Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 102
Offentligt
2052184_0001.png
Beretning nr.
12
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Undervisningsudvalget den 30. april 2019
Beretning
om
»Ny Start«
1. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
Dansk Folkeparti er stor tilhænger af den danske arbejds-
markedsmodel, hvor parterne indgår aftaler om arbejdsmar-
kedsrelaterede forhold. Dansk Folkeparti har tillid til, at KL
og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening i
fællig når frem til en aftale. Dansk Folkeparti ser samtidig
med bekymring på de stadigt stigende forsøg på indblanding
fra Folketingets side i disse forhold. Det er en uskik og vil
på sigt underminere den danske model, hvis Folketinget ik-
ke respekterer den.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at
folkeskolens styrkepositioner skal fastholdes, så folkeskolen
fortsat er forældres og elevers førstevalg. Det kræver en fol-
keskole, der kan fastholde og rekruttere dygtige og engage-
rede lærere, og som har rammer, der understøtter, at lærere
og ledere kan lykkes med deres opgaver.
KL og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærer-
forening aftalte derfor i forbindelse med overenskomstresul-
tatet i 2018 samarbejdet »Ny Start«, der skal understøtte en
positiv udvikling af folkeskolen og sikre undervisning af høj
kvalitet.
KL og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærer-
forening har et ønske om, at det fornyede centrale samarbej-
de skal inspirere til samarbejde lokalt mellem kommuner og
Danmarks Lærerforenings kredse.
Det lokale samarbejde kan bl.a. understøttes i arbejdet
med at udmønte bekendtgørelse nr. 186 af 5. marts 2018 om
formål, kompetencemål, færdigheds- og videnområder og
opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål).
Socialistisk Folkeparti registrerer, at parterne i resultatpa-
piret fra den 27. april 2018 bl.a. omtaler
– muligheden for at indgå lokale arbejdstidsaftaler,
– styrkelse af arbejdsmiljøet, lærernes professionelle kapi-
tal og fokus på god undervisning,
– sikring af, at nyuddannede får en god start i lærerlivet,
– betydningen af samarbejdet mellem ledelse og TR,
– afdækning af bureaukrati og overstyring og
– anvendelse af viden fra forskning.
Socialistisk Folkeparti bakker op om arbejdet i »Ny
Start« og ser gerne en aftale om lærernes arbejdstid ved
næste overenskomstforhandling.
2. Udvalgsarbejdet
Udvalget har drøftet sagen på 1 udvalgsmøde.
P.u.v.
Pernille Rosenkrantz-Theil
formand
AX023615