Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Notat
Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. og lov om Udbetaling Danmark
1. Indledning
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i perioden fra den 29. juni til den 17.
august 2018 haft et udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og
organisationer. Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
Ministeriet har modtaget 30 høringssvar, hvoraf 16 indeholder bemærkninger til
lovforslaget. I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Hovedelementerne i lovudkastet er bevaret. Det skal dog bemærkes, at ministeriet
i høringsperioden har indsat forslag til ændring af lov om Udbetaling Danmark
samt hjemmel til at klage over visse afgørelser til Ankenævnet for Statens Uddan-
nelsesstøtteordninger. Ændringerne er sammenfattet under pkt. 5.
2. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslaget
Der gives i høringssvarene udtryk for en bred opbakning til lovforslagets hensigt
om at målrette ordningen om godtgørelse efter en kilometersats, således at der
alene kan gives godtgørelse efter en kilometersats til dage med befordring mellem
uddannelsessted og bopæl.
Der gives i høringssvarene ligeledes udtryk for en generel tilslutning til forslagene
om, at befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats skal rettes mod stu-
derende og uddannelsessøgende med daglig befordring. Enkelte høringsparter
har dog understreget vigtigheden af, at studerende fortsat skal have mulighed for
at være bosat uden for de større uddannelsesbyer,
Ref.-nr.
18/030527-10
24. august 2018
3. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
3.1. Målretning af godtgørelse til befordring efter en kilometersats
Aalborg Universitet (AAU), Københavns Universitet (KU), Syddansk Universitet
(SDU), Dansk Industri (DI), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Akademikerne (AC)
og
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
kan tilslutte sig målretningen af ord-
ningen om godtgørelse efter en kilometersats, således at der alene kan gives
godtgørelse for den faktiske befordring mellem uddannelsessted og bopæl.
3.2. Godtgørelse til dage med befordring mellem uddannelsessted og bopæl
Side 1/6
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om kommenteret høringsoversigt og høringssvar til lovforslag nr. L 16 til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Aarhus Universitet
hilser det velkomment, at de studerende selv skal indberette
omfanget af den faktiske befordring.
AAU
finder det uklart, hvordan indberetningen og kontrollen af rejsedage skal ske.
AAU
gør opmærksomt på, at der ikke er mødepligt på universiteter, og at de stu-
derende også har fremmøde på universitetet ud over den skemalagte undervis-
ning.
AAU
kan kun støtte op om en model, hvor de studerende indberetter rejse-
dage på tro og love.
KU
bemærker, at antallet af undervisningsdage ændrer sig løbende fra semester
til semester, og at de studerende reelt kun vil kunne angive dage med befordring
for et semester af gangen.
KU
opfordrer til en elektronisk løsning uden manuel
sagsbehandling, hvor den studerende blot opgiver antal dage med udgift til befor-
dring.
AC
bemærker, at forslaget lægger en yderligere byrde på de enkelte uddan-
nelsessteder.
Erhvervsskoler og – Gymnasier
henstiller, at det for elever bør være let og over-
skueligt at søge om befordringsrabat, da manglende transportgodtgørelse kan be-
tyde, at især socialt udsatte elever ikke møder op på skolen.
KU
finder, at der bør tages stilling til udbetaling af godtgørelse efter en kilometer-
sats, hvis to eller flere studerende kører sammen.
AAU
tilslutter sig, at der skabes hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af for
meget modtaget godtgørelse.
Danske Studerendes Fællesråd
(DSF) henstiller, at kravet om tilbagebetaling af
godtgørelse udføres på en hensigtsmæssig måde over for de studerende.
Udbetaling Danmark
bemærker, at det er deres forståelse, at Udbetaling Danmark
udelukkende skal træffe afgørelse om og varetage administrationen af opkrævnin-
gen af krav om tilbagebetaling af godtgørelse. Det er endvidere Udbetaling Dan-
marks opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at opkrævningen af tilba-
gebetaling af godtgørelse sker efter regler, der i videst muligt omfang svarer til
reglerne i SU-bekendtgørelsen.
Ministeriet
bemærker, at målretningen af befordringsgodtgørelsen indebærer, at
der fremover vil kunne gives godtgørelse til dage med faktisk befordring mellem
bopæl og uddannelsessted.
