UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Henvendelse af 6/1-2019 fra Maja Rydahl-Haastrup vedr. dimittender fra Aarhus Universitet, der med tilbagevirkende kraft rammes af Uddannelses- og Forskningsministeriets beslutning om at sende dem tilbage på skolebænken.

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 41, UFU Alm.del Bilag 51
Offentligt

Brev til Undervisningsministeriet

København, d. 22. november 2018

Kære Merete Riisager,

Onsdag d. 14/11 2018 modtog en række dimittender fra Aarhus Universitet en mail i deres e-Boks

om, at universitetet har lavet en fejl i opbygningen af deres studieordning for to-faglige kandidat-

uddannelser. Disse ramte dimittender burde have ministerens fokus.

Forfatterne af denne skrivelse har studeret og bestået Psykologi som tilvalg på Aarhus Universitet

på tværs af forskellige årgange.

Problematikken består i, at Aarhus Universitet indtil nu ikke har taget højde for, at studietiden skal

forlænges med 30 ECTS-point, hvis en studerendes centrale fag ikke hører under samme fakultet

som tilvalgsfaget (f.eks. at den studerende har centralfag på Arts (humaniora) og tilvalg på Busi-

ness and Social Sciences (samfundsvidenskab)). I sådanne tilfælde er en studieforlængelse (også

kaldet rammeudvidelse) nødvendig for at opnå undervisningskompetence til gymnasieskolen og

for senere at tilegne sig pædagogikum, der kvalificerer dimittenden til at undervise i de gymnasiale

fag.

Da vi påbegyndte kandidattilvalget i Psykologi, var det imidlertid med en studieordning, der ek-

splicit lovede undervisningskompetence (og dermed mulighed for at opnå pædagogikum) i Psyko-

logi uden ovennævnte rammeudvidelse. Vi er gået denne vej i god tro, eftersom vi er blevet lovet,

at vi efter gennemført kandidatuddannelse ville have undervisningskompetence. Slutteligt skal det

nævnes, at vi ad flere omgange har rådført os med forskellige instanser omkring udfordringen,

herunder studievejledningen og studieadministrationen. Hver gang blev vi forvisset om, at alt var

i orden.

I mailen d. 14/11 2018 bliver vi informeret om, at de undervisningskompetencer, vi har opnået i

kraft af vores kandidatbeviser, nu ikke er gældende grundet ovennævnte fejl. Aarhus Universitet

har fået en bunden opgave fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse om at rette op på denne

–

også med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at alle de dimittender, der endnu ikke har gennemført

pædagogikum, tvinges tilbage til Aarhus Universitet for at tage de resterende 30 ECTS-point, så-

fremt de vil opnå den lovede undervisningskompetence.

Vi er klar over, at denne rammeudvidelse er lov, og efter at have rådført os med forskellige jurister

er vi ydermere blevet opmærksomme på, at sagen strækker sig ind i Undervisningsministeriets

handlingskompetence. I den forbindelse beder vi om Deres støtte.

Side 1 af 8

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Henvendelse af 6/1-2019 fra Maja Rydahl-Haastrup vedr. dimittender fra Aarhus Universitet, der med tilbagevirkende kraft rammes af Uddannelses- og Forskningsministeriets beslutning om at sende dem tilbage på skolebænken.

Brev til Undervisningsministeriet

Vi har ligeledes sendt et brev til Uddannelses- og Forskningsministeriet, da vi på ingen måde kan

acceptere dette udfald, som afgørende vil påvirke de ramte både professionelt og personligt.

Af følgende grunde mener vi, at ministeren bør give dispensation til de som rammes af fejlen med

tilbagevirkende kraft.

