Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 28
Offentligt
1970677_0001.png
Undervisningsministeriet
Den 16. november 2018
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 26. november 2018
Ungdom
Punkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske
Solidaritetskorps og om ophævelse af (forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps) og
forordning (EU) nr. 375/2014
- KOM(2018)440
- delvis generel indstilling
(s. 3)
Punkt 2: Rådsresolution
om EU’s ungdomsstrategi for 2019-2027
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 11)
Punkt 3: Rådskonklusioner om ungdomsarbejde i relation til migration og flygtninge
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 14)
Punkt 4: EU’s ungdomsstrategi 2019-2027 –
fra vision til implementering
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 16)
Uddannelse
Punkt 5: Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om oprettelse af ”Erasmus”: EU-programmet
for
uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013
(Titel på formandskabets kompromisforslag: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse
af ”Erasmus+”: EU-programmet
for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning
(EU) nr. 1288/2013)
-
KOM(2018)367
- delvis generel indstilling
(s. 18)
Punkt 6: Rådshenstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra
videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet
(Titel på formandskabets kompromisforslag: Rådshenstilling om fremme af automatisk gensidig
anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af
læringsophold i udlandet)
- KOM(2018)270
- vedtagelse
(s. 31)
1
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
Punkt 7: Det europæiske uddannelsesområde 2025
–
fra vision til implementering
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 42)
2
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0003.png
Punkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Det
Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af (forordningen om Det Europæiske
Solidaritetskorps) og forordning (EU) nr. 375/2014
- KOM(2018) 440
- vedtagelse
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet af 14. september 2018 er markeret med streg i venstre
margen.
1. Resumé:
Forslaget til forordning fastlægger anden fase af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps for perioden 2021-
2027. Forslaget afløser forordning om den retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps for perioden 2018-2020.
Forslaget inkorporerer eksisterende programmer, ikke mindst den europæiske volontørtjeneste og initiativet EU-
bistandsfrivillige. Forslaget har således humanitær bistand som et nyt indsatsområde via inkorporering af forordningen om
oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand ("initiativet EU-bistandsfrivillige"). Målsætningen er,
at det europæiske solidaritetskorps skal øge unges og organisationers deltagelse i aktiviteter, der bidrager til at styrke
samhørighed og solidaritet i Europa, støtte lokalsamfund og imødegå samfundsmæssigt udfordrende situationer i hele EU,
eksempelvis hjælp til at bekæmpe skovbrande eller organisere undervisningsaktiviteter i flygtningelejr.
En vedtagelse af forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil have statsfinansielle
konsekvenser via EU’s budget. Kommissionen lægger i forslaget op til et udgiftsniveau på 1,113 mia. euro i 2018 priser
for EU´s flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027, svarende til ca. 8,3 mia. kr. Danmark finansierer ca. 2
pct. af EU´s udgifter, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 166 mio. kr. Udgiftsniveauet for det Europæiske
Solidaritetskorps forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027,
som blev offentliggjort 2. maj 2018.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelsen vedrørende forordningen om det Europæiske Solidaritetskors ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, hvor det er regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne at
realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
Regeringen ser overordnet positivt på formålet i forslaget som et bidrag til at fremme solidariteten i EU ved at give
europæiske unge på tværs af landegrænser mulighed for mobilitetsophold på enten frivillig eller erhvervsmæssig basis
gennem forskellige solidaritetsaktiviteter. Samtidig finder regeringen, at bekæmpelse af ungdomsledigheden først og
fremmest bør løses via nationale reformer på arbejdsmarkedet.
Regeringen fokuserer på, at der fastholdes en klar og tydelig afgrænsning mellem programmets aktiviteter og gældende
nationale regler og indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Regeringens hovedfokus
er, at gennemførelse af solidaritetsjobs sker i overensstemmelse med de nationale lovgivnings- eller overenskomstmæssige
rammer i det deltagerland, hvor jobbet udføres. Håndhævelsen heraf vil ske ved de nationale domstole.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 440 den 11. juni 2018 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af
forordning om fastlæggelse af de retlige rammer for Det Europæiske Solidaritetskorps og forordning
(EU) nr. 375/2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand. Forslaget er
oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 16. juni 2018
Forslaget afløser forordning om Det Europæiske Solidaritetskorps for perioden 2018-2020.
3
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0004.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),
særligt artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, og artikel 214, stk. 5. Forslaget skal behandles efter den
almindelige lovgivnings-procedure i TEUF artikel 294.
3. Formål og indhold
Formålet med programmet er at øge unges og organisationers deltagelse i tilgængelige
"solidaritetsaktiviteter." Aktiviteterne skal bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i Europa,
støtte lokalsamfund og imødegå samfundsmæssige udfordringer, fx på klima-, miljø- og
naturbeskyttelsesområdet, katastrofeforebyggelse, beredskab, social bistand m.m. Som noget nyt er også
humanitær bistand medtaget som et indsatsområde via inkorporering af forordningen om oprettelse af
det frivillige europæiske korps for humanitær bistand ("initiativet EU-bistandsfrivillige").
Det er ligeledes en målsætning, at programmets aktioner er i overensstemmelse med og supplerer de
relevante politikker og programmer på EU-niveau og har sammenhæng til nationale programmer og
ordninger. Andre EU-programmer kan også bidrage til målopfyldelsen ved at støtte aktiviteter, der
ligger inden for deres område.
Forslagets indholdsmæssige hovedelementer
Forslaget er gældende for perioden 2021-2027 og afløser forordning om Det Europæiske
Solidaritetskorps for perioden 2018-2020. Forslaget omhandler to indsatsområder og seks
nøgleaktioner, budgetrammen for perioden 2021-2027, kriterier for de deltagende lande, enkeltpersoner
og organisationer, samt hvilke organer, der skal gennemføre det europæiske solidaritetskorps.
Indsatsområder og aktioner
Programmets mål gennemføres under følgende to indsatsområder:
a) Solidaritetsaktiviteter, der tackler samfundsmæssige udfordringer, og
b) Solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand (Det Frivillige Europæiske Korps for
Humanitær Bistand).
Et "solidaritetsprojekt" defineres som en ulønnet solidaritetsaktivitet, der finder sted inden for
landegrænserne i en periode på op til 12 måneder, og som udføres af grupper bestående af mindst fem
deltagere i det Europæiske Solidaritetskorps med det formål at tackle vigtige udfordringer i deres
lokalsamfund og samtidig sikre en klar EU-merværdi.
Frivilligt solidaritetsarbejde skal indeholde en lærings- og uddannelseskomponent og erstatter ikke
praktikophold eller job, ligestilles ikke med erhvervsarbejde og baseres på en skriftlig aftale om frivilligt
arbejde.
Et praktikophold/job skal ligeledes indeholde en lærings- og uddannelseskomponent og skal baseres på
en ansættelseskontrakt i overensstemmelse med de nationale lovgivningsmæssige rammer i det
deltagerland, hvor jobbet udføres. Håndhævelsen heraf vil ske ved de nationale domstole.
Frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner kan kun finde sted i tredjelande, hvor der
ikke er internationale eller ikke-internationale væbnede konflikter.
4
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0005.png
Under kvalitets- og støtteforanstaltninger er der fokus på kvaliteten af solidaritetsophold for både
deltagere og deltagende organisationer, dels ved at tilbyde forskellige former for støtte både før, under
og efter opholdet og dels ved at udvikle et kvalitetsmærke for de enheder, der tilbyder ophold.
Endvidere etableres et europæisk ressourcecenter med henblik på at støtte og forbedre gennemførelsen
af solidaritetskorpsets aktioner og valideringen heraf.
På EU-niveau vil der blive foretaget såvel en midtvejsevaluering som en afsluttende evaluering senest
fire år efter henholdsvis påbegyndelsen og afslutningen af programmet.
Finansielle bestemmelser
Kommissionen lægger i forslaget op til en finansieringsramme for gennemførelsen af programmet for
perioden 2021 til og med 2027 på 1,113 mia. euro i 2018-priser (svarende til ca. 8,3 mia. kr.). Den
finansielle tildeling kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen
afholder i forbindelse med programmets forvaltning.
Deltagelse i programmet.
Følgende lande kan deltage i programmet:
EU's medlemsstater og oversøiske lande og territorier kan deltage i frivilligt arbejde,
praktikophold, job, solidaritetsprojekter, netværksaktiviteter og kvalitets- og
støtteforanstaltninger.
1
EØS-lande, tiltrædelses-, kandidat- og potentielle kandidatlande, lande, som er omfattet af den
europæiske naboskabspolitik samt andre tredjelande på grundlag af bilaterale aftaler med de
enkelte lande i overenstemmelse med betingelserne herfor kan deltage i frivilligt arbejde,
netværksaktiviteter og kvalitets- og støtteforanstaltninger.
Unge i alderen 17-30 år kan tilmelde sig det europæiske solidaritetskorps, men de kan først påbegynde
selve deltagelsen, når de er mellem 18 og 30 år. En deltagende organisation, som kan tilbyde
solidaritetsophold eller
–
aktiviteter til tilmeldte personer, kan være ethvert offentligt eller privat organ
eller en international organisation, der udfører solidaritetsaktiviteter i deltagerlandene, forudsat at de er
blevet tildelt et kvalitetsmærke, som attesterer, at de opfylder kravene for det europæiske
solidaritetskorps.
Medlemsstaterne og tredjelande, som deltager i programmet, skal fremme social integration og lige
adgangsbetingelser, navnlig i forhold til deltagelse af unge med færre muligheder.
Adgang til støtte
Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale organisationer,
som tilbyder solidaritetsaktiviteter i deltagerlandene, kan søge om støtte under det europæiske
solidaritetskorps. For at få støtte til et solidaritetsophold er det en forudsætning, at den deltagende
organisation har opnået et kvalitetsmærke. Kvalitetsmærket fører dog ikke automatisk til finansiering
under det europæiske solidaritetskorps.
Resultater og formidling
Kommissionen og de nationale agenturer for Erasmus+-programmet (i Danmark placeret i Styrelsen
for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet) skal sikre regelmæssig
overvågning, rapportering og evaluering af det europæiske solidaritetskorps og sikre formidling af
1
Oversøiske lande og territorier er fx Grønland, De Britiske Jomfruøer, Fransk Polynesien mv.
5
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0006.png
information, presseomtale og opfølgning med hensyn til alle aktioner, der støttes af det europæiske
solidaritetskorps. Kommissionen fastlægger et detaljeret program for overvågning af resultaterne og
virkningerne senest seks måneder efter forordningens ikrafttræden.
Forvaltnings- og revisionssystem
De nationale agenturer vil få ansvar for at forvalte størstedelen af midlerne og skal drives på grundlag af
en delegeringsaftale. I forbindelse med gennemførelsen af denne forordning vil Kommissionen foreslå
mål og prioriteter. Kommissionens centrale forvaltningsorgan (EACEA) vil få ansvar for
gennemførelsesopgaver såsom iværksættelse og afslutning af tilskuds- og udbudsprocedurer,
overvågning af projekter, finanskontrol og regnskab, bidrag til programevaluering og forskellige
støtteopgaver.
Kontrolsystem
Beskyttelsen af Unionens finansielle interesser skal ske gennem Kommissionens fastlæggelse af det
nødvendige tilsynsmæssige system til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter.
Gennemførelsesbestemmelser
For så vidt angår det udvalg, der i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 kræves for at bistå
Kommissionen ved vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, angiver forslaget det udvalg, der er nedsat
ved artikel 36 i forordning (EU) nr. 1288/2013 om oprettelse af programmet Erasmus+. Udvalget vil
arbejde i forskellige sammensætninger (Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps), og
medlemsstaterne vil få mulighed for at udnævne deres repræsentanter for disse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF artikel 294 medlovgiver, men har endnu ikke udtalt sig om
forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ifølge TEUF artikel
165, stk. 2, er et af målene for Unionens indsats ”at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og
ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv
i Europa.”
Kommissionen anfører, at det europæiske solidaritetskorps vil supplere de eksisterende offentlige og
private politikker, programmer og aktiviteter, såvel på nationalt plan som på europæisk plan. Endvidere
at der vil ske anvendelse af eksisterende strukturer, der har vist sig at være effektive og virkningsfulde,
for derved at sikre en effektiv gennemførelse af programmet samt synergi og komplementaritet med
medlemsstaternes tiltag til fordel for unge. En indsats på EU-plan vil kunne bidrage til at bekæmpe den
fragmentering, som den forudgående evaluering har påpeget.
På baggrund af Kommissionens betragtninger er det regeringens vurdering, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der er tale om en forordning, og derfor vurderes det umiddelbart ikke, at programmet vil have
konsekvenser for dansk lovgivning. Afhængig af den endelige udformning af forordningen kan det
blive aktuelt at orientere relevante, berørte myndigheder/aktører om forordningens
indhold/bestemmelser, fx i form af en vejledning eller orienteringsskrivelse.
6
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0007.png
7. Konsekvenser
Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU’s budget. Kommissionen lægger i forslaget op til
et udgiftsniveau på 1,113 mia. euro i 2018-priser fra EU´s flerårige finansielle ramme for perioden
2021-2027, svarende til ca. 8,3 mia. kr.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU´s udgifter, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 166 mio.
kr. Udgiftsniveauet for det Europæiske Solidaritetskorps forhandles som led i Kommissionens forslag
til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort 2. maj 2018.
Forslaget skønnes ikke at medføre konsekvenser for lovgivningen, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 31. maj
2018. Der indkom to høringssvar, som gengives nedenfor i deres fulde længde.
Landsorganisationen i Danmark (LO)
LO er generelt positivt indstillet over for solidaritetskorpsets formål om at øge unge og organisationers
deltagelse i solidaritetsaktiviteter, som angivet i artikel 3. Solidaritet
–
og i særdeleshed international
solidaritet
–
er afgørende for at løse nogle af fremtidens globale problemstillinger. Forslaget er delt op i
to indsatsområder: "unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter, der tackler samfundsmæssige udfordringer"
og "Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand". LO finder det positivt, at der skelnes
mellem forskellige former for solidaritetsaktiviteter.
Det overordnede formål om at styrke EU’s kapacitet til at yde humanitær bistand i tredjelande samt
styrke EU’s modstandsdygtighed bør sidestilles ambitionen om at forbedre unges kompetencer
samt
fremme unges beskæftigelsesegnethed og lette overgangen til arbejdsmarkedet.
Det er afgørende, at de unges færdigheder dokumenteres retligt og er gensidig anerkendte i EU-27 med
reference til Kommissionens forslag fra maj 2018 om etableringen af "det europæiske
uddannelsesområde". Samtidig er det afgørende for LO, at frivillighedsaspektet i solidaritetskorpset
ikke må bidrage til, at aktiviteterne knyttet til korpset på sigt udkonkurrerer og erstatter eksisterende
lønnet arbejdskraft, hvorfor
artikel 7, stk. 1’s funktion er afgørende for LO’s opbakning til korpset.
Det er på nuværende tidspunkt uklart for LO, hvorledes håndhævelsen af artikel 7, stk. 1 vil foregå i
praksis, og hvorledes mislighold af denne sanktioneres. LO opfordrer til, at Danmark i deres grund- og
nærhedsnotat gør opmærksom på ovenstående. LO anerkender merværdien i at udøve disse aktiviteter
på EU-plan,
samt forslagets kompliment til diverse EU’s programmer, herunder ESF+ og Erasmus+.
