UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 104
Offentligt

Anbefalinger fra Rådet for

demokratisk dannelse

Rådet for demokratisk dannelse blev nedsat af undervisningsminister Merete

Riisager i oktober 2018 og har til opgave at styrke arbejdet med demokratisk

dannelse på ungdomsuddannelserne.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

Medlemmer af rådet

Kathrine Lilleør (formand), Roula Akkari, Maja Bødtcher-Hansen, Niddal El-Jabri, Yasser Ghanbari, Thomas Hoff-

mann, Torben Jakobsen, Mikael Jalving, Inger Margrethe Jensen, Kasper Sand Kjær, Gregers Langkilde Madsen,

Torben Rugberg Rasmussen, Birgitte Vedersø, Karen West.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

Rådet for demokratisk dannelse blev nedsat af undervisningsmi-

nister Merete Riisager i oktober 2018 og har til opgave at styrke

arbejdet med demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne.

Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,

Undervisningsministeriet

Fotograf: Leitorp+Vadskær

ISBN-nummer: 978-87-603-3203-6

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk

dannelse

Rådet for demokratisk dannelse blev nedsat af undervisningsminister Merete Riisa-

ger i oktober 2018 og har til opgave at styrke arbejdet med demokratisk dannelse

på ungdomsuddannelserne.

Rådet skal mødes fast to gange årligt for at drøfte to-tre fiktive – men dog genkendelige – cases, hvor det

demokratisk dannende læringsmiljø på ungdomsuddannelserne udfordres. Formålet er, at rådet på bag-

grund af drøftelser af casene kommer med anbefalinger til, hvordan de konkrete situationer bør håndteres.

Rådet mødtes første gang i november 2018, hvor de drøftede to cases om henholdsvis ’Selvsegregering’ og

’Deling af krænkende materiale’, og på baggrund af drøftelserne nåede de frem til deres anbefalinger. De to

fiktive cases samt rådets overordnede betragtninger og anbefalinger til henholdsvis undervisningsministe-

ren, ledelserne og lærerne på institutionerne kan læses på næste side.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

CASE 1: Selvsegregering

Beskrivelse af fiktiv case

Lærerkollegiet har observeret, at skolens elever de seneste par år er begyndt at opdele sig i køn og etnici-

tet. Det kommer til udtryk i måden eleverne fysisk placerer sig på skolen, og måden de taler om hinanden

på. Der er således områder på skolen, hvor de etniske danske piger holder til. Områder på skolen hvor

drenge med anden etnisk oprindelse holder til osv. Når eleverne taler om hinanden, er det også på en meget

opdelt måde med sætninger som ”spørg tørklædepigerne” eller ”det må være danskerdrengene, der har

gjort det.” Hvis lærerne i undervisningen laver grupper på tværs af grupperingerne, møder de modstand.

Flere lærere er derfor begyndt at lade eleverne vælge deres grupper selv. Andre forsøger på forskellige

måder at nedbryde grupperingerne i undervisningen, så eleverne møder den mangfoldighed, som skolen

rummer, men der er ikke enighed om, hvad der er det rigtige at gøre blandt lærerne. Opdelingen har også

betydning for de sociale aktiviteter og skolens forskellige udvalg. Der sidder eksempelvis kun elever med

etnisk dansk oprindelse i elevrådet og festudvalget. Derimod kommer der ingen etnisk danske elever til de

alkoholfrie spilleaftener. I en trivselsundersøgelse kommer det til udtryk, at eleverne på tværs af køn og

etnicitet er glade for at gå på skolen. Lærerne er bekymrede for, at skolen, stik imod sit værdigrundlag, er

med til at skabe segregerede og intolerante samfundsborgere.

Overordnede betragtninger i Rådet

Selvsegregering i undervisningen skal identificeres og for-

hindres

Selvsegregering defineres af rådet som dette, at unge

vælger at opdele sig i kulturelle og undertiden faglige

fællesskaber. Således, at de unge passivt eller aktivt

selvudelukker sig fra deltagelse i sociale sammenhænge,

og dette kan være bestemmende for valg af uddannel-

sessted. Rådet mener, at målet er, at skabe normer for

et uddannelsesfællesskab, hvor man arbejder på tværs

af kulturelle forskelle. Alle er enige om, at læreren skal

udøve tydelig klasseledelse, og ledelsen skal sanktionere,

hvis elever – efter lærerens anvisninger – ikke vil arbejde

i gruppe med bestemte elever, da det er et brud på insti-

tutionens studie- og ordensregler.