Relevante forhold

1. Studieordningen er den studerendes juridiske ret

Når studerende påbegynder en uddannelse, er studieordningen den juridiske reference, som den

studerende har at forholde sig til. I vores tilfælde var den daværende studieordning det eneste ju-

ridiske dokument, som vi kunne foretage vores studievalg ud fra. Det er derfor meget kritisabelt,

at studieordningen

–

som den almene studerendes holdepunkt

–

underkendes og omstødes. Hvis

ikke vi kan regne med studieordningen, er det et brud på vores retssikkerhed.

2. Kandidatbeviset bør ikke kunne tilbagetrækkes

Med beslutningen fratages vi de undervisningskompetencer, vi har tilegnet os i kraft af vores be-

ståede kandidatuddannelse.

I studieordningen for kandidattilvalget i Psykologi (2014)

fremgår det:

“Den

fulde tilvalgsuddannelse i psykologi giver

–

i kombination med et andet gym-

nasierelevant fag

–

kompetence til at undervise på det almene gymnasium, handels-

gymnasiet, teknisk gymnasium og HF. En fagkombination med tilvalg i psykologi vil

også kunne rettes mod ansættelse i private virksomheder eller offentlige institutio-

ner.”

(afsnit 1.2 Kompetenceprofil)

samt,

“Bachelor-

og kandidattilvalget i psykologi giver tilsammen kompetence til under-

visning på gymnasieniveau”

(afsnit 1.4, “Denne

uddannelse giver adgang til”).

De samme ord fremgår i vores kandidatbeviser: “Den

fulde tilvalgsuddannelse i psykologi giver

–

i kombination med et andet gymnasierelevant fag

–

kompetence til at undervise på det almene

gymnasium, handelsgymnasiet, teknisk gymnasium og HF”

(afsnittet Kandidattilvalg i psyko-

logi)

Studieordningen for kandidattilvalget i psykologi (2014): https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningSer-

vice.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=9345&sprog=da&fbclid=IwAR0lUcm18vYkWy-UnT-

nVi7V7I5JZ4M_Fjd-CzXW62bWC6zmhCxhOk9-KA0Y

Kan fremsendes ved forespørgsel

Side 2 af 8

Brev til Undervisningsministeriet

Pointen med et kandidatbevis er selvsagt at opnå en garanteret kompetenceprofil. Hvis denne kan

fravristes den enkelte dimittend uden videre, er beviset ikke mere værd end det papir, det er skrevet

på. Studerendes tillid til uddannelsessystemet vil naturligvis svækkes betydeligt som følge heraf,

da det sender et signal til nuværende og kommende studerende om, at de aldrig kan vide sig sikre

på deres uddannelses værdi i praksis. Tillid til uddannelsers værdi og gyldighed er helt afgørende,

hvis unge skal vælge lange og krævende uddannelser.

3. De faglige mindstekrav for Psykologi

opfyldt

Gennem vores tilvalgsuddannelse i Psykologi lever vi, som dimittender, op til de faglige mindste-

krav, der stilles i “Retningslinjer

for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymna-

siale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb”

. Vi har indgående kendskab

til Socialpsykologi, Udviklingspsykologi, Personlighedspsykologi, Kognitionspsykologi, Psyko-

logiske metoder (kvantitative og kvalitative), samt mindst to af områderne uden for kernestoffet

(Sundhedspsykologi, Klinisk psykologi, Neuropsykologi, Arbejds- og Organisationspsykologi og

Pædagogisk psykologi), jævnfør vores kandidatbeviser.

Hvad angår mindstekravet om “psykologiske

metoder (kvantitative og kvalitative)”

fremgår det

også under “Uddannelsens

faglige

retning og vigtigste fagområder”

i afsnit 1.1:

“Kandidaten

skal have viden om psykologiens filosofi og videnskabsteori, have viden

om psykologiens forskningsmetoder, herunder kunne identificere etiske problemstil-

linger i psykologisk forskning ...”.

Disse faglige mindstekrav tilegnes gennem faget Udviklingspsykologi (20 ECTS), jævnfør afsnit

1.5 Overgangsregler: “Udviklingspsykologi

(15 ECTS) og Psykologiens filosofi og videnskabsteori

(5 ECTS) meritoverføres til Udviklingspsykologi (20 ECTS)”.