LO savner en fyldestgørende definition af et "solidaritetsprojekt". Herunder om et sådant projekt er
anderledes fra andre solidaritetsaktiviteter nævnt i artikel 4, og om hvorvidt projekterne involverer
praktikanter, job mv. LO forholder sig kritisk til artikel 2, stk. 6 og 7 om varigheden af praktikopholdet
og mulighed for en maksimal forlængelse på op til 12 måneder. LO mener, at ulønnet aktivitet skal
begrænses til seks måneder (stk. 6). LO vurderer, at artikel 8, stk. 1’s bør foreskrive, at en sådan
kontrakt indeholder klare bestemmelser om lærings- og uddannelseskomponent i aktiviteten.
Det er for LO vigtigt, at man fra europæisk side forsøger at måle effekten af unges deltagelse i
solidaritetskorpset. Fx hvor mange får valideret deres erfaring, og bliver disse erfaringer og færdigheder
anerkendt? Eller om unge efter at have deltaget i solidaritetsaktiviteter er tættere på arbejdsmarkedet
end deres peers
–
altså om de tilegner sig evner, der kan øge deres arbejdsmarkedstilknytning (eksempel
fra Erasmus+-programmet).
7
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0008.png
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
DUF stiller sig positivt overfor kommissionsmeddelelsen, særligt overfor de deltagende organisationers
flere funktioner som støtte og vært. Imidlertid har vi følgende bemærkninger. Vi stiller os positivt
overfor det Europæiske Solidaritetskorps ønske om at tilskynde unge til at oprette egne projekter og på
baggrund af dette grundlægge foreninger, NGO’er eller tage del i andre organer inden for
solidaritetsrelaterede, almennyttige eller ungdomsrelaterede sektorer. Imidlertid vil vi sætte fokus på
civilsamfunds-, støtte- og værtsorganisationernes rolle i dette arbejde for at sikre demokratisk
opbyggede foreninger og demokratisk dannelse af unge i solidaritetskorpset. Ligeledes har de
deltagende organisationer en stor betydning for at skabe en fællesskabsfølelse for unge i deres
solidaritetsophold.
Flere af DUF's medlemsorganisationer varetager rollen som værts- og eller støtteorganisation. For at
sikre de unges retfærd, velfærd, interkulturelle læring, fællesskabsfølelse og læring er denne instans
nødvendigt. Ligeledes bidrager det til fællesskabsfølelse, demokratiopfattelse, og at projekterne
rodfæstes i organisatorisk praksis osv.
Fra DUF’s side ønsker vi især at gøre opmærksom på vigtigheden af følgende: Det er positivt,
at
processen gøres simplere og er tilgængelig for alle unge, herunder navnlig de dårligst stillede unge.
Europæisk samhørighed både kulturelt og politisk sikres kun, hvis vi får alle med, og det er vigtigt, at
solidaritetskorpset har dette for øje. At ESC tager afsæt i styrken og synergierne fra tidligere og
eksisterende programmer, ikke mindst den europæiske volontørtjeneste, som i dag benyttes af en række
af DUF’s medlemsorganisationer. Et kvalitetsmærke bør sikre, at de deltagende organisationer opfylder
principperne og kravene for ESC med hensyn til rettigheder og forpligtelser under alle stadier af
opholdet. Det er i denne henseende vigtigt, at en del af kvalitetsmærkets kriterier er demokratisk
dannelse og udvikling og selvstyrede aktiviteter fra ungdomsfællesskaber.
For bedre at nå programmets mål bør kommissionen, medlemsstaterne og de nationale agenturer
arbejde tæt sammen i partnerskaber med NGO’er, ungdomsorganisationer og lokale aktører, der har
ekspertise i solidaritetsaktioner.
Frivilligt arbejde bør ikke have en negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet
beskæftigelse og bør heller ikke opfattes som erstatning for kvalitetstilbud til unge, hvad angår
uddannelse, træningsforløb og arbejde som garanteret under Ungdomsgarantien. At de deltagende
organisationer bør søge finansiering via det kompetente gennemførelsesorgan under ESC med henblik
på at agere mellemled mellem de unge deltagere og de arbejdsgivere, der tilbyder praktikophold og job i
solidaritetsrelaterede sektorer. Endeligt ønsker vi at understrege, at adskillelsen af programlande og
partnerlande ikke bør føre til en politisk nedprioritering af partnerlande. Vi kan frygte, at adskillelsen,
som har den praktiske betydning, at organisationer nu skal skrive to ansøgninger for at kunne operere
begge steder under et projekt, kan føre til at færre organisationer arbejder i partnerlande. Der bør
lægges politisk fokus på at imødegå en sådan udvikling.
Sagen blev drøftet på mødet i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 6. november 2018.
Ved høringen af samlenotatet for rådsmødet indkom følgende bemærkninger:
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
DLI skal gøre opmærksom på, at EU Specialudvalget ikke har modtaget det endelige
forhandlingsudkast til forordning, hvorfor bemærkningerne alene baserer sig på udkastet til samlenotet.
8
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0009.png
DLI stiller sig positiv over for den del af den danske regerings position, hvori det understreges, at
gennemførelse af solidaritetsjobs skal ske i overensstemmelse med de nationale lovgivnings- eller (og)
overenskomstmæssige rammer i det deltagerland, hvor jobbet udføres. DLI lægger til grund, at dette
garanteres i alle lande, både i og udenfor EU, ligesom det skal sikres, at alle aktiviteter inden for
rammen af programmet indeholder lærings- og uddannelseskomponenter. De nationale agenturer for
Erasmus+-programmet har typisk ikke tidligere haft opgaver relateret til arbejdsmarkedet. Det er derfor
afgørende, at det sikres, at de fornødne fagligheder er til rådighed for programkontorerne i forhold til at
kunne vurdere, hvorvidt de overenskomst- og lovgivningsmæssige rammer bliver overholdt, også i
forhold til tildeling af kvalitetsmærke. I den sammenhæng bør deltagerlandene konsultere
arbejdsmarkedets parter i det pågældende land.
DLI er positive over, at reduceringen af beskæftigelsesdelen i programmet nu er reduceret til ti procent.
Som DLI har bemærket i tidligere høringssvar om Solidaritetskorpset, anser vi, at
"solidaritetsaktiviteter" fortsat er relativt uklart defineret.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af forordningsforslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen noterer sig med tilfredshed, at det foreliggende forslag indeholder klare bestemmelser om,
at solidaritetsjobs skal være i overensstemmelse med de nationale lovgivnings- eller
overenskomstmæssige rammer i det deltagerland, hvor jobbet udføres. Regeringen vil lægge afgørende
vægt på, at bestemmelsen fastholdes i forordningen.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningen om det Europæiske Solidaritetskorps
ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, hvor det er regeringens
hovedprioritet for MFF-forhandlingerne at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af
EU27's BNI.
Regeringens generelle holdning er, at en langsigtet løsning af ungdomsledigheden kræver nationale
arbejdsmarkedsreformer snarere end yderligere EU-tiltag, hvilket også var tilfældet ved forhandlingerne
om fastlæggelse af rammerne for den nuværende fase af det europæiske solidaritetskorps.
Regeringen ser dog overordnet positivt på formålet i det nye forslag som et bidrag til at fremme
solidariteten i EU ved at give europæiske unge på tværs af landegrænser mulighed for mobilitetsophold
på enten frivillig eller erhvervsmæssig basis i forskellige solidaritetsrettede aktiviteter. Det kan samtidig
være med til at udvikle de unges viden og færdigheder og personlige kompetencer i form af aktivt
medborgerskab.
Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til en øget synergi i brugen af flere eksisterende
EU-programmer og gør det muligt at organisere både nationale og internationale aktiviteter inden for
solidaritetskorpsets rammer. Ligeledes er det positivt, at der er fleksibilitet i forhold til varighed og
deltagelse af grupper og enkeltpersoner, hvilket giver bedre mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den
enkelte unge og den enkelte organisation.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning
om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af (forordningen om
Det Europæiske Solidaritetskorps) og forordning (EU) nr. 375/2014 den 14. september 2018.
9
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag af 31. maj 2017 til forordning om fastlæggelse af
de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps for perioden 2018-2020 blev oversendt til
Folketinget den 28. juni 2017.
10
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0011.png
Punkt 2: Rådsresolution om
EU’s ungdomsstrategi for 2019-2027
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Udkast til en rådsresolution om en ungdomsstrategi i EU for perioden 2019-2027 fremhæver betydningen
af, at unge spiller en vigtig rolle i processen med at sikre en fremtidig fredelig, socialt sammenhængende og harmonisk
udvikling i Europa. Strategiens fokus er på at forbedre inddragelsen af Europas unge herunder give unge større indflydelse
på EU’s politikker. Strategien
opfordrer til en række initiativer inden for følgende tre indsatsområder:
- Engagement: fremme af unges deltagelse i det demokratiske liv.
- Netværk: Bringe unge mennesker sammen på tværs af EU for at fremme frivilligt engagement, læringsmobilitet og
interkulturel forståelse.
- Mobilisering: Støtte unges muligheder via innovation, skabe det rette miljø for unges arbejde og anerkende unges arbejde.
Rådsresolutionen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen bakker generelt op om et samarbejde på EU-plan om ungdomspolitik, idet regeringen støtter op om udveksling
af bedste praksis, mobilitet og demokratisk dannelse. Samtidig holder regeringen fokus på, at ungdomsområdet er national
kompetence, hvilket også er afspejlet i rådsresolutionen.
2. Baggrund
Rådsresolutionen er en opfølgning på Kommissionens meddelelse om Engagement. Netværk.
Mobilisering: En ny EU-strategi for unge (KOM (2018)168) af 22. maj 2018 og på det øgede fokus på
unges situation i Europa, som stats- og regeringscheferne satte på mødet i Det Europæiske Råd i
december 2017. Det er ligeledes en opfølgning på den forpligtelse, som Kommissionen påtog sig i sin
meddelelse om Investering i Europas Unge (KOM(2016)940) af 7. december 2016, om at styrke unges
aktive medborgerskab i perioden efter 2018, når den nuværende strategi for perioden 2010-2018
udløber.
Rådsresolutionen indarbejder de 11 ungdomsmål, som unge, beslutningstagere og forskere som led i
EU’s ungdomskonference
primo september i Wien har udarbejdet, der skal afspejle den europæiske
ungdoms synspunkter.
3. Formål og indhold
Formålet med EU’s samarbejde på ungdomsområdet er at fremme unges deltagelse i det demokratiske
liv i henhold til artikel 165 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsområde.
Unge, beslutningstagere og forskere har i foråret og efteråret 2018 som led
i EU’s ungdomskonferencer
i Sofia og Wien indsamlet emner, der er relevante for unge, og grupperet dem i 11 ungdomsmål, som
skal afspejle den europæiske ungdoms synspunkter.
2
Rådsresolutionen anerkender ungdomsmålene og
har grupperet dem i fem sigtelinjer, som medlemsstaterne opfordres til at anvende ved udarbejdelse af
politikker, der vedrører unge:
De 11 ungdomsmål, som blev besluttet på EU ungdomskonferencerne i Sofia og Wien er følgende: 1) Netværk mellem EU og unge; 2) Ligestilling
mellem kønnene; 3) Et inkluderende samfund; 4) Information og konstruktiv dialog; 5) Sundhed og trivsel; 6) Ungdomsindsatser i landdistrikter; 7)
Kvalitetsbeskæftigelse; 8) Kvalitetsuddannelse; 9) Demokrati og deltagelse; 10) Et bæredygtigt og grønt Europa; 11) Lige adgang til ungdomsorganisationer
og EU-programmer.
2
11
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0012.png
Ligestilling: bekæmpe alle former for forskelsbehandling og fremme af ligestilling mellem
kønnene og anerkendelse af, at unge er i større risiko for at blive udsat for flere former for
forskelsbehandling.
Inddragelse: anerkende at unge ikke er en homogen gruppe og har forskellige behov,
baggrunde, livssituationer og interesser, herunder bør der være et særligt fokus på dem med
færre muligheder.
Deltagelse: unge skal opretholde en ret til at deltage i udvikling, gennemførelse og opfølgning af
politikker, der påvirker dem.
Global, europæisk, national, regional og lokal dimension: EU's ungdomspolitik bør
gennemføres i sammenhæng med regionale og lokale planer. Samtidig bør ungdommens
stemme tages i betragtning, hvor globale spørgsmål behandles.
Dobbelt tilgang: Politikker, der stræber efter at forbedre de unges liv, kan aldrig kun begrænses
til ungdomsområdet.
Rådsresolutionen sigter mod at understøtte medlemsstaterne i bestræbelserne på at få unge til at blive
aktive medborgere. Herudover sigter strategien mod at inddrage unge i politiske beslutninger ved en
styrket dialog, særlig i forhold til beskæftigelse, uddannelse og social integration.
Strategien fokuserer på at iværksætte en række initiativer inden for følgende tre indsatsområder:
a) Engagement: Fremme af unges deltagelse i demokratiet. Engagerede unge skal være centrale i
det fremtidige EU-ungdomspolitiske samarbejde, og der skal være fokus på at inddrage unge
ved udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af politikker, der vedrører unge og deres liv, fx
EU's ungdomsstrategi samt nationale ungdomsstrategier.
b) Netværk: Bringe unge mennesker sammen på tværs af EU for at fremme frivilligt engagement,
læringsmobilitet og interkulturel forståelse. Strategien fokuserer blandt andet på, at udveksling,
samarbejde samt kulturelle aktiviteter i europæisk sammenhæng skal gøres tilgængelige for alle
unge. Dette skal styrke medborgerskab, udvikle kritisk tænkning og kreativitet og forbedre
beskæftigelsesegnetheden.
c) Mobilisering: Støtte unges muligheder via innovation, skabe det rette miljø for unges arbejde og
anerkende unges arbejde. Strategien skal fokusere på at opfordre unge mennesker til at tage
ansvar for deres eget liv. Der skal være de nødvendige ressourcer, værktøjer og et miljø, der er
villig til at rette opmærksomhed mod unge mennesker og deres stemme.
Arbejde på tværs af sektorer
For at understøtte medlemsstaterne i det videre arbejde med en national, regional eller lokal
ungdomsstrategi foreslås en rækkes instrumenter:
Evidensbaseret politisk beslutningstagning via Youth Wiki
3
, ungdomsforskningsnetværk,
strukturer af EU-programmer som Erasmus+ og det Europæiske Solidaritetskorps, samarbejde
med internationale organisationer fx Europarådet og OECD.
3
Youth Wiki er Europas online-encyklopædi inden for national ungdomspolitik.
12
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0013.png
Gensidig læring og formidling mellem medlemsstaterne, Kommissionen og relevante
interessenter skal være et redskab til at fremme ungdomspolitik inden for både kerne- og
tværsektorielle områder.
Deltagelse: Sikre at unge og deres organisationer er involveret i udviklingen og gennemførelsen
af EU's ungdomsstrategi.
Mobilisering af EU-programmer og -midler: EU's ungdomsstrategi og dets prioriteter bør være
vejledende for EU's programmer for unge, såsom Erasmus+, det Europæiske Solidaritetskorps,
EU's ungdomsgaranti m.v..
Plan for fremtidige nationale aktiviteter: Udveksling af initiativer og aktiviteter om inddragelse
af unge i politisk beslutningstagning i form af en plan for fremtidige nationale aktiviteter hvert
tredje år.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Rådsresolutionen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådsresolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der
kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på mødet i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 6. november 2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt opbakning til et tæt samarbejde om ungdomspolitik og en fornyelse af EU’s
ungestrategi blandt medlemsstaterne.
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om en ungdomsstrategi på EU-plan, idet regeringen støtter op om et
europæisk samarbejde inden for udveksling af bedste praksis, mobilitet og demokratisk dannelse.
Samtidig holder regeringen fokus på, at ungdomsområdet er national kompetence, hvilket også er
afspejlet i rådsresolutionen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat om
Kommissionens meddelelse ”Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny
EU-strategi for unge” af 22. maj 2018 blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2018.