Godtgørelsen vil med forslaget ikke være begrænset til dage med planlagt under-
visning. Der vil således også fremover kunne gives godtgørelse til dage, hvor der
ikke er planlagt skemalagt undervisning, men hvor den studerende eller uddannel-
sessøgende tager til uddannelsesstedet f.eks. med henblik på gruppearbejde,
brug af udstyr, litteratursøgning m.v. Det afgørende vil være, at den studerende el-
ler den uddannelsessøgende har haft befordring mellem bopæl og uddannelses-
sted.
De nærmere regler om indberetning af dage med befordring vil blive fastsat i en
bekendtgørelse. Efter forslaget vil de studerende og uddannelsessøgende, der er
omfattet af ordningen, skulle indberette dage med befordring. Der vil i forbindelse
Side 2/6
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om kommenteret høringsoversigt og høringssvar til lovforslag nr. L 16 til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
med implementeringen af ordningen være fokus på, at administrationen bliver digi-
talt understøttet i videst muligt omfang og den bureaukratiske byrde mindst mulig.
De studerende og uddannelsessøgende vil, som det er tilfældet i dag, have mulig-
hed for at blive vejledt på uddannelsesstedet. Det er ligeledes hensigten, at der vil
blive fastsat regler om tilbagebetaling, som i videst mulig omfang svarer til de gæl-
dende regler om tilbagebetaling af SU-krav.
3.3. Godtgørelse efter en kilometersats til daglig befordring
KU
og
FA
anerkender ønsket om at ændre reglerne, så der kan gives afslag på ki-
lometerpenge, hvis afstanden mellem bopæl og uddannelsessted er så lang, at
det er urealistisk, at denne foretages dagligt.
KU
finder, at fastsættelsen af objek-
tive kriterier vil lette sagsbehandlingen, men bemærker at forslaget vil kunne give
anledning til kritik fra studerende, som rent faktisk befordrer sig over lange stræk-
ninger.
AAU
understreger, at det er vigtigt, at der snarest muligt fastsættes objektive reg-
ler med klare retningslinjer for, hvornår der er tale om daglig befordring. Det bør
fremgå, med hvilken hyppighed og regelmæssighed der skal være transport mel-
lem bopæl og uddannelsessted.
DA
opfordrer til, at der ved udmøntningen af lovforslaget tages højde for, at ele-
verne på erhvervsuddannelserne ofte har lang transporttid på grund af den geo-
grafiske placering af erhvervsskolerne.
Ministeriet
bemærker, at det er hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes ob-
jektive bestemmelser om rejsetid inden for rammerne af lovbemærkningerne. Det
er forventningen, at der vil blive fastsat en grænse på 3-4 timer hver vej. Ministe-
riet skal endvidere bemærke, at det tillige er hensigten at fastsætte regler, der gi-
ver mulighed for dispensation.
Grænsen på 3-4 timer skal samtidig ses i sammenhæng med den nuværende re-
gel, hvor der maksimalt ydes kilometerpenge til 300 km dagligt (150 km hver vej).
Den nuværende grænse for kilometerpenge vil derfor ofte svare til en rejsetid til og
fra uddannelsesstedet på ca. 1�½ - 2 timer.
Det er dermed også forventningen, at den foreslåede regel ikke få betydning for
studerende, der har en rejsestrækning på op til 300 km. Den foreslåede regel vil
derfor alene afskære meget lange rejsestrækninger, der svarer til 250-300 km
hver vej.
Særligt for elever på erhvervsuddannelser bemærkes, at de tillige kan søge opta-
gelse på en kostafdeling, hvis deres bopæl ligger mere end 5 kvarters transporttid
fra det uddannelsessted, hvor de er optaget.
3.4. Befordringsrabat til daglig befordring
KU
anerkender ønsket om at ændre reglerne, så der kun kan godkendes periode-
kort med rabat til realistiske daglige rejser mellem bopæl og uddannelsessted.
KU
Side 3/6
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om kommenteret høringsoversigt og høringssvar til lovforslag nr. L 16 til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
henstiller til, at der i forbindelse med administrationen udarbejdes en teknisk løs-
ning med mindst muligt manuel kontrol.
AAU
og
Copenhagen Business School (CBS)
bemærker, at det bør afklares, hvil-
ken instans, der skal foretage vurderingen af, om betingelserne for køb af periode-
kort med rabat er opfyldt.
