af eleverne skulle
have 13.
Nogle oplever pres med hensyn til at give højere karakterer
Særligt på
grundskoleområdet
oplever nogle bedømmere et pres med hensyn til at give højere ka-
rakterer. Bedømmerne oplever, at dette pres har forskellige årsager og kommer fra forskellige si-
der. Nogle beskriver, at det hænger sammen med, at karakterer ofte har forvaltningernes fokus og i
større eller mindre grad anvendes til at sammenligne og rangere, hvilket fremgår af citaterne her-
under:
Når man ser på kommunens fokus, så er det nationale tests osv. Man ser på karakterer og fag-
lige mål. Man ser jo ikke på inkluderende læringsfællesskaber og elever med særlige behov.
Hvorfor ser man ikke på, om man formår at inkludere og rykke elever
også socialt?
Bedømmer, grundskole
Jeg ved ikke, om der ligger noget ubevidst i, at alle føler sig pressede i forhold til at skulle levere
høje karaktergennemsnit og gode resultater. Fx sidste år var jeg ude som censor. Der sagde læ-
reren:
”Vi
skal helst have nogle gode karakterer, ellers ryger vi på en obs-liste”.
Så tænkte jeg
”det
er jo frygteligt”. Læreren var meget optaget af, at vi gav gode karakterer.
Bedømmer, grundskole
Andre bedømmere kæder det sammen med karakterkravene til gymnasiet:
Efter at der er kommet alle de her karakterkrav til gymnasiet, så kan man godt blive lidt presset
til at skulle give dem lidt højere [karakterer]. Man kan godt have den tanke i baghovedet, at
man føler, at de ikke kan bruge 4-tallet til noget.
Bedømmer, grundskole
Eleverne/de studerende er mere målrettede og villige til at yde en ekstra indsats ved
eksamen for at få en god karakter
En anden medvirkende forklaring på tendensen til højere karakterer er, ifølge bedømmerne, at ele-
verne/de studerende har et større fokus på karakterer og er mere målrettede og villige til at yde en
indsats op til prøverne for at sikre sig en god karakter
og kun 10 og 12 anses som gode karakterer.
To bedømmere fortæller her, hvordan dette kommer til udtryk:
Den der holdning, at 7 ikke er godt nok, den hænger også sammen med, at der bliver givet
mange flere 12-taller. Det forskyder hele skalaen. 7-tallet er blevet lidt devalueret. Det er ærger-
ligt, for det er da en skidegod karakter.
Bedømmer, grundskole
De, der bliver mest kede af det, er dem, der får 10. Der er så store ambitioner om, at man skal
have 12. Det er en kulturel udvikling. Det skaber en stigende forventning om, at det er nemmere
at få 12, og at det er det eneste acceptable.
Bedømmer, videregående uddannelse
Blandt gymnasieeleverne er der desuden et øget fokus på karaktergennemsnit og dermed på de
enkelte gymnasiekarakterer, da de har en oplevelse af, at det har stor betydning med hensyn til at
komme ind på en videregående uddannelse. Det betyder ifølge bedømmerne på
de gymnasiale
uddannelser,
at flere elever end tidligere er villige til at gøre en ekstra og meget målrettet strategisk
Danmarks Evalueringsinstitut
34
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0035.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
indsats for at forbedre deres karakterer. Bedømmerne oplever desuden karaktergivningen som et
meget stort ansvar, fordi karaktererne betyder så meget for eleverne, og de store spring kan på-
virke elevernes gennemsnit.
de videregående uddannelser
giver fokusset på karakterer, og for nogle studerende specifikt på
12-taller, ifølge bedømmerne sig udslag i, at de studerende er blevet mere fokuserede og bedre til
at leve op til forventningerne. En bedømmer siger:
”Det er interessant at se, hvor gode de er blevet
til at kunne det, de bliver bedømt på”.
En anden bedømmer
udtrykker det således:
Vi snakker tit om, at vores studerende har knækket koden med hensyn til eksamen. De har lært,
hvordan man lever op til kravene, uden at de egentlig laver noget som helst nyt. De opfylder
bare kravene til perfektion. Dem har jeg givet en del 12-taller, som jeg har begrædt.
Bedømmer, videregående uddannelse
Nogle bedømmere på de videregående uddannelser oplever på den baggrund også, at nogle stu-
derende har fokus på at vælge projekter, som de oplever som sikre med hensyn til at få en god ka-
rakter, men som ikke udfordrer dem eller indebærer meget nytænkning. En bedømmer fortæller fx:
Underviserne på de fagligt vanskelige områder får færre projekter. De studerende vælger altså
de mere sikre projekter, hvor de får gode karakterer. De tør ikke tage de projekter, der udfor-
drer dem så meget, at de måske ikke kan få 12.
Bedømmer, videregående uddannelse
Indførelse af læringsmål har på den måde gjort det tydeligere for eleverne/de studerende, hvad de
bliver bedømt på, og gjort det muligt for eleverne/de studerende at yde en meget mere målrettet
indsats til prøverne. Det relaterer sig ikke til karakterskalaen eller anvendelsen heraf, men i stedet
til den læringskultur, der er på uddannelserne.
Tvivl eller uenighed om karakteren kommer eleverne/de studerende til gode
Derudover beskriver bedømmerne på
de gymnasiale uddannelser
og
de videregående uddannelser,
at de, hvis der er uenighed eller tvivl om, hvorvidt en elev/studerende skal have den ene eller den
anden af to karakterer, der ligger ved siden af hinanden på skalaen, drøfter, hvad der taler for hhv.
det ene og det andet, men også lader tvivlen komme eleven/den studerende til gode og ved fortsat
tvivl vælger den højeste karakter. Det bakkes op af spørgeskemaundersøgelsen, hvor 53 % af be-
dømmerne på de videregående uddannelser og 43 % af bedømmerne på de gymnasiale uddannel-
ser er enige i, at springene mellem 4, 7, og 10 jævnligt fører til en højere bedømmelse for ikke at
give eleven/den studerende en for lav karakter (jf. figur 5.4). Når så stor en andel af bedømmerne
jævnligt giver en højere bedømmelse, kan det være en medvirkede faktor med hensyn til den ka-
rakterinflation, som vi ser på særligt de videregående uddannelser.
Mundtlige prøver eller prøver med vejledning giver højere karakter, mens skriftlige
prøver ligger på det forventede karakterniveau
Endelig peger bedømmerne
særligt på
de videregående uddannelser
på, at prøveformen har
betydning for karakterfordelingen. Generelt oplever bedømmerne, at det er lettere at få et 12-tal
mundtligt end skriftligt. En af forklaringerne er, at eleverne/de studerende generelt opleves som
stærkere mundtligt end skriftligt. En anden forklaring er, at fejl og uklare svar står tydeligere frem i
en skriftlig prøve, hvor der ved mundtlige prøver er mulighed for at præcisere evt. misforståelser.
Forskellen mellem mundtlige og skriftlige prøver illustreres i følgende citater:
Danmarks Evalueringsinstitut
35
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0036.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
Noget af det, vi lægger vægt på [ved mundtlige prøver], er deres evne til analyse og refleksion.
Nogle studerende kommer ind med en fantastisk analyse af deres egen opgave. Det hæver jo
karakteren. Det er sjældent, at nogen kommer og taler sig selv ned. Det sker indimellem, men
det er ikke tit. De kan blive stående eller gå op.
Leder, professionshøjskole
Ved skriftlige eksamener tæller vi fra bunden og op ved hjælp af et pointsystem. Der er hoved-
spørgsmål og underspørgsmål, som hver er tildelt en pointmængde. Man starter fra 00 og arbej-
der sig op i karaktersystemet. Når man er i tvivl om to karakterer, så ser man på helhedsind-
trykket: Er der store tomme områder eller mindre fejl hist og pist?
Bedømmer, videregående uddannelse
Afsluttende prøver med vejledning
Andelen af 12-taller ved de afsluttende prøver på de videregående uddannelser var samlet set 27 %
i perioden 2007-16 (se figur 3.5). Andelen har været stigende i perioden fra 21,8 % i 2007 til 29 % i
2016. På erhvervsakademiuddannelserne var andelen 17 % i hele perioden, mens den var 24 % på
professionsbacheloruddannelserne og 30 % på universitetsuddannelserne.
Blandt bedømmerne på de videregående uddannelser er der meget delte meninger om, hvorvidt
det er naturligt, at karakteren er højere ved afsluttende opgaver end ved andre prøver, jf. figur 3.9.
33 % af bedømmerne er meget enige eller enige i, at det er naturligt, at karaktererne er højere i for-
bindelse med afsluttende opgaver end ved andre prøver. Omvendt er 40 % uenige eller meget
uenige. Samtidig er størstedelen (58 %) meget enige eller enige i, at bedømmelse af de afsluttende
prøver er en retvisende afspejling af den studerendes kunnen.
Bedømmerne på universitetsuddannelserne (38 %) er i højere grad
enige i udsagnet ”Det er natur-
ligt, at karaktererne er højere i forbindelse med
afsluttende opgaver end ved andre prøver”
end be-
dømmere på professionsbacheloruddannelserne (24 %) såvel som bedømmere på erhvervsakade-
miuddannelserne (25 %).
Danmarks Evalueringsinstitut
36
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0037.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
FIGUR 2.10
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om bedømmelse af
afsluttende opgaver? Videregående uddannelser
Omfattende vejledning i forbindelse med en prøve fx
afsluttende opgaver gør det svært at bruge de lave karakterer
i bedømmelserne
Læringsmålene for de afsluttende prøver understøtter en
tydelig diffentiering i de studerendes præstation
Bedømmelse af de afsluttende prøver er en retvisende
afspejling af den studerendes kunnen
Det er naturligt, at karaktererne er højere i afsluttende
opgaver end ved andre prøver
5%
22 %
23 %
34 %
4%
34 %
34 %
14 %
8%
50 %
26 %
12 %
6%
27 %
24 %
32 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Spørgsmålet er stillet til bedømmere, der har bedømt en præstation på baggrund af 7-trins-skalaen i forbindelse
med en afsluttende prøve i løbet af 2016, 2017 eller 2018. N = 2.556.
Fokusgruppeinterviewene med bedømmere og ledere på de videregående uddannelser frem-
bragte et andet perspektiv, nemlig at det ikke overraskede, at karaktererne er højere ved de afslut-
tende prøver. Bedømmerne og lederne peger på flere årsager til, at karaktererne ligger højt i forbin-
delse med netop afsluttende projekter.
For det første beskriver de, at der i løbet af et uddannelsesforløb altid er frafald blandt de stude-
rende, og en del af de frafaldne vil være studerende, der har det fagligt svært på uddannelsen. To
bedømmere siger:
Det er de modne, erfarne studerende, der kommer op i noget, der interesserer dem. Der har væ-
ret et udskillelsesløb undervejs. Så jeg ser det ikke som noget mærkeligt.
Bedømmer, videregående uddannelse
Det giver mening, at karaktererne er højere i forbindelse med bachelorens afsluttende prøve.
Sådan skal det se ud. Det ville være pinligt, hvis vores studerende ikke kunne præstere godt,
når de har god tid og har gået på uddannelsen i tre år.
Bedømmer, videregående uddannelse
For det andet mener lederne og bedømmerne, at det har betydning, at de studerende selv vælger,
hvad de vil beskæftige sig med i forbindelse med den afsluttende opgave, og at de derfor har mu-
lighed for at vælge et emne og fagområde, de interesserer sig særligt for og er dygtige inden for, og
dermed også har større sandsynlighed for at klare sig godt i. Nogle bedømmere oplever også, at de
studerende mere generelt vælger projekter og kurser, som de oplever som sikre, når det handler
om at få gode karakterer, frem for at vælge projekter, der udfordrer, men hvor de måske ikke får 12.
Danmarks Evalueringsinstitut
37
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0038.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Udvikling i karaktergivning
For det tredje peger nogle bedømmere på, at det har betydning for niveauet, at de studerende i
særlig grad får vejledning undervejs i arbejdet med de afsluttende projekter, hvilket fremgår af føl-
gende citat:
Det er meget tydeligt, at karaktererne for bacheloropgaven ligger højere end ved de løbende,
skriftlige eksamener. Det har at gøre med formen. Det er en stor skriftlig opgave, hvor de stude-
rende har individuel kontakt med vejleder. Og det kan være med til at løfte mellemgruppen op.
Bedømmer, videregående uddannelse
I og med at skriftlige prøver følger den forventede karakterfordeling, er det især karaktergivningen
ved de mundtlige og afsluttende prøver, der bidrager til, at karaktergivningen samlet set afviger fra
den forventede fordeling.
Danmarks Evalueringsinstitut
38
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0039.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
3 Forståelse og anvendelse af skalaen
3.1 Baggrund og undersøgelsesspørgsmål
3.1.1
Karaktergivning skal være absolut
Karakterkommissionen havde en række forventninger til anvendelsen af karakterskalaen. For det
første forventede man
og dette er også beskrevet i lovgivningen
at karaktergivningen skulle
være absolut. Absolut karaktergivning defineres på følgende måde:
”En
absolut karaktergivning af
en eksamenspræstation foretages alene ud fra en vurdering af, i hvor høj grad eksamenspræstatio-
nen lever op til de mål, der er fastsat for prøven. For at kunne foretage en absolut karaktergivning
af en eksamenspræstation er det derfor en forudsætning, at der er opstillet præcise mål og vurde-
ringskriterier for præstationer ved den pågældende prøve. Karaktergivningen foretages helt uaf-
hængigt af kendskab til og sammenligning med andre eksamenspræstationer.”
4
Karaktergivning skal ske ud fra på forhånd fastlagte læringsmål
Et andet udgangspunkt var, at bedømmelserne skulle ske ud fra på forhånd fastlagte læringsmål,
som også skulle være tilgængelige for elever/studerende. Dette blev betegnet som et skifte fra ind-
holdsstyring til målstyring på uddannelserne.
grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser
fastlægges de faglige mål for de enkelte fag
centralt i Undervisningsministeriet. Ministeriet fastlægger desuden konkrete vurderings-/bedøm-
melseskriterier for de enkelte prøver, og de skriftlige prøver afholdes som nationale prøver. Derved
fastlægges et fælles fagligt niveau centralt i ministeriet. Som supplement til de faglige mål udarbej-
der Undervisningsministeriet en række andre redskaber til at støtte op om en korrekt og ensartet
bedømmelse, herunder prøvevejledninger og karakterbeskrivelser for prøverne/fagene.
erhvervsuddannelserne
fastlægges de faglige mål centralt i læreplaner, uddannelsesbekendtgø-
relser og uddannelsesordninger. Bedømmelseskriterierne kan være fastlagt både centralt og de-
centralt. Eksempelvis beskrives bedømmelseskriterier for grundforløbs- og svendeprøver decen-
tralt i et samarbejde mellem de faglige udvalg og skolerne. Uddannelsernes slutmål er centralt be-
skrevet i uddannelsesbekendtgørelsen for den enkelte erhvervsuddannelse. Målene for grundfa-
gene fastlægges af Undervisningsministeriet, mens de uddannelsesspecifikke mål beskrives i et
samarbejde mellem Undervisningsministeriet og uddannelsernes faglige udvalg.
På de videregående uddannelser fastlægges læringsmål for erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelserne og de maritime uddannelser i vid udstrækning centralt i Uddannelses- og
Forskningsministeriet via uddannelsesbekendtgørelserne, mens de institutioner, som udbyder de
4 Betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen. Afgivet af Karakterkommissionen, november 2004.
Danmarks Evalueringsinstitut
39
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
kunstneriske uddannelser og universitetsuddannelserne, selv sammensætter strukturen i deres
uddannelser og fastlægger læringsmålene. På alle uddannelser sker kvalitetsarbejdet dog decen-
tralt, ligesom alle prøver tilrettelægges decentralt, dog med censur fra et nationalt censorkorps
ved de fleste prøver.
Kvalitetssikring forventes for at sikre den relative fordeling
Karakterkommissionen beskrev også, at der skulle ske en kvalitetssikring af karaktergivningen ved
at koordinere målene for faget, prøvens tilrettelæggelse og den population, der skal bestå prøven.
Det skulle understøtte, at de beståede karakterer over tid og for store populationer nogenlunde
følger en fast fordeling (karakterfordelingen i ECTS-skalaen), og at skalaen bruges på samme måde
i hele uddannelsessystemet. Dette relative element i karakterskalaen fremgår dog ikke af den juri-
diske beskrivelse af karakterskalaen i karakterbekendtgørelsen.
I dette kapitel sætter vi fokus på følgende evalueringsspørgsmål:
”Anvendes
skalaen, som den var
tænkt af Karakterkommissionen, og er kommissionens krav til en moderne karakterskala fortsat
aktuelle?”
Er international anvendelighed stadig centralt?
Er målopfyldelse stadig centralt?
Er en meget klar trindifferentiering stadig centralt?
Spørgsmålet om målopfyldelse behandles i dette kapitel, mens spørgsmålet om den internatio-
nale anvendelighed behandles i kapitel 7, og spørgsmålet om den klare trindifferentiering behand-
les i kapitel 5.
Kapitlet bygger på:
Spørgeskemaundersøgelse blandt bedømmere på grundskoleområdet, de gymnasiale uddan-
nelser, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser,
erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser samt censorformænd på de videregå-
ende uddannelser
Fokusgruppeinterviews og enkeltinterviews med bedømmere på grundskoleområdet, de gymna-
siale uddannelser og de videregående uddannelser
Enkeltinterviews med opgavekommissionsformænd og lærings- og fagkonsulenter på grundsko-
leområdet og de gymnasiale uddannelser.
3.2 Forståelsen og anvendelsen af skalaen
Helt overordnet er det værd at bemærke, at bedømmerne på tværs af grundskoleområdet, de gym-
nasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser er meget enige med
hensyn til deres vurdering af 7-trins-skalaen og deres forståelse og anvendelse af den. Fx viser spør-
geskemaundersøgelsen (figur 3.1), at bedømmerne på tværs af områderne oplever, at:
De har et tilstrækkeligt kendskab til beskrivelserne af de forskellige karaktertrin på 7-trins-ska-
laen (94-95 % af bedømmerne er meget enige eller enige heri)
Danmarks Evalueringsinstitut
40
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0041.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
De har et tilstrækkeligt kendskab til, hvordan karakterskalaen skal anvendes i bedømmelsessitu-
ationer (92-95 % af bedømmerne er meget enige eller enige heri)
Deres medbedømmere forstår karakterskalaen på samme måde som dem (79-85 % af bedøm-
merne er meget enige eller enige heri).
FIGUR 3.1
Forståelse af skalaen blandt bedømmere, %
81 %
Jeg oplever, at mine medbedømmere forstår karakterskalaen
på samme måde som mig
85 %
85 %
79 %
92 %
Jeg oplever at have et tilstrækkeligt kendskab til, hvordan
karakterskalaen skal anvendes i bedømmelsessituationer
94 %
94 %
95 %
95 %
Jeg oplever at have tilstrækkeligt kendskab til beskrivelserne
af de forskellige karaktertrin i 7-trins-skalaen
95 %
94 %
95 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Videregående uddannelser
Erhvervsuddannelser
Gymnasiale uddannelser
Grundskole
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 665,
gymnasiale uddannelser: N = 1.187, erhvervsuddannelser: N = 314, videregående uddannelser: N = 2.946.
3.2.1
Bedømmerne anvender som udgangspunkt karakterskalaen absolut
Bedømmerne udtrykker i fokusgrupperne på tværs af
grundskoleområdet, de gymnasiale uddan-
nelser
og
de videregående uddannelser,
at de er klar over, at de alene skal anvende skalaen absolut
og ikke skal tilstræbe en fast fordeling af karaktererne. Dette fremgår fx af følgende citater:
Nogle tænker måske, at man ikke kan give flere 12-taller, når man har givet det fjerde 12-tal.
Men det kan man jo ikke tillade sig. At undgå at give 12 til dig, bare fordi du var den femte i ræk-
ken. Det er ikke retfærdigt.
Bedømmer, grundskolen
Jeg opfatter karakterskalaen som absolut. Men jeg kan da godt huske, da karakterskalaen kom,
så var det meldingen fra Undervisningsministeriet, at man forventede, at 10 % skulle have 12.
Jo jo, hvis eleverne kan gøre det. Jeg har altid oplevet det som en forventning til skalaens kun-
nen snarere end en ordre til mig om, at nu skal jeg give 10 % af eleverne 12. Jeg bruger abso-
lutte karakterer. De kan alle sammen få -3 og alle sammen få 12.
Bedømmer, gymnasial uddannelse
Danmarks Evalueringsinstitut
41
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0042.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
grundskoleområdet
peger nogle bedømmere dog på, dels at de møder andre bedømmere, som
stadig har den opfattelse, at man skal tilstræbe en bestemt fordeling af karakterer, dels at karakter-
skalaens relative element indirekte har betydning for deres karaktergivning, idet de oplever, at en
del af bedømmelsesværktøjerne udformes ud fra ønsket om at ramme den intenderede fordeling.
En bedømmer siger herom:
Det er jo den [den intenderede fordeling], man laver vejledningerne og omsætningstabellerne
ud fra. I matematik får vi jo den der fordelingstabel, efter at de har rettet nogle hundrede styk-
ker.
Bedømmer, grundskolen
Lederne og censorformændene er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vælge tre styr-
ker ved 7-trins-skalaen ud af ni mulige. I tabel 4.1 er der gengivet de tre styrker, som er valgt af flest
ledere. ”At bedømmelserne er baseret på målopfyldelse absolut karaktergivning , frem for hvor-
dan de studerende/eleverne klarer sig i forhold til hinanden” er
i toptre for alle områder. 46 % af
lederne på grundskoleområdet har valgt det som en styrke. Det samme gælder 57 % af lederne på
erhvervsuddannelserne, 61 % af lederne på de gymnasiale uddannelser, 62 % af lederne på de vi-
deregående uddannelser og 86 % af censorformændene. Dette tyder på, at Karakterkommissio-
nens krav om, at bedømmelse skal være absolut frem for relativ, stadig er aktuelt.
3.2.2
Bedømmernes perspektiver på trinbeskrivelsen
Bedømmerne er på tværs af alle uddannelsesområder overvejende enige i, at de forskellige karak-
terer er klart beskrevet i trinbeskrivelsen (72-77 %), og at beskrivelsen af karaktertrinene er en
støtte i forbindelse med karaktergivning (75-83 %), jf. figur 3.2.
Omkring halvdelen eller flere af bedømmerne på tværs af alle uddannelsesområder (fra 49 % (vide-
regående uddannelser) til 62 % (grundskole)) er desuden enige i, at det er nemt at oversætte be-
skrivelsen af karaktertrinene til kriterierne for bedømmelse i deres fag.
Omvendt er kun en mindre del af bedømmerne på tværs af uddannelsesområderne enige i, at de
ikke bruger beskrivelsen af karaktertrinene i bedømmelsessituationer (9-16 %), mens 26-33 % er
enige i, at beskrivelsen af karaktertrinene er for simpel, jf. figur 3.2.
Danmarks Evalueringsinstitut
42
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0043.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
FIGUR 3.2
Bedømmernes perspektiver på beskrivelsen af karaktertrinene, %
Beskrivelsen af karaktertrinene er for simpel
31 %
27 %
33 %
26 %
Jeg bruger ikke beskrivelsen af karaktertrinene i
bedømmelsessituationer
11 %
9%
16 %
14 %
Det er nemt at oversætte beskrivelsen af karaktertrinene til
kriterierne for bedømmelse i mit/mine fag
49 %
59 %
54 %
62 %
Beskrivelsen af karaktertrinene er en støtte i forbindelse med
karaktergivning
80 %
83 %
75 %
80 %
De forskellige karakterer i trinbeskrivelsen er klart beskrevet
73 %
74 %
72 %
77 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Videregående uddannelser
Erhvervsuddannelser
Gymnasiale uddannelser
Grundskole
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 665,
gymnasiale uddannelser: N = 1.187, erhvervsuddannelser: N = 314, videregående uddannelser: N = 2.946.
