UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Henvendelse af 28/11-18 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab om "Den Danske Ordbog"

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 36, UNU Alm.del Bilag 35, KUU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Tirsdag 23. oktober 2018

POLITIKEN

Læserbreve,

højst 100 ord,

debatindlæg,

højst 400 ord, og

Kroniker,

ca. 2.100 ord,

indsendes via vores hjemmeside:

politiken.dk/debatindlaeg

Indlæg til nettet skal også sendes via denne adresse.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster og til også

at bringe teksterne på politiken.dk/debat. Vi bringer kun tekster alene sendt til Politiken.

Opstår der problemer, kan du ringe til os på 33 47 12 00 eller 70 15 01 01.

Debat

5

POLITIKEN

MODTOG I GÅR

80

læserbreve

og debatindlæg

4

læserbreve og debatindlæg

handlede om klima og miljø

Nutidens kolonialisme er digital

VIGGO HØRUP

(1841-1902)

STIFTER AF

POLITIKEN I 1884

Den digitale kolonisering

er i fuld gang flere steder

på det afrikanske

kontinent og truer ikke

kun med at sprede

misinformation og

manipulation, men også

vold og ustabilitet.

Tech

SILAS L. MARKER, MADS VESTERGAARD,

VINCENT F. HENDRICKS

CENTER FOR INFORMATION OG BOBLESTUDIER

(CIBS), KØBENHAVNS UNIVERSITET

EDVARD

BRANDES

(1847-1931)

STIFTER AF

POLITIKEN I 1884

Redaktionschef:

Mads Zacho

Teglskov

Debatredaktører

Kenneth Lund,

Tarek Omar og

Milla Mølgaard

Jourhavende

Tarek Omar

Analyseredaktør

Poul Anders Aarøe

Pedersen

Lederkollegiet

Marcus Rubin

Kronikredaktør

Marcus Rubin

Debat

Rådhuspladsen 37,

1785

København V

Telefon, Debat

33 47 12 00

Telefon, Kronik

33 47 24 03

or nylig beskyldte den ugandiske

oppositionspolitiker og afrobeat-

stjerne Bobi Wine Danmark for at

sponsorere undertrykkelse i Uganda

med støtte på næsten 1 milliard kroner.

Hans budskab var, at der skulle knyttes

betingelser til støtten, og at den ellers ik-

ke skulle gives. Den ansvarlige minister

på området, udviklingsminister Ulla Tør-

næs, forsvarede beslutningen med, at

støtten ville gøre en forskel for almindeli-

ge mennesker i området.

Én ting er sikkert: Desuagtet pæne ord

og velmenende intentioner har vestlige

aktørers projekter i det globale syd store

konsekvenser for de mennesker, der bor

der. Men der er penge at hente, og det har

en industri, hvis indﬂydelse vi kender alt

for godt fra især Cambridge Analytica-

skandalen, fået øje på.

Hvad er digital kolonialisme?

Tidligere kom koloniherrerne til ’den

nye verden’ med skibe og udvidede deres

imperier ved at bygge togskinner, land-

brug og infrastruktur.

Nutidens kolonister er digitale; de ind-

fører kommunikationsinfrastruktur som

sociale medier for at høste data og tjene

penge på det. Det truer spirende demo-

kratier i det globale syd, der oplever en

eksplosion af fake news og misinformati-

on med stammevold og demokratisk

ustabilitet til følge. Digital kolonialisme

kan karakteriseres som en decentralise-

ret udvinding af data fra borgere uden

deres tydelige samtykke via sociale net-

værk udviklet og ejet af vestlige tech-ﬁr-

maer. Strukturen består af ﬁre primære

aktører:

1) Tech-ﬁrmaerne, der ejer og udvikler

teknologien og infrastrukturen til da-

F

taudvinding samt målretning og distri-

bution af budskaber.

2) Reklame- og konsulentﬁrmaerne,

der bruger teknologien fra ovenstående

tech-ﬁrmaer.

3) De lokale virksomheder, politiske

partier, organisationer og grupper, som

betaler reklame- og konsulentﬁrmaerne

for at hjælpe dem med at få deres respek-

tive budskaber igennem og sætte dagsor-

denen.

4) Borgerne, der både spiller rollen

som datakilder for tech-ﬁrmaerne fra

punkt 1 og målgrupper for punkt 2 og 3.

For tech-virksomhederne er borgernes

data ligesom naturressourcer: De er til

for at blive udvundet og solgt som varer

til kommercielle og politiske interesser,

der skal kende deres målgrupper, så de

kan sælge politiske budskaber, sætte

dagsordenen eller direkte sælge produk-

ter til borgerne. Denne forretningsmodel

kender vi også fra Vesten: Det, at noget

umiddelbart er gratis at bruge, betyder i

virkeligheden, at brugerne er produktet.

SOCIALE MEDIER som Facebook, der bli-

ver mere og mere udbredt på eksempel-

vis det afrikanske kontinent, er centrale,

når det handler om at nå ud til offentlig-

heden. Men hvad der er viralt, er ikke al-

tid sandt, og sandheden er ikke altid viral

– og misinformation sætter ofte tryk på

den vrede og det had, der lige nu truer

stabiliteten i mange afrikanske lande.

