UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 43
Offentligt

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om

vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse

m.v. samt forskellige andre love

(Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i folkeskolen, uddannelsesparathedsvurdering til

alle ungdomsuddannelser m.v.)

§1

I lov om erhvervsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som ændret ved §

1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017, § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1701 af 27. december

2018, § 9 i lov nr. 1736 af 27. december 2018 og § 2 lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages føl-

gende ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 3,

indsættes efter »udvikling,«: »karakterdannelse og faglige stolthed,«.

§ 1, stk. 2, nr. 4,

ændres »arbejdsstyrke,« til: »arbejdsstyrke og«.

§ 1, stk. 2, nr. 5,

ændres »udlandet og« til: »udlandet.«.

§ 1, stk. 2, nr. 6,

ophæves.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de giver eleverne grundlag for videreuddan-

nelse, herunder mulighed for at opnå generel eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervs-

kompetencen.«

§ 4, stk. 3,

udgår »om skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse,«.

§ 5, stk. 1,

og i

§ 5 b, nr. 2,

ændres »året efter« til: »i det andet år efter«.

§ 5 c, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »§ 66 l, stk. 1,«.

Efter § 5 c indsættes:

»§ 5 d.

En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus

(GF+), medmindre vedkommende har

1) gennemført en ungdomsuddannelse,

2) påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2,

3) påbegyndt grundforløb plus (GF+),

4) adgang til grundforløbets 1. del,

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

5) haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, jf.

dog stk. 2, eller

6) gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvist er erstattet af grundlæg-

gende praktisk oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 2.

De begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5, gælder ikke for ansøgere, som søger om opta-

gelse efter udløbet af august måned i det andet år efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i

henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

§ 5 e.

En ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder betingelserne for

adgang til en erhvervsuddannelse efter § 5 a, kan deltage adgangskurser efter § 7, hvis den ansøgte skole

ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre

en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette ad-

gangskursus.

Stk. 2.

Optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse til erhvervsuddannelserne med forbehold

om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med det krævede resultat (betinget optagelse).«

10.

§ 6, stk. 1,

ændres »§§ 5-5 c« til: »§§ 5-5 e«.

11.

Efter § 6 indsættes:

»§ 7.

En skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på ni-

veau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.«

12.

§ 8

udgår »forsøg med«, »§§ 5 og 5 a« ændres til: »§§ 5, 5 a og 5 e«, og der indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter endvidere efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-

de Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter §

7, herunder om i hvilket omfang fagene kan gennemføres.«

13.

§ 12, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »indtil 20 skoleugers varighed«: »og kan endvidere indeholde

et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del«.

14.

§ 19 a, stk. 1,

ændres »stk. 4« til: »stk. 2-4, 6, 7, 9 og 10 samt § 19, stk. 4«, og der indsættes efter

stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9.

En skole skal opkræve deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag for deltagelse i undervisning og

prøver, som udbydes i medfør af § 7.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

15.

§ 19 a, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3, 4 og 9«.

16.

§ 19 d

ophæves.

17.

§ 33 b

affattes således:

»§ 33 b.

Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på gymnasiale supple-

ringskurser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra en treårig gymna-

sial uddannelse, mens personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervsfaglig

studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., har samme ret til optagelse på

gymnasiale suppleringskurser som personer med en hf-eksamen uden overbygning. Personer, som har

afsluttet en erhvervsuddannelse uden sådanne beviser, har ret til optagelse på gymnasiale supplerings-

kurser med henblik på optagelse på videregående uddannelser, hvortil erhvervsuddannelse er adgangs-

givende.«

18.

§ 35, stk. 1, nr. 8,

indsættes efter »§ 8,«: »stk. 1, om adgangskurser, jf. § 8, stk. 2,«.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

19.

§ 35, stk. 1, nr. 17,

indsættes efter »§ 48, stk. 1 og 6,«: »§ 48 a, stk. 4,«.

20.

§ 35, stk. 1, nr. 24,

udgår »§ 66 o og«.

21.

§ 38, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »en gang om året« til: »mindst hvert tredje år«.

22.

§ 43, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Skolerne tilbyder endvidere elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vej-

ledning og bistand i forhold til at indgå en uddannelsesaftale, jf. 48, eller et praktikpladstilsagn, jf. § 48

a.«

23.

§ 48, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », § 66 l, stk. 1,«.

24.

Efter § 48 indsættes:

»§ 48 a.

Der kan mellem kommende erhvervsuddannelseselever samt elever, som er mere end 8 uger

fra afslutning af grundforløbet, og en eller flere virksomheder indgås et praktikpladstilsagn med henblik

på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48.

Stk. 2.

Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et praktikpladstilsagn,

ikke senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet en uddannelsesaftale, bortfalder praktikplads-

tilsagnet.

Stk. 3.

§§ 54 og 62 finder tilsvarende anvendelse for praktikpladstilsagn.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om form, indhold, proces m.v. i for-

hold til praktikpladstilsagn.«

25.

§ 66, stk. 1, 2. pkt.,

§ 66, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

26.

Kapitel 7 b

ophæves.

27.

§ 67 a, stk. 3, 1. pkt.,

§ 67 a, stk. 4,

ændres »kapitlerne 7 a og 7 b« til: »kapitel 7 a«.

28.

§ 67 a, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »og § 66 l, stk. 2,«.

29.

§ 69, stk. 1,

udgår »og § 66 o«.

§2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved § 13 i lov

nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018, § 9 i

lov nr. 745 af 8. juni 2018, lov nr. 1323 af 27. november 2018, § 1 i lov nr. 1736 af 27. december 2018,

§ 1 i [L 60 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og

forskellige andre love (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben over

for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem

mulighed for standsning af børnecheck m.v.)] og § 1 i [L 126 om ændring af lov om folkeskolen, lov

om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler

(Styrket praksisfaglighed m.v.)], foretages følgende ændringer:

§ 19 g, 2. pkt.,

ændres »§ 22, stk. 8« til: »§ 22, stk. 11«.

§ 22

indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsud-

dannelse, om undervisning af elever i grundskolen i dele af undervisningstiden, jf. stk. 9 og 10. Finan-

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

sieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende institution, der udby-

der erhvervsuddannelse. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med undervisningen.

Stk. 9.

Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der udbyder erhvervsud-

dannelse, jf. stk. 8, kan omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i valgfag efter § 9, stk. 1, 5

og 6, for elever på 7.-9. klassetrin. Undervisningen skal tilrettelægges og varetages af en erhvervsskole-

lærer, som har de fornødne kvalifikationer, og gennemføres i erhvervsskolens faglokaler.

Stk. 10.

Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der udbyder erhvervsud-

dannelse, jf. stk. 8, kan omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i valgfag omfattet af § 9,

stk. 8, for elever på 7.-9. klassetrin, samt tilrettelæggelse og varetagelse af relevante forløb og aktiviteter

for elever i grundskolen. Undervisningen skal tilrettelægges og varetages af en erhvervsskolelærer, som

har kvalifikationer svarende til en person med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag, jf. §

28, stk. 2, og gennemføres i folkeskolens lokaler.«

Stk. 8-10 bliver herefter stk. 11-13.

§ 22, stk. 10,

der bliver stk. 13, tilføjes efter »institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om

10.-klasseundervisning, jf. stk. 1, nr. 6«: », og om undervisning af elever i grundskolen i dele af under-

visningstiden, jf. stk. 8-10«.

§3

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, som ændret ved lov nr. 143 af 28. februar 2018, § 16 i

lov nr. 311 af 25. april 2018 og lov nr.746 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forståelse af forudsætninger og

krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

Efter

1 indsættes:

»§ 1 a.

Kommunalbestyrelsen fastsætter én gang årligt måltal for søgningen til ungdomsuddannelser-

ne for kommunens 9. og 10. klasseelever. Måltallene fordeles på erhvervsuddannelserne og de gymnasi-

ale uddannelser.

Stk. 2.

Hvis kommunens aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne ligger under 10 procent, udarbej-

der kommunen en handlingsplan for hvilke initiativer, der skal iværksættes for at øge søgningen til er-

hvervsuddannelserne.

Stk. 3.

De aktuelle søgetal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammenholdt med måltallet, jf.

stk. 1.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren i forbindelse med kom-

munens fastsættelse af måltal samt offentliggørelsen af søgetal.«

§ 2 g, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Eleven vurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen

af erhvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre kategorier af ungdomsuddannelser, eleven søger opta-

gelse på.«

§ 2 g, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »kan blive uddannelsesparat«: »til den ønskede uddannelse«.

§ 2 g, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »er vurderet uddannelsesparate«: »til den ønskede uddannelse«.

§ 2 g, stk. 5, 2. pkt.,

affattes således:

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

»Der foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsud-

dannelse, som eleven er blevet vurderet ikkeuddannelsesparat til.«

§ 2 g, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes efter »ikke er uddannelsesparat«: »til den ønskede uddannelse«.

§ 2 j, stk. 5, nr. 2,

ændres »uddannelsesparathedsvurderinger og brobygning, jf. kapitel 2 og kapi-

tel 2 a« til: » uddannelsesparathedsvurderinger, brobygning samt udarbejdelse af en plan for tilrettelæg-

gelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse, jf. kapitel 2 og kapitel 2 a«.

§ 2 j, stk. 5,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Udarbejdelse af måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne og eventuel handlingsplan for

søgningen til erhvervsuddannelserne, jf. § 1 a.«

Nr. 4-11 bliver herefter nr. 5-12.

10.

§ 5, stk. 1,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse en sammenhængende

plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det skal fremgå af planen, at vej-

lednings- og skoleindsatsen skal ske i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, foræl-

dremyndighedens indehaver og den unge. Det skal endvidere fremgå af planen, at vejlednings- og un-

dervisningsaktiviteter skal kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner. Under-

visningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«

11.

I § 6 ophæves

stk. 1 og 2.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

12.

§ 10, stk. 2,

indsættes efter »nævnt i stk. 1«: », planen for tilrettelæggelse af vejledningen, jf. § 5,

stk. 1, samt resultaterne af vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside.«

§4

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november

2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 40 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 og § 5 i

lov nr. 1736 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »om«: »at udbyde valgfag for elever på 7.-9. klassetrin samt vare-

tage visse valgfag, forløb og aktiviteter på folkeskolerne, og om«.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter 4. pkt.:

»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan endvidere udbyde adgangskurser, jf. lov om

erhvervsuddannelser.«

§ 5, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »have«: »relevant erhvervserfaring i forhold til institutionens

virkefelt,«.

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a.

Udefrakommende bestyrelsesmedlemmer skal have gennemført en bestyrelsesuddannelse el-

ler have forpligtet sig hertil eller på anden måde have opnået tilsvarende kompetencer, som bestyrelses-

opgaven forudsætter. Bestyrelsesuddannelse skal være gennemført inden for de første 12 måneder af

funktionsperioden. Bestyrelsen giver medarbejder- og elevrepræsentanter mulighed for at gennemføre

en bestyrelsesuddannelse. Institutionen afholder udgifterne til den bestyrelsesuddannelse eller del heraf,

som et bestyrelsesmedlem deltager i under sin funktionsperiode.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kompetencebeskrivelser for bestyrelsesud-

dannelsen.«

Efter § 30 a indsættes:

»§ 30 b.

Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at iværksætte og gennemføre en ekstern

analyse af dens arbejde. Bestyrelsen sender straks, når resultatet af analysen foreligger for bestyrelsen,

afrapporteringen herom til ministeren. Bestyrelsen sender tillige snarest derefter og senest inden en

frist, som ministeren fastsætter, sine eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil. Besty-

relsen offentliggør afrapporteringen og sine eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil,

når ministeren har besluttet dette. Indtil da er materialet fortroligt.«

§5

I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018, som ændret ved § 8 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, fo-

retages følgende ændring:

§ 8

affattes således:

»§ 8.

Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på gymnasiale supplerings-

kurser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra en treårig gymnasial

uddannelse, mens personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, har samme ret til optagelse

på gymnasiale suppleringskurser som personer med en hf-eksamen uden overbygning.«

§6

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som æn-

dret ved § 1 i nr. 1693 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 3 i lov nr. 1701 af 27.

december 2018 og § 1 lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »og elever optaget til erhvervsuddannelse plus (eud+)«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 7, § 5 d i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved § 1, nr. 9, 13, 19, 22 og 24,

træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 3.

§ 5 e i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved § 1, nr. 9, og § 1, nr. 11, 12, 14, 15 og 18,

træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 10. Ministeren kan

herunder fastsætte, at dele af bestemmelsen træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§8

Stk. 1.

Lovens § 1, nr. 9, 17, 21, 24 og 26-30, finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbe-

gyndt eller påbegyndes før den 1. august 2019. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 22, stk. 9 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af

14. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 9,

stk. 12 og 13, jf. denne lovs § 2, nr. 2.

Stk. 3.

§ 4, nr. 4, finder ikke anvendelse for medlemmer af bestyrelser, som i medfør af lov om insti-

tutioner for erhvervsrettet uddannelse er nedsat før den 1. august 2019. For sådanne bestyrelsesmed-

lemmer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

1.2. Lovforslagets hovedpunkter

2. Lovforslagets indhold

2.1. Dannelse og styrkede videreuddannelsesmuligheder

2.1.1. Dannelse som en del af erhvervsuddannelsernes formål

2.1.1.1. Den indgåede aftale

2.1.1.2. Gældende ret

2.1.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Erhvervsuddannelser som studiekompetencegivende

2.1.2.1. Den indgåede aftale

2.1.2.2. Gældende ret

2.1.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3. Øget adgang til gymnasiale suppleringskurser (GSK) for erhvervsuddannede

2.1.3.1. Den indgåede aftale

2.1.3.2. Gældende ret

2.1.3.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Adgangskurser, udvidet adgang til grundforløb og praktikpladstilsagn

2.2.1. Adgangskurser på erhvervsskoler

2.2.1.1. Den indgåede aftale

2.2.1.2. Gældende ret

2.2.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2. Udvidet adgang til grundforløbets 1. del

2.2.2.1. Den indgåede aftale

2.2.2.2. Gældende ret

2.2.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.3. Grundforløb plus (GF+)

2.2.3.1. Den indgåede aftale

2.2.3.2. Gældende ret

2.2.3.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.4. Praktikpladstilsagn

2.2.4.1. Den indgåede aftale

2.2.4.2. Gældende ret

2.2.4.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Udvikling og forenkling af erhvervsuddannelserne

2.3.1. Krav om obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse nedlægges

2.3.1.1. Den indgåede aftale

2.3.1.2. Gældende ret

2.3.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2. Erhvervsuddannelse plus (eud+) nedlægges

2.3.2.1. Den indgåede aftale

2.3.2.2. Gældende ret

2.3.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Mere praksisfaglighed i folkeskolen

2.4.1. Styrket samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler

2.4.1.1. Den indgåede aftale

2.4.1.2. Gældende ret

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

2.4.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.2. De berørte fag m.v. i folkeskolen

2.4.2.1. Den indgåede aftale

2.4.2.2. Gældende ret

2.4.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.3. Det undervisende personale i folkeskolen

2.4.3.1. Den indgåede aftale

2.4.3.2. Gældende ret

2.4.3.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.3.4. Tilsynet med erhvervsskolernes undervisning af elever fra folkeskolen

2.4.3.5. Den indgåede aftale

2.4.3.6. Gældende ret

2.4.3.7. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse

2.5.1. Sammenhængende introduktion til valg af ungdomsuddannelse

2.5.1.1. Den indgåede aftale

2.5.1.2. Gældende ret

2.5.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2. Uddannelsesparathedsvurdering

2.5.2.1. Den indgåede aftale

2.5.2.2. Gældende ret

2.5.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.3. Kommunernes ansvar for søgningen til ungdomsuddannelserne

2.5.3.1. Den indgåede aftale

2.5.3.2. Gældende ret

2.5.3.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Professionalisering af institutionsbestyrelser

2.6.1. Relevant erhvervserfaring

2.6.1.1. Den indgåede aftale

2.6.1.2. Gældende ret

2.6.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.2. Bestyrelsesuddannelse

2.6.2.1. Den indgåede aftale

2.6.2.2. Gældende ret

2.6.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.3. Analyse

2.6.3.1. Den indgåede aftale

2.6.3.2. Gældende ret

2.6.3.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. De faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser

2.7.1.1. Gældende ret

2.7.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

8. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

9. Forholdet til EU-retten

10.Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.Sammenfattende skema

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (herefter aftaleparterne) indgik den 22. novem-

ber 2018 Aftale om Fra folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til fremtiden (herefter den politiske

aftale).

Det er aftaleparternes ambition, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og at flere gennemfører

uddannelsen. Det anføres dertil, at det vigtigste er, at de unge vælger en erhvervsuddannelse for deres

egen skyld, og at det at blive faglært er et solidt afsæt til at skabe sig en god fremtid.

Det fremhæves, at alt for få vælger en erhvervsuddannelse, og at mange falder fra undervejs i deres

uddannelsesforløb. I de sidste 18 år er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte fra

grundskolen, faldet fra over 30 procent i 2000 til godt 19 procent i 2018. Desuden er tilgangen de sene-

ste år faldet for elever over 18 år. Cirka halvdelen af en 9. klasses årgang vælger i dag at gå videre i 10.

klasse, men efter 10. klasse vælger kun 25 procent af disse at forsætte i en erhvervsuddannelse. Der er

store kommunale forskelle i søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen. I 2018 er det

kun hver tredje kommune, som opfylder 2020-målet om en søgning på 25 procent, og en række kom-

muner har en søgning på under 10 procent.

Det fremgår, at mange unge træffer omvalg og gennemfører mere end én ungdomsuddannelse. Efter

erhvervsuddannelsesreformen har cirka hver tredje elev på grundforløbet tidligere fuldført en ung-

domsuddannelse, primært en gymnasial uddannelse. Frafaldet er fortsat for højt, da mindre end halvde-

len af eleverne forventes at fuldføre erhvervsuddannelserne.

Det noteres, at der med Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra februar 2014

(erhvervsuddannelsesreformen) blev gennemført en række grundlæggende ændringer og forbedringer af

erhvervsuddannelsernes indhold og struktur. Desuden blev der indført fire klare mål for erhvervsud-

dannelsernes udvikling for at øge søgningen og styrke gennemførelsen.

Det konstateres, at erhvervsuddannelsesreformen ser ud til at have haft en effekt på både søgningen

og frafaldet, men at der stadig er langt til at opfylde reformmålene om, at mindst 25 procent i 2020 og

30 procent i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, samt at fuldførelsen skal

stige til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.

Aftaleparterne er på denne baggrund enige om at bygge videre på de gode takter fra henholdsvis er-

hvervsuddannelsesreformen fra 2014, fra Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i

hele Danmark og praktikpladser af august 2016, fra Aftale om bedre veje til uddannelse og job af okto-

ber 2017 (forberedende grunduddannelse), og fra Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen af ju-

ni 2018.

Det fremgår af den politiske aftale, at indsatserne skal afspejle både de fremtidige behov for arbejds-

kraft og de enkelte erhvervsuddannelsers (tekniske, merkantile og sundhedsmæssige) tyngde i erhvervs-

uddannelsesudbuddet. Aftaleparterne er desuden enige om, at der er behov for nye ambitiøse tiltag og

en helt særlig indsats for at styrke søgningen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne.

Intentionen med den politiske aftale er samlet set at sikre, at erhvervsskolerne har gode rammer, der

kan understøtte høj faglig kvalitet samt styrke søgningen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelser-

ne ved at:

- Styrke praksisfagligheden i folkeskolen.

- Skabe et stærkere fundament for de unges valg af ungdomsuddannelse.

- Kommunerne skal have større ansvar for søgningen.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

- Styrke dannelse og iværksætteri i erhvervsuddannelserne samt videreuddannelsesmulighederne.

- Skabe attraktive uddannelsesmiljøer, styrke kompetenceudviklingen af erhvervsuddannelseslærer-

ne, nedbringe elevfraværet og skabe bedre uddannelsesmuligheder i tyndt befolkede områder.

- Skabe enklere og mere sammenhængende uddannelsesforløb gennem adgangskurser for voksne

på erhvervsskolerne, udvidet adgang til grundforløbets første del og nyt grundforløb+.

- Høj kvalitet skal få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

- Skabe større sikkerhed for at få en praktikplads.

- Social- og sundhedsuddannelserne skal appellere til flere.

- Afbureaukratisere og give erhvervsskolerne større frihed til at løse kerneopgaven.

Desuden er intentionen med den politiske aftale at følge effekten af ændrede rammebetingelser, og at

10. klasse fortsat skal bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-

tive Folkeparti) og Dansk Folkeparti i november 2018 indgik Aftale om annullering af omprioriterings-

bidraget, og at de øvrige aftaleparter i den politiske aftale tilslutter sig Aftale om annullering af omprio-

riteringsbidraget på erhvervsuddannelserne af november 2018. Det fremgår yderligere, at aftaleparterne

i forlængelse heraf er enige om at videreføre den såkaldte kvalitetspulje i 2018 på 168 mio. kr. til 2019,

og at midlerne skal udmøntes efter samme principper som gjaldt i 2018.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af den politiske aftale, som forudsætter lovændring.

Øvrige dele af den politiske aftale, som forudsætter regulering, udmøntes administrativt med hjemmel i

dels hidtidige bemyndigelsesbestemmelser, dels nye bestemmelser, som er indeholdt i dette lovforslag.

1.2. Lovforslagets hovedpunkter

Det foreslås i § 1 at ændre lov om erhvervsuddannelser på følgende områder:

Karakterdannelse og faglig stolthed vil komme til at indgå som elementer i erhvervsuddannelsers

formålsbeskrivelse.

Det vil komme til at indgå i erhvervsuddannelsers formålsbeskrivelse, at erhvervsuddannelserne til-

rettelægges med sigte på at give eleverne mulighed for at opnå generel eller delvis studiekompetence

i tilknytning til erhvervskompetencen.

Kravet om mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau for optagelse på gymnasiale supple-

ringskurser (GSK) bortfalder.

Der etableres mulighed for, at erhvervsskoler kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som

andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, herunder at optagelse

på disse adgangskurser udgør et tilsagn om betinget optagelse til erhvervsuddannelserne med forbe-

hold om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med det krævede resultat. Der foretages i tilknyt-

ning hertil en ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med sigte på at etablere

det institutionsretlige grundlag herfor.

Tidsrummet for, hvornår ansøgere har adgang til grundforløbets 1. del, udvides med et år.

Der etableres et grundforløb+ (GF+) primært for ansøgere, som ikke har adgang til grundforløbets

1. del.