Trinbeskrivelse anvendes særligt ved tvivl eller uenighed
Et perspektiv i interviewene med bedømmerne er, at trinbeskrivelsen anvendes meget aktivt. Trin-
beskrivelsen anvendes særligt ved usikkerhed eller uenighed om, hvilken karakter en given
elev/studerende skal have. En bedømmer fortæller fx, at han tager trinbeskrivelsen frem og læser
beskrivelserne op, således at han og censor for hvert læringsmål kan vurdere, om der fx er tale om
en del mangler og dermed karakteren 7 eller adskillige væsentlige mangler og dermed karakteren
4. To andre bedømmere fortæller følgende om deres brug af trinbeskrivelsen:
Jeg gør det, at jeg sætter mig med opgaven og samtidig sidder og kigger på opgaveformulerin-
gen, de har fået, for at se, om de opfylder de krav, der er. Så kigger jeg på den ramme, der er i
vores studieordning. Hvis jeg er i tvivl, så går jeg ind og kigger på, om de opfylder de ting, de
skal på det her niveau. Og til sidst kigger jeg så på selve 7-trins-skalaens formuleringer. Og giver
karakterer derudfra.
Bedømmer, videregående uddannelse
Denne her [trinbeskrivelsen] har jeg liggende. Den bruger jeg tit. Vi har ikke brugt den i dag,
men når vi er mere uenige, så synes jeg i virkeligheden, det her tit er klargørende. Den trækker
jeg relativt meget på. Den har jeg altid med, når jeg giver karakterer.
Bedømmer, videregående uddannelse
Danmarks Evalueringsinstitut
43
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
Delte meninger om trinbeskrivelsens fokus på fejl og mangler
På tværs af alle områderne har bedømmerne forskellige holdninger til, om trinbeskrivelserne har
for meget fokus på mangler, jf. figur 3.3:
Fra 55 % (grundskole) til 64 % (videregående uddannelser) af bedømmerne er enige i, at trinbe-
skrivelsernes fokus på mangler gør det for svært at honorere særlige aspekter af den faglige præ-
station, herunder fx den usædvanlig gode og selvstændige mestring af stoffet. Fra 20 % (gymna-
siale uddannelser) til 25 % (grundskole) er uenige eller meget uenige.
Fra 40 % (grundskole) til 50 % (videregående uddannelser) af bedømmerne er enige i, at trinbe-
skrivelserne ud fra et læringsperspektiv har for stort fokus på, hvad den studerende/eleven ikke
har lært (mangler), frem for på, hvad den studerende har lært (mestring). Fra 21 % (grundskole)
til 25 % (gymnasiale uddannelser) er uenige eller meget uenige.
Fra 39 % (grundskole) til 50 % (videregående uddannelser) af bedømmerne er enige i, at beskri-
velsen af karaktertrinene i for høj grad lægger op til, at bedømmelsen foretages på baggrund af
mangler. Fra 24 % (erhvervsuddannelserne) til 31 % (grundskole) er uenige eller meget uenige.
Fra 40 % (gymnasiale uddannelser) til 51 % (videregående) af bedømmerne er enige i, at trinbe-
skrivelsernes fokus på bedømmelser ud fra mangler understøtter en retvisende vurdering af de
studerendes/elevernes læring. Fra 24 % (erhvervsuddannelser) til 33 % (videregående uddannel-
ser) er uenige eller meget uenige.
Spørgeskemaundersøgelsen og fokusgrupperne med bedømmere på de videregående uddannel-
ser tegner et billede af, at undervisere fra de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser i mindre
grad end undervisere fra de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser mener, at fokus på
mangler er uhensigtsmæssigt. Der er tilsyneladende ikke forskelle at spore på tværs af fag på
grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelserne.
Danmarks Evalueringsinstitut
44
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0045.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
FIGUR 3.3
Bedømmernes perspektiver på trinbeskrivelsens fokus på fejl og mangler, %
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om beskrivelsen af de forskellige trin?
51 %
Beskrivelsen af karaktertrinene lægger i for høj grad op til, at
bedømmelsen foretages på baggrund af mangler
44 %
44 %
40 %
Trinbeskrivelsernes fokus på mangler gør det for svært at
honorere særlige aspekter af den faglige præstation, herunder
fx den usædvanligt gode og selvstændige mestring af stoffet
64 %
61 %
58 %
55 %
Ud fra et læringsperspektiv har trinbeskrivelserne for stort
fokus på, hvad den studerende/eleven ikke har lært (mangler),
fremfor på hvad den studerende har lært (mestring)
50 %
45 %
48 %
40 %
Trinbeskrivelsernes fokus på bedømmelser ud fra mangler
understøtter en retvisende vurdering af de
studerendes/elevernes læring
35 %
39 %
33 %
34 %
0%
Videregående uddannelser
Erhvervsuddannelser
10 %
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
70 %
Gymnasiale uddannelser
Grundskole
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 665,
gymnasiale uddannelser: N = 1.187, erhvervsuddannelser: N = 314, videregående uddannelser: N = 2.946.
Vi har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt bedømmerne, hvordan de anvender skalaen, når de til-
deler karakterer, jf. figur 3.4. Figuren viser, at langt størstedelen af bedømmerne (fra 67 % (videre-
gående uddannelser) til 86 % (gymnasiale uddannelser)) ikke tager udgangspunkt i noget bestemt
sted på skalaen, når de tildeler karakter ved en mundtlig prøve. Kun 6-26 % tager udgangspunkt i
topkarakteren og trækker fra for fejl og mangler. Billedet er det samme, når vi kigger på karaktertil-
deling ved skriftlige prøver.
Danmarks Evalueringsinstitut
45
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0046.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
FIGUR 3.4
Bedømmernes anvendelse af skalaen ved mundtlige prøver, %
Hvilket af følgende udsagn passer bedst på den måde, du tildeler karakterer på ved en mundtlig prøve?
Videregående uddannelser
26 %
7%
67 %
Erhvervsuddannelser
24 %
3%
71 %
Gymnasiale uddannelser
7%
7%
86 %
Grundskole
9%
6%
83 %
0%
10 %
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
70 %
80 %
90 %
100 %
Når jeg tildeler karakterer, tager jeg som regel udgangspunkt i topkarakteren og trækker fra for hver fejl eller mangel
Når jeg tildeler karakterer, tager jeg som regel udgangspunkt i bundkarakteren og lægger til for hvert rigtigt svar eller
udmærkelse
Når jeg tildeler karakterer, tager jeg som regel udgangspunkt i en midterkarakter og lægger til / trækker fra hen ad vejen
Når jeg tildeler karakterer, tager jeg tager ikke udgangspunkt i et bestemt punkt på skalaen men laver en overordnet
vurdering af præstationen
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 665,
gymnasiale uddannelser: N = 1.187, erhvervsuddannelser: N = 314, videregående uddannelser: N =2.946.
Samme billede går igen i fokusgruppeinterviewene med bedømmerne. Særligt bedømmerne på
grundskoleområdet
og
de gymnasiale uddannelser
beskriver nemlig generelt, at de ikke starter et
bestemt sted på skalaen, men i højere grad foretager en helhedsvurdering af elevens præstation.
En bedømmer fortæller:
Jeg oplever det ikke så meget som en jagt på fejl og mangler, men mere en kritisk vurdering af
den enkelte elevs præstation. Hvordan man bedømmer, kommer helt an på, hvem der kommer
ind ad døren. Man sidder generelt med et åbent sind som eksaminator og censor.
Bedømmer, grundskole
I tråd med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, som viser, at en større andel af bedøm-
merne på de videregående uddannelser tager udgangspunkt i karakteren 12 og trækker fra for fejl
og mangler, giver fokusgruppeinterviewene med bedømmerne på
de videregående uddannelser
et
indtryk af, at fejl og mangler fylder mere i bedømmernes karaktergivning end på de andre områder.
Dette beskriver bedømmerne som drevet af et større fokus på eksamensklager. To bedømmere for-
tæller herom:
Hvis jeg nu starter med at eksaminere opad, og vi ender med nogle spørgsmål omkring
en 7’er i
sværhedsgrad, men jeg når ikke at teste 10 og 12, fordi det er tydeligt, at det kan den stude-
rende ikke svare på, så bliver eksaminationen på 7’er-niveauet.
Men så går den studerende ud
og siger
”jeg
kunne svare på det hele, jeg skulle have 12”. Hvis jeg ikke kan sige
”der
var rent
faktisk nogle ting, du ikke kunne svare på” [...] Så kan den gå hele vejen og blive omstødt.
Bedømmer, videregående uddannelse
Danmarks Evalueringsinstitut
46
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0047.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
Jeg gør dem [de studerende] opmærksom på det. Det er en del af mit arbejde. De skal vide,
hvad de kan klage over. De kan jo ikke klage over, at de bliver spurgt om ting, de ikke ved noget
om. Derfor gør jeg også meget ud af at stille spørgsmål, de ikke kan svare på. Ellers forstår de
det ikke, hvis de har svaret på alt.
Bedømmer, videregående uddannelse
Fra et læringsperspektiv opleves det ikke som meningsfuldt at bedømme mangler
På tværs af bedømmerne fra grundskolen, de gymnasiale uddannelser og de videregående uddan-
nelser er det et udbredt perspektiv i fokusgruppeinterviewene, at det ud fra et læringsperspektiv
ikke er meningsfuldt at skulle bedømme eleverne/de studerende ud fra mangler. Dels fordi mang-
ler i en læringssituation, ifølge bedømmerne, ikke er entydigt negativt, men også kan rumme et ud-
viklingspotentiale
at man lærer ved at fejle. Dels fordi bedømmerne beskriver, at det, når det dre-
jer sig om at bygge mennesker op, er centralt at bygge på det, de kan, og ikke alene på det, de ikke
kan. To bedømmere fortæller herom:
Jeg vil hellere danne mig et fuldstændigt billede i stedet for at lave fejlfinding. Selvom skalaen
godt kan lægge op til det, og det er formuleret i systemet, men jeg bryder mig ikke om den til-
gang. Det er en pædagogisk overvejelse, for hvis man bare finder fejl og trækker point fra, så tør
eleverne ikke åbne munden, fordi de bliver bange for at sige noget forkert. Jeg vil hellere se på
mennesket bagved og støtte dem.
Bedømmer, gymnasial uddannelse
Mange af mine kollegaer kritiserer, at det er en mangelskala. Det er pædagogisk meget uhel-
digt, at vi altid fokuserer på deres fejl og mangler. Vi burde fokusere på det, de er lykkedes med.
Bedømmer, videregående uddannelse
Bedømmerne lægger også vægt på, at fokus på mangler opbygger en kultur blandt eleverne/de
studerende, hvor deres hovedfokus er at undgå mangler:
Det helt store problem er det med at finde fejl. Vi skal altid finde fejl. Det er håbløst. Med 13-
skalaen kunne vi belønne det exceptionelle. Vi har fremelsket en nulfejlskultur. Det er dårligt
for vores samfund. Man skal tage chancer. Før handlede det om selvstændighed, det er væk nu.
De skal bare gøre, hvad der bliver sagt.
Bedømmer, videregående uddannelse
Samlet set tegner evalueringen dermed ikke et entydigt billede af, om et fokus på mangler i forbin-
delse med bedømmelsen er hensigtsmæssigt, og ej heller af, at dette faktisk er bedømmernes fo-
kus.
3.3 Målopfyldelse og bedømmelsesværktøjer
Et udgangspunkt for anvendelsen af skalaen er, at bedømmelserne skulle ske ud fra på forhånd
fastlagte faglige mål, som også skulle være tilgængelige for elever/studerende.
Lederne i grundskolen, på de gymnasiale uddannelser, på erhvervsuddannelserne og på de videre-
gående uddannelser samt censorformændene ved de videregående uddannelser er i spørgeske-
maundersøgelsen blevet bedt om at vælge tre styrker ved 7-trins-skalaen ud af ni mulige. I tabel 3.1
er der gengivet de tre styrker, som er valgt af flest ledere. Med undtagelse af grundskoleområdet er
”At
bedømmelser sker ud fra eksplicitte læringsmål” blandt toptre på alle områder. 50 % af lederne
i grundskolen og på erhvervsuddannelserne har valgt det som en styrke. Det samme gælder 52 %
Danmarks Evalueringsinstitut
47
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0048.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
af lederne på de gymnasiale uddannelser, 70 % af lederne på de videregående uddannelser og 68
% af censorformændene. Blandt lederne på de videregående uddannelser og censorformændene
er det den mest valgte styrke.
TABEL 3.1
Ledernes perspektiv på styrker ved karakterskalaen, toptre fordelt på
områder
1
Grundskole
”At
skalaen er anvendelig in-
ternationalt” (81 %)
”At
de forskellige karakterer i
trinbeskrivelsen er klart be-
skrevet” (53 %)
2
3
”At
bedømmelserne er baseret
på målopfyldelse (absolut ka-
raktergivning), frem for hvor-
dan de studerende/eleverne
klarer sig i forhold til hinanden
(relativ karaktergivning)
(47 %)
”At
bedømmelser sker ud fra
eksplicitte læringsmål” (50 %)
Erhvervsud-
dannelser
”At
bedømmelserne er baseret
på målopfyldelse (absolut ka-
raktergivning), frem for hvor-
dan de studerende/eleverne
klarer sig i forhold til hinanden
(relativ karaktergivning)”
(57 %)
”At
bedømmelserne er baseret
på målopfyldelse (absolut ka-
raktergivning), frem for hvor-
dan de studerende/eleverne
klarer sig i forhold til hinanden
(relativ karaktergivning)”
(60 %)
”At
bedømmelser sker ud fra
eksplicitte læringsmål” (70 %)
”At
skalaen er anvendelig in-
ternationalt” (54 %)
Gymnasiale
uddannelser
”At
skalaen er anvendelig in-
ternationalt” (55 %)
”At
bedømmelser sker ud fra
eksplicitte læringsmål” (52 %)
Videregå-
ende uddan-
nelser
”At
bedømmelserne er baseret
på målopfyldelse (absolut ka-
raktergivning), frem for hvor-
dan de studerende/eleverne
klarer sig i forhold til hinanden
(relativ karaktergivning)” (63
%)
”At bedømmelserne er baseret
på målopfyldelse (absolut ka-
raktergivning), frem for hvor-
dan de studerende/eleverne
klarer sig i forhold til hinanden
(relativ karaktergivning)”
(64 %)
”At
skalaen er anvendelig in-
ternationalt” (39 %)
Censorfor-
mænd
”At
bedømmelser sker ud fra
eksplicitte læringsmål” (68 %)
”At
de forskellige karakterer i
trinbeskrivelsen er klart be-
skrevet” (39 %)
Kilde:
Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evaluering af 7-trins-skalaen.
Note: Tallet i parentes indikerer andelen af ledere, som har angivet en given styrke som første-, anden- eller tredjeprio-
ritet. Grundskole: N = 79, gymnasiale uddannelser: N = 122, erhvervsuddannelser: N = 73, videregående uddannelser:
N = 370.
Danmarks Evalueringsinstitut
48
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0049.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
3.3.1
Bedømmernes perspektiv på bedømmelsesværktøjerne på
grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelserne
På grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser fastlægges de faglige mål for de enkelte fag
centralt i Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet udarbejder desuden konkrete vurde-
rings-/bedømmelseskriterier for de enkelte prøver, og de skriftlige prøver afholdes som nationale
prøver. Derved fastlægges et fælles fagligt niveau centralt i ministeriet. Som supplement til de fag-
lige mål udarbejder Undervisningsministeriet en række andre redskaber til at støtte op om en kor-
rekt og ensartet bedømmelse, herunder prøvevejledninger og karakterbeskrivelser for prøverne/fa-
gene.
erhvervsuddannelserne
anvendes en kombination af centrale og lokale bedømmelsesværktøjer.
I grundfag er rammerne for faget og prøven beskrevet i den centralt udarbejdede læreplan med
faglige mål, kernestof, eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag, men opgaven til prøven
stilles af skolen på grundlag af den prøvebeskrivelse, som skolen inden for rammerne af den cen-
tralt udarbejdede læreplan har udfoldet i den lokale undervisningsplan. De afsluttende prøver ud-
formes typisk i et samarbejde mellem skolerne og de faglige udvalg. Uddannelsernes slutmål er
fastlagt i uddannelsesbekendtgørelserne, og den konkrete tilrettelæggelse af prøven og udform-
ningen af censorvejledning sker i et samarbejde mellem skolerne og de faglige udvalg.
De forskellige bedømmelsesværktøjer fremgår af tabel 3.2.
TABEL 3.2
Oversigt over bedømmelsesværktøjer (ud over karakterbekendtgørelsen)
Niveau
Grundskolen
Bedømmelsesværktøjer
Fælles Mål
Bekendtgørelse om folkeskolens prøver, herunder vurderingskriterier fordelt på fag
Prøvevejledninger med blandt andet karakterbeskrivelser, der har til formål at præ-
cisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre
den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen, folkeskolens formål, fag-
området og Fælles Mål
De centralt stillede skriftlige opgaver
Læreplaner med faglige mål, kernestof og bedømmelseskriterier
Vejledninger til læreplanerne, herunder karakterbeskrivelser, som beskriver, hvad
der karakteriserer præstationer til udvalgte karakterer
Bekendtgørelse om prøver og eksamen på de almene og studieforberedende ung-
doms- og voksenuddannelser
Vejledning til de centralt stillede skriftlige opgaver
Læreplaner for grundfag med faglige mål, kernestof og bedømmelseskriterier
Vejledninger til læreplanerne for grundfag
Fagmøder for grundfagslærere og faglærere
Uddannelsesordninger for de uddannelsesspecifikke fag med faglige mål/niveauer
Niveaubeskrivelse af uddannelsesspecifikke fag
fastlagt i hovedbekendtgørelsen
Lokale undervisningsplaner for fag/undervisningsforløb, herunder prøvebeskrivel-
ser
National standard for grundforløbsprøver
gældende for de enkelte uddannelser
Vejledning til centralt udarbejdede afsluttende prøver for de enkelte uddannelser
udarbejdet af faglige udvalg og skoler
Bekendtgørelse om prøver og eksamen på de erhvervsrettede uddannelser
Særlig censur i udvalgte grundfag
Eksterne censorer fra erhvervslivet ved afsluttende prøver
Årlige udviklingsredegørelser (faglige udvalgs status over uddannelsen, herunder
beståelsesprocenter ved afsluttende prøver)
De gymnasiale
uddannelser
Erhvervsuddannelserne
Danmarks Evalueringsinstitut
49
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
Spørgeskemaundersøgelsen blandt bedømmere på
grundskoleområdet, de gymnasiale uddannel-
ser og erhvervsuddannelserne
viser overordnet, at bedømmerne i varierende grad anvender de cen-
trale bedømmelsesværktøjer, som er til rådighed, ved mundtlige og skriftlige prøver:
81 % af bedømmerne på
grundskoleområdet
bruger i meget høj grad eller i høj grad de bedøm-
melsesværktøjer, der stilles til rådighed centralt (bekendtgørelser i fag, om skalaen etc.), ved
skriftlige prøver, og 70 % bruger dem i meget høj grad eller i høj grad ved mundtlige prøver.
67 % af bedømmerne på
de gymnasiale uddannelser
bruger i meget høj grad eller i høj grad de
bedømmelsesværktøjer, der stilles til rådighed centralt (bekendtgørelser i fag, om skalaen etc.),
ved skriftlige prøver, og 60 % bruger dem i meget høj grad eller i høj grad ved mundtlige prøver.
64 % af bedømmerne på
erhvervsuddannelser
bruger i meget høj grad eller i høj grad de bedøm-
melsesværktøjer, der stilles til rådighed centralt (bekendtgørelser i fag, om skalaen etc.), ved
skriftlige prøver, og 64 % bruger dem i meget høj grad eller i høj grad ved mundtlige prøver.
Der er også variation med hensyn til bedømmernes vurdering af de bedømmelsesværktøjer, der
stilles til rådighed centralt eller af uddannelsen, jf. figur 3.6. 82 % af bedømmerne på grundskole-
området er meget enige eller enige i, at de bedømmelsesværktøjer, der stilles til rådighed centralt
eller af uddannelsen, giver dem et solidt udgangspunkt for bedømmelsen. Det samme gælder 57 %
og 60 % af bedømmerne på hhv. de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
79 % af bedømmerne på grundskoleområdet er meget enige eller enige i, at de bedømmelsesværk-
tøjer, der stilles til rådighed centralt eller af uddannelsen, er med til at sikre en ensartet bedømmel-
sespraksis. Det gælder 61 % af bedømmerne på de gymnasiale uddannelser og 54 % af bedøm-
merne på erhvervsuddannelserne.
60 % af bedømmerne på grundskoleområdet er desuden meget enige eller enige i, at de bedøm-
melsesværktøjer, der stilles til rådighed centralt eller af uddannelsen, sikrer sammenhæng mellem
Fælles Mål/faglige mål/målbeskrivelser og deres bedømmelse. Det samme gælder 57 % og 51 % af
bedømmerne på hhv. de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
Der er ikke et udbredt ønske om, at bedømmelsesværktøjerne skal forenkles (12-18 % af bedøm-
merne er enige eller meget enige), men der tegner sig et billede af, at en gruppe bedømmere
(29-44 %) gerne ser, at de bedømmelsesværktøjer, der stilles til rådighed centralt eller af uddannel-
sen, uddybes. Fx efterspørger nogle bedømmere på de gymnasiale uddannelser i fokusgrupperne,
at de fagspecifikke karakterbeskrivelser udvides til at omfatte hvert trin på skalaen frem for kun
top-, midt- og bundpræstationen.
Et lignende billede tegner sig for bedømmelsesværktøjerne til de skriftlige prøver, jf. bilagsrappor-
ten
Bedømmernes perspektiver
Bilagsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen.
Danmarks Evalueringsinstitut
50
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0051.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
FIGUR 3.5
Bedømmernes vurdering af bedømmelsesværktøjer, fordelt på område, %
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om bedømmelsesværktøjer ved skriftlige prøver?
Jeg fastsætter niveauet i bedømmelserne af skriftlige prøver
ud fra et udsnit af besvarelser
21 %
14 %
12 %
Bedømmelsesværktøjerne, der stilles til rådighed centralt eller
af uddannelsen, sikrer sammenhæng mellem fælles
mål/faglige mål/målbeskrivelser og min bedømmelse
51 %
57 %
60 %
Bedømmelsesværktøjerne, der stilles til rådighed centralt eller
af uddannelsen, er med til at sikre en ensartet
bedømmelsespraksis
54 %
61 %
79 %
Bedømmelsesværktøjerne, der stilles til rådighed centralt eller
af uddannelsen, kunne med fordel forenkles
18 %
12 %
14 %
Bedømmelsesværktøjerne, der stilles til rådighed centralt eller
af uddannelsen, kunne med fordel uddybes
44 %
35 %
29 %
Bedømmelsesværktøjerne, der stilles til rådighed centralt eller
af uddannelsen, giver mig et solidt udgangspunkt for
bedømmelsen
0%
Erhvervsuddannelser
10 % 20 %
60 %
57 %
82 %
30 % 40 % 50 %
Grundskole
60 % 70 %
80 % 90 %
Gymnasiale uddannelser
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Spørgsmålet er stillet til bedømmere, der har bedømt en præstation på baggrund af 7-trins-skalaen til en skriftlig
prøve/eksamen i et af fagene dansk, engelsk eller matematik i løbet af 2017 eller 2018. Figuren visen andelen af bedøm-
mere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 374, gymnasiale uddannelser: N = 721, er-
hvervsuddannelser: N = 57.
