UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Lovudkast: Udkast il lov om forslag til lov om ændring af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (Bestyrelsessammensætning), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Undervisningsministeriet

Version af 16. november 2018

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

(Bestyrelsessammensætning)

§1

I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse foretages følgende

ændringer:

§ 11, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til det antal, som sikrer,

at alle kommunalbestyrelser i institutionens dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem, jf. § 12,

stk. 2, nr. 1. For institutioner, hvor udvidet medarbejderrepræsentation anvendes, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt.,

kan undervisningsministeren endvidere tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stem-

meret kan være højere end det antal, som følger af stk. 2 eller af 1. pkt.«

§ 11, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Undervisningsministeren kan for institutioner med dækningsområder inden for otte kom-

muner eller derover eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., tillade, at det

samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan være op til 15.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. maj 2022.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Lovudkast: Udkast il lov om forslag til lov om ændring af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (Bestyrelsessammensætning), fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Version af 16. november 2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1 Lovforslagets formål, baggrund og hovedpunkter

2. Lovforslagets indhold

2.1. Sammensætning af bestyrelser på institutioner for forberedende grunduddannelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Sammensætning af de første bestyrelser på institutioner for forberedende grunduddannelse

2.1.2.2. Solnedgangsklausul

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1 Lovforslagets formål, baggrund og hovedpunkter

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten indgik den 13. ok-

tober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job ønskede aftalekredsen, at der skulle

etableres en nyt, samlet forberedende uddannelsestilbud til personer under 25 år, som har brug for for-

udgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller

komme i beskæftigelse.

Uddannelsestilbuddet skulle benævnes forberedende grunduddannelse (FGU) og skulle erstatte en

række af de eksisterende forberedende tilbud og uddannelser, herunder fuldt ud produktionsskoletil-

bud, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelse samt endvidere almen voksenud-

dannelse og forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne for deltagere i

målgruppen.

De institutionsretlige elementer af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job blev lov-

givningsmæssigt udmøntet ved lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grundud-

dannelse.

Den 19. september 2018 stiftede undervisningsministeren 27 institutioner for forberedende grund-

uddannelse i medfør af § 59 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. I nogle få tilfælde

havde bestemmelserne i lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse

om det maksimale antal af medlemmer i de nye institutioners bestyrelser den konsekvens, at ikke alle

kommunalbestyrelser fik mulighed udpege et medlem i institutionsbestyrelserne.

Denne begrænsning findes uhensigtsmæssig i lyset af de betydelige ledelses- og strategimæssige op-

gaver og beslutninger, herunder for de berørte kommuner, som vil skulle foretages i løbet af de nye in-

stitutioners første leveår.

Undervisningsministeriet

Version af 16. november 2018

Det foreslås i lyset heraf, at bestemmelserne i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

vedrørende antallet af bestyrelsesmedlemmer ændres således, at alle kommuner vil have mulighed for at

udpege medlemmer til de første ordinære institutionsbestyrelser uanset antallet af kommuner i instituti-

onens dækningsområde.

Der foreslås endvidere indført en såkaldt solnedgangsklausul, som vil indebære, at muligheden for at

udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer begrænses til de første ordinære bestyrelsers funktionsperiode,

som løber indtil den 30. april 2022.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Sammensætning af bestyrelser på institutioner for forberedende grunduddannelse

2.1.1. Gældende ret

Efter § 11, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse ledes institutionen af en

bestyrelse.

Det følger af § 11, stk. 2, i lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, at bestyrelsen består af 7-11 stemmeberettigede medlemmer i ulige antal.

Efter § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse kan undervisningsmini-

steren for institutioner med dækningsområder inden for otte kommuner eller derover eller ved udvidet

medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer

med stemmeret kan være op til 15.

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at følgende udpe-

ger udefrakommende medlemmer af bestyrelsen i en institutions dækningsområde: 1) kommunalbesty-

relserne (et eller flere medlemmer), 2) arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation og 3) be-

styrelser for erhvervsskoler.

Det fremgår dernæst af § 12, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at insti-

tutionens medarbejdere udpeger to medlemmer til bestyrelsen, hvor det ene medlem har stemmeret.

Det følger i øvrigt af bestemmelsen, at antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne dog kan udvi-

des med sigte på, at medarbejdere fra forskellige skoler tilhørende institutionen kan være repræsenteret i

bestyrelsen.

