UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 44
Offentligt

ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE

MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

December 2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 2 af 52

Indhold

Indledning ................................................................................................................ 4

Resumé .................................................................................................................... 4

Baggrund .......................................................................................................... 8

Definition og afgrænsning af børn af efterkommere ...................................... 9

Analysens population ..................................................................................... 10

Børn af efterkommere: Grundlæggende karakteristika ................................ 11

4.1 Hvor gamle er børn af efterkommere? .................................................. 11

4.2 Hvilket oprindelsesland? ........................................................................ 11

4.3 Hvor bor børn af efterkommere? ........................................................... 13

Hvad kendetegner forældrene til børn af efterkommere? ........................... 14

5.1 De fleste forældrepar består af én indvandrer og én

efterkommer........................................................................................... 14

5.2 Otte ud af ti forældrepar har samme oprindelsesland .......................... 15

5.3 Næsten hvert andet barn af efterkommere har en ung mor ................. 16

5.4 En stigende andel børn af efterkommere har forældre med en

dansk erhvervskompetencegivende uddannelse ................................... 19

Integration...................................................................................................... 21

6.1 Hvad siger forskningen? ......................................................................... 22

6.2 Hvor mange er i pasningstilbud? ............................................................ 23

6.2.1 Dagtilbud for 1-5-årige

6.2.2 Går børn af efterkommere i dagtilbud med høj

koncentration af børn med udenlandsk herkomst?

6.2.3 Pasningstilbud for 6-9-årige

6.3 Grundskole.............................................................................................. 30

6.3.1 Institutionstype

6.3.2 Fordeling på skoler med over/under 30 pct. af elever

med udenlandsk baggrund

6.3.3 Børn af efterkommere på friskoler eller private

grundskoler

6.3.4 Nationale tests i 2. og 3. klasse

6.3.5 Karakterer i 9. klasse

6.4 Uddannelse og beskæftigelse ................................................................. 39

6.4.1 Ungdomsuddannelser

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 3 af 52

6.4.2 Tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelsessystemet

Den hidtidige befolkningsudvikling ................................................................ 42

Befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik .......................................... 43

8.1 Grundforløbets resultater ...................................................................... 44

8.1.1 Den samlede udvikling

8.1.2 Udvikling fordelt på aldersgrupper

8.1.3 Udvikling fordelt på herkomst og oprindelse

8.2 De alternative scenariers resultater ....................................................... 47

Bilag 1..................................................................................................................... 49

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 4 af 52

Indledning

Der ses i de e a alyse ær ere på gruppe ’Bør af efterko

ere’. ’Børn

af efterkommere’ er kendetegnet ved at have forældre, hvoraf mindst én er

efterkommer, og ingen af forældrene har dansk oprindelse.

Der var pr. 1. januar 2018 omkring 24.200 børn af efterkommere. Heraf hav-

de ca. 92 pct. ikke-vestlig oprindelse. Denne analyse ser bl.a. derfor primært

på personer med ikke-vestlig baggrund (både indvandrere, efterkommere og

børn af efterkommere).

Som udgangspunkt må det forventes, at forskellen mellem indvandrere, ef-

terkommere og børn af efterkommere gradvist indsnævres, når der ses på

det faglige niveau i uddannelsessystemet og tilknytningen til arbejdsmarke-

det, således at gruppen af indvandrere, efterkommere og børn af efterkom-

mere gradvist kommer til at ligne personer med dansk oprindelse.

Denne analyse viser imidlertid, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Forsk-

ningen, der dog ikke præcist anvender de danske begreber indvandrere, ef-

terkommere og børn af efterkommere, peger således på, at der kan være

risiko for ’ egati i tegratio ’, h or efterko

ere, der okser op i so ialt

udsatte familier og boligområder, klarer sig dårligere end indvandrere.

De danske data på området peger desuden på, at børn af efterkommere ikke

nødvendigvis klarer det bedre end efterkommere. På enkelte parametre kla-

rer de det faktisk dårligere, mens de på andre parametre klarer sig bedre.

Denne konklusion skal læses med det forbehold, at der fortsat kun er for-

holdsvis få børn af efterkommere i Danmark, og at de endnu er en meget

ung gruppe. Konklusionen skal endvidere ses i lyset af, at indvandrere, efter-

kommere og børn af efterkommere er meget forskelligt sammensat bl.a.

med hensyn til oprindelsesland.

Resumé

Grundlæggende karakteristika

ved gruppe ’bør af efterko

ere’

og deres

forældre



Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse består endnu primært

af børn under 10 år.



62 pct. har enten tyrkisk eller pakistansk baggrund.



Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har i stort omfang

familier, hvor kun den ene forælder er født i Danmark, mens den anden

forælder er indvandret. Det kan derfor i et vist omfang give et forkert bil-

lede, når man taler om "3. generation".



Hvert andet barn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en

mor, der var højst 25 år ved barnets fødsel.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 5 af 52

Hvad siger forskningen?



Udenlandske studier, der dog ikke præcist anvender de danske begre-

ber, indikerer, at hvis efterkommere ikke opnår middelklassestatus, kan

det føre til stagnation eller ligefrem negativ integration i de fremtidige

generationers uddannelsesmæssige og økonomiske forudsætninger.



Socioøkonomiske forhold kan forklare cirka en tredjedel af forskellen i

præstationen mellem hhv. indvandrere/efterkommere og elever uden

indvandrerbaggrund. Hvorvidt der tales det nationale sprog i hjemmet er

en anden væsentlig forklarende faktor.



Piger med udenlandsk baggrund klarer sig generelt set bedre i uddannel-

sessystemet end drenge med udenlandsk baggrund.

Kendetegn fsva. pasningstilbud, grundskole og forældres uddannelsesbag-

grund



Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er sammenlignet med

ikke-vestlige efterkommere kendetegnet ved, at de:

- Begynder i dagtilbud i en lidt senere alder.

- Oftere går i dagtilbud med lav koncentration af børn med udenlandsk

herkomst.

- Oftere går i et pasningstilbud (SFO, fritidshjem eller klub).

- Sjældnere går i folkeskolen og oftere på friskoler og private grundsko-

ler.

- Oftere går på skoler med høj koncentration af elever med udenlandsk

herkomst.



Både resultaterne i de nationale tests i 2. klasse og prøvekaraktererne i

9. klasse, viser, at der sker en forbedring fra indvandrere til efterkomme-

re med ikke-vestlig oprindelse, men at udviklingen stagnerer fra efter-

kommere til børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Børn af

efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har endvidere generelt lavere

prøveresultater end personer med dansk oprindelse.



Forældrenes uddannelse har på tværs af befolkningsgrupperne stor be-

tydning for, hvordan eleverne klarer sig både i de nationale tests i 2.

klasse og prøvekaraktererne i 9. klasse. Jo højere uddannelse forældrene

har, jo bedre klarer eleverne sig.



Blandt børn, hvis forældre har grundskolen som højest fuldførte uddan-

nelse, klarer børn af efterkommere og efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse sig bedre end børn med dansk oprindelse, når der ses på an-

delen, der har mindst 2 i gennemsnit i 9. klasse. Lignende konklusion

gælder ikke for børn med forældre, der har en ungdomsuddannelse eller

videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse.



Generelt klarer pigerne sig bedre end drengene til den nationale test i 2.

klasse og ved prøverne i 9. klasse, både når der ses på indvandrere, ef-

terkommere og børn af efterkommere.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 6 af 52

Kendetegn fsva. ungdomsuddannelse og beskæftigelse



Ser man på fuldførelse af ungdomsuddannelse, klarer ikke-vestlige børn

af efterkommere sig dårligere end efterkommere med ikke-vestlig oprin-

delse.



Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har i samme grad som

efterkommere med ikke-vestlig oprindelse hverken tilknytning til ar-

bejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. For de 20-24-årige drejer det

sig om knap hver fjerde, der hverken har tilknytning til arbejdsmarkedet

eller uddannelsessystemet. Det er primært drenge/unge mænd, der

hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Sammenligningen mellem børn af efterkommere, efterkommere og indvan-

drere skal læses med det forbehold, at de tre befolkningsgrupper er meget

forskelligt sammensat bl.a. med hensyn til oprindelsesland. Det skal også

bemærkes, at der ikke er tale om en sammenligning af børn, deres forældre

og deres bedsteforældre, dvs. 3 generationer, som er i familierelation til hin-

anden. Sammenligningen sker mellem tre befolkningsgrupper

–

indvandrere,

efterkommere og børn af efterkommere.

Den hidtidige befolkningsudvikling



Antallet af børn af efterkommere er mere end tredoblet siden 2007, hvor

statistik om børn af efterkommere blev offentliggjort for første gang.

Den fremtidige befolkningsudvikling



Danmarks Statistik har i samarbejde med DREAM foretaget en befolk-

ningsfremskrivning af antallet af børn af efterkommere. Befolkningsfrem-

skrivningen omfatter et grundforløb og fire alternative scenarier.



Grundforløbet indebærer, at børn af efterkommere udskilles som en

selvstændig gruppe i Danmarks Statistiks almindelige befolkningsfrem-

skrivning.



Ifølge grundforløbet forventes det samlede antal børn af efterkommere

at stige markant de kommende år

–

fra omkring 24.200 i 2018 til lidt over

200.000 i 2060. Der vil være tale om en jævn stigning i perioden. Børn af

efterkommere forventes at udgøre 3,1 pct. af den samlede befolkning i

2060 sammenlignet med 0,4 pct. i 2018.



Det er især antallet af 18-64-årige børn af efterkommere, der forventes

at stige, fra omkring 2.300 i 2018 til knap 115.000 i 2060.



Hvis man ser isoleret på de børn, der er i den skolepligtige alder, forven-

tes antallet af 6-17-årige børn af efterkommere at stige fra knap 11.000 i

2018 til omkring 50.000 i løbet af de næste 25 år. Herefter stiger antallet

svagt til 60.000 i 2060.



Knap ni ud af ti børn af efterkommere vil være personer med dansk op-

rindelse i hele perioden 2018-2060. Dvs. at mindst én af forældrene både

har dansk statsborgerskab og er født i Danmark.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 7 af 52



De fire alternative scenarier til grundforløbet giver næsten de samme

resultater som grundforløbet.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 8 af 52

Baggrund

Der bor knap 500.000 indvandrere og deres efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse i Danmark. Heraf er 350.000 indvandret til Danmark, og knap

150.000 er efterkommere, der er født i Danmark.

Når man ser på gruppen af indvandrere, efterkommere og børn af efter-

kommere, skal man være opmærksom på, at hovedparten af indvandrerne

er kommet til Danmark inden for de seneste årtier.

