Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del Bilag 22, UNU Alm.del Bilag 21
Offentligt
1961138_0001.png
Indblik i den danske
læreruddannelse
Torsdag den 11. oktober 2018
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0002.png
Program
10.45-11.00
11.00-11.15
11.15-11.30
11.30-11.45
11.45-12.00
12.00-12.45
12.45-13.30
Læreruddannelsens udvikling og sigtelinjer
v. rektor Camilla Wang, næstformand for Danske Professionshøjskoler
Professionshøjskoler og folkeskolers tætte samarbejde
v. uddannelseschef Elsebeth Jensen, VIA
Faglig fordybelse i læreruddannelsen
v. institutchef Lis Madsen, Københavns Professionshøjskole
Læreruddannelsens videngrundlag
v. centerchef Stina Møllenbach, Absalon
Pause
Drøftelse af sigtelinjer for læreruddannelsen
faciliteret af rektor Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler
Frokost
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0003.png
Læreruddannelsens udvikling
og sigtelinjer
v/ rektor Camilla Wang, næstformand Danske Professionshøjskoler
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0004.png
Læreruddannelsens udvikling og sigtelinjer
•
Læreruddannelsesreform 2013
•
2018: Danske Professionshøjskolers 10 ambitioner for en
bedre læreruddannelse, Evaluering af læreruddannelsen
•
Internationalt perspektiv på læreruddannelsen
1. LÆRERUDDANNELSEN SKAL
VÆRE EN AF DE MEST SØGTE
UDDANNELSER
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0005.png
Reform 2013 – professionssigte og hævet barre for
studerende
•
Skift fra indholdsstyring til kompetencestyring (fra ‘centrale
kundskabs- og færdighedsområder’ til: hvad skal læreren
kunne).
•
Fra detaljeret central styring til intentioner om forskellighed
professionshøjskolerne imellem og stor fleksibilitet for
studerende).
•
Karakterkrav på 7 i kvote 1 og optagelsessamtaler i kvote 2
•
Norm om tre undervisningsfag, herunder dansk eller
matematik med specialisering på klassetrin.
•
Styrket praktik og indførelse af nyt element:
praksistilknytning (i partnerskaber med kommunerne).
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0006.png
Evaluering af læreruddannelsen
Delevaluering I – Indhold, faglige krav og almen dannelse
•
Kompetencemålene er på et højt niveau – uddannelsen har
et højt ambitionsniveau
•
Bachelorprojekterne har praksisnære problemstillinger
•
69 pct. skriver bachelorprojekt i et undervisningsfag
•
Primær forskningslitteratur udgør ikke altid en tilstrækkelig
del af den anvendte litteratur
•
Ekspertpanelet bedømte bachelorprojekterne lavere end
den afgivne karakter
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0007.png
Evaluering af læreruddannelsen
Delevaluering II – Kvalitet i undervisningen
•
Lærerstuderende opnår i høj grad fagdidaktiske
kompetencer til at undervise i deres undervisningsfag.
•
De studerende er tilfredse med udbyttet af praktikken.
•
De studerendes faglige viden og færdigheder i
undervisningsfagene vurderes med stor forskel af
underviserne.
•
De studerende bruger ikke fuld tid på deres studier.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0008.png
De 10 ambitioner for en bedre
læreruddannelse
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0009.png
Eksempler på fælles handlinger
Færre og større prøver
•
Skærpelse af prøvekrav og udvikle prøver
•
Tydeligere bedømmelseskriterier
Myndige fagpersoner
•
Formulere lærerens kernekompetencer som ”et
progressions bånd” ift. professionel autoritet i uddannelsen.
•
En række scenarier udarbejdes, som kan omsættes og
tilpasses lokalt
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0010.png
Forskningen siger…
•
Det er ikke læreruddannelsens længde eller dens
institutionelle placering, der afgør dens kvalitet. Det gør
derimod indholdet af læreruddannelsen!
