UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 104
Offentligt

Anbefalinger fra Rådet for

demokratisk dannelse

Rådet for demokratisk dannelse blev nedsat af undervisningsminister Merete

Riisager i oktober 2018 og har til opgave at styrke arbejdet med demokratisk

dannelse på ungdomsuddannelserne.

Maj 2019

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

Medlemmer af rådet

Kathrine Lilleør (formand), Roula Akkari, Maja Bødtcher-Hansen, Niddal El-Jabri, Yasser Ghanbari, Mogens Bagger

Hansen, Thomas Hoffmann, Torben Jakobsen, Mikael Jalving, Kasper Sand Kjær, Gregers Langkilde Madsen, Torben

Rugberg Rasmussen, Birgitte Vedersø, Karen West.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

Rådet for demokratisk dannelse blev nedsat af undervisningsmi-

nister Merete Riisager i oktober 2018 og har til opgave at styrke

arbejdet med demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne.

Maj 2019

Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,

Undervisningsministeriet

Fotograf: Leitorp+Vadskær

ISBN-nummer: 978-87-603-3232-6

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk

dannelse

Rådet for demokratisk dannelse blev nedsat af undervisningsminister Merete Riisa-

ger i oktober 2018 og har til opgave at styrke arbejdet med demokratisk dannelse

på ungdomsuddannelserne.

Rådet for Demokratisk Dannelse blev nedsat i oktober 2018, og skal mødes fast to gange årligt for at drøfte

to-tre fiktive – men dog genkendelige – cases, hvor det demokratisk dannende læringsmiljø på ungdomsud-

dannelserne udfordres. Formålet er, at rådet på baggrund af drøftelse af casene kommer med anbefalinger

til, hvordan de konkrete situationer bør håndteres. Rådet kom i december 2018 med deres første anbe-

falinger til to fiktive cases om henholdsvis ’Selvsegregering’ og ’Deling af krænkende materiale’, som kan

findes på rådets hjemmeside. Denne gang har rådet drøftet to fiktive cases om henholdsvis ’Obstruerende

adfærd ved fællesarrangementer’ og ’”Puttemiddage” og krænkende overgangsritualer’. De to cases samt

rådets overordnede betragtninger og anbefalinger til henholdsvis undervisningsministeren, ledelserne og

lærerne på institutionerne kan læses her.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

CASE 1:

Obstruerende adfærd

ved en samling

På et gymnasium afholdes der samling for eleverne en gang om måneden i skolens kantine. Det er her,

skolen formidler forskellige praktiske oplysninger til eleverne. Det er her, de forskellige udvalg fortæller

om deres arbejde, og det er også her, at gæster udefra laver korte foredrag for eleverne. Elevrådet har fået

lov til at planlægge den næste samling selv. Da der snart er valg til Folketinget, beslutter elevrådet, at nogle

unge fra tre politiske ungdomspartier skal have lov at præsentere deres arbejde. Elevrådet har også fået

økonomiske midler til at hyre et band, som kan indlede samlingen.

Alle elever synes, at musikken, der indleder samlingen, er fed, og der er god stemning. Bagefter fortsætter

programmet med, at ungdomspolitikerne kommer på scenen for at fortælle om deres arbejde. Der bliver

hurtigt uro blandt de tilhørende elever. Særligt tre drenge fra 2.g er meget forstyrrende. De unge på scenen

bliver utrygge og påvirkede af de larmende drenge. Efter noget tid tysser en lærer på dem, men det får dem

kun til at larme og grine endnu højere. Sådan fortsætter det resten af samlingen, og på et tidspunkt er der

også nogle elever, der kaster plastikflasker mellem stolerækkerne.

Efterfølgende er ungdomspolitikerne, der har været på scenen, kede af det. De føler ikke, de har fået plads

til at fortælle om deres arbejde. En af lærerne til de tre uromagere spørger dem: ”Hvorfor kan I ikke forhol-

de jer i ro under samlingen. I ødelægger det jo for jeres jævnaldrende, som står på scenen”. Den ene af de tre

drenge svarer: ”Jeg kender dem jo ikke. Og jeg er vildt uenig i det, de stod og fyrede af”.