4. Psykologi som videnskabsfelt er flerfakultært

Psykologien er videnskabsteoretisk forankret i både det naturvidenskabelige, det samfundsviden-

skabelige og det humanistiske domæne. Det vil sige, at selve grundlaget for, at vi skal tage ram-

meudvidelsen frafalder, da dette lyder:

“Stk.

2. Kandidatuddannelser efter stk. 1 forlænges efter Styrelsen for Videregående

Uddannelsers godkendelse med 30 ECTS-point,

når sidefaget ligger uden for det

centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 2, og ikke har faglig sammenhæng med det

centrale fag.

Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget.”

Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale

fag i eux-forløb: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202727

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne: https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=184781&fbclid=IwAR3nY5BDisIvJt2wHP7ojDD_3403zoSzFu4IEswe4SyAd3oRoAXPXLYDW

00#id6ad5d00a-0d86-4134-9b6d-3d4040d6f294

Side 3 af 8

Brev til Undervisningsministeriet

Vi antager i denne forbindelse, at formuleringen “(...)

ikke har faglig sammenhæng med det cen-

trale fag …”,

er det argument, der ligger til grund for, at

nogle humanistiske centralfag (Dansk,

Religion og Filosofi) er undtaget rammeudvidelsen, hvis disse er kombineret med Psykologi. Vi

ser intet rationale for den inkonsekvente behandling af disse humanistiske fag. Formuleringen er

samtidig også vigtig i forhold til følgende passage i afsnit

4.9 Psykologi i “Retningslinjerne for

faglige mindstekrav” (som vi alle opfylder, jf. ovenstående afsnit):

“Faget

psykologi skal give kundskaber, viden og færdigheder i den moderne viden-

skabelige psykologi med baggrund i viden og metoder fra psykologisk forskning in-

den for de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områ-

der”

Sammenfattet vil dette sige, at selve betingelsen for at indføre rammeudvidelsen

–

nemlig det, at

vores tilvalgsuddannelser “ikke

har faglig sammenhæng med det centrale fag”

–

ikke er opfyldt.

Hertil kommer det forhold, at Psykologisk Institut ved Aalborg Universitet tilhører det humanisti-

ske fakultet. Det vil sige, at dimittender med

præcis samme

faglige profil og samme antal ECTS-

point som de ramte i denne sag anses som værende kompetente til at undervise i Psykologi på

gymnasialt niveau

–

men vi, der har kombineret et humanistisk centralfag med Psykologi ved Aar-

hus Universitet, gør ikke, da instituttet her hører under det samfundsvidenskabelige fakultet. Igen

er der tale om en arbitrær sondring, som nu rammer mange på grund af rent og skært uheld.

Slutteligt er vi opmærksomme på, at der tidligere i år har været en lignende sag på Aalborg Uni-

versitet. Vi vil hertil understrege, at vores sag adskiller sig fra denne, da der, som nævnt ovenfor,

allerede

givet dispensation for rammeudvidelsen til nogle centralfag i kombination med netop

Psykologi grundet fagets tværfakultære forankring.

5. Indgrebet har store konsekvenser for vores tilværelse

Vi undrer os over, hvordan det overhovedet kan være tilladt at kalde os tilbage til en afsluttet

uddannelse. Kravet om at skulle tilbage til Aarhus Universitet for at indhente yderligere 30 ECTS-

point rammer virkelige liv, og det rammer dem kraftigt. Vi dimittender har i mange tilfælde fuld-

tidsarbejde. Nogle er på barsel, mens andre har børn. Hvis vi skal studere på deltid ved siden af en

fuldtidsstilling, vil den øgede belastning blive mentalt overvældende og en uoverkommelig hin-

dring for manges fremtidsplaner. Flere vil tvinges fra deres hårdt tilkæmpede fuldtidsbeskæfti-

gelse.

Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale

fag i eux-forløb: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202727

Side 4 af 8

Brev til Undervisningsministeriet

Flere dimittender har desuden haft udsigt til at påbegynde pædagogikumuddannelsen næste år. De

må nu udskyde denne faglige, personlige og arbejdsmæssige milepæl på grund af en fejlfortolk-

ning, de ikke har kunnet forudse. En studieforlængelse på 30 ECTS-point vil normalt strække sig

over flere år (grundet sideløbende fuldtidsansættelse), og dermed vil de berørte heller ikke være i

stand til at opnå pædagogikum og beholde fastansættelsen, da pædagogikumet skal påbegyndes

maksimalt to år efter ansættelsestidspunktet. Desuden kan vi risikere at blive fyret fra vores stil-

linger som undervisere, da de undervisningskompetencer, vi har fået i kraft af vores eksamensbe-

vis, ikke længere regnes som værende gyldige.

Grundet tidspunktet for offentliggørelsen er flere af de ramte dimittender desuden midt i pædago-

gikumuddannelsen. Får disse ikke lov til at færdiggøre pædagogikum i begge fag, vil dette medføre

en forringelse af uddannelseskvaliteten, da det, de mister, er vejledning i netop Psykologi. At hånd-

hæve denne regel vil dermed medføre en forringelse af de ramtes undervisningskompetencer.

Slutteligt er det også en økonomisk udfordring, eftersom de fleste berørte ikke har SU-klip til at

kunne dække en eventuel studieforlængelse. Det er i det hele taget en afgørende pointe, at den

enkelte studerende har valgt sidefag ud fra dennes faglige og økonomiske forhold

–

herunder om

tilbageværende SU

–

og ud fra klare forventninger til tidshorisonten. Mange valg er netop blevet

truffet, og mange fremtidsplaner lagt, ud fra de betingelser, som fremgår af studieordningen.

Havde vi vidst anderledes, havde vi i mange tilfælde valgt anderledes. Det er en skændsel, at den

enkelte dimittends mest afgørende studievalg på denne måde kan undergraves

post facto.

6. Beslutninger i sagen fremstår arbitrære

De heldige, som allerede har færdiggjort deres pædagogikum, rammes glædeligt ikke af fejlen.

Det er imidlertid uklart hvorfor. Hvis reglens ord skal tages for pålydende, så er hele rationalet bag

rammeudvidelsen at udvide den enkelte studerendes kompetenceprofil som den oparbejdes på Aar-

hus Universitet. Men de af os, som endnu ikke har færdiggjort pædagogikum, står med samme

eksamensbevis som de, der har modtaget pædagogikum. Skæringspunktet er dermed arbitrært og

fordrer ingenlunde de mål, som har motiveret rammeudvidelsen.

Det er lige så arbitrært, at skæringspunktet for at undgå den tvungne rammeudvidelse ligger før

gennemførelsen af pædagogikum og ikke ved opnåelse af kandidateksamen. Og det er arbitrært,

at visse fagkombinationer ikke støder på problemet (f.eks. Dansk-Psykologi). Desuden giver det

ikke mening, at et opnået pædagogikum giver ‘fripas’, da forudsætningen for overhovedet at få

pædagogikum er, at man har taget de 30 ECTS-point.

Konsekvenserne for den enkelte er, på flere niveauer i denne sag, baseret på held og uheld snarere

end det faglige rationale, som man ellers frembyder. Og det er langt fra acceptabelt eller rimeligt.

Side 5 af 8

Brev til Undervisningsministeriet

Slutteligt vil vi påpege, at denne sag ikke kun er urimelig for alle ramte dimittender, men at den

også er uretfærdig for de ramte kandidatstuderende. Såvel for en færdiguddannet som for en kan-

didatstuderende, der er færdig til sommer, kan det have stor indflydelse på vedkommendes plan-

lægning inden for nærmeste fremtid med den tvungne rammeudvidelse (pga. flytning, aftale om

job, graviditet el. andet). Flere kandidatstuderende har endda afsluttet tilvalget, som de nu kaldes

tilbage til.