LO
og
FTF
kan ikke tilslutte sig de foreslåede grænser for omfanget af den daglige
befordring. De peger i den sammenhæng på, at forslaget f.eks. ikke tager højde
for manglen på studieboliger i de store uddannelsesbyer. De finder, at hvis der
skal være begrænsninger, bør det have karakter af et loft over befordringsrabat-
tens omfang, uden at det forhindrer den enkelte studerende i at have et stort tids-
forbrug til transport.
AC
finder det ligeledes afgørende, at de studerende ikke er nødsaget til at bo i
nærheden af uddannelsesstedet og kan bosætte sig uden for de større studiebyer.
KU
henstiller til, at der udformes en løsning, så ansøgninger om kontantrabat gø-
res fuldt digitale.
Studenterforum UC
udtrykker bekymring over, at de studerende med forslaget
ikke vil kunne modtage befordringsgodtgørelse i henhold til andre regler, hvilket
kan begrænse mulighederne for erhvervsarbejde.
Ministeriet
bemærker, at det er hensigten at etablere en digital løsning i forbin-
delse med ansøgning om ret til befordringsrabat (Ungdomskort), der kontrollerer
rejsetid med offentlig befordring. Kontrollen forventes derfor fuldt ud digitaliseret.
De studerende kan dog have konkrete rejsetider, der varierer i forhold til opgørel-
sen i den digitale kontrol, f.eks. ved forskellige individuelle muligheder for tilslut-
ningstransport til eksempelvis bus og tog. Det er i den forbindelse hensigten, at
uddannelsesstederne træffer afgørelser i sådanne grænsetilfælde, hvilket forven-
tes at have et begrænset omfang.
Det skal samtidig bemærkes, at en øvre grænse for rejsetiden på 3-4 time hver
vej, som betingelse for befordringsrabat, giver mulighed for en meget betydelig rej-
sestrækning. Der vil eksempelvis være mulighed for:
Alle rejser internt på Sjælland,
Alle rejser internt på Fyn og mod eksempelvis København og Århus.
Alle rejser internt i de tre regioner i Jylland samt overvejende alle rejser mel-
lem adresser i tilstødende regioner.
Der vil dog i de nævnte eksempler kunne opstå situationer, hvor tiden til tilslut-
ningstransport til offentlig befordring gør, at rejsen ikke kan foretages indenfor 3-4
timer. Efter en konkret vurdering vil det dog være muligt at komme inden for græn-
sen, hvis tilslutningstransporten eksempelvis kan foretages hurtigere på cykel, så
rejsetiden kommer inden for den øvre grænse.
Det forventes derfor ikke, at reglen i praksis vil få betydning for studerende, der i
dag reelt har daglig befordring. Det er ligeledes ministeriets opfattelse, at forslaget
Side 4/6
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om kommenteret høringsoversigt og høringssvar til lovforslag nr. L 16 til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
dermed ikke forringer de studerendes mulighed for at blive boende uden for de
større uddannelsesbyer.
Det bemærkes, at det er hensigten at fastsætte regler, der giver mulighed for di-
spensation.
Om de studerendes mulighed for befordringsfradrag i forbindelse med deres er-
hvervsarbejde, skal det bemærkes, at befordringsfradrag efter ligningsloven ikke
er ”godtgørelse efter andre regler”. Forslaget ændrer dermed ikke på de studeren-
des mulighed for et skattemæssigt befordringsfradrag i forbindelse med erhvervs-
arbejde.
3.5. Ingen befordringsrabat i måneder i lønnet praktik ved videregående ud-
dannelser
AAU
finder det positivt, at der sker en ensretning af retsstillingen for studerende
på hhv. ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
LO
og
FTF
kan ikke støtte forslaget om, at studerende ved videregående uddan-
nelser ikke kan få befordringsrabat i perioder med lønnet praktik, da forslaget stil-
ler studerende med langt mellem bopæl og praktiksted i en dårlig situation. Dette
gælder i sær for studerende i landdistrikter og fagområder, hvor der kan være
langt til praktikstederne. For så vidt angår muligheden for at få befordringsfradrag,
gøres der opmærksomt, at de studerende i praksis vil skulle lægge ud for udgifter,
indtil årsopgørelsen afsluttes.