Rådets overordnede betragtninger

Der findes både legitim og illegitim aktivisme

Politiske uenigheder er en integreret del af et demokra-

ti, men uenighed skal vises på en legitim måde. Politisk

aktive elever skal understøttes i deres engagement –

men det er afgørende, at eleverne lærer forskellen på

demokratiske og udemokratiske metoder. Deciderede

obstruktioner af den demokratiske samtale bør naturlig-

vis stoppes med det samme.

Konstruktiv og respektfuld uenighed er noget, man skal lære

Situationer som den i casen, er et udtryk for unge, som

ikke besidder værdier som gensidig respekt, tolerance og

en anerkendende omgangstone, og som mangler værk-

tøjer til at give udtryk for deres mening på en hensigts-

mæssig måde. Rådet mener, at det påhviler samfundets

voksne at sikre disse værdier og redskaber hos de unge.

Den demokratiske samtale er generelt under pres

Rådet mener, at situationen i casen kan ses som et symp-

tom på en større samfundsproblematik, der også findes

andre steder i verden, hvor borgere pga. oplevet mang-

lende indflydelse på politiske beslutninger og mistillid

til beslutningstagere bliver politisk apatiske. Den øgede

digitalisering har også medført en usund online debatkul-

tur, som i nogen omfang overføres til det fysiske rum.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

Rådets anbefalinger til ministeren

Øget fokus på demokratiske kompetencer i den

demokratiske dannelse

Rådet noterer sig, at ”styrket demokratisk forståelse” er

en del af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser

fra 2016, hvor aftaleteksten lægger vægt på

opfordring

til deltagelse,

indsigt

i samfundsforhold og

kendskab

til

værdier, rettigheder og pligter. Rådet mener, at undervis-

ningsministeren og forligskredsen bag aftalen bør lægge

mere vægt på, at demokratisk dannelse ikke kun handler

om motivation, viden og værdier – men også om kompe-

tencer og deltagelse. Eleverne skal blandt andet lære at

debattere på baggrund af konkret viden om argumenta-

tionsteknik, og de skal også lære at være kritiske overfor

egne holdninger og konstruktive i mødet med andres.

Rådet mener derfor, at kompetencer til at kunne deltage

konstruktivt i den demokratiske samtale skal ekspli-

citeres og fremhæves yderligere, end det allerede er, i

relevante fags læreplaner og vejledninger. Rådet mener

desuden, at denne styrkelse af demokratiske kompeten-

cer bør gøre sig gældende for både erhvervsuddannel-

serne og gymnasierne.

Efteruddannelse i demokratisk argumentation

Rådet opfordrer ministeren til, at der bliver afsat midler

øremærket efteruddannelsesseminarer for lærere, hvor

de bliver klædt bedre på til at lære eleverne at argu-

mentere lødigt samt til at styrke deres toleranceevne og

respekt for andre. Samt at emnet indgår obligatorisk i

pædagogikumuddannelsen.

Inspirationsmateriale til undervisning i demokratiske

kompetencer

Rådet mener, at Undervisningsministeriet bør udvikle

inspirationsmateriale til lærerne, der kan understøtte un-

dervisningen i demokratiske kompetencer. Det kunne ek-

sempelvis være dilemmaspil på baggrund af case-beskri-

velser, debatlege eller rollespil. Ministeriet bør desuden

producere et idé-katalog med ’best practice’-eksempler

fra skoler, der gør en særlig indsats for den demokratiske

dannelse.

Demokratisk debatkultur på skolerne

Rådet mener, at Undervisningsministeriet kan understøt-

te den demokratiske kultur på ungdomsuddannelserne

ved fx at være mere proaktiv i forbindelse med forestå-

ende valg og lignende. Eksempelvis kunne ministeren

formidle inspirationsmateriale til et kommende valg, der

aktualiserer arbejdet med demokratisk dannelse og hen-

viser til de steder på fx emu.dk, hvor ledelse og lærere

kan finde inspiration til dette arbejde.