Her er et par eksempler:

I Kenya kunne man op til valget i 2017

læse på fake news-hjemmesiden FP News,

at oppositionslederen Raila Odinga hav-

de arrangeret angreb på landbrug ejet af

hvide, og at han var personligt involveret

i konﬂikten i Sydsudan. Ifølge eksperter

kan fake news og misinformation som

dem på FP News have været årsagen til de

omsiggribende stammeuroligheder i

forbindelse med de kenyanske valg i 2013

og 2017, hvor tusinder af kenyanere mi-

stede livet, og atter tusind blev fordrevet.

Misinformation er ikke kun et stort

problem i Kenya. I februar 2018 spredtes

falske nyheder på de sociale medier i Ni-

geria om, at en gruppe hyrder angreb og

dræbte folk på Lagos-Ibadan-vejen i lan-

dets Ogun-provins. I juni samme år be-

Arkivtegning:

Philip Ytournel

Vi skal kræve af

tech-ﬁrmaerne,

at de tager et

ansvar for at

sørge for, at de-

res teknologi ik-

ke bruges til at

undertrykke

gyndte en række billeder at cirkulere på

de sociale medier, der efter sigende skul-

le forestille nye stammerelaterede an-

greb, men billederne var i virkeligheden

mellem 2 og 7 år gamle.

Begge lande har ustabile politiske sy-

stemer og stærke spændinger mellem

ﬂere af deres stammer. I den slags politi-

ske miljøer er fake news og misinformati-

on ren benzin på bålet.

I Sydsudan er det blevet en almindelig

taktik at sprede billeder og videoer fra

andre afrikanske konﬂikter med budska-

bet om, at ens politiske modstandere har

begået et angreb – gerne med et logo-

stempel fra internationale nyhedsorgani-

sationer som Associated Press. Ligesom i

Kenya er regeringen i Sydsudan også

blandt dem, der manipulerer. Konse-

kvenserne er til at tage at føle på: Ifølge

både FN og uafhængige eksperter er fake

news og manipulation med til at skubbe

det borgerkrigsramte land imod et folke-

mord. De sociale og politiske konsekven-

ser er mildest talt enorme for de almin-

delige borgere i landene; deres sikkerhed

og selvbestemmelse er stærkt truet.

Men for tech-giganterne og konsulent-

ﬁrmaerne er det ren forretning: Tidligere

i år kunne man i en video se topfolk fra

Cambridge Analytica, som Kenyas præsi-

dent, Kenyatta, hyrede, prale med, hvor-

dan de fra ende til anden ville køre præsi-

dent Kenyattas valgkampagne. »Vi vil

iscenesætte det hele«, som lederen af

Cambridge Analyticas politiske afdeling,

Mark Turnbull, udtalte i videoen.

I et referat fra 2016 vurderer Facebooks

vicedirektør, Andrew Bosworth, at den

negative brug af ﬁrmaets platform – det

kunne være et terroristangreb, for at bru-

ge hans eget eksempel – blev opvejet af

Facebooks langsigtede mål. For de digita-

le koloniherrer synes målet altså at helli-

ge midlerne og de store konsekvenser for

befolkningerne i lande som Kenya, Nige-

ria og Sydsudan.

Lande som Kenya, Nigeria og Sydsudan

har ingen eller kun begrænsede databe-

skyttelseslove, hvilket gør landenes bor-

geres data til en veritabel (og proﬁtabel)

buffet for de digitale koloniherrer. Det

gør det nemt for dem at høste data om

borgernes adfærd og bruge dem til at

ramme de rigtige grupper med de bud-

skaber, der afføder de mest mobiliseren-

de følelser: frygt, vrede og had. Som Lucy

Purdon fra Institute for Human Rights

and Business udtaler til mediet Vice:

»Den potentielle dataindsamling kan

være ekstremt påtrængende og også ved-

røre følsomme personlige data som en

persons etnicitet. I et land som Kenya,

hvor der er en historie for etniske spæn-

dinger med politisk vold til følge, er kam-

pagner baseret på dataanalyse og proﬁle-

ring ubetrådt land fyldt med store risici«.

Med andre ord truer digital kolonialis-

me med at gøre unge demokratier under

udvikling til postfaktuelle med mere da-

tadreven misinformation og manipula-

tion, hvilket vil medføre yderligere stam-

mevold og ustabilitet.

De nye digitale koloniherrer, som både

afføder, ﬁnansierer og proﬁterer af split-

telse og polarisering, kan kun stoppes ef-

fektivt gennem en samlet front af aktø-

rer, der arbejder sammen for politisk

selvbestemmelse, demokrati og udvik-

ling af det afrikanske kontinent på dets

egne præmisser.

Måske har Bobi Wine fat i noget, når

han siger, at vi skal stille krav til de under-

trykkende regimer – men vi skal også

kræve af tech-ﬁrmaerne, at de tager et an-

svar for at sørge for, at deres teknologi ik-

ke bruges til at undertrykke. Det handler

om at undgå, at et kontinent, hvis borge-

re historisk set er blevet tvunget i jern-

lænker, får en fremtid i usynlige lænker

bestående af nuller og ettaller.

