Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 36, UNU Alm.del Bilag 35, KUU Alm.del Bilag 46
Offentligt
1977782_0001.png
28.11.18
Til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, Uddannelses- og forskningsudvalg og
Undervisningsudvalg
Vedr. fremtidig finansiering af den elektroniske ressource
Den Danske Ordbog
Den Danske Ordbog
yder daglig sproglig førstehjælp til op mod 130.000 brugere af det danske
sprog. Den stiller opdateret og ekspertbaseret viden om ordenes brug og betydning frit til
rådighed for hele befolkningen og er en vigtig ressource i undervisning på alle niveauer. Den
udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på ordbogsplatformen ordnet.dk, der også
huser en række ældre ordbøger, herunder
Den Danske Ordbogs
store forgænger
Ordbog over det
danske Sprog.
Den Danske Ordbog
udarbejdes på videnskabeligt grundlag af professionelle leksikografer.
Samtidig har den et bredt folkeligt og kulturpolitisk sigte. Det er sprogvidenskab og
folkeoplysning hånd i hånd – ligesom i sin tid
Ordbog over det danske Sprog,
der udkom i årene
1918-56.
Den Danske Ordbog
har indtil nu været finansieret af Kulturministeriet og
Carlsbergfondet i fællesskab. I perioden 2017-2019 nyder ordbogen således godt af en
bevilling på 1,5 mio. kr. årligt fra kulturministeriet, og den modtager et lignende beløb fra
Carlsbergfondet (den nuværende bevilling fra Carlsbergfondet løber frem til 2021).
Kulturministeriet har imidlertid tilkendegivet at man ikke agter at fortsætte denne støtte
efter 2019, og bedt os om at udarbejde en alternativ, bæredygtig finansieringsmodel. Det er i
denne situation vi nu henvender os til de tre folketingsudvalg: Kulturudvalget, Uddannelses-
og forskningsudvalget og Undervisningsudvalget.
Arbejdet med ordbogens fortsatte udvikling og opdatering beskæftiger p.t. seks
leksikografer og datalingvister, og det samlede årlige støttebehov ligger dermed på 3,5-4 mio.
kr. Vi vil gerne hermed bede de tre udvalg overveje om det vil være muligt at lade
finansieringen af ordbogsarbejdet være delt mellem de tre ministerier: Kulturministeriet,
Uddannelses- og forskningsministeriet samt Undervisningsministeriet.
En public service-ydelse
I sin digitale form tilbyder
Den Danske Ordbog
hvad man kan kalde sproglig public service: fri
adgang til opdateret og kvalitetssikret viden om ordenes betydning og brug i moderne dansk.
Den er også tilgængelig som app på mobiltelefonen. Ordbogen er således et uomgængeligt
redskab til at opretholde og skærpe den sproglige bevidsthed hos brugere af det danske sprog
– og dermed gøre os alle sammen til bedre sprogbrugere. Derfor er det i vores øjne
velbegrundet at der anvendes offentlige midler til finansiering af ordbogsarbejdet. Det er da
også sådan man ser på det i vore nabolande. I både Tyskland og Norge er der for nylig
igangsat omfattende digitale ordbogsprojekter med offentlig finansiering.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 35: Henvendelse af 28/11-18 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab om "Den Danske Ordbog"
1977782_0002.png
Det er en afgørende fordel ved den løbende redigering at ordbogen til enhver tid kan
oplyse om aktuel sprogbrug. Ovenikøbet kan den arbejdsindsats der lægges i at holde
ordbogen opdateret, på lang sigt vise sig at være en økonomisk fordel. Trykte ordbøger – og
trykte opslagsværker i det hele taget – har deres tid, og på et vist tidspunkt er de så forældede
at der må investeres anselige summer i at producere nye udgaver forfra. Digitale opslagsværker
kan derimod undgå forældelse og forblive aktuelle hvis blot der investeres relativt beskedne
beløb i deres fortløbende opdatering.
Sprogteknologi
Endelig vil vi gerne gøre opmærksom på det sprogteknologiske aspekt af ordbogsarbejdet.
Sprogteknologi er et område hvor det går stærkt i disse år, og det spiller en fremtrædende rolle
i regeringens nye sammenhængsreform. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er formentlig
den institution i landet der ligger inde med flest dansksproglige data i form af tekstkorpora og
ordbogsressourcer. Disse data er uhyre efterspurgte af firmaer og forskere der beskæftiger sig
med udvikling af maskinoversættelse, talegenkendelse, stavekontroller, spil, søgemaskiner
m.m. Vi søger i vidt omfang at stille vores data til rådighed for dermed at bidrage både til
udviklingen af dansksprogede produkter og ydelser og til sprogteknologisk forskning, ligesom
vi indgår i det sprogteknologiske udvalgsarbejde der for tiden finder sted i regi af Dansk
Sprognævn. Men også denne dimension af vores ordbogsarbejde forudsætter stabil
finansiering og taber i værdi hvis ikke det vedligeholdes.
Den Danske Ordbog
er den mest benyttede vidensressource om det danske sprog. Hvis vi også
fremover skal kunne tilbyde let tilgængelig og lødig information om ordene og deres brug,
kræves en relativ beskeden, men stabil økonomisk støtte. Vi håber derfor at de tre
folketingsudvalg vil tage det ovenfor skitserede forslag om delt finansiering mellem de tre
ministerier op til overvejelse, således at der kan findes en varig løsning.
Vi står naturligvis til rådighed hvis udvalgsmedlemmerne måtte ønske nærmere
uddybning, og tillader os at vedlægge en kronik om
Ordbog over det danske Sprog
(Politiken 23.
okt. 2018), som skitserer den historiske baggrund for det moderne ordbogsarbejde.
Med venlig hilsen
Karen Skovgaard-Petersen
Direktør
Gorm Tortzen
Bestyrelsesformand