Der etableres mulighed for, at kommende erhvervsuddannelseselever og elever, som er mere end 8

uger fra afslutning af grundforløbet, og virksomheder kan indgå et praktikpladstilsagn med henblik

på senere indgåelse af en uddannelsesaftale.

Erhvervsskolernes vejledning og bistand i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde tilbydes ele-

ver på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse.

Kravet om, at skolerne skal udarbejde handlingsplaner for øget gennemførelse vil bortfalde.

Erhvervsuddannelse plus (eud+) bortfalder.

Uden for den politiske aftale foreslås det at ændre det nuværende krav om en årlig kadence for de

faglige udvalgs indsendelse af udviklingsredegørelserne til et krav om indsendelse af en redegørelse

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

mindst hvert tredje år men med fortsat mulighed for at indsende hvert år efter behov. Forslaget imøde-

kommer et ønske fra bl.a. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).

Det foreslås i § 2 at ændre lov om folkeskolen på følgende områder:

- Der gives mulighed for, at erhvervsskoler og folkeskolen i højere grad kan indgå forpligtende sam-

arbejder med hinanden, således at institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan varetage udvalgte

dele af undervisningen af elever fra folkeskolen, både i erhvervsskolens og i folkeskolens fysiske

rammer.

Det foreslås i § 3 at ændre lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v. på følgende områder:

- Formålsbestemmelsen for vejledning udvides, sådan at der lægges større vægt på eleverne opnåelse

af en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

- Eleverne skal vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser (3-årige gymnasiale, 2-årigt hf

og erhvervsuddannelse) uanset valg af uddannelse.

- Kommunalbestyrelsen skal fastsætte lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne.

- Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes

valg af ungdomsuddannelse i 8. og 9. klasse.

Det foreslås i §§ 4 at ændre lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse på følgende områder:

Kompetencebeskrivelsen for bestyrelserne i de respektive institutionslove skærpes i form af en tilfø-

jelse af relevant erhvervserfaring i forhold til institutionens virkefelt til kompetencebeskrivelsen.

Der indføres krav om, at udefrakommende bestyrelsesmedlemmer skal have gennemført en besty-

relsesuddannelse eller have forpligtet sig hertil eller på anden måde have opnået tilsvarende kompe-

tencer.

Der etableres hjemmel til, at Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at iværksætte og gen-

nemføre en ekstern analyse af dens arbejde.

Formålsbestemmelsen udvides for institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, således at institutionerne efter driftsoverenskomst med en kommunalbestyrelse kan ud-

byde valgfag for 7.-9. klasse, og at institutionen vil kunne varetage visse valgfag og forløb på folke-

skolerne, jf. folkeskoleloven. Hertil kommer, at det institutionsretlige grundlag udvides, således at in-

stitutionerne kan udbyde adgangskurser, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Endelig indeholder lovforslaget i §§ 5 og 6 konsekvenstilpasninger i lov om erhvervsfaglig studenter-

eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. som følge af den foreslåede ophævelse af

kravet om mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau for optagelse på gymnasiale supplerings-

kurser (GSK) henholdsvis i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som følge af forslaget om, at

erhvervsuddannelse plus (eud+) skal bortfalde.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Dannelse og styrkede videreuddannelsesmuligheder

2.1.1. Dannelse som en del af erhvervsuddannelsernes formål

2.1.1.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det at styrke og tydeliggøre dannelsesaspektet i erhvervsuddannelser-

ne. Dette skal ske gennem ændring af formålsbestemmelsen i erhvervsuddannelsesloven, så det frem-

går, at karakterdannelse og faglig stolthed er et af flere formål med uddannelserne.

2.1.1.2. Gældende ret

§ 1 i lov om erhvervsuddannelser indeholder bestemmelser om de overordnede formål med er-

hvervsuddannelserne. Et af hovedformålene med lov om erhvervsuddannelser er at etablere et sam-

menhængende og overskueligt erhvervsuddannelsessystem.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren tilrettelægger et

samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskel-

lige beskæftigelsesområder. Med et samordnet system menes såvel en administrativ og organisatorisk

samordning som en samordning med hensyn til regler om blandt andet adgang, struktur, indhold m.v.

således, at der opnås en systematisk sammenhæng og overskuelighed i uddannelserne.

Det følger af § 1, stk. 2, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at dette uddannelsessystem skal tilrette-

lægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes

interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvik-

ling.

Efter § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervs-

faglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige

udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og

teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke.

Efter § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om erhvervsuddannelser skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give de uddannelsessøgende viden om internationale

forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet.

Efter § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give de uddannelsessøgende grundlag for videreud-

dannelse.

§ 1, stk. 2, nr. 3-6, i lov om erhvervsuddannelser beskriver en række af erhvervsuddannelsessystemets

hovedformål.

§ 1, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser indeholder imidlertid ikke et eksplicit krav om, at der i er-

hvervsuddannelsessystemets hovedformål indgår et dannelseselement. Det må dog antages, at det i no-

gen grad følger implicit af formuleringerne om personlig udvikling og aktiv medvirken i et demokratisk

samfund, dvs. at dette også er udtryk for et ønske om, at erhvervsuddannelserne skal rumme dannelses-

elementer.

Efter § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastsætter undervisningsministeren regler om uddan-

nelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-

rettede Uddannelser, hvis dette følger af § 35.

2.1.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I den politiske aftale indgår et ønske om at styrke og tydeliggøre dannelsesaspektet i erhvervsuddan-

nelserne. Dette skal ifølge aftalen ske gennem ændring af formålsbestemmelsen i lov om erhvervsud-

dannelser, hvoraf det således skal fremgå, at karakterdannelse og faglig stolthed skal være et af flere

formål med uddannelserne. Det fremgår, at elever på erhvervsuddannelserne eksempelvis skal udvikle

vedholdenhed, omsorg og beslutsomhed. Gennem tilegnelsen af erhvervsuddannelsernes fagområder

og faglige håndværk styrkes eksempelvis elevernes personlige integritet, omsorg og respekt for håndens

arbejde.

Det foreslås på den baggrund at ændre formålsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser således,

at der tilføjes et element vedrørende karakterdannelse og faglig stolthed.

Der foreslås endvidere en række konsekvenstilpasninger af formålsbestemmelsen i lov om erhvervs-

uddannelser i tilknytning hertil.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Dannelsesperspektivet tillægges vægt af forældre i valget af ungdomsuddannelse. De gymnasiale ud-

dannelser er med deres tydelige dannelsesprofil derfor oftere i fokus, når der vælges ungdomsuddannel-

se. Dertil kommer en generel opfattelse af, at erhvervsuddannelseselevernes personlighed snarere dan-

nes i virksomhederne end på erhvervsskolerne.

For at tiltrække flere unge direkte efter grundskolen er der på den baggrund behov for et styrket fo-

kus på, at unge i høj grad dannes, når de går på en erhvervsuddannelse, og på at det er erhvervsskoler-

nes opgave at sætte dette aftryk i de faglige miljøer.

Den foreslåede tilføjelse om karakterdannelse og faglig stolthed tilsigter således at understøtte og ty-

deliggøre, at erhvervsuddannelserne rummer stærke dannelsesmiljøer på linje med de gymnasiale ud-

dannelser for derigennem at tiltrække flere unge direkte fra grundskolen.

Det foreslåede vil med sin placering i beskrivelsen af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål in-

debære et styrket fokus på, at elevernes karakter skal dannes i alle faser af en erhvervsuddannelse, og at

dette uddannelsesaspekt skal indgå aktivt i alle dele af arbejdet på skolen og i undervisningens tilrette-

læggelse på de enkelte skoler.

Med den foreslåede terminologi »karakterdannelse og faglig stolthed« søges det understreget, at er-

hvervsskolerne skal adressere dannelsesaspektet gennem erfaring og viden om håndværk, industri, ser-

vice, formgivning m.v. Formålet er endvidere, at skolerne skal nære den faglige stolthed i erhvervsud-

dannelserne.

Erhvervsskolerne har allerede en stærk ramme for karakterdannelse, hvor eleverne gennem mestring

udvikler vedholdenhed, empati, beslutsomhed og personlig integritet. Karakterdannelseselementet skal

udvikles og vedligeholdes på skolerne i at fællesskab med stærke normer ud fra en forudsætning om, at

dannelsesaspektet udvikles gennem pligter og opgaver. Det foreslåede skal således sætte eleverne i stand

til at tage bestik af verdenen og håndtere friheden. Det skal lære eleverne ansvar og at klare modgang.

Eleverne skal opleve situationer, hvor de både skal klare udfordringerne, hvor de må give op, hvor de

søger hjælp, og hvor de sammen finder løsninger.

Den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter undervisnings-

ministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed forventes sammen med en række af lo-

vens øvrige bemyndigelsesbestemmelser vedrørende erhvervsuddannelsernes indhold anvendt til ligele-

des at gøre det karakterdannende sigte synligt og tydeligt i regler m.v. for de enkelte uddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.1.2. Erhvervsuddannelser som studiekompetencegivende

2.1.2.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at erhvervsuddannelserne i formålsbestemmelsen for lov om er-

hvervsuddannelser defineres som studiekompetencegivende i tillæg til at være erhvervskompetencegi-

vende, hvilket vil betyde, at videreuddannelsesmulighederne fremhæves på lige fod med beskæftigel-

sesmulighederne.

2.1.2.2. Gældende ret

Efter § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervs-

faglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige

udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og

teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Efter § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om erhvervsuddannelser skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give de uddannelsessøgende viden om internationale

forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet.

Efter § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give de uddannelsessøgende grundlag for videreud-

dannelse.

§ 1, stk. 2, nr. 4-6, i lov om erhvervsuddannelser beskriver en række af erhvervsuddannelsessystemets

hovedformål.

Erhvervsuddannelser kan i dag tilrettelægges således, at de giver eleverne mulighed for at opnå gene-

rel studiekompetence gennem erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse

(eux). En erhvervsuddannelse gennemført som eux-forløb efter lov om erhvervsfaglig studentereksa-

men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august

2018, jf. § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, giver adgang til videregående uddannelser på samme vil-

kår, som gælder for personer med en gymnasial eksamen.

En række erhvervsuddannelser giver også direkte adgang til en eller flere erhvervsakademiuddannel-

ser. En erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed giver adgang til alle erhvervsakademiuddannelser,

men der kan være specifikke adgangskrav, som skal opfyldes, fx krav om specifikke fag og (høje) ni-

veauer på erhvervsuddannelsen. Tilsvarende gælder for adgang til professionsbacheloruddannelser.

Erhvervsuddannelser kan endvidere tilrettelægges således, at de giver eleverne mulighed for at opnå

hel eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen gennem supplerende studiefor-

beredende undervisning, og skolen skal tilbyde eleven supplerende studieforberedende eller erhvervs-

rettet undervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter.

Studieforberedende undervisning omfatter studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervs-

gymnasiale fag, som er nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial eksamen), som sammen

med erhvervskompetencen giver adgang til de erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

samt andre videregående uddannelser, som ligger i naturlig forlængelse af erhvervsuddannelsen. Der

kan også i den studieforberedende undervisning indgå erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for

at opnå fuld studiekompetence.

2.1.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den politiske aftale ønskes det, at formålsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser definerer

erhvervsuddannelserne som studiekompetencegivende i tillæg til at være erhvervskompetencegivende.

Det ønskes hermed, at videreuddannelsesmulighederne fremhæves på lige fod med beskæftigelsesmu-

lighederne. Det anføres, at der fortsat er både reelle og oplevede barrierer for at videreuddanne sig på

baggrund af en erhvervsuddannelse. Det anføres endvidere, at erhvervsuddannelserne er både er-

hvervskompetencegivende og giver kompetence til at videreuddanne sig, og at der er behov for at tyde-

liggøre, at erhvervsuddannelserne ikke er et endeligt erhvervsvalg, og at tydeliggøre at erhvervsuddan-

nelser både giver erhvervs- og studiekompetence.

Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny § 1 a i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter er-

hvervsuddannelserne skal tilrettelægges således, at de giver eleverne grundlag for videreuddannelse,

herunder mulighed for at opnå generel eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervskompe-

tencen.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Der foreslås endvidere en række konsekvenstilpasninger af formålsbestemmelsen i lov om erhvervs-

uddannelser i tilknytning hertil.

Det foreslåede imødekommer ønsket om at sætte et fornyet lovgivningsmæssigt fokus på og dermed

sende et tydeligt signal om, at erhvervsuddannelserne udover erhvervskompetencen også resulterer i

studiekompetencer, som kan give mulighed for at søge optagelse på erhvervsakademier, professionshøj-

skoler og universiteter. Forslaget er endvidere begrundet i et ønske om at synliggøre de adgangsveje fra

erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser, som understøtter, at der uddannes f.eks. inge-

niører med en erhvervsfaglig baggrund.

Med forslaget introduceres begreberne »generel studiekompetence« og »delvis studiekompetence« på

central plads i lov om erhvervsuddannelser som en selvstændig bestemmelse om erhvervsuddannelses-

systemets hovedformål. Forslaget tilsigter at fremhæve, at erhvervsuddannelserne tilbyder fleksible ud-

dannelsesforløb, som ikke alene giver fagfaglige udfordringer og kompetencer på højt niveau, men også

gør det muligt at kombinere erhvervskompetencen med studiekompetence, som med den rette sam-

mensætning af erhvervsuddannelsen er uden begrænsninger. Forslaget tilsigter derved at medvirke til at

øge erhvervsuddannelsernes status og rekrutteringsflade, især i forhold til nogle af de elever, som i dag i

stedet vælger deres uddannelsesvej med afsæt i en gymnasial uddannelse.

Endelig tilsigter forslaget at understøtte andre initiativer i den politiske aftale, som ligeledes vedrører

muligheder for videreuddannelse på baggrund af en erhvervsuddannelse. Der henvises endvidere til

lovforslagets § 1, nr. 17, og § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil, hvor det foreslås at ophæve betin-

gelsen om, at optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK)

–

dvs. kurser, som supplerer en ung-

domsuddannelse i forhold til optag på en videregående uddannelse

–

forudsætter, at ansøgere med bag-

grund i en erhvervsuddannelse har gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau som

led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 4 og 5, samt bemærkningerne hertil.

2.1.3. Øget adgang til gymnasiale suppleringskurser (GSK) for erhvervsuddannede

2.1.3.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det at fjerne kravet om fag på C-niveau i tilknytning til en erhvervs-

uddannelse for at få adgang til Gymnasiale Suppleringskurser (GSK).

2.1.3.2. Gældende ret

På mange videregående uddannelser er det en forudsætning for at blive optaget på uddannelsen, at

ansøgeren har bestået et eller flere fag på et bestemt niveau og evt. har opnået en bestemt karakter i fa-

gene.

Efter § 33 b i lov om erhvervsuddannelser har personer, som har opnået et eux-bevis, eller som har

afsluttet en erhvervsuddannelse, og som led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning

uden for uddannelsen har gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme ret

til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som perso-

ner med en eksamen fra en gymnasial uddannelse.

Efter § 8 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

(eux-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018, har personer, som har opnået et eux-

bevis eller et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, eller som har afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i er-

hvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført mindst et

studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser

(GSK), jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra en gymnasial uddan-

nelse.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

GSK er, jf. § 65, stk. 1-2, i lov nr. 1716 af 26. december 2016 om de gymnasiale uddannelser, et til-

bud for personer, som har brug for at supplere deres eksamen med henblik på at kunne blive optaget

på og gennemføre en konkret videregående uddannelse. GSK har til formål at give mulighed for, at

personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse, som i deres eksamen mangler et eller flere fag

på et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse, eller

som skal forbedre karakteren i allerede gennemførte fag for at opfylde adgangskravet til optagelse på en

konkret videregående uddannelse, kan opfylde sådanne krav.

GSK anvendes således af ansøgere til videregående uddannelse med en eksamen fra en gymnasial

uddannelse,

- som mangler et fag og/eller et niveau i et fag, der er et specifikt adgangskrav på uddannelsen,

- som har behov for tage et fag om, som er et specifikt adgangskrav, og som tidligere er gennemført,

men som ikke samlet set er bestået, eller

- som har behov for at opfylde et specifikt adgangskrav i form af et karakterkrav i et fag, hvor den

krævede karakter ikke tidligere er opnået.

Hvis der er tale om en eksamen, der giver generel studiekompetence, dvs. en eksamen fra en toårig

hf-uddannelse med overbygning eller en eksamen fra en treårig gymnasial uddannelse, kan GSK benyt-

tes i forhold til specifikke adgangskrav på alle videregående uddannelser.

Hvis der derimod er tale om en hf-eksamen uden overbygning, kan GSK benyttes i forhold til speci-

fikke adgangskrav på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske bache-

loruddannelser. GSK kan derudover benyttes i forhold til specifikke adgangskrav på universitetsbache-

loruddannelser under forudsætning af, at den pågældende ansøger efterfølgende har opnået en over-

bygning på sin oprindelige eksamen, jf. § 41, stk. 4, og § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Ansøgere, der har gennemført en erhvervsuddannelse som eux-forløb og dermed opnået en gymna-

sial eksamen i form af en eux-eksamen, har samme adgang til GSK som ansøgere med en eksamen fra

en gymnasial uddannelse, der giver generel studiekompetence.

Ansøgere, der har fulgt en merkantil erhvervsuddannelse som eux-forløb uden at afslutte uddannel-

sen, men som har opnået et bevis for eux 1. del, der giver studiekompetence på linje med en hf-

eksamen uden overbygning, jf. § 8 a i eux-loven, har samme adgang til GSK som ansøgere med en så-

dan eksamen.

Ansøgere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse uden eux, kan søge om optagelse på en lang række

videregående uddannelser med erhvervsuddannelsen som adgangsgrundlag. I den forbindelse har de på

linje med ansøgere med en gymnasial eksamen adgang til at benytte GSK i forhold til specifikke ad-

gangskrav på den pågældende uddannelse. Adgangen til GSK er dog betinget af, at den pågældende har

gennemført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau som led i uddannelsen eller som enkelt-

fagsundervisning uden for uddannelsen. Ved studierettede enkeltfag forstås fag fra de gymnasiale ud-

dannelser, almene grundfag fra erhvervsuddannelsen samt fag udviklet efter § 4, stk. 2, og § 6 i eux-

loven.

Undervisning samt tilknyttede prøver vedrørende GSK udbydes af institutioner, der er godkendt til

at udbyde gymnasiale uddannelser.

For kursister, som påbegynder GSK senest den 1. oktober i det kalenderår, der er to år efter det ka-

lenderår, hvor den adgangsgivende eksamen henholdsvis erhvervsuddannelse er afsluttet, er undervis-

ningen gratis. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at undervisningen med tilhørende prøver skal

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

være afsluttet senest et år efter, at undervisningen er påbegyndt. I andre tilfælde udgør deltagerbetaling

450 kr. pr. fag.

GSK giver ret til statens uddannelsesstøtte uden for klippekortet.

2.1.3.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det anføres i den politiske aftale, at der allerede som følge af erhvervsuddannelsesreformen er givet

gode muligheder for, at personer med en erhvervsuddannelse kan optages på en videregående uddan-

nelse. Der er dog fortsat både reelle og oplevede barrierer for at videreuddanne sig på baggrund af en

erhvervsuddannelse. Det anføres endvidere, at der er behov for en overskuelig model for videreuddan-

nelsesmuligheder på erhvervsuddannelserne, blandt andet fordi adgangskravene varierer for hver enkelt

erhvervsuddannelse på grund af forskellene i erhvervsuddannelsernes indhold og niveau. Det anføres

endelig, at erhvervsuddannede, der ønsker at læse videre, kan have behov for at supplere med gymna-

siale fag for at leve op til specifikke adgangskrav på de videregående uddannelser.

Med den politiske aftale ønskes det derfor at fjerne kravet om fag på C-niveau i tilknytning til en er-

hvervsuddannelse for at få adgang til gymnasiale suppleringskurser (GSK).

Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte både § 33 b i lov om erhvervsuddannelser og § 8 i eux-

loven således, at kravet om, at der som led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning

uden for uddannelsen er gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau udgår af begge

bestemmelser, dels at det i begge tilfælde kommer til at fremstå tydeligere, hvad det vil sige at have

samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK) som personer med en eksamen fra en

gymnasial uddannelse.

Forslaget imødekommer ønsket i den politiske aftale om at fjerne kravet om fag på C-niveau for at få

adgang til GSK. Det foreslåede markerer, at erhvervsuddannede, der ønsker at læse videre, oftere end

personer, som kommer fra andre ungdomsuddannelser, kan have behov for at supplere med gymnasiale

fag for at leve op til specifikke adgangskrav på de videregående uddannelser. Det foreslåede bidrager i

øvrigt sammen med andre dele af lovforslaget til at tydeliggøre, at en erhvervsuddannelse ikke udgør et

endeligt erhvervsvalg.

Det foreslåede vil indebære, at erhvervsuddannede vil få øget adgang til GSK, idet nogle erhvervsud-

dannelser ikke indeholder fag på C-niveau og således ikke i sig selv giver adgang til GSK efter de nuvæ-

rende regler.

Det foreslåede vil således indebære, at der ikke længere vil gælde særlige krav til sammensætningen af

en erhvervsuddannelse for at få adgang til GSK. Alle med en afsluttet erhvervsuddannelse vil med for-

slaget kunne optages til GSK, i det omfang det er relevant i forhold til den pågældendes konkrete ønske

om videregående uddannelse.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer af de øvrige vilkår i relation til optagelse til GSK. Op-

tagelsesberettigede ansøgere med en erhvervsuddannelse vil som hidtil have ret til gratis undervisning

samt ret til statens uddannelsesstøtte uden for klippekortet efter de gældende regler.

Adgangen til GSK for ansøgere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse uden eux, foreslås fremad-

rettet alene reguleret i lov om erhvervsuddannelser, hvor dette emne naturligt hører hjemme.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer af vilkårene i relation til optagelse til GSK for ansø-

gere med bevis for eux 1. del eller for en eux-eksamen. Sådanne optagelsesberettigede ansøgere vil som

hidtil have ret til gratis undervisning samt ret til statens uddannelsesstøtte uden for klippekortet efter de

gældende regler.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Adgangskurser, udvidet adgang til grundforløb og praktikpladstilsagn

2.2.1. Adgangskurser på erhvervsskoler

2.2.1.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at erhvervsskolerne får ret til at udbyde selvstændige adgangs-

kurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasseprøver til

voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne.

2.2.1.2. Gældende ret

Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke i dag bestemmelser om indhold af og adgang til ad-

gangskurser på erhvervsskoler i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med fol-

keskolens 9. klasses afgangsprøve.