23. oktober 2018

kroniken

Sproglig public service i et århundrede

KAREN SKOVGAARD-

PETERSEN

Den store Ordbog over det

danske Sprog er en af de

store bedrifter i dansk

kulturhistorie. Det var

ildsjælen Lis Jacobsen, der

pustede liv i det. Og hun

inddrog hele landet.

DEN STORE ORDBOG over det danske

Sprog fylder 100 i år.

I 1918 så første del dagens lys, og heref-

ter gik det slag i slag frem til 1956. Bind

for bind udkom det store værk – 28 bind

blev det til.

Det er en af de store bedrifter i det 20.

århundredes danske kulturhistorie,

sprogvidenskab og folkeoplysning hånd

i hånd.

I dag er det dens efterfølger, Den Dan-

ske Ordbog, der tager sig af at beskrive

det moderne danske ordforråd. Og selv

om digitalisering og internet nu til dags

sætter helt andre vilkår for ordbogsarbej-

det, er de fælles om væsentlige grund-

principper.

Det var det nystiftede Danske Sprog- og

Litteraturselskab der stod for udgivelsen

af Ordbog over det danske Sprog. Leder

og dynamisk drivkraft gennem alle årene

var selskabets første leder, Lis Jacobsen,

den største igangsætter i dansk åndsliv i

1900-tallet, som hun er blevet kaldt.

Men hun og hendes ordbogsteam be-

gyndte ikke på bar bund. Et stort forar-

bejde var gjort af ﬁlologen Verner Dahle-

rup. Han var så småt begyndt allerede i

1882, og i 1901 tegnede han forlagskon-

trakt, men efterhånden måtte han indse,

at det oversteg én mands formåen, og fra

1915 overgik arbejdet til Det Danske

Sprog- og Litteraturselskab med Gylden-

dal som forlag og med Carlsberg og sta-

ten som økonomisk fundament.

ske ordbogsmarked, den allerede noget

bedagede Molbechs Ordbog fra 1833, hav-

de haft som erklæret hensigt at udelade

alle ord, der støder

et for »Sprogbru-

gen dannet Øre og

den ﬁnere Sprog-

Ofte vækker ord

sands og i stedet at

opdrage sine Læse-

anstød. Det er

re i det rene, det

ikke alle, der

dannede Skrift-

synes at ’fuck’

sprogs rigtige

og ’shit’, den

Brug«.

DEN NYE ORDBOG

skulle derimod ik-

ke være opdragen-

de, men nøgternt

beskrivende og re-

gistrere de ord, der

faktisk var i brug,

og forklare deres betydning, historie og

udtale.

»De Ord, som Gadedrenge skriver med

Kridt paa Muren, tilhører dog alligevel

Sproget, og bør derfor være ﬁne nok til at

indlemmes i en Ordbog over det danske

Sprog«, som Lis Jacobsen forklarede i Poli-

tiken 21. april 1920.

I jagten på nye ord gik Lis Jacobsen nye

veje. Offentligheden blev mobiliseret.

Gennem aviserne blev befolkningen

opfordret til at bidrage med autentiske

eksempler på brug af ord og vendinger.

Sproget var et fælles anliggende.

»Hele det danske Folk søges som Med-

arbejdere til det nationale Storværk«, lød

en overskrift på et interview med Lis Ja-

cobsen (21.4. 1920). Og blader man igen-

nem aviser fra de tidlige 20’ere, vil man

ikke sjældent støde på efterlysninger fra

ordbogsredaktionen.

»Til den danske Ordbog, som Fru Lis Ja-

cobsen med saa stor Flid arbejder paa,

ønsker Fruen Besked om, hvor følgende

Ord og Citater stammer fra: frisk fra Fad,

have i frisk Erindring. Desuden spørges,

om nogen kender Substantivet Gims

(Tingest, Dims) og Verbet gimse« (22. febr.

1923).

RESPONSEN VAR overvældende. Det

strømmede ind med forslag og oplysnin-

ger; det var crowdsourcing, længe før no-

gen havde fundet på det begreb.

Sproget, det sprog, vi er fælles om at

bruge hver dag, var også dengang noget,

mange mennesker var levende optaget

af.

Men ikke alle, især ikke alle Lis Jacob-

sens akademiske kolleger, brød sig om

hendes aktivistiske mobilisering af of-

fentligheden, og fra midt i 20’erne hørte

dagspressens efterlysninger af ord og

vendinger op. Og samlet set kom det fol-

kelige bidrag til at spille en forholdsvis

beskeden rolle.

Ordbogens eksempler blev hovedsage-

lig hentet fra skønlitteratur skrevet af an-

erkendte forfattere.

moderne pen-

dant til 20’ernes

gadedrenge-

sprog, hører

hjemme i en

ordbog

STORVÆRK.

Det tog årtier at lave den store danske ordbog. Det krævede en ildsjæl

som Lis Jacobsen at få skabt værket, som fylder 100 år i år.