I forlængelse heraf påpeger rådet, at eleverne selv må be-

stemme, hvem de er sammen med uden for institutionen,

så længe det ikke påvirker det demokratisk dannende

læringsmiljø på institutionen negativt.

Er selvsegregering uden for undervisningen et problem?

Rådet mener, at selvsegregering er et problem, hvis det

foregår på institutionen – dvs. både i undervisningen

og i tiden uden for undervisningen på institutionen – da

det er en del af den demokratiske dannelse at agere med

andre, der ikke ligner én selv hverken i baggrund eller

værdier. Eleverne skal desuden forberedes til et arbejds-

marked, hvor man ikke selv kan vælge, hvem man arbej-

der sammen med, eller hvem man skal udøve sin service

overfor.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

Rådets anbefalinger til ministeren

Bedre uddannelse af lærere til at håndtere denne type

situationer

Rådet mener, at håndtering af situationer, der udfordrer

det demokratisk dannende læringsmiljø og det interkul-

turelle klasserum, bør indgå i uddannelsen af lærere og

studievejledere i forbindelse med efteruddannelse og

pædagogikum. Der kunne også være tale om kurser, der

styrker lærernes forståelse af de socialpsykologiske og

religiøse mekanismer, som gør, at nogle grupper agerer

på en bestemt måde.

Ikke flere regler fra politisk hold

Rådet mener, at der ikke er behov for flere regler fra

politisk hold.

Styrket efteruddannelse

Rådet mener, at ledelserne skal efteruddanne lærere

og studievejledere til at håndtere selvsegregering som i

casen og kontroversielle emner gennem tydelig klassele-

delse og ved at forstå de socialpsykologiske og religiøse

mekanismer, der gør, at eleverne agerer på en bestemt

måde.

Sociale arrangementer som en obligatorisk del af undervis-

ningen

Rådet mener, at ledelsen skal lade udvalgte sociale arran-

gementer være en obligatorisk del af undervisningen, da

det styrker relationen mellem lærer og elev og eleverne

gering. Rådet konstaterer, at det er en forudsætning for

læring, at der ikke foregår negativ selvsegregering.

Rådets anbefalinger til ledelserne

Sanktionering af institutionens studie- og ordensregler

Rådet mener, at ledelsen skal have en skærpet opmærk-

somhed på, at overtrædelse af institutionens studie- og

ordensregler (fx hvis en elev ikke vil følge lærerens an-

visninger i undervisningen) skal påtales og sanktioneres.

Lærerne skal i forlængelse heraf støttes i deres klasse-

rumsledelse, ligesom det er en ledelsesopgave at under-

støtte håndteringen af de særligt udfordrede elever.

Tydelige værdibaserede regler for institutionen

Rådet mener, at man skal formulere positive forventnin-

ger til elevernes indstilling til studiemiljøet. Værdierne

kunne være tillid, respekt, ansvar, medbestemmelse,

potentiale, engagement og ligeværdighed, der implemen-

teres som institutionens lokale identitet.

Dialog med eleverne

Rådet mener, at ledelsen skal have en tæt dialog med

eleverne om de problemer, der er forbundet med selvse-

gregering, herunder etnicitet, kultur og religion. Rådet

understreger, at det er vigtigt, at ledelsen lytter til de

elever, der ikke oplever sig som en del af institutionens

fællesskab. Rådet opfordrer til, at der skabes tid og rum

for lærerne til at have dialog med eleverne om selvsegre-

indbyrdes.

Rådets anbefalinger til lærerne

Tydelig klasseledelse

Rådet mener, at lærerne skal udøve tydelig klasseledelse,

så selvsegregering i undervisningen forhindres.

Dialog med eleverne

Rådet mener, at lærerne skal have en tæt dialog med ele-

verne om kontroversielle emner og selvsegregering. Det

er vigtigt, at lærerne lytter til de elever, der ikke oplever

sig som en del af institutionens fællesskab.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

CASE 2: Deling af krænkende materiale

Beskrivelse af fiktiv case

På en gymnasieskole i Storkøbenhavn er der en dreng, Joakim, der deler et billede af en pige på Snapchat.