Internationalt perspektiv
Komparativ analyse: Danmark, Finland, Norge, Sverige,
Holland
•
Stor variation
•
Konsensus om primært 2-3 undervisningsfag
•
Aldersspecialiserede læreruddannelser i
sammenligningslande
•
Konsensus om antallet af ECTS til pædagogiske fag og
praktik, men stor variation i undervisningsfagene
•
Placeret både på universiteter og ”professionshøjskoler”
bortset fra i Finland og Danmark
Skal ses i lyset af at de to institutionsformer er
mindre distinkte i vores nabolande end i DK
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0011.png
Opsummering
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0012.png
Professionshøjskoler og
folkeskolers tætte samarbejde
v/ uddannelseschef Elsebeth Jensen, VIA
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0013.png
Praktikkens særlige muligheder og udfordringer
•
Tre praktikperioder af 10 ECTS – afsluttes med prøver
•
Fokus på undervisning og håndtering af øvrige
læreropgaver
•
Praktikken forberedes og efterbehandles på forskellig vis i
uddannelsen
•
Frem over ønskes én afsluttende, større og mere krævende
praktikprøve
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0014.png
Samarbejde med praksis i alle uddannelsens
moduler
•
Praksissamarbejde er forskellige former for
samarbejdsforløb mellem uddannelse og praksis
•
Det beskrives i alle moduler, hvordan praksis inddrages
•
Det finder sted på en lang række forskellige måder under
forskellige betegnelser
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0015.png
Eksempler på samarbejdsforløb i modulerne
•
Jens Pedersen, skoleleder på Christinelystskolen i Lemvig
fortæller om Teaching Lab
https://youtu.be/AVfptbnLdvw
•
Innovationslaboratorier
•
Idrætsdage for drenge i udskolingen, som ikke dyrker idræt
•
Mentorforløb
•
Praksisprojekter
•
De studerende optager egen undervisning
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0016.png
Samarbejde med praksis
Styrker
•
Forløb gennemføres på hold, hvilket giver lyst og sikkerhed
til at udvikle og eksperimentere
•
Fælles oplevelser, fælles referencer som kan anvendes
videre i det teoretiske arbejde
Svagheder
•
Logistisk og organisatorisk krævende
•
Enklere i mindre kommuner
•
De korte moduler besværliggør tid og fordybelse til
praksissamarbejde
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0017.png
Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for
god undervisning
•
Fokus på at arbejde med undersøgende og
eksperimenterende læringsrum på uddannelsen
•
Systematisk arbejde med at tilegne sig, øve og træne
kompetencer
•
Fokus på den eksemplariske praksis
•
Fokus på de studerendes personlige og professionelle
autoritet
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0018.png
Lærer- og pædagogstuderende i samarbejde med
Aarhus kommune –
•
Del 1: Tre ugers intensiv undervisning
•
Del 2: Innovationsproces med lærer i skolen om projekt
Edison – opstart er en fælles camp for lærer og studerende
på uddannelsesinstitutionen
•
Den 27. september dystede ca. 700 børn om den bedste
opfindelse
•
Majken (lærer, Rosenvangsskolen) og Marius (studerende
Aarhus) fortæller om udbyttet af forløbet
https://youtu.be/xH_IHaJVD_s
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0019.png
Opsummering
… Læreruddannelsen
som udviklings-
laboratorium er et
vigtigt mål…
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0020.png
Faglig fordybelse i
læreruddannelsen
v/ institutchef Lis Madsen, Københavns Professionshøjskole
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0021.png
Faglig fordybelse udfordres af stor kompleksitet
•
Kompleks faglighed og en fagrække på 17 fag
•
Grundfaglige lærerkompetencer
•
Tre undervisningsfag
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0022.png
Tiltag, der understøtter faglig fordybelse
•
Faglige profiler
•
Faglige toninger/fordybelse
•
Specialiseringsmoduler
•
Særlige tilrettelæggelsesformer
•
BA-projekt og mini BA-forløb
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0023.png
Sværere og mere tidskrævende prøver
Kompetencemålsprøver, der prøver de studerendes fagfaglige
og undervisningsfaglige kompetencer
•
Videreudvikling af prøveformater
•
Videreudvikling af prøveindhold
•
Videreudvikling af det performative element
1. LÆRERUDDANNELSEN SKAL
VÆRE EN AF DE MEST SØGTE
UDDANNELSER
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0024.png
Eksempel: Kompetencemålsprøve i matematik 1.-
6. klasse
1. delprøve
•
Individuel skriftlig prøve
•
Inddragelse af alle fire kompetenceområder
•
To dages forberedelse, seks timers varighed
•
Alle hjælpemidler tilladt
2. delprøve
•
Mundtlig gruppeprocesprøve
•
I prøveoplæg og –proces indgår elementer fra alle fire
kompetenceområder
•
Gruppen trækker et prøveoplæg
•
Løbende eksamination mellem gruppens medlemmer og
eksaminator/censor
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0025.png
Opsummering
… Studieunderstøttende
aktiviteter…
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0026.png
Læreruddannelsens
videngrundlag
v/ centerchef Stina Møllenbach, Absalon
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0027.png
Hvad er et videngrundlag?