Foto: Thomas Borberg

Karen Skovgaard-Petersen er direktør i Det

Danske Sprog- og Litteraturselskab.

DET VAR BÅDE Dahlerups og Lis Jacobsens

grundtanke, at den nye ordbog skulle be-

skrive det danske sprog, som det faktisk

blev brugt på skrift og i tale.

Samme princip lå bag ﬂere samtidige

store, nationale ordbogsarbejder i Hol-

land, England og Sverige, men i dansk

sammenhæng var det ikke nogen selvføl-

ge.

Den nærmeste forgænger på det dan-

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Henvendelse af 28/11-18 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab om "Den Danske Ordbog"

POLITIKEN

Tirsdag 23. oktober 2018

6

Debat

Læserne Mener

SPROGPEDANT

Axel Holm, Trægården 24,

København:

I Politikens ugentlige sprog-

rubrik introduceres 22.10. be-

grebet ’sprogpedant’. Det kon-

krete eksempel er en person,

der er tilfreds med, at ordet

’follower’ er blevet erstattet af

’følger’. Det giver anledning til

at spørge: Forudsat at det dan-

ske kommunikerer lige så ef-

fektivt, er det så ikke lidt dum-

smart at sige, at et engelsk ord

er bedre end et dansk? Det vil-

le være beklageligt, hvis ordet

’sprogpedant’ skal til at bru-

ges for at shame alle dem, der

mener, at det danske sprog i

sin utrolige mangfoldighed er

i stand til meningsfuldt at be-

skrive en betydelig del af nuti-

dens nye fænomener.

Dagens

citat

Ruslands giftangreb i Eng-

land udløste diplomatudvis-

ning fra mange vestlige lande.

Saudi-Arabiens mord i Tyr-

kiet udløser ingenting.

USA’s diktatorvenlige præsi-

dent, Donald Trump, udviste

mange russiske diplomater,

hvorfor sker noget tilsvarende

ikke i dette tilfælde?

Danmark udviste også et

par russiske diplomater, men

der sker ingenting i det saudi-

arabiske tilfælde. Hvorfor?

Skal kongehuset på en ny tur

til Saudi-Arabien og sælge

danske varer?

Udenrigsminister Anders

Samuelsen, vis dig som et

mandfolk, og udvis et par di-

plomater.

EN OMMER, RUBIN

Thomas Rodin, Otte Ruds Gade

55, Aarhus:

I søndagens leder 21.10. giver

MR (Marcus Rubin) den ellers

gas. »Alternativet forhindrer

pressen i at gøre sit arbejde«,

»det er en absurd mundkurv«

– og med lidt ekstra schwung:

»den totalitære partiin-

struks«. Bare rolig Marcus, der

er fortsat masser af åbenhed

og demokrati i Alternativet,

og du skal nok få lov til at gøre

dit arbejde. Måske skal du

(gen-)læse Sebastian S. Kjeld-

tofts interview med Alternati-

vet i Politiken 20.10.18 og ﬁnde

svar på, hvorfor processen er,

som den er? Men begyndt nu

med at læse lidt om berufsver-

bot og betydningen af ordet.

Her har du ramt helt uden for

skiven.

Holsteins kritik bygger

på misforståelser

replik

SVEND AAGE MADSEN,

FORSKNINGSLEDER, PH.D., RIGSHOSPITALET

PÅ EGET ANSVAR

Stig Balk-Møller, Borgergade

142, København:

Udenrigsministeriet laver lø-

bende vurderinger af risikoen

for rejser til forskellige lande.

Fremmede landes ambassa-

der ligger juridisk på hjem-

landets jord, med hvad det

indbærer af fremmede retsli-

ge forhold.

Man kunne overveje en risi-

kovurdering af at træde ind

på Saudi-Arabiens ambassade

i Hellerup.

Eller i det mindste sætte et

skilt op udenfor med teksten:

’Indgang på eget ansvar’.

SKAMMELIGT

Ulla Jessing, Grønnevej 255,

Virum:

En ny undersøgelse fra Insti-

tut for Menneskerettigheder

har afsløret, at integrations-

ydelsen ikke er stor nok for fa-

milier med børn. De har ikke

nok penge til mad, medicin

og bolig. Det fører til, at de må

leve med deres børn i armod,

som i gamle dage. Men inte-

grationsminister Inger Støj-

berg mener meget typisk for

hende, at hvis hun skulle ju-

stere integrationsydelsen, vil-

le det nærmere være i nedgå-

ende retning. Ifølge DR over-

vejer regeringen at sætte ydel-

sen ned med 2.000 kroner om

måneden.

Majbrit Berlau, formand for

Dansk Socialrådgiverfore-

ning, har advaret om, at fattig-

dommen vokser i Danmark,

og at det går hårdt ud over de

mange børn, som ikke har de

samme muligheder som de-

res kammerater, hverken nu

eller i fremtiden.

Det er skammeligt og må

stoppes.