Det fremgår endvidere af § 12, stk. 4, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at

elevrådet på institutionen for forberedende grunduddannelse udpeger en tilforordnet til institutionens

bestyrelse, dvs. et bestyrelsesmedlem uden stemmeret.

Bestemmelsen i § 11 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse fastlægger sammen

med § 12 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse institutionernes bestyrelsers sam-

mensætning.

Bestemmelsen i § 11, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse fastslår besty-

relsens overordnede og suveræne ledelsesret på institutioner for forberedende grunduddannelse.

§ 11, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse indebærer, at en institutions be-

styrelse som udgangspunkt har 7-11 medlemmer med stemmeret.

Undervisningsministeriet

Version af 16. november 2018

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som

fremsat, side 39, at det angivne spænd i medlemsantallet skal ses i sammenhæng med, at de nye institu-

tioner for forberedende grunduddannelse forventedes at blive forholdsvis store og komplekse organisa-

tioner, og at de ville have medarbejdere lokaliseret på forskellige geografiske placeringer. Spændet var

endvidere tiltænkt at tage højde for, at de nye institutioner for forberedende grunduddannelse ville gå

på tværs af kommunegrænser og dermed forskelige kommunale interesser, og at kommuneantallet kun-

ne variere og i nogle tilfælde blive relativt højt.

Efter § 12, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse skal de øvrige ud-

pegningsberettigede samlet udpege mindst fire medlemmer med stemmeret til en institutions bestyrelse.

Det omfatter mindst to medlemmer udpeget paritetisk af arbejdsmarkedets organisationer, et medlem

udpeget af erhvervsskolerne i dækningsområdet og et medlem udpeget af institutionens medarbejdere.

I normalsituationen giver § 11, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse såle-

des mulighed for at etablere institutioner for forberedende grunduddannelse med op til syv kommuner i

institutionens dækningsområde, hvis kommunalbestyrelserne i institutionens dækningsområde skal

kunne udpege et antal bestyrelsesmedlemmer, der mindst svarer til antallet af kommunalbestyrelser i

dækningsområdet.

Dertil kommer muligheden i § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,

hvorefter antallet af bestyrelsesmedlemmer kan hæves til i alt 15 i nogle nærmere angivne tilfælde. Også

denne bestemmelse var ifølge forarbejderne tiltænkt at tage højde for situationer med mange kommu-

ner eller skoler i en institutions dækningsområde. Bestemmelsen tilsigter således at skabe mulighed for,

at der kan udpeges yderligere fire medlemmer til bestyrelsen, som kan tilføre bestyrelsen viden om loka-

le, kommunale interesser og hensyn eller sikre en bredere medarbejderrepræsentation, jf. herved Folke-

tingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 39.

Det er efter §§ 11 og 12 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse bestyrelsen selv,

der i institutionens vedtægt skal fastlægge bestyrelsens sammensætning ud fra lokale prioriteringer, øn-

sker og behov. Sammensætningen skal blot afspejle kravene om udpegningsberettigede (dvs. kommu-

ner, arbejdsmarkedsparter, erhvervsskoler, ansatte og elever), om minimumsgrænsen på 7 medlemmer,

om maksimumsgrænserne på 11 eller i visse tilfælde 15 medlemmer. Sammensætningen skal derudover

være i overensstemmelse med betingelsen om et ulige antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.

De to bestemmelser regulerer således ikke, hvorvidt de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer

tilsammen skal være i flertal i en institutions bestyrelse. Bestemmelserne er ikke til hinder for, at disse

medlemmer

kan

have flertal i en institutions bestyrelse, men forudsætter omvendt heller ikke, at de

skal

have flertal i en institutions bestyrelse. Begge dele er således muligt afhængigt af, hvad der er bestemt i

institutionens vedtægt ud fra de lokale prioriteringer, ønsker og behov.