14.900 forklaringer på google…
… handler ikke kun om at
omsætte viden frembragt
af andre…. også om
skabelse af ny viden, der
løser problemer i
praksis…
EVA 2013
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0028.png
Hvordan sikres et stærkt videngrundlag?
Undervisning baseret på forskning fra ind- og udland
•
Universitetssamarbejder
•
Nationale faggrupper
•
Litteraturoversigter
Ruste de studerende til arbejdsmarkedet
•
Praktik
•
Praksistilknytning
•
Gæsteundervisere fra professionen mv
Anvendelsesorienteret og praksisnær forskning
•
Forskningsret- og pligt
•
Skolens aktuelle udfordringer
•
Løse problemer i skolen
•
Studerende uddannes til ikke bare at udøve, men også
udvikle deres kommende profession
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0029.png
Anvendelsesorienteret praksisnær forskning
Praksis
Forskning
•
Forbedringer for praksis
•
Forskningspublicering
•
Omsætning på læreruddannelsen
•
Omsætning i efter- og videreuddannelse
Uddannelse
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0030.png
Eksempel 1: Kvalitet i Dansk og Matematik
Elever behov for mere dybdeviden i dansk og matematik
•
Stor-skala forskningsprojekt med over 100 skoler og 300
klasser
•
Udvikle nye faglige metoder, der styrker elevernes
undersøgelseskompetencer i dansk og matematik
•
Udvikle værktøjer, der styrker undervisningens kvalitet
•
Udarbejde lærervejledninger, elevmaterialer mv.
•
Kvantitativ del: Effekt på elevers læsekompetencer og
dybdeviden i matematik
•
Kvalitativ del: Observation i klasserum
•
Publicering og spredning af resultater
•
Omsætning af resultater ind på uddannelsen
•
Lærer: ”Forskning, der varigt ændrer skolens dagligdag”
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0031.png
Eksempel 2: Teknologiforståelse
På det teknologisk område ændrer verden sig med stor
hastighed
•
Hvordan skal skolen danne og uddanne elever til at
håndtere nye teknologiske muligheder og udfordringer?
•
Alle danske professionshøjskoler og Rambøll skal
undersøge og skabe ny viden
•
Teknologiforståelse integreret i skolens fag og
teknologiforståelse som fag
•
Udvikling af undervisningsforløb, materialer,
kompetenceudvikling af lærere mv
•
Publicering
•
Omsætning ind på uddannelsen
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0032.png
Opsummering
… handler ikke kun om at
omsætte viden frembragt
af andre…. også om
skabelse af ny viden, der
løser problemer i
praksis…
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0033.png
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0034.png
Pause
Vi starter igen 12.00
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0035.png
Drøftelse af sigtelinjer for
læreruddannelsen
v/ rektor Stefan Hermann, formand Danske Professionshøjskoler
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Materiale fra udvalgets besøg hos Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg.
1961138_0036.png
Frokost