Knap halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere har boet i Danmark i højst 15

år,

jf. figur 1.

Omtrent samme andel af ikke-vestlige efterkommere er under

16 år, og 80 pct. af gruppen er under 25 år,

jf. figur 2.

Det betyder, at der

fortsat er relativt få børn af efterkommere (såkaldt

” . ge eratio ”).

Figur 1. Knap hver anden ikke-vestlig Figur 2. 80 pct. af ikke-vestlige efter-

indvandrer har boet i Danmark i højst kommere er under 25 år.

15 år.

29%

17%

18%

52%

11%

28%

34%

0-5 år

5-10 år

10-15 år

Mere end 15 år (inkl. uoplyst)

0-4 år

16-24 år

40-64 år

5-15 år

25-39 år

Mindst 65 år

Anm.: I figur 1 opgøres andelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på opholdstid i Danmark, pr. 1.

januar 2018. I figur 1 indgår personer med uoplyst opholdstid i kategorien

”Mere e d 5 år”.

I figur 2 opgøres

andelen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på alder, pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase, IMBEF20.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 9 af 52

Definition og afgrænsning af børn af efterkommere

Danmarks Statistik definerer børn af efterkommere på følgende måde:

Børn

af efterkommere har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer, og ingen af

forældrene har dansk oprindelse.

Det betyder, at forældre til børn af efter-

kommere kan være:

- To efterkommere.

- Én efterkommer og én indvandrer.

- Én efterkommer og én ukendt.

Børn af efterkommere kan ikke udskilles ved hjælp af Danmarks Statistiks

definition af herkomst, hvor der findes tre kategorier:

- Personer med dansk oprindelse

- Indvandrere

- Efterkommere

Børn af efterkommere indgår normalt i statistikkerne som enten:

Personer med dansk oprindelse,

hvor mindst én forældre er født i

Danmark og har dansk statsborgerskab, eller

Efterkommere,

hvor ingen af forældrene er født i Danmark og har

dansk statsborgerskab.

Der var 24.203 børn af efterkommere pr. 1. januar 2018,

jf. figur 3.

Heraf er:

- 88 pct. (21.320 personer) normalt kategoriseret som personer med

dansk oprindelse.

- 12 pct. (2.883 personer) normalt kategoriseret som efterkommere.

Der bliver også dannet oprindelsesland for børn af efterkommere, også for

dem, der normalt kategoriseres som personer med dansk oprindelse. Det er

moderens oprindelsesland, som bestemmer, om børn af efterkommere bli-

ver klassificeret som vestlig eller ikke-vestlig.

Blandt de 24.203 børn af efterkommere har 92 pct. eller 22.207 personer

ikke-vestlig oprindelse. Det er disse personer, som den videre analyse foku-

serer på. De børn af efterkommere, der normalt kategoriseres som personer

med dansk oprindelse, kan i befolkningsfremskrivningen i kapitel 8 ikke for-

deles på hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Det skyldes, at der i frem-

skrivningen mangler oplysninger om forældrenes oprindelse.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 10 af 52

Figur 3. 88 pct. af børn af efterkommere optræder som personer med dansk

oprindelse i Danmarks Statistiks definition af herkomst.

30.000

25.000

2.883

20.000

15.000

10.000

5.000

689

1.307

2.194

20.013

21.320

Efterkommer

Dansk oprindelse

Barn af

efterkommer,

vestlig oprindelse

Barn af

efterkommer,

ikke-vestlig

oprindelse

I alt

Anm.: Børn af efterkommere, fordelt på Danmarks Statistiks opgørelse af herkomst, pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik

Analysens population

I de enkelte dele af analysen er der benyttet populationer opgjort på forskel-

lige tidspunkter afhængigt af analysens formål og det tilgængelige data-

grundlag.

I de grundlæggende karakteristika af børn af efterkommere samt deres for-

ældre (Kapitel 5) er den nyeste population opgjort pr. 1. januar 2018, benyt-

tet.

I analyserne om dagtilbud for 1-5-årige (afsnit 6.2.1-6.2.2) er der benyttet

data fra 2014, da opgørelser for senere år er omlagt til et nyt forløbsregister,

som endnu ikke dækker børn i private pasningstilbud. Analyserne af pas-

ningstilbud for 6-9-årige (afsnit 6.2.3) bygger på data fra 2017, som er de

senest tilgængelige registerdata på området.

I analyserne om elever i grundskolen (afsnit 6.4) består datagrundlaget af

populationen i grundskolen pr. 1. oktober 2017, da det er det senest tilgæn-

gelige registerdata på området.

I afsnit 6.5.1 om ungdomsuddannelser og beskæftigelse benyttes populatio-

nen pr. 1. januar 2018.

Afsnittet 6.5.2 om tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessy-

stemet bygger på en opgørelse fra ultimo november 2016.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 11 af 52

Det vil gennem hele analysen fremgå, hvilken population der benyttes.

Børn af efterkommere: Grundlæggende karakteristika

I statistisk sammenhæng har man i Danmark kun i begrænset omfang brugt

betegnelsen "børn af efterkommere". Danmarks Statistik offentliggjorde for

første gang statistik om børn af efterkommere i 2007. Fra 2017 kan man også

følge udviklingen i børn af efterkommere i Danmarks Statistiks Statistikban-

ken.dk.

4.1

Hvor gamle er børn af efterkommere?

I forhold til gruppen af børn af efterkommere er det vigtigt at være opmærk-

som på, at børn af efterkommere er betydeligt yngre end de andre grupper,

jf. figur 4.

To ud af tre af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

er under 10 år, mens det er ca. en ud af tre efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse, som er i denne aldersgruppe. Ser man på ikke-vestlige indvandre-

re og personer med dansk oprindelse, er hhv. 4 pct. og 11 pct. under 10 år.

Figur 4. To ud af tre ikke-vestlige børn af efterkommere er under 10 år.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

68%

12%

32%

10%

11%

16%

32%

83%

71%

14%

18%

20%

25 år og derover

15-24 år

10-14 år

Under 10 år

Barn af

Efterkommer Indvandrer

med ikke-

efterkommer, med ikke-

ikke-vestlig

vestlig

oprindelse

Dansk

oprindelse

Anm.: Børn af efterkommere, efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk

oprindelse, fordelt på alder, pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

4.2

Hvilket oprindelsesland?

Børn af efterkommere adskiller sig ligeledes fra indvandrere og efterkomme-

re med ikke-vestlig oprindelse i forhold til oprindelsesland, idet 41 pct. og 21

pct. har henholdsvis tyrkisk eller pakistansk baggrund,

jf. figur 5.

Det er en

større andel end for både indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 12 af 52

Figur 5. Hovedparten af ikke-vestlige børn af efterkommere har tyrkisk eller

pakistansk oprindelse.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

38%

73%

21%

86%

Øvrige lande

Pakistan

20%

10%

41%

Tyrkiet

Barn af

efterkommer,

ikke-vestlig

oprindelse

Efterkommer med

ikke-vestlig

oprindelse

Indvandrer med

ikke-vestlig

oprindelse

Anm.: Børn af efterkommere, efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk

oprindelse, fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

Ud over Tyrkiet og Pakistan, hvor de fleste børn af efterkommere stammer,

er også Jugoslavien, Libanon og Marokko er blandt de største oprindelses-

lande,

jf. figur 6.

Figur 6. De 10 største oprindelseslande blandt ikke-vestlige børn af efter-

kommere.

10.000

8.000

6.000

4.610

9.183

4.000

2.000

1.796

1.744

1.122

534

506

273

252

229

1.958

Anm.: Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 13 af 52

4.3

Hvor bor børn af efterkommere?

Tre ud af ti børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i landets

tre største kommuner: København (21 pct.), Aarhus og Odense. Derudover er

ca. tre ud af ti bosat på Vestegnen

, jf. figur 7.

Både indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er fordelt

mindre skævt over hele landet. Overrepræsentationen af børn af efterkom-

mere i visse kommuner kan evt. forklares med, at mange af dem er børne-

børn af gæstearbejdere, som er kommet til Danmark tilbage i 60-erne og 70-

erne og blev bosat i disse egne. Samtidig er der endnu ikke kommet ret man-

ge børnebørn af fx flygtninge, der er kommet til landet på et senere tidpunkt

og blev boligplaceret over hele landet.

På landsplan udgør børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse 0,4

pct. af den samlede befolkning. Den tilsvarende andel på Vestegnen er 2,3

pct. og 0,7 pct. i Købehavns Kommune.

Figur 7. Hvert andet ikke-vestligt barn af efterkommere bor i København

eller på Vestegnen.

100%

40%

50%

60%

78%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Barn af Efterkommer Indvandrer

efterkommer,

med

ikke-vestlig ikke-vestlig ikke-vestlig

oprindelse oprindelse oprindelse

21%

28%

10%

15%

10%

18%

Øvrige kommuner

Aarhus Kommune

Odense Kommune

Vestegnskommunerne

Københavns Kommune

20%

Dansk

oprindelse

Anm.: Børn af efterkommere, efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk

oprindelse, fordelt på kommuner, pr. 1. januar 2018.

Anm.: Følgende vestegnskommunerne er inkluderet: Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Vallens-

bæk, Ishøj og Høje-Taastrup.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

Følgende vestegnskommunerne er inkluderet: Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Al-

bertslund, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 14 af 52

Der er også forskel på oprindelsesland blandt ikke-vestlige børn af efter-

kommere i de forskellige kommuner. De fleste børn af efterkommere i Kø-

benhavn har oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og Marokko, mens børn af efter-

kommere i Aarhus og Odense typisk er fra Tyrkiet og Libanon. På Vestegnen

er otte ud af ti børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra Tyrkiet

og Pakistan.

Knap 2.000 personer eller en ud af ti børn af efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse bor i et område, som fremgår af regeringens ghettoliste for 2017.

Mens det blandt pakistanske børn af efterkommere er 5 pct., der er bosat i

ghettoområder, gælder det samme 27 pct. af børn af efterkommere fra Liba-

non.

Hvad kendetegner forældrene til børn af efterkommere?

5.1

De fleste forældrepar består af én indvandrer og én efterkommer

Et opmærksomhedspunkt i forhold til børn af efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse er, at de i stort omfang kommer fra familier, hvor kun den ene

forælder er født i Danmark, mens den anden forælder er indvandret. Det

gælder for knap tre fjerdedele,

jf. figur 8.

Ca. en ud af tre af indvandrerfor-

ældrene er kommet til Danmark som børn, dvs. var under 18 år på tidspunk-

tet for første indvandring til Danmark, mens resten er indvandret som voks-

ne.

Det er kun 22 pct. af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, hvor

begge forældre er efterkommere. Derfor giver det i et vist omfang et upræ-

cist billede, når man taler om "3. generation".

