Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 20
Offentligt
1961116_0001.png
Forskelle i statslige og kommunale
tilskud til folkeskoler og frie
grundskoler
Del 1 – de frie grundskoler og folkeskoler i tal
Del 2 – koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler
Del 3 – kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0002.png
Del 1 – de frie grundskoler og folkeskoler i tal
Fordeling af elever efter undervisningstilbud
Antallet af frie grundskoleelever vokser i forhold til antallet af folkeskoleelever.
Figur 1.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0003.png
Del 1 – de frie grundskoler og folkeskoler i tal
Antal folkeskoler og frie grundskoler på landsplan
Antallet af folkeskoler er faldet med 31 pct. fra 2000 til 2017.
Antallet af frie grundskoler er steget med 17 pct. fra 2000 til 2017.
Figur 2.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0004.png
Del 1 – de frie grundskoler og folkeskoler i tal
Elever pr. folkeskole og pr. fri grundskole i 2010/2011 og i
2017/2018
Elevtallet stiger i både folkeskoler og i frie grundskoler.
Antallet af elever pr. skole er steget med 12 pct. i både folkeskoler og i frie grundskoler.
Figur 3.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0005.png
Del 1 – de frie grundskoler og folkeskoler i tal
Folkeskoler og frie grundskoler efter antal elever pr. skole i
2017/2018
Antallet af elever pr. skole varierer meget.
Figur 4.
0-299 elever
Frie grundskoler:
81 %
Folkeskoler: 24%
300-599 elever
Frie grundskoler:
13 %
Folkeskoler 38 %
600 og op
Frie grundskoler:
6%
Folkeskoler 28 %
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0006.png
Del 1 – de frie grundskoler og folkeskoler i tal
Elever i folkeskoler og frie grundskoler 2010/2011 og
2017/2018, fordelt på kommuner
Over hele landet vokser andelen af elever i frie grundskoler.
I 83 kommuner ud af 99 kommuner er andelen af folkeskoleelever faldet relativt til andelen af frie grundskoleelever.
I 14 kommuner er andelen uændret og i 2 kommuner er andelen af folkeskoleelever steget.
Folkeskoler
(andel i pct.)
100 pct.
Frie grundskoler
2010/2011
(andel i pct.)
0 pct.
7 kommuner
(Allerød, Brøndby, Christiansø, Dragør, Fanø, Glostrup og Læsø).
90-99 pct.
1-10 pct.
33 kommuner
(Albertslund, Billund, Brønderslev, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Greve, Halsnæs,
Hedensted, Helsingør, Herlev, Hjørring, Hvidovre, Ikast-Brande, Jammerbugt,
Kerteminde, Lejre, Mariagerfjord, Norddjurs, Nordfyn, Rebild, Rudersdal, Rødovre,
Skive, Stevns, Struer, Thisted, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vesthimmerland og
Ærø).
80-89 pct.
11-20 pct.
41 kommuner
(Assens, Ballerup, Faxe, Fredericia, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø,
Guldborgsund, Haderslev, Herning, Holstebro, Horsens, Høje-Taastrup, Ishøj, Kolding,
Køge, Langeland, Lemvig, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Næstved, Odense, Odsherred,
Randers, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse,
Solrød, Sorø, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Vejle, Viborg, Vordingborg, Aabenraa,
Aalborg og Aarhus).
70-79 pct.
21-30 pct.
18 kommuner
(Bornholm, Fredensborg, Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe,
Gribskov, Hillerød, Holbæk, Hørsholm, Kalundborg, København, Lolland, Morsø,
Nyborg, Odder, Samsø og Tønder).
60-69 pct.
31-40 pct.
0 kommuner
24 kommuner
(Fredensborg, Frederiksberg, Gladsaxe, Hillerød, Hjørring, Høje-Taastrup, Hørsholm,
Kalundborg, København, Lolland, Middelfart, Morsø, Odder, Odense, Odsherred, Randers,
Ringsted, Roskilde, Slagelse, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg og Vordingborg).
8 kommuner
(Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gribskov, Holbæk, Nyborg, Samsø og Tønder).
42 kommuner
(Assens, Ballerup, Esbjerg, Faxe, Fredericia, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Greve,
Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Helsingør, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande,
Ishøj, Kerteminde, Kolding, Køge, Langeland, Lejre, Lemvig, Lyngby-Taarbæk,
Mariagerfjord, Norddjurs, Næstved, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skanderborg, Solrød,
Sorø, Thisted, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Ærø, Aabenraa, Aalborg og Aarhus).
5 kommuner
(Christiansø, Dragør, Fanø, Glostrup og Læsø).
20 kommuner
(Albertslund, Allerød, Billund, Brøndby, Brønderslev, Egedal, Favrskov, Hedensted, Herlev,
Hvidovre, Jammerbugt, Nordfyn, Rebild, Rudersdal, Rødovre, Skive, Struer, Tårnby,
Vallensbæk og Varde).
