Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 12
Offentligt
Prøvefrie skoler
Lige adgangsmuligheder til ungdomsuddannelser
På vegne af et netværk bestående af godt 30 prøvefrie friskoler har vi søgt om foretræde for Undervis-
ningsudvalget den 23. oktober 2018.
At vi i Danmark har frie skoler er en stor demokratisk særegenhed og vi ønsker i vores foretrædelse
at være med til at sikre denne frihed. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der ikke er lige forhold i vejen
til ungdomsuddannelserne for elever uden folkeskolens afgangsprøve.
Forældrene på vore friskoler har truffet et valg om forholdet til karakterer, test og prøver. Forældrene
er klar over, at det er et vilkår i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og er således bevid-
ste om den udfordring der er i mødet med karakterer og prøver for eleverne. Ikke desto mindre mener
de, at den prøvefri skole er det rigtige valg. En prøvefri skole skal gøre eleverne klar til videregående
uddannelse, og det gør vi fuldt ud lige så godt som skoler med karakterer og afgangsprøver.
Er en elev ikke parat til en ungdomsuddannelse, vil vi på ingen måde anbefale eller vurdere det som
muligt. Vi kan ikke som skoler tåle at vurdere forkert, da det straks vil få konsekvenser for vores ry og
rygte. Og ungdomsuddannelserne vil gerne have vores elever, det har vi klare tilkendegivelser på bl.a.
fra formanden for Danske Gymnasier.
Vi vil skitsere to modeller, som vil kunne sikre en lige stilling for vores elever i forskellig grad.
Den mest umiddelbare model (model 1 i figuren nedenfor) går ud på at flytte tidspunktet for
optagelsesprøven og fastsætte et tidspunkt for optagelsessamtalen. Derved kan der sikres
mere lige vilkår, idet de to første punkter nedenfor i rimeligt omfang vil blive tilgodeset.
Vi ser følgende ulemper for elever fra prøvefrie skoler i dag:
a)
For elever fra prøvefrie skoler, som ønsker at komme på en gymnasial uddannelse ligger prøven
senere. Optagelsesprøven placeres midt i juni. Optagelsessamtalen placeres efter resultatet af
optagelsesprøven er kendt, og derfor sandsynligvis efter skoleårets afslutning. For elever til en
erhvervsuddannelse ligger prøven efter skoleårets afslutning.
b)
Optagelsesprøven afholdes på ungdomsuddannelsesinstitutionen, og således i nye fysiske omgi-
velser, og med andre voksne omkring sig i prøvesituationen.
c)
Muligheden for at komme på den ønskede ungdomsuddannelse afgøres på en enkelt dag ved op-
tagelsesprøven, og har kun meget begrænset forbindelse med den vurdering af lærer og leder
fra elevens egen skole, der har et nært kendskab til alle elevens kompetencer.
Den anden model er:
Den kalder vi for
”Grundskolens kvote 2” (model 2), idet den baserer sig på analoge til-
gange til dem, som kendes fra videregående uddannelser.
Alle prøvefrie skoler udformer meget grundige og detaljerede udtalelser på den enkelte elev. Som en
del af dette forslag kunne der, i samarbejde med undervisningsministeriet, udarbejdes en skabelon for
sådanne udtalelser. Disse kunne indeholde en liste over de fag eleven har haft i sin skolegang, en udta-
lelse med en vurdering af elevens kompetencer i fagene, samt en beskrivelse af elevens sociale og per-
sonlige kompetencer. Udtalelsen afsluttes med en konkret evaluering af om eleven vurderes egnet til den
aktuelle uddannelse.
Ved denne tilgang vil vurderingen af elevens evner, kompetencer og interesse for den aktuelle ung-
domsuddannelse blive langt bedre og mere sikker, ligesom skolens pædagogiske linje som prøvefri
skole kan gennemføres fra start til slut af grundskoleforløbet, og derved sikre den demokratiske ret som
friskole.
Det kan også være en mulighed, at I gerne ser, at den enkelte skole skal akkrediteres for at kunne ud-
forme denne type adgangsgivende udtalelser. Som et led i denne akkreditering kunne tilknyttes en til-
synsførende, der kan kontrollere, at kvaliteten i arbejdet med udtalelserne er i orden.
Begge modeller er skitseret nedenfor.