Integrationsydelsen må for-

højes, hvis vi vil være en vel-

færdsstat. Kontanthjælpslof-

tet må afskaffes, ligeså alle de

andre lave ydelser. Det må sik-

res, at alle børn i landet har li-

ge muligheder i livet, og at fat-

tigdommen ikke vokser.

KHASHOGGI

Leif Mentzel, Grenågade 12,

København:

Guds eget land, Donald

Trumps USA, som gerne vil

diktere verdensordenen samt

økonomiske sanktioner mod

Iran, er virkelig kommet i

klemme.

Det er sket på grund af Sau-

di-Arabiens dødspatrulje til

landets eget konsulat i Tyrki-

ets hovedby, Istanbul, hvor

journalisten Khashoggi så

brutalt er blevet likvideret. En

rimelig troværdig forklaring

kalder Trump saudiernes

’dødsforklaring’, ikke mindst

med tanke på alle de milliar-

der af saudi-dollars for køb af

militærudstyr, som det også

handler om. Mærkeligt, vi ik-

ke har hørt, hvorvidt man har

bedt om at få liget udleveret.

POLITISK UKORREKT

Leif Søndergaard, Langelinie

100, Odense:

Det er in at tale fordømmende

om politisk korrekthed. Er det

bedre at være politisk ukor-

rekt?

Dækker det ikke blot over,

at folk vil have lov til at lufte

deres indre svinehund i fred?

Der er politikere,

som har været rigtig

gode til at skaffe

penge til motorveje,

og det er jo blandt

andet, fordi der

simpelthen er ﬂere

jyske folketings-

politikere, end deres

vælgertal egentlig

berettiger til. Og

omvendt er der

færre, der

kæmper for

Nordsjællands og

Københavns

interesser

Jan E. Jørgensen,

mf (V).

I TV 2 Lorry

MIA HOLSTEIN fra Cepos og Det Etiske

Råd kommenterer 20.10. et projekt om

tidlig opsporing af fødselsdepression hos

mænd og kvinder, som jeg har stået i

spidsen for. Desværre bygger kommenta-

rerne på nogle fejltagelser om projektet.

De misforståelser ryddede jeg ellers op i

på mødet i Etisk Råd 22.2., da jeg var til af-

høring om tidlig opsporing. Her var ind-

lægsskriveren også til stede.

Men igen: Vores projekt var for det før-

ste ikke et kontrolleret forskningspro-

jekt, men et praksisprojekt, der skulle vi-

se, om vi, allerede før barnet bliver født,

kan opspore de fødselsdepressioner, som

vi fra dansk og international forskning i

forvejen ved plager omkring 10 procent

af kvinderne og 8 procent af mændene,

hvilket vi kunne. Men i sådan et projekt

giver det jo ikke mening at tale om re-

præsentativitet eller randomisering, som

Holstein efterlyser.

For det andet sker der ingen overdia-

gnosticering ved en screening. En scree-

ning viser en risiko for en lidelse. Diagno-

sticeringen sker først ved en psykolog-

samtale efterfølgende. Alle, der var i risi-

ko, ﬁk tilbud om en psykologsamtale in-

den for en uge. Næsten alle tog imod det,

og nogle ﬁk afklaret, at de ikke havde en

fødselsdepression, mens andre havde li-

delsen og ﬁk et behandlingsforløb.

For det tredje: Spørgsmålet er så, hvor-

dan det påvirker den lille gruppe, som får

at vide, at deres svar på de validerede

spørgeskemaer kan tyde på, at de kan væ-

re i risiko for at have eller være ved at ud-

vikle en fødselsdepression, men som ikke

har det. De ﬁk i projektet alle en samtale

med en psykolog og ﬁk f.eks. at vide, at

deres svar handler om, at de er lidt stres-

sede. Kan det være værre, end at vi ikke

ﬁnder og hjælper dem, der faktisk har en

fødselsdepression? Om dem ved vi, at det

er en meget hård lidelse for dem selv, for

deres partner og for barnet. Det er her-

om, problemstillingen drejer sig.

Jeg mener, at det etisk rigtigste valg er

at ﬁnde og hjælpe dem, som virkelig li-

der og har nogle problemer, som vi kan

afhjælpe, men som ubehandlet kan få

indvirkning på barnets udvikling.

Vores projekt viste, at vi kan indlede be-

handling seks måneder tidligere, end

man ellers har kunnet. Det er et fanta-

stisk positivt forebyggende fremskridt.

Den påståede skade – som jeg ikke har

mødt eksempler på endnu – ved at kom-

me til en samtale og få konstateret, at

man ikke har lidelsen, bør ikke forhin-

dre, at de trængende får hjælp. Det ville

være uetisk.

Nej, prøveklare elever er ikke

nødvendigvis uddannelsesparate

uddannelse

MALENE ARP OG MORTEN SAMSØ SCHMIDT,

HHV. LÆRER, CAND.MAG. I DANSK

OG LÆRER, CAND.MAG. I PÆDAGOGIK,

UDDANNELSESSTUDIER OG HISTORIE

FEST UDEN OVERFORBRUG

Ruslands giftangreb

i England udløste

diplomatudvisning fra

mange vestlige lande.