Figur 8. Knap tre ud af fire ikke-vestlige børn af efterkommere har en far

eller mor, der er indvandrer.

22%

27%

Begge efterkommere

Efterkommermor og

indvandrerfar

Efterkommerfar og

indvandrermor

Andet

45%

Anm.: Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, fordelt på forældrenes herkomst, pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 15 af 52

Der er relativt mange (72 pct.), som har en indvandrermor eller en indvan-

drerfar, hvis opvækst helt eller delvist foregik uden for Danmarks grænser.

Det er dog værd at bemærke, at andelen af børn af efterkommere, hvor beg-

ge forældre er efterkommere, har været stigende,

jf. figur 9.

Figur 9. Der er en stigende andel ikke-vestlige børn af efterkommere, hvor

begge forældre er efterkommere.

40%

36%

30%

26%

20%

18%

10%

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Anm.: Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, hvor begge forældre er efterkommere, fordelt på fød-

selsår for børn af efterkommere, opgjort pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

5.2

Otte ud af ti forældrepar har samme oprindelsesland

Omkring 80 pct. af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har

både en far og mor, som stammer fra det samme oprindelsesland,

jf. figur

10.

For børn af efterkommere med tyrkisk og pakistansk oprindelse har begge

forældre som udgangspunkt oprindelse i hhv. Tyrkiet (94 pct.) og Pakistan

(95 pct.).

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 16 af 52

Figur 10. For ca. 8 ud af 10 ikke-vestlige børn af efterkommere kommer

begge forældre fra det samme oprindelsesland.

100%

94%

95%

80%

66%

60%

53%

40%

20%

Tyrkiet

Pakistan

Jugoslavien*

Libanon

I alt

Anm.: Andel børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, hvor begge forældre stammer fra det samme

oprindelsesland, opgjort pr. 1. januar 2018. Opgørelsen bygger på børn af efterkommere, hvor der findes oplysnin-

ger om begge forældres oprindelsesland.

Anm.:

Personer bliver ikke registreret med oprindelse i Jugoslavien efter 2006.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

5.3

Næsten hvert andet barn af efterkommere har en ung mor

Næsten hver anden mor og en ud af fire fædre er højst fyldt 25 år ved bar-

nets fødsel,

jf. figur 11.

Figur 11. Knap hvert andet ikke-vestligt barn af efterkommere har en mor,

der var højst 25 år ved barnets fødsel.

40%

31%

39%

35%

30%

24%

20%

15%

14%

11%

Mor

Far

10%

1% 0%

Under 18 år

18-21 år

22-25 år

26-30 år

31-35 år

36 år og

derover

Anm.: Mor og fars alder på tidspunkt, hvor børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er født, opgjort for

personer, som var bosat i Danmark pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 17 af 52

Både mødre og fædre med oprindelse i Tyrkiet og Libanon er yngre end fx

forældre med pakistansk oprindelse,

jf. figur 12.

Figur 12. Forældre med oprindelse i Tyrkiet og Libanon er yngst ved barnets

fødsel.

MOR

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Tyrkiet

Pakistan

Jugoslavien

Libanon

Tyrkiet

Pakistan

Jugoslavien

Libanon

FAR

Under 18 år

22-25 år

31-35 år

18-21 år

26-30 år

36 år og derover

Anm.: Mor og fars alder på tidspunkt, hvor barn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er født, fordelt på

oprindelsesland, opgjort for personer, som var bosat i Danmark pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

De ovenstående to figurer viser således, at relativt mange børn af efterkom-

mere har unge mødre. Det kan også betyde, at gruppen børn af efterkomme-

re kan have en anden social profil, end deres jævnaldrende i Danmark, som

har lidt ældre mødre.

Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødsel blandt mødre til børn af ef-

terkommere er dog stigende,

jf. figur 13.

Børn af efterkommere, som er født

i 2017, og som er morens første barn, havde mødre, der i gennemsnit var

26,4 år. De først fødte børn, der er født for 25 år siden, havde mødre, som i

gennemsnit var 20,6 år. Blandt mulige forklaringer på stigningen kunne være

virkningen af en række stramninger af familiesammenføringsregler, herunder

24-års reglen og tilknytningskravet, som blev indført i 2002.

Marie-Louise Schultz-Nielse

og Tor e Tra æs: ”Ægteska s ø stret for u ge ed i

vandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 20

”, Ro k ool

Fondens Forskningsenhed, 2009 viser, at ændringerne i familiesammenføringsreglerne med-

førte et fald i andelen af 18-23-årige ikke-vestlige indvandrere (ankommet i en tidlig alder)

og efterkommere, der er gift.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 18 af 52

Gabet mellem alderen for førstegangsfødsel blandt mødre til børn af efter-

kommere og mødre til børn med dansk oprindelse, er mere end halveret

over de seneste 25 år (fra 6,3 år til 2,9 år). Det tyder også på, at den sociale

profil på familier med børn af efterkommere er under forandring.

Ovenstående forklaringer skal dog ses i sammenhæng med, at selve stignin-

gen i antallet af efterkommere på de ældre alderstrin også kan være en for-

klaring på, at den gennemsnitlige fødselsalder blandt mødre til børn af efter-

kommere stiger. I 2018 er der således betydelig flere potentielle mødre på

de ældre alderstrin blandt efterkommere, end der var for 25 år siden. Det

kan i sig selv være med til at trække gennemsnitsalder ved førstegangsfødsel

op.

Derudover har sammensætningen af gruppen af efterkommere og børn af

efterkommere med hensyn til oprindelsesland også forandret sig over tid og

kunne være en del af forklaringen på udviklingen i mødrenes gennemsnitsal-

der ved førstegangsfødsel.

Figur 13. Mindre gab i mødrenes gennemsnitsalder ved førstegangsfødsel.

31,0

29,0

27,0

25,0

23,0

21,0

19,0

17,0

15,0

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

Mødre til børn af

efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse

Mødre til børn med dansk

oprindelse

Anm.: Gennemsnitlig alder for førstegangsfødsel blandt mødre til børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindel-

se og børn med dansk oprindelse, fordelt på fødselsår for første barn, opgjort for personer, som var bosat i Dan-

mark pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

Blandt de fire største oprindelseslande har mødre til børn af efterkommere

med pakistansk oprindelse den højeste førstegangsfødselsalder

–

25,8 år.

Mødre til børn af efterkommere med libanesisk oprindelse er ca. 3,6 år yngre

ved første fødsel,

jf. figur 14.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 19 af 52

Figur 14. Mødre med oprindelse i Pakistan har den højeste gennemsnitsal-

der ved førstegangsfødsel.

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Tyrkiet

Pakistan

Jugoslavien

Libanon

Anm.: Gennemsnitlig alder for førstegangsfødsel blandt mødre til børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindel-

se, fordelt på mødrenes oprindelsesland, opgjort for personer, som var bosat i Danmark pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

24,3

25,8

24,5

22,2

En stigende andel børn af efterkommere har forældre med en dansk

erhvervskompetencegivende uddannelse

Omkring 39 pct. af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en

mor, der havde gennemført en dansk erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, inden de blev født. Til sammenligning er det kun 27 pct. af børn af ef-

terkommere, hvis far havde opnået en tilsvarende uddannelse, da de blev

født,

jf. figur 15.

Ca. en tredjedel af børnene havde forældre med grundskole

som højest fuldførte uddannelse i Danmark inden barnets fødsel.

Figur 15. De fleste forældre til ikke-vestlige børn af efterkommere havde

ikke opnået en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse inden deres

børns fødsel.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Mors uddannelse

Fars uddannelse

Anm.: Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, fordelt på mors og fars højest fuldførte uddannelse i

Danmark, inden de blev født, opgjort for personer, som var bosat i Danmark pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

29%

21%

18%

13%

14%

21%

34%

5.4

Udenlandsk/Ukendt

Videregående uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Gymnasial uddannelse

Grundskole

32%

10%

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 20 af 52

Der ses forskelle mellem oprindelseslande, især når det gælder moderens

uddannelsesniveau,

jf. figur 16.

Omkring fire ud af ti børn af efterkommere

med tyrkisk oprindelse havde en mor med en fuldført dansk erhvervskompe-

tencegivende uddannelse. Det samme gjaldt kun for tre ud af ti børn af ef-

terkommere med libanesisk oprindelse.

Der er ikke de samme store forskelle mellem farens uddannelsesniveau på

tidspunktet for barnets fødsel. Den laveste andel med en dansk erhvervs-

kompetencegivende uddannelse var blandt fædre til børn af efterkommere

fra Jugoslavien (21 pct.) og den højeste var blandt fædre til børn af efter-

kommere med oprindelse i Libanon (32 pct.).

Figur 16. Store forskelle mellem oprindelseslande i, hvorvidt forældrene har

gennemført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse inden bar-

nets fødsel.

50%

43%

40%

35%

32%

29%

27%

24%

21%

30%

Mor

Far

20%

10%

Tyrkiet

Pakistan

Jugoslavien

Libanon

Anm.: Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, fordelt på oprindelsesland samt på mors og fars højest

fuldførte uddannelse i Danmark, inden de blev født. Opgjort for personer, som var bosat i Danmark pr. 1. januar

2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

Der har de seneste år været en stigning i andelen af børn af efterkommere,

hvis forældre har gennemført en dansk erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, inden de blev født,

jf. figur 17.

I 1993 havde ca. 8 pct. af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

en mor med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen var

på 58 pct. 25 år senere. Andelen af børn af efterkommere, hvis fædre havde

opnået en dansk erhvervsfaglig eller videregående uddannelse på tidspunk-

tet for deres fødsel, er steget fra 2 pct. i 1993 til 42 pct. i 2017.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 21 af 52

Stigningen i andelen af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse,

som har forældre med en dansk erhvervskompetencegivende på tidspunktet

for deres fødsel kan bl.a. forklares med, at mødrenes alder ved førstegangs-

fødsel også har været stigende siden 1993, og sammensætningen af gruppen

af børn af efterkommere med hensyn til oprindelsesland har ændret sig.

Figur 17. En stigende andel ikke-vestlige børn af efterkommere har foræl-

dre med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, da de blev

født.

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Mor til barn af

efterkommere

Far til barn af efterkommere

Mor til barn med dansk

oprindelse

Far til barn med dansk

oprindelse

2015

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

Anm.: Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og børn med dansk oprindelse, fordelt fødselsår og på

mors og fars højest fuldførte uddannelse i Danmark, inden de blev født. Opgjort for personer, som var bosat i

Danmark pr. 1. januar 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

Integration

Der er på mange områder stadig begrænset viden om, hvordan efterkomme-

re og deres børn klarer sig, bl.a. i forhold til arbejde og uddannelse. Særligt

er der meget begrænset viden om børn af efterkommere, som fortsat udgør

en relativt lille gruppe. I afsnit 6.1 gennemgås udvalgte resultater fra forsk-

ningen på området.