§§ 11 og 12 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse kan i øvrigt ikke ses som udtryk

for at indeholde et formelt krav om, at hver kommunalbestyrelse skal udpege et medlem i bestyrelsen

for en institution for forberedende grunduddannelse. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 1, i lov om institu-

tioner for forberedende grunduddannelse, hvorefter kommunalbestyrelserne i en institutions dæknings-

område udpeger et eller flere medlemmer af bestyrelsen, angiver i sammenhæng med § 11, stk. 3, i lov

om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvorefter undervisningsministeren for institutioner

med dækningsområder inden for otte kommuner eller derover kan tillade, at det samlede antal bestyrel-

sesmedlemmer med stemmeret kan være op til 15, således alene, at der er mulighed for, at dette kan væ-

re tilfældet, men giver ikke kommunalbestyrelserne et krav herpå.

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Undervisningsministeriet

Version af 16. november 2018

2.1.2.1. Sammensætning af de første bestyrelser på institutioner for forberedende grunduddannelse

Baggrunden for lovforslaget udspringer af arbejdet med at etablere de nye institutioner for forbere-

dende grunduddannelse, som pågår i øjeblikket.

Den 19. september 2018 stiftede undervisningsministeren 27 institutioner for forberedende grund-

uddannelse i medfør af § 59 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. Efter drøftelse

med partierne bag den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job fra oktober 2017 blev det i

den forbindelse fastsat, at ingen kategori af udpegningsberettigede skulle have adgang til at udpege et

bestyrelsesflertal ved institutionernes stiftelse, dvs. i de første institutionsbestyrelser.

Sigtet med denne beslutning var at sikre balance blandt medlemmerne i de første institutionsbestyrel-

ser med det formål at understøtte et konstruktivt og ligeværdigt bestyrelsessamarbejde mellem de udpe-

gede repræsentanter.

Beslutningen indebar i nogle få tilfælde, at ikke alle kommunalbestyrelser fik mulighed udpege et be-

styrelsesmedlem som følge af maksimumsgrænserne for bestyrelsesmedlemmer i institutionsbestyrel-

serne.

En af de første bestyrelsers kerneopgaver er at fastsætte institutionernes første vedtægt, herunder de

nærmere regler om institutionsbestyrelsens sammensætning.

I det omfang de første institutionsbestyrelser lokalt ligeledes måtte finde det hensigtsmæssigt, at det i

institutionens første vedtægt sikres, at ingen kategori af de udpegningsberettigede skal kunne udpege et

flertal i de første ordinære institutionsbestyrelser (dvs. de institutionsbestyrelser, som efterfølger de nu-

værende første bestyrelser, og som tiltræder i 2019 med en afkortet funktionsperiode frem til 30. april

2022) vil de nævnte maksimumsgrænser for antallet af bestyrelsesmedlemmer for institutioner med

mange kommuner i dækningsområdet således have den konsekvens, at det ikke samtidigt vil være mu-

ligt at sikre, at alle kommunalbestyrelser kan udpege et medlem til den første ordinære institutionsbesty-

relse.

Denne begrænsning findes uhensigtsmæssig i lyset af de betydelige ledelses- og strategimæssige op-

gaver og beslutninger, herunder for de berørte kommuner, som vil skulle foretages i løbet af de nye in-

stitutioners første leveår.

Det er vurderingen, at det i relation til de første ordinære institutionsbestyrelser vil være relevant at

sikre, at alle kommunalbestyrelser får mulighed for udpege et medlem til den første ordinære instituti-

onsbestyrelse.

Det er ligeledes vurderingen, at det også i relation til de første ordinære institutionsbestyrelser med

funktionsperiode frem til 30 april 2022 vil kunne være relevant at sikre balance blandt medlemmerne i

bestyrelsen (dvs. at ingen kategori af udpegningsberettigede har adgang til at udpege et bestyrelsesfler-

tal).

Med henblik på at muliggøre, at disse to hensyn begge kan imødekommes foreslås det at nyaffatte §

11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse således, at det af 1. pkt. vil fremgå,

at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til det antal, som sikrer, at alle

kommunalbestyrelser i institutionens dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem.