Saudi-Arabiens mord

i Tyrkiet udløser

ingenting

Svend Erik Laursen

INGEN KONSEKVENSER?

Svend Erik Laursen, Asser Rigs

Vej 15, Randers:

At Rusland, Saudi-Arabien og

mange andre lande myrder

deres borgere, hvis de kritise-

rer magthaverne, kommer ik-

ke bag på nogen. Problemer-

ne opstår, hvis de myrder de-

res borgere i andre lande.

Inger Stauning, Guldagervej 26,

Vanløse:

Dagens gode nyhed i Politiken

22.10.: Danskerne ønsker ikke

at bruge penge på mere over-

forbrug! I stedet ønsker vi

grøn omstilling og klimaklog

politik.

SKYLDIG OG STOLT

Daniel Panduro, folkeskolelæ-

rer, kommunalbestyrelsesmed-

lem (EL), Frederiksberg:

Hvis Alex Ahrendtsen (DF) me-

ner, at det er indoktrinering at

uddanne eleverne til deltagel-

se, medansvar, rettigheder og

pligter i et samfund med fri-

hed og folkestyre, er jeg som

lærer skyldig. Skyldig og stolt

af mit arbejde.

VI HOLDER PÅ PENGENE

Peter Skjøt, Vigerslevstræde 12,

Valby:

Trods opsving holder dansker-

ne på pengene.

Sådan går det naturligvis,

når borgerlige regeringer sy-

stematisk har udhulet ﬂexicu-

rity-modellen.

HVORNÅR VALGTE vi, at færdigheder, me-

kaniske processer og individorienterede

unge var vigtigere end problemløsende,

samarbejdsorienterede og innovative

unge?

De prøveklare klarer prøven bedre,

skriver Matematikfessor, der er et ﬁrma,

der blandt andet har specialiseret sig i at

træne elever til at blive prøveklare, og

som mange af andets skoler bruger. Når

elever træner de prøver, de skal op i til

den afsluttende prøve efter 9. klasse, bli-

ver de bedre til at løse lige præcis den

slags opgaver. De bliver opmærksomme

på, hvilke opgaver det kan betale sig at

regne ud, for at sikre sig en middelkarak-

ter, og hvilke opgaver de skal have løst for

at få en karakter over middel. De bliver

trænet til at løse de lette opgaver, før de

går i gang med de mere komplekse. Der

er på den måde fokus på delen i højere

grad end på helheden.

Når de træner på den måde, bliver de

bedre til at løse speciﬁkke opgaver med

speciﬁkke regnemetoder med henblik på

at få en speciﬁk karakter. Selv om strate-

gien betyder, at mange formår at løfte de-

res karakter, er problemet bare, at eleven

ikke trænes i at anvende den tilegnede vi-

den til at konstruere ny viden. Den stil-

ling, de på den måde kvaliﬁcerer sig til at

varetage, ﬁndes ikke på et arbejdsmar-

ked. Den bliver varetaget af en robot. De

prøveklare er altså ikke nødvendigvis ud-

dannelsesparate.

Det er ikke så underligt, at der er stort

fokus på karakterer og resultater både

hos regeringen, virksomheder, forældre

og elever. Det

handler ganske

simpelt om, at ka-

raktererne er ble-

vet afgørende for

Mange elever

bliver klemt i et

en elevs mulighed

for videreuddan-

system, hvor de

nelse. Karakterkra-

presses for

vene for at komme

meget i

i gymnasiet er ste-

get, samtidig med

jagten på høje

at de faglige krav

karakterer

til, hvad eleverne

skal kunne, når de går ud af grundskolen,

er steget.

Mange elever bliver klemt i et system,

hvor de enten presses for meget i jagten

på høje karakterer eller falder udenfor og

giver op, når karaktererne ikke er høje

nok. Nogle forsøger sig med private til-

købte turboforløb, regeringen lokker

med bonuspenge til skoler, der formår at

løfte karaktergennemsnittet, og eleverne

lærer det, de skal lære for at mestre en

test, og på den måde lykkes det dem at få

en højere karakter.

Men hvor er læringsglæden? Hvordan

lærer eleven at tænke selvstændigt, tæn-

ke nyt, innovativt og problemløsnings-

orienteret? Kan et videnssamfund byg-

ges på mennesker med standardiserede

svar? Prøver og tests kan mange ting, de

kan være et udmærket værktøj til at vise,

hvad eleverne kan, og hvad de ikke kan

endnu. Men når tests og prøver bliver sty-

rende for det, der undervises i, kan man

bliver bekymret for, hvori dannelses-

aspektet er. Hvis vi skal have kompetente,

problemløsende og dannede unge men-

nesker ud af grundskolen, kræver det, at

vi sammen kan skabe mening med lærin-

gen.

Det kan blandt andet gøres ved, at ele-

verne arbejder med problemer fra den

virkelige verden og arbejder løsningsori-

enteret. Det kræver, at at de unge bliver i

stand til at tilegne sig læringsstrategier,

de kan anvende, når de er gået i stå eller

har brug for at ﬁnde andre eller nye løs-

ninger. På den måde bliver de i stand til

at lære ved at være nysgerrige, turde ud-

fordre de konventionelle løsninger og

tænke problemløsningsorienteret for

derigennem at ﬁnde læringslyst, motiva-

tion og måske endda mening.