Sammenligningen mellem børn af efterkommere, efterkommere, indvandre-

re og personer med dansk oprindelse skal læses med det forbehold, at be-

folkningsgrupperne er meget forskelligt sammensat bl.a. med hensyn til op-

rindelsesland.

2017

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 22 af 52

6.1

Hvad siger forskningen?

En ofte anvendt hypotese i forskningsverden har været, at indvandrere og

deres efterkommere med tidens løb vil komme til at ligne den øvrige befolk-

ning, når man ser på sociale indikatorer for beskæftigelse og uddannelse.

Studier fra USA, der dog ikke specifikt anvender begreberne indvandrere,

efterkommere og børn af efterkommere, indikerer imidlertid, at der er store

forskelle i integrationen alt afhængig af nationalitet, og at der for nogle

grupper kan være en risiko for dannelse af subkulturer

–

såkaldte parallel-

samfund. Studierne viser desuden, at der for nogle direkte kan være tale om

"negativ tilpasning", hvor efterkommere, der vokser op i socialt udsatte fami-

lier og boligområder, klarer sig dårligere end deres forældre.

Amerikansk forskning viser desuden, at forældrenes baggrund har stor be-

tydning for, hvordan de efterfølgende generationer klarer sig. Er den første

generations omstændigheder præget af manglende ekstern støtte og indivi-

duelle ressourcer kan disse udfordringer påvirke integrationen negativt. Stu-

dierne fra USA indikerer, at opnås der ikke middelklassestatus for efterkom-

merne fører dette ofte til en stagnation i de fremtidige generationers ud-

dannelsesmæssige og økonomiske forudsætninger og under visse omstæn-

digheder endda til en negativ integration.

En undersøgelse lavet på tværs af lande med udgangspunkt i PISA-resultater

indikerer ligeledes, at andengenerationsindvandreres uddannelsesmæssige

præstation er stærkt sammenhængende med forældregenerationens bag-

grund.

I lande, som Australien, hvor indvandringen i høj grad udgøres af

højtuddannede, klarer børnene sig generelt godt i skolen, hvorimod foræl-

drene oftest er ressourcesvage i de lande, hvor efterkommerne klarer sig

dårligere end eleverne uden indvandrerbaggrund. I denne sammenhæng er

en gennemgående central faktor for forskellen i den uddannelsesmæssige

præstation, om der tales det nationale sprog i hjemmet.

Tales det nationale

sprog i hjemlandet, klarer eleverne sig generelt bedre.

Haller, William; Alejandro Portes & Scott M. Lynch (2011). Dreams Fulfilled, Dreams Shat-

tered.

Social Forces,

89(3), pp. 735-762.

Haller, William; Alejandro Portes & Scott M. Lynch (2011). Dreams Fulfilled, Dreams Shat-

tered.

Social Forces,

89(3), pp. 735-762.

Dustmann, Christian; Tommaso Frattini; Gianandrea Lanzara & Yann Algan (2012). Educa-

tional achievement of second-generation immigrants: an international comparison.

Eco-

nomic Policy,

27(69), pp. 143, 145-185.

Dustmann, Christian; Tommaso Frattini; Gianandrea Lanzara & Yann Algan (2012). Educa-

tional achievement of second-generation immigrants: an international comparison.

Eco-

nomic Policy,

27(69), pp. 143, 145-185.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 23 af 52

Dansk forskning understøtter, at socioøkonomiske forhold forklarer en stor

del af forskellen mellem præstationen for hhv. indvandrere/efterkommere

og elever uden indvandrerbaggrund. Omkring en tredjedel af forskellene i

elevernes præstationer i PISA-testen kan således forklares af deres socio-

økonomiske baggrund. Den resterende forskel kan henføres til andre for-

hold, som eksempelvis at dansk er andetsprog, kulturelle forskelle m.fl.

En OECD-rapport konkluderer desuden, at der er indikationer på, at piger

klarer sig bedre end drenge uddannelsesmæssigt, også når man ser på mi-

granter.

Dette understøttes af svenske og danske data. Der ses således en

tendens til, at piger med indvandrerbaggrund klarer sig bedre i skolen end

drenge med samme baggrund. Undersøgelser viser fx, at en større andel af

pigerne har gennemført en gymnasial uddannelse, når de fylder 24 år.

Dansk

forskning har belyst, at kvinder uanset etnisk baggrund klarer sig bedre end

mænd i uddannelsessystemet. Kvinderne påbegynder hyppigere en uddan-

nelse og falder i mindre grad fra end mændene. Samtidig uddanner kvinder-

ne sig til højere niveauer end mændene.

Når der ses på international forskning bør det dog bemærkes, at Danmark på

en række punkter adskiller sig fra andre lande, bl.a. ved lavere indkomstfor-

skelle, en høj grad af social sikring og en høj social mobilitet. Det kan have

betydning for overførbarheden af konklusionerne fra international forskning

til en dansk kontekst.

6.2

Hvor mange er i pasningstilbud?

Sammenligningen mellem børn af efterkommere, efterkommere, indvandre-

re og personer med dansk oprindelse skal læses med det forbehold, at be-

folkningsgrupperne er meget forskelligt sammensat bl.a. med hensyn til op-

rindelsesland.

Egelund, Niels (2015). Tosprogede unges læsning

–

belyst med Pisa.

Viden om literacy,

18(1), pp. 6-11.

OECD (2018).

The resilience of students with an immigrant background: Factors that shape

well-being,

OECD Publishing, Paris.

Ekonomifakta (2016). 4 av 5 klarer inte grundskolen.

Ekonomifakta.

Lokaliseret 13.08.2018

på: https://www.ekonomifakta.se/Artiklar/2016/augusti/4-av-5-klarar-inte-grundskolan/

Jakobsen, Vibe & Liversage, Anika (2010). Køn og etnicitet i uddannelsessystemet - littera-

turstudier og registerdata. SFI

–

Det nationale forskningscenter for Velfærd, København.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 24 af 52

6.2.1 Dagtilbud for 1-5-årige

Hovedparten

–

omkring 80 pct.

–

af de 1-5-årige børn af efter-

kommere med ikke-vestlig op-

rindelse går i dagtilbud,

jf. figur

18.

Der er dog en tendens til, at

særligt børn af efterkommere

med ikke-vestlig oprindelse, be-

gynder i dagtilbud i en lidt senere

alder end både efterkommere

med ikke-vestlig oprindelse og

børn med dansk oprindelse.

Dagtilbud: datagrundlag

Analysen bygger på Danmarks Statistik data

om dagtilbud, opgjort pr. 1. oktober 2014. I

analysen indgår børn i alderen 1-5 år:



6.434 børn af efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse, heraf 2.701 børn med

tyrkisk oprindelse, 1.320 med pakistansk

oprindelse og 601 med oprindelse i Liba-

non.



21.347 efterkommere med ikke-vestlig op-

rindelse



267.497 børn med dansk oprindelse.

Når det kommer til de lidt ældre børn (3-5-årige) går de fleste i dagtilbud.

Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og børn med dansk oprin-

delse går hhv. 89 og 88 pct. i dagtilbud, mens andelen er lidt lavere for børn

af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (86 pct.).

Der er lidt større forskel på om børn går i dagtilbud, når det handler om de 1-

2-årige børn. Mens andelen af børn med dansk oprindelse i dagtilbud fortsat

er høj (86 pct.), er andelen af efterkommere i dagtilbud 9 pct.point lavere, og

andelen af børn af efterkommere endnu lavere (15 pct.point lavere end an-

delen af børn med dansk oprindelse). Det er værd at bemærke, at andelen af

børn af efterkommere i dagtilbud er på niveau med den tilsvarende andel af

indvandrerbørn med ikke-vestlig oprindelse.

En mulig forklaring på det kunne være, at børn af efterkommere ofte har en

indvandrermor, som har den samme adfærd ift. børnepasning som indvan-

drermødre fra det samme oprindelsesland. En anden sandsynlig forklaring er,

at bedsteforældre af børn af efterkommere, som allerede er ude af arbejds-

markedet, bor tæt på deres børnebørn og kan tage sig af børnepasning.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 25 af 52

Figur 18. 3-5-årige ikke-vestlige børn af efterkommere er i dagtilbud i om-

trent det samme omfang som børn med dansk oprindelse.

100%

86%

89%

86%

88%

83%

87%

84%

80% 80%

80%

77%

71% 71%

Barn af efterkommer, ikke-

vestlig oprindelse

Efterkommer med ikke-

vestlig oprindelse

Indvandrer med ikke-

vestlig oprindelse

Dansk oprindelse

60%

40%

20%

1-2-årige

3-5-årige

1-5-årige, i alt

Anm.: Andel af børn af efterkommere, efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med

dansk oprindelse i dagtilbud, fordelt på aldersgrupper, pr. 1. oktober 2014. Opgjort for personer, som fortsat var

bosat i Danmark pr. 1. januar 2018.

Anm.: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i tilskudsberettede dagplejer, vuggestuer, børnehaver, SFO/fritidshjem

eller aldersintegrerede institutioner. Statistikken omfatter kun børn, der bliver indberettet via CPR-registeret. Børn i

private pasningsordninger bliver ikke indberettet via CPR-nummer, og da det er en voksende andel af børnene i

dagtilbuddene, vil det afsejle sig en anelse i tallene.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

Det er ligeledes meget forskelligt fra oprindelsesland til oprindelsesland, om

børn af efterkommere går i dagtilbud, når det handler om børn i vuggestue-

alderen (1-2 år)

. Børn og børnebørn af indvandrere fra Pakistan og Tyrkiet

går i mindre grad i dagtilbud,

jf. figur 19.

Det er således kun 62 pct. af 1-2-

årige børn af efterkommere med pakistansk oprindelse, der er i dagtilbud.

Det er 24 pct.point lavere i forhold til den tilsvarende gruppe af børn med

dansk oprindelse og 9 pct.point under niveauet for den samlede gruppe af

indvandrerbørn med ikke-vestlig oprindelse.

Selvom Jugoslavien er blandt de største oprindelseslande blandt børn af efterkommere

med ikke-vestlig oprindelse, er der få personer i alderen 1-5 år. Derfor indgår de ikke i op-

gørelsen i dette afsnit om brug af dagtilbud.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 26 af 52

Figur 19. Oprindelse har stor betydning for, om børn af efterkommer går i

dagtilbud.