Billedet er på sin vis uskyldigt, men det viser en pige af anden etnisk herkomst, nemlig Fatima, i færd med

at kysse en dreng. Det er stærkt problematisk for Fatima, at materialet bliver delt. Ledelsen finder ud af, at

det er Joakim, der har delt billedet, Joakim erkender sig skyldig og får en sanktion. Han bliver bortvist fra

skolen i to dage. Lidt senere samme dag er der en pige fra Fatimas klasse, Khawla, der henvender sig til le-

delsen, og beder rektor om at komme ned på pigetoiletterne. Her ser rektor, at alle toiletterne er overmalet

med graffiti, der udstiller Fatima. Udtalelser som ”Bend over Bitch” og ”Be my Ho” er ledsaget af primitive

tegninger. Fatima er utrøstelig. Samtidig er alle Fatimas venner i gang med at tage billeder af graffitien – for

i forargelsens navn at dele dem med deres venner. Rektor forsøger at konfiskere elevernes mobiltelefoner

og tager det op som punkt på næste ledelsesmøde. Hun planlægger at sige noget på næste morgensamling,

skrive noget om billeddeling på skolens hjemmeside og sætte et forløb i gang med Sex og Samfund for alle

nye 1.g. klasser, hvor det problematiske mht. deling af billeder også bliver taget op. Efter episoden kan læ-

rerne iagttage en utryghed blandt eleverne. De ønsker ikke at bade med hinanden i gymnastik, og flere og

flere fravælger fester og sociale aktiviteter.

Overordnede betragtninger i rådet

Religion og køn spiller en rolle

Rådet mener, at Fatimas skamfølelse er forbundet med

kultur og religion. Rådet mener også, at casen har et

element af negativ social kontrol, fordi det ligger implicit

i casen, at Fatima kan blive udsat for repressalier, hvis

hendes familie ser billedet. Derfor er det en case, der

både handler om seksualitet, negativ social kontrol og

mobning.

Tiltag for kønsligestilling

Rådet mener, at seksualundervisningen i grundskolen

skal forbedres, og at det også bør være obligatorisk på

ungdomsuddannelserne, og formuleres i læreplanerne

på de gymnasiale uddannelser og i kravene til grundfor-

løbets første del på erhvervsuddannelserne, at man skal

per, der ligner dem selv. Bekymringen er, at vi går imod

selvsegregerede ungdomsuddannelser, der vil understøt-

te negativ social kontrol.

Rådets anbefalinger til ministeren

Tiltag mod negativ social kontrol

Rådet mener, at den sociale kontrol vil trives så længe

elevfordelingen understøtter selvsegregeringen, fordi

elever vælger gymnasier, hvor de kan indgå i store grup-

inddrage seksualpolitiske problemstillinger i eksempelvis

dansk, religion, samfundsfag, historie, biologi og idræt.

Rådet mener, at der er tale om en kulturel problemstil-

ling, der rækker ud over institutionernes kerneopgave.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 104: Brev om anbefalinger fra Rådet for Demokratisk Dannelse, fra undervisningsministeren

Derfor anbefales det, at der nationalt oprettes special-

uddannede udgående teams, der med forbillede i gode

eksempler hjælper elever til at bygge bro mellem skoleliv

og privatliv. Rådet anbefaler ministeren at samarbejde

om dette projekt med andre relevante ministre.

nationale udrykningsteam mod negativ social kontrol.

Ledelsen er forpligtet på at hjælpe enhver elev uanset

kulturel og etnisk baggrund og skal være parat til at yde

forskellig form for hjælp. Skolen bør gøre det alment

kendt, hvor eleverne kan søge hjælp.

Rådets anbefalinger til ledelserne

Deling af privat materiale og mobning skal sanktioneres

Rådet mener, at deling af privat materiale og mobning

skal sanktioneres af ledelsen. Rådet mener, at ledelsen i

sin sanktionering af delingen ikke skal tage hensyn til, at

offeret muligvis føler en større krænkelse over delingen

af billedet, end andre ville have gjort. Skolen bør styrke

undervisning i digital dannelse.

Hjælp til Fatima

Rådet mener, at Fatima skal have hjælp til at håndtere de

repressalier, hun muligvis vil opleve hjemmefra. Ledelsen

bør hjælpe hende og eventuelt inddrage andre myndig-

heder, civilsamfundsorganisationer eller det foreslåede

Rådets anbefalinger til lærerne

Ligestilling

Rådet mener, at lærerne i højere grad skal undervise i

digital dannelse og i kønsligestilling. De bør inddrage sek-

sualpolitiske problemstillinger i deres undervisning samt

bestræbe sig på at diskutere kontroversielle problemstil-

linger med eleverne, når det er relevant.

Hjælp til Fatima

Rådet mener, at lærerne og studievejlederne skal være

bevidste om, at de er rollemodel for eleven. Især når ele-

ven har behov for hjælp, kan en lærer eller studievejleder

ved sin faglighed og personlighed være til forbillede og

inspiration.

Anbefalinger fra Rådet for demokratisk dannelse