Sproglig public service i et århundrede

Fra begyndelsen havde det været Lis Ja-

cobsens tanke, at ordbogen skulle kunne

erhverves af en bred læserskare til en

overkommelig pris.

»Den generøse Støtte fra både Carls-

bergfondet og Staten gjorde det muligt

for Det Danske Sprog- og Litteratursel-

skab at sætte Prisen lavt og dermed bryde

med sin avskyelige Uvane at fremstille

Bøger, der er så dyre, at kun Gullasjbaro-

ner, men ikke skikkelige Videnskabs-

mænd kan anskaffe dem«, som sprogpro-

fessor Otto Jespersen tilfreds konstatere-

de i Politiken i 1918.

Ikke desto mindre gik salget nu i man-

ge år trægt. Det var først omkring 1950, at

ordbogen for alvor blev en kommerciel

succes.

LIS JACOBSEN VAR ikke alene en mediebe-

vidst iværksætter og en fundraiser af

Guds nåde. Hun var også en mesterlig or-

ganisator.

Hun havde blik for nødvendigheden af

en fast stab og ﬁk held til at overbevise

både Carlsberg og de offentlige bevilgen-

de myndigheder om nødvendigheden af

at etablere seks faste stillinger til ordbog-

sarbejdet.

Arbejdet krævede ﬁlologisk ekspertise

på højeste niveau, og det krævede lang-

sigtet investering. 20 år, mente Lis Jacob-

sen i en tidlig fase, men undervejs vokse-

de ordbogen i omfang, og i realiteten

blev det omtrent det dobbelte.

Sagen var nemlig, at ordbogen ikke var

begrænset til samtidens ordforråd.

Den skulle omfatte det danske sprogs

ordforråd helt fra 1700, dvs. også ord, der

ikke længere var i brug. Intet under, at

værket voksede under de ﬂittige ordbog-

sredaktørers hæn-

der.

Og med effektiv

styring kom det

Det var først

store værk i mål på

omkring 1950,

rundt regnet 40 år.

at ordbogen for

Også i denne

alvor blev en

henseende er det

kommerciel

faktisk en bemær-

kelsesværdig be-

succes

drift, som de færre-

ste af forbillederne i udlandet har kunnet

leve op til.

Og nok var Lis Jacobsen ordbogsarbej-

dets ansigt udadtil og den, der tog sig af

den institutionelle organisation, men

det var hendes kollega Harald Juul-Jen-

sen, der stod i spidsen for selve ordbog-

sredaktionen helt fra 1915 og til sin død i

1949.

Men tidsspandet på 40 år udgjorde na-

turligvis et problem.

Verden og dermed sproget forandrede

sig. Mens ordbogens ældste bind beskri-

ver sproget frem til Første Verdenskrig,

henter de seneste bind deres eksempler

på sprogbrug helt op i 50’erne. Og under-

vejs havde redaktionen også til en vis

grad ændret politik, f.eks. ved efterhån-

den at medtage ﬂere fremmedord.

Disse skævheder sørgede man da også

for at råde bod på ved at udarbejde et

supplement til ordbogen, sådan at hele

ordbogen blev ført op til 1955 og ﬁk et

mere ensartet præg.

Men også det arbejde tog sin tid, og

først i årene 1992-2005 kunne de fem sup-

plementsbind sendes i trykken.

SAMTIDIG KOM den store ordbog lidt ef-

ter lidt til at miste sin styrke i det nudan-

ske. Fra at have været en samtidsordbog

med historisk baggrund tilbage til ca.

1700 blev den, som tiden gik, en rent

historisk ordbog.

I første omgang var behovet for en ny

ordbog tilgodeset gennem den lille prak-

tiske Nudansk Ordbog i 2 bind, igen på

initiativ af Lis Jacobsen.

Den udkom i 1953 og adskillige gange i

de følgende årtier på Politikens Forlag

som led i dette forlags satsning på prakti-

ske håndbøger.

Men efterhånden stod det klart, at der

var brug for en helt ny, omfattende ord-

bog over moderne dansk, og i 1991 kunne

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

påbegynde arbejdet med Den Danske

Ordbog, igen med Carlsbergfondet og

staten som økonomisk grundlag.

Ordbogsartiklerne, altså artiklerne om

hvert enkelt opslagsord, blev skrevet fra

grunden, og ligesom i forgængeren, Ord-

bog over Det Danske Sprog, blev ordfor-

klaringerne illustreret med autentiske

eksempler på ordenes brug.

Ordbogen skulle i tråd med den store

forgænger beskrive dansk sprog, som det

faktisk blev anvendt i skrift og tale.

HELT I LIS Jacobsens ånd sørgede også

90’ernes ordbogsredaktører for at mobi-

lisere offentligheden sprogets brugere i

bestræbelserne på at beskrive ordenes

betydninger mest muligt nuanceret.