Ministeriet
bemærker for det første, at der med forslaget sker en ligestilling af ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser, som ikke har mulighed for at få befor-
dringsrabat i perioder med lønnet praktik. For det andet er der tale om perioder,
hvor de studerende og uddannelsessøgende betragtes som beskæftigede med en
lønindtægt. Da det fremgår studieordningerne, i hvilke periode der er lønnet prak-
tik, vil der også være mulighed for at tage højde herfor i forskudsopgørelsen. Det
bemærkes, at studerende i ulønnet praktik fortsat vil kunne benytte sig af befor-
dringsrabatordningen.
3.6. Overgangsregler
AAU
bemærker, at der i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, bør indsættes
overgangsbestemmelser, som regulerer forholdet for studerende, der har opnået
en tildeling efter de gældende regler.
Ministeriet
bemærker, det i lovforslaget vil blive præciseret, at de nye regler om
befordringsrabat vil gælde for ansøgninger, der modtages i det elektroniske selv-
betjeningssystem den 1. juli 2019 eller senere. Den foreslåede regel om, at der
ikke kan gives rabat til studerende i lønnet praktik, foreslås dog at træde i kraft for
alle studerende den 1. juli 2019.
For så vidt angår de nye regler om godtgørelse efter en kilometersat vil det blive
fastsat, at de nye regler skal gælde for alle studerende og uddannelsessøgende,
der ønsker godtgørelse fra og med den 1. juli 2019, uanset om de tidligere er ble-
vet godkendt til godtgørelse efter de hidtil gældende regler.
4. Øvrige bemærkninger
Side 5/6
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om kommenteret høringsoversigt og høringssvar til lovforslag nr. L 16 til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Datatilsynet
anviser i deres høringssvar en række forslag til præciseringer i lov-
forslagets bemærkninger, herunder at det bør præciseres i de relevante afsnit, at
behandling af personoplysninger skal ske under iagttagelse af databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelseslovens regler.
Ministeriet
bemærker, at Datetilsynets præciserende bemærkninger vil blive ind-
arbejdet i lovforslaget.
Ankestyrelsen
bemærker, at det er styrelsen, som træffer afgørelse om at rejse
krav om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse.
Ankestyrelsen
gør i
forlængelse heraf opmærksomt på, at det er uklart, om Udbetaling Danmark med
forslaget vil træffe afgørelser, som er omfattet af det forvaltningsretlige afgørelses-
begreb.
Ministeriet
bemærker, at Udbetaling Danmark i forbindelse med administrationen
af krav om tilbagebetaling af godtgørelse – på tilsvarende vis som det er tilfældet i
forbindelse med administrationen af SU-krav - vil kunne træffe afgørelse om f.eks.
fastsættelse af tilbagebetalingsperioden, forlængelse af den fastsatte tilbagebeta-
lingsperiode og lempelse i vilkårene for tilbagebetalingen m.v. Dette vil blive uddy-
bet i lovforslagets bemærkninger.
5. Oversigt over væsentlige ændringer i lovforslaget i forhold til høringsud-
kastet
I lovforslaget indsættes som § 3 forslag til ændring i lov om Udbetaling Dan-
mark. Ændringen indebærer, at der i lovens § 1 a, stk. 1, indsættes efter nr.
34 som nye numre:
35) Lov om befordringsrabat til studerende ved videre-
gående uddannelser og 36) Lov om befordringsrabat til uddannelsessø-
gende i ungdomsuddannelser m.v. Hermed fastsættes, at
Udbetaling Dan-
mark vil kunne varetage opgaver i medfør af de oven nævnte love.
Med lovforslagets § 1, nr. 17, indsættes som § 6, stk. 3 og 4, hjemmel til, at
styrelsens
afgørelser om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse
og Udbetaling Danmark afgørelser om administrationen af opkrævningen
kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.
Med lovforslagets § 2, nr. 14, indsættes som § 16, stk. 3 og 4, hjemmel til,
at ministeriet eller anden statslig myndigheds afgørelser om tilbagebetaling
af for meget modtaget godtgørelse og Udbetaling Danmark afgørelser om
administrationen af opkrævningen kan indbringes for Ankenævnet for Sta-
tens Uddannelsesstøtteordninger.
Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at der kan fastsættes regler
om dispensation fra de objektive krav til daglig befordring, herunder f.eks. et
krav om maksimalt 3-4 timers befordring hver vej.
Der endvidere foretaget flere justeringer af lovteknisk og sproglig karakter.
Side 6/6