Få eksempelvis inspiration fra DUF’s guide til af-

viklingen af politiske arrangementer på ungdoms-

uddannelser i forbindelse med valg.

Find den på DUF’s hjemmeside.

Rådet anbefaler, at ministeren tager initiativ til at

kortlægge debataktiviteterne i forbindelse med valg på

ungdomsuddannelserne med henblik på at undersøge

omfanget og det eventuelle behov for at udvikle den

praksis.

Rådet anbefaler i forlængelse heraf, at ministeren vil

arbejde for, at det bliver muligt at afgive sin brevstemme

på uddannelsesinstitutionerne, eller at kommunerne som

hovedregel henlægger valghandlingen til ungdomsud-

dannelsesinstitutionerne for at fremme de unges valgdel-

tagelse.

Rådets anbefalinger til ledelsen

Klare rammer og velforberedte lærere til at håndtere besøg

udefra

Rådet mener, at det er afgørende for elevernes demokra-

tiske dannelse, at de møder politikere og meningsdanne-

re og indgår i anderkende debatter med stor uenighed.

Ledelserne skal skabe helt klare rammer og spilleregler

for besøg udefra, og skride ind, hvis disse rammer over-

skrides. Ledelsen bør sørge for, at fællesarrangementer

er organiseret grundigt, herunder at der er klare rammer

for ansvarsfordeling mellem de involverede lærere og

klare procedurer for, hvordan lærerne skal håndtere

situationer, hvor elever overtræder de opstillede ram-

mer. Ledelsen har samtidig ansvaret for, at lærerne er

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

klædt på til at tage dette ansvar, og ledelsen skal sikre, at

alle lærere – uanset fag – tager dette ansvar, som ansatte

på en almendannende institution. Rådet vil i forlængelse

heraf anbefale, at ledelsen pålægger lærerne efteruddan-

nelse om nødvendigt.

Tydelige forventninger til adfærd under besøg udefra og

normer for den demokratiske samtale

Rådet anbefaler, at ledelsen gør sig klart, hvilke normer

og forventninger man på den pågældende institution har

til lærere og elever, hvad angår udmøntning af demo-

kratisk dannelse på skolen. I den forbindelse anbefaler

Rådet, at ledelsen inddrager lærere og elever, herunder

elevrådet, i formuleringen af en række normer for besøg

udefra og for den demokratiske samtale generelt. På den

måde sikres det, at både lærere og elever kender til og

har forståelse for institutionens normer, samt at de føler

et medejerskab over dem.

gennemdiskutere synspunkter, man ikke nødvendigvis

selv deler.

Ansvarlige lærere i forbindelse med besøg udefra – før,

under og efter

Rådet mener, at alle lærere, der deltager i besøg udefra,

skal være bevidste om deres rolle og ansvar i forhold til

at sikre, at besøget bliver præget af gensidig respekt.

Det betyder, at lærerne, på baggrund af ledelsens an-

visninger, skal rammesætte arrangementet tydeligt for

eleverne og skride ind, hvis disse rammer overskrides.

Det betyder også, at lærerne skal arbejde på, at eleverne

forstår, hvordan de kan give deres mening til kende på

en legitim måde, ligesom de skal vejlede eleverne, hvis

de planlægger en demonstration eller anden aktivisme.

Ideelt set samler læreren op på besøget i den efterføl-

gende time.

Få eksempelvis inspiration til gode rammer for

besøg udefra i Kodeks for samfundsengagerende

ungdomsorganisationers adgang på ungdomsud-

dannelser.

Find det på DUF’s hjemmeside.