Lov om erhvervsuddannelser indeholder derimod en række adgangskrav til selve erhvervsuddannel-

serne. Det følger heraf, at ansøgere har bestået folkeskolens afgangseksamen, dvs. får et gennemsnit på

mindst 2,0 i alle 9.-klasseprøver, for at eleven opnår retskrav på optagelse. En elev vil dog også kunne

optages på baggrund af en samtale på den ansøgte erhvervsskole, hvis eleven ved folkeskolens afgangs-

eksamen eller ved 10. klasse prøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk

og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. I praksis er optagelseskravet til er-

hvervsuddannelserne derfor et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i prøverne i henholdsvis dansk og ma-

tematik.

Det krævede adgangskrav på 2,0 i dansk og matematik kan i dag opfyldes gennem opkvalificering på

andre uddannelsesinstitutioner end erhvervsskoler, fx VUC.

VUC kan således i dag udbyde almen voksenundervisning i form af adgangskurser til EUD. Denne

undervisning har hjemmel i § 3 i Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompe-

tence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til al-

men studentereksamen (avu-loven). Undervisningen kan forlægges til en erhvervsskole. Det indebærer,

at VUC’et og erhvervsskolen samarbejder om

at udbyde adgangskurset, som fysisk foregår på erhvervs-

skolen. Dette giver dog som nævnt ikke erhvervsskolerne en selvstændig ret til at udbyde adgangskurser

i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik.

Det følger af § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en institution,

der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage

10.-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven. Af bestemmelsens 5. pkt. fremgår, at undervisningsministe-

ren kan godkende, at en institution inden for den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymna-

sial uddannelse. Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder derimod ikke i dag be-

stemmelser, som giver en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, mulighed for at udbyde ad-

gangskurser til de egentlige erhvervsuddannelser.

2.2.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den politiske aftale ønskes det, at erhvervsskoler skal kunne udbyde adgangskurser i fagene

dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Det

anføres i den politiske aftale, at voksne ansøgere til erhvervsuddannelserne, som ikke opfylder adgangs-

kravene på 02 i dansk og matematik, i dag skal opkvalificere sig via en anden uddannelsesinstitution

(VUC), før de kan optages og påbegynde på en erhvervsuddannelse.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en ny bestemmelse i lov om erhvervsuddannelser, hvoraf

det fremgår, at en skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik

på niveau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.

Det foreslås i tilknytning hertil at indsætte en ny bestemmelse i lov om erhvervsuddannelser om ad-

gangskrav til de foreslåede adgangskurser, hvorefter en ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25

år, og som ikke opfylder de almindelige betingelser for adgang til en erhvervsuddannelse, vil have ad-

gang til de foreslåede adgangskurser, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at an-

søgeren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for

at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus.

Det foreslås samtidig, at optagelse på de foreslåede adgangskurser vil udgøre et tilsagn om betinget

optagelse til erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med

det krævede resultat.

Det foreslås dernæst

–

for at sikre balance med udbud af de tilsvarende undervisningstilbud på VUC

–

at der i forhold til de foreslåede adgangskurser knyttes en deltagerbetaling på 120 kr. (pristalsregule-

ret) svarende til den betaling, der er knyttet til de eksisterende fag under almen voksenuddannelse.

Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelse, hvorefter undervisningsministeren fastsætter regler

om indhold og tilrettelæggelse af de foreslåede adgangskurser, herunder om i hvilket omfang fag kan

gennemføres mere end én gang.

Der foreslås endelig en ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med sigte på at

sikre det institutionsretlige grundlag for, at det fremover vil være muligt for institutioner, der udbyder

erhvervsuddannelser, at udbyde de foreslåede adgangskurser.

Forslaget tager samlet set sigte på at skabe et enklere og

–

i kraft af det foreslåede tilsagn om betinget

optagelse

–

mere sammenhængende uddannelsestilbud til voksne, der ikke opfylder adgangskravene til

erhvervsuddannelserne. De foreslåede adgangskurser er tiltænkt at skulle være et nyt selvstændigt un-

dervisningstilbud på erhvervsskolerne, der skal kunne gives som et supplement til den eksisterende mu-

lighed for opkvalificering med avu-fag på VUC.

De foreslåede adgangskurser vil for det første være afgrænset til ansøgere uden uddannelsesaftale,

idet ansøgere med uddannelsesaftale er sikret direkte optag uafhængigt af adgangskrav. For det andet vil

målgruppen være afgrænset til ansøgere som er fyldt 25 år, hvilket flugter med de aldersmæssige ad-

gangsbetingelser, der i øvrigt gælder i forhold til erhvervsuddannelse for voksne, og samtidig vil inde-

bære, at ansøgere vil skulle gennemføre uddannelsen efter reglerne om erhvervsuddannelse for voksne

(euv). For det tredje vil målgruppen være afgrænset til ansøgere, som ikke opfylder adgangskravet om et

karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik. For det fjerde vil målgruppen væ-

re afgrænset til ansøgere, som efter den ansøgte skoles vurdering er tæt på at have forudsætninger for at

gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gen-

nem dette adgangskursus.

Med terminologien »tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse« tilsig-

tes, at skolen i sin vurdering skal lægge vægt på, at ansøgerens resultat ved den centralt fastsatte prøve

viser et fagligt niveau, som gør det sandsynligt, at vedkommende inden for den undervisningstid, som

er til rådighed på de foreslåede adgangskurser, vil kunne løfte sit niveau til det krævede karaktergen-

nemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Med terminologien »motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer« tilsigtes, at skolen i sin

vurdering navnlig skal lægge vægt på, at ansøgeren demonstrerer lyst til læring, generel viden om krav til

at gennemføre erhvervsuddannelsen m.v.

Det foreslåede vedrørende betinget optagelse vil forudsætningsvis indebære, at skolen for ansøgere i

målgruppen for de foreslåede adgangskurser allerede på dette tidspunkt, dvs. ved beslutning om opta-

gelse på de foreslåede adgangskurser, vil skulle tage stilling til, om den pågældende vurderes at kunne

gennemføre erhvervsuddannelsen, jf. herved § 5 a stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Det fore-

slåede vil indebære, at de pågældende ansøgere ikke forud for optagelse på ny vil skulle gennemføre en

centralt stillet prøve eller en samtale på skolen.

Det foreslåede vedrørende opkrævning af deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag for deltagelse i de fore-

slåede adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik er en pligtbestemmelse med

sigte på at undgå en skæv incitamentsstruktur i forholdet mellem de foreslåede adgangskurser på er-

hvervsskolerne og VUC’s udbud af beslægtede uddannelsesforløb. Den foreslåede beløbsstørrelse for

deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag svarer således til, hvad der gælder for deltagelse i almen voksenud-

dannelse (avu) efter bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og gymnasiale

enkeltfag.

Den foreslåede nye bemyndigelse i lov om erhvervsuddanneler giver undervisningsministeren mulig-

hed for at fastsætte regler i relation til den betingede optagelse som foreslås at skulle følge optagelse på

de foreslåede nye adgangskurser.

Den foreslåede nye bemyndigelse vil kunne anvendes til i fornødent omfang at fastsætte regler om

ansøgningsfrister, dokumentationskrav og frister herfor, om registrering af ansøgere, om udmeldelse af

erhvervsuddannelsen på ny, hvis ikke alle adgangskrav opfyldes inden for de fastsatte frister, og lignen-

de praktiske forhold i relation til den foreslåede mulighed for betinget optagelse til erhvervsuddannel-

serne. De vil endvidere kunne fastsættes regler om, at ansøgere til de foreslåede nye adgangskurser i

forbindelse med indgivelse af deres ansøgning skal tilkendegive deres interesse med hensyn til valg af

fagretning m.v. i forhold til det videre forløb på selve erhvervsuddannelsen.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler i relation til den helhedsvurdering af, om en ansøger er tæt

på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig

de fornødne kvalifikationer, som foreslås at skulle gennemføres forud for optagelse på de nye adgangs-

kurser på erhvervsskolerne. Det bemærkes i denne henseende, at den foreslåede helhedsvurdering ikke

fuldt ud vil svare til den helhedsvurdering, som foretages i relation til adgangskravene til de egentlige

erhvervsuddannelser, som i visse tilfælde kan indeholde krav om, at ansøgeren består en centralt stillet

prøve. Adgang til erhvervsuddannelserne via det foreslåede betingede optag til de foreslåede adgangs-

kurser vil således alene have sammenhæng med, at ansøgeren gennem uddannelsesforløb opfylder de

nævnte karakterkrav på 2,0 i dansk og matematik.

Der forventes derudover fastsat regler om, at undervisningen i fagene dansk, dansk som andetsprog

og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve vil tage udgangspunkt i læreplaner

for forberedende grunduddannelse, som vil have et praksisfagligt indhold, og om er rettet mod er-

hvervsuddannelserne. Der forventes endvidere fastsat regler om, at fagene i de foreslåede adgangskur-

ser vil skulle have samme faste varighed og faglige niveau som de nuværende avu-fag.

Det er hensigten, at fagene skal kunne udbydes på basisniveau og G-niveau.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om kravene til prøver

og eksamen for fagene i de foreslåede adgangskurser samt afholdelse og tilrettelæggelse heraf, herunder

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

om aflæggelse af prøve i et fag som selvstuderende, om beviser og attestation samt eventuelt om løben-

de evaluering af elevernes progression som basis for at justere undervisningen.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om, i hvilket omfang

eleverne vil have mulighed for at tage de pågældende fag mere end én gang. Som anført i den politiske

aftale ønskes der indført mulighed for at give dispensation herfra i helt særlige tilfælde. Den foreslåede

bemyndigelse vil således i denne henseende blive anvendt til at fastlægge nærmere kriterier i forhold til

at få en sådan dispensation. I lyset af den ordlyd, som anvendes, men ikke er kvalificeret nærmere i den

politiske aftale (»helt særlige tilfælde«), vil udgangspunktet være et snævert anvendelsesområde.

Det bemærkes, at den foreslåede regeludstedelse vil ske på baggrund af indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Rådet afgiver efter § 35 i lov om forberedende grund-

uddannelse således indstilling til ministeren om regler fastsat i medfør af loven. Det findes på den bag-

grund hensigtsmæssigt, at rådet også i forhold til de foreslåede adgangskurser, der som nævnt vil være

nært beslægtet de tilsvarende fag på forberedende grunduddannelse, på samme måde gives mulighed for

at afgive indstilling herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 (det foreslåede 5 e), 10, 11, 12, 14, 15 og 18, og § 4, nr. 2,

samt bemærkningerne hertil.

2.2.2. Udvidet adgang til grundforløbets 1. del

2.2.2.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at adgangen til grundforløbets 1. del udvides, så unge har adgang

i op til to år efter afsluttet 9. og 10. klasse.

2.2.2.2. Gældende ret

§ 5 i lov om erhvervsuddannelser indeholder sammen med lovens § 5 a de grundlæggende adgangs-

betingelser til erhvervsuddannelserne for ansøgere, som ikke har en uddannelsesaftale (praktikplads i en

virksomhed).

§ 5 b i lov om erhvervsuddannelser indeholder de grundlæggende adgangsbetingelser til erhvervsud-

dannelserne for ansøgere, som har en uddannelsesaftale (praktikplads i en virksomhed).

Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om

optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august måned året efter at ansøgeren har op-

fyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang

hertil, hvis ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver

har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende

resultat ved en tilsvarende prøve (bestemmelsens nr. 1) og er vurderet uddannelsesparat og har indsendt

sin studievalgsportfolio i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-

nelse, beskæftigelse m.v. (bestemmelsens nr. 2).

Efter § 5 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger

om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i

henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang til grundforløbets 2.

del, hvis ansøgeren opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, (dvs. har bestået folkeskolens afgangseksa-

men og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i hen-

holdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve) (bestemmelsens nr.

1) og den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre

erhvervsuddannelsen (bestemmelsens nr. 2).

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Efter § 5 b i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger med uddannelsesaftale uanset bestemmel-

serne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, i lov om erhvervsuddannelser direkte adgang til grundforløbets 2. del, men

optages dog på 1. del, hvis det er omfattet af uddannelsesaftalen og ansøgeren søger om optagelse til

påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold

til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

Men hensyn til de anvendte begreber »grundforløbets 1. del« og »grundforløbets 2. del« følger det af

§ 12, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at en erhvervsuddannelse består af et grundforløb

og et hovedforløb, og at det tillige kan indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler

fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20

skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed. Grundforløbet kan for den enkelte

elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en ud-

dannelsesaftale.

Grundforløbets 1. del er efter de nævnte bestemmelser i §§ 5 og 5 b forbeholdt ansøgere, som søger

om optagelse til påbegyndelse af en erhvervsuddannelse senest med udløbet af august måned året efter

opfyldelsen af undervisningspligten eller efter afslutningen af 10. klasse. Det indebærer i praksis, at an-

søgning skal ingives inden for et år efter opfyldelsen af undervisningspligten eller efter afslutningen af

10. klasse, og at grundforløbets 1. del dermed er forbeholdt de yngste ansøgere til erhvervsuddannel-

serne. Derefter sker optagelse i alle tilfælde til grundforløbets 2. del.

Som det fremgår af § 5 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan ansøgere uden uddannelsesaftale,

som søger om optagelse efter udløbet af det år, hvor de har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet

10. klasse, ligeledes søge om optagelse til grundforløbets 2. del. Bestemmelsen markerer, at ansøgere i

denne målgruppe dermed i perioden fra begyndelsen af det år, som følger efter det, hvori de har opfyldt

undervisningspligten eller afsluttet 10. klasse (dvs. fra det førstkommende nytår) og indtil udløbet af

august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet 10. klasse har et frit

valg mellem at påbegynde en erhvervsuddannelse på enten grundforløbets 1. eller 2. del, forudsat at den

pågældende opfylder de øvrige betingelser for optagelse og ikke er omfattet af de begrænsninger, som

findes i § 5, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, og som beskrives neden for.

Som det fremgår af § 5 b, skal en ansøger med uddannelsesaftale, der søger om optagelse til påbe-

gyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten eller har afslut-

tet undervisningen i 10. klasse, optages til grundforløbets 1. del, hvis det i uddannelsesaftalen er angivet,

at denne omfatter både 1. og 2. del af grundforløbet. Bestemmelsen markerer, at det dermed er op til

eleven og virksomheden at beslutte, hvorvidt eleven skal gennemføre grundforløbets 1. del.

§ 5, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser indeholder den begrænsning, at en ansøger ikke kan optages

på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har været optaget på grundforløbets 1. del (bestemmelsens nr.

1), har modtaget undervisning på en produktionsskole af mindst 1 års varighed rettet mod optagelse til

en erhvervsuddannelse (bestemmelsens nr. 2) eller har gennemført et år af en gymnasial uddannelse

(bestemmelsens nr. 3).

Bestemmelsens nr. 1, hvorefter en elev kun kan optages på grundforløbets 1. del én gang tilsigter at

undgå, at elever cirkulerer rundt i grundforløbet uden at komme i gang med den uddannelsesspecifikke

undervisning på grundforløbets 2. del. Bestemmelsen indebærer desuden, at elever, der én gang har

gennemført grundforløbets 1. del, men ønsker at begynde på en ny erhvervsuddannelse, fordi de for-

tryder deres uddannelsesvalg, skal begynde direkte på grundforløbets 2. del af grundforløbet rettet mod

den nye erhvervsuddannelse.

Bestemmelsens nr. 2 og 3 vedrørende undervisning af mindst 1 års varighed på en produktionsskole

henholdsvis i en gymnasial uddannelse tager sigte på at sikre, at elever, der på anden måde har tilegnet

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

sig de kompetencer, som er målet med undervisningen på grundforløbets 1. del, ikke skal gentage den-

ne undervisning.

Efter § 8, nr. 5, og § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befor-

dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut,

lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel bo-

ligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om

kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

(Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) vil den nævnte begræns-

ning i § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser vedrørende undervisning på en produktionsskole

af mindst 1 års varighed blive ophævet med ikrafttræden den 1. august 2019. Ændringen har sammen-

hæng med, at lov om produktionsskoler fra med det pågældende tidspunkt ophæves som følge af etab-

leringen af forberedende grunduddannelse, jf. lov nr. nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grundud-

dannelse, som således fra den nævnte dato blandt andet afløser de eksisterende produktionstilbud. Der

fandtes i tilknytning hertil ikke behov for at opretholde en begrænsning i forhold til overgang fra forbe-

redende grunduddannelse til grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne, som ligger udover de al-

mindelige adgangsbetingelser, der gælder for ansøgere uden en uddannelsesaftale, eller, for så vidt angår

ansøgere med en uddannelsesaftale, som følger af uddannelsesaftalens indhold.

2.2.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den politiske aftale ønskes det at udvide adgangen til grundforløbets første del, så unge, inklusi-

ve unge der har gået på forberedende grunduddannelse, har adgang i op til to år efter afsluttet 9. og 10.

klasse. Grundforløbets første del vil således fortsat være et tilbud til de helt unge elever. Undtaget fra

adgang er unge, der har gået på en gymnasial uddannelse i mere end et år. Eleverne skal

–

som i dag

–

opfylde adgangskravene for at blive optaget. Der ændres ikke på den nuværende regel om, at elever, der

har været optaget på og afbrudt grundforløbets første del, ikke kan optages på et nyt forløb på grund-

forløbets første del.

Med sigte på at øge gennemførelsesprocenten i erhvervsuddannelserne foreslås det at ændre lov om

erhvervsuddannelser således, at adgangen til grundforløbets 1. del udvides til at omfatte ansøgere, som

søger om påbegyndelse senest ved udløbet af august måned to år efter, at ansøgeren har opfyldt under-

visningspligten eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

Det foreslåede vil således indebære, at grundforløbets 1. del fortsat vil være et tilbud til de yngste ele-

ver. Den forslåede udvidelse vil gælde for elever både med og uden en uddannelsesaftale (praktikplads i

en virksomhed) og vil indebære adgang til grundforløbets 1. del i op til to år efter afsluttet 9. og 10.

klasse. Først derefter vil optagelse i alle tilfælde ske til grundforløbets 2. del.

Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i de eksisterende øvrige adgangsbetingelser i lov om er-

hvervsuddannelser for ansøgere uden en uddannelsesaftale.

Det foreslåede vil heller ikke indebære ændringer i forhold til, at en ansøger ikke kan optages på

grundforløbets 1. del, hvis vedkommende har været optaget på grundforløbets 1. del, eller hvis ansøge-

ren har gennemført et år af en gymnasial uddannelse.

Det foreslåede vil endvidere ikke indebære formelle ændringer af reglerne i lov om erhvervsuddan-

nelser, hvorefter ansøgere uden uddannelsesaftale kan søge om optagelse til grundforløbets 2. del efter

udløbet af det år, hvor de har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet 10. klasse. Disse reglers tids-

mæssige udstrækning vil dog øges derved, at det fremover vil gælde for ansøgere i målgruppen i perio-

den fra påbegyndelsen af det år, som følger efter det, hvori de har opfyldt undervisningspligten (dvs. fra

det førstkommende nytår) og indtil udløbet af august måned to år efter, at ansøgeren har opfyldt un-

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

dervisningspligten. I denne periode vil de pågældende ansøgere frit kunne vælge mellem at søge om op-

tagelse til grundforløbets 1. eller 2. del, forudsat at de opfylder de øvrige betingelser for optagelse.

Det foreslåede vil endelig ikke indebære ændringer i forhold til, at det for ansøgere med uddannel-

sesaftale er en betingelse, at det i uddannelsesaftalen er angivet, at denne omfatter både 1. og 2. del af

grundforløbet. Det foreslåede indebærer dog også i denne henseende en udvidelse af bestemmelsens

tidsmæssige udstrækning således, at det i hele den foreslåede udvidede optagelsesperiode til grundforlø-

bets 1. del vil være valgfrit for eleven og virksomheden at beslutte, om eleven skal gennemføre grund-

forløbets 1. del.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, samt bemærkningerne hertil.

2.2.3. Grundforløb plus (GF+)

2.2.3.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at uafklarede elever samt elever med behov for opkvalificering af

deres generelle almene og erhvervsfaglige kompetencer med henblik på senere at kunne opfylde over-

gangskravene til hovedforløbet skal kunne tilbydes et ikke obligatorisk grundforløb plus (GF+) med en

samlet fast varighed på 10 uger forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Forløbet er ikke obliga-

torisk.

2.2.3.2. Gældende ret

De foreslåede bestemmelser er nye.

Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om et grundforløb plus (GF+) eller om

adgang hertil.

Lov om erhvervsuddannelser indeholder derimod en række adgangskrav til selve erhvervsuddannel-

serne. Der henvises i denne henseende til gennemgang heraf i afsnit 2.2.2.2 oven for.

Der gælder endvidere en række bestemmelser om grundforløb i lov om erhvervsuddannelser.

Det følger af § 12, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at en erhvervsuddannelse består af

et grundforløb og et hovedforløb, og at det tillige kan indeholde et særligt studiekompetencegivende

forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Grundforløbet er opdelt

i en 1. del af 20 skoleugers varighed. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af

grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.

Det følger af § 23, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at grundforløbets 1. del omfatter introduce-

rende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning med faglig progression i forhold til en fagretning

samt løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik

undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleunder-

visning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2, og anden undervisning, som sigter mod elevens opfyldel-

se af uddannelsens mål. Efter bestemmelsens stk. 2 fastsættes de kompetencemål, som eleven skal op-

fylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, af undervisningsministeren

i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 2.

På grundforløbet skal eleverne således udvikle almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer.

Samtidig skal de erhverve kendskab til de forskellige fagområder, herunder til praktik- og beskæftigel-

sesmulighederne, inden de efter 20 uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse. Grundforløbets 1.

del deles op i fire hovedområder, som alle har fælles uddannelsesmål.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Ved ansøgningen om optagelse på et hovedområde får eleverne lejlighed til at tilkendegive interesse

for en bestemt fagretning inden for et hovedområde, svarende til gymnasieansøgeres mulighed for at

angive ønsker om studieretning.

Grundforløbets 2. del omfatter hovedsagelig uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens

opfyldelse af de adgangskrav, der fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse for overgang til skole-

undervisningen i hovedforløbet, samt i fornødent omfang anden undervisning, som sigter mod elevens

opfyldelse af uddannelsens mål, f.eks. mål om opnåelse af studiekompetencegivende eksamen (eux).

Efter § 14 i lov om erhvervsuddannelser organiseres uddannelsernes grundforløb af skolerne inden

for rammer, hvorom undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Efter § 25 i lov om erhvervsuddannelser tilrettelægger skolerne undervisningen i grundforløbet inden

for regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2.

Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og bedømmelses-

kriterier.