Bedømmelsesværktøjerne anvendes særligt ved tvivl eller uenighed
Bedømmerne på
grundskoleområdet
og
de gymnasiale uddannelser
beskriver, at bedømmelses-
værktøjerne særligt anvendes, hvis der opstår tvivl eller uenighed med hensyn til bedømmelsen af
en elev/studerende, og at bedømmelsesværktøjerne derfor er med til at understøtte en ensartet-
hed i bedømmelsen. En bedømmer udtrykker det således:
Den generelle trinbeskrivelse er god at have liggende, hvis man er lidt i tvivl. Hvis censor har
spillet noget andet ud end en selv, så kan man finde gode argumenter i den. Så jeg bruger den
meget.
Bedømmer, gymnasial uddannelse
Bedømmerne peger desuden på, at bedømmelsesværktøjerne er vigtige, når det handler om at
skabe ensartethed i bedømmelse og tolkning af målene, frem for at risikere, at bedømmernes indi-
viduelle kæpheste inden for faget kan blive styrende.
Danmarks Evalueringsinstitut
51
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
3.3.2
Bedømmelsesværktøjer på de videregående uddannelser
På de videregående uddannelser har bedømmerne ud over trinbeskrivelsen primært læringsmå-
lene og evt. andre lokalt udarbejdede bedømmelsesredskaber til rådighed som værktøjer ved be-
dømmelserne.
Bedømmerne er ikke blevet spurgt direkte om, hvorvidt de anser målopfyldelse som en central del
af bedømmelsen. Bedømmerne på de videregående uddannelser er dog blevet spurgt om, hvor-
vidt de generelt mener, at de faglige mål er formuleret tydeligt og anvendeligt med hensyn til brug i
bedømmelsessituationen. Det er 44 % af bedømmerne enige eller meget enige i, at de er. Andelen,
der er enige i udsagnet, er statistisk signifikant forskellig mellem bedømmere fra professionsbache-
loruddannelserne (40 %) og bedømmere fra erhvervsakademiuddannelserne (49 %). Der er med
andre ord ikke noget, der indikerer, at der her er forskel på, om målene er formuleret centralt eller
decentralt.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt bedømmere på de videregående uddannelser tegner desuden
et noget broget billede af sammenhængen mellem bedømmelse og læringsmål, jf. figur 3.7. Figu-
ren viser, at:
% er enige i udsagnet ”Mine medbedømmere lægger typisk det faglige niveau samme sted
som mig”.
Omvendt er 7 % uenige.
% er enige i udsagnet ”Der er på forhånd
fastlagt faglige mål til
alle prøver, jeg bedømmer”.
Omvendt er 12 % uenige.
% er enige i udsagnet ”Bedømmelser ud fra på forhånd
fastlagte læringsmål fremmer fokus
på de studerendes læring”.
Omvendt er 17 % uenige.
% er enige i udsagnet ”Jeg oplever generelt, at de faglige mål er formuleret tydeligt og anven-
deligt med hensyn
til brug i bedømmelsessituationen”.
Omvendt er 21 % uenige.
% er enige i udsagnet ”Konkrete faglige mål med præcise referencer til
specifik viden, kompe-
tencer eller indhold giver en bedre understøttelse af bedømmelserne end generiske mål om
overordnede kompetencer”.
Omvendt er 21 % uenige.
% er enige i udsagnet ”Jeg drøfter altid forståelsen af læringsmål med min eventuelle medbe-
dømmer,
inden vi starter eksaminationerne”.
Omvendt er 34 % uenige.
Ser vi nærmere på udsagnet
”Jeg drøfter altid forståelsen af læringsmål med min eventuelle med-
bedømmer, inden vi starter eksaminationerne”,
er der statistisk signifikante forskelle mellem be-
dømmere fra forskellige sektorer. 46 % af bedømmerne på erhvervsakademiuddannelserne er
enige i udsagnet, mens dette gælder 36 % af bedømmerne på professionsbacheloruddannelserne
og 34 % af bedømmerne på universitetsuddannelserne.
Danmarks Evalueringsinstitut
52
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0053.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
FIGUR 3.6
Bedømmernes vurdering af sammenhængen mellem læringsmål og
bedømmelse, %
Hvor enig eller uenig er du i følgende spørgsmål om sammenhængen mellem læringsmål og
bedømmelse?
Konkrete faglige mål med præcise referencer til specifik viden,
kompetencer eller indhold giver en bedre understøttelse af
bedømmelserne end generiske mål om overordnede
kompetencer
Jeg savner ofte konkrete bedømmelseskriterier for prøverne
10 %
34 %
29 %
14 %
17 %
27 %
37 %
Jeg oplever generelt, at de faglige mål er formuleret tydeligt og
anvendeligt i forhold til brug i bedømmelsessituationen
7%
37 %
30 %
19 %
Der er på forhånd fastsat faglige mål til alle prøver, jeg
bedømmer
20 %
50 %
15 %
10 %
Mine medbedømmere lægger typisk det faglige niveau samme
sted som mig
12 %
62 %
19 %
6%
Jeg drøfter altid forståelsen af læringsmål med min eventuelle
medbedømmer, inden vi starter eksaminationerne
8%
29 %
28 %
27 %
Bedømmelser ud fra på forhånd fastsatte læringsmål fremmer
fokus på de studerendes læring
11 %
43 %
26 %
12 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
Ikke relevant
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: N = 2.946.
Spørger man censorformændene, er 89 % meget enige eller enige i, at der er opstillet læringsmål
for alle faglige prøver på de videregående uddannelser. 74 % er meget enige eller enige i, at de fag-
lige læringsmål er formuleret, så de understøtter bedømmelser ud fra målopfyldelse, mens 20 % er
meget enige eller enige i, at der er stor forskel på kvaliteten af de faglige læringsmål inden for re-
spondentens censorområde.
I fokusgrupperne er et gennemgående tema, at det ikke altid er let at anvende læringsmålene i en
bedømmelsessituation, hvilket illustreres i de følgende citater:
Bedømmelsen skulle jo gerne ske på baggrund af målbeskrivelserne. Dilemmaet er, at målbe-
skrivelserne ikke altid er så præcise. Man vil gerne have en vis åbenhed i delmålene og samtidig
en konkret beskrivelse, som gør det muligt at bedømme præcist. Vores studieordning er relativt
ny, så vi redigerer stadig løbende. Målene bruges i bedømmelsesprocessen, ved at man kigger
på de overordnede mål og de delmål, vi selv har formuleret.
Bedømmer, videregående uddannelse
Danmarks Evalueringsinstitut
53
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0054.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
Problemet med læringsbeskrivelser er, at de er så diffuse. Det kan være svært at vide, hvor man
skal skyde på dem [de studerende] for at afprøve målene.
Bedømmer, videregående uddannelse
Jeg oplevede i starten, at læringsmålene var for abstrakte. Både i forhold til karaktergivning og
i forhold til, hvor meget vi kræver af de studerende. Jo mere abstrakte, des mere kan man læse
i en uendelighed. Det var problemet de første år, fordi læringsmålene var for generelle. Nu er de
så blevet ultraspecifikke.
Bedømmer, videregående uddannelse
Der var nogle børnesygdomme [ved læringsmålene]. Vi lavede nogle mere runde formuleringer,
og nu er det blevet vores bedste ven i forhold til eksamensklager. I forhold til skalaen gør det
det faktisk ekstremt nemt at arbejde med. Hvis man har lavet gode beskrivelser.
Bedømmer, videregående uddannelse
Som citaterne illustrerer, bliver læringsmålene mange steder revideret ofte, hvilket kan gøre det
svært i en bedømmelsessituation, hvis man hvert år skal bedømme efter nye mål, især hvis bedøm-
mer og censor ikke drøfter målene inden udprøvningen. Desuden giver fokusgrupperne og de indi-
viduelle interviews et indtryk af, at der er forskellige hensyn på spil. I en bedømmelsessituation skal
målene helst være så konkrete som muligt, men for ikke at revidere dem hele tiden eller låse un-
dervisningen for meget skal målene helst være på et vist abstraktionsniveau.
Bedømmerne oplever ikke behov for supplerende bedømmelsesværktøjer
Bedømmerne på de videregående uddannelser oplever generelt ikke, at der er behov for supple-
rende bedømmelsesværktøjer. Blot 24 % svarer ja med hensyn til dette i forbindelse med afslut-
tende opgaver (specialer, bachelorprojekter, afsluttende projekter mv.), 20 % svarer ja, når det gæl-
der mundtlige prøver, 18 % svarer ja i forbindelse med skriftlige prøver, og 17 % svarer ja med hen-
syn til projektopgaver.
3.3.3
Understøttelsen af bedømmerne
Evalueringen viser, at understøttelsen af bedømmerne primært er individuel, og at der ikke nød-
vendigvis er en fast systematik praksis med hensyn til det. Det er således især en-til-en-oplæring
eller sparring fra kollegaer, overværelse af kollegas prøveafholdelse og afholdelse af de første prø-
ver sammen med erfaren censor/eksaminator, som lederne tilbyder nye bedømmere, mens kurser
eller seminarer er mindre udbredte, jf. figur 3.8. Billedet er det samme, hvis vi ser på, hvad lederne
tilbyder erfarne bedømmere. Her er det også primært sparring mellem bedømmere i teams/grup-
per/par og overværelse af kollegaers prøveafholdelse, som lederne initierer (se bilagsrapporten
Le-
delsernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen).
Side-
mandsoplæring har mange fordele, men også en indbygget risiko for, at misforståelser og kultur
med hensyn til, hvordan skalaen skal anvendes, og lignende videreføres fra én bedømmer til en an-
den.
Indtrykket fra fokusgrupperne med ledere på de videregående uddannelser er i tråd med resulta-
terne fra spørgeskemaundersøgelsen. En leder fortæller fx om uddannelsens tilgang til oplæring:
Danmarks Evalueringsinstitut
54
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0055.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
Vi bruger meget en-til-en i vores understøttelse af bedømmerne. Vores erfaring er, at det skal
være meget konkret, før det bliver meningsfyldt for bedømmerne, i hvert fald for de nye be-
dømmere. Det skal være en konkret opgave, vi gennemgår sammen og så siger
”hvad
trækker
op, hvad trækker ned, hvad lægger vi vægt på i præcis den her besvarelse?”. Når vi gør det mere
generelt, samler større grupper, bliver det meget diffust, hvad der ligger til grund for niveaude-
lingen.
Leder, professionsbacheloruddannelse
Samtidig fremhæver lederne, at bedømmerne tager bedømmelse meget alvorligt:
Det er noget af det, de nye spørger mest om.
”Hvordan
sørger jeg for ikke at knolde eksamen
op?” De er meget optagede af at læse op på regler, spørge de mere erfarne. Det er noget, der er
meget opmærksomhed på. Jeg behøver ikke løbe hen ad gangen og spørge de nye
”har
du nu
husket at sætte dig ind i eksamen?”. Det er vigtigt og også sårbart, så derfor vil underviserne
gerne være klædt på.
Leder, kunstnerisk uddannelse
Indtrykket fra fokusgrupperne med ledere på de videregående uddannelser er dog også, at det er
meget forskelligt, hvor systematisk praksis med hensyn til at klæde bedømmere på er. På nogle ud-
dannelsesinstitutioner er det en del af adjunktforløbet eller et obligatorisk kursus for alle nyan-
satte. Fx fortæller en leder, at man har et obligatorisk kursus i eksamensafholdelse for alle nyan-
satte undervisere, hvilket blandt andet er foranlediget af, at institutionen har mange undervisere
fra udlandet.
Danmarks Evalueringsinstitut
55
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0056.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
FIGUR 3.7
Ledernes initiativer med hensyn til at oplære nye bedømmere, %
Hvilke af følgende aktiviteter til at oplære nye bedømmere i karaktergivning, brug og forståelse af
karakterskalaen benytter I på din skole/institution/uddannelse?
En-til-en-introduktion fra administrativ medarbejder
7%
12 %
9%
6%
68 %
En-til-en-oplæring eller sparring fra mere erfaren kollega
86 %
88 %
76 %
Kursus eller seminar om 7-trinsskalaen og god
bedømmelsespraksis
15 %
15 %
19 %
22 %
Afholdelse af de første prøver sammen med en erfaren
censor/eksaminator
66 %
64 %
54 %
61 %
Overværelse af kollegas prøveafholdelse og votering
51 %
60 %
63 %
48 %
0%
Videregående uddannelser
10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Gymnasiale uddannelser
Grundskole
Erhvervsuddannelser
Kilde:
Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af ledere, som har angivet, at de benytter en given aktivitet. Grundskole: N = 79, gymnasi-
ale uddannelser: N = 122, erhvervsuddannelser: N = 73, videregående uddannelser N = 370.
Hvad angår censorerne på grundskoleområdet, viser interviews med Undervisningsministeriets læ-
ringskonsulenter, at der umiddelbart er mere systematik med hensyn til at klæde de beskikkede
censorer på sammenlignet med de lokale censorer. Nogle kommuner prioriterer at sende udvalgte
bedømmere på kurser i prøveformerne. Andre steder er der den praksis, at de beskikkede censorer
på skolerne støtter og vejleder de lokale bedømmere.
Censorformændene på det videregående uddannelsesområde sikrer på forskellig vis, at censo-
rerne bedømmer ensartet på tværs af institutioner og beslægtede uddannelser. Her er det ligele-
des meget individualiseret i form af vejledende materiale om god censorskik mv., der sendes ud til
censorerne, eller drøftelse af det faglige niveau i bedømmelserne. Deciderede kurser for nye censo-
rer afholdes af 21 % af censorformændene, mens 14 % afholder kurser for erfarne censorer. Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet arbejder dog på et fælles censorkursus for alle censorer på det vi-
deregående uddannelsesområde.
Bedømmerne oplever ikke behov for mere understøttelse
Spørgeskemaundersøgelsen blandt bedømmere peger dog på tværs af uddannelsesområderne
ikke på noget større behov for mere understøttelse, jf. figur 3.9. Størstedelen af bedømmerne føler
sig godt klædt på til at bedømme prøverne. Dog er 31-44 % af bedømmerne enige i, at det vil være
nyttigt at have mere fokus på bedømmelsespraksis på deres skole/institution, og 16-34 % er enige
Danmarks Evalueringsinstitut
56
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0057.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
i, at der er behov for, at ledelsen i højere grad sætter fokus på arbejdet med bedømmelsespraksis
til prøverne. Fokusgrupperne giver indtryk af, at bedømmerne særligt oplever, at der kan være be-
hov for en større systematik med hensyn til at klæde nye bedømmere på til karaktergivning, mens
de erfarne bedømmere oplever, at netop erfaringen klæder dem godt på. En risiko ved denne til-
gang kan dog som beskrevet være, at der ikke bliver rettet op på misforståelser og problematisk
kultur i forbindelse med karaktergivningen.
FIGUR 3.8
Bedømmernes perspektiver på oplæring, %
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
27 %
Der er behov for at ledelsen i højere grad sætter fokus på
arbejdet med bedømmelsespraksis til prøverne
34 %
16 %
34 %
35 %
Det vil være nyttigt at have mere fokus på
bedømmelsespraksis på min skole/institution
44 %
31 %
42 %
87 %
Jeg føler mig godt klædt på til at bedømme til prøverne
83 %
90 %
89 %
0%
Videregående uddannelser
10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Gymnasiale uddannelser
Grundskole
Erhvervsuddannelser
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 665,
gymnasiale uddannelser: N = 1.187, erhvervsuddannelser: N = 314, videregående uddannelser: N = 2.946.
3.4 Kvalitetssikringen af karaktergivningen (efter
karaktergivningen)
Selvom 7-trins-skalaen er en absolut skala med karaktergivning ud fra målopfyldelse, var det Ka-
rakterkommissionens forventning, at de beståede karakterer over tid og for store populationer ville
sprede sig nogenlunde normalfordelt. Det relative element i karakterskalaen betyder, at karakter-
givningen over tid og for store populationer bør følge karakterfordelingen fra ECTS-skalaen. Det
gælder ned på de enkelte fag på grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser (fx danskfaget
på de gymnasiale uddannelser på tværs af uddannelsesretninger), men er ikke nærmere specifice-
ret på de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne.
grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser
er kvalitetssikringen todelt. Dels er der intern
kvalitetssikring på den enkelte skole/institution, herunder med hensyn til, hvordan skolen/instituti-
onen og skolens ledelse arbejder med at sikre kvalitet og ensartethed i karaktergivningen, dels er
Danmarks Evalueringsinstitut
57
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
der central kvalitetssikring af karaktergivningen, herunder hvordan Undervisningsministeriets op-
gavekommissioner og fagkonsulenter arbejder med kvalitetssikringen, når de producerer og kvali-
tetssikrer skriftlige prøveopgaver og foretager forcensur i forbindelse med prøveafholdelsen.
erhvervsuddannelserne
er der ekstern censur ved alle prøver. Undervisningsministeriet beskik-
ker særlige censorer i udvalgte grundfag med henblik på stikprøvevis at kvalitetssikre prøveafhol-
delsen på erhvervsskolerne. De særlige censorer afrapporterer til fagkonsulenterne. Undervisnings-
ministeriet afholder desuden et årligt censormøde, hvor resultatet af den særlige censur drøftes.
De afsluttende prøver gennemføres ligeledes med ekstern censur, oftest med censorer fra er-
hvervslivet. Prøverne gennemføres typisk på baggrund af detaljerede prøvebeskrivelser og censor-
vejledninger med tydelige bedømmelseskriterier.
På det videregående uddannelsesområde foregår kvalitetssikringen primært lokalt på de enkelte
institutioner, og det er meget forskelligt, hvor faste rammer der lovgivningsmæssigt er for, hvordan
denne kvalitetssikring skal varetages. Derudover har censorformændene en rolle, idet de som led i
kvalitetssikringen af uddannelserne blandt andet skal afgive en årlig beretning og medvirke til en
løbende dialog om udviklingen i uddannelsen, faget eller fagområdet ved mindst hvert andet år at
afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder for uddannelsesinstitutio-
nerne og censorerne, jf. eksamensbekendtgørelserne på det videregående uddannelsesområde.
3.4.1
Den centrale kvalitetssikring på grundskoleområdet og de gymnasiale
uddannelser
Kvalitetssikring af karaktergivningen på
grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser
kan fo-
regå både før og efter karakterafgivningen. Kvalitetssikringen kan dreje sig dels om at klæde be-
dømmerne på til en ensartet bedømmelse, når de afgiver karakterer, dels om at følge op på karak-
terfordeling og prøver efter prøve og karaktergivning.
grundskoleområdet
skelnes der mellem statsligt beskikkede censorer og lokale censorer. Alle
skriftlige censorer er statsligt beskikkede, mens ca. 400 af de mundtlige beskikkede censorer er
statsligt beskikkede. De lokale censorer er udpeget af skolelederen og indgår typisk som en del af
de kommunale censorringe.
gymnasieområdet
er alle censorer statsligt beskikkede.
Kvalitetssikringsaktørerne på grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser beskriver, at der
fra Undervisningsministeriets side, herunder læringskonsulenterne i grundskolen og fagkonsulen-
terne i de gymnasiale uddannelser, gøres en lang række tiltag, som er henvendt direkte til de be-
skikkede skriftlige censorer og i mindre omfang til de beskikkede mundtlige censorer, for at sikre
en ensartet bedømmelse. Der er ingen tiltag fra centralt hold, som er henvendt direkte til de lokale
censorer på grundskoleområdet med hensyn til at sikre en ensartet bedømmelse.
Evalueringen har ikke haft fokus på den centrale kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne.
Bedømmelsesværktøjer til understøttelse af karaktergivningen ved prøver
grundskoleområdet
og
de gymnasiale uddannelser
udarbejder Undervisningsministeriet en
række bedømmelsesværktøjer til de skriftlige og mundtlige prøver til understøttelse af karaktergiv-
ningen. Blandt de centrale bedømmelsesværktøjer er prøvevejledningerne i grundskolens enkelte
fag og vejledningerne til de gymnasiale læreplaner. Disse indeholder vejledende karakterbeskrivel-
ser og vurderingskriterier. Derudover bliver der udarbejdet rettevejledninger og omsætningstabel-
ler til de skriftlige prøver, hvor det er relevant.
Danmarks Evalueringsinstitut
58
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
erhvervsuddannelserne
anvendes en kombination af centrale og lokale bedømmelsesværktøjer.
I grundfag er rammerne for faget og prøven beskrevet i den centralt udarbejdede læreplan med
faglige mål, kernestof, eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag, men opgaven til prøven
stilles af skolen på grundlag af den prøvebeskrivelse, som skolen inden for rammerne af den cen-
tralt udarbejdede læreplan har udfoldet i den lokale undervisningsplan. De afsluttende prøver ud-
formes typisk i et samarbejde mellem skolerne og de faglige udvalg. Uddannelsernes slutmål er
fastlagt i uddannelsesbekendtgørelserne, og den konkrete tilrettelæggelse af prøven og udform-
ningen af censorvejledning sker i et samarbejde mellem skolerne og de faglige udvalg.
Aktiviteter for at sikre en ensartet bedømmelse
grundskoleområdet
iværksætter Undervisningsministeriet følgende aktiviteter for beskikkede
censorer for at sikre ensartet bedømmelse:
Censormøder for alle beskikkede censorer i forbindelse med mundtlige og skriftlige prøver med
fokus på vurderingskriterier, bedømmelse af konkrete besvarelser mv.
Ekstern forcensur af skriftlige prøver i matematik, dansk læsning og retskrivning, engelsk, fy-
sik/kemi, biologi og geografi.
Evalueringsmøde for opgavekommissioner og læringskonsulenter i forbindelse med alle skrift-
lige prøver før endelig karaktergivning med opfølgende webinar for beskikkede censorer
Rettegrupper og SkoleKom-konferencer for beskikkede censorer.
de gymnasiale uddannelser
gennemføres der ligeledes en række initiativer for lærere, herunder
censorer, for at sikre en ensartet bedømmelse:
Praksis vedrørende karaktergivning er en central del af pædagogikumforløbet, herunder kurset i
fagdidaktik, for nye gymnasielærere.
Fagkonsulenterne afholder regionalmøder/dialogmøder for lærerne i deres fag, og i den forbin-
delse drøftes forhold med hensyn til karaktergivning ofte. Derudover vurderer fagkonsulenterne
løbende, om der er behov for at afholde censorkurser for de skriftlige censorer.
På kurserne Fagudvikling i Praksis (FIP), som fagkonsulenterne årligt afholder for lærerne i hvert
enkelt af gymnasiets fag, tages aktuelle emner op, herunder hvis det vurderes relevant emner
som evaluering og karaktergivning.
Fagkonsulenterne afholder et møde med de skriftlige censorer i hvert enkelt fag, forud for at cen-
sorerne fastsætter karaktererne. Her skabes der konsensus blandt censorerne om, hvordan be-
svarelser af de konkret stillede opgaver skal bedømmes. Udgangspunktet for dette møde er, at
fagkonsulenten har indhentet oplysninger fra censorerne om udfaldet af årets besvarelser og
censorernes kommentarer til de stillede opgaver.