100%

80%

60%

40%

20%

Efterkommere

Børn af efterkommere

Efterkommere

89%

73%

90%

82%

70%

62%

53%

84%

75%

87%

89%

78%

1-2-årige

3-5-årige

Tyrkiet

Pakistan

Libanon

Anm.: Andel af børn af efterkommere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i dagtilbud, fordelt på alders-

grupper og oprindelsesland, pr. 1. oktober 2014. Opgjort for personer, som fortsat var bosat i Danmark pr. 1. januar

2018.

Anm.: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i tilskudsberettede dagplejer, vuggestuer, børnehaver, SFO/fritidshjem

eller aldersintegrerede institutioner. Statistikken omfatter kun børn, der bliver indberettet via CPR-registeret. Børn i

private pasningsordninger bliver ikke indberettet via CPR-nummer, og da det er en voksende andel af børnene i

dagtilbuddene, vil det afspejle sig en anelse i tallene.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 27 af 52

Går børn af efterkommere i dagtilbud med høj koncentration af

børn med udenlandsk herkomst?

En tredjedel af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går i dag-

tilbud, hvor andelen af børn med udenlandsk baggrund overstiger 30 pct.

Det samme gælder for ca. fire ud af ti efterkommere med ikke-vestlig oprin-

delse og kun 4 pct. af børn med dansk oprindelse,

jf. figur 20.

Figur 20. Hvert tredje ikke-vestlige barn af efterkommere går i dagtilbud

med høj koncentration af børn med udenlandsk herkomst (mere end 30

pct.).

40%

34%

39%

35%

6.2.2

30%

20%

10%

Barn af efterkommer, Efterkommer med Indvandrer med ikke-

ikke-vestlig oprindelse ikke-vestlig oprindelse vestlig oprindelse

Dansk oprindelse

Anm.: Andel af børn af efterkommere, efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med

dansk oprindelse i dagtilbud med høj koncentration af børn med udenlandsk herkomst (over 30 pct.), fordelt på

aldersgrupper, pr. 1. oktober 2014. Opgjort for personer, som fortsat var bosat i Danmark pr. 1. januar 2018.

Anm.: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i tilskudsberettede dagplejer, vuggestuer, børnehaver, SFO/fritidshjem

eller aldersintegrerede institutioner. Statistikken omfatter kun børn, der bliver indberettet via CPR-registeret. Børn i

private pasningsordninger bliver ikke indberettet via CPR-nummer, og da det er en voksende andel af børnene i

dagtilbuddene, vil det afsejle sig en anelse i tallene.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

Der er ligeledes store forskelle fra oprindelsesland til oprindelsesland i for-

hold til, hvorvidt børnene går i dagtilbud med en høj koncentration af børn

med udenlandsk herkomst,

jf. figur 21.

Omkring 56 pct. af børn af efterkommere og 53 pct. af efterkommere med

oprindelse i Libanon er i dagtilbud, hvor andelen af børn med udenlandsk

baggrund overstiger 30 pct. Andelen af børn af efterkommere fra Pakistan og

Tyrkiet i institutioner med stor koncentration af udenlandske børn er lavere

og udgør hhv. 29 pct. og 35 pct.

Det er også værd at bemærke, at gabet mellem pakistanske børn af efter-

kommere og pakistanske efterkommere i dagtilbud med høj koncentration af

børn med udenlandsk baggrund er markant

–

17 pct.point. Mens forskellen

mellem de to grupper af libanesiske børn har et omvendt fortegn, selvom

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 28 af 52

den er relativ lille: Andelen af børn af efterkommere i dagtilbud med høj

koncentration af børn med udenlandsk herkomst er 3 pct. point højere ift.

efterkommere.

Figur 21. Næsten halvdelen af børn af efterkommere og efterkommere med

oprindelse i Libanon er i dagtilbud med høj koncentration af børn med

udenlandsk herkomst (mere end 30 pct.).

60%

50%

43%

46%

56%

53%

40%

30%

20%

10%

35%

29%

Barn af

Efterkommer

Barn af

Efterkommer

Barn af

Efterkommer

efterkommer

Tyrkiet

Pakistan

Libanon

Anm.: Andel af børn af efterkommere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i dagtilbud med høj koncentra-

tion af børn med udenlandsk herkomst (over 30 pct.), fordelt på oprindelsesland, pr. 1. oktober 2014. Opgjort for

personer, som fortsat var bosat i Danmark pr. 1. januar 2018.

Anm.: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i tilskudsberettede dagplejer, vuggestuer, børnehaver, SFO/fritidshjem

eller aldersintegrerede institutioner. Statistikken omfatter kun børn, der bliver indberettet via CPR-registeret. Børn i

private pasningsordninger bliver ikke indberettet via CPR-nummer, og da det er en voksende andel af børnene i

dagtilbuddene, vil det afsejle sig en anelse i tallene.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

6.2.3 Pasningstilbud for 6-9-årige

SFO og fritidshjem er begge pas-

ningstilbud til børn i skolealderen.

SFO er en del af folkeskolen og

følger folkeskoleloven, mens fri-

tidshjem følger dagtilbudsloven.

Overordnet set vurderes der ikke

at være nævneværdig forskel på

pasningstilbuddene.

Omkring otte ud af ti børn i alderen

6-9 år går i et pasningstilbud. Der

er dog nogle mindre forskelle

blandt befolkningsgrupperne. For

både børn af efterkommere med

ikke-vestlig oprindelse og efter-

kommere med ikke-vestlig oprin-

Pasningstilbud: datagrundlag

Analysen bygger på Danmarks Statistiks

data om pasningstilbud. Data er baseret

på befolkningen pr. 1. januar 2018 og

med oplysninger om pasningstilbud fra

2017. I analysen indgår børn i alderen 6-

9 år:



4.653 børn af efterkommere med

ikke-vestlig oprindelse, heraf 2.000

børn med tyrkisk oprindelse og

1.014 med pakistansk oprindelse.



16.486 efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse.



7.701 indvandrere med ikke-vestlig

oprindelse



225.792 børn med dansk oprindelse.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 29 af 52

delse gælder således, at børnene sjældnere går i et pasningstilbud sammen-

lignet med børn med dansk oprindelse.

Figur 22. Ikke-vestlige børn af efterkommere går sjældnere i pasningstilbud

end børn med dansk oprindelse.

100%

12%

80%

60%

40%

20%

23%

28%

64%

83%

65%

63%

Fritidshjem/Klub

SFO

Ikke i pasningstilbud

30%

10%

Barn af

Efterkommer

efterkommer,

med ikke-

ikke-vestlig

vestlig

oprindelse

Indvandrer

med ikke-

vestlig

oprindelse

Dansk

oprindelse

Anm.: Andel børn 6-9 år i pasningstilbud opgjort pr. 1. januar 2017.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

Det er særligt børn af efterkommere med rødder i Pakistan, der ikke går i et

pasningstilbud,

jf. tabel 1.

Fire ud af ti børn af efterkommere med pakistan-

ske rødder er ikke i et pasningstilbud. For børn af efterkommere med tyrki-

ske rødder gælder det hver tredje.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 30 af 52

Tabel 1. Det er særligt børn af efterkommere med rødder i Pakistan, der

ikke går i pasningstilbud.

SFO

Fritidshjem/Klub

Ikke i pas-

ningstilbud

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

55%

71%

64%

13%

16%

32%

22%

19%

1010

2000

1640

Antal

Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

39%

67%

63%

16%

45%

26%

27%

740

2230

13.520

Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

32%

54%

66%

14%

11%

54%

34%

29%

340

190

7.180

Anm: Andel børn (6-9 år) i pasningstilbud fordelt på oprindelsesland.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

6.3

Grundskole

Sammenligningen mellem børn af efterkommere, efterkommere, indvandre-

re og personer med dansk oprindelse skal læses med det forbehold, at be-

folkningsgrupperne er meget forskelligt sammensat bl.a. med hensyn til op-

rindelsesland.

6.3.1 Institutionstype

Blandt børn af efterkommere

med ikke-vestlig oprindelse er

fire ud af ti i den undervis-

ningspligtige alder. Der er

visse forskelle på tværs af

befolkningsgrupperne i for-

hold til, hvordan børnene

fordeler sig efter institutions-

type.

Grundskole: Datagrundlag

Analysen bygger på en population af elever, der er

i gang med grundskolen. Populationen er opgjort

på baggrund af bestanden i grundskolen pr. 1.

oktober 2017. I analysen indgår:



9.498 børn af efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse, heraf 4.108 børn med tyrkisk op-

rindelse og 2.302 med pakistansk oprindelse.



47.487 efterkommere med ikke-vestlig oprin-

delse.



18.098 indvandrere med ikke-vestlig oprindel-



612.295 børn med dansk oprindelse.

Børn af efterkommere med

ikke-vestlig oprindelse går

sammenlignet med efter-

kommere med ikke-vestlig

oprindelse og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse sjældnere i folkesko-

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 31 af 52

len og går i stedet oftere på friskoler og private grundskoler. Omkring hvert

femte barn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går således på en

friskole eller privat grundskole,

jf. tabel 2.

Lignende tendens til at vælge fri-

skoler og privatskoler til ses også for børn med dansk oprindelse.

Tabel 2. Ikke-vestlige børn af efterkommere går oftere på friskoler og pri-

vate grundskoler end efterkommere og indvandrere.

Folkeskoler

og special-

skoler for

børn

Barn af efter-

kommer med

ikke-vestlig

oprindelse

Efterkommer

med ikke-

vestlig oprin-

delse

Indvandrer

med ikke-

vestlig oprin-

delse

Dansk oprin-

delse

Anm.: Fordeling på grundskolens institutionstyper, 0.-10. klasse, opgjort pr. 1. januar 2018.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

Friskoler og

private

grundskoler

Efterskoler

Øvrige

Antal

78%

21%

9.500

83%

15%

47.490

90%

18.100

77%

17%

612.300

Fordeling på skoler med over/under 30 pct. af elever med uden-

landsk baggrund

Børn af efterkommere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går of-

tere på skoler, hvor over 30 pct. af eleverne har udenlandsk herkomst, sam-

menlignet med ikke-vestlige indvandrere og børn med dansk oprindelse,

jf.

figur 23.

Omkring 35 pct. af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og ef-

terkommere med ikke-vestlig oprindelse går således på en grundskole, hvor

andelen af elever med udenlandsk baggrund er mere end 30 pct. Det tilsva-

rende tal for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er 21 pct. og 4 pct. for

børn med dansk oprindelse.

Tallene indikerer, at indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og børn med

dansk oprindelse i højere grad er spredt ud på forskellige skoler, mens efter-

6.3.2

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 32 af 52

kommere med ikke-vestlig oprindelse og børn af efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse i højere grad samler sig på skoler med mange elever med

udenlandsk herkomst.