13
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0014.png
Punkt 3: Rådskonklusioner om ungdomsarbejde i relation til migration og flygtninge
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Med rådskonklusionerne sættes der fokus på at styrke unge, der arbejder med unge migranter og flygtninge
i fx sportshallen, spejderkorpset eller modtagercentre for flygtninge, og hvordan de klædes bedst på til at håndtere fx
traumer, kommunikations- og værdiforskelle. Endvidere sættes der fokus på, at ungdomsarbejde i relation til migration og
flygtninge spiller en vigtig rolle i processen med at forebygge konflikter og fremme aktivt medborgerskab blandt unge
migranter og flygtninge. Rådskonklusionerne fokuserer på en række initiativer inden for følgende indsatsområder: Viden
og træning, stabile rammer og rum, politikker og netværk og forskning.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter generelt op om, at der på EU-plan fremmes en bedre kvalificering af ungdomsarbejdere, der arbejder
med migranter og flygtninge, heriblandt ved udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, mobilisering og
demokratisk dannelse. Samtidig har regeringen fokus på, at dette sker inden for rammen af medlemsstaternes nationale
kompetence.
2. Baggrund
Baggrunden for rådskonklusionerne er et fokus på at inkludere unge i samfundet samtidig med at
udstyre ungdomsarbejdere, der beskæftiger sig med migration og flygtninge, med værktøjer til at
fremme demokratiske værdier og klæde dem på til at arbejde med unge flygtninge og migranter, som
ofte besidder traumer og andre værdier.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne har fokus på at fremhæve betydningen af unges deltagelse og unges arbejde i
relation til migration og flygtninge. Ungdomsarbejdere og unge migranter og flygtninge
4
(herefter nævnt
tredjelandsborgere) er aktive medspillere i processen med at fremme europæiske værdier, ligestilling
mellem kønnene og bekæmpelse af alle former for diskrimination, respekt for rettighederne og
overholdelse af principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Rådskonklusionerne har sigte mod at inddrage unge i samfundet, samtidig med at de tilbydes værktøjer
og muligheder for at sætte dem i stand til at påvirke samfundet som aktive medborgere.
Rådskonklusionerne har sigte på følgende:
Viden og træning
Rådskonklusionerne sigter mod, at ungdomsarbejdere skal udstyres med specialiseret viden,
færdigheder og kompetencer til at engagere sig med tredjelandsborgere.
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at uddanne ungdomsarbejdere, fx ved at sikre adgang
til information om menneskerettigheder, lovgivningsmæssige rammer for nationale og lokale
migrations- og asylprocedurer, relevante sprog, lokale kulturer, interkulturel dialog, trivsel og sikkerhed.
Endvidere opfordres de til at etablere passende peer-learning og peer-coaching.
Stabile rammer og rum
Medlemsstaterne opfordres til at synliggøre ungdomsorganisationer og ungdomsinitiativer ledet af unge
tredjelandsborgere, der er del i vellykkede integrationsprocesser, og bakke op om netværk mellem
4
Unge tredjelandsborgere er unge mænd og kvinder i alderen op til 30 år, der gør lovligt ophold i en EU-medlemsstat.
14
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0015.png
ungdomsorganisationer, der arbejder med unge tredjelandsborgere. Endvidere opfordres
medlemsstaterne og Kommissionen til at muliggøre deltagelse af unge tredjelandsborgere i lokale,
regionale, nationale og europæiske ungdomsprogrammer, fx det europæiske solidaritetskorps.
Politikker
Rådskonklusionerne sigter mod, at der bakkes op om unges uafhængighed og deres aktive demokratiske
deltagelse i udformning af politikker fx ved tillæring af demokratiske værdier, at tilvejebringe
information om konventionen om
børns rettigheder og EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
Netværk og forskning
Rådskonklusionerne har fokus på, at forskellige former for emneorienteret, tværsektoriel kontakt og
udveksling mellem ungdomsarbejdere og interessenter i ungdommen er afgørende for ungdomsarbejdet
med unge migranter og flygtninge.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på mødet i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 6. november 2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt op om, at der på EU-plan fremmes en bedre kvalificering af
ungdomsarbejdere, der arbejder med tredjelandsborgere, heriblandt ved udveksling af bedste praksis i
forhold til kompetenceudvikling mellem dem, der arbejder med unge migranter og flygtninge. Samtidig
har regeringen fokus på, at dette sker inden for rammen af medlemsstaternes nationale kompetence.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
15
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
Punkt 4:
EU’s
ungestrategi 2019-2027
–
fra vision til implementering
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Udkast til rådsresolution om EU’s ungestrategi 2019-2027
er en opfølgning på Kommissionens
meddelelse om ”Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge” KOM (2018) 168 af
22. maj 2018 og på det øgede fokus på unges situation i Europa, som stats- og regeringscheferne satte
på mødet i Det Europæiske Råd i december 2017. På den baggrund har det østrigske formandskab lagt
op til en drøftelse om EU's nye ungestrategi.
2. Formål og indhold
Hovedformålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om, hvordan Kommissionen og
medlemsstaterne mest effektivt kan gennemføre strategien i EU. Herudover vil der være en drøftelse af
strategiens instrumenter, som blandt andet sigter mod at fremme evidensbaseret ungdomspolitik og
udvekling af bedste praksis.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen blev drøftet på mødet i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 6. november 2018.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om formandskabets ønske om at sætte fokus på de
fremtidige udfordringer i det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og nødvendigheden af en
dialog om imødegåelsen heraf.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om en ungestrategi (tidligere den strukturerede dialog) på EU-plan i en
løbende dialog mellem regeringer, forskere og unge, idet regeringen støtter op om et europæisk
samarbejde inden for udveksling af bedste praksis, mobilitet og demokratisk dannelse.
Regeringen bakker op om en ungestrategi og et samarbejde på EU-plan om ungdomspolitik, idet
regeringen generelt støtter op om udveksling af bedste praksis, mobilitet og demokratisk dannelse.
16
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
Samtidig holder regeringen fokus på, at ungdomsområdet er national kompetence, hvilket også skal
afspejles i samarbejdet.
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på at indgå i en konstruktiv og
inkluderende dialog med unge og andre relevante aktører om de fremtidige perspektiver for EU's nye
ungestrategi og på den måde bidrage til at skabe rammerne for en relevant og realisabel
ungdomspolitisk indsats.
Regeringen lægger også vægt på, at drøftelsen ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige
finansielle ramme for perioden 2021-2027.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0018.png
Punkt 5: Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om oprettelse af ”Erasmus”: EU-
programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr.
1288/2013
(Titel på formandskabets kompromisforslag: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af ”Erasmus+”: EU-programmet
for uddannelse, ungdom og idræt og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013)
- KOM(2018)367
- delvis generel indstilling
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketinget den 6. juli 2018 er markeret
med streg i venstre margen.
1. Resumé:
Kommissionen har ved KOM(2018)367 af 30. maj 2018 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af ”Erasmus”: EU-programmet
for uddannelse, ungdom og idræt 2021-2027 og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 1288/2013 (det nuværende Erasmus+- program gældende for 2014-2020). Forslaget er fremsat
med hjemmel i TEUF artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4, og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er et sektorprogram
under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Programmets overordnede formål er at understøtte den uddannelsesmæssige, professionelle og personlige udvikling af
personer inden for uddannelse, ungdom og idræt i Europa og uden for Europa og derigennem bidrage til bæredygtig vækst,
beskæftigelse, og social sammenhængskraft og styrkelse af den europæiske identitet og medborgerskab. Som led heri skal
programmet udgøre et væsentligt redskab for udviklingen af et europæisk uddannelsesområde og understøtte det europæiske
strategiske samarbejde inden for uddannelse med dets underliggende sektorstrategier. Endelig skal det fremme samarbejdet
som led i EU’s ungdomsstrategi 2019-2027
og udvikle den europæiske dimension i idræt. Endelig skal programmet
støtte aktiviteter med europæisk merværdi.
Erasmus-programforslaget indeholder tre nøgleaktioner, som hovedsagelig enten har en transnational eller international
karakter, og som går på tværs af alle tre sektorområder for uddannelse, ungdom og idræt, nemlig læringsmobilitet
(nøgleaktion 1), samarbejde mellem organisationer og institutioner (nøgleaktion 2) og støtte til politikudvikling og
samarbejde (nøgleaktion 3).
I Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for 2021-2027 er der i alt afsat 30 mia. euro svarende til ca.
222,9 mia. kr. i løbende priser til programmet Erasmus under budgetkategori 2 (samhørighed og værdier). Det endelige
beløb fastsættes som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Derudover vil et endnu ikke
defineret beløb blive afsat under budgetkategori 6 (Naboområder og verden) fra forskellige instrumenter for EU’s
samarbejde udadtil for at fremme programmets internationale dimension til aktioner, der gennemføres og forvaltes ifølge
Erasmus-forordningen. Alle beløb er derfor afhængige af den samlede endelige budgetramme.
En vedtagelse af forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har statsfinansielle
konsekvenser i form af en udgift
på EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027.
Kommissionen foreslår et samlet
udgiftsniveau til Erasmus-programmet på 26,4 mia. euro i 2018-priser (svarende til 30 mia. euro i løbende priser),
hvilket beløber sig til ca. 197 mia. kr. Danmark betaler ca. 2
pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca.
3,9 mia. kr.
via EU’s budget.
Hertil bemærkes det, at indsatsen under budgetkategori 6, afhængigt af den endelige
udmøntning og linket mellem Erasmus og de nævnte instrumenter
for EU’s
samarbejde udadtil, vil kunne have
statsfinansielle konsekvenser via EU's budget. Hvis forslaget gennemføres som forelagt, vil der
–
i lighed med det
nuværende Erasmus+-program
–
være statslige udgifter i form af national medfinansiering til administrationen af
programmet. Den konkrete størrelse på den nationale medfinansiering kan på nuværende tidspunkt ikke specificeres.
18
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0019.png
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser
for beskyttelsesniveauet.
Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens forslag til Erasmus-program, for så vidt angår programmets
virke. Programforslaget fastholder den overordnede struktur fra det nuværende Erasmus+-program med dets integration af
støttemuligheder til uddannelse, ungdom og idræt og fastholdelsen af de tre nøgleaktioner
–
en stabilitet og kontinuitet, som
regeringen støtter. Regeringen finder det endvidere positivt, at budgetfleksibiliteten er øget, idet der ikke er afsat
minimumsallokeringer til de tre nøgleaktioner. Regeringen glæder sig desuden over et øget fokus på sproglæring i
programforslaget, som ligger på linje med regeringens prioritering af styrkede sprogkompetencer. Regeringen støtter, at den
internationale dimension af programmet, dvs. samarbejdet med lande uden for EU, er blevet styrket. Endelig er regeringen
også positiv over for de styrkede muligheder for small-scale-partnerskaber, der vil gøre det lettere for mindre organisationer
og grupper at få adgang til Erasmus-midler.
I forhold til forslaget om etablering af de
”europæiske
universiteter” støtter regeringen op om at forbedre samarbejdet
mellem universiteterne og finder det væsentligt, at initiativet medvirker til at styrke uddannelsesinstitutionernes
internationale konkurrenceevne. Regeringen ser også gerne, at kvalitet og relevans får en større synlighed i forhold til
programmets målsætninger og tildelingskriterier. Regeringen bakker op om en tættere sammenhæng mellem forskning,
uddannelse og innovation. I tråd hermed finder regeringen det vigtigt, at medlemslandene i EU iværksætter initiativer med
henblik på at øge arbejdsstyrkens færdigheder og kompetencer, så medlemslandene bedre kan forudse og leve op til de
hastigt skiftende krav, der præger dynamiske arbejdsmarkeder i en i stigende grad digital økonomi og i lyset af
teknologiske, miljømæssige og demografiske forandringer. Endvidere er regeringen positiv over for forslagets vægt på øget
mobilitet for undervisere. Regeringens ser desuden gerne, at der sker en simplificering og standardisering af
bevillingsreglerne. I forhold til initiativet DiscoverEU forholder regeringen sig kritisk, da det umiddelbart er vanskeligt at
se den fælleseuropæiske merværdi i dette forslag, hvorfor regeringen arbejder for, at dette initiativ udgår eller nedtones.
Endelig lægger regeringen vægt på, at forhandlingerne om forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s kommende
flerårige finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau
svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2018)367 af 30. maj 2018 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af ”Erasmus”:
EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt
2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (det nuværende Erasmus+- program
gældende for 2014-2020). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 8. juni 2018.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4, og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal. Forslaget er et sektorprogram under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Forud for forslagets fremsættelse har Kommissionen gennemført høringer af interesserede parter fra
slutningen af 2016 og gennem 2017 som led i midtvejsevalueringen af Erasmus+ i alle programlande,
ligesom programlandene har indsendt nationale rapporter om gennemførelsen og indvirkningen af det
nuværende Erasmus+. Midtvejsevalueringen viste opbakning fra medlemsstaterne,
uddannelsesinstitutionerne og deltagerne til en styrkelse af programmet, og fastholdelse af programmets
stabilitet og kontinuitet vedr. den grundlæggende struktur og gennemførelsesmekanismerne. De
vigtigste områder for fremtidige forbedringer vedrørte behovet for yderligere at forenkle programmets
regler og mindske den administrative byrde samt behovet for at gøre programmet mere inkluderende.
En særskilt offentlig høring i forbindelse med forberedelsen af næste generation af finansielle
programmer for tiden efter 2020 blev gennemført i begyndelsen af 2018. Høringen bekræftede
midtvejsevalueringens konklusioner.
19
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0020.png
3. Formål og indhold
Formål
Programmets overordnede formål er at understøtte den uddannelsesmæssige, professionelle og
personlige udvikling af personer inden for uddannelse, ungdom og idræt i Europa og uden for Europa
og derigennem bidrage til bæredygtig vækst, beskæftigelse og social sammenhængskraft og styrkelse af
den europæiske identitet og medborgerskab. Som led heri skal programmet også udgøre et væsentligt
redskab for udviklingen af et europæisk uddannelsesområde og understøtte det europæiske strategiske
samarbejde inden for uddannelse med dets underliggende sektorstrategier. Endelig skal det ligeledes
fremme samarbejdet som led i EU’s ungdomsstrategi 2019-2027
og udvikle den europæiske dimension i
idræt. Programmet skal støtte aktiviteter med en europæisk merværdi.
Erasmus-programmet skal derudover forfølge følgende sektorspecifikke målsætninger:
Fremme af læringsmobilitet for enkeltpersoner, samarbejde, kvalitet, inklusion, excellence,
kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet.
Fremme af ikke-formel og uformel læringsmobilitet og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge
samt samarbejde, kvalitet, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i
politikker på ungdomsområdet.
Fremme af læringsmobilitet for idrætsledere og personale i idrætsorganisationer samt
samarbejde, kvalitet, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på
idrætsområdet.
Programforslagets indholdsmæssige hovedelementer
Erasmus-programforslaget indeholder tre nøgleaktioner, som går på tværs af alle tre sektorområder for
uddannelse, ungdom og idræt. Derudover indeholder uddannelseskapitlet en specifik artikel om Jean
Monnet-aktiviteter.
Aktioner på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet
Programforslaget fokuserer på tre typer nøgleaktioner, som hovedsagelig enten har en transnational
eller international karakter, nemlig læringsmobilitet (nøgleaktion 1), samarbejde mellem organisationer
og institutioner (nøgleaktion 2) og støtte til politikudvikling og samarbejde (nøgleaktion 3).
Nøgleaktion 1 støtter på
uddannelsesområdet
mobilitet for elever, lærlinge, studerende og undervisere på
videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og skoler og gymnasiale uddannelser, mobilitet for
undervisere på voksenuddannelser samt muligheder for sproglæring.