Censorernes tilbagemeldinger til fagkonsulenterne danner også grundlag for den evaluering af
opgavesættene, som gennemføres hvert år. Denne evaluering er dels en hjælp til opgavekom-
missionerne i forbindelse med udarbejdelse af kommende opgavesæt, dels en hjælp til lærerne,
der kan se eksempler på anvendelse af vurderingskriterierne.
Der er fokus på kvalitetssikring af prøvekarakterer frem for årskarakterer
Kvalitetssikringsaktørerne på
grundskoleområdet
fortæller, at der som udgangspunkt ikke gæres
noget fra centralt hold for at sikre ensartet fastsættelse af årskarakterer. Årskaraktererne skal gives
ud fra karakterskalaen og Fælles Mål, men der er ikke udarbejdet yderligere bedømmelsesværktø-
jer eller taget initiativer til på anden vis at kvalitetssikre afgivningen af årskarakterer. I matematik
Danmarks Evalueringsinstitut
59
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0060.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
forsøger Undervisningsministeriet sig dog med et lokalt kursus til to kommuner om fastsættelse af
årskarakterer.
Kvalitetssikringsaktørerne påpeger, at der kunne være mere systematisk fokus på afgivning af års-
karakterer, og de oplever, at nogle lærere ikke er tilstrækkeligt klædt på til at give årskarakterer. To
kvalitetssikringsaktører siger:
Der bliver ikke gjort noget fra centralt hold i forhold til årskarakterer. Det er sårbart. Det er ikke
altid, at faglæreren har styr på, hvad der skal gives karakter efter. Vi ser tit, at der bliver givet
karakter efter adfærd, fremtoning og deltagelse i undervisningen i stedet for opfyldelse af fa-
gets mål. Der er begyndt at blive opmærksomhed på dette på skolerne.
Kvalitetssikringsaktør, grundskoleområdet
Vi ser, at der ikke altid bliver givet karakterer efter, hvad eleverne kan rent fagligt, men pæda-
gogiske karakterer for eksempelvis at række hånden op.
Kvalitetssikringsaktør, grundskoleområdet
Spørgeskemaundersøgelsen viser da også, at elevens deltagelse og opførsel indgår som et ele-
ment hos nogle bedømmere, selvom standpunkts- og årskarakterer skal udtrykke elevens faglige
standpunkt på et givent tidspunkt. Fx angiver 59 % af bedømmerne på grundskoleområdet og 49
% af bedømmerne på de gymnasiale uddannelser, at vurdering af elevernes deltagelse i meget høj
grad eller i høj grad indgår. Vurdering af elevernes opførsel indgår i meget høj grad eller i høj grad
for 7 % af bedømmerne på grundskoleområdet og 3 % af bedømmerne på de gymnasiale uddan-
nelser.
Opfølgning på karakterfordelinger og prøver
grundskoleområdet
og
de gymnasiale uddannelser
indberetter skolerne prøvekaraktererne til
Styrelsen for It og Læring. Undervisningsministeriet, herunder læringskonsulenter, fagkonsulenter,
opgaveudvalg og opgavekommissioner, samler op på karakterfordelingen til prøverne og på cen-
sorernes erfaringer med opgavesættene og med elevernes forståelse og besvarelse heraf. Opsam-
lingerne på censorernes erfaringer og karakterfordelingerne kan give anledning til at justere opga-
vernes indhold, sværhedsgrad og formulering. Samtidig kan man justere vejledninger, hvis eksem-
pelvis elementer i prøven og faget viser sig vanskelige at bedømme. Opsamlingen på karakterfor-
delingerne kan ifølge kvalitetssikringsaktørerne være et vigtigt redskab til at vide, i forbindelse med
hvilke typer opgaver der er særlig brug for opmærksomhed.
erhvervsuddannelserne
er der ekstern censur ved alle prøver. Undervisningsministeriet beskik-
ker særlige censorer i udvalgte grundfag med henblik på stikprøvevis at kvalitetssikre prøveafhol-
delsen på erhvervsskolerne. De særlige censorer afrapporterer til ministeriets fagkonsulenter. Un-
dervisningsministeriet afholder desuden et årligt censormøde, hvor resultatet af den særlige cen-
sur drøftes.
3.4.2
Den decentrale kvalitetssikring
Lederne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt de ser forskellige opgaver som
en del af deres arbejde med karaktergivning, jf. figur 3.10. Det fremgår, at:
Fra 64 % (videregående uddannelser) til 84 % (gymnasiale uddannelser) af lederne i meget høj
grad eller i høj grad ser det at understøtte, at bedømmerne bruger karakterskalaen på en korrekt
og ensartet måde, som en del af deres arbejde med karaktergivningen
Danmarks Evalueringsinstitut
60
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0061.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
Fra 59 % (grundskole) til 83 % (gymnasiale uddannelser) af lederne i meget høj grad eller i høj
grad ser det at understøtte, at bedømmerne har et ensartet niveau i forståelsen af kravene i de
faglige læringsmål, som en del af deres arbejde med karaktergivningen
Fra 41 % (erhvervsuddannelserne) til 78 % (gymnasiale uddannelser) af lederne i meget høj grad
eller i høj grad ser det at følge op på karakterstatistik for de afholdte prøver som en del af deres
arbejde med karaktergivningen
Fra 42 % (videregående uddannelser) til 57 % (grundskole) af lederne i meget høj grad eller i høj
grad ser det at understøtte, at der evalueres på karaktergivningspraksis ved de afholdte prøver,
som en del af deres arbejde med karaktergivningen.
Figuren viser også, at lederne på de videregående uddannelser generelt adskiller sig, ved at der er
en mindre andel af lederne, der i meget høj grad eller i høj grad ser en given opgave som en del af
deres arbejde med karaktergivning.
FIGUR 3.9
Ledelsernes perspektiver på egen rolle i forbindelse med karaktergivning,
%
I hvilken grad ser du følgende som en del af dit arbejde med karaktergivningen på din
skole/institution/uddannelse?
42 %
At understøtte at der evalueres på karaktergivningspraksis
ved de afholdte prøver
51 %
56 %
57 %
52 %
At følge op på karakterstatistik for de afholdte prøver
41 %
78 %
73 %
72 %
At understøtte, at bedømmerne har et ensartet niveau i
forståelsen af kravene i de faglige læringsmål
59 %
81 %
83 %
64 %
At understøtte, at bedømmerne bruger karakterskalaen på en
korrekt og ensartet måde
73 %
84 %
59 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Videregående uddannelser
Erhvervsuddannelser
Gymnasiale uddannelser
Grundskole
Kilde:
Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af ledere, som har svaret
”I meget
høj grad” eller
”I
høj grad”. Grundskole: N = 79, gymnasi-
ale uddannelser: N = 122, erhvervsuddannelser: N = 73, videregående uddannelser: N = 370.
Danmarks Evalueringsinstitut
61
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
Lederne er desuden blevet spurgt om, hvordan de typisk reagerer på problemer med karaktergiv-
ningen. På tværs af områder er den typiske reaktion fra lederne, at de drøfter det med undervi-
serne/de interne bedømmere (se
Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalue-
ring af 7-trins-skalaen).
På det videregående uddannelsesområde angiver 8 % af lederne, at de faglige læringsmål bliver
justeret. De lederne på videregående uddannelser, der deltog i fokusgruppeinterviewene, gav des-
uden udtryk for, at justering af læringsmål/læringsudbyttebeskrivelser som oftest er drevet af an-
dre hensyn end karaktergivningen og udviklingen heri. Det kan fx være udviklingen på arbejdsmar-
kedet og ændrede kompetencebehov.
Kvalitetssikring på de videregående uddannelser
På de videregående foretages der ikke kvalitetssikring af karaktergivningen fra centralt hold. Det
varierer, hvor stor en andel af lederne der ser forskellige kvalitetssikringsopgaver som en del af de-
res arbejde. Figur 3.11 viser, at:
74 % af lederne i meget høj grad eller i høj grad ser det at følge op på evt. tilbagemeldinger fra
censorsystemet angående karaktergivningen som en del af deres arbejde med karaktergivnin-
gen
52 % af lederne i meget høj grad eller i høj grad ser det at følge op på karakterstatistik for de af-
holdte prøver som en del af deres arbejde med karaktergivningen
42 % af lederne i meget høj grad eller i høj grad ser det at understøtte, at der evalueres på karak-
tergivningspraksis ved de afholdte prøver, som en del af deres arbejde med karaktergivningen.
Der er interessante, statistisk signifikante forskelle mellem ledere af hhv. erhvervsakademi-, profes-
sionsbachelor- og universitetsuddannelser, jf. figur 4.10:
30 % af lederne af universitetsuddannelser ser i meget høj grad eller i høj grad det at understøtte,
at der evalueres på karaktergivningspraksis ved de afholdte prøver, som en del af deres arbejde
med karaktergivningen, hvilket er signifikant forskelligt fra andelen af ledere af hhv. erhvervsaka-
demi- (56 %) og professionsbacheloruddannelser (60 %)
47 % af lederne af universitetsuddannelser ser i meget høj grad eller i høj grad det at følge op på
karakterstatistik for de afholdte prøver som en del af deres arbejde med karaktergivningen, hvil-
ket er signifikant forskelligt fra andelen af ledere af professionsbacheloruddannelser (63 %), men
ikke fra andelen af ledere af erhvervsakademiuddannelser (52 %)
89 % af lederne af professionsbacheloruddannelser ser i meget høj grad eller i høj grad det at
følge op på evt. tilbagemeldinger fra censorsystemet angående karaktergivningen som en del af
deres arbejde med karaktergivningen, hvilket er signifikant forskelligt fra andelen af ledere af
hhv. universitets- (68 %) og erhvervsakademiuddannelser (69 %).
Danmarks Evalueringsinstitut
62
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0063.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
FIGUR 3.10
Ledelserne på de videregående uddannelsers perspektiver på egen rolle i
forbindelse med karaktergivning, samlet og fordelt på sektor, %
I hvilken grad ser du følgende som en del af dit arbejde med karaktergivningen på din skole / institution /
uddannelse?
67 %
At følge op på evt. tilbagemeldinger fra censorsystemet
angående karaktergivningen
89 %
70 %
74 %
30 %
At understøtte, at der evalueres på karaktergivningspraksis
ved de afholdte prøver
42 %
60 %
57 %
48 %
At følge op på karakterstatistik for de afholdte prøver
63 %
52 %
52 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Universitetsuddannelser
Professionsbacheloruddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Samlet
Kilde:
Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen
samt
Tabelrapport, de
videregående uddannelser.
Note: Figuren visen andelen af ledere, som har svaret
”I
meget høj grad” eller
”I
høj grad”. Erhvervsakademiuddannel-
ser: N = 23, professionsbacheloruddannelser: N = 110, universitetsuddannelser: N = 202.
Når det kommer til ledernes opfølgning på udfordringer med karaktergivningen, viser spørgeske-
maundersøgelsen, at problemer med karaktergivningen typisk følges op af drøftelser med de in-
terne bedømmere og på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser også af drøftelser i
uddannelsesnævn/ledernetværk. Problemerne følges kun sjældnere eller aldrig op med justeringer
af de faglige læringsmål eller justeringer af eksameners sværhedsgrad. Trods stigningen i det gene-
relle karakterniveau svarer 72 % af lederne på de videregående uddannelser, at de inden for de se-
neste to år aldrig har taget initiativ til at mindske antallet af høje karakterer. 83 % svarer dog også,
at de ikke har taget initiativ til at øge det.
Lederne på videregående uddannelser er også blevet spurgt om deres brug af data i kvalitetssik-
ringsarbejdet, dvs. hvilke oplysninger de benytter i arbejdet med at understøtte og kvalitetssikre
karaktergivningen på uddannelsen, jf. figur 3.12:
64 % af lederne svarer, at de efter hver eksamenstermin eller årligt benytter statistik for karakter-
fordelingen ved hver prøve i en given eksamenstermin i deres kvalitetssikringsarbejde.
60 % af lederne svarer, at de efter hver eksamenstermin eller årligt benytter statistik for den sam-
lede karakterfordeling på uddannelsen i en given eksamenstermin i deres kvalitetssikringsar-
bejde.
51 % af lederne svarer, at de efter hver eksamenstermin eller årligt benytter udviklingen i den
samlede karaktergivning for uddannelsen over tid i deres kvalitetssikringsarbejde.
Danmarks Evalueringsinstitut
63
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0064.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
49 % af lederne svarer, at de efter hver eksamenstermin eller årligt benytter bedømmernes vur-
dering af karaktergivningen på uddannelsen i deres kvalitetssikringsarbejde.
17 % af lederne svarer, at de efter hver eksamenstermin eller årligt benytter statistik for karakter-
givningen ved andre institutioner og/eller beslægtede uddannelser i deres kvalitetssikringsar-
bejde.
Der er igen markante forskelle mellem svar fra ledere af hhv. erhvervsakademi-, professionsbache-
lor- og universitetsuddannelser. I flere tilfælde er andelen af ledere af erhvervsakademi- og profes-
sionsbacheloruddannelser, der efter hver eksamenstermin eller årligt benytter oplysningerne i de-
res arbejde, signifikant større end den tilsvarende andel af ledere af universitetsuddannelser. Fx
svarer 48 % af lederne af universitetsuddannelser, at de efter hver eksamenstermin eller årligt be-
nytter statistik for den samlede karakterfordeling på uddannelsen i en given eksamenstermin i de-
res kvalitetssikringsarbejde, hvilket er signifikant forskelligt fra andelen af ledere af hhv. erhvervs-
akademi- (74 %) og professionsbacheloruddannelser (71 %).
Ca. 20 % af lederne har ikke oplysninger om den samlede karaktergivning på uddannelsen eller be-
nytter dem aldrig i deres kvalitetssikring. Det gælder for 49 % af lederne, når det kommer til oplys-
ninger om karaktergivning på andre institutioner og/eller beslægtede uddannelser.
Disse oplysninger er helt centrale med hensyn til den måde, som Karakterkommissionen forestil-
lede sig, at karaktergivningen skulle kvalitetssikres på. Det er derfor et tegn på, at kvalitetssikringen
ikke alle steder foregår, som den var tænkt.
FIGUR 3.11
Ledernes brug af oplysninger i arbejdet med understøttelse og
kvalitetssikring af karaktergivningen, videregående uddannelser, %
Bedømmernes vurdering af karaktergivningen på min
uddannelse
17 %
32 %
22 %
9%
14 %
Statistik for karaktergivningen ved andre institutioner
og/eller beslægtede uddannelser
16 %
30 %
25 %
24 %
Udviklingen i den samlede karaktergivning for min
uddannelse over tid
9%
42 %
26 %
8%
12 %
Statistik for den samlede karakterfordeling på min
uddannelse i en given eksamenstermin
21 %
39 %
18 %
9%
12 %
Statistik for karakterfordelingen ved hver prøve i en given
eksamenstermin
32 %
32 %
18 %
7% 9%
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Efter hver eksamenstermin
Årligt
Sjældnere
Aldrig
Jeg har ikke oplysningerne til rådighed
Ved ikke
Kilde:
Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: N = 370.
Danmarks Evalueringsinstitut
64
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0065.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
Der tegner sig et noget andet billede i fokusgruppeinterviewene med ledere på de videregående
uddannelser. Det overordnede indtryk fra de gennemførte fokusgruppeinterviews er nemlig, at le-
delserne generelt er opmærksomme over for karaktergivning og karakterniveauer på uddannel-
serne. De interviewede ledere fremhæver en række elementer i deres kvalitetssikring, herunder:
Karakterstatistik
Tilbagemeldinger fra censorer, enten direkte eller via de årlige censorrapporter
Behandling af eksamensklager.
Alle interviewede ledere angiver, at de i et eller andet omfang betragter karakterstatistik som en
del af deres kvalitetssikring. Om karakterstatistikken er på overordnet niveau (fx gennemsnit) eller
vedrører udvalgte fag (typisk karakterer i forbindelse med afsluttende prøver) eller karakterer fra
alle eksamener og fx opdelt på eksterne og fastansatte undervisere, varierer meget. Eksempelvis
fremhæver en leder, at man holder et årligt møde, hvor karakterstatistik for alle afholdte prøver
drøftes. Lederne giver også udtryk for, at de går i dialog med underviserne, hvis der er store udsving
i karaktergivning fra ét år til et andet. Lederne fremhæver desuden, at de er særligt opmærksomme
over for karaktergivning, hvis der er indført en ny prøveform. To ledere fortæller:
Jeg overvåger karaktergivningen og ser på, om hele karakterskalaen bliver brugt, eller karakte-
rerne klumper sig sammen. Og jeg ser på, om der er udsving fra år til år. Hvis det svinger meget,
så kan det være tegn på, at der ikke er den nødvendige ensartethed i karaktergivningen. Og jeg
godkender læringsmål, og i den forbindelse ser jeg særligt på, om de gør det muligt at skelne
mellem gode og dårlige præstationer. Så kigger jeg på vores nøgletal og ser på, om der er for-
skel på forskellige grupper af studerende, fx i forhold til adgangsgivende eksamen, for at se på,
om vi fx skal gøre noget ved vores optag.
Leder, videregående uddannelse
Vi kigger især på ændringer gennem årene. Er der udsving fra år til år? Men vi kigger også på,
hvor på karakterskalaen karaktergivningen ligger, og så sammenligner vi med andre uddannel-
ser. Og så behandler vi censorrapporten i studienævnet.
Leder, videregående uddannelse
Lederne fremhæver også akkreditering og brug af eksterne censorer som en kvalitetssikringsmeka-
nisme. Med hensyn til det eksterne censorsystem handler det blandt andet om, at ekstern censur i
sig selv er en kvalitetssikring af karaktergivningen. Hvad angår akkreditering, handler det om, at
man mange steder i forbindelse med akkrediteringen har formuleret politikker for kvalitetssikring,
hvor karakterstatistik og behandling heraf beskrives. Det skal dog bemærkes, at det ikke er et krav,
at statistik over karakterer skal være en del af institutionernes kvalitetssikring.
Størstedelen af censorformændene har fokus på karaktergivning
Selvom opfølgning på karaktergivning ikke specifikt er beskrevet som en opgave, viser spørgeske-
maundersøgelsen, at censorformændene betragter en række opgaver relateret til karaktergivning
som en del af deres arbejde:
91 % ser det at understøtte, at censorerne forstår og bruger karakterskalaen korrekt, som en del
af deres arbejde.
82 % ser det at følge op på, om ankesagsbehandlingen og sager om bedømmelse tager ud-
gangspunkt i de opstillede læringsmål, som en del af deres arbejde.
Danmarks Evalueringsinstitut
65
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Forståelse og anvendelse af skalaen
78 % ser det at følge op på, om der er et ensartet niveau i de faglige krav i bedømmelserne på
tværs af censorkorpsets uddannelser og institutioner, som en del af deres arbejde.
76 % ser det at følge op på, om bedømmelserne tager udgangspunkt i de opstillede læringsmål,
som en del af deres arbejde.
73 % ser det at følge op på udviklingen i karaktergivningen inden for censorkorpsets uddannel-
ser over tid som en del af deres arbejde.
73 % ser det at understøtte, at institutionerne inddrager karaktergivningen i kvalitetssikringen og
udviklingen af deres uddannelser, som en del af deres arbejde.
71 % ser det at følge op på, om der er opstillet læringsmål for alle prøver, som en del af deres ar-
bejde.
Størstedelen af censorformændene (71 %) følger også op på udviklingen i karaktergivningen inden
for censorområdets uddannelser. Dog angiver kun 42 % af censorformændene, at de har adgang til
karakterstatistik for alle bedømmelser på korpsets uddannelser. Hvad angår samarbejde med in-
stitutionerne, oplever 52 % af censorformændene i høj grad eller i nogen grad, at institutionerne
samarbejder om at følge op på udviklingen i karaktergivningen inden for deres censorområde. 19
% svarer, at de slet ikke er af den opfattelse, at institutionerne samarbejder herom.
Danmarks Evalueringsinstitut
66
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0067.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
4 Karakterskalaens udformning
4.1 Baggrund og undersøgelsesspørgsmål
Med overgangen fra 13-skalaen til 7-trins-skalaen gik man fra en dansk skala med ti karaktertrin til
en skala med syv trin. Talværdierne i 7-trins-skalaens karaktertrin blev fastlagt med udgangspunkt
den internationale ECTS-skala (se
”7-trins-skalaen
og ECTS-skalaen
appendiks B” for yderligere
beskrivelse af sammenhængen). Det betød, at der var større spring mellem de tre midterste bestå-
ede karakterer 4, 7 og 10 end mellem de øvrige karakterer. Samtidig var det en prioritet for Karak-
terkommissionen at understøtte, at der var en klar trindifferentiering og dermed en større sikker-
hed i karaktergivningen. Det skulle understøttes både gennem beskrivelsen af karaktertrinene og
springene imellem dem. Karakterkommissionens begrundelse for reduktionen af antallet af trin
var, at kommissionen i forbindelse med interviews og samtaler ofte blev mødt med det synspunkt,
at det kan være svært at afgøre, om en given præstation skal vurderes til fx 7 eller 8 eller fx 8 eller 9.
Antallet af trin og springene mellem trinene i karakterskalaen skal være afpasset således, at
valget mellem en karakter og nabokarakteren er udtryk for en sikker differentiering. Samtidig
skal skalaen være så finkornet, at den kan benyttes i forbindelse med den formative vurdering.
Betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen, 2004
Af de syv trin er to ikke-bestået:
00
den utilstrækkelige præstation
gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demon-
strerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål
-3
den ringe præstation
gives for den helt uacceptable præstation.
Karakterkommissionen valgte at indføre to ikke-beståede karakterer placeret symmetrisk omkring
den laveste beståede karakter. De to karakterer skulle give mulighed for at sende et signal til den
studerende om, hvor langt præstationen var fra at være bestået. I appendiks B uddybes det, hvor-
for man endte med karakteren -3.
I dette kapitel sætter vi fokus på evalueringsspørgsmål 3:
”Hvad
betyder karakterspringene og ka-
rakteren -3 for karaktergivningen?”
Evalueringen har primært fokuseret på den summative brug af karakterskalaen, selvom den forma-
tive brug også berøres. Med summativ menes, at karakteren er et udtryk for eksaminandens faglige
standpunkt ved afslutningen af et undervisningsforløb. Med formativ menes, at skalaen anvendes
som et hjælpemiddel til at støtte den studerende i vedkommendes læreproces forud for den sum-
mative vurdering, idet man her skal hjælpe den studerende til at forbedre sine præstationer.
Danmarks Evalueringsinstitut
67
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Karakterskalaens udformning
Kapitlet bygger på:
Deskriptive og regressionsbaserede analyser af data for alle tilgængelige afgivne karakterer i pe-
rioden 2007-16 (2007-15 for de gymnasiale uddannelser).
Erhvervsuddannelserne er ikke repræsenteret i de deskriptive og regressionsbaserede analyser,
da der kun forelå data for en toårig periode, og det dermed ikke var muligt at analysere udviklin-
gen i karaktergivningen.
Spørgeskemaundersøgelse blandt bedømmere på grundskoleområdet, de gymnasiale uddan-
nelser, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser,
erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser samt censorformændene på de videre-
gående uddannelser.
Fokusgruppeinterviews og enkeltinterviews med bedømmere på grundskoleområdet, de gymna-
siale uddannelser og de videregående uddannelser.