Vores løsningsforslag

På baggrund af ovenstående argumentation beder vi Dem på det kraftigste at tage stilling til vores

sag om, hvorvidt vi skal tilbage på Aarhus Universitet.

Helt konkret anmoder vi om, at Styrelsen for Forskning og Uddannelse

omstøder

sagen i vores

tilfælde, så vi kan fortsætte vores arbejds- og familieliv uden at skulle indhente de ekstra 30 ECTS-

point. Vi anmoder altså om en fuld dispensation af de dimittender, der rammes med tilbagevir-

kende kraft efter modtagelsen af gyldigt eksamensbevis. Diverse lappeløsninger gavner ingen.

Aarhus Universitet skal naturligvis rette op på fejlen i de respektive studieordninger, men fejlen

bør ikke ramme dimittender bagudrettet.

Vi anmoder desuden om at kunne mødes med begge ministre for at kunne drøfte sagen ansigt til

ansigt.

På vegne af ramte dimittender,

Med venlig hilsen,

Stefan Runge Rau

- Adjunkt i Idræt og Psykologi, Aarhus Katedralskole

Line Guntoft Riiskjær

- Adjunkt i Engelsk og Psykologi, Vordingborg Gymnasium & HF

Mathias Ladefoged

- Adjunkt i Idræt og Psykologi, Næstved Gymnasium & HF

Sture Brock-Mølgaard

- Adjunkt i Idræt og Psykologi, Horsens Gymnasium

Anette Bisgård

- Adjunkt i Idræt og Psykologi, Herning Gymnasium

Side 6 af 8

Brev til Undervisningsministeriet

Nanna Smith Vinther

- Adjunkt i Engelsk og Psykologi, HTX og IB Sønderborg

Erik Klintø Laursen

- Adjunkt i Engelsk og Psykologi, Munkensdam Gymnasium

Ann-Sophie Spaabæk Nebeling

- Adjunkt i Engelsk og Psykologi, Munkensdam Gymnasium

Pernille Holm Jensen

- Adjunkt i Engelsk og Psykologi, Skanderborg Gymnasium

Astrid Harboe Odgaard

- Adjunkt i Engelsk og Psykologi, Støvring Gymnasium

Lærke Højer Rasmussen

- Adjunkt i Matematik og Psykologi, Randers Statsskole

Nadja Højgaard Nielsen

- Adjunkt i Idræt og Psykologi, pt. bosat i udlandet.

Kristoffer Hauskov Berthelsen

- Adjunkt i Idræt og Psykologi, Egaa Gymnasium

Stine Sloth Jensen

- Projektleder, Parasport Danmark, Cand.scient. i Idræt og Psykologi

Jens Kjeldgaard-Christiansen

- Ph.d.-studerende, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Signe Hagner Mårup

- Ph.d.-studerende, Institut for Kommunikation og Kultur og Center for Music In The

Brain, Aarhus Universitet

Kristian Hulmose Nørgaard

- Programleder for Læring, LøkkeFonden, Cand.mag. i Historie og Psykologi

Mikkel Lund

- Projektleder, Ringkøbing-Skjern Kommune, Cand.scient. i Idræt og Psykologi

Side 7 af 8

Brev til Undervisningsministeriet

Anna-Lena Petersen

- Dual Career-rådgiver, Aarhus Universitet, Cand.scient. i Idræt og Psykologi

Louise Leby

- Arbejdssøgende, Odense, Cand.mag. i Dramaturgi og Psykologi

Maria Fogh

- Arbejdssøgende, Aarhus, Cand.scient. i Idræt og Psykologi

Nathalie Ladefoged

- Akademisk medarbejder, Aalborg Katedralskole, Cand.mag. i Historie og Psykologi

Side 8 af 8