Endelig fastlægger § 4, stk. 1, § 13 og § 38 i lov om erhvervsuddannelser kompetencefordelingen

mellem de forskellige organer, som er med til at fastsætte regler om erhvervsuddannelser. Det fremgår

heraf, at det overordnet er undervisningsministeren, som med bistand af Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser, har kompetencen til at fastsætte de generelle mål- og rammestyrende ret-

ningslinjer for erhvervsuddannelser, mens de faglige udvalg fastlægger uddannelsernes specifikke struk-

tur, indhold og mål. De faglige udvalg, som er nedsat af arbejdsmarkedets parter, fastsætter desuden

rammerne for skoleundervisningen samt retningslinjerne for praktikuddannelsen.

2.2.3.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den politiske aftale ønskes det, at unge og voksne elever tilbydes grundforløb plus (GF+) med

en samlet fast varighed på 10 uger forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Det fremgår af afta-

len, at forløbet er for uafklarede elever samt elever med behov for opkvalificering af deres generelle al-

mene og erhvervsfaglige kompetencer med henblik på senere at kunne opfylde overgangskravene til

hovedforløbet. Det fremgår endvidere, at elever, der ikke er undtaget fra adgang til grundforløb plus

(GF+), jf. lovforslaget § 1, nr. 9 (det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 1-5), frit skal kunne optages, i det om-

fang de i øvrigt har krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter en ansøger, der i

øvrigt har krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse, har adgang til grundforløb+ (GF+),

medmindre vedkommende har gennemført en ungdomsuddannelse, har påbegyndt grundforløbets 1.

del eller grundforløb plus (GF+), har adgang til grundforløbets 1. del, herunder hvis vedkommende har

haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, eller har

gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvist er erstattet af grundlæggende

praktisk oplæring i virksomhed.

Det er hensigten, at det foreslåede grundforløb plus (GF+) skal være et tilbud, der ligger umiddelbart

forud for grundforløbets 2. del. Det foreslåede vil endvidere samlet indebære, at ansøgere frit kan opta-

ges til det foreslåede grundforløb plus (GF+), medmindre de er undtaget fra adgang, jf. lovforslaget § 1,

nr. 9 (det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 1-5). Dette betyder generelt, at elever både med og uden uddannel-

sesaftale har adgang, hvis de således ikke er undtaget.

Det er endvidere hensigten, at det foreslåede grundforløb plus (GF+) skal være et tilbud for uafkla-

rede elever samt elever med behov for opkvalificering af deres generelle almene og erhvervsfaglige

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

kompetencer med henblik på senere at kunne opfylde overgangskravene til hovedforløbet. Det vil af de

kommende regler fremgå, at forløbet skal tilrettelægges som et særskilt forløb for målgruppen, dvs.

uafhængigt af grundforløbets 1. del.

Elever på det foreslåede grundforløb plus (GF+) vil være omfattet af muligheden for få SU. For ele-

ver med en uddannelsesaftale vil arbejdsgivere, der har udbetalt løn under skoleophold i forbindelse

med det foreslåede grundforløb plus (GF+), være berettiget til lønrefusion efter reglerne herom i § 4 i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

De eksisterende bemyndigelser i § 4, § 13, stk. 1, og § 38 i lov om erhvervsuddannelser vil, efter

samme model som gælder for de eksisterende grundforløb, blive anvendt til at fastsætte nærmere regler

om strukturen og indholdet af det foreslåede grundforløb plus (GF+), dvs. med udgangspunkt i den

eksisterende kompetencefordeling mellem undervisningsministeren, Rådet for de Grundlæggende Er-

hvervsrettede Uddannelser og de faglige udvalg.

Det er i denne henseende hensigten, at det faglige indhold på det foreslåede grundforløb plus (GF+)

vil skulle bestå af afklarende og introducerende elementer, herunder erhvervsfag. Det kan for eksempel

være arbejdspladskultur, metodelære, arbejdsplanlægning og samarbejde samt faglig kommunikation.

Det er endvidere hensigten, at forløbet vil skulle indeholde et kombinationsfag, som fagligt vil blive ori-

enteret i forhold til fagretningen og derudover vil indeholde danskfaglige, samfundsfaglige og sproglige

kompetencer samt færdigheder i regning og praktikpladssøgning.

Det er endvidere hensigten, at erhvervsskolerne skal planlægge udbuddet af det foreslåede grundfor-

løb plus (GF+), så eleverne kan påbegynde grundforløbets 2. del i umiddelbar forlængelse af et afsluttet

grundforløb plus (GF+) og derved ikke oplever pause i deres uddannelsesforløb.

Det bemærkes i øvrigt, at det endelige uddannelsesvalg også i relation til elever, som optages på det

foreslåede grundforløb plus (GF+), først vil ske ved påbegyndelsen af grundforløbets 2. del.

Det foreslåede vil indebære, at personer, som har gennemført en gymnasial uddannelse, eller som tid-

ligere har gennemført en erhvervsuddannelse, herunder erhvervsuddannelser gennemført i tiden for

etablering af grundforløbets 2. del, ikke har mulighed for optagelse på det foreslåede grundforløb plus

(GF+). Med terminologien »gennemført« menes gennemført og bestået de afsluttende relevante eksa-

miner.

Det foreslåede vil indebære dels, at personer, som har valgt at gå i gang med grundforløbets 1. del,

ikke vil have mulighed for at skifte over til det foreslåede grundforløb plus (GF+), eller på et senere

tidspunkt blive optaget, dels at det alene vil være muligt at blive optaget på det foreslåede grundforløb

plus (GF+) én gang.

Det foreslåede vil indebære, at personer, som opfylder adgangsbetingelserne i lov om erhvervsud-

dannelser for at blive optaget på grundforløbets 1. del, vil være afskåret fra at blive optaget på det fore-

slåede grundforløb plus (GF+).

Det vil indebære, at personer, som

–

i stedet for at udnytte muligheden for at gå på grundforløbets 1.

del

–

har valgt at gå ind på grundforløbets 2. del, og som derefter er faldet fra, inden de gennemførte

grundforløbets 2. del, vil være afskåret fra at blive optaget på det foreslåede grundforløb plus (GF+).

Dette omfatter i begge de netop nævnte tilfælde ansøgere både med og uden uddannelsesaftale, som

søger om optagelse til påbegyndelse, senest i august måned to år efter at ansøgeren har opfyldt under-

visningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. herved de foreslå-

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

ede ændringer af § 5, stk. 1, og § 5 b, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af lovforslagets

§ 1, nr. 8.

Det foreslåede vil indebære, at enhver, som har gennemført grundforløbets 2. del i enhver henseen-

de, vil være afskåret fra at blive optaget på det foreslåede grundforløb plus (GF+). Det foreslåede vil

kunne være relevant i forhold til elever, som falder fra en uddannelse efter grundforløbets 2. del og ef-

terfølgende skifter til et helt andet hovedområde. Sådanne elever vil være henvist til gå direkte på

grundforløbets 2. del og ikke på det foreslåede grundforløb plus (GF+). Med terminologien »gennem-

ført« menes også i denne henseende gennemført og bestået grundforløbsprøven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, 10, og 13, samt bemærkningerne hertil.

2.2.4. Praktikpladstilsagn

2.2.4.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at der indføres mulighed for, at en praktikvirksomhed og en

kommende erhvervsuddannelseselev i løbet af udskolingen giver hinanden et praktikpladstilsagn med

sigte på at styrke relationen mellem den unge, praktikvirksomheden og erhvervsskolen.

2.2.4.2. Gældende ret

Den foreslåede bestemmelse er ny. Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om

praktikpladstilsagn.

Lov om erhvervsuddannelser indeholder en række bestemmelser om uddannelsesaftaler. En uddan-

nelsesaftale er en aftale mellem en elev og en eller flere virksomheder om, at elevens praktikuddannelse

foregår på en eller flere virksomheder, som er godkendt som praktikvirksomhed, jf. herved dels lovens

§ 31, stk. 1, dels § 48, stk. 1.

Praktikuddannelsen i en erhvervsuddannelse skal således som hovedregel være omfattet af en ud-

dannelsesaftale mellem elev og virksomhed, bortset fra den praktikuddannelse der finder sted som sko-

lepraktik eller praktik i udlandet.

Det følger af § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være skriftlig og

underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er god-

kendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser. Det følger af § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at der ikke ved aftalen kan foretages

ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendel-

se.

Det følger af § 54 i lov om erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-

ler om uddannelsesaftalers registrering. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om erhvervsud-

dannelser, som i kapitel 14 indeholder detaljerede regler om indgåelse og registrering af uddannelsesaf-

taler m.v.

Efter § 62 i lov om erhvervsuddannelser bortfalder uddannelsesaftalen, hvis en elev udelukkes fra

skoleundervisning efter § 50 i lov om erhvervsuddannelser. Bestemmelsen fastslår gennem henvisnin-

gen til § 50 i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale bortfalder i tilfælde, hvor en elev

udelukkes fra undervisning på grund af ulovlig udeblivelse eller som følge af grov overtrædelse af sko-

lens ordensregler. Bestemmelsen indebærer, at aftalen bortfalder i tilfælde, hvor eleven helt udelukkes

fra skoleundervisningen. Aftalen bortfalder ikke, hvis eleven hjemsendes midlertidigt med henblik på

senere genoptagelse af skoleundervisningen.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Efter § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser formidles praktikpladser af skoler m.v., som udbyder

et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, jf. § 66 b. Det påhviler efter bestemmelsens 2. pkt. skolerne

m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.

Efter § 43, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser kan undervisningsministeren efter indstilling fra Rå-

det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informa-

tionsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser.

2.2.4.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den politiske aftale ønskes det, at der indføres mulighed for, at en praktikvirksomhed og en

kommende erhvervsuddannelseselev i løbet af udskolingen giver hinanden et praktikpladstilsagn med

sigte på at styrke relationen mellem den unge, praktikvirksomheden og erhvervsskolen.

Det fremgår af aftalen, at valg af en erhvervsuddannelse kan virke uoverskueligt for de unge blandt

andet på grund af de oplevede udfordringer, der er forbundet med at finde en praktikplads. Desuden er

der store regionale forskelle på andelen af elever, der har tilmeldt sig en erhvervsuddannelse, og som

møder op ved uddannelsesstart. En tidlig relation til erhvervsskolen og til en virksomhed, som viser in-

teresse for eventuelt at indgå en uddannelsesaftale på et senere tidspunkt, kan bidrage til at tydeliggøre

uddannelsesvejen samt fastholde eleverne og deres interesse for at tage en erhvervsuddannelse.

Det fremgår endvidere af aftalen, at erhvervsskolerne skal tage initiativ til at skabe relationer til de

kommende elever fra 9. og 10. klasse, herunder give tilbud om, at eleverne kan kontakte erhvervsskolen

for at få vejledning om og bistand til at indgå en uddannelsesaftale eller et praktikpladstilsagn.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en ny bestemme i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter

der mellem kommende erhvervsuddannelseselever og elever, som er mere end 8 uger fra afslutning af

grundforløbet, og en eller flere virksomheder kan indgås et praktikpladstilsagn med henblik på senere

indgåelse af en egentlig uddannelsesaftale, herunder om, at praktikpladstilsagnet bortfalder, medmindre

der senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet indgår en uddannelsesaftale.

Der foreslås indsat en ny bemyndigelse i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter undervisningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om praktikpladstilsagns form, indhold m.v.

Det foreslås herudover at ændre lov om erhvervsuddannelser således, at erhvervsskolerne skal tilby-

de elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning og bistand i forhold

til at indgå en uddannelsesaftale eller et praktikpladstilsagn.

Det er vurderingen, at mange virksomheder allerede i dag er interesserede i at samarbejde med folke-

skolerne som en vej til at introducere eleverne til deres erhvervsområde og en mulig rekrutteringskanal

til kommende medarbejdere. Flere steder i landet samarbejder virksomheder således i dag med kom-

munerne om åben virksomhed, hvor virksomhederne åbner dørene for de unge i 8. til 10. klasse og de-

res forældre for at vise uddannelses- og jobmulighederne inden for branchen. Derudover findes der ek-

sempler på, at en folkeskoleelev får kontakt til en lokal håndværksmester, som fører til, at virksomhe-

den ender med at indgå en uddannelsesaftale med eleven, når denne er blevet færdig med grundforlø-

bet.

Det foreslåede praktikpladstilsagn tilsigter således at skulle være et redskab, der blandt andet kan un-

derstøtte folkeskoleelevers snak med den lokale håndværksmester og dermed give eleven og virksom-

heden en tidligere forventning om, at der kan indgås en uddannelsesaftale. Det er ligeledes hensigten, at

det foreslåede praktikpladstilsagn skal indgå i den samlede vejledningsindsats, herunder erhvervspraktik

og udskolingsaktiviteterne, hvilket også kan bidrage til at involvere praktikvirksomhederne i initiativet.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Det foreslåede vil indebære, at både elever, som er optaget på grundforløbet samt elever, som endnu

ikke er optaget med en eller flere virksomheder vil kunne indgå et praktikpladstilsagn, der som ud-

gangspunkt tilsigter at skulle føre frem til en egentlig uddannelsesaftale for eleven med en eller flere af

de involverede virksomheden. Det foreslåede svarer til det, som gælder for en egentlig uddannelsesafta-

le, hvorefter det ligeledes er en mulighed, at flere virksomheder indgår i den samme aftale med eleven. I

daglig tale kaldes denne mulighed for kombinationsaftaler, og det foreslåede vil indebære, at et praktik-

pladstilsagn på lignende vis vil kunne omfatte og føre frem til en uddannelsesaftale, hvor flere virksom-

heder deles om uddannelsesopgaven.

Terminologien »praktikpladstilsagn« markerer, at der vil være tale om en hensigtserklæring fra virk-

somheden eller virksomhederne om, at den eller de i fællesskab har intention om at ansætte den unge i

en uddannelsesaftale på et senere tidspunkt. Det forslåede praktikpladstilsagn vil således ikke have ka-

rakter af formel ansættelse og binder hverken eleven eller virksomheder til at indgå en uddannelsesafta-

le.

Det foreslåede vil indebære, at praktikpladstilsagnet automatisk bortfalder senest 8 uger før elevens

afslutning af grundforløbet, hvis ikke eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et

praktikpladstilsagn, har indgået en uddannelsesaftale. Det er hensigten, at de involverede virksomheder

og eleven løbende har en dialog med henblik på at afstemme forventninger og fastholde den gensidige

interesse i en kommende uddannelsesaftale. Et praktikpladstilsagn vil dog endeligt skulle genovervejes

af virksomhed og elev senest 8 uger før afslutningen af grundforløbets 2. del, som markerer det tids-

punkt, hvor elever, som ikke har en uddannelsesaftale, har pligt til at registrere sig som praktikpladssø-

gende, være aktivt praktikpladssøgende samt dokumentere deres praktikpladssøgning i deres personlige

uddannelsesplan. Det er således nødvendigt, at der senest på dette tidspunkt tages stilling til, om der

skal indgås en uddannelsesaftale. Det foreslåede praktikpladstilsagn vil således ikke frigøre eleven fra

den forudsatte registrering som praktikpladssøgende m.v. Den foreslåede automatiske ophævelse af et

praktikpladstilsagn på det pågældende tidspunkt tilsigter at undgå tvivl herom.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at en række af de bestemmelser, som gælder for uddannelses-

aftaler, også vil gælde for de foreslåede praktikpladstilsagn. Det omfatter § 54 i lov om erhvervsuddan-

nelser, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de foreslåede praktikpladstilsagns regi-

strering. Det omfatter endvidere § 62 i lov om erhvervsuddannelser, som vil indebære, at de foreslåede

praktikpladstilsagn bortfalder, hvis en elev udelukkes fra skoleundervisning efter § 50 i lov om er-

hvervsuddannelser.

Den bemyndigelse, som foreslås, vil indebære, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om praktikpladstilsagns form, indhold m.v. Det er i den politiske aftale forudsat, at Undervisnings-

ministeriet inddrager arbejdsmarkedets parter i udformningen af de foreslåede praktikpladstilsagn, hvil-

ket vil således vil ske i denne sammenhæng.

Det er ikke i den politiske aftale forudsat, at regler om og andre forhold i tilknytning til de foreslåede

praktikpladstilsagn skal være baseret på en indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser. I overensstemmelse med, hvad der efter lov om erhvervsuddannelser i øvrigt gælder i

forhold til regulering af elevers retsstilling som følge af egentlige uddannelsesaftaler, forslås, at der til

den foreslåede nye bemyndigelse i relation til praktikpladstilsagn på lignende vis knyttes en betingelse

om, at eventuel udstedelse af regler sker efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-

tede Uddannelser

Der forventes etableret, herunder eventuelt fastsat regler om, et nyt format for praktikpladstilsagn,

som understøttes digitalt i Praktikpladsen.dk, hvor parterne kan oprette og ændre i tilsagnet og under-

skrive tilsagnet digitalt. Praktikpladsen.dk indeholder ikke i dag oplysninger om, hvornår en elev er fær-

dig med grundforløbet.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Der kan endvidere fastsættes regler om formalia i relation til indgåelse, ændring m.v. af et praktik-

pladstilsagn.

Der kan ligeledes fastsættes regler om de overordnede rammer for den kontakt og dialog, der vil

skulle være mellem virksomhed og elev med henblik på at afstemme forventninger og fastholde den

gensidige interesse i en kommende uddannelsesaftale frem mod det tidspunkt 8 uger før afslutningen af

grundforløbets 2. del, hvor tilsagnet automatisk vil bortfalde, medmindre der er indgået en uddannel-

sesaftale, jf. herved det foreslåede stk. 2. Det forventes, at denne dialog vil kunne ske med udgangs-

punkt i Praktikpladsen.dk, fx gennem automatiske beskeder til virksomhed og elev om, at 8 ugers fri-

sten nærmer sig, at parterne evt. ikke har reageret på en tidligere meddelelse herom m.v. Det er således

ikke intentionen, at dialogen mellem virksomhed og elev skal dokumenteres fuldt ud, men det er der-

imod hensigten at skabe et digitalt redskab, som kan understøtte dialogen mellem virksomhed og elev.

Det anførte ændringer af Praktikpladsen.dk vil indebære, at den foreslåede ordning for praktiskplads-

tilsagn vil kunne træde i kraft i 2020, jf. herved den foreslåede ikrafttræden i lovforslaget § 11, stk. 2.

Det foreslås at indsætte et nyt § 43, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter skolerne

endvidere tilbyder elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning og bi-

stand i forhold til at indgå en uddannelsesaftale, jf. 48, eller et praktikpladstilsagn, jf. § 48 a.

Det foreslåede vil endelig indebære, at erhvervsskolerne skal have fokus på relationsdannelse og på at

skabe kontakt til de nye elever. I den forbindelse er det hensigten, at de vil skulle vejlede om praktik-

pladstilsagn og praktikpladser. Det er hensigten, at reglerne i kapitel 7 i bekendtgørelse om erhvervsud-

dannelser om formidling af praktikpladser m.v. vil blive justeret i relevant omfang med sigte på at in-

korporere det nye praktikpladstilsagn. Der vil eksempelvis blive fastsat regler om, at skolerne umiddel-

bart efter modtagelse af tilmeldingen til ungdomsuddannelserne pr. 1. marts, vil skulle tage kontakt til

de kommende elever med tilbud om, at eleverne af skolen kan få vejledning om og bistand til at indgå

en uddannelsesaftale eller et praktikpladstilsagn.

Der tilsigtes i øvrigt ikke med det foreslåede ændringer i relation til de tilskud, som staten efter § 12

c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder til institutioner for erhvervsrettet uddannel-

se og andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og be-

skæftigelsesmuligheder. Det bemærkes dog, at det foreslåede praktikpladstilsagn alt andet lige kan for-

ventes at øge mulighederne og forbedre vilkårene for, at der vil blive indgået egentlige uddannelsesafta-

ler, og at det foreslåede derigennem i sig selv vil indeholde et økonomisk incitamentselement for sko-

lerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22 og 24, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Udvikling og forenkling af erhvervsuddannelserne

2.3.1. Krav om obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse nedlægges

2.3.1.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det at afskaffe kravet om de obligatoriske handlingsplaner for øget

gennemførelse, så skolerne får friere rammer til tilrettelæggelsen af den lokale kvalitetsudvikling. Der

ønskes endvidere indført krav til erhvervsskolerne om øget elevinddragelse, herunder i opfølgning på

trivselsmålingerne, med henblik på øget fokus på eleverne og inddragelse af deres perspektiv.

2.3.1.2. Gældende ret

Det følger af lov om erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvali-

tetsudvikling og -kontrol, herunder om skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse, om mini-

mumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikationer.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Bemyndigelsen er nærmere udmøntet i kapitel 2 (§§ 5-9) i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser,

som samlet fastlægger krav til kvalitetsarbejdet i uddannelserne.

Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj,

ligesom den anvendes i forbindelse med Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn på skolerne. I de årli-

ge handlingsplaner skal skolerne således følge op på det såkaldte reformmål, dvs. følge udviklingen i

egne mål og resultater i forhold til erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 (søgning, frafald, trivsel mv.).

I handlingsplanen skal skolerne følge op på det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag, herunder

udvælge elementer i sit fælles pædagogiske og didaktiske grundlag samt metoder til undervisningsdiffe-

rentiering, som den vil have særligt fokus på at omsætte til praksis i de(t) kommende år. Der skal ende-

lig følges op på det praktikpladsopsøgende arbejde i form af en status på mål og resultater, for eksem-

pel indgåelse af uddannelsesaftaler og anvendelse af skolepraktik.

Derudover er der mulighed for, at den enkelte skole kan udvælge særlige temaer, for eksempel et

strategisk indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de(t) kommende år. Der kan også, efter ind-

stilling fra undervisningsministeren, indgå årlige temaer i handlingsplanen, hvilket dog ikke har været til-

fældet de seneste år.

Handlingsplanerne skal være godkendt af skolernes bestyrelser og være tilgængelige på skolernes

hjemmesider senest den 31. januar hvert år. Handlingsplanen skal ikke

–

som tidligere

–

indsendes til

Undervisningsministeriet.

2.3.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den politiske aftale ønskes det at afskaffe kravet om de obligatoriske handlingsplaner for øget

gennemførelse, så skolerne får friere rammer til tilrettelæggelsen af den lokale kvalitetsudvikling. Det

fremgår af aftalen, at skolerne fremover selv vil kunne bestemme, hvordan skolens ledelse og bestyrelse

præsenterer evalueringsprocesser og opfølgningsplaner, der dog fortsat skal være offentligt tilgængelige.

Der ønskes ifølge den politiske aftale endvidere indført krav til erhvervsskolerne om øget elevind-

dragelse, herunder i opfølgning på trivselsmålingerne, med henblik på øget fokus på eleverne og ind-

dragelse af deres perspektiv.