4.2 Perspektiver på springene på karakterskala
4.2.1
De brede karaktertrin gør det ikke lettere at blive enige
Evalueringen viser, at de store spring for en del af bedømmerne ikke understøtter en større sikker-
hed i karaktergivningen. På tværs af grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser, erhvervsud-
dannelserne og de videregående uddannelser angiver 28-40 % af bedømmerne, at de er meget
enige eller enige i, at de brede karaktertrin (4, 7 og 10) gør det lettere at nå til enighed om, hvad der
er den rigtige karakter, jf. figur 4.1. Særligt bedømmerne på grundskoleområdet oplever dette. Det
er samtidig de færreste bedømmere (fra 20 % (videregående uddannelser) til 28 % (grundskole)),
der vurderer, at det ikke har betydning for karaktergivningen, at der er forskellige afstande mellem
trinene forskellige steder på skalaen.
I fokusgrupperne var der på den ene side en gruppe bedømmere, der oplever, at karaktergivningen
bliver lettere, og enigheden mellem censor og eksaminator større, når karaktererne er brede, og
der skal differentieres mindre. På den anden side oplever andre bedømmere, at de brede karakte-
rer vanskeliggør karaktergivningen.
Danmarks Evalueringsinstitut
68
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0069.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Karakterskalaens udformning
FIGUR 4.1
Andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i følgende udsagn
om springene i karakterskalaen, %
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om springene i karakterskalaen
20 %
Det har ikke nogen betydning for karaktergivningen, at der er
forskellige afstande mellem trinnene forskellige steder på
skalaen
25 %
23 %
28 %
28 %
De brede karaktertrin (4, 7 og 10) gør det lettere at nå til
enighed om, hvad der er den rigtige karakter
39 %
34 %
40 %
0%
Videregående uddannelser
5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % 40 % 45 % 50 %
Gymnasiale uddannelser
Grundskole
Erhvervsuddannelser
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 665,
gymnasiale uddannelser: N = 1.187, erhvervsuddannelser: N = 314, videregående uddannelser: N = 2.946.
De store spring mellem 4, 7 og 10 udfordrer
Spørgeskemaundersøgelsen blandt bedømmerne viser, at flertallet oplever, at der er områder på
skalaen, hvor det er særligt svært at vurdere, hvilken karakter eleven/den studerende skal have, jf.
figur 4.2.
Der er dog forskelle, alt efter hvilket fag bedømmerne på de gymnasiale uddannelser underviser i.
79 % af bedømmerne i dansk angiver, at der er områder på skalaen, hvor det er svært at vurdere,
hvilken karakter eleven skal have. Det samme gælder 76 % af bedømmerne i engelsk og 49 % af be-
dømmerne i matematik. En lignende, men ikke så udtalt tendens ses på grundskoleområdet. På de
videregående uddannelser er der ikke nævneværdige forskelle på tværs af hovedområderne.
Danmarks Evalueringsinstitut
69
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0070.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Karakterskalaens udformning
FIGUR 4.2
Andel af bedømmere, som oplever, at der er områder på skalaen, hvor det
er særligt svært at vurdere, hvilken karakter eleven/den studerende skal
have, %
Videregående uddannelser
76 %
Erhvervsuddannelser
67 %
Gymnasiale uddannelser
69 %
Grundskole
71 %
0%
10 %
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
70 %
80 %
90 %
100 %
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 665,
gymnasiale uddannelser: N = 1.187, erhvervsuddannelser: N = 314, videregående uddannelser: N = 2.946.
Bedømmerne oplever primært, at det er svært at vurdere, hvilken karakter eleven/den studerende
skal have, når de ligger mellem 4 og 7 eller mellem 7 og 10, jf. figur 4.3. Over 60 % af de bedøm-
mere, der oplever, at der er steder på skalaen, hvor det er svært at afgøre, hvilken karakter ele-
ven/den studerende skal have, vurderer, at det er mellem 4 og 7 og mellem 7 og 10, at det er svært
at vurdere.
Danmarks Evalueringsinstitut
70
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0071.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Karakterskalaens udformning
FIGUR 4.3
Bedømmernes vurdering af, hvor på skalaen det er særligt svært at
vurdere, hvilken karakter eleven/den studerende skal have, %
10-12
23 %
19 %
17 %
20 %
7-10
74 %
62 %
68 %
60 %
4-7
60 %
63 %
69 %
69 %
02-4
12 %
13 %
14 %
19 %
00-02
13 %
18 %
13 %
17 %
-3-00
8%
13 %
14 %
7%
0%
10 %
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
70 %
80 %
90 %
Grundskole
100 %
Videregående uddannelser
Erhvervsuddannelser
Gymnasiale uddannelser
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
I fokusgruppeinterviewene er der bedømmere, som beskriver, at de store spring på midten af ska-
laen mellem 4, 7 og 10 gør det lettere for dem at give karakterer. Andre bedømmere oplever om-
vendt, at spændet på midten af skalaen kan give særlig anledning til diskussion mellem censor og
eksaminator, og at det blandt andet kan handle om, at de store spring gør bedømmelsen sværere.
De bedømmere, der oplever udfordringer med midterkaraktererne, beskriver, at det skyldes, at tri-
nene er så brede, at det kan være vanskeligt at afgøre, om der er tale om den ene eller den anden
karakter, og om en elev/studerendes præstation eksempelvis er til et stort 7-tal eller et lille 10-tal,
fordi karaktererne kan rumme meget forskelligartede præstationer.
Det [springene] gør selvfølgelig, at der er større diskussion og overvejelser. Også fordi det er så
stort et spænd, og vi måske har siddet med en opgave inden, der også har fået et 7-tal. Så giver
det anledning til en længere votering, at der er de her store spring.
Bedømmer, gymnasial uddannelse
Derudover peger nogle bedømmere på, at trinbeskrivelsens formuleringer ikke bidrager til særlig
afklaring. Et perspektiv i interviewene med bedømmerne på
grundskoleområdet
og
de gymnasiale
uddannelser
er, at ordlyden i den generelle trinbeskrivelse efterlader et for stort fortolkningsrum.
Der er bedømmere, der oplever, at de bærende ord i beskrivelsen af de forskellige karakterer, fx
”jævnt”, ”fortrinligt” og ”utilstrækkeligt”,
er for overordnede og derfor ikke tilstrækkeligt præcise
Danmarks Evalueringsinstitut
71
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0072.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Karakterskalaens udformning
som bedømmelsesgrundlag. En særlig kritik rettes
af ordene ”fremragende”, der betegner præsta-
tionen ved karakteren 12,
og ”fortrinligt”, der betegner præstationen ved
-tallet, fordi det kan
være vanskeligt at vurdere, hvilket af de to tillægsord der reelt betegner den bedste præstation.
Kun 10 og 12 betragtes som gode karakterer
7-tallet er utilfredsstillende for
eleverne/de studerende
Bedømmerne fortæller i fokusgruppeinterviewene og de kvalitative interviews, at eleverne/de stu-
derende har en tendens til kun at betragte 10 og 12 som gode karakterer, mens 7-tallet ikke ople-
ves som en god karakter. Bedømmerne peger på, at en del af forklaringen kan være, at mange af
elevernes forældre selv bedst kender 13-skalaen og derfor betragter et 7-tal som en under middel-
karakter. Nogle bedømmere, særligt de, der også har bedømt med 13-skalaen, beskriver, at de
også selv har skullet lære at betragte både 4 og 7 som gode karakterer.
Blandt gymnasieeleverne er der desuden et øget fokus på karaktergennemsnit og dermed på de
enkelte karakterer, da de har en oplevelse af, at det har stor betydning med hensyn til at komme
ind på en videregående uddannelse. Det betyder ifølge bedømmerne på de gymnasiale uddannel-
ser, at en del elever er villige til at gøre en ekstra og meget målrettet strategisk indsats for at for-
bedre deres karakterer. Lærerne oplever desuden karaktergivningen som et meget stort ansvar,
fordi karaktererne betyder så meget for eleverne, og de store spring kan gøre en stor forskel for ele-
vernes gennemsnit. Det er dog ikke lærerne på de gymnasiale uddannelser, men derimod undervi-
serne på de videregående uddannelser, der er mest enige i, at de store spring mellem 4, 7 og 10
jævnligt fører til en højere bedømmelse for ikke at give eleven/den studerende en for lav karakter,
jf. figur 4.4. 53 % af bedømmerne på de videregående uddannelser er enige i, at de store spring
mellem 4, 7 og 10 jævnligt fører til en højere bedømmelse for ikke at give eleven/den studerende
en for lav karakter.
FIGUR 4.4
Andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i følgende udsagn
om springene på karakterskalaen, %
Springene mellem 4, 7 og 10 fører jævnligt til en højere bedømmelse for ikke at give eleven/den
studerende en for lav karakter
Videregående uddannelse
53 %
Erhvervsuddannelse
40 %
Gymnasial uddannelse
47 %
Grundskole
0%
10 %
43 %
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
70 %
80 %
90 %
100 %
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 665,
gymnasiale uddannelser: N = 1.187, erhvervsuddannelser N = 314, videregående uddannelser N = 2.946.
Danmarks Evalueringsinstitut
72
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0073.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Karakterskalaens udformning
Svært at anvende skalaen til løbende karaktergivning
Evalueringen peger på, at bedømmerne på grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser op-
lever, at skalaen er svær at anvende til løbende karaktergivning. Langt størstedelen af bedøm-
merne (73-82 %) er enige eller meget enige i, at karaktererne på midten af skalaen (4,7 og 10) er så
brede, at de skal rumme for forskellige niveauer i præstationerne, jf. figur 4.5. 83 % af bedømmerne
grundskoleområdet
og
de gymnasiale uddannelser
angiver desuden, at de er enige eller meget
enige i udsagnet ”De brede trin i
7-trins-skalaen dækker over store faglige forskelle, og det gør det
ofte vanskeligt at synliggøre elevers progression mellem den ene standpunktskarakter/årskarakter
og den næste” (se figur 4.5).
FIGUR 4.5
Andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i følgende udsagn
om springene på karakterskalaen, %
80 %
Karaktertrinene på midten af skalaen (4, 7 og 10) er så brede,
at de skal rumme for forskellige niveauer i præstationerne
73 %
81 %
82 %
De brede trin i 7-trins-skalaen dækker over store faglige
forskelle, og det gør det ofte vanskeligt at synliggøre elevers
progression mellem den ene standpunktskarakter /
årskarakter og den næste.
83 %
83 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Videregående uddannelse
Erhvervsuddannelse
Gymnasial uddannelse
Grundskole
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 665,
gymnasiale uddannelser: N = 1.187, erhvervsuddannelser: N = 314, videregående uddannelser: N = 2.946.
I fokusgruppeinterviewene nævner nogle bedømmere, at de savner i højere grad at kunne nuan-
cere og differentiere i forbindelse med karaktergivningen på midten af skalaen. For bedømmerne i
grundskolen og de gymnasiale uddannelser drejer det sig om at kunne bedømme forskellige elever
mere retvisende og nuanceret og om, at de store spring på midten af skalaen har stor betydning for
elevernes karaktergennemsnit, men også om, at de store spring kan have betydning for elevernes
motivation og muligheden for at synliggøre elevernes progression. Det kan fx være svært for en
elev at få samme karakter som en anden på trods af tydelige niveauforskelle:
I de mundtlige eksamener er der ofte brug for et 9-tal, hvis eleven ligger lige imellem 7 og 10.
Det er så ærgerligt, hvis man ikke kan anerkende, at de har undergået en udvikling, fordi de har
bevæget sig fra et lille 7-tal til et stort 7-tal. Ja, der er virkelig stor forskel på de dårligste og de
bedste 7-taller. Jeg kan godt finde på lige at give en elev på et stort 7-tal et 10-tal.
Bedømmer, grundskole
Bedømmerne undrer sig desuden over, at man netop på midten af skalaen, hvor hovedparten af
eleverne/de studerende ligger, har valgt så store spring og dermed en begrænset mulighed for dif-
ferentiering, mens springene er mindre andre steder på skalaen, hvor færre elever/studerende be-
finder sig. På den baggrund efterlyser disse bedømmere flere karakterer på midten af skalaen.
Danmarks Evalueringsinstitut
73
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0074.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Karakterskalaens udformning
Lederne identificerer desuden i spørgeskemaundersøgelsen følgende svaghed som den væsentlig-
ste (jf. tabel 4.1):
”Karaktertrinene på midten af skalaen , og
er så brede, at de skal rumme
for forskellige niveauer i præstationerne”.
Den eneste undtagelse er lederne på de gymnasiale ud-
dannelser, der har
”De brede trin i
7-trins-skalaen dækker over store faglige forskelle, og det gør det
ofte vanskeligt at synliggøre elevers progression mellem den ene standpunktskarakter/årskarakter
og den næste” som
den væsentligste svaghed,
dog efterfulgt af ”Karaktertrinene på midten af ska-
laen , og
er så brede, at de skal rumme for forskellige niveauer i præstationerne”.
TABEL 4.1
Ledernes perspektiv på svagheder ved karakterskalaen, toptre fordelt på
områder
1
Grundskole
”Karaktertrinene
på midten af
skalaen (4, 7 og 10) er så
brede, at de skal rumme for
forskellige niveauer i præstati-
onerne” (70 %)
2
”Skalaen
rummer ikke i til-
strækkelig grad mulighed for
at honorere den ekstraordi-
nært gode præstation” (55 %)
3
”De
brede trin på 7-trins-ska-
laen dækker over store faglige
forskelle, og det gør det ofte
vanskeligt at synliggøre ele-
vers progression mellem den
ene standpunktskarakter /
årskarakter og den næste” (53
%)
”De
brede trin på 7-trins-ska-
laen dækker over store faglige
forskelle, og det gør det ofte
vanskeligt at synliggøre ele-
vers progression mellem den
ene standpunktskarakter/års-
karakter og den næste” (45 %)
”At
bedømmelserne i for høj
grad skal tage udgangspunkt i
mangler i præstationen” (49
%)
Erhvervsud-
dannelser
”Karaktertrinene
på midten af
skalaen (4, 7 og 10) er så
brede, at de skal rumme for
forskellige niveauer i præstati-
onerne” (84 %)
”Skalaen
rummer ikke i til-
strækkelig grad mulighed for
at honorere den ekstraordi-
nært gode præstation” (55 %)
Gymnasiale
uddannelser
”De
brede trin på 7-trins-ska-
laen dækker over store faglige
forskelle, og det gør det ofte
vanskeligt at synliggøre ele-
vers progression mellem den
ene standpunktskarakter/års-
karakter og den næste” (59%)
”Karaktertrinene
på midten af
skalaen (4, 7 og 10) er så
brede, at de skal rumme for
forskellige niveauer i præstati-
onerne” (72 %)
”Karaktertrinene
på midten af
skalaen (4, 7 og 10) er så
brede, at de skal rumme for
forskellige niveauer i præstati-
onerne” (74 %)
”Karaktertrinene
på midten af
skalaen (4, 7 og 10) er så
brede, at de skal rumme for
forskellige niveauer i præstati-
onerne” (56 %)
Videregå-
ende uddan-
nelser
”Skalaen
rummer ikke i til-
strækkelig grad mulighed for
at honorere den ekstraordi-
nært gode præstation” (54 %)
”Skalaen
rummer ikke i til-
strækkelig grad mulighed for
at honorere den ekstraordi-
nært gode præstation” (48 %)
”At
bedømmelserne i for høj
grad skal tage udgangspunkt i
mangler i præstationen” (42
%)
”Der
er for få trin på skalaen
til, at det er muligt at indfange
alle vigtige nuancer i forbin-
delse med bedømmelse” (37
%)
Censorfor-
mænd
Kilde:
Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evaluering af 7-trins-skalaen.
Note: Tallet i parentes indikerer andelen af ledere, som har angivet en given styrke som første-, anden- eller tredjeprio-
ritet. Grundskole: N = 79, gymnasiale uddannelser: N = 122, erhvervsuddannelser: N = 73, videregående uddannelser:
N = 370.
Omvendt vælger kun 9-12 % af lederne
”De brede karaktertrin , og
understøtter en entydig
tildeling af karakterer” som en
styrke, hvilket gør det til den mindst valgte styrke blandt lederne, jf.
Ledernes perspektiv på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evaluering af 7-trins-skalaen.
Danmarks Evalueringsinstitut
74
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0075.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Karakterskalaens udformning
De store spring på midten af skalaen har stor betydning for karaktergennemsnittet
Generelt beskriver bedømmerne, at tvivlen, hvis der er tvivl om, hvilken midterkarakter eleven/den
studerende skal have, kommer eleven/den studerende til gode. Dette sker ud fra en bevidsthed
om, at karakteren kan have stor betydning for eleven/den studerende. Bedømmerne peger blandt
andet på, at det kan have store konsekvenser for elevernes/de studerendes karaktergennemsnit.
Et 7-tal kræver to 12-taller for at blive opvejet. Det virker ikke rimeligt. Der straffes for hårdt, når
man går ned fra 10 til 7. Springet på tre enheder er for stort.
Bedømmer, videregående uddannelse
Interviewene peger således på, at bedømmerne er opmærksomme på den skævvridning, som de
ujævne spring i skalaen kan medføre. Fx giver et 7-tal og et 12-tal tilsammen et lavere gennemsnit
end to 10-taller. Ligeledes giver et -3-tal og et 02-tal et lavere gennemsnit end to 00-taller, selvom
de to 00-taller begge er dumpede karakterer.
4.3 Brug af og perspektiver på -3 og 00
4.3.1
-3 er en undtagelseskarakter med stor symbolsk betydning
På tværs af
grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser
og
de videregående uddannelser
for-
tæller bedømmerne i fokusgruppeinterviewene, at de meget sjældent anvender karakteren -3.
Denne pointe understøttes af de deskriptive og regressionsbaserede analyser af karakterdata, som
viser, at under 1 % af de karakterer, som er blevet givet siden 2007 i grundskolen og på de gymnasi-
ale uddannelser, har været -3. På de videregående uddannelser gør det sig gældende for 3 % af ka-
raktererne, jf. figur 4.6.
FIGUR 4.6
Andelen af ikke-beståede karakterer på de enkelte uddannelsestyper,
2007-15/16, %
10 %
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
-3
Grundskolen
Gymnasiale uddannelser
0
Alle videregående uddannelser
3%
0%
0%
3%
3%
6%
Kilde: EVA, 2018.
Note: Figuren viser den faktiske karakterfordeling for ikke-beståede karakterer i perioden 2007-16 (for de gymnasiale
uddannelser kun til og med 2015).
Adspurgt om, hvad forskellen på -3 og 00 er, og hvornår -3 kan komme i spil, svarer bedømmerne,
at man ved 00 som elev/studerende har gjort et forsøg, men ikke er lykkedes, mens -3 kommer i
Danmarks Evalueringsinstitut
75
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0076.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Karakterskalaens udformning
spil ved en fuldstændig uacceptabel eller decideret fraværende præstation. En bedømmer fra
grundskolen eksemplificerer, hvordan fraværet af forsøg kan se ud:
Jeg har prøvet at give -3 til en mundtlig eksamen. Der sad en elev, der ikke ville fremføre sin
præstation, hun ville ikke svare på nogen spørgsmål og heller ikke trække et spørgsmål. Hun
svarede ikke på noget.
Bedømmer, grundskolen
I spørgeskemaundersøgelsen svarede ca. 50-60 % af bedømmerne, at det er tydeligt for dem, hvor-
når en præstation skal bedømmes med -3 eller 00, jf. figur 4.7. Omvendt er 14-30 % uenige eller me-
get uenige i, at det er tydeligt for dem, hvornår en præstation skal bedømmes med -3 og 00. Særligt
bedømmerne på de videregående uddannelser (30 %) er uenige heri.
FIGUR 4.7
Andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i følgende udsagn
om syvtrinsskalaen, %
49 %
Det er tydeligt for mig, hvornår en præstation skal
bedømmes med -3 eller 0
49 %
59 %
60 %
65 %
Grænsen mellem bestået og ikke-bestået er tilstrækkelig
tydelig i skalaen
67 %
72 %
68 %
53 %
Karakteren -3 er svær at bruge, fordi den sender et unødigt
negativt signal til eleven/den studerende
59 %
58 %
72 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Videregående uddannelser
Erhvervsuddannelser
Gymnasiale uddannelser
Grundskole
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: Figuren visen andelen af bedømmere, som er enige eller meget enige i de angivne udsagn. Grundskole: N = 665,
gymnasiale uddannelser: N = 1.187, erhvervsuddannelser: N = 314, videregående uddannelser: N = 2.946.
I fokusgruppeinterviewene fortæller bedømmerne, at de oplever, at -3 har stor symbolsk betyd-
ning. Bedømmerne er generelt kritiske i forhold til symbolikken i at have en minuskarakter. Derud-
over begrunder nogle bedømmere deres kritik af det at have en minuskarakter med den betydning,
som en sådan karakter har for elevernes/de studerendes gennemsnit. Af den grund anvender nogle
bedømmere principielt ikke karakteren -3. Bedømmerne siger blandt andet om -
, at ”der
er noget
helt upædagogisk ved -
på alle måder”, ”det
er utilstedeligt. Det gør ikke noget godt for de stude-
rendes læring og burde smides væk”, ”det virker som at gnide salt i såret” og ”det
er lidt udtryk for,
at man er dummere, end da man kom”.
Bedømmerne på
de gymnasiale og videregående uddannelser
har også det perspektiv, at anven-
delsen af -3 skal sende et signal til eleven/den studerende om, at det ikke er inden for rækkevidde
at bestå faget, og at eleven/den studerende måske endda bør genoverveje sit studievalg:
Danmarks Evalueringsinstitut
76
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0077.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Karakterskalaens udformning
Jeg synes, at -3 skal signalere, at det her er så langt fra bestået, at det er urealistisk. 00 skal sig-
nalere, at du skal arbejde på noget, og så er der 02 på den anden side.
Bedømmer, gymnasial uddannelse
Jeg har brugt -3 tre gange i min karriere som underviser [ni år]. Det er brugt til at signalere, at
du er ikke bare dumpet, men at det, du leverede, var seriøst dårligt. Jeg var engang censor med
en underviser, der sagde, at for ham var 00 et signal om, at præstationen var skidt, men det kan
ske for os alle, hvor -3 betyder, at den studerende skal finde noget andet at lave.
Bedømmer, videregående uddannelse
Som det fremgår af figur 4.7, er der forskel på, i hvor høj grad bedømmerne vurderer, at karakteren
-3 er svær at bruge, fordi den sender et unødigt negativt signal til eleven/den studerende. 72 % af
bedømmerne på grundskolen er enige/meget enige i dette, hvilket er en signifikant højere andel
end på de øvrige uddannelser. 53 % af bedømmerne på de videregående uddannelser, 59 % af be-
dømmerne på erhvervsuddannelserne og 58 % af bedømmerne på de gymnasiale uddannelser er
enige eller meget enige i dette udsagn.
Kun 15-23 % af lederne vælger
”At den negative karakter
-3 sender et tydeligt signal om, at præsta-
tionen ikke er tilstrækkelig” som en styrke, hvilket gør det til den fjerdemindst valgte styrke se
bi-
lagsrapporten
Ledernes perspektiv
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen).
Lederne
havde mulighed for at vælge tre styrker ud af i alt ni mulige.
Karakteren -3 er sværere at anvende ved mundtlige bedømmelser
Bedømmerne på
de gymnasiale og videregående uddannelser
fortæller, at -3 i højere grad anven-
des ved skriftlige bedømmelser end ved mundtlige. Dette skyldes, dels at man ved en mundtlig be-
dømmelse for det meste kan få hevet et forsøg på faglighed ud af eleven/den studerende, mens
der ved skriftlig bedømmelse kun er det at bedømme, man har på skrift. Dels at det opleves som
sværere at give -3 til en person, man sidder over for ansigt til ansigt, frem for til en anonym
elev/studerende på skrift.