Folk kunne melde sig som ’spORDhun-

de’, der skulle opstøve oplysninger om

nye ord og vendinger og nye betydninger

af eksisterende ord og vendinger og ind-

berette dem til ordbogsredaktionen.

Men i modsætning til i 20’erne var der

absolut ingen hævede øjenbryn over, at

man inddrog offentligheden for at få in-

put om aktuel sprogbrug.

Redaktørerne havde imidlertid også

helt nye værktøjer til deres rådighed.

Den begyndende digitalisering betød,

at de nu kunne opbygge store elektroni-

ske tekstsamlinger, tekstkorpora, med

bl.a. avis- og magasintekster, som gjorde

det betydelig lettere at undersøge orde-

nes brug i moderne dansk.

Den Danske Ordbog udkom i seks bind

i årene 2003-05 på Gyldendal.

På det tidspunkt var det imidlertid ble-

vet oplagt også at forberede en digital

version, og i 2009 kunne Det Danske

Sprog- og Litteraturselskab, fortsat med

støtte fra Carlsbergfondet og Kulturmini-

steriet, lancere Den Danske Ordbog på

sin ordbogsplatform ordnet.dk.

Nogle år før, i 2005, var også den store

forgænger, 100-årsjubilaren Ordbog over

det danske Sprog, blevet tilgængelig på

ordnet.dk.

Men i deres digitale udgaver er de to

ordbøger væsensforskellige. Hvor Ord-

bog over det danske Sprog er et afsluttet

værk, en historisk beskrivelse af ordforrå-

det mellem ca. 1700 og 1950, er den digi-

tale version af Den Danske Ordbog under

løbende redigering.

Det er ikke for meget sagt, at skiftet fra

trykt til digitalt medium har betydet en

revolution for ordbogsarbejdet med mo-

derne sprog.

Det gælder for det første selve benyttel-

sen.

Antallet af daglige opslag i Den Danske

Ordbog vokser hele tiden, og med nu om-

trent 130.000 daglige brugere ligger ord-

bogen stabilt blandt de mest besøgte

danske hjemmesider inden for kultur-

området. Ordbo-

gen er som Det

Danske Sprog- og

Litteraturselskabs

digitale ressourcer

i det hele taget gra-

tis at benytte.

rende holdninger, falder nogle for bry-

stet. Men ligesom for 100 år siden er det

ikke ordbogens opgave at fælde moral-

ske domme. Ordbogen registrerer de

ord, vi faktisk går rundt og bruger.

For det tredje er det grundlæggende

nyt, at ordbogen i sin digitale form til sta-

dighed kan tage bestik af nye ord og ven-

dinger og dermed registrere helt aktuel

sprogbrug.

Hvor en trykt ordbog som Ordbog over

Det Danske Sprog langsomt vil forældes,

lige fra den dag den udkommer, og efter-

hånden bliver en historisk ordbog, kan

en digital ordbog til enhver tid bevare sin

aktualitet.

Sproglig public service kan man kalde

denne nye mulighed for at stille opdate-

ret og ekspertbaseret viden om ordenes

betydning og brug i moderne dansk frit

til rådighed.

Public service står ikke i Ordbog over

det danske Sprog. Begrebet tilhører mas-

semediernes og internettets tidsalder.

Men det var netop de principper, vi i

dag forstår ved public service, der lå bag

Lis Jacobsens og hendes kollegers visio-

ner for Ordbog over det danske Sprog:

Forståelsen af, at vi alle sammen, både

hver især og som samfund, har glæde af

lettilgængelig og troværdig information

om vores fælles sprog.

DEN BILLIGE PRIS,

som Ordbog over

det danske Sprog i

sin tid kunne er-

hverves for i et er-

klæret ønske om,

at den skulle kunne købes af mange men-

nesker, har i dag sin pendant i Den Dan-

ske Ordbogs frie tilgængelighed på ord-

net.dk.

For det andet er dialogen med sprog-

brugerne blevet langt mere intens.

Den brede, levende sproginteresse,

som i sin tid kom til syne i avisspalterne,

når Lis Jacobsen efterlyste autentiske ek-

sempler på ordenes brug, har sit moder-

ne sidestykke på Den Danske Ordbogs

hjemmeside, og her kan denne crowd-

sourcing naturligvis foregå i en helt an-

den skala.

Mange mennesker gør til stadighed re-

daktionen opmærksom på nye ord og

vendinger og nye betydninger af ældre

ord og vendinger og bidrager dermed til

at holde ordbogen up to date.

Og det går aldrig stille af, når redaktio-

nen lancerer sine opdateringer 3-4 gange

om året. Ofte vækker ord anstød.

Det er ikke alle, der synes, at ’fuck’ og

’shit’ – den moderne pendant til 20’ernes

gadedrengesprog – hører hjemme i en

ordbog.

Også gloser, der udtrykker diskrimine-

Folk kunne

melde sig som

spORDhunde,

der skulle

opstøve

oplysninger om

nye ord og

vendinger

KAREN SKOVGAARD-PETERSEN