Det foreslås på denne baggrund at ændre lov om erhvervsuddannelser således, at muligheden for at

fastsætte regler vedrørende skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse skal udgå af bemyndigel-

sen i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslåede tilsigter at give erhvervsskolerne øget frihed og tid til undervisningen, som er kerne-

opgaven, idet skolerne fremover selv vil kunne bestemme, hvordan de griber opfølgningsopgaven an,

herunder hvordan de ønsker at præsentere evalueringsprocesser og opfølgningsplaner, der efter det fo-

reslåede således fortsat vil skulle være offentligt tilgængelige.

Det foreslåede vil reelt indebære, at kravet om, at skolerne skal udarbejde handlingsplaner for øget

gennemførelse afskaffes. Der vil således ikke længere være en fast form for, hvordan skolerne skal do-

kumentere arbejdet med reformmål, pædagogisk didaktisk grundlag eller det praktikpladsopsøgende ar-

bejde. Skolerne vil dog fortsat skulle have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvik-

ling og resultatvurdering af uddannelsernes skoledel og foretage en årlig selvevaluering, som skal afrap-

porteres i en opfølgningsplan, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside

–

men uden andre ind-

holdsmæssige krav, end at selvevalueringen skal omfatte mindst ét område, der vedrører skolens tilret-

telæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. Endelig vil skolerne fortsat skulle stå for

det praktikpladsopsøgende arbejde.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Det tilsigtes ikke med forslaget at fjerne kvalitetsreglernes grundlæggende krav til skolerne om at ha-

ve evalueringsprocesser og om at udarbejde årlige opfølgningsplaner.

Det bemærkes, at forslaget ikke vil ændre på den generelle dataindsamling vedr. reformmål, praktik-

pladsstatistik mv., som i øvrigt finder sted i regi af Undervisningsministeriet.

Det bemærkes i øvrigt, at den resterende del af den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 3, i lov om

erhvervsuddannelser vil blive udnyttet til at styrke de eksisterende regler i kapitel 2 i bekendtgørelse om

erhvervsuddannelser med sigte på at imødekomme ønsket i den politiske aftale om, at der skal indføres

krav til erhvervsskolerne om øget elevinddragelse, herunder i opfølgning på trivselsmålingerne. Der

forventes i denne henseende fastsat udtrykkelige krav til skolerne om elevinddragelse, herunder i op-

følgning på trivselsmålingerne, med henblik på øget fokus på eleverne og inddragelse af deres perspek-

tiv og med henblik på at sikre mere sammenhængende forløb fra start til slut, attraktive undervisnings-

miljøer, stærk identitetsskabelse og fælleskab på skolerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, samt bemærkningerne hertil.

2.3.2. Erhvervsuddannelse plus (eud+) nedlægges

2.3.2.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at erhvervsuddannelse plus (eud+) afskaffes.

2.3.2.2. Gældende ret

Kapitel 7 b (§§ 66 l-o) i lov om erhvervsuddannelser indeholder bestemmelser om erhvervsuddan-

nelse plus (eud+).

Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et særligt afslutningsforløb i erhvervsuddannelser, der er veksel-

uddannelser. Erhvervsuddannelse plus (eud+) kan gennemføres af skoler og institutioner m.fl., der er

godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale.

Erhvervsuddannelse plus (eud+) har samme mål og niveau som det tilsvarende uddannelsestrin i en er-

hvervsuddannelse. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis som det

tilsvarende trin i en erhvervsuddannelse og giver ret til samme betegnelse som denne.

Adgang til erhvervsuddannelse plus (eud+) betinget af, at eleven ikke er fyldt 25 år ved skolens mod-

tagelse af ansøgningen, har gennemført det foregående trin i den uddannelse, hvori eleven ønsker at

gennemføre erhvervsuddannelse plus (eud+), og har været i lønnet beskæftigelse i mindst 6 måneder ef-

ter afslutningen af trin 1 med arbejdsopgaver, der er centrale for det uddannelsestrin, eleven ønsker at

gennemføre som erhvervsuddannelse plus (eud+). Afgørelse om optagelse træffes af en skole, der er

godkendt til dette.

Formålet med erhvervsuddannelse plus (eud+) er at give mulighed for, at elever, der har et kompe-

tencegivende trin i en trindelt erhvervsuddannelse, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, kan

vende tilbage til skolen for at opnå næste og evt. følgende trin uden uddannelsesaftale (praktikplads i en

virksomhed). Det særlige ved erhvervsuddannelse plus (eud+) er således, at forløbet foregår uden prak-

tikuddannelse, og eleven skal derfor ikke finde en praktikplads.

Erhvervsuddannelse plus (eud+) blev oprindeligt indført som et supplement til de øvrige muligheder

for at fortsætte uddannelsen efter afslutning af det første kompetencegivende trin.

2.3.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den politiske aftale ønskes det, at erhvervsuddannelse plus (eud+) afskaffes.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Det foreslås på denne baggrund at ophæve kapitel 7 b om erhvervsuddannelse plus (eud+) i lov om

erhvervsuddannelser.

Det foreslåede har navnlig baggrund i, at behovet for erhvervsuddannelse plus (eud+) i praksis er

bortfaldet, idet ordningen stort set ikke anvendes af skolerne og eleverne.

Det foreslåede vil indebære, at en erhvervsuddannelse ikke længere vil kunne afsluttes på basis af den

særlige tilrettelæggelsesform erhvervsuddannelse plus (eud+). I trindelte erhvervsuddannelser vil elever,

der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse, fortsat kunne tilbydes skolepraktik på

uddannelser med skolepraktik, jf. § 66 a, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4 i lov om erhvervsuddannelser som al-

ternativ til en uddannelsesaftale (praktikplads i en virksomhed).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 16, 20 og nr. 25-29, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Mere praksisfaglighed i folkeskolen

2.4.1. Styrket samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler

2.4.1.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det at sikre mere praksisfaglighed i folkeskolen ved at skabe bedre

rammer for et mere forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler. Folkeskolens ud-

skolingselever skal have et større kendskab til erhvervsuddannelserne og en fortrolighed med erhvervs-

skolernes faciliteter og lærere. Dette skal ske ad flere veje

–

ved at udskolingseleverne kan tage deres

valgfag på erhvervsskolerne, og ved at erhvervsskolelærerne kan varetage undervisning i folkeskolen.

2.4.1.2. Gældende ret

De eksisterende muligheder for at indgå aftaler mellem kommunalbestyrelsen og institutioner, der

udbyder erhvervsuddannelse, er reguleret i § 22, stk. 1, nr. 6, i lov om folkeskolen (folkeskoleloven),

hvorefter en kommunalbestyrelse efter overenskomst med den pågældende skole kan henvise elever til

undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår

undervisning i 10. klasse. Efter folkeskolelovens § 22, stk. 10, kan undervisningsministeren fastsætte

regler om betingelser for optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af overenskomsten

mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10.-

klasseundervisning, jf. stk. 1, nr. 6.

Det følger tilsvarende af § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en

institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om

at varetage 10. -klasseundervisning, jf. folkeskoleloven.

Adgangen til at henlægge undervisningen i valgfag i folkeskolen til andre uddannelsesinstitutioner

end den folkeskole, eleven er indskrevet på, er reguleret i folkeskolelovens § 22, stk. 7, hvoraf fremgår,

at undervisning for elever på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og §§ 19 b-19 e kan være

fælles for elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole,

således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modta-

ge undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal.

2.4.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen og for, at alle børn i kommunen sikres ret til ve-

derlagsfri undervisning i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1. Det er derfor en forudsætning for

samarbejdet med erhvervsskolerne, at kommunalbestyrelsen bliver tillagt en beslutningskompetence

med hensyn til omfanget og indholdet af udbuddet af valgfag på erhvervsskolen.

Samtidig er der stor forskel på, hvilke uddannelser og hvilken kapacitet, de enkelte erhvervsskoler

kan byde ind med. Det er derfor ligeså afgørende, at lederen af erhvervsskolen også bliver tillagt en be-

slutningskompetence med hensyn til omfanget og indholdet af udbuddet af valgfag på erhvervsskolen.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Der foreslås derfor en ordning, hvor indholdet af samarbejdet mellem erhvervsskolen og folkeskolen

fastlægges ved en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervs-

uddannelse. Det vil sikre, at det bliver muligt for både kommunalbestyrelsen og institutionen for er-

hvervsuddannelse at tilrettelægge et samarbejde, der tager højde for lokale muligheder, ønsker og be-

hov.

Finansieringen af overenskomsten vil skulle være et forhold mellem kommunalbestyrelsen og institu-

tionen for erhvervsuddannelse. Der vil således ikke blive udbetalt statsligt taxametertilskud til erhvervs-

skolen. Undervisningsministeriet vil dog udarbejde et vejledende takstkatalog for erhvervsskolernes ak-

tiviteter, som erhvervsskoler og kommuner kan tage afsæt i, når de indgår aftaler og overenskomster.

Der foreslås endelig en ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med sigte på at

sikre det institutionsretlige grundlag for, at det fremover vil være muligt for institutioner, der udbyder

erhvervsuddannelse, at udbyde valgfag for elever på 7.-9. klassetrin samt varetage visse valgfag, forløb

og aktiviteter på folkeskolerne, jf. folkeskoleloven.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og § 4, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.4.2. De berørte fag m.v. i folkeskolen

2.4.2.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at erhvervsskolerne skal have mulighed for at udbyde valgfag for

elever i folkeskolens 7.-9. klasse på erhvervsskolerne. Valgfagenes emner skal kunne vælges af erhvervs-

skolen ud fra hvilke lærerkompetencer, erhvervsskolen råder over og skal følge de kommunale regler

for valgfag og de regler for valgfag, som følger af folkeskoleloven.

Det følger endvidere af aftalen, at erhvervsskolerne skal have mulighed for at udbyde undervisningen

i de obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse på folkeskolerne, som er håndværk og de-

sign, billedkunst, madkundskab eller musik, og at erhvervsskolerne skal have mulighed for at udbyde

relevante forløb, der opfylder kravene i Fælles Mål for de øvrige fag i folkeskolen, og facilitere praksis-

faglige aktiviteter på folkeskolerne som led i den understøttende undervisning i større omfang, end

hvad rammerne for åben skole i dag tillader.

2.4.2.2. Gældende ret

Folkeskolens obligatoriske fag er reguleret i den gældende folkeskolelovs § 5. Efter folkeskolelovens

§ 5, stk. 1, vælges og tilrettelægges indholdet i undervisningen, så det giver eleverne mulighed for faglig

fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at

tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have

mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i

tværgående emner og problemstillinger.

Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, at undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke

og omfatter for alle elever:

1) Humanistiske fag:

a) Dansk på alle klassetrin.

b) Engelsk på 1.-9. klassetrin.

c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen

finder sted.

d) Historie på 3.-9. klassetrin.

e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde

fransk.

f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.

2) Praktiske/musiske fag:

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

a) Idræt på alle klassetrin.

b) Musik på 1.-6. klassetrin.

c) Billedkunst på 1.-5. klassetrin.

d) Håndværk og design samt madkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.

3) Naturfag:

a) Matematik på alle klassetrin.

b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.

c) Geografi på 7.-9. klassetrin.

d) Biologi på 7.-9. klassetrin.

e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Herudover omfatter undervisningen obligatoriske emner, idet det følger af folkeskolelovens § 7, stk.

1, at følgende obligatoriske emner indgår i undervisningen i grundskolen: færdselslære, sundheds- og

seksualundervisning og familiekundskab, samt uddannelse og job. Efter bestemmelsens stk. 2 skal un-

dervisningen i uddannelse og job tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning

(fra 1. august 2019 den kommunale ungeindsats).

Valgfag i folkeskolen er reguleret i den gældende folkeskolelovs § 9. Det følger af folkeskolelovens §

9, stk. 1, kan der ud over undervisningen i fagene, de obligatoriske emner samt introduktionskurser og

brobygning, tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag: (1)

tysk, (2) fransk, (3) spansk, (4) billedkunst, (5) medier, (6) filmkundskab, (7) drama, (8) musik, (9) hånd-

værk og design, (10) madkundskab, (11) almindelige indvandrersprog for elever med fornødent for-

håndskendskab til det pågældende sprog, og (12) arbejdskendskab.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 5, at de fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilby-

des elever i 10. klasse, tillige kan tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valgfag. Disse fag er: me-

tal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgiv-

ning, iværksætter, sundhed og sociale forhold, samt teknologi og kommunikation.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes eleverne un-

dervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte (såkaldte kommunale valgfag).

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 8, at eleverne på 7. og 8. klassetrin skal tilbydes

valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og mad-

kundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge ét af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Det følger herudover af den gældende folkeskolelovs § 16 a, stk. 1, at undervisningen i folkeskolens

fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den un-

derstøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sam-

menhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke

elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Efter bestem-

melsens stk. 2 skal skolens leder sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske

emner og den understøttende undervisning.

Det nærmere indhold af de enkelte fag er reguleret med hjemmel i den gældende folkeskolelovs § 10.

Efter folkeskolelovens § 10, stk. 1, fastsætter undervisningsministeren således regler om formålet med

undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9. Undervisningsministeren

fastsætter desuden regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds- og vi-

densområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og regler om op-

mærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Efter folkeskolelovens § 10, stk. 2, udsender undervisningsministeren vejledende færdigheds- og vi-

densmål.

Efter folkeskolelovens § 10, stk. 3, skal skolernes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske

emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges

med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive trinforløb, der understøt-

ter tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læseplanerne skal god-

kendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Undervisningsministeren udsender vejledende læsepla-

ner.

Det følger af folkeskolelovens § 10, stk. 4, at undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgå-

ende emner og problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1, stk. 1.

Efter folkeskolelovens § 10, stk. 5, kan undervisningsministeren udsende vejledende materiale om

beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt

vejledende opgavesæt, eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål, eksempler på timeplaner

m.v.

2.4.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at de forpligtende samarbejder mellem folkeskoler og erhvervsskoler afgrænses, så ele-

verne fra folkeskolen stifter bekendtskab og opnår fortrolighed med erhvervsuddannelsernes indhold

og erhvervsskolernes undervisningsfaciliteter. Det gøres bedst ved, at eleverne får mulighed for at tage

fag, der ligger inden for erhvervsuddannelsernes kernekompetencer på erhvervsskolerne.

I folkeskolen er undervisningen i det obligatoriske valgfag blevet knyttet til fire bestemte prakti-

ske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, mens eleverne i 9. klasse kan vælge frit mellem de fag, kommunen

eller skolen måtte vælge at udbyde. Kommunen kan også vælge at tilbyde valgfagene som en del af en

udskolingslinje. Eleverne kan også på et eller flere af de tre klassetrin vælge at have to valgfag og vil i

den forbindelse have frit valg mellem de fag, kommunen eller skolen måtte vælge at udbyde.

Det betyder, at der vil kunne tiltrækkes flest elever til erhvervsskolerne, hvis de udbyder et eller flere

af de fire obligatoriske praktiske/musiske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik og mad-

kundskab). Det foreslås derfor, at erhvervsskolerne skal kunne tilbyde undervisning i disse valgfag.

Samtidig skal erhvervsskolerne så vidt muligt kunne fremvise de erhvervsuddannelser, som skolen

udbyder. Det foreslås derfor, at erhvervsskolerne kan tilbyde valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 5,

og at erhvervsskolerne også skal kunne udbyde valgfag, der er defineret ud fra, hvilke lærerkompetencer

erhvervsskolen råder over, forudsat at kommunalbestyrelsen godkender valgfaget efter reglerne for

kommunale valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 6.

Når undervisningen i stedet skal foregå i folkeskolens rammer, vil indholdet af undervisningen i hø-

jere grad skulle tilpasse sig folkeskolen. Det betyder, at det ikke vil være relevant for erhvervsskolerne at

udbyde valgfag alene ud fra, hvilke lærerkompetencer erhvervsskolen råder over, da folkeskolen som

udgangspunkt ikke har de relevante undervisningsfaciliteter. Derimod vil det fortsat være relevant for

erhvervsskolerne at tilbyde undervisning i et eller flere af de fire obligatoriske praktiske/musiske valgfag

(håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab). Det foreslås derfor, at erhvervsskolerne skal

kunne tilbyde at varetage undervisningen i disse valgfag. Samtidig vil erhvervsskolens lærere kunne bi-

drage med en praksisfaglig vinkel på folkeskolens undervisning og et dybere kendskab til erhvervsud-

dannelserne og det arbejdsmarked, de peger frem mod, som både lærere og elever i folkeskolen vil kun-

ne drage nytte af.

Derudover vil erhvervsskolelærernes særlige kompetencer være relevante i forløb og aktiviteter i un-

dervisningen i de øvrige fag, obligatoriske emner og understøttende undervisning. Dette vil gøre sig

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

gældende uanset klassetrin, men vil i indhold og omfang skulle tilpasses efter elevernes alder og mo-

denhed.

Undervisningen vil i det hele skulle omfatte alle de elementer og aktiviteter, som indgår i folkesko-

lens undervisning i de pågældende fag. Det betyder, at undervisningen vil skulle leve om til Fælles Mål,

jf. folkeskolelovens § 10, at der vil skulle udarbejdes bidrag til elevplaner, jf. folkeskolelovens § 13 b, at

der vil skulle afholdes prøver i det omfang faget er prøvefag, jf. folkeskolelovens § 14, og at undervis-

ningen vil skulle tilrettelægges i overensstemmelse med folkeskolelovens § 18.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, samt bemærkningerne hertil.

2.4.3. Det undervisende personale i folkeskolen

2.4.3.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at den undervisning, der udbydes af erhvervsskolerne skal vare-

tages af erhvervsskolelærere, der er ansat på erhvervsskolerne. Det vil dog fortsat skulle være en betin-

gelse, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer til at undervise elever på de på-

gældende klassetrin.

2.4.3.2. Gældende ret

Erhvervsskolelærere har i dag mulighed for at undervise i folkeskolen efter reglerne om åben skole.

Det følger således af den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 4, at skolerne indgår i samarbejder, herunder

i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfun-

dets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og

klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bi-

drage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kom-

munalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter

principper for samarbejdet.

Det følger endvidere af den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 5, at skolens leder kan beslutte, at per-

soner, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisnings-

opgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning som led i de i stk. 4

nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder

m.v., der er etableret ved kontrakt.

Det undervisende personale i folkeskolen er reguleret i den gældende folkeskolelovs kapitel 4. Det

følger af folkeskolelovens § 28, stk. 1, at for at kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klas-

se skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse,

der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2 og §§ 29 a, 30 og 30 c.

Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af un-

dervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 28, stk. 2, at der kan ansættes personer med særlige kva-

lifikationer til at undervise i enkelte fag.

2.4.3.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I det omfang undervisningen foregår på erhvervsskolen, må det forudsættes, at eleverne er bekendt

med dette forhold forud for deres beslutning om at søge valgfaget, at undervisningen skal ligne den un-

dervisning, man modtager på en erhvervsskole. Samtidig kan elever i 8. og 9. klasse allerede i dag opfyl-

de undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4, hvorfor det

må forudsættes, at elever i denne aldersgruppe kan rummes inden for de pædagogiske rammer på er-

hvervsuddannelserne.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Det foreslås derfor, at kvalifikationskravene til erhvervsskolelærerne i denne situation afgrænses såle-

des, at lærere med de fornødne pædagogiske kompetencer til at undervise på en erhvervsskole som ud-

gangspunkt må anses for at have de fornødne kvalifikationer til at undervise elever fra folkeskolens 7.-

9. klasse i valgfag på erhvervsskolerne. Kvalifikationskravene til ansættelse som erhvervsskolelærer er

som udgangspunkt en pædagogisk diplomuddannelse (PD) i erhvervspædagogik eller tilsvarende pæda-

gogiske kvalifikationer.

For de erhvervsskolelærere, der skal varetage undervisningen inden for folkeskolens rammer, vil kvalifi-

kationskravene skulle afspejle, at disse lærere potentielt kommer i berøring med alle elever på skolen, og

dermed andre aldersgrupper end de lærere, der alene modtager en gruppe elever fra udskolingen. Disse

lærere bør derfor have kompetencer, der er fuldt sammenlignelige med de krav, der stilles til andre lære-

re på skolen. Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale derfor, at undervisningen skal til-

rettelægges af lærere fra erhvervsuddannelserne, som har kompetencer og kvalifikationer svarende til en

person med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2, f.eks. i

form af en pædagogisk diplomuddannelse (PD) i erhvervspædagogik. Læreren vil dog fortsat være ansat

på erhvervsskolen og ikke i det kommunale skolevæsen.

Den foreslåede ordning indebærer, at det vil blive muligt for kommunen at udbyde undervisning på

kommunens folkeskoler, der varetages af en lærer, som ikke har gennemført uddannelsen til lærer i fol-

keskolen, selvom en af skolens eller kommunens allerede ansatte lærere med fornøden undervisnings-

kompetence (tidligere linjefagskompetence) eller tilsvarende kvalifikationer i faget kan undervise i faget.

Baggrunden herfor er, at lærere fra erhvervsskoler forventes qua sin baggrund at kunne bidrage positivt

til både folkeskoleelever og -læreres kendskab til erhvervsuddannelserne, deres indhold samt den prak-

sisfaglige dimension i undervisningen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.4.4. Tilsynet med erhvervsskolernes undervisning af elever fra folkeskolen

2.4.4.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at kommunalbestyrelsen bevarer det overordnede ansvar for un-

dervisningen i folkeskolen og derfor skal føre tilsyn med den undervisning, der leveres af erhvervssko-

lerne.

2.4.4.2. Gældende ret

Kravene til lærerens tilrettelæggelse af undervisningen følger af den gældende folkeskolelovs § 18.

Det fremgår af folkeskolelovens § 18, stk. 1, at undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af under-

visnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, i alle fag skal leve op til

folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og

forudsætninger.

Det fremgår endvidere af den gældende folkeskolelovs § 18, stk. 2, at det påhviler skolelederen at sik-

re, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen,

så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fælles-

skaber.

Herudover fremgår det af folkeskolelovens § 18, stk. 3, at i de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal

undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan op-

fyldes.

2.4.4.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Den nærmere tilrettelæggelse af tilsyn vil bl.a. afhænge af, hvor undervisningen finder sted, hvilke

elever, der er omfattet, herunder om de kommer fra samme eller fra forskellige skoler, og hvor omfat-

tende samarbejdet er.

Der foreslås derfor en ordning, hvor den nærmere tilrettelæggelse af tilsynet aftales som led i over-

enskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen for erhvervsuddannelse. Der vil dog være

behov for at fastsætte nærmere regler om, hvilke elementer, der bør indgå i tilsynet, og hvem, der bør

udføre det.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, samt bemærkningerne hertil.