Dumpegrænsen er tydelig, men vigtig at diskutere ekstra grundigt
I spørgeskemaundersøgelsen svarer 65-72 % af bedømmerne på tværs af områderne, at de er
enige eller meget enige
i udsagnet ”Grænsen
mellem bestået og ikke-bestået er tilstrækkeligt tyde-
lig i skalaen”,
jf. figur 4.7. Dette understøttes af de kvalitative fokusgruppeinterviews. Her fortæller
bedømmerne, at de som regel ikke er i tvivl om, hvorvidt en elev/studerende skal dumpe eller ej.
Bedømmerne beskriver, at dumpekarakterer er noget af det, man diskuterer allermest i forbindelse
med karaktergivning. Dette skyldes den betydning, en dumpekarakter har for eleven/den stude-
rende. Bedømmerne gør derfor meget ud af at have argumenterne på plads med hensyn til, hvor-
for eleven/den studerende dumper. Derfor mener bedømmerne, at det er vigtigt at bruge tid på at
være ekstra grundig i gennemgangen af, hvilke argumenter der taler for hhv. dumpet og bestået,
og sikre sig, at der ikke er noget, der gør, at eleven ikke skal dumpe. Det kan blandt andet ske, ved
at bedømmerne undervejs i den mundtlige prøve stiller spørgsmål, som eleven/den studerende
ikke kan svare på, og dermed får belyst konkrete fejl og mangler, eller at de bruger ekstra lang tid
på voteringen. En bedømmer fortæller blandt andet:
For mit vedkommende hænger det også sammen med, at det er en alvorlig besked at give til en
elev, meget mere alvorlig end de andre karakterer. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at
man lige gør sig ekstra umage og er ekstra sikker på, at det er den rigtige karakter, når man gi-
ver et 00.
Bedømmer, gymnasial uddannelse
Danmarks Evalueringsinstitut
77
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
5 Belønning og identifikation af særligt
dygtige studerende
5.1 Baggrund og undersøgelsesspørgsmål
7-trins-skalaen har ikke en undtagelseskarakter til den ekstraordinære præstation, som den tidli-
gere skalas 13-tal. 13-tallet blev på den gamle skala givet for den usædvanlig selvstændige og ud-
mærkede præstation, mens 12-tallet på 7-trins-skalaen gives for den fremragende præstation, der
demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Det
forventes, at omkring 10 % af alle beståede karakterer er 12.
Det er et bevidst valg, at 7-trins-skalaen ikke har nogen undtagelseskarakter som det gamle 13-tal
for at gøre skalaen mere internationalt anvendelig. Der er kun få karakterskalaer internationalt,
som har undtagelseskarakterer. En Eurydice-rundspørge blandt de europæiske lande foretaget af
Styrelsen for Forskning og Uddannelse peger på, at topkarakteren i de udenlandske skalaer ofte
bruges til 13-30 % af de beståede prøver, og tal fra USA peger på, at andelen kan være endnu hø-
jere (se evt.
”7-trins-skalaen
og ECTS-skalaen”
appendiks B).
13-tallet var derfor svært at forklare
for personer i udlandet.
Samtidig pegede Karakterkommissionen på, at der var stor forskel mellem sektorer, fag og hoved-
områder med hensyn til, hvor ofte bedømmerne gav 13.
Det er dog blevet påpeget, at ændringen gør det sværere for aftagerne at identificere de dygtigste
danske studerende, og at det er uhensigtsmæssigt, at skalaen ikke giver mulighed for at belønne
den ekstraordinære præstation.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har implementeret en talentbekendtgørelse, som blandt
andet giver institutionerne mulighed for at belønne særligt dygtige studerende. Men mulighederne
for belønning er ikke indbygget i karaktergivningen.
I dette kapitel sætter vi fokus på evalueringsspørgsmål 4: Er der tilstrækkelige muligheder for at
identificere særligt dygtige studerende og belønne den ekstraordinære præstation?
Kapitlet bygger på:
Deskriptive og regressionsbaserede analyser af data for alle tilgængelige afgivne karakterer i pe-
rioden 2007-16 på grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser og videregående uddannel-
ser (2007-15 for gymnasiale uddannelser)
Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og bedømmere på de videregående uddannelser
Fokusgruppeinterviews med bedømmere og ledere på de videregående uddannelser
Interviews med arbejdsgiverorganisationer (Dansk Industri, Dansk Erhverv (medlemsrepræsen-
tant), Dansk Byggeri og Finanssektorens Arbejdsgiverforening).
Danmarks Evalueringsinstitut
78
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0079.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Belønning og identifikation af særligt dygtige studerende
5.2 Udbredelse af 12-tallet på de videregående uddannelser
Siden indførelsen af 7-trins-skalaen har været en stigning i anvendelsen af 12-tallet på de videregå-
ende uddannelser samlet set og på tværs af de tre store sektorer, jf. figur 5.1. Udviklingen i 12-tallet
har været stort set identisk på professionsbachelor- og universitetsuddannelserne, hvor der har
været en stigning fra knap 13 % 12-taller i 2007 til omtrent 18 % 12-taller i 2016. Andelen af uddelte
12-taller på erhvervsakademiuddannelserne er lavere, men til gengæld har stigningen været mere
markant samlet set. Man er således gået fra at tildele et 12-tal ved omtrent 7 % af alle eksamener i
2007 til at tildele 12-taller ved 15 % af alle eksamener i 2016.
FIGUR 5.1
Udvikling i 12-andelen ved alle videregående uddannelser og fordelt på
tre største sektorer, 2007-16, %
20 %
18 %
16 %
14 %
12 %
10 %
8%
6%
4%
2%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Alle videregående uddannelser
Professionsbacheloruddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Universitetsuddannelser
Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Note: Figuren viser den tidsmæssige udvikling i 12-andelen ud af alle beståede karakterer ved alle videregående uddan-
nelser, erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser i perioden 2007-16. Alle: N = 7.248.401, er-
hvervsakademiuddannelser: N = 504.690, professionsbacheloruddannelser: N = 1.830.829, universitetsuddannelser: N =
4.672.246.
Figur 5.2 viser udviklingen i 12-andelen fordelt på de tre primære prøveformer på alle videregående
uddannelser. Vi kan se, at andelen af 12-taller har været stigende for alle prøveformer. 12-andelen
for skriftlige prøver er steget fra ca. 8 % i 2007 til lidt over 12 % i 2016, mens den for mundtlige prø-
ver er steget fra omtrent 16 % i 2007 til over 22 % i 2016. 12-andelen for afsluttende prøver har gen-
nem hele perioden ligget på det højeste niveau af samtlige prøveformer, og siden 2007 er 12-ande-
len steget fra ca. 22 % til mere end 29 % i 2016.
Danmarks Evalueringsinstitut
79
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0080.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Belønning og identifikation af særligt dygtige studerende
FIGUR 5.2
Udvikling i 12-andelen ved alle videregående uddannelser fordelt på
prøveformer, 2007-16, %
35 %
30 %
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
0%
2007
2008
2009
2010
Skriftlige
2011
2012
Mundtlige
2013
2014
Afsluttende
2015
2016
Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Note: Figuren viser den tidsmæssige udvikling i 12-andelen ud af alle beståede karakterer ved alle videregående uddan-
nelser fordelt på de tre eksamensformer; skriftlige, mundtlige og afsluttende. Skriftlige: N = 2.514.476, mundtlige: N
1.875.661, afsluttende: N = 522.888.
I kortlægningen af karakterfordelingen undersøgte vi, hvilken betydning udviklingen i populatio-
nen af de studerende over tid har haft for inflationen i 12-andelen. Analysen viser, at inflationen
havde været højere, hvis populationen af studerende i de efterfølgende år havde været den samme
som i 2007. Dette skyldes, at man over årene har udvidet optaget på de videregående uddannelser,
så der i dag optages langt flere, end der gjorde i 2007. Stigningen i optaget har ført til, at flere stu-
derende fra eksempelvis ikke-akademiske hjem bliver optaget på en videregående uddannelse,
hvilket altså lægger en dæmper på inflationen. For samtlige år siden 2007 estimeres inflationen til
at være højere, hvis vi tager højde for udviklingen i sammensætningen af de studerende. Det er
dermed muligt at konkludere, at vi ikke med observerbare kontrolvariable kan forklare, hvorfor in-
flationen har fundet sted. Det kan på den anden side ikke afvises, at uobserverede faktorer, såsom
øget effektivitet, studieintensitet etc., vil kunne forklare en del af den inflationsudvikling, som vi har
set siden indførelsen af 7-trins-skalaen.
5.3 Perspektiver på muligheder for identifikation og
belønning af særligt dygtige studerende
Størstedelen af lederne (61 %) og bedømmerne (70 %) på det videregående uddannelsesområde
er enige eller meget enige i, at karakterskalaen bør have mulighed for at honorere den ekstraordi-
nært gode præstation, som svarer til 13-tallet, jf. figur 5.3. Og både lederne på de videregående ud-
dannelser og censorformændene peger på, at det, at skalaen ikke i tilstrækkelig grad rummer mu-
lighed for at honorere den ekstraordinært gode præstation, er en svaghed ved skalaen. Blandt le-
derne er der 54 %, der anser det som en svaghed (se tabel 4.1). Det samme gælder 49 % af censor-
formændene.
Danmarks Evalueringsinstitut
80
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0081.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Belønning og identifikation af særligt dygtige studerende
FIGUR 5.3
Skalaen burde have en mulighed for at honorere den ekstraordinært gode
præstation, som svarer til 13-tallet på 13-skalaen, %
Ledere
33 %
28 %
15 %
14 %
10 %
Bedømmere
48 %
22 %
11 %
12 %
5%
0%
10 %
Meget enig
20 %
Enig
30 %
40 %
50 %
60 %
Uenig
70 %
Meget uenig
80 %
Ved ikke
90 %
100 %
Hverken enig eller uenig
Kilde:
Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen
samt
Ledernes
perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: bedømmere: N = 2.946, ledere: N = 370.
I fokusgruppeinterviewene med ledere og bedømmere er der forskellige perspektiver på det gamle
13-tal. Nogle af bedømmerne og lederne savner at kunne belønne den exceptionelle præstation,
hvor den studerende gør noget ud over det sædvanlige. De beskriver 12-tallet som en meget bred
karakter, der kan dække over meget forskellige præstationer. De savner at kunne differentiere og
nuancere bedømmelsen af de studerende, der toppræsterer, sådan at man kan skelne mellem de
studerende, der får 12, fordi de ikke havde nogle væsentlige fejl og mangler og lever op til målbe-
skrivelsen, og de studerende der får 12, fordi de leverede en hel særegen præstation. En bedøm-
mer og en leder udtrykker det således:
Jeg kunne godt tænke mig en ekstra topkarakter. Jeg sidder hvert eneste år og kunne tænke
mig at give 13. Det er på et helt andet niveau, og der er det ærgerligt, at man ikke kan give dem
det med ud i verden.
Bedømmer, videregående uddannelse
Der lå en signalværdi i 13-tallet, fordi det var ekstraordinært. En udmærkelse ville ikke have
samme signalværdi, som 13-tallet havde. Det handler jo også, om de signaler vi sender til de
studerende. Alle får 12, så hvordan kan man udmærke sig nu? Hvad skal man egentlig stræbe
efter?
Leder, videregående uddannelse
Denne leder berører et perspektiv, som også var udbredt i fokusgruppeinterviews med både be-
dømmere og ledere, nemlig at en exceptionel karakter kan være med til at motivere de studerende
til ikke blot at målopfylde, men at yde en ekstra indsats.
For andre bedømmere og ledere handler det ikke om, at de savner en egentlig karakter for den ex-
ceptionelle præstation, såsom 13-tallet, men at de på anden vis gerne ville kunne markere, når den
studerende leverer en exceptionel præstation. En bedømmer fortæller fx:
Danmarks Evalueringsinstitut
81
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0082.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Belønning og identifikation af særligt dygtige studerende
Man kunne godt bruge plus. Det skal ikke tælle med. Vi skal være sammenlignelige med det in-
ternationale karaktersystem.
Bedømmer, videregående uddannelse
Endelig er der bedømmere, der ikke savner 13-tallet eller på anden måde at kunne differentiere 12-
tallet blandt andet af hensyn til international sammenlignelighed. En bedømmer siger:
Hvis Danmark var sin egen verden, var det fint at få 13-tallet, men fra hvad jeg kunne forstå,
stod flere af vores elever med den gamle skala dårligere i et internationalt miljø. Vores kandida-
ter skal kunne stå stærkt i en international konkurrence. Det er jo meningen, at der skal være
flere, der får 12, fordi det både dækker 11 og 13.
Bedømmer, videregående uddannelse
Bedømmerne er med andre ord opmærksomme på en af de ulemper en exceptionel karakter som
13-tallet var på den gamle skala, da den stillede de studerende, som ville til udlandet og studere, i
en dårligere konkurrencesituation.
Sværere for arbejdsgivere at identificere de dygtige
Interviews med arbejdsgiverorganisationerne viser, at selvom ansættelse ikke blot er baseret på
karakterer, så spiller karakter en rolle
særligt ved ansættelse af nyuddannede
og det særligt i
virksomheder, hvor de har mange ansøgere. Arbejdsgiverorganisationer ønsker ikke umiddelbart
13-tallet tilbage, men med stigningen i andelen, som får 12, oplever de, at deres medlemsvirksom-
heder har stadigt sværere ved at skelne mellem de studerende og identificere de ekstraordinært
dygtige. De peger derfor på, at det er centralt for dem, at inflation i karaktererne modarbejdes, så
12-tallet reelt kun tildeles i omegnen af 10 % af de beståede præstationer, som Karakterkommissi-
onen beskrev det. Det gælder også ved de afsluttende opgaver.
Også blandt lederne på universitetsuddannelserne er der en mindre andel, som ikke mener, at ska-
laen i tilstrækkelig grad understøtter, at de kan identificere de dygtigste studerende i forbindelse
med forskerrekruttering, jf. figur 5.4. Som det fremgår, er 21 % af lederne på universitetsuddannel-
serne meget uenige eller uenige i, at den eksisterende karakterskala i tilstrækkelig grad understøt-
ter identifikation af de dygtigste studerende i forbindelse med instituttets forskerrekruttering.
FIGUR 5.4
Skalaen understøtter i tilstrækkelig grad, at vi på mit institut kan
identificere de dygtigste studerende i forbindelse med forskerrekruttering
(ledere på universitetsuddannelserne)
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? -Skalaen understøtter i tilstrækkelig grad, at vi på mit
institut kan identificere de dygtigste studerende i forbindelse med forskerrekruttering
20 %
34 %
21 %
13 %
9%
0%
10 %
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
70 %
80 %
90 %
100 %
Kilde:
Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: N = 202.
Danmarks Evalueringsinstitut
82
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0083.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Belønning og identifikation af særligt dygtige studerende
5.4 Øvrige muligheder for identifikation af særligt dygtige
studerende
Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) giver en række muligheder for at belønne sær-
ligt dygtige studerende med udmærkelse på eksamensbeviset, anerkendelse af ekstracurriculære
aktiviteter på eksamensbeviset eller ekstra ECTS-point. Generelt er det de interviewede lederes
holdning, at mulighederne i talentbekendtgørelsen er gode, men at de ikke har set eksempler på
dem i brug.
Fokusgruppeinterviewene med bedømmere indeholder også kun få eksempler på udnyttelse af
mulighederne.
Arbejdsgiverorganisationerne efterspørger øget brug af de eksisterende muligheder. Tilbagemel-
dingen fra deres medlemsvirksomheder er, at de ikke oplever, at mulighederne bliver udnyttet i
dag, men at der er en generel interesse blandt virksomheder for en øget brug af mulighederne, dog
uden at der går inflation i brugen.
Ud over mulighederne i talentbekendtgørelsen kan uddannelsesinstitutionerne benytte andre me-
toder til identifikation af særligt dygtige studerende, herunder fx offentliggørelse af statistik over
karaktergivning på et givent fag/en given uddannelse.
Figur 5.5. viser, at 19 % af lederne på de videregående uddannelser angiver, at dimittenderne har
adgang til oplysninger om, hvordan de samlet set har klaret deres uddannelse i forhold til andre på
deres årgang (fx oplysning om rangering af deres samlede karaktergennemsnit). Samtidig svarer 34
% af lederne, at der på en hjemmeside systematisk (fx årligt eller halvårligt) offentliggøres statistik
for karaktergivning på institutionen ud over de afsluttende prøver.
Interviews med arbejdsgiverorganisationerne gav ikke noget klart svar på, om deres medlemsvirk-
somheder ville bruge statistik om karaktergivning i deres rekrutteringsarbejde.
FIGUR 5.5
Brug af øvrige muligheder for identifikation af særligt dygtige studerende,
%
Offentliggør i systematisk (fx årligt eller halvårligt) statistik
for karaktergivning på jeres institution ud over de
afsluttende prøver på jeres hjemmeside?
34 %
39 %
27 %
Har dimittenderne adgang til oplysninger om, hvordan de
samlet set har klaret deres uddannelse i forhold til andre på
deres årgang (fx oplysning om rangering af deres samlede
karaktergennemsnit)?
19 %
49 %
32 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %
Ja
Nej
Ved ikke
Kilde:
Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen
Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen.
Note: N = 370.
Danmarks Evalueringsinstitut
83
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0084.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
6 Skalaens internationale
anvendelighed
6.1 Baggrund
7-trins-skalaens understøttelse af
international anvendelighed
International anvendelighed var et Karakterkommissionens fem centrale krav til en moderne ka-
rakterskala
5
. Danmark implementerede i 2001 store dele af anbefalingerne fra det europæiske
ECTS-system, som havde til formål at skabe transparens med hensyn til uddannelserne.
Den danske karakterskala blev dog fremhævet som en fortsat hindring for de studerendes interna-
tionale mobilitet. Især undtagelseskarakteren 13 i 13-skalaen blev i den sammenhæng fremhævet
som en udfordring. Da udenlandske uddannelsesinstitutioner ofte ikke forstod, at 13-tallet var en
undtagelseskarakter, risikerede danske studerende, der søgte optagelse på gode institutioner i ud-
landet, at blive mødt med en forventning om, at de skulle have lutter 13-taller for at blive optaget.
Det affødte et politisk ønske om at understøtte, at danske studerende blev stillet mere rimeligt, når
de søgte optagelse på udenlandske uddannelser
.
Det var derfor en del af Karakterkommissionens
kommissorium, at kommissionen
skulle afdække og inddrage ”hvilke karaktersystemer, der benyt-
tes i internationale sammenhænge, herunder ECTS-skalaen”.
ECTS-skalaen
indgik den gang i
ECTS-systemet som et redskab til at skabe transparens netop i forbindelse med karaktergivning.
Karakterkommissionen vurderede, at 13-skalaen ikke var kompatibel med ECTS-skalaen eller de
nordamerikanske karakterskalaer
6
. Kommissionen byggede 7-trins-skalaen op efter den europæi-
ske ECTS-skala (se appendiks B for yderligere beskrivelse). Det skulle understøtte, at karaktererne i
7-trins-skalaen kunne oversættes en-til-en til karaktererne i ECTS-skalaen og derigennem gøre
dem internationalt anvendelige.
En forudsætning for, at de danske karakterer kan oversættes en-til-en til ECTS-skalaen, er, at de
nogenlunde følger den forventede fordeling (10 %
12, 25 %
10, 30 %
7, 25 %
4, 10 %
2).
Oversættelse via ECTS-skalaen kan derfor være misvisende.
I 2009 blev ECTS-skalaen dog skrevet ud af anbefalingerne i ECTS-systemet og erstattet af nye an-
befalinger til at understøtte gennemsigtighed og formidling af karakterer på tværs af de nationale
karakterskalaer. Anbefalingerne er nu i stedet, at landene skal offentliggøre karakterfordelinger for
5
6
Se Karakterkommissionen, 2004, kapitel 6, og boks i denne evaluerings indledning.
Karakterkommissionen, 2004, inklusive henvisning til den meste udbredte karakterskala i USA med karaktererne A, B, C, D (bestået)
og F (ikke-bestået)
evt. med brug af ”+” og ”–” for særligt gode eller dårlige præstationer inden for karaktererne.
Danmarks Evalueringsinstitut
84
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
de beståede karakterer samt beskrivelser af deres karakterskalaer, og hvordan de bruges. Oversæt-
telse og formidling af karakterer anbefales altså at ske direkte mellem skalaerne ved hjælp af ka-
rakterfordelinger uden et mellemled.
Den første evaluering af 7-trins-skalaen konkluderede i 2013, at karaktererne efter 7-trins-skalaen
var internationalt anvendelige og ikke hindrede international mobilitet. Evalueringen pegede også
på, at ECTS-skalaen blev brugt som oversættelsesredskab. Den belyste dog ikke betydningen af de
nye anbefalinger i ECTS-systemet.
Kapitlet afdækker derfor i lyset af udviklingen spørgsmålet
”Er
7-trins-skalaen internationalt anven-
delig?”.
Kapitlet belyser i den forbindelse, hvorvidt det stadig er relevant at understøtte, at karakterskalaen
skal være international relevant, hvordan 7-trins-skalaens internationale relevans opleves i praksis
samt betydningen af de nye anbefalinger i ECTS-systemet med hensyn til understøttelsen af de
danske karakterers anvendelighed i udlandet.
Kapitlet fokuserer på de videregående uddannelser og bygger på:
Enkeltinterviews med otte studerende, der har taget dele af en uddannelse eller en hel uddan-
nelse i udlandet
To fokusgruppeinterviews med internationale medarbejdere fra de videregående uddannelses-
institutioner
Interview med professor Anthony Vickers ved University of Essex, som var tovholder på udviklin-
gen af det europæiske projekt Egracons til at understøtte oversættelsen af karakterer på tværs af
karakterskalaer
Rundspørge om karaktergivning i andre lande via det europæiske Eurydice-samarbejde
• ECTS Users’ Guide fra
,
,
og
Desktopresearch-systemer til oversættelse af karakter i forbindelse med optag udarbejdet af Sty-
relsen for Forskning og Uddannelse.
Danmarks Evalueringsinstitut
85
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0086.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
ECTS-skalaen
ECTS-skalaen blev udviklet som en del af ECTS-systemets (European Credit Transfer and Ac-
cumulation Systems) anbefalinger til at understøtte Bologna-processens målsætning om in-
ternational sammenlignelighed af uddannelser. Skalaen er et værktøj til at oversætte karak-
terer internationalt på tværs af forskellige karakterskalaer. Den indgik i ECTS-systemets an-
befalinger frem til 2009.
Skalaen er et værktøj til at oversætte karakterer fra en national karakterskala til en anden.
Det består af fem beståede karakterer og to ikke-beståede karakterer. De beståede karakte-
rer skal oversættes efter en fast fordeling, så de bedste 10 % af præstationerne får A, de
næstbedste 25 % får B, de næste 30 % får C, de næste 25 % får 25 og de 10 % svageste præ-
stationer får E.
Der findes ikke en karakterfordeling for de ikke-beståede karakterer.
Oversættelse ved hjælp af ECTS-skalaen kræver, at de nationale karakterer giver tilstrække-
ligt detaljeret information om karakterfordelingen til, at karaktererne kan indplaceres i for-
delingen.
Tabellen viser, hvordan de danske karakterer, jf. karakterbekendtgørelserne, oversættes til
ECTS-skalaen på de danske eksamensbeviser:
-3
Fx
00
F
02
E
4
D
7
C
10
B
12
A
Opkoblingen til ECTS-skalaen går igen i de officielle engelske beskrivelser af 7-trins-skalaen.