På
ungdomsområdet
støttes unges mobilitet, aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse,
DiscoverEU-aktiviteter (muligheder for 18-årige til at rejse rundt i Europa inden for en uformel
uddannelsesaktivitet), mobilitet for ungdomsarbejdere, samt muligheder for sproglæring. DiscoverEU-
aktiviteten indgår i de horisontale forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme.
På
idrætsområdet
støttes mobilitet for idrætspersonale, særligt inden for rammerne af organiseret idræt.
Nøgleaktion 2 skal på
uddannelsesområdet
give støtte til partnerskaber vedrørende samarbejde og
udveksling af bedste praksis, som kan udvikle innovative tilgange, herunder mindre partnerskaber for at
fremme en bredere og mere inkluderende adgang til programmet, excellence-partnerskaber, som f.eks.
europæiske universiteter, excellencecentre for erhvervsuddannelse og Erasmus Mundus fælles
mastergrader, innovationspartnerskaber, der skal styrke Europas innovationskapacitet, samt online-
20
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0021.png
platforme mv. til fremme af virtuelt samarbejde, herunder bl.a. eTwinning og den elektroniske platform
for voksenlæring i Europa.
På
ungdomsområdet
skal der gives støtte til partnerskaber vedrørende samarbejde og udveksling af bedste
praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inkluderende adgang til
programmet, innovationspartnerskaber, der skal styrke Europas innovationskapacitet, samt online-
platforme mv. for virtuelt samarbejde.
På
idrætsområdet
skal der gives støtte til partnerskaber vedrørende samarbejde og udveksling af bedste
praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inkluderende adgang til
programmet samt almennyttige idrætsarrangementer, der tager sigte på at udvikle den europæiske
dimension på idrætsområdet.
Nøgleaktion 3 skal på
uddannelses- og ungdomsområdet
give støtte til udarbejdelse og gennemførelse af EU’s
generelle og sektorspecifikke dagsordener på uddannelses- og ungdomsområdet, støtte EU-værktøjer
og
–tiltag,
der fremmer kvalitet, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer, færdigheder og
kvalifikationer, understøtte politisk dialog og samarbejde med vigtige interessenter, bl.a. EU-dækkende
netværk, europæiske NGO’er og internationale organisationer på uddannelses-
og ungdomsområdet,
tiltag, der bidrager til kvalitet og inkludering i implementeringen af programmet, samarbejde med andre
EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker, samt relevante formidlings- og oplysningsaktiviteter.
På
idrætsområdet
skal der gives støtte til udarbejdelse og gennemførelsen af EU’s politiske dagsorden for
idræt
og fysisk aktivitet, politisk dialog og samarbejde med vigtige interessenter, europæiske NGO’er og
internationale organisationer på idrætsområdet, samt relevante formidlings- og oplysningsaktiviteter.
Jean Monnet-aktioner
Programforslagets uddannelseskapitel indeholder desuden en særlig artikel om Jean Monnet-aktiviteter,
der skal understøtte undervisning, forskning og debatter vedrørende europæisk integration inden for
videregående uddannelse og på andre uddannelsesområder. Under Jean Monnet-aktiviteterne skal der
endvidere gives støtte til Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, Europakollegiet i Brügge og
Natolin, Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning i Maastricht, Det Europæiske Retsakademi i
Trier, Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning i Odense og Det Internationale
Center for Europæisk Uddannelse i Nice, da de forfølger mål af europæisk interesse.
Budget
I Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for 2021-2027 er der i alt afsat 26,4 mia. euro i
2018-priser (svarende til 30 mia. euro i løbende priser), hvilket beløber sig til ca. 197 mia. kr., til
programmet Erasmus. Det endelige beløb fastsættes som led i de horisontale forhandlinger om den
flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Alle nedenstående beløb er derfor afhængige af den samlede
endelige budgetramme.
De 30 mia. euro (løbende priser) er afsat under budgetkategori 2 (samhørighed og værdier) til
gennemførelsen af Erasmus-programmet. Heraf lægger Kommissionen op til, at 24,94 mia. euro
svarende til 83,1 pct. afsættes til aktioner inden for uddannelse, 3,1 mia. euro svarende til 10,3 pct.
afsættes til aktioner på ungdomsområdet, 0,55 mia. euro svarende til 1,8 pct. afsættes til aktioner på
idrætsområdet, mindst 0,960 mia. euro svarende til 3,2 pct. afsættes til driftstilskud til de nationale
kontorer samt et indikativt beløb på 0,450 mia. euro svarende til 1,5 pct. i programstøtte.
21
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0022.png
Derudover vil et endnu ikke defineret beløb blive afsat under budgetkategori 6 (Naboområder og
verden) fra forskellige instrumenter for EU’s samarbejde udadtil for at fremme programmets
internationale dimension til aktioner, der gennemføres og forvaltes ifølge Erasmus-forordningen. Dette
bidrag vil blive fastlagt på baggrund af de forordninger, der etablerer de nævnte instrumenter.
Af det foreslåede beløb til aktioner under uddannelse, dvs. 24,94 mia. euro (løbende priser) foreslår
Kommissionen, at de enkelte uddannelsessektorer som minimum tildeles:
- videregående uddannelse: 8,640 mia. euro svarende til 34,6 pct.
- erhvervsuddannelse: 5,230 mia. euro svarende til 21 pct.
- det almene skoleområde (skoler og gymnasier): 3,790 mia. euro svarende til 15,2 pct.
- voksenuddannelse: 1,190 mia. euro svarende til 4,8 pct.
- Jean Monnet-aktionerne tildeles 0,450 mia. euro svarende til 1,8 pct..
Midlerne, der forvaltes gennem nationale agenturer, skal allokeres på grundlag af befolkningsstørrelse
og leveomkostninger i medlemsstaten, afstanden mellem medlemsstaternes hovedstæder og resultater.
Allokering af midler baseret på resultater skal ske for at fremme en effektiv brug af ressourcer.
Programmet gennemføres på en ensartet måde gennem direkte forvaltning eller ved indirekte
forvaltning, jf. EU’s finansforordning.
Deltagelse i programmet
Programforslaget fastslår, at ud over EU-landene skal programmet være åbent for følgende associerede
tredjelande: Medlemmer af EFTA, der er part i EØS-aftalen, tiltrædelseslande, kandidatlande,
potentielle kandidatlande og lande dækket af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med
de generelle betingelser for disse landes deltagelse i EU’s programmer, samt andre tredjelande i
overensstemmelse med de betingelser, der fremgår af den specifikke aftale om deltagelse af tredjelande i
EU’s programmer, forudsat at aftalen bl.a. sikrer en retfærdig balance mellem bidrag og fordele for
tredjelandet, at aftalen bl.a. beregner de finansielle bidrag til de enkelte programmer inkl.
administrationsomkostninger, og at den ikke giver et tredjeland beslutningsret over programmet.
For så vidt angår formuleringerne om ”andre tredjelande”, indgår disse som horisontalt spørgsmål i
lyset af Brexit-forhandlingerne. Endvidere kan programmet også være åbent for tredjelande, der ikke er
associeret til programmet, og ikke lever op til de førnævnte betingelser.
Erasmus skal være åbent for ansøgninger fra offentlige og private organer, der er aktive inden for
uddannelse, ungdom og idræt. Kommissionen og medlemsstaterne skal desuden yde en indsats for at
fremme social inklusion og deltagelsen af personer med færre muligheder. Offentlige organer som
skoler, uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for uddannelse, ungdom og idræt, som har
modtaget over 50 pct. af deres indtægter fra offentlige kilder i de sidste to år, anses som værende i
besiddelse af de nødvendige kapaciteter til at gennemføre aktiviteter under programmet og skal derfor
ikke fremlægge yderligere dokumentation.
Rapportering, overvågning og evaluering
Programforslaget beskriver, at programmet skal gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, der
indeholder en angivelse af de beløb, der er afsat til hver enkelt aktion, og fordelingen af midler mellem
medlemsstaterne og de associerede tredjelande for de aktioner, der forvaltes gennem de nationale
agenturer. Arbejdsprogrammet skal vedtages af Kommissionen via en gennemførelsesretsakt, der
vedtages jf. undersøgelsesproceduren.
22
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0023.png
I programforslagets bilag fastsættes indikatorer, der skal belyse programmets fremskridt hen mod at
opnå de tidligere beskrevne overordnede og specifikke målsætninger. For at sikre en effektiv vurdering
af programmets mål tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf.
forordningens art. 30, angående ændring af bilagets indikatorer, hvis det anses for nødvendigt, og for at
supplere forordningen med bestemmelser om etableringen af en ramme til monitorering og evaluering.
Midtvejsevalueringen af programmet skal udføres, når der foreligger tilstrækkelig information om
programmets implementering, og senest fire år efter begyndelsen af implementeringen, sammen med en
endelig evaluering af det foregående program. Medlemsstaterne skal senest den 31. maj 2024 indsende
en rapport til Kommissionen om implementeringen af programmet og dets indvirkning på deres
respektive områder. Ved afslutningen af programperioden og senest fire år efter foretager
Kommissionen den endelige evaluering af programmet.
Information, kommunikation og offentliggørelse
I forhold til kommunikation og information
om programmet skal navnet ”Erasmus+” anvendes inden
for alle programmets sektorer. De nationale agenturer skal udvikle en sammenhængende tilgang til
opsøgende arbejde, spredning af information og udnyttelse af resultaterne af programmets aktiviteter,
ligesom de skal hjælpe Kommissionen med generelt at informere om programmet.
Forvaltnings- og revisionssystem
Forvaltningsmæssigt er den foreslåede gennemførelsesmetode en kombination af indirekte forvaltning
(gennem nationale agenturer på nationalt plan) og direkte forvaltning (gennem Kommissionen på EU-
plan). Kombinationen af forvaltningsmetoder er baseret på erfaringer med gennemførelsen af
programmet Erasmus+ og dets forgængere. Forslaget indeholder bestemmelser om, at den nationale
myndighed i det enkelte medlemsland udpeger et nationalt agentur, som vil få ansvar for at forvalte
størstedelen af midlerne. De nationale agenturer skal udarbejde årlige arbejdsprogrammer og
årsrapporter. De nationale myndigheder skal monitorere og kontrollere programadministrationen på
nationalt plan og er ansvarlig for at udpege et uafhængigt revisionsorgan, der årligt skal afgive en
erklæring om, hvorvidt programmet administreres i overensstemmelse med reglerne.
Kommissionen påser, at de nationale agenturer opfylder kravene til programadministrationen, og at de
nationale kontrolsystemer sker i overensstemmelse med de opsatte regler herfor. Kommissionen stiller
midler til rådighed til programmets aktioner og udfører opgaver, der indebærer fastlæggelse af mål og
prioriteter, godkendelse af nationale agenturers arbejdsprogrammer, årlige rapporter m.v.
Kontrolsystem
Kommissionen skal træffe foranstaltninger til at sikre, at EU’s finansielle interesser er beskyttet, når der
gennemføres aktioner finansieret jf. denne forordning. Det nationale agentur er ansvarligt for den
primære kontrol af støttemodtagere, der modtager støtte under indirekte forvaltning.
Komplementaritet
Ifølge programforslaget skal programmet gennemføres på en måde, der sikrer overordnet sammenhæng
og komplementaritet mellem Erasmus og andre EU-politikker, -instrumenter og
–fonde,
særligt
vedrørende uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion,
forskning og innovation, industri- og erhvervsliv, digital politik, landbrug og udvikling af landdistrikter,
miljø og klima, samhørighed, regionalpolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og
udvikling. Tiltag, som har modtaget bidrag under Erasmus, kan også modtage bidrag fra andre
programmer, så længe de ikke dækker de samme omkostninger.
23
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0024.png
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Med programforslaget tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf.
forordningens art. 20 om fastsættelse af indikatorer for den periode, programmet varer.
Der nedsættes et udvalg, der skal bistå Kommissionen i forbindelse med gennemførelsesretsakter,
herunder arbejdsprogrammet for Erasmus, jf. art. 19.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294)
medlovgiver. Forslaget skal forhandles i Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg (CULT).
Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men CULT forventes at stemme herom den 22. januar 2019.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Begrundelsen er, at
målsætningen for forordningen ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne, men snarere kan
opnås på EU-niveau på grund af dets tværnationale karakter, det omfattende omfang af og brede
geografiske anvendelsesområde for den finansierede mobilitet og samarbejdsaktiviteter, dets effekter på
adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på EU’s integration og initiativets styrkede internationale
dimension.
På baggrund af Kommissionens betragtninger om nærhedsprincippet og taget i betragtning, at forslaget
supplerer og komplementerer øvrige nationale og bilaterale ordninger på området, vurderer regeringen,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Der er ikke dansk lovgivning på området.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for dansk ret.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har statsfinansielle konsekvenser i form af en udgift på EU’s flerårige finansielle
ramme 2021-
2027. Kommissionen foreslår et udgiftsniveau til Erasmus-programmet på 26,4 mia. euro i 2018-priser
(svarende til 30 mia. euro i løbende priser), hvilket beløber sig til ca. 197 mia. kr. Danmark betaler ca. 2
pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca.
3,9 mia. kr.
via EU’s budget.
Hertil ventes det,
at indsatsen under budgetkategori 6, afhængigt af den endelige udmøntning og hvordan linket mellem
Erasmus og de nævnte instrumenter etableres, vil kunne have statsfinansielle konsekvenser via EU's
budget. Udgiftsniveauerne vedrørende forslaget for Erasmus-programmet forhandles som led i
Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort
2. maj 2018.
Hvis forslaget gennemføres som forelagt, vil der
–
i lighed med det nuværende Erasmus+-program
–
være statslige udgifter i form af national medfinansiering til administrationen af programmet. Den
konkrete størrelse på den nationale medfinansiering kan på nuværende tidspunkt ikke specificeres.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
24
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0025.png
8. Høring
Kommissionens forslag til Erasmus-program blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr.
uddannelse og ungdom den 31. maj 2018. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i
deres fulde længde.
Aarhus Universitet:
AU ser positivt den foreslåede opskalering af Erasmus-programmet mhp. at styrke mobilitet og øget
sammenhæng på uddannelsesområdet i Europa. Universitet vil gerne understrege vigtigheden af, at der
sættes fokus på kvalitet og relevans i alle dele af programmet.
Visse dele af programmet er særdeles ambitiøse, hvis man tager den nuværende status i betragtning. AU
støtter f.eks. gensidig anerkendelse af akademiske grader, men anerkender, at der bliver tale om en
gradvis proces mod et genuint europæisk uddannelsesområde. I visse tilfælde kræver realisering af
programmets fulde potentiale justeringer i national lovgivning. AU indgår meget gerne i dialog herom.
AU følger med interesse tiltaget omkring European Universities. Det vurderes centralt, at
omdrejningspunktet bliver excellence inden for uddannelse og forskning. Kvalitet må ikke blive udhulet
til fordel for geografisk distribution eller andre konkurrerende dagsordener. AU stiller sig skeptisk over
for dansk medfinansiering af initiativet. Endelig er det en prioritet for AU, at det bliver muligt at
inkludere britiske universiteter i samarbejdet om European Universities.
Aarhus Universitet ser frem til at samarbejde med relevante myndigheder om den praktiske
udmøntning af forordningen.
Syddansk Universitet:
Overordnet set er det positivt, at Programmet videreføres for en periode af yderligere 7 år.
Ligeledes anses det for positivt, at de centrale elementer fra det eksisterende program videreføres. Hér
tænkes der særligt på de meget anvendte mobilitetsprojekter under KA 1
– ’Mobility of higher
education students’ og ’Mobility of staff in the field of education and training’.