2.5. Et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse

2.5.1. Sammenhængende introduktion til valg af ungdomsuddannelse

2.5.1.1. Den indgåede aftale

I den politiske aftale Fra folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til fremtiden er der peget på, at

der er behov for en retningsgivende ramme for indsatser i forhold til valg af ungdomsuddannelse i ud-

skolingen (benævnt et nationalt program), som skal bidrage til, at eleverne udfordres i deres valg af

ungdomsuddannelse, og at alle elever i grundskolen præsenteres for en systematisk, koordineret og

struktureret indsats, hvor undervisningsbaserede udskolingsaktiviteter og vejledning kobles tæt sam-

men. Í sammenhæng hermed er det aftalt, at den gældende formålsbestemmelse i vejledningsloven ju-

steres, så det tydeliggøres, at vejledningen tillige skal sikre en tydelig afklaring og forventningsafstem-

ning holdt op imod en realistisk forståelse hos eleven af muligheder og forudsætninger på arbejdsmar-

kedet og i uddannelsessystemet.

2.5.1.2. Gældende ret

Uddannelses- og erhvervsvejledningen var inden 2003 kendetegnet ved, at hvert uddannelsesområde

havde sin egen vejledningsordning, der som hovedregel var fysisk placeret på den enkelte uddannelses-

institution. Med vejledningsreformen og -loven i 2003 var formålet at etablere vejledning ud fra et hel-

hedssyn. Vejledningen, det vil sige overgangsvejledningen, skulle herefter være sammenhængende og

institutionsuafhængig, og ikke mindst blev et væsentligt formål med vejledningen, at den blev tilpasset

den gruppe af unge, som havde størst vejledningsbehov.

Disse formål gælder tilsvarende i dag. Det har desuden siden vejledningsreformen været et sigte med

uddannelses- og erhvervsvejledningen, at den skal bidrage til en målsætning om friere valg af uddannel-

se og erhverv og til opfyldelse af krav om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne. Samtidig ind-

går der et beskæftigelsesmæssigt sigte i vejledningsindsatsen.

Det er fastsat i vejledningsloven - som fra den 1. august 2019 som følge af ændringslov nr. 746 af 8.

juni 2018 ændrer titel til Lov om kommunal indsats for unge under 25 år

–

at vejledningen i særlig grad

målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbe-

gynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge erhverv. Vejledningen skal inddrage såvel den enkel-

tes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses-

og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændigt erhvervs-

drivende.

Vejledningen skal endvidere bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest mu-

ligt, og at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt ud-

bytte, ligesom vejledningen skal gives sådan, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i

vejledningsindsatsen.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Derudover skal vejledningen bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, her-

under it-baserede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og frem-

tidig beskæftigelse.

Vejledningen skal efter loven være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser og skal varetages af

personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisnings-

ministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. I bekendt-

gørelse om vejledning om valg af uddannelse og erhverv er der fastsat nærmere uddannelseskrav til vej-

lederne.

Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for vejledningen. Kommunalbestyrelsen fastlægger

mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvali-

tetsudvikling samt resultatmåling og dokumentation af sådan måling. Indtil 1. august 2019 er vejlednin-

gen blevet varetaget i det fælleskommunale Ungdommens Uddannelsesvejledning, mens det fra 1. au-

gust 2019 er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om et lokalt Ungdommens Uddannelsesvejled-

nings-center skal nedlægges eller opretholdes. Den opgaveportefølje, som Ungdommens Uddannelses-

vejledning indtil den 1. august 2019 har varetaget, videreføres uændret i en ny organisatorisk ramme,

som bidrager til at styrke kommunernes mulighed for at koordinere en samlet tværgående ungeindsats,

hvor ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret. Kommunerne kan i

øvrigt vælge at videreføre Ungdommens Uddannelsesvejledning som hidtil, men det skal være inden for

rammerne af den samlede kommunale ungeindsats. Det er således op til kommunerne selv at afgøre,

om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt center for Ungdommens Uddannelsesvej-

ledning (UU-center).

Grundskoleeleverne og elever i 10. klasse vejledes på deres skoler, men under ledelse af hidtil Ung-

dommens Uddannelsesvejledning, fra 1. august 2019 kommunalbestyrelsen, dog med særlige valgmu-

ligheder på de frie skoler. Den kommunale opgavevaretagelse skal ske i et samarbejde med skolens le-

delse. Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vej-

ledningsaktiviteter. Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger

folkeskolens 10. klasse. Der skal endvidere gives vejledning til unge under 25 år med bopæl eller længe-

revarende ophold i kommunen, som hverken er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har fuld-

ført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller

10. klasse. Vejledningen skal tilbydes gennem en opsøgende og opfølgende indsats i forhold til de unge,

der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats, og som ikke i forvejen modtager vejledning

fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger sig med unge.

Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Kommunalbestyrelsen kan

efter anmodning fra og finansieret af jobcentret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et ud-

dannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Vejledning tilrettelægges efter lovens § 5 som et sammenhængende forløb, som bl.a. sikrer, at den

unge forberedes på valg af ungdomsuddannelse. Tilrettelæggelsen sker i samarbejde med ungdomsud-

dannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og den unge. Vejledningen omfatter grup-

pevejledning og individuel vejledning samt bistand til at løse praktiske problemer i forbindelse med den

unges bestræbelser på at begynde på en uddannelse eller komme i beskæftigelse. For unge, som er ikke-

uddannelsesparate, skal folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (fra 1. august 2019 kom-

munalbestyrelsen), sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet og differentieret indsats.

I bekendtgørelse nr. 1496 af 12. december 2018 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv er

der fastsat nærmere regler om målgrupper og om indholdet i vejledningen. Det er i bekendtgørelsen

bl.a. fastsat, at vejledningen skal tilbydes unge, der er i risiko for at afbryde et skole- eller uddannelses-

forløb af mindst 3 måneders varighed. Hvis den unge anmoder om et uddannelsestilbud for unge med

særlige behov, sørger kommunalbestyrelsen for at tilvejebringe det nødvendige grundlag for kommu-

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

nalbestyrelsens beslutning herom. Vejledningen skal tilbydes løbende, indtil den unge er fyldt 25 år eller

er kommet i en ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der fører til ordinær uddannelse.

2.5.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget indebærer, at det som nyt i lovens formålsbestemmelse foreslås fastsat, at vejledningen

skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forståelse af muligheder og forudsætninger i uddannel-

sessystemet og på arbejdsmarkedet. Forslaget vil ikke berøre de gældende formål for vejledningen, der

vil blive videreført uændret samtidig med, at der vil ske en udvidelse af formålet med vejledningen, idet

det foreslås, at vejledningen tillige skal sikre, at eleven opnår en realistisk forståelse af muligheder og

forudsætninger i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Hensigten med udvidelsen af formålsbestemmelsen er, at der i vejledningen lægges større vægt på

vejledningens rolle i forhold til at åbne den enkelte elevs øjne for samtlige uddannelsesmuligheder efter

grundskolen. Mange unge træffer i dag omvalg og gennemfører mere end én ungdomsuddannelse. Ikke

mindst har mange elever i en erhvervsuddannelses grundforløb tidligere fuldført en gymnasial uddan-

nelse. Ved i vejledningen, herunder gennem undervisningsbaserede vejledningsaktiviteter i 8. og 9. klas-

se, at rette større opmærksom på hvilke forudsætninger, der kræves, og hvilke krav der stilles i hen-

holdsvis uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, er det hensigten at få flere unge til at reflektere

mere over valget af ungdomsuddannelse og de muligheder, der heraf følger for den enkelte. Forslaget

vil derfor forventelig indebære, at de unge i udskolingen i højere grad vil kunne få indblik i hele paletten

af uddannelser og uddannelsesområder, og at den enkelte unge derfor vil blive udfordret i forhold til de

forestillinger, som vedkommende har, og i forhold til den unges baggrund og umiddelbare ønsker.

Det vil med den foreslåede udvidelse af formålsbestemmelsen fortsat være væsentligt, at valget af

uddannelse sker med udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov. Formålet er således ikke at lede

den unge mod en bestemt uddannelse eller en bestemt uddannelsesretning. Formålet er derimod at gøre

den unge klogere på egne styrker og at give et bredere perspektiv på valget, sådan at den unge kan træf-

fe sit valg på et oplyst grundlag. Det er tillige et sigte at øge de unges kendskab til, hvilke muligheder for

videreuddannelse ikke mindst erhvervsuddannelserne giver.

Med den øgede opmærksom mod erhvervsuddannelserne, herunder ikke mindst i sammenhæng med

øget praksisfaglighed i folkeskolen, forventes elevernes grundlag for at træffe valg om ungdomsuddan-

nelse at blive bredere og mere overensstemmende med de faktiske uddannelses- og erhvervsmuligheder

i Danmark.

Forslaget om udvidelse af formålsbestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslag om, at kommu-

nerne forpligtes til at udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen om elevernes valg af ung-

domsuddannelse. Den foreslåede plan er til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse. Det fremgår af den

politiske aftale, at der skønnes samlet set at være behov for bedre koordination og større sammenhæng

i de aktiviteter, der skal føre frem mod valget af ungdomsuddannelse.

Forslaget har til hensigt at skabe et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse. Planen skal

efter forslaget være sammenhængende med sigte på, at alle elever og forældre, uanset hvor i landet de

bor, skal mødes af en kvalificeret og brugbar plan for udskolingsaktiviteterne, som skal lede frem mod,

at skolerne vil kunne udmønte skole- og vejledningsindsatserne systematisk, koordineret og strukture-

ret. Den foreslåede plan for tilrettelæggelse af vejledningen skal afspejle, at målene for lovens formåls-

bestemmelse for vejledningen opfyldes, herunder at vejledningen sikrer, at eleven opnår en realistisk

forståelse af muligheder, forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Forslaget sigter mod at skabe en systematisk tilgang til uddannelsesvalget og skal ses som et led i en

samlet retningsgivende strategi for indsatser relateret til valg af ungdomsuddannelse i udskolingen (na-

tionalt program), hvor den systematiske tilgang til uddannelsesvalget er et centralt delelement. Det

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

overordnede mål er at udfordre eleverne i deres valg af ungdomsuddannelse, sådan at de kan træffe ud-

dannelsesvalget på det bedst mulige, oplyste grundlag. Dette tænkes at skulle ske gennem indsigt i hele

spektret af ungdomsuddannelser, kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet samt ved refleksion

over egne evner og interesser, for derigennem at opnå styrket forventningsafstemning mellem egne fo-

restillinger og de faktiske krav på ungdomsuddannelserne. Det er således et hovedformål at bidrage til

at sikre, at alle elever i grundskolen præsenteres for en systematisk, koordineret og struktureret indsats.

Som led heri og som en del af vejledningsindsatsen i udskolingen forpligtes kommunalbestyrelsen efter

forslaget til at udarbejde en sammenhængende plan, som kan understøtte eleverne i kommunens 8. og

9. klasser i deres afklaring af uddannelsesvalg Denne plan med indsatser i udskolingen, som kommu-

nalbestyrelsen foreslås at udarbejde, forventes at blive krumtappen i den systematiske tilgang til uddan-

nelsesvalget og er en nyskabelse i forhold til den nuværende praksis.

Det forventes, at den systematiske tilgang til uddannelsesvalget vil medvirke til at skabe et stærkere

fundament for valget blandt eleverne, og at de processer, der leder frem mod uddannelsesvalget, vil få

en tydelig sammenhæng med dagligdagen i skolens undervisning.

Forslaget om kommunalbestyrelsens sammenhængende plan for tilrettelæggelse af vejledningen æn-

drer ikke på gældende ret, hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter lokale mål og rammer for vejled-

ningen. Den plan, som kommunalbestyrelsen efter forslaget skal udarbejde om tilrettelæggelsen af den

systematiske tilgang til uddannelsesvalget, indgår som en del af de overordnede lokale mål og rammer,

som kommunalbestyrelsen fortsat skal fastsætte. Det er hensigten, at den sammenhængende plan skal

sikre, at alle elever, uanset i hvilken kommune de bor, vil blive omfattet af en samlet og struktureret

indsats, der understøtter og kvalificerer de unges valg af ungdomsuddannelse.

Det skal efter forslaget fremgå af kommunalbestyrelsens plan, at vejlednings- og skoleindsatsen skal

ske i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og den

unge. Dette svarer til gældende bestemmelse om samarbejdsforpligtelse, og hvorved det sikres, at tilret-

telæggelsen tager højde for ungdomsuddannelsesinstitutionernes muligheder og for elevers og forældres

ønsker og behov.

Den foreslåede systematiske plan skal sikre tydelighed og gennemsigtighed for både elever og foræl-

dre, hvorved kommunikationen til elever og forældre om den samlede indsats, der iværksættes, kan bi-

drage til at give elever og forældre større indsigt i og forståelse af de uddannelses- og erhvervsmulighe-

der, der findes efter folkeskolen. Det forventes, at synliggørelse af planen over for forældrene kan øge

kendskabet til de mange uddannelsesmuligheder, som eleverne har, samtidig med at elevernes refleksi-

onsevne forventes at kunne blive højnet via inddragelse i den foreslåede plan. Samtale- og refleksions-

grundlaget mellem undervisere, elever og forældre forventes således at kunne blive styrket i og med, at

den foreslåede plan bl.a. vil skulle sikre tydelighed og gennemsigtighed i forhold til de udskolingsaktivi-

teter relateret til vejledning og afklaring, som forventes gennemført.

Efter forslaget skal det fremgå af den foreslåede plan, at vejlednings- og undervisningsaktiviteter skal

kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner. Undervisningsbaserede udskolingsaktivi-

teter og vejledning skal således efter forslaget kobles tæt sammen, sådan at vejledningsaktiviteterne ikke

kommer til at indgå som et isoleret element i forhold til den øvrige undervisning.

Sammentænkningen af undervisnings- og vejledningsmæssige aktiviteter skal medvirke til at sikre, at

eleverne får indsigt i og bevidstgøres om de krav og discipliner, de senere vil møde i en ungdomsud-

dannelse samt de jobmuligheder, der er på arbejdsmarkedet. En sådan tilgang forventes at kunne give et

godt afsæt for, at eleverne vælger uddannelse på et realistisk og oplyst grundlag.

Forslaget vil medføre, at underviserne i udskolingens 8. og 9. klasse vil komme til at spille en mere

aktiv rolle i forbindelse med elevernes uddannelsesvalg, bl.a. ved at bidrage til at give en bredere hori-

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

sont i form af øget viden om de enkelte ungdomsuddannelser samt viden om muligheder og kompe-

tencekrav på arbejdsmarkedet.

Underviserne skal således bidrage til at sikre, at den daglige undervisning indeholder muligheder for,

at eleverne systematisk reflekterer over deres valg af ungdomsuddannelse og bibringes indsigt i, hvilke

uddannelsesmuligheder der følger efter grundskolen, herunder hvilket fagligt niveau, disse kræver. På

den baggrund forventes det, at elevernes mulighed for at træffe et kvalificeret og realistisk valg af ung-

domsuddannelse øges.

Undervisernes arbejde og de indsatser, som de forestår, skal tage udgangspunkt i den sammenhæn-

gende plan af indsatser i udskolingen, som kommunalbestyrelsen med forslaget forpligtes til at udarbej-

de.

Af den politiske aftale fremgår det, at det er hensigten, at underviserne tilbydes kompetenceudvik-

ling, som bl.a. skal sikre, at de får en stærkere viden om erhvervsuddannelserne og de muligheder, val-

get af en ungdomsuddannelse giver. Endvidere skal kompetenceudviklingen efter aftalen styrke under-

visningskompetencerne i forhold til varetagelse af undervisningen i emnet Uddannelse og job. Endelig

er der lagt op til, at underviserne skal gøres fortrolige med at arbejde med en systematisk tilgang til ud-

dannelsesvalget. Underviserne er således tiltænkt en mere fremtrædende rolle i forhold til de processer

og forløb, der går forud for elevernes valg af ungdomsuddannelse. Gennem de undervisningsbaserede

aktiviteter er det hensigten at bringe spørgsmål om uddannelse, job og arbejdsmarked mere aktivt ind i

klasselokalet som udgangspunkt for dialog mellem undervisere og elever om de muligheder, der er efter

folkeskolen.

De undervisningsbaserede aktiviteter og den systematiske tilgang til uddannelsesvalget forventes

samlet set at kunne øge fokus på at styrke elevernes vidensgrundlag om især erhvervsuddannelserne og

de muligheder, som disse uddannelser giver.

Planen, som kommunalbestyrelsen foreslås at udarbejde, skal medvirke til at sikre koordination og

sammenhæng i de aktiviteter, der har at gøre med vejledning og afklaring relateret til valg af ungdoms-

uddannelse, således at alle elever oplever, at skolerne tilbyder et struktureret udskolingsforløb, der na-

turligt leder den enkelte frem mod et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse.

Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen således sikre, at alle aktiviteter orienteret mod uddannelses-

og erhvervsvalg og erhvervskendskab kædes sammen og integreres i undervisningen og danner en rød

tråd gennem 8. og 9. klasse.

Som led i etableringen af en systematisk tilgang til uddannelsesvalget for elever i 8. og 9. klasse vil der

foruden den foreslåede sammenhængende plan blive udviklet materialer, som har til formål at give ele-

verne en klar forståelse af og indsigt i, hvad der møder dem i udvalgte fag i ungdomsuddannelserne.

Dette materiale forventes at blive udviklet af et fagligt panel, som det er hensigten at Undervisningsmi-

nisteriet vil nedsætte. Sigtet er, at materialet stilles til rådighed for kommunerne med henblik på kom-

munernes frivillige anvendelse.

Materialet vil for eksempel kunne have fokus på de matematikfaglige kompetencekrav eller kompe-

tencekrav i andre fag i ungdomsuddannelserne og vil skulle bidrage til, at eleverne får et indblik i krave-

ne med sigte på, at eleverne opnår et styrket grundlag for at træffe et realistisk og oplyst valg af ung-

domsuddannelse.

Det er endvidere hensigten at udvikle materiale, der har til formål at understøtte elevernes selvreflek-

sion i tilknytning til uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. og 9. klasse. Sådanne selvrefleksionsværk-

tøjer vil i lighed med de øvrige materialer og værktøjer blive udviklet af det faglige panel, som forventes

at blive nedsat, til kommunernes frivillige anvendelse.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Det er hensigten i bekendtgørelse at fastsætte nærmere rammer for de vejlednings- og undervisnings-

aktiviteter, som kommunerne efter forslaget skal udarbejde en plan for gennemførelsen af. Det forven-

tes fastsat i bekendtgørelse, at undervisnings- og vejledningsaktiviteterne vil skulle omfatte indsatser,

som allerede finder sted efter gældende lovgivning samt andre aktiviteter, som kommunalbestyrelsen

kan initiere. Det er således hensigten, at der vil blive tale om en blanding af på den ene side allerede ek-

sisterende aktiviteter, som der er fastsat bestemmelser om i lovgivningen, og på den anden side kom-

munale indsatser, der integreres i undervisningen.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, 8 og 10, og bemærkningerne hertil.

2.5.2. Uddannelsesparathedsvurdering

2.5.2.1. Den indgåede aftale

Af den politiske aftale fremgår det, at de tre kategorier af ungdomsuddannelser skal ligestilles i for-

hold til, at alle elever i grundskolen skal uddannelsesparathedsvurderes til både de 3-årige gymnasiale

uddannelser, den 2-årige hf-uddannelse og erhvervsuddannelserne, uanset hvilken kategori af ung-

domsuddannelse, den unge har ønsket optagelse i.

2.5.2.2. Gældende ret

Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 blev det fastsat, at ikke blot ansøgere til de gymnasiale uddannelser

skulle vurderes i forhold til uddannelsesparathed, idet ansøgere til samtlige ungdomsuddannelser blev

omfattet af loven.

Siden da har kommunalbestyrelsen via skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning skullet vur-

dere, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale forudsætninger for at kunne

gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Med ændring af vejledningsloven i

2018 (lov nr. 143 af 28. februar 2018) blev vurdering af de faglige, personlige og sociale kompetencer

suppleret med en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer.

Uddannelsesinstitutionerne skal desuden foretage en vurdering af, om en elev kan optages, hvis for-

ældrene, på trods kommunalbestyrelsens vurdering om at eleven er ikkeuddannelsesparat, fastholder, at

den unge skal søge optagelse på en given uddannelse.

Hvis der er enighed blandt parterne om, at den unge ikke er uddannelsesparat, aftales det, hvilke al-

ternative foranstaltninger der skal sættes i værk for den unge, herunder målgruppevurdering til forbere-

dende grunduddannelse.

Hvis det er Ungdommens Uddannelsesvejlednings

–

fra 1. august 2019 kommunalbestyrelsens

–

vurdering, at eleven ikke er uddannelsesparat, og eleven og dennes forældre er uenige i denne vurde-

ring, foretager en institution, der udbyder den pågældende ungdomsuddannelse, på anmodning en for-

nyet vurdering. Fornyet vurdering foretages dog ikke i forhold til den 2-årige hf-uddannelse, jf. lovens §

2 g, stk. 9.

Uddannelsesparathedsvurderingen indledes i 8. klasse. For elever, som vurderes ikkeuddannelsespa-

rate i 8. klasse, skal der iværksættes en målrettet indsats for, at eleven så vidt muligt kan blive uddannel-

sesparat ved udgangen af 9. klasse. Der er tale om såvel en skole- som en vejledningsindsats, hvor sko-

lens leder har ansvar for at iværksætte skoleindsatsen, mens kommunalbestyrelsen har ansvaret for vej-

ledningsindsatsen. Skoleindsatsen sker inden for det almindelige arbejde med opfølgning på det faglige

udbytte af undervisningen, herunder udvikling af elevens alsidige færdigheder og sociale og personlige

kompetencer. Skolen er forpligtet til at vurdere, hvilken indsats der skal til i den sidste del af skolefor-

løbet i 8. og 9. klasse for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Der sker alene en fornyet vurdering af elevens uddannelsesparathed i 9. klasse, hvis eleven er vurde-

ret ikkeuddannelsesparat i 8. klasse, hvis det faglige niveau er faldet, eller hvis de sociale og personlige

forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en ny vurdering,

hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse. Den fornyede vurdering foretages, hvis

eleven søger optagelse til en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse eller hvis eleven

ønsker at gå i 10. klasse. Der er således tale om en status, så der om nødvendigt kan iværksættes en ind-

sats i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 10. klasse.

For elever, der ikke var uddannelsesparate i 8. klasse, foretages altid en ny vurdering i 9. klasse,

medmindre eleven forlader skolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse. Denne gruppe af elever

vil blandt andet kunne målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse. Under alle omstændighe-

der vil det skulle fastsættes i elevens uddannelsesplan, hvilke mål der er for elevens fortsatte uddannelse

eller beskæftigelse.