Figur 23. Ikke-vestlige børn af efterkommere går oftere på skoler, hvor over

30 pct. af eleverne har udenlandsk herkomst.

100%

21%

36%

34%

80%

60%

96%

40%

64%

66%

79%

Over 30 pct. elever med

udenlandsk herkomst

Under 30 pct. elever med

udenlandsk herkomst

20%

Barn af Efterkommer Indvandrer

efterkommer, med ikke- med ikke-

ikke-vestlig

vestlig

oprindelse oprindelse oprindelse

Dansk

oprindelse

Anm.: Fordeling på skoler med over/under 30 pct. elever med udenlandsk herkomst, opgjort pr. 1. januar 2018.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

6.3.3 Børn af efterkommere på friskoler eller private grundskoler

Børn med ikke-vestlig oprindelse (både efterkommere og børn af efterkom-

mere), der går på en friskole eller en privat grundskole, går oftere på skoler

med mere end 30 pct. elever med udenlandsk herkomst end de tilsvarende

grupper af børn, der går i folkeskolen.

Blandt børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der går på en fri-

skole eller en privat grundskole, går næsten to tredjedele således på en skole

med mere end 30 pct. elever med udenlandsk herkomst,

jf. figur 24.

Blandt

eleverne i folkeskolen er det hver tredje barn af efterkommer med ikke-

vestlig oprindelse, der går på en skole, hvor mere end 30 pct. af eleverne har

udenlandsk herkomst.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 33 af 52

Figur 24: Ikke-vestlige børn af efterkommere på friskoler eller private

grundskoler går i høj grad på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne har

udenlandsk herkomst

100%

80%

62%

55%

58%

60%

98%

40%

20%

Barn af

Efterkommer Indvandrer

efterkommer, med ikke-

med ikke-

ikke-vestlig

vestlig

oprindelse

Dansk

oprindelse

45%

42%

Over 30 pct. elever med

udenlandsk herkomst

Under 30 pct. elever med

udenlandsk herkomst

38%

Anm.: Fordeling på friskoler og private grundskoler med over/under 30 pct. elever med udenlandsk herkomst,

opgjort pr. 1. januar 2018.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

6.3.4 Nationale tests i 2. og 3. klasse

De nationale tests består af 10 obligatoriske tests fra 2. til 8. klassetrin. For-

målet med de nationale tests er at have et ensartet værktøj, der, som folke-

skolens prøver, kan evalueres på tværs af landet.

Generelt klarer børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, efter-

kommere med ikke-vestlig oprindelse og indvandrere med ikke-vestlig oprin-

delse sig dårligere end elever med dansk oprindelse. Dette ses illustreret ved

resultaterne af de nationale test i dansk i 2. klasse og matematik i 3. klasse,

jf. figur 25.

Generelt sker der en væsentlig forbedring i danskkundskaberne fra indvan-

drere efterkommere). Der ses dog ikke yderligere forbedring fra efterkom-

mere til børn af efterkommere . Dette kan dog skyldes, at gruppen af børn af

efterkommere ofte er vokset op i familier med én efterkommer og én ind-

vandrerforælder som beskrevet i afsnit 5.1.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 34 af 52

Figur 25. Ikke-vestlige børn af efterkommere klarer sig på niveau med ef-

terkommere i de nationale tests i 2. og 3. klasse.

80%

60%

78% 77%

60%

40%

56%

60%

57%

47%

54%

Andel med god præstation i

dansk

20%

Barn af

efterkommer,

ikke-vestlig

oprindelse

Andel med god præstation i

matematik

Efterkommer Indvandrer med Dansk oprindelse

med ikke-vestlig

ikke-vestlig

oprindelse

Anm.: Andel elever med en god præstation i skoleårene 2014/2015 til 2017/2018 opgjort pr. 1. januar 2018. Elever

ed e god præstatio dækker o er ele er, der har op ået kriterier e ”Fre rage de præstatio ”, ”Rigtig god

præstatio ” og ”God præstatio ”.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

Der er en tendens til, at pigerne klarer sig bedre end drengene i dansk i 2.

klasse på tværs af herkomstgrupperne,

jf. figur 26.

Der ses ikke en tilsvaren-

de forskel i matematik i 3. klasse,

jf. bilag 1 figur 1.

Figur 26. Piger klarer sig bedre end drenge i den nationale test i dansk i 2.

klasse.

100%

82%

80%

65%

55%

42%

52%

74%

60%

40%

20%

55%

Drenge

Piger

Barn af

efterkommer,

ikke-vestlig

oprindelse

Efterkommer Indvandrer med Dansk oprindelse

med ikke-vestlig

ikke-vestlig

oprindelse

Anm.: Andel elever med en god præstation i dansk i 2. klasse i skoleårene 2014/2015 til 2017/2018 fordelt på køn,

opgjort pr. 1. januar 2018.

Ele er ed e god præstatio dækker o er ele er, der har op ået kriterier e ”Fre ra-

ge de præstatio ”, ”Rigtig god præstatio ” og ”God præstatio ”.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 35 af 52

Forældrenes uddannelsesbaggrund

Generelt ses en klar sammenhæng mellem børnenes præstationer og foræl-

drenes uddannelsesniveau uanset herkomst. Jo højere uddannelse forældre-

ne har, jo bedre klarer eleverne sig.

Denne konklusion ses mest tydeligt i dansk i 2. klasse, hvor forældrenes ud-

dannelsesniveau ser ud til at have den største betydning. Børn med dansk

oprindelse, hvis forældre har en grundskole som højest fuldførte uddannelse

klarer sig således dårligere end børn af efterkommere og efterkommere med

ikke-vestlig, hvis forældre har en videregående uddannelse som højst fuld-

førte uddannelse.

Figur 27. Forældrenes højest fuldførte uddannelse har stor betydning for

børnenes resultat i den nationale test i dansk i 2. klasse.

90%

80%

70%

72%

68%

57%

84%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Grundskole mv.

Ungdomsuddannelser

59%

50%

46%

42%

60%

58%

44%

Barn af efterkommer, ikke-

vestlig oprindelse

Efterkommer med ikke-vestlig

oprindelse

Indvandrer med ikke-vestlig

oprindelse

Dansk oprindelse

Videregående

uddannelse

Anm.: Andel elever med en god præstation i skoleårerne 2014/2015 til 2017/2018 fordelt på forældrenes højest

fuldførte uddannelse opgjort pr. 1. januar 2018. Der er kun medtaget højeste fuldførte uddannelse for forældrene i

Danmark. Forældrenes uddannelse er opgjort for forældrene pr. 1. januar 2018. Elever med en god præstation

dækker o er ele er, der har op ået kriterier e ”Fre rage de præstatio ”, ”Rigtig god præstatio ” og ”God præ-

statio ”.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

6.3.5

Karakterer i 9. klasse

Analysen bygger på Danmarks Statistik data om befolkningen opgjort pr. 1. januar

2018. I analysen indgår alle 15-30 årige.



3.217 er børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.



63.028 efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.



26.986 indvandrere med ikke-vestlig oprindelse



961.060 med dansk oprindelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 36 af 52

Elever med dansk oprindelse får generelt højere karakterer i de bundne prø-

ver i 9. klasse. Således ses, at børn med dansk oprindelse fik 7,3 i gennemsnit

i de bundne prøver i 2018, mens indvandrere, efterkommere og børn af ef-

terkommere med ikke-vestlig baggrund fik mellem 1,3 og 1,8 pct.point lavere

karakterer i de bundne prøver i 9. klasse. Det ses endvidere, at børn af efter-

kommere med ikke-vestlig oprindelse i seneste skoleår (2017/18) fik et lave-

re karaktergennemsnit end efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

Figur 28. Børn af efterkommere har et karaktergennemsnit på niveau med

efterkommere.

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018

Anm.: Karakterer i 9. klasse opgjort for alle elever, der har gået i en dansk 9. klasse i årerne 2014/2015-2017/2018.

Kun indvandrere, som er kommet til Danmark som 0-12-årige, er inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

5,75,85,7

5,95,9

6,26,1

5,6

5,86,0

5,5

7,2

7,3

Barn af efterkommer, ikke-

vestlig oprindelse

Efterkommer med ikke-

vestlig oprindelse

Indvandrer med ikke-vestlig

oprindelse

Dansk oprindelse

Når gruppen af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse opnår et

lavere karaktergennemsnit i 9. klasse end gruppen af efterkommere med

ikke-vestlig oprindelse, skyldes det bl.a. at gruppernes sammensætning i for-

hold til oprindelsesland er forskellig. Blandt børn af efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse er der således en større andel elever fra bl.a. Tyrkiet, som

får lidt lavere karakterer på tværs af gruppen af indvandrere, efterkommere

og børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, jf. figur 29.

Sammenligner man børn af efterkommere og efterkommere fra samme op-

rindelsesland, fx Tyrkiet og Pakistan, klarer børn af efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse sig lidt bedre, idet deres karaktergennemsnit er 0,2-0,5

karakterer højere end hos efterkommerne med ikke-vestlig oprindelse,

jf.

figur 29.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 37 af 52

Figur 29. Børn af efterkommere har et karaktergennemsnit på niveau med

efterkommere.

7,0

6,0

5,0

4,1

6,3

5,4

6,2

5,8

5,1

6,2

5,7

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Pakistan Tyrkiet Øvrige Pakistan Tyrkiet Øvrige Pakistan Tyrkiet Øvrige

Barn af efterkommer, ikke- Efterkommer med ikke-

vestlig oprindelse

Indvandrer med ikke-

vestlig oprindelse

Anm.: Karakterer i 9. klasse opgjort for alle elever, der har gået i en dansk 9. klasse i årerne 2014/2015-2017/2018.

Kun indvandrere, som er kommet til Danmark som 0-12-årige, er inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

For både børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og efterkomme-

re med ikke-vestlig oprindelse gælder, at omkring 80 pct. af eleverne går ud

af 9. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 2. Det er lidt lavere end for

børn af dansk oprindelse, hvor godt ni ud af ti går ud af 9. klasse med mindst

2 i gennemsnit.

Figur 30. En større andel af børn af efterkommere og efterkommere med

ikke-vestlig oprindelse har fået mindst 2 i karaktergennemsnit end indvan-

drere med ikke-vestlig oprindelse.