2017/2018
Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik om elever i folkeskolen og frie grundskoler og egne beregninger.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0007.png
Forskelle i statslige og kommunale
tilskud til folkeskoler og frie
grundskoler
Del 1 – de frie grundskoler og folkeskoler i tal
Del 2 – koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler
Del 3 – kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0008.png
Del 2 - Koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler
Centrale pointer om koblingsprocent og støtte til de frie
grundskoler
Koblingsprocent
• Størrelsen på de statslige tilskud til de frie grundskoler afhænger af to forhold
• 1. De kommunale udgifter pr. elev til drift af folkeskoler.
• 2. Koblingsprocenten der fastsættes på finansloven.
•
Støtten til de frie grundskoler fastsættes på finansloven som en procentandel af udgifterne til drift
af folkeskoler 3 år tidligere.
Støtte til de frie grundskoler
• Aktuelt udgør koblingsprocenten 76 pct. Det resulterer i et beløb på 49.632 kr. pr. elev.
•
Støtten til den enkelte frie grundskole er sammensat af en række tilskud, hvor nogle tilskud
udregnes efter antallet af elever på skolen, og nogle af tilskuddene udregnes efter elevernes
alder.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0009.png
Del 2 - Koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler
Tilskud pr. elev til frie grundskoler i 2018 – illustrativt
eksempel
Der er stor variation i tilskuddene til de frie grundskoler.
Det resulterer i, at små frie grundskoler modtager højere støtte pr. elev end store frie grundskoler.
Figur 5.
Koblingsprocenten i
2018 på 76 pct.
svarer til et beløb på
49.632 kr. pr. elev.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0010.png
Forskelle i statslige og kommunale
tilskud til folkeskoler og frie
grundskoler
Del 1 – de frie grundskoler og folkeskoler i tal
Del 2 – koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler
Del 3 – kommunernes økonomi i relation til
grundskoleundervisning
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0011.png
Del 3 – Kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning
Offentlig støtte til frie grundskoler og udgifter til folkeskoledrift
Figuren viser flere ting:
- At der er store forskelle på
udgifterne pr. elev på både
folkeskoler og frie grundskoler.
- Hvem der finansierer hvad af både
de frie grundskoler og folkeskolernes
driftsudgifter.
- At støtten til de frie grundskoler i
gennemsnit er lavere end de enkelte
kommuners udgifter til drift af
folkeskoler.
- At der er tilfælde, hvor de statslige
tilskud pr. elev på mindre frie
grundskoler kan overstige
folkeskoleudgifterne i enten enkelte
kommuner eller enkelte skoler i
kommunerne.
- At udgifterne til de frie grundskoler
med forældrebetaling kan overstige
de samlede udgifter til drift af
folkeskoler.
Figur 6.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0012.png
Del 3 – Kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning
Kommunernes incitamenter i relation til de frie grundskoler
Kommunerne og de frie grundskoler har ikke ens incitamenter i forhold til den tildelte støtte.
Kommunerne har frihed inden for det tildelte bloktilskud til folkeskoledrift.
De frie grundskolers støtte afhænger af elevtal og alderssammensætning.
Konsekvenser af et elevskift
• Kommunerne tildeles midler til drift af folkeskoler gennem det kommunale bloktilskud.
•
Når en elev skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, skal kommunen tilbagebetale
et beløb til staten.
Konsekvenser af en skolelukning
• Kommunerne kan i visse tilfælde umiddelbart opnå besparelser ved at lukke dyre
(små) folkeskoler, hvis de erstattes af frie grundskoler.
•
Det skyldes, at kommunerne skal tilbagebetale et langt mindre beløb til statskassen,
end det i visse tilfælde koster dem at drive folkeskolerne.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0013.png
Ekstra slides
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0014.png
Del 2 - Koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler
Generelle driftstilskud
Kr. pr. årselev
Grundtilskud
Generelle driftstilskud
Finanslovskonto 20.22.01.
Frie grundskoler
pr. skole, dog maks. 10.000 kr. pr. elev (svarende til 40 elever)
400.000
Undervisningstaxameter
Takst 1 (for årselever under 13 år)
Takst 2 (for årselever på eller over 13 år, men ikke i 10. klasse)
Takst 3 (for årselever i 10. klasse)
35.151
46.400
45.295
Fællesudgiftstaxameter
Takst 1 (for antal årselever, der ikke overstiger 220 årselever)
Takst 2 (for antal årselever, der overstiger 220 årselever)
6.675
2.670
Bygningstilskud
pr. elev
2.188
Tilskud til kostafdelinger ved frie grundskoler
pr. kostelev
49.732
Tilskud til SFO
pr. SFO-elev
7.699
Specialundervisningstilskud
Takst for 1. specialundervisningselev
Takst for 2. specialundervisningselev
Takst for 3. og følgende specialundervisningselever
Takst for 13. og følgende specialundervisningselever på profilskoler
125.375
112.837
75.225
49.624
Inklusionstilskud pr. skole
0 - 149 elever
150 - 299 elever
300 - 449 elever
450 elever og derover
134.087
127.382
120.678
113.974
Kilde: Undervisningsministeriets takstkatalog, finanslovskonto 20.22.01
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Materiale fra Folketingets økonomiske konsulents oplæg om forskellene i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud.
1961116_0015.png
Del 2 - Koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler
Tilskud pr. elev til frie grundskoler i 2018 fordelt på tilskud
Figur 7.