For den gruppe af elever, som ikke umiddelbart bliver vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, skal så-

vel skole som vejledere efter gældende ret systematisk og tidligt identificere dem, der har brug for særli-

ge faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder allerede fra 8. klasse for at under-

støtte, at eleverne kan blive uddannelsesparate ved grundskolens afslutning. Disse indsatser skal følges

op i 9. klasse for at understøtte, at eleverne kan blive uddannelsesparate ved grundskolens afslutning.

Efter gældende bestemmelser følges indsatserne i 9. klasse op med bl.a. brobygning. I skoleåret 2017-18

blev 32 procent af eleverne ifølge opgørelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) umiddel-

bart vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse.

2.5.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at eleverne i grundskolen fremover vil skulle uddannelsesparathedsvurderes til de 3-

årige gymnasiale uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen af erhvervsuddannelser, uan-

set hvilken af de tre kategorier eleven søger optagelse på.

Hensigten med forslaget er at ligestille de tre kategorier af ungdomsuddannelser i forhold til, hvad

der skal vurderes til. Det er hensigten, at efter vurderingen af elevens uddannelsesparathed til hver af

tre kategorier af ungdomsuddannelser, vil eleven skulle gives den samlede vurdering. Det påtænkes, at

der i bekendtgørelse vil skulle foretages en række justeringer i de gældende regler om proceduren for

uddannelsesparathedsvurderingen, herunder om at resultatet af uddannelsesparathedsvurderingen til al-

le tre kategorier af ungdomsuddannelser skal gives til eleven på samme tidspunkt samt at elevens angi-

velse af uddannelsesønske vil ske på baggrund af den forudgående uddannelsesparathedsvurdering.

Dette er en ændring i forhold til den gældende procedure, idet elevers uddannelsesparathed i dag vurde-

res i forhold til den uddannelse, som den unge har tilkendegivet interesse for.

Det forventes, at forslaget om, at alle skal uddannelsesparathedsvurderes til alle kategorier af ung-

domsuddannelser, vil bidrage til at skabe en større opmærksomhed på de muligheder, der ligger i at på-

begynde en erhvervsuddannelse. Elever, som hidtil har set de gymnasiale uddannelser som den eneste

mulige vej, vil med forslaget få et bredere perspektiv på, hvilke veje der kan følges efter grundskolen.

Forslaget om at vurdere parathed til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser ændrer ikke på gæl-

dende ret, hvorefter elever, som er vurderet ikkeuddannelsesparate til den ønskede uddannelse, skal ha-

ve en særlig skole- og vejledningsindsats og at denne indsats skal målrettes elevens ønskede uddannelse.

Der foreslås ikke at foretage ændringer af de karakterkrav, eleverne skal opfylde for at blive vurderet

uddannelsesparat til hver af de tre kategorier af uddannelsesuddannelser. Karakterravet for i 8. klasse at

være uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse eller den 2-årige hf-uddannelse er således fortsat 4,0 i

gennemsnit af alle de afsluttende standpunktskarakter, mens karakterkravet for at være uddannelsespa-

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

rat til en af de 3-årige gymnasiale uddannelser i både 8., 9. og 10. klasse som hidtil vil være 5,0. Med for-

slaget ændres der endvidere ikke i kravene om de sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger.

Forslaget ændrer derudover ikke på de gældende regler om vejledning og uddannelsesparathedsvur-

dering på de frie skoler og private grundskoler m.v.

Der er i aftalen Fra folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til fremtiden lagt op til, at der skal

nedsættes en ekspertgruppe, som skal se på en fremtidig model for uddannelsesparathedsvurdering,

herunder spørgsmål om sammentænkning af uddannelsesparathedsvurdering og elevplan efter folke-

skoleloven og indretning af en fremtidig helhedsvurdering i uddannelsesparathedsvurderingen.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.5.3. Kommunernes ansvar for søgningen til ungdomsuddannelserne

2.5.3.1. Den indgåede aftale

Det følger af den politiske aftale, at kommunerne skal have et større ansvar for søgningen til ung-

domsuddannelserne, og at kommunerne derfor skal forpligtes til at udarbejde måltal for søgningen til

disse med henblik på at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervs-

uddannelserne.

2.5.3.2. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen fastlægger efter gældende ret, og som nævnt under afsnit 2.5.1.2., lokale mål

og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitets-

udvikling samt resultatmåling og dokumentation af sådan måling. Kommunerne har efter gældende ret

imidlertid ikke en forpligtelse til at udarbejde måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne.

2.5.3.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forslaget, hvorefter kommunalbestyrelsen én gang årligt skal fastsætte måltal for søgningen til ung-

domsuddannelserne for kommunens 9. og 10. klasseelever, er nyt. Forslaget indebærer en ny opgave for

kommunerne og er en opfølgning på den politiske aftale Fra folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannel-

ser til fremtiden af 22. november 2018. Efter aftalen er det en landsdækkende målsætning, at flere unge

efter grundskolen påbegynder en erhvervsuddannelse.

Forslaget om at kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal har til hensigt at understøtte, at kommu-

nerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne i forlængelse af 9. og 10. klasse, det

vil sige i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Det er hensigten, at måltallet og søge-

tallet udover elever i folkeskolen skal omfatte frie skoler og private grundskoler samt ungdomsskoler,

der er beliggende i kommunen.

Det foreslås, at måltallene fordeles på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Der lægges

med forslaget ikke op til, at kommunalbestyrelsen i sine måltal skal sondre mellem de 3-årige gymnasia-

le uddanner og den 2-årige hf-uddannelse, idet formålet med forslaget primært er at øge opmærksom-

heden på søgningen til erhvervsuddannelserne. Søgningen til ungdomsuddannelserne er forskellig fra

kommune til kommune. Af betydning for elevernes valg er blandt andet socioøkonomiske forhold i

kommunen, om der er tale om by- eller landkommuner samt antallet af erhvervsrettede uddannelsesin-

stitutioner og gymnasiale uddannelsesinstitutioner i kommunen. I nogle kommuner søger under 5 pro-

cent af en årgang ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, mens tallet i andre kommuner er

knapt 40 procent.

Det foreslås endvidere, at hvis kommunens lokale søgetal til erhvervsuddannelserne ligger under 10

procent, skal kommunen udarbejde en handlingsplan for hvilke initiativer, der skal iværksættes for at

øge søgningen til erhvervsuddannelserne. For kommuner, som har et søgetal, der ligger over 10 pro-

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

cent, vil der ikke blive stillet krav om udarbejdelse af en handlingsplan. Hensigten med forslaget er at få

kommuner med lav søgning til erhvervsuddannelserne til i højere grad at leve op til den landsdækkende

målsætning om øget søgning til erhvervsuddannelserne. Det formodes, at socioøkonomiske forhold

m.v. fortsat vil have betydning for elevernes valg af ungdomsuddannelse, men sammenholdt med lov-

forslagets øvrige forslag, herunder den øgede opmærksomhed på erhvervsuddannelserne i folkeskolens

udskoling, er det forventningen, at forslaget vil medvirke til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne

i blandt andet de kommuner, hvor valget af en erhvervsuddannelse i dag generelt opleves som utraditi-

onelt.

Der henvises til § 3, nr. 2 og 9, og til bemærkningerne hertil.

2.6. Professionalisering af institutionsbestyrelser

2.6.1. Relevant erhvervserfaring

2.6.1.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at kompetenceprofilerne for medlemmer af institutionernes be-

styrelser kommer til at afspejle institutionernes uddannelsesmæssige kompleksitet og økonomi.

2.6.1.2. Gældende ret

Af § 5, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at bestyrelsens med-

lemmer tilsammen skal bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og fag-

lige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne. Af samme bestemmelses stk.

4, 1. pkt., fremgår, at de udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab, og at de

tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og

regnskaber.

2.6.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af den politiske aftale, at flere bestyrelser oplever, at det er en udfordring at tiltrække per-

soner med de rette kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervsskolerne. Og når de nød-

vendige kompetencer ikke er til stede i bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke drives op-

timalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer arbejdsmarkedets behov. Samtidig ses et behov for at

fremhæve det ansvar, som bestyrelserne skal leve op til.

Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er enige om, at der skal udarbejdes generelle vejledende

kompetenceprofiler for medlemmer af bestyrelserne, som afspejler institutionernes uddannelsesmæssige

kompleksitet og økonomi. De eksisterende kompetenceprofiler skærpes således, at bestyrelsesmedlem-

mer blandt andet udpeges med udgangspunkt i opdateret og relevant erhvervserfaring i forhold til insti-

tutionernes virkefelt.

På baggrund heraf foreslås det, at kompetencebeskrivelsen for bestyrelsen i de respektive instituti-

onslove skærpes i form af en tilføjelse af relevant erhvervserfaring i forhold til institutionens virkefelt til

kompetencebeskrivelsen. Med institutionens virkefelt menes områder, inden for hvilke institutionen

agerer, dvs. inden for institutionens formålsbestemte område.

Baggrunden for forslaget er ønsket om en yderligere professionalisering af bestyrelserne på instituti-

onerne, herunder at fremhæve det ansvar som bestyrelserne skal leve op til.

Undervisningsministeriet vil herudover i tråd med den politiske aftales punkt herom udarbejde gene-

relle vejledende kompetenceprofiler for medlemmer af bestyrelserne, som afspejler institutionernes ud-

dannelsesmæssige kompleksitet og økonomi. De vejledende kompetenceprofiler vil blive drøftet med

arbejdsmarkedets parter.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

2.6.2. Bestyrelsesuddannelse

2.6.2.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at der indføres krav om gennemførsel af kort bestyrelsesuddan-

nelse for nye bestyrelsesmedlemmer på erhvervsuddannelsesinstitutioner.

2.6.2.2. Gældende ret

Af § 5, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at bestyrelsens med-

lemmer tilsammen skal bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og fag-

lige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne. Af samme bestemmelses stk.

4, 1. pkt., fremgår, at de udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab, og at de

tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og

regnskaber.

Der er ikke i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse bestemmelser om krav til bestyrel-

sesuddannelse.

2.6.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af den politiske aftale, at flere bestyrelser oplever, at det er en udfordring at tiltrække per-

soner med de rette kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervsskolerne. Og når de nød-

vendige kompetencer ikke er til stede i bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke drives op-

timalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer arbejdsmarkedets behov. Samtidig ses et behov for at

fremhæve det ansvar, som bestyrelserne skal leve op til.

Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne derfor er enige om, at indføre krav om gennemførsel af kort

bestyrelsesuddannelse for nye bestyrelsesmedlemmer på erhvervsuddannelsesinstitutioner, såfremt de

ikke har tilsvarende formelle eller uformelle kompetencer andetsteds fra.

På baggrund heraf foreslås det, at udefrakommende bestyrelsesmedlemmer skal have gennemført en

bestyrelsesuddannelse eller have forpligtet sig hertil eller på anden måde have opnået tilsvarende kom-

petencer, som bestyrelsesopgaven forudsætter. Bestyrelsesuddannelse skal være gennemført inden for

de første 12 måneder af funktionsperioden. Bestyrelsen giver medarbejder- og elevrepræsentanter mu-

lighed for at gennemføre en bestyrelsesuddannelse. Institutionen afholder udgifterne til den bestyrel-

sesuddannelse eller del heraf, som et bestyrelsesmedlem deltager i under sin funktionsperiode. Det fo-

reslås endelig, at undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om kompetencebe-

skrivelser for bestyrelsesuddannelsen.

Baggrunden for forslaget er ønsket om en yderligere professionalisering af bestyrelserne på instituti-

onerne, herunder at sikre at de nødvendige kompetencer er til stede i bestyrelserne.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 4, samt bemærkningerne hertil.

2.6.3. Analyse

2.6.3.1. Den indgåede aftale

Med den politiske aftale ønskes det, at institutioner,

som er under skærpet tilsyn på grund af økonomi

og/eller kvalitet, skal kunne pålægges at gennemføre en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde.

2.6.3.2. Gældende ret

Der er ikke i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse bestemmelser om iværksættelse og

gennemførelse af en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde.

2.6.3.3. Undervisningsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Det følger af den politiske aftale, at flere bestyrelser oplever, at det er en udfordring at tiltrække per-

soner med de rette kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervsskolerne. Og når de nød-

vendige kompetencer ikke er til stede i bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke drives op-

timalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer arbejdsmarkedets behov. Samtidig ses et behov for at

fremhæve det ansvar, som bestyrelserne skal leve op til.

Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne derfor er enige om, at erhvervsskoler, som Undervisnings-

ministeriet har sat under skærpet tilsyn på grund af økonomi og/eller kvalitet, skal kunne pålægges at

gennemføre en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde med henblik på at vurdere, om Undervisnings-

ministeriet skal udskifte bestyrelsen.

På baggrund heraf foreslås det, at undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at iværksætte og

gennemføre en ekstern analyse af dens arbejde. Når resultatet af analysen foreligger for bestyrelsen,

sender den straks afrapporteringen herom til ministeren. Bestyrelsen sender tillige snarest derefter og

senest inden en frist, som ministeren fastsætter, sine eventuelle supplerende oplysninger og bemærknin-

ger hertil. Bestyrelsen offentliggør afrapporteringen og sine eventuelle supplerende oplysninger og be-

mærkninger hertil, når ministeren har besluttet dette. Det foreslås, at materialet indtil da skal være for-

troligt.

Baggrunden for forslaget er ønsket om en yderligere professionalisering af bestyrelserne på instituti-

onerne, herunder at fremhæve det ansvar som bestyrelserne skal leve op til.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

2.7. De faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser

2.7.1.1. Gældende ret

Efter § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser skal de faglige udvalg, som er nedsat af arbejdsmar-

kedets parter, følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets områ-

de og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af

uddannelser. De faglige udvalg skal en gang om året indsende en redegørelse til Undervisningsministe-

riet herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der

er nævnt i stk. 7, nr. 2.

Det følger af det nævnte § 38, stk. 7, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at de faglige udvalg virker

for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2.

Det fremgår at det nævnte § 43, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at faglige udvalg og de lokale

uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder skal

virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af ele-

vernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af

praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Det

fremgår endvidere, at et fagligt udvalg af virksomheder kan forlange alle sådanne oplysninger, som har

betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

De faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser for hver af deres respektive erhvervsuddannelser er i

praksis et styringsredskab, som danner grundlag for dialogen mellem udvalgene og Undervisningsmini-

steriet om behovet for eventuelle ændringer af uddannelserne, herunder uddannelsesbekendtgørelserne

for de enkelte uddannelser.

2.7.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er, og skal fortsat være, mulighed for løbende at ændre uddannelser, når kompetencebehovene

ændrer sig. Samtidig er der behov for, at procedurer for de faglige udvalgs udarbejdelse af udviklingsre-

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

degørelser er så enkle som mulig. Det er ministeriets vurdering, at en årlig redegørelse i sig selv ikke bi-

drager til at uddannelserne udvikles efter behov.

Det foreslås derfor at ændre det nuværende krav om en årlig kadence for indsendelse af udviklings-

redegørelserne til et krav om indsendelse af en redegørelse mindst hvert tredje år.

Forslaget imødekommer et ønske fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU), som har udtalt ønske om et nyt koncept om en fremtidig treårig kadence for indsendelse af ud-

viklingsredegørelser.

Det er vurderet, at det vil medvirke til at sætte det strategiske arbejde i fokus, at der fremover stilles

krav til de faglige udvalg om indsendelse af redegørelser hvert tredje år, men hvor der skal fortsat skal

være mulighed for at indsende en redegørelse og ønsker om ændringer af uddannelserne hvert år efter

behov.

Der vil kunne forventes behandling af ansøgninger en gang årligt i sammenhæng med eventuelle an-

søgninger fra virksomheder, organisationer, skoler mv.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De samlede udgifter til eud-aftalen udgør i alt ca. 2,3 mia. kr. i perioden 2019-2022. Fra 2023 og frem

er de samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige ca. 0,7 mia. kr. årligt. Heraf udgør de kom-

munale meromkostninger 50,6 mio. kr. i perioden 2019-2022, og 14,8 mio. kr. varigt herefter. Der er

ikke indregnet dynamiske effekter.

Eud-aftalen er finansieret ved anvendelse af midler fra den afsatte reserve til Disruptionrådets arbej-

de, eud mv., anvendelse af midler fra den afsatte reserve til uddannelses-, undervisnings- og kulturom-

rådet, provenuet fra lov om ændring af lov om befordringsrabat (L16 2018-19), provenuet fra korrekti-

on af PL på erhvervsakademier og professionshøjskoler, anvendelse af kvalitetsudviklingsmidler og

midler til udvikling af trin 3 på merkantile uddannelser samt en afkortning af gymnasiale studenterne

grundforløb på de merkantile uddannelser.

EUD-aftalen omfattede forslag om styrket praksisfaglighed, som er fremsat med L 126

Forslag til lov

om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov

om ungdomsskoler.

Indeværende beskrivelse af EUD-aftalens økonomiske konsekvenser omfatter derfor

ikke elementerne indeholdt i styrket praksisfaglighed.

Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af erhvervsuddannelserne, der kan have administrative

konsekvenser for de virksomheder, der gør brug af de nye muligheder. Fælles for alle ændringerne, der

vedrører erhvervslivet, er imidlertid, at det er frivilligt for erhvervslivet, om de vil gøre brug af ændrin-

gerne.

Fx foreslås der etableret mulighed for at kommende erhvervsuddannelseselever samt grundforløbs-

elever kan indgå et frivilligt, ikke bindende praktikpladstilsagn med en arbejdsgiver. Tilsvarende forbed-

res mulighederne for at virksomhederne kan opnå information om fraværet under skoleopholdet for

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

elever, som den pågældende virksomhed har en uddannelsesaftale med. Muligheden for at opnå infor-

mationen eksisterer allerede i dag, og er også frivillig i dag.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på den anførte baggrund ikke at være rele-

vante for dette lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Det bredere perspektiv på ungdomsuddannelserne og den større refleksion i forhold til elevernes

valg af uddannelse, som forsøges bibragt med de foreslåede ændringer af lov om vejledning om uddan-

nelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., vurderes i et vist omfang tillige at kunne

bidrage til, at kønsstereotyper i forhold til valg af erhvervsuddannelse mindskes, sådan at flere kvinder

retter søgelyset mod traditionelle mandefag og flere mænd får øjnene op for uddannelsesmuligheder in-

den for traditionelle kvindefag.

8. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Lovforslaget vurderes i sig selv at have begrænsede regionale konsekvenser, herunder for landdistrik-

terne. Det foreslåede om, at folkeskoler skal have mulighed for at gøre erhvervsskolelærere til en del af

hverdagen i folkeskoleregi, vil kunne bidrage til at øge tilgængeligheden af uddannelsesmuligheder i re-

gionerne, herunder landdistrikterne, for folkeskoler, der ligger langt fra den nærmeste erhvervsskole, og

som derfor har ressourcemæssige vanskeligheder ved at benytte sig af undervisningstilbud på erhvervs-

skolerne. Det bemærkes herudover, at der i en række af den politiske aftalens enkeltelementer, som ikke

kræver egentlig lovændring, har indgået en landdistriktsvinkel, som også i et vist omfang understøttes af

lovforslaget.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. til den 29. januar 2019 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, B-SOSU,

Børns Vilkår, Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

(BUPL), Børnerådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Billed-

kunstlærere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Dan-

marks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Er-

hverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk In-

dustri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Musikskole-

sammenslutning, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Syd-

slesvig e.V. Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Ad-

vokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Forlag, Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC (Bestyrelserne), Danske HF & VUC (Lederne), Dan-

ske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske Professionshøjskoler, Danske Re-

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

gioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Underviserorganisatio-

ners Samråd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, De private sociale tilbud, Den faglige forening

Håndværk og Design, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale

Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Er-

hvervsvejledning, Digitaliseringsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-

tion, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrel-

sen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund, Fag og Arbejde, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund,

FORA, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af

Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Pri-

vatskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Le-

dere ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen for Madkundskab, Foreningen Frie

Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produkti-

onsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, FSR

–

dan-

ske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal,

HK/Stat, Hovedstadens Ordblindeskole, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet

for Specialundervisning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kriminalforsorgen, Københavns Kom-

mune, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for

det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10.

Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædago-

ger, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersam-

rådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Musiklærerforeningen, Nationalt Center for

kompetenceudvikling, Netværket for kostafdelinger, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsfor-

ening, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-

cheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet),

Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre,

SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen,

Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening og UU Danmark.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja, angiv ser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

De samlede udgifter for staten

Økonomiske konsekvenser for Kommunerne tilføres midler som

stat, kommuner og regioner

følge af initiativer, der vedrører fol- er 2,3 mia. kr. Udgifterne forde-

keskolen. Samlet tilføres:

ler sig som følger:

2019: 6 mio. kr.

2019: 383 mio. kr.

2020 og frem: 15 mio. kr. som følge 2020: 505 mio. kr.

af den politiske aftale.

2021: 627 mio. kr.

2022: 751 mio. kr.

2023 og varigt: 708 mio. kr.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekven- Kan i et vist omfang bidrage til, at

ser

kønsstereotyper i forhold til valg af

erhvervsuddannelse mindskes

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Regionale konsekvenser, herun- Begrænsede regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.

der for landdistrikterne

Er i strid med de fem principper

NEJ

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering /Går videre

end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 1 i lov om erhvervsuddannelser indeholder bestemmelser om de overordnede formål med er-

hvervsuddannelserne. Et af hovedformålene med lov om erhvervsuddannelser er at etablere et sam-

menhængende og overskueligt erhvervsuddannelsessystem.

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren tilrettelægger et

samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskel-

lige beskæftigelsesområder. Med et samordnet system menes såvel en administrativ og organisatorisk

samordning som en samordning med hensyn til regler om blandt andet adgang, struktur, indhold m.v.

således, at der opnås en systematisk sammenhæng og overskuelighed i uddannelserne.

§ 1, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser beskriver erhvervsuddannelsessystemets hovedformål.

Det følger af § 1, stk. 2, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at dette uddannelsessystem skal tilrette-

lægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes

interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvik-

ling.

§ 1, stk. 2, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke et eksplicit krav om, at der i erhvervs-

uddannelsessystemets hovedformål indgår et dannelseselement. Det må dog antages, at det i nogen grad

følger implicit af formuleringerne om personlig udvikling og aktiv medvirken i et demokratisk samfund,

dvs. at dette også er udtryk for et ønske om, at erhvervsuddannelserne skal rumme dannelseselementer.