100%

90%

83%

77%

90%

81%

80%

72%

81%

72%

90%

80%

Barn af efterkommer, ikke-

vestlig oprindelse

Efterkommer med ikke-

vestlig oprindelse

Indvandrer med ikke-vestlig

oprindelse

Dansk oprindelse

60%

40%

20%

2015/2016

2016/2017

2017/2018

Anm.: Karakterer i 9. klasse opgjort for alle elever, der har gået i en dansk 9. klasse i årerne 2014/2015-2017/2018

Kun indvandrere, som er kommet til Danmark som 0-12-årige, er inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 38 af 52

Her har sammensætningseffekten også betydning, da der er forskel på præ-

stationerne for børn af efterkommere fra forskellige oprindelseslande. For

eksempel klarer børn af efterkommere med pakistanske rødder sig næsten

på niveau med personer med dansk oprindelse,

jf. bilag 1 tabel 2.

Som i den nationale tests, ses ligeledes, at piger klarer sig lidt bedre end

drengene (målt på andelen med over 2 i 9. klasse),

jf. figur 31.

Figur 31. Piger klarer sig bedre end drenge uanset herkomst.

100%

84%

87%

77%

68%

63%

80%

76% 76%

73%

60%

Drenge

40%

Piger

20%

Barn af

Efterkommer med

efterkommer, ikke-

ikke-vestlig

vestlig oprindelse

oprindelse

Indvandrer med

ikke-vestlig

oprindelse

Dansk oprindelse

Anm.: Andel elever der forlader 9. klasse med et gennemsnit på mindst 2 fordelt på køn i befolkning den 1. januar

2018, der har gået i en dansk 9. klasse og er mellem 15 og 30 år. Kun indvandrere, som er kommet til Danmark som

0-12-årige, er inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

Forældrenes uddannelsesbaggrund

Som det også gjorde sig gældende ift. de nationale test, ses en klar sammen-

hæng mellem børnenes præstationer og forældrenes uddannelsesniveau

uanset herkomst. Jo højere uddannelse forældrene har, jo bedre klarer ele-

verne sig målt ved andelen, der har mindst 2 i gennemsnit,

jf. figur 32.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 39 af 52

Figur 32. Børn af efterkommere og efterkommere med ikke-vestlig bag-

grund klarer sig bedre end danskere, hvis mors eller fars højeste uddannel-

se er grundskolen.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

92%

83%

75% 76%

66% 68%

62%

85%

81%

Grundskolen

Ungdommsuddannelse

Videre gående uddannelse

Barn af efterkommer, ikke-vestlig oprindelse

Efterkommer med ikke-vestlig oprindelse

Dansk oprindelse

Anm.: Andel der har mindst 2 i 9.klasse på baggrund af mors eller fars højeste fuldførte uddannelse opgjort for alle

15-30 årige i befolkningen 1. januar 2018. Der er kun medtaget børn, hvis mor eller far har en dansk uddannelse.

Kun indvandrere, som er kommet til Danmark som 0-12-årige, er inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

6.4

Uddannelse og beskæftigelse

Sammenligningen mellem børn af efterkommere, efterkommere, indvandre-

re og personer med dansk oprindelse skal læses med det forbehold, at be-

folkningsgrupperne er meget forskelligt sammensat bl.a. med hensyn til op-

rindelsesland.

6.4.1 Ungdomsuddannelser

Ses der på, hvor mange unge i alderen 20-24 år, der har fuldført en ung-

domsuddannelse, så ligger børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindel-

se lavere end både efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindel-

se samt personer med dansk oprindelse. Således har 56 pct. af børn af efter-

kommere med ikke-vestlig oprindelse fuldført en ungdomsuddannelse, mens

det tilsvarende gælder for 65 pct. blandt efterkommere med ikke-vestlig op-

rindelse og 60 pct. blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse samt for

75 pct. med dansk oprindelse.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 40 af 52

Figur 33. En større andel af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse end

børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har fuldført en ung-

domsuddannelse.

100%

80%

60%

40%

49%

34%

26%

29%

61%

58%

53%

16%

20%

14%

Barn af efterkommer, Efterkommer med Indvandrer med ikke- Dansk oprindelse

ikke-vestlig

vestlig oprindelse

oprindelse

Ikke i gang eller fuldført en ungdommsuddannelse

I gang med en gymnasial uddannelse

I gang med en erhvervsuddannelse

Anm.: Ungdomsuddannelsesstatus for 20-24-årige. Opgjort for alle 20-24 årige i befolkning 1. januar 2018. Kun

indvandrere, som er kommet til Danmark som 0-12-årige, er inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

Når der ses på tal for fuldført ungdomsuddannelse skal det bemærkes, at

størstedelen af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen

20-24 årige aldersmæssigt ligger i den lave ende af intervallet. Det kan påvir-

ke resultaterne. Derudover skal der tages forbehold for, at der kun er ca. 750

børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 20-24-år.

6.4.2 Tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet

Omkring 12 pct. af de 16-19-årige børn af efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse var hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse ultimo

2016,

jf. figur 34.

Det er 4 pct.point flere i forhold til den tilsvarende andel af

unge med dansk oprindelse. Der er kun små forskelle mellem børn af efter-

kommere, efterkommere og indvandrere (ankommet til Danmark som 0-12-

årige) med ikke-vestlig oprindelse ift. tilknytning til arbejdsmarkedet og ud-

dannelsessystemet.

Når man ser på gruppen af 20-24-årige, ses de samme forskelle mellem

grupperne som blandt de 16-19-årige. Mens 15 pct. af 20-24-årige med

dansk oprindelse hverken er i arbejde eller i uddannelse, er der tale om 23

pct. af børn af efterkommere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

Det bemærkes dog, at gruppen af 20-24-årige børn af efterkommere med

ikke-vestlig oprindelse er meget lille

–

på lidt over 500 personer og hovedsa-

geligt består af 20-21-årige, mens personer med dansk oprindelse er alders-

mæssigt jævnt fordelt.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 41 af 52

Figur 34. Ikke-vestlige børn af efterkommere har mindre grad af tilknytning

til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet end unge med dansk oprin-

delse.

30%

25%

20%

15%

25%

23%

Barn af efterkommer, ikke-

vestlig oprindelse

Efterkommer med ikke-vestlig

oprindelse

Indvandrer med ikke-vestlig

oprindelse

15%

12%

11%

10%

13%

Dansk oprindelse

16-19 år

20-24 år

Anm.: Andel af børn af efterkommere, efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med

dansk oprindelse, som hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse, fordelt på aldersgrupper pr. ultimo

november 2016. Opgjort for personer, som fortsat var bosat i Danmark pr. 1. januar 2018. Kun indvandrere, som er

kommet til Danmark som 0-12-åige, er inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

Da gruppen af de 20-24-årige børn af efterkommere er så lille, er det pro-

blematisk at opdele den yderligere efter andre parametre. Gruppen af de 16-

19-årige er større

–

lidt over 1.350 personer. Hvis man ser på kvinderne

blandt de 16-19-årige, som hverken er i arbejde eller i gang med en uddan-

nelse, kan man konstatere, at der er relativt små forskelle mellem børn af

efterkommere og unge med dansk oprindelse,

jf. figur 35.

For mændenes vedkommende er der et større gab mellem de 16-19-årige

mænd med dansk oprindelse og mænd i de øvrige tre grupper. Således ligger

mænd med dansk oprindelse 6 pct.point lavere end fx børn af efterkommere

med ikke-vestlige oprindelse.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 42 af 52

Figur 35. Større forskelle i andelen, som hverken i beskæftigelse eller i gang

med en uddannelse, blandt mændene.

16%

14%

12%

10%

Kvinder

10%

12%

13%

Barn af efterkommer, ikke-

vestlig oprindelse

Efterkommer med ikke-vestlig

oprindelse

Indvandrer med ikke-vestlig

oprindelse

Dansk oprindelse

Mænd

Anm.: Andel af 16-19-årige børn af efterkommere, efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse samt

børn med dansk oprindelse, som hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse, fordelt på køn, pr. ultimo

november 2016. Opgjort for personer, som fortsat var bosat i Danmark pr. 1. januar 2018. Kun indvandrere, som er

kommet til Danmark som 0-12-årige, er inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik.

Den hidtidige befolkningsudvikling

Antallet af børn af efterkommere er mere end tredoblet siden 2007, hvor

statistik om børn af efterkommere blev offentliggjort for første gang. I 2007

var der 7.364 børn af efterkommere sammenlignet med 24.203 i 2018,

jf.

figur 36.

Stigningen skyldes især, at antallet af indvandrere og ikke mindst efterkom-

mere har været stigende gennem mere end 40 år. Det betyder, at der er fle-

re efterkommere i den alder, hvor det er almindeligt at få børn.

I hele perioden 2007-2018 har omkring 80 pct. af børn af efterkommere ikke-

vestlig oprindelse og er normalt kategoriseret som personer med dansk op-

rindelse.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 43 af 52

Figur 36. Antal børn af efterkommere er mere end tredoblet siden 2007.

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

I alt

Vestlige lande Oprindelig

person med dansk

oprindelse

Vestlige lande Oprindelig

efterkommer

Ikke-vestlige lande

Oprindelig person med

dansk oprindelse

Ikke-vestlige lande

Oprindelig efterkommer

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, EB1.

Siden 2007 er ikke-vestlige børn af efterkommere i gennemsnit blevet ældre.

Andelen af gruppen, der er 0-10 år, er derfor faldet med 21 pct.point,

jf. figur

37.

Figur 37. Blandt ikke-vestlige børn af efterkommere er en stigende andel

mindst 10 år.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0-4 år

5-9 år

10-14 år

15-19 år

20-24 år

25 år og

derover

40%

32%

28%

18%

10%

0% 1%

57%

2007

2018

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, EB1.

Befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik har i samarbejde med DREAM foretaget en befolknings-

fremskrivning af antallet af børn af efterkommere. Befolkningsfremskrivnin-

gen omfatter et grundforløb og fire alternative scenarier.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 44 af 52

Befolkningsfremskrivningen er generelt behæftet med stor usikkerhed, da

den bygger på en række forudsætninger om ind- og udvandring, fertilitet og

dødelighed samt skift af statsborgerskab. Særligt forudsætningerne om ind-

vandring er behæftet med stor usikkerhed, da både danske og internationale

forhold spiller en rolle for indvandringen.

Befolkningsfremskrivningens forudsætninger og resultater er nærmere be-

skrevet i Marianne Frank Hansen, Amy Frølander og Annika Klintefelt: Identi-

fikation af børn af efterkommere i Befolkningsfremskrivning 2018, DREAM,

2018.