Rådets anbefalinger til lærerne

Konstruktiv meningskonflikt i undervisningen

Rådet konstaterer, at lærere i deres læringsaktiviteter

naturligvis arbejder med kontroversielle emner i under-

visningen og med at skabe konstruktive meningsudveks-

linger. Læreren har til alle tider haft pligt til at være et

godt forbillede for sine elever, hvad angår respekt for

politiske modstandere og anderledes livsanskuelser. Da

ikke alle elever er bekendt med den danske tradition

for demokratisk dannelse, opfordrer Rådet læreren til

at være særlig opmærksom på egen forudindtagethed,

så læreren mindsker risikoen for at italesætte bestem-

te personer, grupper, holdninger, livssyn eller politiske

partier på en nedsættende måde. Rådet mener, at det

er afgørende, at læreren skaber et samtaleforum, hvor

eleverne er trygge ved at udtrykke deres holdninger og

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

CASE 2:

”Puttemiddage” og krænkende

overgangsritualer

På et nordsjællandsk gymnasium har der i en årrække været en tradition for, at grupper af 3.g drenge af-

holder private festmiddage, hvortil udvalgte piger fra 1.g er inviteret til at deltage. Pigerne udvælges via en

Facebookgruppe, hvor 3.g’erne foreslår flotte piger i 1.g til ”optagelsesprøve”. ”Prøven” holdes privat uden

for skoletiden, og den består af en række spørgsmål med seksuelle undertoner til de piger, der har indvil-

get i at møde op til prøven. Spørgsmålene går bl.a. på, hvilket tøj de vil tage på til middagen, og pigerne skal

vælge mellem en række seksuelt betonede ”øvelser”, som de gerne vil gennemføre til middagen, samtidig

med at de fungerer som tjenere for 3.g’erne. Pigerne siger til eller fra, om de vil deltage i middagen, som er

forbundet med stor prestige. Der er de foregående år blevet delt billeder og videoer fra middagen af stærkt

seksualiserede situationer blandt 3.g elever, og billedmaterialet spredes hurtigt blandt mange elever på

skolen og videre ud på de sociale medier.

På baggrund af den offentlige debat om ”puttemiddage” har ledelsen indskrevet i skolens studie- og ordens-

regler, at der ikke må afholdes ”puttemiddage” og tilsvarende sociale arrangementer, selv om de afholdes

privat, da de har en uheldig indvirkning på undervisningsmiljøet, herunder ordenen og samværet på skolen,

jf. bekendtgørelsen om studie- og ordensregler.

En større gruppe 3.g elever, både piger og drenge, har på de sociale medier og i elevrådet rejst en kritik af

skolens ledelse, som de anklager for at blande sig i elevernes private forhold og ødelægge en god tradition,

der er med til at sikre skolens ry og rekruttering af nye elever. De understreger, at både piger og drenge

deltager helt frivilligt i middagen. De skriver, at der ikke foregår grænseoverskridende ting til festerne, og

at der ikke har været nogen tilfælde af anklager om ydmygelser eller diskrimination. Det er den enkeltes ret

at sige nej til at deltage i både udvælgelse og selve middagen. De fremhæver, at middagen ikke har negativ

indvirkning på skolens undervisningsmiljø, og de opfordrer bredt skolens elever til ikke at bakke op om

skolens orienteringsaften i januar måned for kommende ansøgere, hvis ikke bestyrelse og ledelse ændrer

studie- og ordensreglerne.

Rådets overordnede betragtninger

Konteksten er afgørende

Rådet mener, at konteksten er altafgørende, når ledel-

serne skal tage stilling til elevarrangerede aktiviteter, der

formelt foregår uden for skoletiden. Når konteksten er,

at de deltagende eleverne er med, i kraft af deres tilknyt-

ning til skolen,

det et anliggende for skolen, og studie-

og ordensreglerne samt ledelsens tydeliggjorte normer

skal

derfor overholdes.

Casen er et udtryk for den menneskelige tendens til at

skabe sociale hierarkier og behovet for overgangsritu-

aler. Rådet anerkender, at mennesker har behov for at

skabe overgangsritualer, men det er et problem, når disse

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

ritualer bliver krænkende og ekskluderende og forstær-

ker sociale hierarkier. Mange unge – og en del voksne

– mangler desuden bevidstheden om, at demokratiske

værdier såsom ligestilling mellem kønnene, er historisk

betingede og aktivt skal anerkendes som gyldige af hver

generation for at vedblive.

både fællesskabets og den enkeltes fordel. Ledelsen skal

derefter tydeliggøre normerne og være omhyggelig med

at tilse, at de overholdes.