Under KA 2 hæfter vi os ved et af de nye tiltag ”Partnerships for Excellence” og i særdeleshed den
aktion, der har betegnelsen ”European Universities”, som giver mulighed for med støtte fra
EU/Erasmus+ - programmet at etablere netværk med det formål at styrke samarbejdet universiteter og
de deltagende lande imellem med særligt fokus på etablering af langsigtede strategier for ’top-quality’
uddannelse, forskning og innovation.
Med denne aktion ser vi gode perspektiver for samarbejde på et højere niveau end hidtil og ser
derigennem muligheder for en styrkelse af Erasmus+-programmet. Gennem et målrettet inter-
europæisk samarbejde vil man via denne aktion kunne arbejde for en tæt forbindelse mellem de tre
kerneområder: Uddannelse, Forskning og Innovation. Dette er nyt i Erasmus+ sammenhænge.
Denne aktion lægger endvidere op til, at etableringen af såkaldte ”European Universities” skal virke
som
’inspirationsmodeller’ for andre videregående uddannelsesinstitutioner med det formål at styrke de
europæiske universiteters konkurrencedygtighed og tiltrækningskraft.
Drivkraften i disse netværk tænkes at være særlige fagmoduler udbudt i flere lande og effektueret ved
mobilitet på flere niveauer - med både studerende, undervisere og forskere som deltagere.
Vi ser frem til en nærmere beskrivelse af denne aktion og vil kraftigt anbefale, at de til aktionen hørende
dokumenter offentliggøres rettidigt op til en ansøgningsrunde. Vi anser dette som afgørende for at -
såvel denne aktion som alle de beskrevne nye tiltag
–
kan komme godt fra start og blive en succes. Vi
vil endvidere anbefale, at man ved udviklingen af implementeringsfasen til denne og andre nye aktioner
sikrer, at graden af administration minimeres mest muligt
–
dvs. simplificere programregler og
administrative procedurer samt reducere mængden af information og dokumentation, som typisk
kræves af koordinatorer og deltagende institutioner. (Jf. anbefalingerne i forbindelse med Erasmus+
Midtvejsevalueringen).
25
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0026.png
Endelig hæfter vi os ved, at der under programmet for de næste 7 år samlet set er beskrevet en del nye
tiltag, som afspejler et meget højt og bredt dækkende ambitionsniveau. Vi sætter vores lid til, at man
sikrer optimale muligheder for uddannelsesinstitutionerne i forhold til selve implementeringen af de
mange aktioner og tiltag.
Roskilde Universitet:
Vi har ingen kommentarer, ud over at vi bifalder Kommissionens forslag om at fortsætte og udbygge
Erasmus programmet.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
DSF støtter forslaget om at fordoble finansieringen af Erasmus+, som det fremgår af Multiannual
Financial Framework.
DSF støtter forslaget om at afskaffe the Master Loan Guarantee Facility. Systemet lever ikke op til sit
formål og formår ikke at sikre, at personer, der kommer fra dårligere socialbaggrund har mulighed for
at tage en kandidatgrad i et andet land i Erasmus+ programmet. Personer fra dårligere stillede
socialbaggrund er mindre tilbøjelige til at tage lån end personer med mere privilegerede baggrunde.
Programmet opfyldte end ikke sit primære formål. For at sikre, at personer fra ringere kår er mobile, er
det nødvendigt at forbedre stipendieydelser således, at kan de kan dække leve- og studieomkostninger.
Derfor foreslår vi i DSF, at midlerne, der tidligere var prioriteret til the Master Loan Guarantee Facility
programmet, i stedet allokeres over til individuel mobilitetsstøtte.
Vi er i DSF bekymret for at have et Erasmus+ program, som sigter efter at styre sine aktiviteter hen
mod bestemte områder, færdigheder og discipliner, som det af Kommissionen vurderes mere relevante
end andre. Diskussionen omkring manglende kompetencer er fortsat kun centreret rundt om, hvilke
kompetencer, der mangler på jobmarkedet. Dermed underminerer diskussionen de mange formål ved
uddannelse og bidrager til et meget kortsigtet fremtidsperspektiv for vores samfund. Ydermere er det
problematisk, at det overvejes i forslaget for det fremtidige Erasmus+ program at fokusere dets
aktiviteter på bestemte discipliner (STE(A)M discipliner). Det fremtidige Erasmus+ program burde
fokusere på at udvikle viden inden for alle vidensområder og discipliner.
DSF bakker i høj grad op om at øge indsatsen for at lave det nye program mere inkluderende for
personer, som kommer fra mindre privilegerede baggrunde. Det er vigtigt at huske på, at den bedste
metode til dette er at øge og udvide midlerne til økonomisk støtte, eftersom økonomiske barrierer
fortsat er den væsentligste årsag til, at studerende ikke deltager i mobilitetsprogrammer
(EUROSTUDENT 2018:255). Derfor er DSF positiv overfor alle indsatser og initiativer, som ikke er
låne-baserede, for at øge den økonomiske støtte til studerende, som deltager i mobilitetsprogrammer i
Erasmus+ programmet. DSF mener, at disse økonomiske mekanismer skal følge de reelle leve- og
opholdsudgifter i værtslandet, samt de reelle flytteudgifter.
I DSF vil vi gerne bemærke, at det ikke er den rette vej at gå at forsøge at fremme deltagelse af
studerende fra ringere sociale vilkår i Erasmus+ programmet ved at bruge virtuelle
mobilitetsmekanismer. Støttemekanismer skal i stedet gøre det fysiske program lige tilgængelige for alle.
Virtuel mobilitet øger ikke integration af studerende fra ringere vilkår i reelle udvekslingsprogrammer,
men giver dem i stedet programmer af en lavere kvalitet end ellers. Dermed er der en risiko for, at det
vil skabe en over- og en underklasse af studerende inden for selve programmet. At gøre programmet
mere inkluderende handler om at skabe lige muligheder for at benytte de samme muligheder.
5
http://www.eurostudent.eu/download_files/documents/EUROSTUDENT_VI_short_report.pdf
26
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0027.png
DSF er dybt bekymret over forslaget om at etablere Europæiske Universiteter. Som beskrevet i impact
assessment for forslaget COM(2018) 367 om Erasmus+, så er antallet af personer, der deltager i
udvekslingsprogrammer, stadig meget lavt, blandt andet fordi mindre privilegerede grupper ikke har råd
til at deltage. At udvikle programmer, hvor mobiliteten er inkorporeret uden at garantere en social
sikring for de deltagende studerende vil gøre, at programmerne kun er tilgængelige for dem som har
råd. Dermed bliver de udviklet til at være ekskluderende for større grupper af studerende. Det store
fokus på excellence og konkurrence i programmerne vil kræve mange ressourcer, men kun tilgængeligt
for en lille gruppe af studerende fra privilegerede baggrunde (som beskrevet i det førnævnte impact
assessment). DSF mener, at midlerne kunne bruges bedre på at udvikle programmer med bredere
tilgængelighed. En anden bekymring ved forslaget om Europæiske Universiteter er, at det ikke er
tydeligt, hvordan de vil forholde sig til f.eks. brugerbetaling, når der samarbejdes med lande, der har
brugerbetaling på uddannelse. Vi håber, at den danske regering vil presse på for at sikre, at der ikke
indføres brugerbetaling på uddannelse og, at sociale sikringsmekanismer inkluderes. Dette skal sikre, at
disse programmer er tilgængelige for alle studerende, uanset social baggrund. Uden en garanti for at
disse forhold er i orden, er dette forslag meget bekymrende.
DSF vil gerne, at det nye program fokuserede på de eksisterende ubalancer imellem landenes mobilitet.
Der er fortsat en tendens til, at mobilitet primært sker til de nordeuropæiske lande. Hvis man ønsker at
øge kvalitetsuddannelser i Europa, er det nødvendigt at balancere mobiliteten på tværs af kontinentet.
Vedrørende digitalisering er det vigtigt, at udviklingen af digitale læringsværktøjer følger principperne
for student-centered learning, så der ikke sker en forringelse af kvaliteten, når der sammenlignes med
ikke-digitale læringsværktøjer.
DSF støtter fuldt ud idéen om at udvide og styrke den internationale dimension af Erasmus+
programmet.
DSF støtter ambitionen om at reducere bureaukratiet i det nye program og arbejdet for at simplificere
ansøgnings- og afrapporteringsprocesserne. Derudover mener vi, at der bør sikres mere fleksibilitet i
distributionen af midler i de national agencies.
DSF så gerne, at Danmark arbejder hen mod at inkludere Storbritannien i det nye Erasmus+ program.
Muligheden for at modtage studerende fra Storbritannien samt, at danske studerende kan studere i
Storbritannien, har en positiv effekt på kvaliteten på vores uddannelsesinstitutioner.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF):
DUF forholder sig overordnet særdeles positivt til kommissionens forslag til et Erasmus+ Successor-
programme. Mere uddybende har vi følgende bemærkninger.
DUF forholder sig særligt positivt til, at der ønskes flere midler prioriteret til Youth-Sektoren i
programmet. Som kommissionsmeddelelsen selv anfører, har midler brugt her en ganske stor effekt.
Fra DUF’s side ser vi den frivillige udveksling som et vigtigt led i at styrke EU’s kulturelle
sammenknytning, og mener at denne mobilitet bør prioriteres ganske højt. Vi mener endvidere, at der
bør lægges stort fokus på frie midler i denne sammenhæng, og at midlerne i Youth-sektoren ikke bør
målrettes bestemte kommissionsindsatser. Passagen om Youth-delen af programmet i relation til
Solidaritetskorpset er sådan set udmærket, men vi ønsker også at gøre opmærksom på at noget af det,
som netop gør arbejdet i Youth-sektoren særligt vigtigt er, at det drives af unge. Det vil derfor efter
vores overbevisning være en fejl at binde overdrevent mange af midlerne til bestemte politiske
27
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0028.png
prioriteringer, da dette kan lægge uønskede bånd på unges kreativitet, egen projektudvikling og den
generelle aktivitetspluralisme, som i vores optik er en afgørende del af programmets succes.
Vi ser desuden positivt på tanken om at øremærke en bestemt del af programmets budget til Youth-
sektoren som i chapter III. Vi vil dog i denne forbindelse gøre opmærksom på, at European Youth
Forum har fremsat et ønske om 15 %, hvad selvfølgeligt ærgrer os ikke er blevet imødekommet.
I tillæg hertil, ser vi positivt på de anførte betragtninger om at afbureaukratisere programmet særligt for
mindre (græsrods)organisationer, og organisationer, som søger Erasmus+ midler for første gang (s12).
Vi har tidligere luftet konkrete forslag om eksempelvis en simpliceret ansøgningsprocedure til
bevillinger under en vis grænse, og selvom netop denne udmøntning ikke nødvendigvis kan læses ud af
forslaget, ser vi intentionerne som ganske positive.
I selve forslagets chapter III stiller vi os i øvrigt positivt overfor de foreslåede initiativer, som vi anser
som logiske opfølgninger på nuværende indsatser og initativer.
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
Danske Lærerorganisationer International (DLI), som er et samarbejde mellem de danske
underviserorganisationer
–
BUPL, DLF, FSL, HL, GL, DM og Uddannelsesforbundet, støtter
etableringen af Erasmus-programmet og de overordnede målsætninger for dette.
Forslaget beskriver et meget ambitiøst program, der både skal indfrie målsætninger om mobilitet i
uddannelse, og for lærende mere bredt defineret, samtidig med at det skal bidrage til at understøtte
målsætningerne i en række EU-initiativer som den nye dagsorden for færdigheder i Europa,
medlemsstaternes mål i Paris-erklæringen, den fornyede dagsorden for videregående uddannelse og
Bolognaprocessen, den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse, Københavnerprocessen om
erhvervsuddannelse -
og FN’s Verdensmål 4.
Det giver, sammen med det manglende operationelle niveau i beskrivelserne af hvordan man vil nå de
ambitiøse målsætninger, en bekymring i forhold til, hvordan det sikres at disse mange mål kan indfries
af programmet.
Det er positivt, at forslaget indeholder målsætninger om at gøre den administrative byrde mindre for
ansøgerne. Det fremgår dog ikke helt tydeligt af forslaget til forordningen, præcis hvordan man vil sikre
et mere administrativt tilgængeligt program balanceret i forhold til nødvendigheden af at sikre det mod
svig og uregelmæssigheder.
DLI anser det for afgørende og positivt, at der i forslaget er fokus på at nå ud til flere, særligt til dem
som i forslaget
defineres som ”personer med færre muligheder”. Men også her står det noget uklart,
hvordan man vil sikre dette. Det har været en ambition også i det nuværende Erasmus+-program, uden
at det er lykkes i nævneværdig grad. Når forslaget omfatter ambitionen om en tredobling af antal
personer, der i kortere eller længere tid skal gennemføre Erasmus-finansierede mobilitetsaktiviteter,
burde der også være en tydelig ambition om,
hvor mange af disse der skal være ”personer med færre
muligheder”, herunder hvor
stor andel af de økonomiske midler i Erasmus-programmet der skal
allokeres til denne gruppe.
På samme måde bør der være fokus på,
hvordan
det sikres, at en højere andel lærere og undervisere
deltager i Erasmus, en målsætning som da også er en af programmets ambitioner. Derfor bør det
undersøges hvilke årsager der kan ligge bag at relativt få lærere og undervisere deltager i Erasmus
28
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0029.png
udvekslingsaktiviteter, samt sikre at programmet både tilbyder kortere og længere udvekslingsophold
for denne gruppe og arbejde for at fjerne de barrierer, der er for lærere og underviseres deltagelse.
DLI anser det for vigtigt, at det sikres, at Erasmus-programmets midler anvendes til reelt
læringsfremmende aktiviteter, og at kvaliteten af aktiviteterne i forhold til læringsindhold og udbytte
sikres. Her er DLI kritisk over for relevansen af Det Europæiske Solidaritetskorps og ikke mindst
Discover Europe (interrail for 18-årige med statsborgerskab i en af EU-medlemsstaterne). Også
forslaget om ”virtuel mobilitet”, særligt for ”personer med færre muligheder” synes at mangle tydelig
afklaring af den læringsmæssige kvalitet og relevans for såvel mobilitet som de forskellige grupper af
”personer med færre muligheder”.
Sagen blev drøftet på mødet i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 6. november 2018.
Ved høringen af samlenotatet for rådsmødet indkom følgende bemærkninger:
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
DLI skal gøre opmærksom på, at EU Specialudvalget ikke har modtaget det endelige
forhandlingsudkast til forordning, hvorfor bemærkningerne alene baserer sig på udkastet til samlenotet.
Idet DLI henviser til tidligere afgivet høringssvar, skal vi blot tilføje nogle enkelte punkter.
Vi stiller os positive over for regeringens kritiske stillingtagen til DiscoverEurope jf. tidligere
høringssvar.
DLI ønsker, at de sociale parter inddrages på europæisk såvel som på nationalt niveau. Det er derfor
problematisk, at de europæiske sociale parter, herunder European Trade Union Committee for
Education (ETUCE), ikke automatisk er medlemmer af Erasmus programkomiteen (i kategorien
eksterne eksperter). I stedet fremgår det af artikel 31, at de sociale parter kan blive inviteret som
observatører. DLI anser, at det er afgørende for programmets succes, at de sociale parter inddrages, så
de kan bidrage til at opfylde målsætningerne for programmet, herunder at sikre målsætningen om at nå
ud til flere "personer med færre muligheder" og en højere andel lærere og undervisere som deltagere.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt har der været stor tilfredshed med Kommissionens forslag til nyt Erasmus-program, herunder
forslaget om styrket budget, det forstærkede fokus på inklusion af personer og grupper med færre
muligheder samt tiltagene til simplificering af ansøgningsprocedurer og rapportering samt øget
budgetfleksibilitet.
Af udeståender er det særligt DiscoverEU-aktiviteten (interrail-billetter til 18-årige, så de kan besøge
Europa), der har delt medlemsstaterne, idet næsten halvdelen af medlemsstaterne finder, at initiativet
bør udgå eller nedtones, mens den resterende del finder initiativet positivt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens forslag til Erasmus-program, for så vidt
angår programmets virke. Programforslaget fastholder den overordnede struktur fra det nuværende
Erasmus+-program med dets integration af støttemuligheder til uddannelse, ungdom og idræt og
fastholdelsen af de tre nøgleaktioner
–
en stabilitet og kontinuitet, som regeringen støtter. Regeringen
finder det endvidere positivt, at budgetfleksibiliteten er øget, idet der ikke er afsat
minimumsallokeringer til de tre nøgleaktioner. Regeringen glæder sig desuden over et øget fokus på
sproglæring i programforslaget, som ligger på linje med regeringens prioritering af styrkede
sprogkompetencer. Endvidere glæder regeringen sig over, at den internationale dimension af
programmet, dvs. samarbejdet med lande uden for EU, er blevet styrket. Endelig er regeringen også
29
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0030.png
positiv over for de styrkede muligheder for small-scale-partnerskaber, der vil gøre det lettere for mindre
organisationer og grupper at få adgang til Erasmus-midler.
I forhold til de europæiske universiteter støtter regeringen op om at forbedre samarbejdet mellem
universiteterne og finder det væsentligt, at initiativet om europæiske universiteter medvirker til at styrke
uddannelsesinstitutionernes internationale konkurrenceevne. Regeringen ser også gerne, at kvalitet og
relevans får en større synlighed i forhold til programmets målsætninger og tildelingskriterier. Ligeledes
bakker regeringen op om en tættere sammenhæng mellem forskning, uddannelse og innovation. I tråd
hermed finder regeringen det vigtigt, at medlemslandene i EU iværksætter initiativer med henblik på at
øge arbejdsstyrkens færdigheder og kompetencer, så medlemslandene bedre kan forudse og leve op til
de hastigt skriftende krav, der præger dynamiske arbejdsmarkeder i en i stigende grad digital økonomi
og i lyset af teknologiske, miljømæssige og demografiske forandringer. Endvidere er regeringen positiv
over for forslagets vægt på øget mobilitet for undervisere. Regeringens ser desuden gerne, at der sker en
simplificering og standardisering af bevillingsreglerne.
I forhold til initiativet DiscoverEU forholder regeringen sig kritisk, da den fælleseuropæiske merværdi
heri kan diskuteres, hvorfor regeringen arbejder for, at dette initiativ udgår eller nedtones.
Endelig lægger regeringen vægt på, at forhandlingerne om forslaget ikke foregriber forhandlingerne om
EU’s kommende flerårige finansielle ramme,
idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne
er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om Erasmus blev oversendt til
Europaudvalget den 6. juli 2018.
30
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0031.png
Punkt 6: Rådshenstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser
fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser
6
samt resultater af læringsophold i
udlandet KOM (2018) 270
(Titel på formandskabets kompromisforslag: Rådshenstilling om fremme af automatisk
gensidig anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og
ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet)
- KOM(2018)270
- vedtagelse
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketinget den 22. juni 2018 er markeret
med streg i venstre margen.
1. Resumé:
Kommissionen har den 22. maj 2018 offentliggjort forslag til en rådshenstilling om at fremme automatisk
gensidig anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af
læringsophold i udlandet.
Henstillingens formål er at smidiggøre processen for anerkendelse af kvalifikationer. Forslaget omfatter to hovedelementer.
Anerkendelse af kvalifikationer med henblik på ansøgning om optagelse på videregående uddannelse og anerkendelse af
mobilitetsophold på henholdsvis ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Henstillingen skal medvirke til, at alle studerende på videregående uddannelser, der gennemfører et studieophold i udlandet
i 2025, automatisk får opholdet anerkendt med henblik på videre studier, såfremt der er indgået en forhåndsaftale herom,
mens der bør gøres væsentlige fremskridt hen imod samme mål for så vidt angår lærlinge og elever på
ungdomsuddannelserne.
Henstillingens brug af begrebet ’automatisk’ har givet anledning til en del misforståelser. Ved automatisk anerkendelse
forstås blot, at man anerkender niveauet i andre landes uddannelsessystemer, men at den enkelte uddannelsesinstitution til
enhver tid har retten til at afgøre, hvorvidt ansøgeren opfylder de specifikke nationale adgangskrav og træffe afgørelse om
optag eller afslag på optag på den søgte uddannelse.
Hvad angår læringsophold på de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne, er henstillingen ligeledes i
overensstemmelse med gældende dansk praksis på området, hvor den studerende skal dokumentere, at det læringsudbytte,
som på forhånd er aftalt (forhåndsgodkendelsen), er opnået. Henstillingen har heller ikke betydning for praksis på de
gymnasiale uddannelser, hvor skolens rektor vurderer, hvorvidt et læringsudbytte opnået i udlandet er på linje med det
nationale og dermed kan godskrives.
Forslaget følger derfor allerede eksisterende praksis ved studieophold under EU's rammeprogram ERASMUS+, hvor
den studerende og institutionen indgår aftaler om, hvilke kurser på den udenlandske institution, som skal give merit ind i
den studerendes danske uddannelse.
Regeringen har i forhandlingerne lagt vægt på, at rådshenstillingen respekterer, hvordan de enkelte landes
uddannelsessystemer og arbejdsmarked er indrettet. Regeringen har i forhandlingerne endvidere lagt vægt på, at det i
rådshenstillingen blev gjort mere klart, hvad dette indebærer for henholdsvis de videregående og de gymnasiale og
erhvervsrettede uddannelser. Regeringen har lagt vægt på, at det er klart i rådshenstillingen, at uddannelsesinstitutionerne
fortsat godkender den faglige relevans af et mobilitetsophold. Regeringen har yderligere lagt vægt på, at forslaget om at
fremme gensidig anerkendelse blandt medlemsstaterne i forbindelse med ansøgning om optag på uddannelser i andre
medlemslande kan medvirke til at øge transparensen omkring europæiske uddannelsessystemer og lette de administrative
I Kommissionens officielle
oversættelse er anført ”gymnasiale” frem for ungdomsuddannelser. Af rådshenstillingens indhold samt originale engelske
version står det dog klart, at der er tale om ungdomsuddannelser som helhed og ikke kun gymnasiale uddannelser.
6
31
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0032.png
byrder i forbindelse med ansøgninger om optag for såvel de studerende som for uddannelsesinstitutionerne. Disse elementer
er imødekommet i formandskabets seneste kompromisforslag.
Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret og heller ingen ændringer i forhold til gældende
praksis. Forslaget kan bidrage til at styrke danske studerendes muligheder for mobilitet og for at få anerkendt deres
kvalifikationer i udlandet, idet undersøgelser (Bologna-implementeringsrapporten) har påvist, at ikke alle lande følger
gældende praksis for fair anerkendelse, og idet man i en række medlemslande ikke har den nødvendige kapacitet og viden
til at anerkende erhvervsrettede ungdomsuddannelser i forbindelse med optag på videregående uddannelser. Regeringen
støtter således det foreliggende kompromisforslag.
2. Baggrund
Forslaget til en rådshenstilling om at fremme automatisk gensidig anerkendelse af
kvalifikationer fra
videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet
er en del af
Kommissionens opfølgning på stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017.
Forslaget og i forlængelse heraf ambitionen om at oprette et europæisk uddannelsesområde senest i
2025 var en del af Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017. Henstillingen indgår som
et af initiativerne i Kommissionens meddelelse ”Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere
ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik”
af 22. maj 2018.
Det centrale retsgrundlag på området er konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de
videregående uddannelser i Europaregionen (Lissabonkonventionen om anerkendelse), som er
udarbejdet af Europarådet og UNESCO og vedtaget i 1997. Siden da er den blevet ratificeret af 53
lande. Den dækker både generelle adgangsgivende kvalifikationer ved afslutningen af
ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Gensidig anerkendelse af kvalifikationer fra
videregående uddannelser i det europæiske område for videregående uddannelse er også et af de
grundlæggende mål i Bolognaprocessen, som blev etableret i 1998 og omfatter 48 lande, herunder
samtlige EU-lande.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med forslaget til rådshenstilling er at smidiggøre processen for anerkendelse af kvalifikationer,
således at alle studerende, lærlinge og elever, der gennemfører et studieophold i udlandet eller afslutter
hele uddannelser, automatisk får mulighed for at få opholdet anerkendt med henblik på at ansøge om
videre studier. Både hvad angår anerkendelse af kvalifikationer samt mobilitetsophold. Henstillingen
præciserer, hvordan begrebet 'automatisk gensidig anerkendelse' defineres, både hvad angår
kvalifikationer, og hvad angår læringsophold. Henstillingen beskæftiger sig ikke med regler for optag på
videre studier, som fortsat vil være national kompetence.
Ambitionen er at gøre det muligt for medlemsstaterne at intensivere og fremskynde deres samarbejde
på disse forskellige områder og dermed inspirere andre ikke-EU-lande til at følge efter.
Rådshenstillingen vil ikke medføre ændringer i dansk praksis på området.
Indhold
Forslaget omfatter to hovedelementer. For det første anerkendelse af kvalifikationer med henblik på
ansøgning om optagelse på videregående uddannelse og for det andet mobilitetsophold (på maks. et års
varighed hvad angår ungdomsuddannelserne).
Forslaget til rådshenstilling indeholder en trinvis tilgang, der vil støtte medlemsstaterne i at skabe de
betingelser, der er nødvendige for at opnå automatisk anerkendelse med henblik på at ansøge om videre
32
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0033.png
studier. Det bygger videre på tidligere indsatser vedrørende videregående uddannelse, men dækker både
videregående uddannelser og ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser.
Henstillingens brug af begrebet ’automatisk’ har givet anledning til en del misforståelser.
Automatisk anerkendelse af en kvalifikation defineres i rådshenstillingen som værende den ret,
indehavere af en kvalifikation på et bestemt niveau, der er udstedt af en medlemsstat, har til at komme i
betragtning til at blive optaget på et videregående uddannelsesprogram på næste niveau i enhver anden
medlemsstat uden at skulle gennem en særskilt anerkendelsesprocedure. Dette berører ikke en
videregående uddannelsesinstitutions eller de kompetente myndigheders ret til at fastsætte specifikke
evaluerings- og optagelseskrav for et specifikt program. Det berører heller ikke retten til at kontrollere
kvalifikationens ægthed og, for så vidt angår en kvalifikation på ungdomsuddannelsesniveau, om den
reelt giver adgang til videregående uddannelse i udstedermedlemsstaten, eller, i behørigt begrundede
tilfælde, om den opnåede kvalifikation opfylder kravene til optagelse på et videregående
uddannelsesprogram i modtagermedlemsstaten.
Henstillingen præciserer, at en ansøger med eksempelvis en bachelor fra et andet medlemsland
automatisk opnår retten til at søge om optag på studier på overbygningsniveauet og dermed kommer
med i puljen af ansøgere, som den søgte uddannelsesinstitution skal tage i betragtning i deres afgørelser
om endeligt optag. Forslaget ændrer ikke på, at en dansk eller europæisk uddannelsesinstitution kan
afvise ansøgere, såfremt institutionen vurderer, at ansøgerens bacheloruddannelse ikke er relevant i
forbindelse med optag på overbygningsstudiet eller retten til at vurdere, at der er væsentlige faglige,
indholdsmæssige mangler i ansøgerens bacheloruddannelse, der medfører, at den studerende ikke vil
kunne optages på eksempelvis en dansk kandidatuddannelse. Ved automatisk anerkendelse forstås
således udelukkende, at man anerkender bachelorniveauet i andre landes uddannelsessystemer, men at
den søgte uddannelsesinstitution til enhver tid har retten til at afgøre, hvorvidt ansøgeren opfylder de
specifikke adgangskrav og træffe afgørelse om optag eller afslag på optag på den søgte uddannelse.
For så vidt angår den automatiske anerkendelse af erhvervsrettede ungdomsuddannelser, henviser den
automatiske anerkendelse udelukkende til retten til at søge optag på korte videregående uddannelser
eller bacheloruddannelser. Forslaget medfører således ikke, at man automatisk skal anerkende den
erhvervsfaglige kvalifikation, eksempelvis at man automatisk skal anerkende en polsk
elektrikeruddannelse som svarende til en dansk elektrikeruddannelse. Forslaget henviser til, at man i en
række europæiske lande har kombinerede gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser, der både giver en
erhvervsfaglig kvalifikation og generel adgang til videregående uddannelse i uddannelseslandet. Der er
således tale om uddannelser, der kan sammenlignes med de danske EUX-uddannelser. Den
automatiske anerkendelse gælder kun retten til at søge optag på videregående uddannelser. I den
forbindelse gælder det samme som for den automatiske anerkendelse af videregående uddannelser,
nemlig at ansøgeren kun opnår retten til at komme i betragtning til optag, mens
uddannelsesinstitutionen suverænt træffer afgørelse om muligt optag eller afslag på optag. I dette
tilfælde vil en dansk institution skulle vurdere, om ansøgerens erhvervsrettede ungdomsuddannelse
lever op til gældende karakterkrav og krav til fagniveauer i specifikke fag.
For så vidt angår automatisk gensidig anerkendelse af resultaterne af et læringsophold i udlandet,
defineres det i rådshenstillingen
for videregående uddannelse
som retten til at få læringsresultaterne
af et læringsophold anerkendt som aftalt på forhånd i uddannelsesaftalen og bekræftet i
eksamensudskriftet i overensstemmelse i det europæiske meritoverførsels- og
meritakkumuleringssystem (ECTS). I praksis betyder det at anvende følgende regel i brugervejledningen
til ECTS (2015): Al merit, der er opnået i løbet af et studieophold i udlandet eller i forbindelse med
virtuel mobilitet
–
som aftalt i uddannelsesaftalen og bekræftet i eksamensudskriftet
–
bør straks
33
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0034.png
overføres og medregnes i den studerendes afsluttende eksamen, uden yderligere arbejdsindsats fra eller
vurdering af den studerende;
for ungdomsuddannelse
som retten til at få læringsresultaterne af et
læringsophold i udlandet i én medlemsstat anerkendt i oprindelseslandet, forudsat at læringsresultaterne
i store træk svarer til dem i oprindelseslandets nationale læseplaner. Dette berører ikke en
uddannelsesinstitutions ret til at fastsætte specifikke krav forud for et læringsmobilitetsophold eller til at
kontrollere, at disse krav er blevet opfyldt efter et læringsmobilitetsophold.
Dette betyder for så vidt angår de videregående uddannelser, at automatisk anerkendelse kun vil kunne
ske, hvis den studerende inden et læringsophold har fået forhåndsgodkendt et eller flere
uddannelseselementer og efterfølgende har gennemført og bestået disse. Dette er i tråd med nuværende
dansk praksis, hvor studerende indgår forhåndsaftaler med deres danske institution, om hvilke
elementer af et udenlandsk studieophold, der kan give merit i de studerendes danske uddannelser.
Hvad angår læringsophold på ungdomsuddannelserne, vil henstillingen heller ikke give anledning til
ændring af den nuværende danske praksis. For de gymnasiale uddannelser vil det forsat være op til
skolens rektor at afgøre, hvorvidt og hvor meget eleven kan få godskrevet af et læringsophold. Hvad
angår læringsophold på erhvervsuddannelserne, vil henstillingen heller ikke indebære ændringer, hvad
angår nuværende dansk praksis, hvor eleven forud for læringsophold indgår en aftale (learning
agreement), som beskriver, hvilke læringsresultater eleven skal opnå, og som godkendes af
eleven/dennes forældre, den sendende og den modtagende institution/virksomhed. Når eleven vender
hjem fra sit læringsophold, vil denne få godskrevet opholdet, såfremt aftalen er indfriet.
Hvad angår videregående uddannelse, opfordres medlemsstaterne til at skabe de betingelser, der er
nødvendige for at opbygge tillid til hinandens uddannelsessystemer. De opfordres også til at udarbejde
nationale retningslinjer for at støtte gennemførelsen og anvendelsen af redskaber for gennemsigtighed
på videregående uddannelsesinstitutioner.
Hvad angår ungdomsuddannelserne, opfordres medlemsstaterne til at skabe de betingelser, der er
nødvendige for at opbygge tillid til hinandens uddannelsessystemer. De opfordres også til at udarbejde
nationale retningslinjer, fremme anvendelsen af gennemsigtighedskriterier og -redskaber, udveksle
oplysninger om kvalitetssikringssystemer i skoleundervisning og til at udvikle yderligere
kvalitetssikringsinstrumenter til erhvervsuddannelse.
Medlemsstaterne opfordres desuden til at styrke kapaciteten hos nationale informationscentre
vedrørende akademisk anerkendelse og evaluatorer af eksamensbeviser samt til at forbedre
evidensgrundlaget ved at indsamle og formidle data om anerkendelse. Den danske lovgivning om
anerkendelse, lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., giver allerede nu
hjemmel til, at det danske kontor for vurdering og anerkendelse i Styrelsen for Forskning og
Uddannelse, kan behandle ansøgninger om anerkendelse af udenlandske uddannelser på alle niveauer.
Dette har været dansk praksis siden 2000, mens en række af styrelsens søsterkontorer i andre lande
udelukkende behandler anerkendelse af udenlandske videregående uddannelser. Forslaget har således til
hensigt at styrke kapaciteten til at anerkende ungdomsuddannelser og udvide samarbejdet om dette i
alle medlemslande.
Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af denne rådshenstilling gennem gensidig
læring og udveksling af god praksis, målrettet støtte, brugervenlige onlineinformationstjenester med
oplysninger om gymnasiale kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse, synergier
mellem EU-redskaber for gennemsigtighed, udforskning af digitale teknologiers potentiale samt
undersøgelse af udvidelse af anvendelsesområdet for nationale informationscentre vedrørende
34
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0035.png
akademisk anerkendelse. Kommissionen vil desuden gennemføre rapportering om fremskridt i
gennemførelsen af Rådets henstilling.
Henstillingen berører ikke systemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
(anerkendelsesdirektivet).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om et lovgivningstiltag.
6. Gældende dansk ret
Henstillingen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Henstillingen vurderes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der
kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Kommissionens forslag til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr.
uddannelse og ungdom den 23. maj 2018. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i
deres fulde længde.
Danske Studerendes Fællesråd:
DSF er begejstret for EU's indsats i at sikre, at landene inden 2025, følger de forskellige aftaler fra
Bologna processen, som faciliterer implementeringen af forpligtigelsen til automatisk anerkendelse på
de videregående uddannelser.
Vi mener dog, på det højere uddannelsesområde, at EU burde have det som et klart mål at støtte alle
medlemmerne af European Higher Education Area (EHEA) i at opnå automatisk anerkendelse og ikke
kun deres medlemslande. Fremhæves udviklingen med gensidig anerkendelse for en del af landene i
EHEA, er der en risiko for, at der skabes et endnu mere ulige og ubalanceret niveau af implementering
på området. Det kan potentielt føre til, at nogen lande ekskluderes, og at dele af de fundamentale mål
med Bolognaprocessen modarbejdes, specielt de mål om at samarbejde med og støtte alle EHEAs
medlemmer.
Endvidere at arbejde for at støtte til en bestemt gruppe i EHEA, kan risikere at udsætte hele
eksistensen og relevansen af dette område for risiko på et tidspunkt, hvor problematikker vedrørende
manglende implementering er i centrum i diskussionen om Bolognaprocessen. En gruppe med
eksklusiv støtte indenfor EHEA kan fremprovokere interne opdelinger, hvilket kan sætte indsatserne
for at udvikle et fælles videregående uddannelsesområde, som
rækker ud over EU’s medlemslande, på
spil.
Med dette mener vi ikke, at lande inden for EU skal stoppe deres indsatser for at implementere
automatisk gensidig anerkendelse. Ej heller, at de ikke skal opfordres til at fokusere på det. I stedet
burde støtten
fra EU være tilgængelig for alle EHEA landene og ikke kun EU’s medlemslande.
35
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0036.png
Hvis kommissionens formål med disse forslag er at facilitere mobilitet blandt de studerende, er det
vigtigt, at der tilbydes fleksibilitet samt mange muligheder. Det betyder, at de foreslåede værktøjer og
støttemekanismer bør tilbydes til de resterende EHEA medlemmer. Dette er i EU og EU's
medlemslandes interesse, siden flere muligheder vil gøre mobilitet mere attraktivt for studerende.
Endelig bør videreudviklingen af den gensidige anerkendelse ikke begrænses til formel uddannelse, men
bør også inkludere kvalifikationer opnået gennem andre former for undervisning, kurser, seminarer,
alternative uddannelser eller aktiviteter. Dette vil styrke mulighederne for livslang læring og forbedre
adgangen til uddannelse.
Aarhus Universitet:
Aarhus Universitet takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til Kommissionens forslag til
rådshenstilling om ”Fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående
uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet”.
I tråd med forslagets formål om at sikre, at personer, som gennemfører et læringsophold i udlandet,
automatisk får opholdet anerkendt mhp. videre studier, sikrer AU en automatiseret proces vedr.
ansøgning om meritoverførsel.
Det bemærkes dog, at processen kræver, at enhver studerende individuelt ansøger om merit ifm.
udlandshold, mens der alene i forbindelse med uddannelsessamarbejder med aftale om fælles- og
multiple-/dobbeltgrader er tale om automatisk anerkendelse.
Roskilde Universitet:
RUC glæder sig over Kommissionens forslag til rådshenstilling om automatisk gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser. En gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og
gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet vil ikke kun fremme mobilitet
for den enkelte, men også helt konkret gøre den administrative proces i forbindelse med vurdering af
andre europæiske eksamensbeviser langt nemmere for de pågældende institutioner.
Danske Lærerorganisationer International:
Danske Lærerorganisationer International, DLI, som er et samarbejde mellem de danske
underviserorganisationer
–
BUPL, DLF, FSL, HL, GL, DM og Uddannelsesforbundet - støtter
hensigten i forslaget om at fremme mobilitet for elever og studerende og sikre, at mobiliteten opfattes
som og kan gennemføres uden unødige hindringer. Et mål vi ønsker at bidrage konstruktivt til bliver
nået.
DLI anser dog, at der er så store forskelle på rammerne for anerkendelse af eksamensbeviser og
læringsophold i udlandet på henholdsvis gymnasialt og videregående uddannelsesniveau, at det ikke er
hensigtsmæssigt at behandle det i ét samlet forslag til rådshenstilling. Forudsætningerne for en vellykket
implementering af intentionerne i forslaget er vidt forskellige for henholdsvis de gymnasiale
uddannelser og de videregående uddannelser. Arbejdet vedrørende gensidig anerkendelse er pågået
længe for de videregående uddannelser inden for rammen af Bolognaprocessen
–
det er ikke tilfældet
for de gymnasiale uddannelser. En automatisk anerkendelse af kvalifikationer mellem EU-
medlemsstaternes uddannelsessystemer forudsætter en vis grad af harmonisering af uddannelserne, i
dette tilfælde de gymnasiale og videregående uddannelser, som ikke nødvendigvis vil understøtte og
sikre høj kvalitet i uddannelse, og dermed risikerer indsatsen ikke at stå mål med hensigten om at
fremme mobilitet. Ifølge traktatens artikel 165 er uddannelse et nationalt anliggende, og DLI kan ikke
støtte en automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra gymnasiale og videregående
uddannelser i den form, som der lægges op til i Kommissionens forslag til rådshenstilling. DLI vil dog
gerne bidrage konstruktivt til at se nærmere på, hvordan elevers og studerendes mobilitet fremmes, og
36
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
hindringer for mobilitet minimeres på en måde, hvor der tages hensyn til uddannelsernes og
uddannelsessystemerne som helhed øvrige formål og opgaver.
Det er vores opfattelse, at hensynet til ønsket om øget mobilitet ikke er det eneste hensyn,
uddannelsessystemerne i landene skal forholde sig til. Det er afgørende, at det sikres, at uddannelse har
høj kvalitet, og at dette fortsat fremmes. Hvordan vil dette sikres med forslaget? Kvalitet i uddannelse
forudsætter blandt andet, at de studerende har de fornødne færdigheder og kompetencer for at kunne
studere på den konkrete uddannelse på et tilstrækkeligt niveau, og at det sikres, at den studerende eller
eleven ved endt uddannelse har bestået de elementer af uddannelsen eller tilsvarende, som uddannelsen
baserer sig på. Dette er også væsentligt, særligt på visse uddannelser, i forhold til det arbejdsmarked de
uddanner sig til. DLI anerkender fuldt ud, at en øget internationalisering gennem elevers og
studerendes mobilitet, vil være værdifuld for uddannelsessystemer, samfund og arbejdsmarkeder i
Europa både hvad angår borgernes interkulturelle og faglige kompetencer relevante for fremtidens
arbejdsmarked og for den sociale sammenhængkraft og økonomiske udvikling i Europa.
Af hensyn til at sikre en fælles europæisk ramme at drøfte forslaget på, er det problematisk, at forslaget
ikke tydeligt indikerer problemernes omfang i forhold til eksempelvis at opnå optagelse på videregående
uddannelser og sikre merit for uddannelser taget delvist i et andet land. Det synes således uklart, om de
i forslaget foreslåede tiltag står mål med hindringerne. Det skal samtidig bemærkes, at studerende kan
opleve det som svært gennemskueligt, hvordan de bedst muligt sikrer sig mulighed for reelt at kunne
blive optaget på uddannelser i eget land. Det er også væsentligt at være opmærksom på, at der i
Danmark eksempelvis synes at være mindre incitament til at tage dele af sin uddannelse i udlandet ikke
mindst grundet skærpede krav fra politisk side til at gennemføre uddannelse hurtigere. Der er således
mange forskellige instrumenter, der bør ses på for at fremme øget mobilitet hos elever og studerende,
end dem der er præsenteret i forslaget.
DLI anser ikke, at en rådshenstilling om automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for
gymnasielle uddannelse og videregående uddannelse samt resultater af læringsophold i udlandet er en
hensigtsmæssig ramme for at fremme elever og studerendes mobilitet. Forslagets bygger på frivillige
initiativer og forpligtelser fra medlemslandene samtidig med, at målsætningerne i forslaget kun kan nås
ved en harmonisering af niveauet for de gymnasielle uddannelser inden 2025. Dette ligger ikke inden
for traktatens bestemmelser i artikel 165. Der synes således at være både juridiske og indholdsmæssige
udfordringer i den politiske og lovgivningsmæssige rammesætning af forslaget. I forhold til de
videregående uddannelser kan DLI tilslutte sig det overordnede princip om, at bacheloruddannelser er
ligestillede baseret på de afgivne ECTS-point under den helt klare forudsætning, at de er optjent i en
anerkendt institution, hvor European Standards & Guidelines (ESG) for Quality Assurance følges. Men
der må nødvendigvis være mulighed for at kunne opstille nationale krav som supplement til den
generelle niveaumæssige anerkendelse. Eksempelvis må en uddannelse i engelsk ved et dansk universitet
nødvendigvis indeholde studieelementer om oversættelse mellem dansk og engelsk. Og det gør en
uddannelse ved et engelsk universitet - endsige ved et hvilket som helst ikke-dansk universitet - næppe.
Sådanne specifikke indholdsmæssige krav skal der derfor være mulighed for at stille - hvilket gør en fuld
og endelig automatik umulig.
Der henvises i forslaget til regionale aftaler indgået mellem henholdsvis Beneluxlandene og de nordiske
lande uden at disse aftaler beskrives nærmere. For så vidt angår aftalen mellem de nordiske lande, er
rammerne væsensforskellige fra dem foreslået i Kommissionens forslag til rådshenstilling. Den nordiske
overenskomst om adgang til videregående uddannelser omfatter eksempelvis, at Danmark, Finland,
Norge og Sverige betaler godtgørelse til studielandet for deres studerende i et andet nordisk land. Den
uddannelsesinstitution, ved hvilken godskrivning ønskes for dele af en tilsvarende uddannelse taget ved
37
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0038.png
en uddannelse i et andet nordisk land, foretager meritvurdering. Hvis der stilles krav om særlige
kvalifikationer eller faglige kundskaber for at blive optaget på en bestemt videregående uddannelse, skal
uddannelsessøgende fra de nordiske lande opfylde disse krav på vilkår, der svarer til dem for landets
egne ansøgere. Så vidt DLI er bekendt, gælder overenskomsten i sin nuværende form kun frem til og
med 2018, såfremt andet ikke aftales forinden.
Det foreslås i forslaget til rådshenstilling, at nye teknologiers potentiale, herunder blockchain-teknologi,
udforskes i forhold til at facilitere automatisk anerkendelse. Det er helt afgørende, at der sikres
demokratiske og transparente processer omkring rammer og facilitering af automatisk anerkendelse.
Disse synes noget usikre i teknologier som blockchain, hvor der DLI bekendt ikke er mange erfaringer,
hvad angår områder, der vedrører offentlige og samfundsbærende institutioner som uddannelse.
Der lægges i forslaget op til involvering af interessenter i de forskellige delelementer i forslaget. Der er
dog tendens til, at interessenterne ikke er fuldstændig indtænkt i de tidlige processer, særligt dem der
vedrører proces mellem medlemslande og EU-niveauet. Det er afgørende, at de sociale parter og de
direkte relevante interessenter involveres på både europæisk og nationalt niveau. Forslag til
rådshenstilling er så omfattende og juridisk relativt komplekst, at der er behov for at sikre en tidlig
dybdegående dialog mellem disse, myndigheder og det politiske niveau i medlemslandene.
DLI ønsker at understrege, at det inden for den relativt korte høringsproces ikke har været muligt at
gennemgå alle detaljer i forslaget, og vi tager derfor forbehold for at vores høringssvar ikke er udtryk
for en udtømmende gennemgang af synspunkter til forslaget. Særligt i forhold til
erhvervsuddannelsesområdet er der særlige forhold der skal ses nærmere på.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening:
FA kan overordnet set støtte forslagene under forudsætning af, at medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet opretholdes. Særligt kan FA støtte forslaget om gensidig anerkendelse af
uddannelse på tværs af EU. Initiativerne heri vil efter FA’s vurdering bidrage til, at arbejdskraften kan
flyde friere mellem medlemslandene, idet EU-borgere vil have lettere ved at få anerkendt sin
uddannelse i et andet EU-land. Henset til at den finansielle sektor på nuværende tidspunkt oplever et
stort behov for kvalificeret arbejdskraft, særligt arbejdskraft med en videregående uddannelse, er det
derfor positivt, at det bliver lettere at få oplyst, hvilket niveau udenlandsk uddannelse er på og om
muligt, hvilket fagområde uddannelsen svarer til.
FTF:
FTF er enig i, at det er vigtigt at forbedre mulighederne for gensidig anerkendelse af kvalifikationer og
kompetencer, og der er i dag udviklet flere væsentlige ”værktøjer” hertil bl.a. kvalifikationsrammen,
supplerende eksamensbeviser og direktivet om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer.
Der er yderligere mange muligheder for den enkelte person for vurdering af egne opnåede
kvalifikationer og kompetencer, og hvordan disse kan sikres transparens og anerkendelse, hvis man
ønsker at anvende dem ved jobsøgning eller adgang til fortsat uddannelse i et andet EU medlemsland.
Disse systemer og muligheder har fortsat udfordringer og bør videreudvikles, og FTF vil derfor
anbefale, at det primære fokus lægges her.
FTF er skeptisk overfor Kommissionens forslag om at fremme automatisk gensidig anerkendelse. Det
er ikke klart, hvad en egentlig ret til automatisk anerkendelse af en kvalifikation eller resultatet af et
læringsindhold opnået ved et læringsophold i udlandet konkret indebærer. Det skal efter FTF’s
opfattelse afklares før en egentlig stillingtagen. Der er tale om et meget vidtgående princip, der skal
gælde mellem nationalt tilrettelagte uddannelsessystemer, som derfor også på mange måder på trods af
38
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0039.png
f.eks. Bologna struktur, anvendelse af ECTS osv. er forskellige. Det er også afgørende i en sådan
afklaringsproces at gøre sig klart, hvordan kvaliteten i uddannelserne sikres.
To spørgsmål kan illustrere behovet for yderligere afklaring af konsekvensen af en automatisk
anerkendelse. Ved optag på en dansk videregående uddannelse anvendes mindst tre principper. Giver
det opnåede eksamensbevis det krævede adgangsniveau, de specifikke krav til fagkombination og
niveau og opnået karaktergennemsnit. Omfatter automatisk anerkendelse alene det opnåede
niveau? Ansøgeren fra et andet medlemsland skal opfylde de specifikke adgangskrav, som det
understreges i ordforklaringen til forslaget, men hvor er så automatikken? I øvrigt er det kun angivet i
ordforklaringen at det er institutionen, der kan fastsætte specifikke krav. Der er som bekendt også
fastsat specifikke krav i nationale bekendtgørelser.
Hvis man ser på anerkendelse af læringsresultat af et læringsophold i udlandet skal ”…..
læringsresultaterne af de i udlandet gennemførte moduler som beskrevet i kursuskataloget i
overensstemmelse med det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem”
automatisk
anerkendes (forslaget side 14). Det er slet ikke klart, hvad denne formulering indebærer.
FTF vil foreslå, at man fra dansk side anbefaler, dels at det prioriteres at videreudvikle de eksisterende
initiativer med formålet at fremme gensidig anerkendelse, dels søger at få langt mere klarhed over, hvad
automatisk anerkendelse konkret vil indebære og kan have som konsekvens.
Dansk Industri:
DI takker for muligheden for at kommentere på Kommissionens 2. Uddannelsespakke og de forslag,
som indgår deri.
Som en generel og gennemgående kommentar bemærkes det, at DI er positiv ift. både mobilitet og
internationalisering af uddannelse. DI finder det dog centralt, at kvalitet, fleksibilitet og sammenhængen
til arbejdsmarkedet bevares i de nationale uddannelsessystemer med respekt for forskellige tilgange.
Kommissionens forslag til Henstilling om automatisk gensidig anerkendelse:
DI er skeptisk overfor såvel indhold som den praktiske gennemførlighed af dette forslag. Forslaget
baserer sig på brug af en række EU-værktøjer, som hidtil har haft begrænset succes i praksis, og som
efter DI's opfattelse ikke egner sig til at sammenligne og anerkende kvalifikationer på tværs af nationale
uddannelsessystemer.
Dette gælder i særdeleshed EQF, hvor landenes egne indplaceringer af kvalifikationer ikke er reelt
kvalitetssikrede og kan forekomme tilfældige. EQF og NQF-indplaceringer er ikke sket med
anerkendelse for øje, men er en overordnet indplacering i en grovmasket ramme, som har til formål at
indikere kvalifikationens niveau. ECVET på erhvervsuddannelsesområdet er så komplekst konstrueret,
at det selv i dag 9 år efter sin etablering ingen rolle spiller på erhvervsuddannelsesområdet og kun
forstås af ganske få indviede. Europass er netop ændret, men forhandlingerne viste en tydelig skepsis ift
brugbarheden af Europass. DI deler denne skepsis.
Særligt ift erhvervsuddannelser bemærkes, at disse er så forskellige i både indhold og strukturer på tværs
af lande, at det er vanskeligt at se rimeligheden og gennemførligheden i automatisk anerkendelse over
én kam.
Sagen blev drøftet på mødet i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 6. november 2018.
39
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0040.png
Ved høringen af samlenotatet for rådsmødet indkom følgende bemærkninger:
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
DLI skal gøre opmærksom på, at EU Specialudvalget ikke har modtaget det endelige
forhandlingsudkast til rådshenstilling, hvorfor bemærkningerne alene baserer sig på udkastet til
samlenotet. Det er i særlig grad problematisk med dette forslag, idet der foreligger en række dybt
problematiske elementer i forslaget med potentielt vidtrækkende konsekvenser, som det er uklart i
hvilket omfang man har fået løst i det endelige udkast.
DLI noterer sig ændringerne i den danske oversættelse og af ændringer i forslagets titel til "fremme af
automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og
ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet".
Idet vi henviser til tidligere afgivet høringssvar, ønsker vi blot at tilføje enkelte bemærkninger.
Det er afgørende, at forslaget ikke medfører automatisk gensidig anerkendelse af ungdomsuddannelser,
herunder erhvervsuddannelser, som grundlag for optag ved videregående uddannelser. Det er vores
vurdering, at dette i yderste konsekvens og principielt ikke er i overensstemmelse med traktatens artikel
165, idet forslaget omfatter ungdomsuddannelser. Vi henviser i øvrigt til yderligere bemærkninger om
dette emne i vores tidligere høringssvar.
Erhvervsuddannelserne i Europa er meget forskellige i forhold til indhold og karakter, hvorfor det
synes umuligt i praksis meningsfyldt at kunne omtale læringsophold på erhvervsuddannelser i andre
lande omfattet af forslaget som mulige inden for rammen af "automatisk gensidig anerkendelse". Det
stiller elever, der ønsker et sådan ophold, urealistiske forventninger i forhold til, hvad der kan
gennemføres i praksis. Endelig synes det ikke, at der i forslaget er taget højde for eksempelvis
arbejdsmarkedets parters rolle i forhold til erhvervsuddannelsernes indhold m.v., som det er tilfældet i
Danmark.
DLI anser det for værende bekymrende, at regeringen accepterer den i udkast til rådshenstillings
definition for "automatisk gensidig anerkendelse", som den er refereret i udkast til samlenotat. Det
fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 14. december 2017, at de europæiske
stats- og regeringsledere opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at fremme arbejdet
med henblik på "at fremme medlemsstaternes samarbejde om gensidig anerkendelse af beviser for
videregående uddannelse og ungdomsuddannelsesbeviser inden for den passende ramme". Det må
anses for uacceptabelt, at Kommissionen vælger at udarbejde et mere vidtgående forslag, end det stats-
og regeringslederne lægger op til, der involverer begrebet "automatisk". Det er DLI's opfattelse, at der
kan stilles spørgsmål ved, hvorvidt Kommissionen har holdt sig inden for "den passende ramme", jf.
traktaten og med forslagets manglende analyse og vurdering af karakteren og omfanget af de
udfordringer, som forslaget har til hensigt at løse og med hvilke midler.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt opbakning til rådshenstillingen, som skal vedtages med kvalificeret flertal.
10. Regeringens generelle holdning
Rådshenstillingen har til formål at styrke det frivillige europæiske samarbejde om gensidig anerkendelse.
Dette skal ske med respekt for, hvordan de enkelte landes uddannelsessystemer og arbejdsmarked er
indrettet.
Rådshenstillingen om automatisk anerkendelse ligger i direkte forlængelse af den danske praksis på
anerkendelsesområdet. Undersøgelser i regi af Bologna-processen (Bologna-implementeringsrapporten)
har imidlertid påvist, at der på europæisk plan er forskellig implementering af Lissabon-konventionens
principper og procedurer for fair anerkendelse. Samtidig sigter rådshenstillingen mod at styrke
medlemslandenes samarbejde om anerkendelse af erhvervsrettede ungdomsuddannelser i forbindelse
40
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0041.png
med optag på videregående uddannelser. Henstillingen kan således bidrage til, at danske studerende får
lettere ved at få anerkendt deres uddannelseskvalifikationer i andre medlemslande både med hensyn til
optag på uddannelser i andre lande og ved tildeling af merit ind i europæiske uddannelser samt at styrke
et mere sammenhængende europæisk uddannelsesområde med respekt for diversiteten i
medlemslandenes uddannelsessystemer.
I regi af Bologna-processen har alle europæiske lande i to på hinanden følgende ministerkommunikéer
forpligtet sig til at arbejde for automatisk anerkendelse af eksamensbeviser inden for videregående
uddannelser, og rådshenstillingen ligger i tråd med denne indsats. Rådshenstillingen lægger op til den
samme type indsats for at øge forståelsen og transparensen af de europæiske erhvervsuddannelser til
gavn for gensidig anerkendelse og mobilitet.
Forslaget har til hensigt at styrke kapaciteten til at anerkende uddannelser og læringsophold og at
udvide samarbejdet om dette i alle medlemslande. Ambitionen er at gøre det muligt for
medlemsstaterne at intensivere og fremskynde deres samarbejde på disse forskellige områder og
dermed inspirere andre ikke-EU-lande til at følge efter.
Den danske lovgivning om anerkendelse, lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
m.v., giver allerede nu hjemmel til, at det danske kontor for vurdering og anerkendelse i Styrelsen for
Forskning og Uddannelse, kan behandle ansøgninger om anerkendelse af udenlandske uddannelser på
alle niveauer. Dette har været dansk praksis siden 2000. Rådshenstillingen vil ikke medføre ændringer i
dansk praksis på området.
Regeringen har i forhandlingerne lagt vægt på, at det i rådshenstillingen blev gjort klart, at der er forskel
på retten til at ansøge om videre studier og retten til at blive optaget på videre studier. Det er fortsat op
til uddannelsesinstitutionerne at godkende den faglige relevans af et mobilitetsophold og stille faglige
krav til optag. Disse elementer er imødekommet i formandskabets seneste kompromisforslag.
Regeringen har yderligere lagt vægt på, at forslaget har til hensigt at øge transparensen i de europæiske
uddannelsessystemer og lette de administrative byrder for både institutioner og studerende.
Regeringen bakker op om rådshenstillingen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling blev oversendt til Folketinget
den 22. juni 2018.
41
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
Punkt 7: Det europæiske uddannelsesområde 2025
–
fra vision til implementering
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Forud for det uformelle sociale topmøde for EU’s stats-
og regeringschefer i Göteborg den 17.
november 2017 offentliggjorde Kommissionen en
meddelelse om ”Styrkelse
af den europæiske
identitet gennem uddannelse og kultur”,
i hvilken der beskrives en vision om et europæisk
uddannelsesområde hen mod 2025, hvor det at tilbringe tid i en anden medlemsstat for at studere, lære
eller arbejde er blevet standarden, og hvor det at tale to andre sprog end sit eget er blevet normen, og
hvor borgerne har en stærk fornemmelse for den europæiske kulturelle arv og diversiteten. Som
opfølgning på stats- og regeringschefernes frokostdrøftelse om uddannelse og kultur ved det sociale
topmøde indgik en række forslag til initiativer på uddannelsesområdet i Det Europæiske Råds
konklusioner af 14. december 2017.
I Kommissionens opfølgende meddelelse om ”Opbygning af et stærkere Europa gennem ungdoms-,
uddannelses-
og kulturpolitik” af 22. maj 2018 fremgår følgende mål for det europæiske
uddannelsesområde:
- Fremme af mobilitet over grænserne og samarbejde inden for uddannelse
- Hjælp til at overkomme uberettigede hindringer, der gør det sværere at lære, studere eller
arbejde i et andet land, og skabelsen af et ægte europæisk læringsrum
- Støtte til medlemsstaterne til at forbedre deres uddannelsessystemer, så de bliver mere
inkluderende, baseret på livslang læring og innovationsdrevne.
Rådskonklusionerne af 22. maj 2018
om ”At bevæge sig hen mod et europæisk uddannelsesområde”
reflekterede ligeledes over vision, mål og scope herfor.
2. Formål og indhold
Formålet med det østrigske formandskabs debatoplæg er at følge op på konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i december 2017.
Ministrene opfordres derfor til bl.a. at drøfte, hvad der nationalt kan gøres for at opnå målene, hvilke
hindringer der kan være, og hvordan der kan sikres sammenhæng mellem forskellige europæiske
strategier og redskaber, så de kan bidrage til opnåelsen af et europæisk uddannelsesområde.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
42
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
1970677_0043.png
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen blev drøftet på mødet i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 6. november 2018.
Ved høringen af samlenotatet for rådsmødet indkom følgende bemærkninger:
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
DLI konkluderer, at processen vedrørende Det europæiske uddannelsesområde 2025 har været
anderledes sammenlignet med tidligere initiativer. Kommissionens Meddelelse om "Styrkelse af den
europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" fra 14. november 2017 omfattede introduktionen til
at skabe et europæisk område for uddannelse inden år 2025. Det særegne er, at Meddelelsen ifølge
Kommissionen selv var et bidrag til stats- og regeringsledernes debat i forbindelse med det sociale
topmøde i Göteborg den 17. november 2017, og altså ikke i første omgang direkte henvendt til
undervisningsministrene (EYCS). En måned senere, ved Det Europæiske Råds møde den 14. december
2017, havde stats- og regeringslederne en række konklusioner om ønskede initiativer inden for en række
emner inden for uddannelse, der knyttede sig til forslaget om et europæisk uddannelsesområde 2025.
Den 17. januar 2018 og den 22. maj 2018 fremlagde Kommissionen henholdsvis Uddannelsespakke I
og II. Fagministrene blev med denne tidsplan inddraget relativt sent i processen, og dermed også de
sociale parter og relevante aktører.
Der er tale om mange initiativer og forslag fremsat inden for et kort tidsrum uden en stærk forankring i
sektoren. Det kan derfor vække bekymring, hvorvidt der er tale om forslag, som medlemslandene reelt
har ambitioner om at implementere nationalt og dermed, om de høje ambitioner kan indfries.
Yderligere har inddragelse af sektorens aktører i udviklingen af de grundlæggende målsætninger været
mangelfulde. DLI opfordrer derfor til, at regeringen forholder sig til initiativets ambitionsniveau, den
reelle mulighed og relevans i forhold til implementering nationalt og bidrager med klare prioriteter
inden for rammen af at skabe et europæisk område for uddannelse. I forlængelse af dette anser DLI, at
det kan være relevant med en national drøftelse af uddannelsesområde 2025 med inddragelse af
Folketingets partier og relevante aktører.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes generelt at bakke op om tankerne om et europæisk uddannelsesområde og
at udveksle synspunkter herom.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg bakke op om tankerne om styrket
læringsmobilitet og bedre sproglæring, herunder ved at gøre brug af Erasmus+-programmet. Samtidig
vil regeringen også give udtryk for vigtigheden af at implementere allerede eksisterende instrumenter og
styrke kvaliteten og relevansen i disse. Endelig har regeringen fokus på, at dette sker inden for rammen
af medlemsstaternes nationale kompetence.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om
”Styrkelse
af den
europæiske identitet gennem uddannelse og kultur” den 13. december 2017.
43
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Samlenotat for Ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 26. november 2018, fra undervisningsministeren
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om
”Opbygning af et
stærkere Europa gennem ungdoms-, uddannelses-
og kulturpolitik” den 22. juni 2018.
Rådskonklusionerne om ”At arbejde hen mod en vision for et europæisk uddannelsesområde” blev
forelagt Europaudvalget den 18. maj 2018 som led i undervisningsministerens forelæggelse af
rådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2018.
44