6.2 Er spørgsmålet om international anvendelighed stadig
relevant?
Tre faktorer var drivende for Karakterkommissionens fokus på, at den danske karakterskala skulle
være internationalt anvendelig:
Flere studerende, der tager hele eller dele af uddannelser i andre lande (international mobilitet)
Store internationale forskelle i karaktersystemerne
Et stort internationalt fokus på gennemsigtighed i uddannelsessystemerne, herunder anbefalin-
gen af ECTS-skalaen i ECTS-systemet.
Afsnittet viser, at den internationale mobilitet er steget siden 7-trins-skalaens implementering, og
at der er ikke sket en konvergens af de internationale karakterskalaer. Den danske karakterskala
skiller sig blandt andet ud ved at være en talskala i stedet for en bogstavskala, ved at have talvær-
dier, der ikke er bundet op på et bagvedliggende antal point i en given eksamen, samt ved at være
en ikke-lineær skala med spring mellem talværdierne. Dette tyder på, at det stadig er relevant at
understøtte, at de danske karakterer er anvendelige internationalt.
Danmarks Evalueringsinstitut
86
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0087.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
6.2.1
International mobilitet og karakterformidling
Hvert år rejser et stort antal danske studerende ud for at tage hele eller dele af deres uddannelse i
udlandet. Tilsvarende modtager Danmark hvert år studerende fra udlandet enten på studieophold
eller som optagne på hele uddannelser i Danmark.
Antallet af danske studerende, der tager uddannelse i udlandet, er steget de seneste år. Især antal-
let af praktik- og studieophold i udlandet som del af en dansk uddannelse er steget, jf. figur 6.1.
FIGUR 6.1
Udviklingen i antallet af danske studerende, der studerer i udlandet,
2009/10-15/16
Antal
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2009/10
2010/11
2011/12
2012/13
2013/14
2014/15
2015/16
Antal
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Studie- og praktikophold
Hel uddannelse
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data indsamlet af Danmarks Statistik (studie- og praktik-
ophold) og SU-data (hel uddannelse).
Note: Studerende på en hel uddannelse i udlandet er opgjort på kalenderår. Data for 2015/16 dækker således kalender-
året 2016.
Danske studerende i udlandet modtager oftest SU til at studere i USA, Storbritannien eller Austra-
lien. Det er også de lande, som de oftest søger udlandsstipendier til selvarrangerede ophold i, jf.
figur 6.2.
Danmarks Evalueringsinstitut
87
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0088.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
FIGUR 6.2
Antal rejsende studerende med SU til uddannelse i udlandet i 2015/16
Antal
0
USA
Storbritannien
Australien
Tyskland
Spanien
Kina
Norge
Nederlandene
Canada
Frankrig
0
500
1.000
1.500
2.000
500
1.000
1.500
2.000
Kilde: Styrelsen for Forskning og Uddannelse på grundlag af data fra Danmarks Statistik.
FIGUR 6.3
De ti lande, som flest studerende søgte udlandsstipendium til hel
uddannelse eller studieophold i, 2015/16
0
USA
Storbritannien
Australien
Malaysia
New Zealand
Holland
Spanien
Norge
Frankrig
Viet Nam
Kina
0
500
1.000
Ansøgninger om udlandsstipendier
1.500
2.000
500
1.000
1.500
Antal
2.000
Kilde: Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Note: Opgørelsen viser antal unikke studerende, som har søgt stipendium til uddannelse i et givet land.
Mange studerende studerer dog også i europæiske lande som Tyskland, Spanien og Norge.
Spørgsmålet om international anvendelighed opstår, fordi karakter- og bedømmelsessystemer er
et af de områder, hvor der er særligt stor diversitet på tværs af lande og i flere lande også på tværs
af institutioner.
7
Forskellene er illustreret med en beskrivelse af det britiske, norske, svenske, tyske
7 Se Karran, 2005, for en sammenligning af de europæiske karaktersystemer i 2003.
Danmarks Evalueringsinstitut
88
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0089.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
og franske karaktersystem i tabel 6.1. De fem systemer adskiller sig med hensyn til både karakter-
skalaernes opbygning med antallet af trin, trinenes betegnelser med bogstaver, tal eller andet, og
om de bruger eksplicitte procentgrænser for, hvor meget af en prøve der skal være bestået for at
opnå en given karakter, etc. Anvendelsen af skalaerne er også forskellig både med hensyn til bru-
gen af skalaerne, fx brugen af topkarakteren, og hvilken præstation der kræves for at bestå, og med
hensyn til rammerne i systemet, det være sig vedrørende institutionernes autonomi i forbindelse
med brugen af karakterskala eller transparens i karaktergivningen via statistik.
TABEL 6.1
Karaktersystemer i europæiske lande
Norge
Skala
A-B-C-D-E-F
Sverige
Mest anvendte
skala: bestået
med ære/be-
stået/ikke be-
stået
Tyskland
1-2-3-4-5
Storbritannien
Fire beståede ka-
rakterer (1.
klasse, 2. klasse
øverst, 2. klasse
nederst og 3.
klasse). En ikke-
bestået karakter
Kun videregå-
ende uddannel-
ser
Frankrig
Mest udbredte: 0-
20, (op til 20 po-
int for præstatio-
nen med mulig-
hed for halve po-
int).10-20 point
er bestået.
Institutionerne
vælger skala. 0-
20 er mest ud-
bredt
Anvendelse
Alle videregå-
ende uddannel-
ser
Institutionerne
vælger skala. P.t.
fem i brug inkl.
ECTS-skalaen
(dog absolut)
Ca. 30 % (ved den
mest anvendte
skala, men varie-
rer afhængigt af
skala og fagligt
område)
Både videregå-
ende uddannel-
ser og ungdoms-
uddannelser
Topkarakterens
andel af bestå-
ede karakterer
13,5 %
Ca. 19 %
26 %
-
Kilde: Survey via Eurydice foretaget af Styrelsen for Forskning og Uddannelse og Karran, 2005.
Note: Generelt for de europæiske karakterskalaer gælder det, at de typisk bruges absolut, evt. knyttet til eksplicitte
læringsmål. Både tal og bogstavskalaer forekommer, de fleste har mindst fem beståede trin, og de fleste har en ekspli-
cit fastsættelse af procentandelen af rigtige eller antallet af point, der skal opnås for at opnå en given karakter
sat-
serne kan variere mellem fag og institutioner. Skalaerne har typisk lineære spring mellem karaktererne.
Med undtagelse af princippet om, at karakterer skal gives absolut (ud fra graden af opfyldelse af
læringsmål/kriterier), er der ikke en bestemt måde at give karakterer på, herunder heller ikke en
bestemt karakterskala, som går igen og er typisk set i internationalt perspektiv.
Selvom en del lande bruger bogstavskalaer, som kan minde om den mest anvendte version af den
amerikanske skala, anvendes skalaerne ofte forskelligt, fx med forskellige krav til, hvor stor en an-
del af de mulige point der skal være opnået for at bestå eller for at opnå topkarakter. Direkte sam-
menligning af karaktererne kan derfor være misvisende
8
.
8 Karran, 2004, 2005; Søndergaard, 2008.
Danmarks Evalueringsinstitut
89
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0090.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
Fokusgrupperne med de internationale medarbejdere og interviewene med danske studerende,
som har søgt uddannelse i udlandet, peger på, at spørgsmålet om de danske karakterers internati-
onale anvendelighed oftest handler om, hvorvidt de danske karakterer kan formidles retvisende i
udlandet. Især tre kontekster fremhæves som relevante:
Danske studerende, som søger om optagelse på en hel uddannelse i udlandet eller søger studie-
ophold i udlandet uden en udvekslingsaftale, har brug for at formidle deres karakterer for at
komme i betragtning til optagelse.
Danske uddannelsesinstitutioner har brug for at kunne forklare den danske karakterskala, når de
skal indgå udvekslingsaftaler med institutioner i udlandet, herunder når de skal indgå aftaler om,
hvilke krav de skal stille til deres egne studerende, hvis de skal kunne benytte sig af aftalerne.
Danske institutioner og udenlandske studerende skal kunne formidle de danske karakterer til
parter i udlandet, når de udenlandske studerende kommer tilbage til deres hjemland. Det drejer
sig især om formidling til hjemmeinstitutionen i forbindelse med udveksling og dokumentation
for deres aktivitet i forbindelse med modtagelse af udlandsstipendier.
Især på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne og blandt nogle studerende fremhæves
desuden en problematik om, at det kan være svært at bruge karakterer fra udlandet til at opnå ud-
dannelse i Danmark. Udfordringen her er dog i mindre grad den danske skala og i højere grad, at
oversættelse af karakterer ses som komplekst og ressourcekrævende. Et gennemgående element
er, at formidling er centralt, når de danske karakterer skal bruges i udlandet.
Der er brug for den der dialog hele tiden.
International medarbejder, universitet
Vi har sådan nogle standardforklaringer [af karaktererne], vi kan sende af sted [...] Man er nødt
til at kunne snakke sammen om det, ellers går det galt.
International medarbejder, universitet
Samlet set er der dog helt generelt en skepsis over for at søge at gøre karakterer og karakterskalaer
internationalt kompatible. Både studerende og medarbejdere påpeger, at de internationale for-
skelle i uddannelsessystemerne er så markante, at det aldrig vil være muligt at skabe fuldstændig
kompatibilitet.
Man ville aldrig nogensinde få noget, som er absolut kompatibelt, fordi uddannelserne, læ-
ringskulturen og karaktergivningen generelt er forskellig landene imellem.
International medarbejder, universitet
De internationale medarbejdere påpeger, at en ny skala vil skabe forvirring og medføre, at formid-
lingsarbejdet skal genstartes fra bunden. En ny skala ses derfor i denne kontekst som et tilbage-
skridt for den internationale anvendelighed af de danske karakterer. Flere af de internationale
medarbejdere nævner, at hvis det blev besluttet at ændre skalaen, ville det være hensigtsmæssigt,
at den danske skala lagde sig op af en udenlandsk skala, som danske institutioner i høj grad sam-
arbejder med. Her gives der dog forskellige eksempler som Sverige, Tyskland, USA (hvor der anven-
des flere skalaer) eller Storbritannien, alt efter hvem den pågældende institution samarbejder mest
med.
Danmarks Evalueringsinstitut
90
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0091.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
Det ville være et større internationalt problem, hvis vi allerede nu indførte en ny skala. Fordi det
er skide besværligt. Vi sidder og roder rundt i det med dem, der har indført nye skalaer og po-
intsystemer. Det vigtigste er ikke at lave om igen nu.
International medarbejder, kunstnerisk institution
Formidling og samtale ses altså som et vilkår ved internationalt samarbejde og mobilitet i uddan-
nelse, uanset karakterskala.
6.3 7-trins-skalaens internationale anvendelighed
Både studerende og internationale medarbejdere beskriver 7-trins-skalaen overordnet set som in-
ternationalt anvendelig. Skalaen opleves som nemmere at formidle til udlandet end 13-skalaen og
opleves ikke som en hindring for international mobilitet.
Det her er meget bedre end den gamle skala. [...] At gå tilbage er ikke en mulighed. Vi skal bare
et skridt længere frem.
International medarbejder, erhvervsakademi
Skalaen er mere klar at forklare over for udlandet end 13-skalaen. Jeg synes ikke, at problemet
så meget er 7-trins-skalaen. Det er mere ECTS-skalaen.
International medarbejder, kunstnerisk institution
Både studerende og internationale medarbejdere oplever, at 7-trins-skalaen kan formidles i forbin-
delse med international mobilitet. Skalaens opbinding på ECTS-skalaen fungerer som en god
ramme for formidling af danske karakterer ved samarbejdsaftaler med europæiske partnere. Det er
imidlertid samtidig opbindingen på ECTS-skalaen, der beskrives at volde størst problemer i forbin-
delse med formidlingen af danske karakterer uden for Europa. Dette får flere studerende og inter-
nationale medarbejdere til at efterspørge værktøjer fra ministeriet som en bedre engelsk guide til
7-trins-skalaen eller omregningstabeller ligesom dem, der eksisterer for udenlandske eksamensbe-
viser ved ungdomsuddannelser (Eksamenshåndbogen), der kan muliggøre en mere retvisende og
ensartet oversættelse eller formidling af karakterer. De understreger dog, at det er centralt, at der
ikke stilles krav om ekstra administrative procedurer eller brug af faste, mekaniske metoder til om-
regning.
6.3.1
Formidling af 7-trins-skalaen i udlandet
De danske studerendes studieophold arrangeres typisk via uddannelsesaftaler indgået mellem de-
res danske institution og værtsinstitutionen i udlandet. I den sammenhæng er det den danske in-
stitution, der varetager formidlingen af den danske karakterskala til udlandet, og den danske insti-
tution, der sikrer, at de danske studerende lever op til evt. karakterkrav i udlandet. Desuden har
den danske institution en opgave i at understøtte, at den udenlandske institution forstår de karak-
terer, som dens studerende får i Danmark.
De internationale medarbejdere fra uddannelsesinstitutionerne fortæller i fokusgruppeinterviews,
at der ved indgåelse af samarbejdsaftaler følger et selvstændigt formidlingsarbejde med omkring
karaktererne efter 7-trins-skalaen. De beskriver, at skalaens spring omkring midterkaraktererne
samt de to dumpekarakterer vækker en umiddelbar undren og kan behøve forklaring. De internati-
onale medarbejdere beskriver dog, at det største forklaringsarbejde opstår i kraft af 7-trins-skala-
ens opbinding på ECTS-skalaen.
Danmarks Evalueringsinstitut
91
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0092.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
Vi bruger ikke ECTS-skalaen i udvekslingssammenhæng. Den generer mest. Jeg bruger meget
tid på at forklare USA, at den ikke har noget med A, B og C at gøre. Jeg ville helst undgå den.
International medarbejder, erhvervsakademi
Jeg synes ikke, at det er 7-trins-skalaen, der er problemet, men ECTS-skalaen, fordi den har det
her problem med
letter grades,
som kan forvirre. Inden for Europa fungerer det fint, der er det
dejligt, at vi har fået en fælles skala, som vi kan snakke ind i, men det er uden for Europa, at det
er et problem.
International medarbejder, kunstnerisk uddannelsesinstitution
De internationale medarbejdere beskriver, at det ofte er nemmere at tage udgangspunkt i 7-trins-
skalaen end i ECTS-skalaen, når danske karakterer skal formidles i forbindelse med samarbejdsaf-
taler. De internationale medarbejdere beskriver i den forbindelse, at formidling af karakterskalaen
er en del af den samlede formidlingsopgave, der altid vil ligge til grund for at indgå samarbejdsaf-
taler med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Andre forhold er også afgørende for indgåelse af
samarbejdsaftaler. Blandt andet nævner de internationale medarbejdere det, at det er vigtigt, at
der er overensstemmelse mellem indholdet i kurset på samarbejdsinstitutionen og det, som den
studerende skal lære på uddannelsen herhjemme.
Det handler om, hvor modtagelig modtagerinstitutionen er for forklaringer. [...] Det er ikke så
meget anderledes end kultur, kan man næsten sige. Man er afhængig af en eller anden over-
sættelse, når man er to parter, og så er der en eller anden åbenhed for forståelse, eller også er
der ikke en åbenhed for forståelse. Skalaen som sådan giver ikke bare
per default
anledning til
problemer. Det ligger i oversættelsen, og det ville du jo skulle lige meget hvad.
International medarbejder, universitet
Danske studerende, som rejser ud på selvarrangerede udlandsophold eller gennemfører en hel ud-
dannelse i udlandet, skal derimod selv formidle deres karakterer til de institutioner, som de søger
om optagelse på. De danske studerende beskriver ligesom de internationale medarbejdere beskri-
ver, at ECTS-skalaen kan skabe unødig forvirring uden for Europa, men at den inden for Europa
overordnet er et velfungerende formidlingsværktøj. Flere af de danske studerende, der søger om
optagelse på hele uddannelser i udlandet, bliver optaget på britiske universiteter, som har så stort
et internationalt optag, at de har landespecifikke krav til minimumsgennemsnit efter de respektive
nationale karakterskalaer. Derfor bliver oversættelse af karaktererne i disse tilfælde ikke relevant.
Ved optagelse på udenlandske universiteter er der dog ofte også andre faktorer end karakterer, der
bliver taget i betragtning. Motiverede ansøgninger, udtalelser fra professorer og tests indgår flere
steder i optagelsesprocessen.
Der er meget formalia, og det er meget besværligt. Men selve det med karaktererne er ret nemt.
Jeg fik underskrevet mit karakterblad og sendte det med min ansøgning. Der var både de dan-
ske karakterer og oversættelsen til A, B [ECTS-skalaen]. Men de har nok taget stilling til det dan-
ske, eftersom de har et minimumskrav til de danske karakterer.
Studerende på udveksling under samarbejdsaftale og hel uddannelse i udlandet
De studerende, der søger om optagelse på hele uddannelser og aktivt skal bruge deres danske ka-
rakterer i en optagelsesproces, problematiserer i højere grad uigennemskueligheden ved ansøg-
nings- og optagelsesprocessen i udlandet, end de problematiserer den internationale anvendelig-
hed af karaktererne på deres eksamensbevis. De efterspørger derfor i højere grad at kunne blive
vejledt i, hvad der er afgørende i ansøgnings- og optagelsesprocesserne i de mest populære lande
for uddannelse i udlandet.
Danmarks Evalueringsinstitut
92
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0093.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
6.3.2
Formidling af 7-trins-skalaen til udenlandske studerende i Danmark
Internationale medarbejdere fra uddannelsesinstitutionerne beskriver, at der også er en formid-
lingsopgave forbundet med 7-trins-skalaen, når udenlandske studerende kommer til Danmark.
Medarbejderne beskriver, at de to dumpekarakterer og springene omkring midterkaraktererne
vækker undren, men kan forklares. Udfordringen beskrives i højere grad at ligge i 7-trins-skalaens
opbinding på ECTS-skalaen, som kan skabe udfordringer for de udenlandske studerende, når de
vender hjem. Nedenfor gives et eksempel på en gæstestuderende, der risikerede ikke at kunne
gennemføre sin uddannelse i USA grundet et 4-tal, som vedkommende havde fået under sit ophold
i Danmark:
Vi har haft en gæstestuderende fra USA, som fik et 12-tal. Det var jo ikke noget problem. Men så
fik hun et 4-tal også. Det står jo som D. Hendes universitet kræver, og det stod også i papirerne,
som hun var blevet optaget på, at for at hun kunne gennemføre sin uddannelse, skulle hun
have mindst C i snit. De ville ikke godkende et 4-tal som et C derovre. Og vedkommende har jo
smidt penge ud og er hamrende tosset.
International medarbejder, universitet
De internationale medarbejdere giver flere eksempler på, at udenlandske studerende oplever ud-
fordringer, når de vender hjem, hvis afsenderinstitutionen kun accepterer A eller B i karakter. Her
kan et 7-tal som oversættes til et C ved ECTS-skalaen altså skabe problemer. Derudover beskrives
også en udfordring med, at mange danske kurser prøves med bedømmelsen bestået/ikke bestået,
da flere afsenderinstitutionen kræver, at der skal foreligge en karakter i de fag, deres studerende
tager udlandet.
Hvis det skal understøttes, at danske studerende ikke stilles uretmæssigt dårligere end studerende
fra andre lande, og at det i Danmark er muligt at forstå og evt. oversætte karakterer fra udlandet til
den danske skala, er det derfor stadig relevant at arbejde for at understøtte, at de danske karakte-
rer kan formidles og oversættes til udenlandske skalaer. Og tilsvarende er det vigtigt for de stude-
rende, som kommer hertil og evt. betaler for en uddannelse, at de kan forklare deres karakterer,
når de kommer hjem.
6.3.3
Oversættelse af udenlandske karakterer i Danmark
De internationale medarbejdere fra de videregående uddannelsesinstitutioner beskriver, at der
ikke eksisterer en praksis for at oversætte udenlandske karakterer til danske eksamensbevis. På
tværs af institutionerne beskrives der samstemmende, at oversættelse af karakterer ikke er en ek-
sakt videnskab, og at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer en praksis, der sikrer, at det bliver
konsistent, meningsfuldt og retvisende. En international medarbejder fra en kunstnerisk uddannel-
sesinstitution udtaler:
Jeg har det sådan, at jeg er virkelig glad for, at vi ikke skal sidde og omregne, når de kommer
hjem. For det kan nærmest kun gå galt. Så jeg er virkelig glad for, at vi ikke skal sidde og om-
regne karakterer. En del af internationaliseringen er også at anerkende, at vi er forskellige.
International medarbejder, kunstnerisk institution
Blandt institutionerne og de studerende ses der både fordele og ulemper ved den manglende
oversættelse af de udenlandske karakterer. Særligt medarbejderne fra erhvervsakademierne ser
den manglende oversættelse som en ulempe for den studerende, da den relativt korte uddannelse
betyder, at den studerende står med få karakterer på sit eksamensbevis ved uddannelsens afslut-
ning. Det kan således være et skrøbeligt grundlag for den studerende at søge videre på en top-up-
uddannelse på baggrund af. Enkelte universitetsstuderende nævner også selv en uretfærdighed i
Danmarks Evalueringsinstitut
93
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0094.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
at blive straffet for at tage udvekslingsophold i stedet for valgfag hjemme på grund af den mang-
lende mulighed for at tælle gode karakterer i udlandet med i det samlede gennemsnit. Det mod-
satte perspektiv er dog også udbredt blandt en del af de studerende. De mener, at usikkerheden i
oversættelsen vil være så stor, at det kan ende med at være den studerende til last. Dette er også
den gennemgående holdning blandt medarbejderne på universiteterne og de kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner.
Jeg synes bare, at det er lidt farligt at lave den der med bare at se på en eller anden skala og så
bare regne det om, for er det ikke inderne, der har det sådan, at det er ret nemt at få en god ka-
rakter, mens det er ret svært i Kina? Man skal kende sine lande, og man skal kende sine institu-
tioner, nærmest. For der er nogle institutioner, hvor det kan være svært at få en god karakter.
International medarbejder, universitet
Uddannelsesinstitutionerne beskriver, at der på nuværende tidspunkt eksisterer forskellig praksis
fra institution til institution, men også internt på den enkelte institution med hensyn til omregning
og oversættelse af karakterer. Der gives eksempler på forskellige metoder ved vurdering af stude-
rende, der søger optag, understøttelse af egne dimittender, der søger videre eller ved tildeling af
udlandsophold til egne studerende ud fra tidligere karakterer. Uddannelsesinstitutionerne efter-
spørger et centralt udarbejdet værktøj til oversættelse af karakterer mellem videregående uddan-
nelser internationalt, hvis sammenligneligheden skal sikres. På nuværende tidspunkt har ministe-
riet kun udarbejdet et omregningsværktøj til brug for udenlandske eksamensbeviser fra ungdoms-
uddannelser i forbindelse med optag på videregående uddannelse. Som illustreret i citatet ovenfor
udtrykkes der dog også en generel skepsis over for omregningsværtøjer, da der er forskel fra land
til land med hensyn til andelen af topkarakterer, og hvad der skal til for at udløse den.
6.4 De nye anbefalinger i ECTS-systemet og fremtidige
perspektiver
Anbefalingerne inden for det europæiske samarbejde om videregående uddannelser tilsiger nu i
højere grad, at sammenlignelighed mellem karakterskalaer og karakterer sikres gennem transpa-
rens i karaktergivningen. Det anbefales derfor nu at anvende karakterfordelinger fra de enkelte ud-
dannelser som oversættelsesværktøj, frem for en-til-en-oversættelse mellem nationale skalaer ved
hjælp af ECTS-skalaen. Dette kræver dog, at de danske uddannelsesinstitutioner gør karakterfor-
delingerne offentligt tilgængelige.
