Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 15
Offentligt
1958886_0001.png
Fra:
Britt Hust <[email protected]>
Dato:
23. oktober 2018 kl. 21.21.18 CEST
Til:
<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,
<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>
Emne: Middelfart kommunes forvaltning af STU
Hej,
Jeg håber I vil bruge tid på at læse denne mail som handler om vores datter Frederikke som
desværre ikke kan få lov til at gennemføre sin STU på det uddannelsessted, hun ønsker.
Middelfart kommune har visiteret hende til deres eget STU-tilbud selvom hun hellere vil
gennemføre uddannelsen på den selvejende institution "Munkegården" som også ligger i Middelfart
kommune.
Foreningen Ligeværd har lavet 2 artikler om Frederikkes situation:
https://www.ligevaerd.dk/foraeldre/mit-barn-har-saerlige-behov/en-droem-om-munkegaarden-en-
droem-om-selv-at-vaelge-uddannelsessted/
https://www.ligevaerd.dk/foraeldre/vi-har-faaet-hjaelp-af-ligevaerd/kommunale-dobbeltkasketter-
skaber-mistillid-til-afgoerelserne-om-unges-stu-tilbud/
Jeg vedhæfter desuden vores skrivelse til Middelfarts borgmester, som jeg skriver til da jeg ikke
rigtig kan forstå begrundelsen for kommunens indstilling til deres eget tilbud når
indstillingen fra UU-vejleder og fra os som familie har ønsket "Munkegården" - kommunens svar er
ligeledes vedhæftet.
Vi som familie står tilbage med spørgsmålet - hvad er ideen med at indstillingen til STU skal laves i
et samarbejde mellem UU-vejleder, den unge og den unges familie når indstillingen fuldstændigt
"overrules" af kommunens visitationsudvalg ?
Jeg håber at denne beretning "fra det virkelig liv" kan bidrage til jeres arbejde med at forbedre
STU-ordningen - og især sætte fokus på kommunernes forvaltning af loven.
Jeg er naturligvis til disposition med yderligere information såfremt I ønsker det.
På forhånd tak for jeres tid
Hilsen
Frederikke, Claus og Britt Hust
Tlf 2898 8225