8.1

Grundforløbets resultater

Børn af efterkommere er i Danmarks Statistiks almindelige befolkningsfrem-

skrivning kategoriseret som:



Personer med dansk oprindelse

Efterkommere med vestlig oprindelse

Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

Grundforløbet indebærer, at børn af efterkommere udskilles som en selv-

stændig gruppe i befolkningsfremskrivningen. I grundforløbet sker der ikke

ændringer i de forudsætninger (om fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring

samt skift af statsborgerskab), som anvendes i Danmarks Statistiks almindeli-

ge befolkningsfremskrivning. Hermed bliver udviklingen i den samlede be-

folkning og befolkningens sammensætning på køn, alder og oprindelse den

samme i grundforløbet og i Danmarks Statistiks almindelige befolkningsfrem-

skrivning.

8.1.1 Den samlede udvikling

Ifølge grundforløbet forventes det samlede antal af børn af efterkommere at

stige markant

–

fra 24.203 personer i 2018 til ca. 206.000 personer i 2060,

jf.

figur 38.

Der er tale om en jævn stigning i fremskrivningsperioden.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 45 af 52

Figur 38. Antal børn af efterkommere forventes at stige markant.

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2024

2036

2018

2020

2022

2026

2028

2030

2032

2034

2038

2040

2042

2044

2046

2048

2050

2052

2054

2056

2058

Kilde: Danmarks Statistik.

Den samlede befolkning i Danmark forventes i samme periode at stige fra

knap 5,8 mio. personer i 2018 til knap 6,6 mio. personer i 2060. Børn af ef-

terkommere forventes derfor at udgøre 3,1 pct. af befolkningen i 2060 sam-

menlignet med 0,4 pct. i 2018.

8.1.2 Udvikling fordelt på aldersgrupper

Ifølge grundforløbet er det især antallet af 18-64-årige børn af efterkomme-

re, der forventes at stige, fra 2.327 personer i 2018 til knap 115.000 personer

i 2060,

jf. figur 39.

Hvis man ser isoleret på de børn, der er i den skolepligtige alder, forventes

antallet af 6-17-årige børn af efterkommere at stige fra 10.961 personer i

2018 til omkring 50.000 personer 25 år senere. Herefter forventes antallet at

stige svagt til knap 60.000 6-17-årige børn af efterkommere i 2060.

2060

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 46 af 52

Figur 39: Stigningen forventes at være størst blandt 18-64-årige.

120.000

100.000

80.000

0 - 5 år

60.000

6 - 17 år

18 - 64 år

40.000

Over 64 år

20.000

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

2040

2042

2044

2046

2048

2050

2052

2054

2056

2058

2060

Kilde: Danmarks Statistik.

Alderssammensætningen blandt børn af efterkommere forventes derfor at

ændre sig. I 2018 er kun hver tiende barn af efterkommere 18-64 år, mens

det i 2060 forventes at være mere end hver anden,

jf. figur 40.

Figur 40. Andelen af 18-64-årige forventes stige fra hver tiende til mere end

hver anden blandt børn af efterkommere.

100%

80%

60%

Over 64 år

18 - 64 år

40%

6 - 17 år

0 - 5 år

20%

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

2040

2042

2044

2046

2048

2050

2052

2054

2056

2058

2060

Kilde: Danmarks Statistik.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 47 af 52

8.1.3 Udvikling fordelt på herkomst og oprindelse

I grundforløbet er det muligt at fordele børn af efterkommere på de befolk-

ningsgrupper, som de normalt er kategoriseret som:



Personer med dansk oprindelse

Efterkommere med vestlig oprindelse

Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

Ifølge grundforløbet forventes knap 9 ud af 10 børn af efterkommere at være

personer med dansk oprindelse i hele fremskrivningsperioden frem til 2060.

Omkring hver tiende barn af efterkommere forventes at være efterkommere

med ikke-vestlig oprindelse i hele fremskrivningsperioden, mens 3-4 pct. for-

ventes at være efterkommere med vestlig oprindelse.

De børn af efterkommere, der normalt kategoriseres som personer med

dansk oprindelse, kan i fremskrivningen ikke fordeles på hhv. vestlig og ikke-

vestlig oprindelse. Det skyldes, at der i fremskrivningen mangler oplysninger

om forældrenes oprindelse. I grundforløbet er det derfor ikke muligt fordele

disse børn af efterkommere på hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse.

8.2

De alternative scenariers resultater

De fire alternative scenarier skal belyse, hvor følsomme grundforløbets resul-

tater er for ændringer i den demografiske adfærd. I scenarierne ændres ind-

og udvandringstilbøjeligheden og fertiliteten.

Antallet af børn af efterkommere er i dag så lavt, at det ikke er muligt at

skønne over den fremtidige demografiske adfærd for denne gruppe. De al-

ternative scenarier tildeler derfor børn af efterkommere adfærd som de ek-

sisterende befolkningsgrupper. Det første alternative scenario vil endvidere

vise, hvordan ændringer i den demografiske adfærd blandt efterkommere vil

påvirke antallet af børn af efterkommere.

De fire alternative scenarier indebærer:

1. Alle efterkommere får adfærd som personer med dansk oprindelse

med dansk statsborgerskab.

2. Alle børn af efterkommere får adfærd som personer af dansk oprin-

delse med dansk statsborgerskab.

3. Alle børn af efterkommere får adfærd som efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse.

4. Alle børn af efterkommere får adfærd som efterkommere med vestlig

oprindelse.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 48 af 52

De fire alternative scenariers resultater er næsten identiske med grundforlø-

bets resultater,

jf. tabel 3.

Tallene er afrundede til hele tusinder.

Tabel 3. Sammenligning af grundforløbet og de fire alternative scenarier

Grundfor-

løbet

Antal børn af

efterkommere i

2060

Andel børn af

efterkommere af

den samlede be-

folkning i 2060

206.000

Scenario 1

211.000

Scenario 2

208.000

Scenario 3

204.000

Scenario 4

196.000

3,12 pct.

3,18 pct.

3,15 pct.

3,10 pct.

2,98 pct.

Anm.: Tallene er afrundede til hele tusinder.

Kilde: Danmarks Statistik.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 49 af 52

Bilag 1

Tabel 1. Andel elever med en god præstation i skoleårerne 2014/2015-

2016/2017 fordelt på oprindelsesland

Dansk 2. klasse

Andel med en

god præstation

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

Antal

Matematik 3. klasse

Andel med en

god præstation

Antal

Barn af efterkommer med ikke-vestlig oprindelse

63%

58%

60%

723

1.263

932

57%

54%

58%

687

1.147

815

Efterkommer med ikke-vestlig oprindelse

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

56%

50%

62%

613

1.976

11.027

54%

48%

58%

651

2.029

11.358

Indvandrer med ikke-vestlig oprindelse

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

45%

36%

48%

209

185

3.745

61%

45%

54%

200

212

4.008

Anm.: Andel elever med en god præstation i skoleårene 2014/2015 til 2017/2018 opgjort pr. 1. januar 2018. Elever

ed e god præstatio dækker o er ele er, der har op ået kriterier e ”Fre rage de præstatio ”, ”Rigtig god

præstatio ” og ”God præstatio ”.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 50 af 52

Figur 1. Andel elever med en god præstation i matematik 3. klasse i skole-

årerne 2014/2015-2016/2017 fordelt på køn

80%

76% 77%

60%

56% 56%

58%

56%

54% 52%

40%

Drenge

Piger

20%

Barn af

Efterkommer med

efterkommer, ikke-

ikke-vestlig

vestlig oprindelse

oprindelse

Indvandrer med

ikke-vestlig

oprindelse

Dansk oprindelse

Anm.: Andel elever med en god præstation i skoleårene 2014/2015 til 2017/2018 opgjort pr. 1. januar 2018. Elever

med en god præstation dækker

o er ele er, der har op ået kriterier e ”Fre rage de præstatio ”, ”Rigtig god

præstatio ” og ”God præstatio ”.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

Tabel 2. Karakterer i 9. klasse på udvalgte oprindelseslande

Opfylder ikke

mindst 2

Barn af efterkommer med ikke-vestlig oprindelse

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

Efterkommer med ikke-vestlig oprindelse

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

Indvandrer med ikke-vestlig oprindelse

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

30%

48%

34%

70%

52%

66%

554

1.118

23.546

24%

32%

23%

76%

68%

77%

4.330

15.663

39.893

19%

26%

27%

81%

74%

73%

754

1.237

1.000

Opfylder mindst

Total

Anm.: Andel elever der forlader 9. klasse med et gennemsnit på mindst 2 fordelt på køn i befolkning den 1. januar

2018, der har gået i en dansk 9. klasse og er mellem 15 og 30 år. Kun indvandrere, som er kommet til Danmark som

0-12-årige, er inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 51 af 52

Tabel 3. 20-24 årige der har fuldført eller i gang med udvalgte ungdomsud-

dannelse fordelt på oprindelsesland

Har fuldført

en erhvervs-

uddannelse

Har fuldført

I gang med

en gymnasi-

en erhvervs-

al uddannel-

uddannelse

Ikke i gang

eller fuldført

en ung-

domsud-

dannelse

I gang med

en gymnasi-

Total

al uddannel-

Barn af efterkommer, ikke-vestlig oprindelse

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

Pakistan

Tyrkiet

Øvrige

10%

12%

58%

45%

47%

61%

52%

60%

49%

44%

53%

10%

27%

35%

36%

27%

28%

26%

38%

35%

28%

182

273

292

1.449

5.290

14.804

192

319

7.832

Efterkommer med ikke-vestlig oprindelse

Indvandrer med ikke-vestlig oprindelse

Anm.: Ungdomsuddannelsesstatus for 20-24-årige. Opgjort for alle 20-24 årige i befolkning 1. januar 2018. Kun

indvandrere, som er kommet til Danmark som 0-12-årige, er inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet: ANALYSE AF BØRN AF EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE

Side 52 af 52

Figur 2. Fordeling af ungdomsuddannelse på køn

100%

80%

60%

33%

18%

40%

34%

27%

53%

50%

42%

56%

48%

66%

69%

58%

19%

23%

14%

40%

20%

17%

10%

Dansk oprindelse

Indvandrer med ikke-vestlig oprindelse

Barn af efterkommer, ikke-vestlig oprindelse

Efterkommer med ikke-vestlig oprindelse

Drenge

I gang med en gymnasial uddannelse

Efterkommer med ikke-vestlig oprindelse

Piger

Ikke i gang eller fuldført en ungdommsuddannelse

I gang med en erhvervsuddannelse

Har fuldført en gymnasial uddannelse

Har fuldført en erhvervsuddannelse

Anm.: Ungdomsuddannelsesstatus for 20-24-årige. Opgjort for alle 20-24 årige i befolkning 1. januar 2018, der har

været i det danske skolesystem. Kun indvandrere, som er kommet til Danmark som 0-12-årige, er inkluderet i

opgørelsen.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger.

Indvandrer med ikke-vestlig oprindelse

Dansk oprindelse