De studerende og de internationale medarbejdere kan se både fordele og ulemper ved transpa-
rens i karaktergivningen og anvendelse af karakterfordelinger som oversættelsesværktøj til karak-
terer. Enkelte universiteter har allerede haft en praksis med at anvende karakterfordelinger til at
synliggøre de studerendes niveau eller placering på uddannelsen.
Der har været en længere historie om, at det har ligget på vores intranet, men vi har haft et
enormt karakterpres og karakterfokus. Så derfor har vi faktisk fjernet det, så det er noget, de
aktivt skal komme ind og få på studieadministrationen. Så kunne man gå ind og se, hvordan
man lå på sit samlede snit i forhold til sin årgang eller sit hold.
International medarbejder, universitet
Som det fremgår ovenfor, bliver det dog problematiseret, at denne tendens kan være medvirkende
til at skabe et stort fokus på karakterer og et oplevet pres for de studerende om at få gode karakte-
rer. Denne bekymring italesætter de studerende ligeledes:
Danmarks Evalueringsinstitut
94
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0095.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Skalaens internationale anvendelighed
Jeg synes, der er så meget fokus på karakterer i dag alligevel, at det måske bare ville være at
putte en ekstra byrde på. [...] Måske bare noget bedre formidling af, hvad et 7-tal betyder i Dan-
mark og så prøve at gøre forklaringerne overensstemmende i stedet for at prøve at gøre tallene
overensstemmende.
Studerende på selvarrangeret udvekslingsophold og hel uddannelse i udlandet
Den studerende påpeger, at bedre formidling er tilstrækkeligt til at skabe international anvendelig-
hed af danske karakterer. Dette er ligeledes holdningen blandt en stor del af de internationale
medarbejdere på uddannelsesinstitutionerne, der ikke ser behovet for karakterfordelinger som
oversættelsesværktøj. Der eksisterer en frygt for, at det bliver pålagt institutionerne at gøre det, og
at det vil medføre en administrativ byrde for institutionerne.
Flere medarbejdere beskriver dog også, at gennemsigtighed med hensyn til karakterfordelinger vil
lette nogle samtaler i forbindelse med etableringen af nye samarbejdsaftaler med internationale
partnere, fordi det skaber klarhed med hensyn til de studerendes faglige niveau.
Jeg er mere pro-statistik. Jeg har arbejdet meget med USA og karakterparadigmer som deres,
og de går meget op i, hvilken procentandel man ligger i. Det kan spare os for lange samtaler
med nye samarbejdspartnere om, hvorvidt de studerende er dygtige nok.
International medarbejder, erhvervsakademi
Dette perspektiv eksisterer også blandt studerende, der ser det som en fordel at kunne fremvise, at
de er topstuderende, ved hjælp af karakterfordelinger.
Man har også et stærkere argument, hvis man er i stand til at sige, at det godt kan være, at jeg
ud fra din skala eller din forståelse af den skala, der findes i Danmark, ikke er dygtig nok til at
komme ind på det her program. Men prøv at se her. Så skal de selvfølgelig være villige til at tage
stilling til det også.
Studerende på udveksling under samarbejdsaftale og hel uddannelse i udlandet
Både studerende og medarbejdere ser altså både fordele og ulemper ved de fremadrettede anbe-
falinger om offentliggørelse og anvendelse af karakterfordelinger til oversættelse af karakterer.
Danmarks Evalueringsinstitut
95
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Appendiks A
Litteraturliste
Undervisningsministeriet (2004).
Betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af
13-skalaen. Afgivet af karakterkommissionen, november 2004.
Betænkning nr. 1453, november 2004.
Dahl, B., Lien, E., & Lindberg-Sand, Å. (2009). Conformity or confusion? Changing higher education
grading scales as a part of the Bologna Process: the cases of Denmark, Norway and Sweden.
Learn-
ing and Teaching: The International Journal of Higher Education in the Social Sciences, 2
(1), 39-79.
Karran, T. (2005). Pan-European Grading Scales: Lessons from National Systems and the ECTS.
Higher Education in Europe, 30
(1).
Karran, T. (2004). Achieving Bologna Convergence: Is ECTS Failing to Make the Grade?.
Higher Edu-
cation in Europe, 24
(3).
EU-Kommissionen (2009).
ECTS Users’ Guide.
EU-Kommissionen (1998).
EUROPEAN CREDIT TRANSFER SYSTEM
– ECTS USERS’ GUIDE.
EU-Kommissionen (2015).
ECTS Users’ Guide.
Søndergaard, B. D. (2008). International mobilitet med den nye danske karakterskala?.
MONA
Ma-
tematik- og Naturfagsdidaktik, 2.
Danmarks Evalueringsinstitut
96
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Appendiks B
7-trins-skalaen og
ECTS-skalaen
Da 7-trins-skalaen blev etableret i 2004, var der stort fokus på international mobilitet i Danmark så-
vel som internationalt. Forskellighederne i de europæiske landes uddannelsessystemer blev set
som en potentiel hindring for, at studerende kunne bevæge sig fra land til land som led i deres ud-
dannelse. Derfor blev ECTS-systemet (European Credit Transfer and Accumulation System) etable-
ret i europæisk regi som en opfølgning på Bolognadeklarationen fra 1999. Formålet var at under-
støtte gennemsigtighed med hensyn til indholdet af uddannelsesprogrammer og med hensyn til
de studerendes aktivitet på uddannelser på tværs af landene.
ECTS-systemet har fokus på tre områder:
Beskrivelsen af kurserne, herunder læringsmål og arbejdsbelastning (ECTS-point),
Udvekslingsaftaler (learning agreements)
Dokumentationen for de studerendes uddannelsesaktivitet (transcript of records), herunder ka-
rakterer.
Der er stor forskel på karakterskalaer og karaktergivningspraksis i de enkelte europæiske lande; i
nogle lande er der endda forskelle institutionerne imellem. Det gør det svært at sammenligne og
formidle karakterer på tværs af landene. Derfor var karakterer en central del af det tredje punkt i
ECTS-systemet.
ECTS-systemets oprindelige anbefaling var, at landene brugte den europæiske internationale ka-
rakterskala kaldet EGIS eller ECTS-skalaen til at skabe gennemsigtighed om karakterer. ECTS-ska-
laen var tænkt som et værktøj til at oversætte karakterer fra nationale skalaer til en fælles internati-
onal karakterskala. Den var ikke tænkt til at erstatte de nationale skalaer.
ECTS-skalaen har fem beståede og to ikke-beståede karakterer. Det er en relativ karakterskala, dvs.
at karaktererne tildeles ud fra de studerendes rangering i forhold til hinanden. Skalaen har en fast
fordeling for, hvilken andel af de beståede resultater der skal have hver af de fem beståede karak-
terer. Der er ikke fastsat en forventet fordeling af de ikke-beståede karakterer, jf. figur B.1.
Danmarks Evalueringsinstitut
97
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0098.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Appendiks B
7-trins-skalaen og ECTS-skalaen
FIGUR B.1
Opbygning af European International Grading Scale
ECTS-skalaen
Pct.
35
Pct.
35
30
30
25
25
20
20
15
25
30
25
15
10
N.a
.
N.a.
10
10
10
5
5
0
F
Fx
E
D
C
B
A
0
Kilde:
Styrelsen for Forskning og Uddannelse på basis af ECTS Users’ Guide 2004.
Note: Procentandelene angiver, hvor stor en andel af de beståede resultater der bør tildeles hver af de beståede karak-
terer efter ECTS-skalaen. Der er ikke fastsat en forventet fordeling for de ikke-beståede karakterer.
Karaktererne oversættes til ECTS-skalaen ved at se på rangeringen af de studerendes resultat efter
den nationale karakterskala. Hvis en studerende fx er blandt de 30 % bedste ved en prøve, men
ikke er blandt de 10 % bedste, svarer præstationen til karakteren B efter ECTS-skalaen.
Oversættelse til ECTS-skalaen kræver altså, at den nationale karaktergivning giver tilstrækkeligt
detaljerede oplysninger om de studerendes indbyrdes rangering i karakterfordelingen til at kunne
identificere, hvilken af de fem percentilgrupper i skalaens karakterfordeling de studerendes resul-
tat ligger i.
Alternativt vil karaktererne ikke kunne oversættes til andet end bestået/ikke-bestået. Det efterlader
de studerende med den udfordring at skulle formidle deres karakterer til lande, som benytter en
anden karakterskala.
Den danske implementering af ECTS-skalaen
Den asymmetriske opbygning af de beståede karakterer i den tidligere danske karakterskala, 13-
skalaen, med to lave karakterer og fire karakterer over middel gjorde det svært at etablere en en-
til-en-sammenhæng mellem denne skala og ECTS-skalaens fem beståede karakterer. Det udeluk-
kede dog ikke, at 13-skalaen kunne bruges til oversættelse til ECTS-skalaen ved hjælp af data for
fordelingen af de beståede karakterer, jf. figur B.1.
Danmarks Evalueringsinstitut
98
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0099.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Appendiks B
7-trins-skalaen og ECTS-skalaen
FIGUR B.2
Omregning af beståede karakterer efter 13-skalaen for de afsluttende
karakterer på sygeplejeuddannelsen
%
100
90
80
70
60
50
40
%
100
A
90
80
B
70
60
50
40
C
30
20
10
0
6
30
20
D
E
7
8
9
10
11
13
10
0
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på basis af data fra Karakterkommissionen, figur 13, bilag 3.
Note: Omregningen er bestemt af den akkumulerede karakterfordeling efter 13-skalaen.
Karakterfordelingerne kan variere fra uddannelse til uddannelse, hvilket kan betyde, at de enkelte
karakterer skal oversættes anderledes inden for andre områder. Karakterkommissionen påpegede,
at det kunne give forvirring i oversættelsen, da A kunne svare til 11 eller 13, B, C og D samlet set
skulle dække 7, 8, 9 og 10 uden en klar sammenhæng, og E skulle dække 6.
Kommissionen pegede derfor på, at 13-skalaen var:
Svær at kommunikere til udlandet, blandt andet på grund af undtagelseskarakteren 13
Ikke kunne oversættes til ECTS-skalaen
Ikke kunne oversættes til den mest anvendte amerikanske skala.
Kommissionen vurderede derfor, at 13-skalaen ikke var internationalt anvendelig.
7-trins-skalaen er derfor opbygget med udgangspunkt i ECTS-skalaen, så karaktererne kan over-
sættes en-til-en mellem de to skalaer. Karaktertrinene er valgt ud fra procentfordelingen af de be-
ståede karakterer i ECTS-skalaen, jf. figur B.3.
I udgangspunktet er den laveste beståede karakter sat til at være 0-punktet, den højeste til 100 %.
De midterste karakterer er sat til den percentil midt mellem deres procentgrænser. Dernæst er
værdierne divideret med 10 og rundet op for at få tal, der i højere grad svarer til de karakterer, som
er kendt og brugt i Danmark.
Kommissionen vurderede, at de beståede og ikke-beståede karakterer skulle ligge symmetrisk om-
kring den laveste karakter (altså -2 og -5). Baggrunden for kommissionens beslutning var blandt
Danmarks Evalueringsinstitut
99
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0100.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Appendiks B
7-trins-skalaen og ECTS-skalaen
andet, at opbygningen af skalaen skulle understøtte, at andelen af elever, der samlet set (ud fra de-
res karaktergennemsnit) ikke bestod deres uddannelse, skulle være den samme efter 7-trins-ska-
laen som efter 13-skalaen. Ved at omregne karakterer mellem de to skalaer og udregne gennem-
snit påviste kommissionen, at denne afstand mellem de ikke-beståede karakterer var passende.
For at undgå at have en bestået karakter på 00, valgte kommissionen at lægge 2 til alle karakterer,
så der kun var én negativ karakter (-3)
9
.
FIGUR B.3
Sammenhæng mellem ECTS-skalaen og 7-trins-skalaen
%
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
Trin 1: Procentfordeling i ECTS-skalaen
E
D
C
B
A
Trin 2: Percentil i midten af karakteren
0
22,5
50
77,5
100
Trin 3: Forkortet og rundet op til heltal
0
2
5
8
10
Trin 4: +2
2
0
10
20
4
30
40
7
50
60
10
70
12
80
90
100
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af Karakterkommissionen, 2004.
7-trins-skalaen holder derved fast i den danske tradition med at bruge talkarakterer, som ikke i sig
selv udtrykker opnåede point, som det fx gælder ved den mest udbredte franske skala, eller er
knyttet til et bagvedliggende pointsystem, som det fx gælder med karaktersystemet på de videre-
gående uddannelser i Storbritannien. Derved adskiller 7-trins-skalaen sig fra karakterskalaen i alle
andre lande, hvilket er blevet belyst som en del af evalueringen.
En forudsætning for, at karakterer givet efter 7-trins-skalaen kan oversættes en-til-en til ECTS-ska-
laen er dog, at de i det mindste over tid og for store populationer følger den relative karakterforde-
ling efter ECTS-skalaen (10 % af de beståede prøver får 2, 25 % får 4, 30 % får 7, 25 % får 10 og 10 %
får 12). Som beskrevet i kapitel 3 af evalueringen er det ikke tilfældet på de videregående uddan-
nelser, hvor der med undtagelse af de maritime uddannelser og erhvervsakademierne er blevet gi-
vet højere karakterer end forventet samlet set over de seneste ti år.
En direkte en-til-en-oversættelse af de danske karakterer efter ECTS-skalaen kan derfor føre til for
høje ECTS-karakterer på hovedparten af de videregående uddannelser.
9
Opmærksomhedspunkterne i forbindelse med den negative karakter -3 er beskrevet nærmere i evalueringens kapitel 5. Kommissio-
nens betragtninger om skalaens opbygning kan læses i Karakterkommissionen, 2004, kapitel 8 og bilag 8.
Danmarks Evalueringsinstitut
%
100
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0101.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Appendiks B
7-trins-skalaen og ECTS-skalaen
Udfasning af ECTS-skalaen i ECTS-systemets anbefalinger
ECTS-skalaen har været udsat for kritik siden dens implementering i ECTS-systemets anbefalinger.
En tredje faktor, som gav anledning til debat var den oprindelige version af ECTS-skalaens beskri-
velse. Beskrivelserne fremgår af tabellen nedenfor.
TABEL B.1
Oprindelig beskrivelse af ECTS-karakterer i vejledningen til ECTS-
systemet
ECTS-karakter
A
B
C
D
E
Fx
F
Kilde: Karran, 2004.
% af beståede resultater
10
25
30
25
10
-
-
Beskrivelse i ECTS-skalaen
Excellent
outstanding performance with minor errors
Very Good
above the average standard but with some errors
Good
generally sound work but with a number of notable errors
Satisfactory
fair but with significant shortcomings
Sufficient
–performance
meets the minimum criteria
Fail
some more work before credit can be awarded
Fail
considerable further work is required
Kritikere pegede for eksempel på, at de 10 % bedste præstationer ikke nødvendigvis var excel-
lente
10
. Beskrivelserne blev derfor fjernet fra vejledningen i brug af skalaen i 2004.
Samtidig var skalaen en udfordring for lande og institutioner, som benytter karakterskalaer med
færre beståede karaktertrin end fem (herunder mange svenske institutioner, som benyttede en
skala med tre beståede trin). Her kunne ECTS-skalaen, som beskrevet tidligere, ikke bruges. Sverige
overvejede derfor at implementere ECTS-skalaen som bedømmelsesværktøj på alle videregående
uddannelser. Det blev dog ikke gennemført, men førte til debat og kritik af ECTS-skalaen
11
.
Desuden blev ECTS-skalaen kritiseret for, at oversættelse af karakterer i to led (først oversættelse
til ECTS-skalaen efterfulgt af oversættelse videre til en ny skala) var upræcist og kunne føre til pro-
blemer. I mange europæiske lande findes karakteroplysningerne ikke med større detaljeringsgrad
end de trin, der er i den anvendte karakterskala. I Danmark findes der fx ikke oplysninger om, hvor-
dan de studerende, der har fået 7, har klaret sig i forhold til hinanden. Det registreres kun, at de har
fået 7. Der er derfor en usikkerhed i forbindelse med oversættelsen til ECTS-skalaen og ekstra usik-
kerhed, når der oversættes videre til en anden skala.
Anbefalingen i ECTS Users’ Guide var ikke, at alle de europæiske lande skulle udskifte deres natio-
nale karakterskala og implementere ECTS-skalaen direkte som en del af deres uddannelsessystem.
I respekt for, at karaktersystemer typisk er dybt forankrede i landenes uddannelseskultur og histo-
rie, var tanken derimod at etablere et fælles sprog til at tale om karakterer.
10
11
Interview med Anthony Vickers samt Karran, 2004.
Se Dahl et al., 2009.
Danmarks Evalueringsinstitut
101
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Appendiks B
7-trins-skalaen og ECTS-skalaen
Ud over Danmark har Norge, Estland og flere institutioner og uddannelser med autonomi til selv at
vælge deres karakterskalaer (fx Stockholms universitet og University of Eastern Finland) implemen-
teret skalaer, som skulle understøtte direkte en-til-en-oversættelse til ECTS-skalaen.
Langt de fleste europæiske karakterskalaer bruger absolut (kriteriebaseret) karaktergivning, hvor
karaktererne ikke nødvendigvis følger en fast fordeling fra år til år. En en-til-en oversættelse er der-
for ikke nødvendigvis retvisende.
Dette er en af de udfordringer, som siden er blevet fremhævet ved ECTS-skalaen, idet det har bety-
det, at skalaen faktisk ikke blev anvendt ensartet på tværs af lande, institutioner og uddannelser.
I 2009 udgik ECTS-skalaen derfor af anbefalingerne i ECTS-systemet og blev erstattet af en anbefa-
ling om brug af statistik for den faktiske karaktergivning i form af ECTS grading tables til at skabe
gennemsigtighed med hensyn til karaktergivningen.
Sigtet med brug af grading tables er det samme som med ECTS-skalaen. Men i stedet for at forsøge
at passe karakterer fra forskellige skaler ind i en på forhånd fastsat normalfordeling, oversættes ka-
raktererne direkte fra en skala til en anden ved at bruge de faktiske karakterfordelinger for de ska-
laer og faglige områder, der oversættes imellem.
Det betyder, at der ikke er krav om antallet af trin i de to skalaer eller den specifikke fordeling af ka-
raktererne, som der oversættes imellem. Det eneste krav er, at der findes oplysninger om karakter-
fordelingen for de beståede karakterer efter de to karakterskalaer. Anbefalingen i ECTS-systemet er
derfor ændret til, at landene skal offentliggøre de faktiske karakterfordelinger, helst per fagligt om-
råde (fx ISCED-kode) per institution.
EU’s officielle vejledning i udarbejdelse af diploma supplements
er derfor også ændret. Diploma
supplements er et engelsksproget bilag til eksamensbeviser med oplysninger om uddannelsen,
uddannelsessystemet og de opnåede resultater, som alle danske videregående uddannelser er for-
pligtet til at udarbejde. Ændringen betyder, at der i stedet for oversættelse af karakterer til ECTS-
skalaen skal være en beskrivelse af eksamenssystemet og evt. karakterstatistik i diploma supple-
mentet.
Anthony Vickers, som har været med til at udvikle oversættelsesmetoden, og som siden har arbej-
det med udviklingen af Egracons (Erasmus+-samarbejdets system til it-understøttelse af karakter-
oversættelser) og raffinering af University of Essexs interne praksis for oversættelse af karakterer
mellem lande, påpeger, at metoden kan være mere grov, når der er tale om oversættelser mellem
skalaer med mange trin (fx det franske eller italienske system) og skalaer med få trin (fx den mest
brugte svenske skala med kun tre beståede trin). Men han påpeger også, at det betyder, at der bli-
ver transparens med hensyn til, hvordan de nationale karakterskalaer i realiteten bruges, og hvor-
dan de studerende har klaret sig i forhold til andre.
Den nye oversættelsesmetode løser dog ikke udfordringen med, at der kan være stor forskel på de
faglige krav i de forskellige lande. Vickers påpeger, at da omregningen kun sker på grundlag af ka-
rakterfordelingen for de beståede karakterer, kan andelen af karakterer, som ikke er bestået, være
et nyttigt supplement til omregningen. Men udfordringen med forskelle i det faglige niveau gælder
Danmarks Evalueringsinstitut
102
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0103.png
Evalueringen af 7-trins-skalaen
Appendiks B
7-trins-skalaen og ECTS-skalaen
både med hensyn til grænsen for, hvornår man består et fag eller opnår en given karakter, og med
hensyn til de enkelte fags indhold, og hvad der lægges vægt på i udprøvningen
12
.
Han påpeger derfor, at metoden med at omregne ud fra de beståede karakterer er den mest hen-
sigtsmæssige, men at der kan være behov for at foretage justeringer af beregningerne for lande,
hvor det faglige niveau viser sig at være lavere, end karaktererne signalerer.
Dansk implementering af de gældende anbefalinger om
transparens i karaktergivningen
Skiftet i ECTS-systemet til en anbefaling om at offentliggøre og bruge grading tables er ikke blevet
implementeret i dansk lovgivning.
De danske karakterbekendtgørelser refererer stadig til ECTS-skalaen, og den danske vejledning til
udarbejdelse af dokumentation for udlandsophold opfordrer ikke til, at institutionerne skal ved-
lægge statistik for karakterfordelinger
13
.
Institutionerne er i dag forpligtede til at offentliggøre statistik for karaktergivningen på deres ud-
dannelser; det er typisk karaktergennemsnit, der offentliggøres og evt. kun for de afsluttende opga-
ver. Der er altså ikke krav om offentliggørelse af statistik i form af grade distribution tables
14
. Delta-
gelse i ECTS-systemet er baseret på frivillighed, og det er ikke et krav, at Danmark skal følge alle sy-
stemets anbefalinger. Ændringerne i anbefalingerne har betydet, at andre lande, fx Sverige og Fin-
land, ikke længere refererer til ECTS-skalaen i deres forklaringer af deres karakterskalaer. Referen-
cer til ECTS-skalaen kan dog stadig findes på flere europæiske universiteters hjemmesider, og fo-
kusgrupperne med internationale medarbejdere fra de videregående uddannelser peger på, at
nogle stadig finder det nyttigt at referere til ECTS-skalaen, når de formidler de danske karakterer.
Det kan dog være relevant at vurdere, om justeringen af anbefalingerne også skal føre til ændringer
i den officielle danske formidling af karakterer i udlandet.
12
Et eksempel på en sådan forskel fremhæves i Søndergaard, 2008: at gymnasiale uddannelser i Storbritannien krævede, at mindst 70
% af en besvarelse var rigtig for at opnå topkarakter, mens den tilsvarende procentdel i Danmark var 91 %.
https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/europass/diploma-supplement/ds-vejledning/udfyl-
delse-af-diploma-supplement.
Lov nr. 810 af 2.6.2018 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
13
14
Danmarks Evalueringsinstitut
103
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
Evalueringen af 7-trins-skalaen
© 2018 Danmarks Evalueringsinstitut
Citat med kildeangivelse er tilladt
Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk
ISBN (www) 978-87-7182-243-4
104
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om evaluering af 7-trins-skalaen, fra undervisningsministeren
2003842_0105.png
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og
dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer
fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.
DANMARKS
EVALUERINGSINSTITUT
T 3555 0101
E [email protected]
H www.eva.dk