Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 41, UFU Alm.del Bilag 51
Offentligt
&&##
AARHUS UNIVERSITET
& & ##
Mathias Ladefoged
(Modtagers navn)
Manglende forlængelse af sidefag i forbindelse med udbud af to-faglige
kandidatuddannelser
Aarhus Universitet har med beklagelse konstateret, at vi i forbindelse med vores admi-
nistration af to-faglige kandidatuddannelser i en række tilfælde ikke har givet den for-
nødne forlængelse af studietiden.
Vores to-faglige kandidatuddannelser inden for den gymnasiale fagrække udbydes
som udgangspunkt med henblik på, at dimittender opnår undervisningskompetence i
gymnasiet. For at leve op til det skal der ifølge reglerne ske forlængelse af sidefaget,
hvis sidefaget er fra et andet fagområde end centralfaget. Konkret skal den normerede
studietid i de tilfælde forlænges med 30 ECTS-points, hvilket svarer til ét semesters
fuldtidsstudier.
Du modtager dette brev fra Aarhus Universitet, da det fra vores studiedata ser ud til, at
du er en af de dimittender, der muligvis ikke har fået forlænget dit sidefag korrekt.
Hvis det er tilfældet, beklager vi det meget. En manglende forlængelse af sidefaget be-
tyder, at du ifølge reglerne ikke kan opnå undervisningskompetence i dit sidefag i
gymnasieskolen.
Universitetet skal understrege, at dit eksamensbevis er gyldigt, selv om dit sidefag ikke
er forlænget med 30 ECTS.
Hvis du allerede har gennemført pædagogikum, er du ikke berørt af den manglende
forlængelse af dit sidefag.
Som følge af den manglende forlængelse af dit sidefag vil Aarhus Universitet gerne i
dialog med dig om de potentielt manglende studieelementer. Vi vil derfor gerne høre
fra dig, så vi kan tilrettelægge et forløb, som modsvarer dit faglige behov.
Du bedes kontakte os, selv om du eventuelt har gennemført pædagogikum, ligesom vi
også gerne vil høre fra dig, hvis du af andre grunde ikke ønsker at gennemføre yderli-
gere studier og/eller ikke påtænker at bruge din to-faglige kandidatuddannelse til at
undervise i gymnasieskolen.
AU Uddannelse
Udda nnelse sstrategisk
sekretariat
Dato: 14. novem ber 2018
E- mail: side fa g.udd @au.dk
W eb: w w w .au.d k
Afs. C VR- nr.: 31119103
Optagelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
Fax: +45 8715 0201