Det foreslås at ændre

§ 1, stk. 2, nr. 3,

i lov om erhvervsuddannelser således, at der i slutningen af be-

stemmelsen tilføjes ordene »karakterdannelse og faglige stolthed«.

Forslaget imødekommer ønsket i den politiske aftale om at styrke og tydeliggøre dannelsesaspektet i

erhvervsuddannelserne gennem ændring af formålsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser, så det

fremgår, at karakterdannelse og faglig stolthed er et af flere formål med uddannelserne.

Dannelsesperspektivet tillægges vægt af forældre i valget af ungdomsuddannelse. De gymnasiale ud-

dannelser er med deres tydelige dannelsesprofil derfor oftere i fokus, når der vælges ungdomsuddannel-

se. Dertil kommer en generel opfattelse af, at erhvervsuddannelseselevernes personlighed snarere dan-

nes i virksomhederne end på erhvervsskolerne.

For at tiltrække flere unge direkte efter grundskolen er der på den baggrund behov for et styrket fo-

kus på, at unge i høj grad dannes, når de går på en erhvervsuddannelse, og på at det er erhvervsskoler-

nes opgave at sætte dette aftryk i de faglige miljøer.

Den foreslåede tilføjelse om karakterdannelse og faglig stolthed tilsigter således at understøtte og ty-

deliggøre, at erhvervsuddannelserne rummer stærke dannelsesmiljøer på linje med de gymnasiale ud-

dannelser for derigennem at tiltrække flere unge direkte fra grundskolen.

Det foreslåede vil med sin placering i beskrivelsen af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål in-

debære et krav om styrket fokus på, at elevernes karakter skal dannes i alle faser af en erhvervsuddan-

nelse, og at dette uddannelsesaspekt skal indgå aktivt i alle dele af arbejdet på skolen og i undervisnin-

gens tilrettelæggelse på de enkelte skoler.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Med den foreslåede terminologi »karakterdannelse og faglig stolthed« søges det understreget, at er-

hvervsskolerne skal adressere dannelsesaspektet gennem erfaring og viden om håndværk, industri, ser-

vice, formgivning m.v. Formålet er endvidere, at skolerne skal nære den faglige stolthed i erhvervsud-

dannelserne.

Erhvervsskolerne har allerede en stærk ramme for karakterdannelse, hvor eleverne gennem mestring

udvikler vedholdenhed, empati, beslutsomhed og personlig integritet.

Det bemærkes i denne henseende, at frem til 1975 indgik begrebet karakterdannelse af folkeskolelo-

vens formålsparagraf, hvor der lå en forståelse af, at skolen ikke blot skal være kundskabsmeddelende,

men også opdragende og karakterdannende.

Det foreslåede bygger videre på dannelse forstået som det enkelte menneskes møde med kulturen,

fortællingerne og traditionerne. Det foreslåede indebærer, at skolernes arbejde med karakterdannelse

skal giver eleverne indre styring, rygstød og et fundament i en verden, der forandrer sig.

Karakterdannelseselementet skal udvikles og vedligeholdes på skolerne i at fællesskab med stærke

normer ud fra en forudsætning om, at dannelsesaspektet udvikles gennem pligter og opgaver. Det fore-

slåede skal således sætte eleverne i stand til at tage bestik af verdenen og håndtere friheden. Det skal læ-

re eleverne at tage ansvar og at klare modgang. Eleverne skal lære at håndtere situationer, hvor de skal

klare udfordringerne, hvor de må give op, hvor de søger hjælp, og hvor de sammen finder løsninger.

Den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter undervisnings-

ministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed, forventes sammen med en række af lo-

vens øvrige bemyndigelsesbestemmelser vedrørende erhvervsuddannelsernes indhold anvendt til ligele-

des at gøre det karakterdannende sigte synligt og tydeligt i regler m.v. for de enkelte uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervs-

faglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige

udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og

teknologi samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke.

§ 1, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser beskriver ét af erhvervsuddannelsessystemets hoved-

formål.

Det foreslås at ændre

§ 1, stk. 2, nr. 4,

i lov om erhvervsuddannelser således, at ordet »arbejdsstyrke«

ændres til »arbejdsstyrke og«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås, at ophæve § 1, stk. 2, nr. 6, i

lov om erhvervsuddannelser. Der er således tale om en sproglig og teknisk konsekvensændring i for-

bindelse med, at det gældende § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser derved bliver bestemmel-

sens næstsidste nummer og derfor bør afsluttes med ordet »og« i stedet for et komma.

Forslaget er endvidere en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det i et nyt § 1 a i lov om er-

hvervsuddannelser foreslås indsat, at erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de giver eleverne

mulighed for at opnå generel eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om erhvervsuddannelser skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give de uddannelsessøgende viden om internationale

forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet.

§ 1, stk. 2, nr. 5, i lov om erhvervsuddannelser beskriver ét af erhvervsuddannelsessystemets hoved-

formål.

Det foreslås at ændre

§ 1, stk. 2, nr. 5,

i lov om erhvervsuddannelser således, at ordene »udlandet og«

erstattes af »udlandet.«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om

erhvervsuddannelser ophæves. Der er således tale om en sproglig og teknisk konsekvensændring i for-

bindelse med, at det gældende § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om erhvervsuddannelser derved bliver bestemmel-

sens afsluttende nummer og derfor bør afsluttes med et punktum.

Forslaget er endvidere en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det i et nyt § 1 a i lov om er-

hvervsuddannelser foreslås indsat, at erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de giver eleverne

mulighed for at opnå generel eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give de uddannelsessøgende grundlag for videreud-

dannelse.

§ 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser beskriver ét af erhvervsuddannelsessystemets hoved-

formål.

Det foreslås at ophæve

§ 1, stk. 2, nr. 6,

i lov om erhvervsuddannelser.

Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det i en ny § 1 a i lov om erhvervsud-

dannelser foreslås indsat, at erhvervsuddannelserne skal tilrettelægges således, at de giver eleverne mu-

lighed for at opnå generel eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen.

Den forslåede ophævelse af § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser er en konsekvensændring

i forbindelse med, at hovedformålet om, at erhvervsuddannelsessystemet skal være tilrettelagt således,

at det i videst muligt omfang er egnet til at give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse

fremover i det hele foreslås reguleret af den foreslåedes nye § 1 a i lov om erhvervsuddannelser. Der

henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede indebærer ikke i sig selv indholdsmæssige ændringer.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give de uddannelsessøgende grundlag for videreud-

dannelse.

§ 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser beskriver ét af erhvervsuddannelsessystemets hoved-

formål.

Erhvervsuddannelser kan i dag tilrettelægges således, at de giver eleverne mulighed for at opnå gene-

rel studiekompetence gennem erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse

(eux).

En erhvervsuddannelse gennemført som eux-forløb efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i

forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018, jf. §

33 a i lov om erhvervsuddannelser giver adgang til videregående uddannelser på samme vilkår, som

gælder for personer med en gymnasial eksamen.

Eux indeholder praktik og den fulde skoleundervisning fra erhvervsuddannelsen. Grund- og valgfag

samt fag med grundfagslignende indhold er dog erstattet af fag på gymnasialt niveau, hvor fagrækken

og undervisningstiden fastsættes for den enkelte erhvervsuddannelse med henblik på at sikre, at eleven

opnår den generelle studiekompetence, og at forløbet indeholder de specifikke fag, som er mest rele-

vante i forhold til erhvervsuddannelsen og til eventuel optagelse på beslægtede videregående uddannel-

ser.

Der udbydes eux på lidt under halvdelen af alle erhvervsuddannelser, herunder alle merkantile og alle

relevante tekniske erhvervsuddannelser.

En række erhvervsuddannelser giver direkte adgang til en eller flere erhvervsakademiuddannelser. En

erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed giver adgang til alle erhvervsakademiuddannelser, men der

kan være specifikke adgangskrav, som skal opfyldes, fx krav om specifikke fag og (høje) niveauer på er-

hvervsuddannelsen. Tilsvarende gælder for adgang til professionsbacheloruddannelser.

Erhvervsuddannelser kan endvidere tilrettelægges således, at de giver eleverne mulighed for at opnå

hel eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen gennem supplerende studiefor-

beredende undervisning, jf. herved § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter skolen skal til-

byde eleven supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens hovedfor-

løb eller umiddelbart derefter.

Det følger af § 25, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren fastsætter nær-

mere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 2, herunder om undervisningens varighed.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 40 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det følger af § 40, stk.

1, at formålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med

hel eller delvis studiekompetence. Det fremgår, at eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (al-

mene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt særlige fag på gymnasialt niveau, jf. § 4 og § 6 i lov om er-

hvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.), som sammen med

erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregå-

ende uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Det fremgår endvide-

re, at skolen også kan tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

den fulde studiekompetence ved påbygning. Det fremgår endelig, at studierettet påbygning kan vare

indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning.

Studieforberedende undervisning omfatter således studierettede enkeltfag (almene grundfag og er-

hvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial eksamen), som

sammen med erhvervskompetencen giver adgang til de erhvervsakademi- og professionsbachelorud-

dannelser samt andre videregående uddannelser, som ligger i naturlig forlængelse af erhvervsuddannel-

sen. Der kan, som det fremgår, også i den studieforberedende undervisning indgå erhvervsgymnasiale

fag, som er nødvendige for at opnå fuld studiekompetence.

Studieforberedende undervisning skal indgå i elevens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, i lov

om erhvervsuddannelser. Det er forudsat, at skolerne samarbejder om at udbyde studieforberedende

undervisning, som dog i praksis kun anvendes i begrænset omfang.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 1 a

i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter erhvervsuddannelserne

skal tilrettelægges således, at de giver eleverne grundlag for videreuddannelse, herunder mulighed for at

opnå generel eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen.

Forslaget imødekommer ønsket i den politiske aftale om, at erhvervsuddannelserne i formålsbe-

stemmelsen i lov om erhvervsuddannelser defineres som studiekompetencegivende i tillæg til at være

erhvervskompetencegivende, hvilket vil betyde, at videreuddannelsesmulighederne fremhæves på lige

fod med beskæftigelsesmulighederne. Det anføres, at der fortsat er både reelle og oplevede barrierer for

at videreuddanne sig på baggrund af en erhvervsuddannelse. Det anføres endvidere, at erhvervsuddan-

nelserne er både erhvervskompetencegivende og giver kompetence til at videreuddanne sig, og at der er

behov for at tydeliggøre, at erhvervsuddannelserne ikke er et endeligt erhvervsvalg, og at tydeliggøre at

erhvervsuddannelser både giver erhvervs- og studiekompetence.

Baggrunden for det foreslåede er et ønske om at sætte et fornyet lovgivningsmæssigt fokus på og

dermed sende et tydeligt signal om, at erhvervsuddannelserne udover erhvervskompetencen også resul-

terer i studiekompetencer, som kan give mulighed for at søge optagelse på erhvervsakademier, profes-

sionshøjskoler og universiteter. Forslaget er endvidere begrundet i et ønske om at synliggøre de ad-

gangsveje fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser, som understøtter, at der uddan-

nes f.eks. ingeniører med en erhvervsfaglig baggrund.

I en længere periode er søgningen til de gymnasiale uddannelser steget. En fortsat udvikling i denne

retning vil alt andet lige reducere tilgangen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, som på mange

områder er en forudsætning for erhvervsudviklingen i Danmark. Hertil kommer, at mange vælger en

erhvervsuddannelse, efter at de har gennemført en gymnasial uddannelse, eller en gymnasial uddannel-

se, efter at de har gennemført en erhvervsuddannelse.

Med forslaget introduceres begreberne »generel studiekompetence« og »delvis studiekompetence« på

central plads i lov om erhvervsuddannelser som en selvstændig bestemmelse om erhvervsuddannelses-

systemets hovedformål.

Forslaget tilsigter således at fremhæve, at erhvervsuddannelserne tilbyder fleksible uddannelsesforløb,

som ikke alene giver fagfaglige udfordringer og kompetencer på højt niveau, men også gør det muligt at

kombinere erhvervskompetencen med studiekompetence, som med den rette sammensætning af er-

hvervsuddannelsen er uden begrænsninger.

Forslaget tilsigter derved at medvirke til at øge erhvervsuddannelsernes status og rekrutteringsflade,

især i forhold til nogle af de elever, som i dag i stedet vælger deres uddannelsesvej med afsæt i en gym-

nasial uddannelse.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Forslaget viderefører i tillæg hertil den eksisterende og lidt bredere terminologi »grundlag for videre-

uddannelse«, som findes i § 1, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser, som samtidig foreslås ophævet med

lovforslagets § 1, nr. 4.

Endelig tilsigter forslaget at understøtte andre initiativer i den politiske aftale, som ligeledes vedrører

muligheder for videreuddannelse på baggrund af en erhvervsuddannelse. Der henvises endvidere til

lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil, hvor det foreslås at ophæve betingelsen om, at op-

tagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK) - dvs. kurser, som supplerer en ungdomsuddannelse i

forhold til optag på en videregående uddannelse - forudsætter, at ansøgere med baggrund i en er-

hvervsuddannelse har gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau som led i er-

hvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren kan fastsætte reg-

ler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse,

om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikatio-

ner.

Bemyndigelsen er udmøntet i kapitel 2 (§§ 5-9) i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som sam-

let fastlægger krav til kvalitetsarbejdet i uddannelserne.

Det følger grundlæggende af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at skolen skal ha-

ve et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens

skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende in-

formationsindsamling.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 4, 1. pkt., at skolen hvert år skal gennemføre en trivsels-

måling for de elever, der i tidsrummet for målingen modtager skoleundervisning i henhold til erhvervs-

uddannelsesloven samt en tilfredshedsmåling for praktikvirksomheder, der har aktive uddannelsesafta-

ler i tidsrummet for denne måling.

Det følger derudover af bestemmelsens stk. 5, at elever, der ikke har deltaget i en måling på grund af

fravær, af skolen skal opfordres til at deltage i målingen på et andet tidspunkt efter skolens bestemmelse

inden for det tidsrum, som er fastsat i henhold til stk. 4.

Det følger endelig af bestemmelsens stk. 6, at elevtrivsels- og virksomhedstilfredshedsmålinger gen-

nemføres ved anvendelse af et spørgeskema med tilhørende vejledning, som gøres tilgængeligt på mini-

steriets hjemmeside senest samtidig med den i stk. 4 nævnte meddelelse.

Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at skolens procedurer for selveva-

luering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af

skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i

forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at der skal gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter

mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervis-

ning.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at skolen baggrund af selvevalueringen udarbejder en opfølg-

ningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen.

Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Det følger af bestemmelsens stk. 4, at skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for

øget gennemførelse af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine me-

toder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og sær-

lige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for

effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med

måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om

skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og gøres tilgængelig på

skolens hjemmeside senest den 1. februar i en form, der anvises af Undervisningsministeriet.

Det følger endelig af bestemmelsens stk. 5, at skolens procedure skal sikre, at medarbejdere og elever

samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med planer for opfølgning

i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang.

Reglerne i § 7 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse har til formål at understrege, at skoler med

højt frafald skal gøre en øget indsats for at reducere frafaldet. Bestemmelserne indebærer i praksis, at

skolerne skal udarbejde handlingsplaner med konkrete mål og strategier for øget gennemførelse. End-

videre skal skolerne forbedre frafaldsregistreringen med henblik på at styrke mulighederne for en tidlig

indsats over for frafaldstruede elever. Skoler, der ikke har nedbragt frafaldet i fornødent omfang, kan af

Undervisningsministeriet blive mødt med et krav om en indsatsaftale, som indeholder konkrete mål og

initiativer. Der kan heri indgå krav om finansiering af en særlig indsats med tilhørende krav om doku-

mentation af effekter.

Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj,

ligesom den anvendes i forbindelse med Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn på skolerne. I de årli-

ge handlingsplaner skal skolerne således følge op på de såkaldte reformmål, dvs. følge udviklingen i eg-

ne mål og resultater i forhold til erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 (søgning, frafald, trivsel mv.). I

handlingsplanen skal skolerne følge op på det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag, herunder ud-

vælge elementer i sit fælles pædagogiske og didaktiske grundlag samt metoder til undervisningsdifferen-

tiering, som den vil have særligt fokus på at omsætte til praksis i de(t) kommende år. Der skal endelig

følges op på det praktikpladsopsøgende arbejde i form af en status på mål og resultater, for eksempel

indgåelse af uddannelsesaftaler og anvendelse af skolepraktik.

Derudover er der mulighed for, at den enkelte skole kan udvælge særlige temaer, for eksempel et

strategisk indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de(t) kommende år. Der kan også, efter ind-

stilling fra undervisningsministeren, indgå årlige temaer i handlingsplanen, hvilket dog ikke har været til-

fældet de seneste år.

Handlingsplanerne skal være godkendt af skolernes bestyrelser og være tilgængelige på skolernes

hjemmesider senest den 31. januar hvert år. Handlingsplanen skal ikke

–

som tidligere

–

indsendes til

Undervisningsministeriet.

Det foreslås at ændre

§ 4, stk. 3,

i lov om erhvervsuddannelser således, at ordene »skolernes hand-

lingsplaner for øget gennemførelse« udgår af bestemmelsen.

Forslaget imødekommer ønsket i den politiske aftale om at afskaffe formkravet om erhvervsskoler-

nes udarbejdelse af obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse, så skolerne får friere rammer

til at tilrettelægge den lokale kvalitetsudvikling, herunder den årlige opfølgningsplan.

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Den foreslåede sletning af ordene »skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse« vil indebære

en indskrænkning af undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om kvalitetsudvikling

og -kontrol således, at det ikke længere vil være muligt at fastsætte sådanne regler vedrørende obligato-

riske handlingsplaner for øget gennemførelse.

Det foreslåede vil reelt indebære, at kravet om, at skolerne skal udarbejde handlingsplaner for øget

gennemførelse afskaffes. Der vil således ikke længere være en fast form for, hvordan skolerne skal do-

kumentere arbejdet med reformmål, pædagogisk didaktisk grundlag eller det praktikpladsopsøgende ar-

bejde. Skolerne vil dog fortsat skulle have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvik-

ling og resultatvurdering af uddannelsernes skoledel og foretage en årlig selvevaluering, som skal afrap-

porteres i en opfølgningsplan, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside

–

men uden andre ind-

holdsmæssige krav, end at selvevalueringen skal omfatte mindst ét område, der vedrører skolens tilret-

telæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. Endelig vil skolerne fortsat skulle stå for

det praktikpladsopsøgende arbejde.

Det tilsigtes ikke med forslaget at fjerne kvalitetsreglernes grundlæggende krav til skolerne om at ha-

ve evalueringsprocesser og om at udarbejde årlige opfølgningsplaner.

Det foreslåede tilsigter dermed at give erhvervsskolerne øget frihed og tid til undervisningen, som er

kerneopgaven, idet skolerne fremover selv vil kunne bestemme, hvordan de griber opfølgningsopgaven

an, herunder hvordan de ønsker at præsentere evalueringsprocesser og opfølgningsplaner, der efter det

foreslåede således fortsat vil skulle være offentligt tilgængelige.

Det bemærkes, at forslaget ikke vil ændre på den generelle dataindsamling vedr. reformmål, praktik-

pladsstatistik mv., som i øvrigt finder sted i regi af Undervisningsministeriet.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og Undervisningsministeriets risikobaserede tilsyn med sko-

lerne vil blive justeret i overensstemmelse med det foreslåede.

Det bemærkes i øvrigt, at den resterende del af den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 3, i lov om

erhvervsuddannelser vil blive udnyttet til at styrke de eksisterende regler i kapitel 2 i bekendtgørelse om

erhvervsuddannelser med sigte på at imødekomme ønsket i den politiske aftale om, at der skal indføres

krav til erhvervsskolerne om øget elevinddragelse, herunder i opfølgning på trivselsmålingerne.

Der forventes i denne henseende som supplement til den gældende bestemmelse i 7, stk. 5, i be-

kendtgørelse om erhvervsuddannelser, hvorefter skolens procedurer skal sikre, at medarbejdere og ele-

ver samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med planer for opfølg-

ning i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang, fastsat udtrykkelige krav til skolerne om elevinddragelse,

herunder i opfølgning på trivselsmålingerne, med henblik på øget fokus på eleverne og inddragelse af

deres perspektiv og med henblik på at sikre mere sammenhængende forløb fra start til slut, attraktive

undervisningsmiljøer, stærk identitetsskabelse og fælleskab på skolerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

§ 5 i lov om erhvervsuddannelser indeholder sammen med lovens § 5 a de grundlæggende adgangs-

betingelser til erhvervsuddannelserne for ansøgere, som ikke har en uddannelsesaftale (praktikplads i en

virksomhed).

§ 5 b i lov om erhvervsuddannelser indeholder de grundlæggende adgangsbetingelser til erhvervsud-

dannelserne for ansøgere, som har en uddannelsesaftale (praktikplads i en virksomhed).

Undervisningsministeriet

Version af 10. januar 2019

Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om

optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august måned året efter at ansøgeren har op-

fyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang

hertil, hvis ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver

har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende

resultat ved en tilsvarende prøve (bestemmelsens nr. 1) og er vurderet uddannelsesparat og har indsendt

sin studievalgsportfolio i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-

nelse, beskæftigelse m.v. (bestemmelsens nr. 2).

De beskrevne adgangsbetingelser i § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har dog i forhold til krav

om studievalgsportefolio først virkning for optag til påbegyndelse af en erhvervsuddannelse i august

2019.

Tilsvarende gælder også efter den 1. august 2019 for ansøgere, der har afsluttet undervisningen i fol-

keskolen i skoleåret 2016-17 eller tidligere (dvs. personer, som ikke har kunnet aflægge folkeskolens af-

gangseksamen, som først har fundet anvendelse fra den 1. august 2017).

Der henvises herved til § 24, stk. 2, jf. § 9, nr. 1 og 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om æn-

dring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens af-

gangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de

gymnasiale uddannelsers indhold m.v.).

Efter § 5 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger

om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i

henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang til grundforløbets 2.

del, hvis ansøgeren opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, (dvs. har bestået folkeskolens afgangseksa-

men og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i hen-

holdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve) (bestemmelsens nr.

1) og den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre

erhvervsuddannelsen (bestemmelsens nr. 2).

Det bemærkes i denne henseende, at det omtalte § 24, stk. 2, jf. § 9, nr. 4, i lov nr. 1746 af 27. de-

cember 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførel-

se af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af

lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) indebærer, at terminologien »kan gennemføre

erhvervsuddannelsen« i slutningen af § 5 a, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser først får virkning

for optag til påbegyndelse af en erhvervsuddannelse i august 2019. Indtil da indeholder bestemmelsen

terminologien »kan gennemføre en erhvervsuddannelse«.