Hensigten med forslaget er således at sikre et bredt og tæt ejerskab til de første års vigtige strategiske

beslutninger om de nye institutionernes langsigtede udvikling. Det forventes, at disse særligt vigtige be-

Undervisningsministeriet

Version af 16. november 2018

slutninger kan være foretaget og effektueret indenfor afslutningen af de første ordinære bestyrelsers

funktionsperiode. Bestemmelsen foreslås derfor alene at skulle gælde den første ordinære bestyrelses

funktionsperiode, dvs. frem til den 30. april 2022, jf. herved afsnit 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger samt lovforlagets § 1, nr. 2, § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det forslås endvidere, at undervisningsministeren for institutioner med dækningsområder, hvor ud-

videt medarbejderrepræsentation anvendes, skal kunne tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlem-

mer med stemmeret kan være højere end dels det antal, som følger af hovedreglen om 7-11 medlemmer

i bestyrelsen, dels det antal, som følger af den foreslåede nye undtagelse, hvorefter det samlede antal

bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til det antal, som sikrer, at alle kommunalbestyrelser

i institutionens dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.1.2.2. Solnedgangsklausul

Efter udløbet af de første ordinære institutionsbestyrelsers funktionsperiode den 30. april 2022 for-

ventes der ikke at være ledelses- og strategimæssige opgaver og beslutninger svarende til, hvad der må

forventes i løbet af de nye institutioners første leveår.

Det er således vurderingen, at institutionerne fra og med den anden ordinære bestyrelses tiltræden pr.

1. maj 2022 vil kunne overgå til en mere driftspræget organisation, som ikke nødvendiggør, at alle

kommunalbestyrelser kan udpege et medlem til bestyrelsen.

Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse (lov nr. 698 af 8. juni 2018) med sigte på rulle de ændringer vedrørende de første in-

stitutionsbestyrelsers sammensætning, som foreslås etableret efter lovforslagets § 1, nr. 1, tilbage til

gældende ret ved nærværende lovforslags fremsættelse.

Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede nye § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, bortfalder.

Den foreslåede parallelaffattelse af § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddan-

nelse foreslås at træde i kraft den 1. maj 2022, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, således, at de ændringer, som

foreslås gennemført med lovforslagets § 1, nr. 1, alene vil omfatte den første ordinære bestyrelses funk-

tionsperiode.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative eller it-relaterede omstillingskonsekvenser eller

driftskonsekvenser for det offentlige. Udpegning af bestyrelsesmedlemmer på institutioner for forbere-

dende grunduddannelse skal allerede efter de eksisterende bestemmelser finde sted. Den foreslåede ud-

videlse, hvorefter de eksisterende udpegningsberettigende kan indstille flere personer end oprindeligt,

ændrer ikke, eller i hvert fald i ikke væsentligt, på institutionernes og de udpegningsberettigedes ar-

bejdsgange og sagsbehandling, herunder de forvaltningsretlige krav til sagsbehandlingen. Forslagets

vurderes ikke at krave særskilt digitaliserede arbejdsgange, herunder it-systemer, opbevaring og deling af

data, i videre omfang end sædvanligt i forhold til personalesager. Det foreslåede indebærer ikke opret-

telse eller nedlæggelse af institutioner eller ændringer i institutionernes eller de udpegningsberettigedes

Undervisningsministeriet

Version af 16. november 2018

kerneopgaver, deres lokalebehov, ændrede åbningstider, kompetenceudvikling eller øvrige driftsforhold

eller vilkår af væsentlig betydning for administrationen.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde erhvervsrettede elementer. Udpegning af bestyrelsesmed-

lemmer på institutioner for forberedende grunduddannelse pålægger ikke erhvervsvirksomheder byrder,

da opgaven i udgangspunktet alene berører kommuner, arbejdsgiveres og arbejdstageres organisationer

samt statslige erhvervsskoler.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden den [16. november 2018] til den [11. december 2018] været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, B-SOSU, Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Magi-

sterforening, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Besty-

relserne Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Skole-

elever, Danske SOSU-skoler, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, Efterskolefor-

eningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation,

Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af katolske skoler

i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen

af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen Frie Fagskoler, Forhandlingsfællesskabet, For-

standerkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Skolers Lærerforening, Funktio-

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskoler-

nes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes

Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Lands-

elevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark,

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af

Handelsskoleelever, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Modernise-

ringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-

tede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-

Rådet), Selveje Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Uddannelsesforbundet, Uddannel-

seslederne, Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforeningen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

Undervisningsministeriet

Version af 16. november 2018

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor- Ingen

Ingen

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper for im-

NEJ

plementering af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

ser/mindreudgifter (hvis ja, an- ser/merudgifter (hvis ja, an-

giv omfang)

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1