Positive overgangsritualer

Rådet mener, at ledelsen først og fremmest skal for-

hindre, at overgangsritualer og andre traditioner fører

til eksklusion eller social nedgørelse. Derudover bør

Rådets anbefalinger til ministeren

Køns- og ligestillingsundervisningen

Rådet noterer sig, at ligestilling mellem kønnene har fået

en mere fremtrædende rolle i formålsbestemmelserne

for de gymnasiale uddannelser, og er skrevet frem i lære-

planen for samfundsfag på c-niveau, som er obligatorisk

for alle elever på de gymnasiale uddannelser. Rådet note-

rer sig også, at der på erhvervsuddannelsernes grundfor-

løb allerede undervises i seksuel sundhed, prævention,

krop, køn og identitet i faget samfund og sundhed. Rådet

mener alligevel, at det er centralt for den demokratiske

dannelse, at ministeren og ministeriet også fremadrettet

har styrket fokus på køn og ligestilling. Rådet foreslår

således, at dette område i højere grad skal prioriteres i

undervisningen af de unge.

Digital social identitetsdannelse og overgangsritualer

Rådet mener, at digitaliseringen af unges sociale liv stadig

er så ny og omfattende en omvæltning, at der er behov

for mere viden om, hvordan det påvirker identitetsdan-

nelsen og det sociale liv på ungdomsuddannelserne,

herunder i forhold til skabelsen af krænkende overgangs-

ritualer. Rådet anbefaler ministeren at befordre midler til

mere forskning på området.

Rådet mener, at ministeren bør opfordre skolerne til at

dele gode erfaringer med velfungerende overgangsritua-

ler. Ministeren kan eventuelt bede ministeriet iværksæt-

te indsamling af gode eksempler, som deles med skolerne.

ledelsen understøtte, at der skabes nogle rammer, inden

for hvilke eleverne kan planlægge og videreføre gode og

formålstjenlige traditioner og ritualer på skolen. Ledel-

serne skal være opmærksomme på, at der nemmere kan

opstå skadelige sociale strukturer, hvis en for smal og

autonom elevkreds får lov at arrangere fester, ritualer

og lignende – det kunne eksempelvis være et festudvalg,

hvor kun elever med høj socialstatus lukkes ind af de

siddende elever.

Rådet mener, at samtlige uddannelsesinstitutioner har

brug for en særlig ledelsesindsats, der forebygger social

nedgørelse eller destruktive sociale strukturer.

Rådet mener desuden, at alle skoler bør have køns- og

ligestillingsudvalg, der faciliteres af ledelsen med delta-

gelse fra ledelse, lærere og elever.

Få eksempelvis inspiration til arbejdet med sociale

dynamikker på sociale medier i den gratis e-bog

Like.

Download den gratis på

digitaluddannelse.org.

Rådets anbefalinger til lærerne

Ritualers magt og faldgruber

Rådet anbefaler, at undervisningen i fag som samfunds-

fag, psykologi, religion på de gymnasiale uddannelser og

faget samfund og sundhed på erhvervsuddannelserne

skal skabe et læringsrum, hvor eleverne kan reflektere

Rådets anbefalinger til ledelsen

Elevernes involvering i formuleringen af skolens normer

Rådet anbefaler, at eleverne bør inddrages i formule-

ringen af skolens normer, så der skabes medejerskab og

dybere forståelse for, hvorfor normer er vigtige og til

over og lære at forstå de sociale dynamikker og stærke

magtforhold, der findes i skolens egne overgangsritualer

eller traditioner, som fx ”puttemiddage”.

Rådet understreger, at det er vigtigt, at læreren skaber

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

mulighed for diskussion af elevernes egne ritualer og de

konkrete udfordringer, man har på skolen, således at den

enkelte elev får mod til at sige fra overfor krænkende

adfærd og socialt pres.

Rådet mener, at lærerene skal ruste elevernes kropslige

integritet, så de kan stå imod den overdrevne kropsfikse-

ring og den undertrykkende seksualisering af populær-

kulturen.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse