UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19 for Undervisningsudvalgets området

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 1
Offentligt

Statsministerens åbningsredegørelse i Folketinget

Skriftlig del

Lovgivning - Folketingsåret 2018/2019

Tirsdag den 2. oktober 2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19 for Undervisningsudvalgets området

Forord – lovgivning i folketingsåret

Statsministerens redegørelse i henhold til Grundlovens § 38 afgives i en mundtlig og en skriftlig

del.

I denne skriftlige del af redegørelsen gives en kortfattet omtale af de lovforslag og forslag til

folketingsbeslutning, som regeringen ved begyndelsen af det nye folketingsår forventer at frem-

sætte i løbet af folketingsåret. Denne del af redegørelsen indeholder endvidere oplysninger om

ministerredegørelser til Folketinget.

* * *

Regeringen fremlægger i dag et ambitiøst lovprogram for det sidste folketingsår i denne valgpe-

riode.

Lovprogrammet indeholder bl.a. opfølgning på den lange række af aftaler, som regeringen har

indgået med Folketingets partier i foråret og forsommeren, herunder om regeringens parallel-

samfundsstrategi, lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger,

medier og fokusering af DR, forenkling af erhvervsfremmesystemet, indfødsret og en reform af

indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Lovprogrammet indeholder også en række lovforslag, der følger op på regeringsgrundlaget ”For

et friere, rigere og mere trygt Danmark” fra november 2016. Det gælder bl.a. på

familieområdet,

retsområdet, erhvervsområdet og uddannelsesområdet.

Regeringen har desuden i september måned fremlagt en afbureaukratiseringsreform som første

del af en samlet sammenhængsreform for den offentlige sektor, mens de øvrige reformspor

fremlægges løbende i efteråret 2018. Lovopfølgning på sammenhængsreformen er ikke indar-

bejdet i lovkataloget, men jeg forventer, at opfølgningen vil indebære lovgivning både i dette og

de kommende folketingsår.

Regeringen ser frem til et godt samarbejde med Folketingets partier om det kommende folke-

tingsårs lovgivning.

Lars Løkke Rasmussen

Statsminister

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19 for Undervisningsudvalgets området

Undervisningsministeren

Ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at oprette talentklasser i musik og inte-

grerede biblioteker) (Okt I)

Formålet med lovforslaget er at give skolerne frihed til dels at etablere fælles ledelse af det lokale

bibliotek og det pædagogiske læringscenter på skolen og dels at oprette klasser med fokus på

udvikling af elever med et musikalsk talent.

Ændring af lov om kommunale internationale grundskoler (Udskydelse af revisionsbe-

stemmelse) (Okt I)

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en lovpligtig revision af loven. Da kommunerne

kun har haft mulighed for at gøre brug af loven siden skoleåret 2015/16, foreslås det, at lovre-

visionen udsættes til folketingsåret 2021/22.

Lov om et nationalt naturfagscenter (Okt I)

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens ”Nationale naturvidenskabsstrategi”

fra marts

2018, hvorefter der skal ske en gennemgang og refokusering af det nuværende center for un-

dervisning i natur, teknik og sundhed. Lovforslaget indeholder en opdatering og ajourføring af

lovgrundlaget for det nationale naturfagscenter, herunder dets virke og funktion. Formålet her-

med er at sikre, at centeret endnu bedre skal kunne håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer

inden for undervisning i natur og teknik.

Ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

og forskellige andre love (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konse-

kvent indgriben overfor dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesin-

stitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck

m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at indføre sprogprøver på grundskoler med høj andel af børn fra

udsatte boligområder, der gives mulighed for konsekvent indgriben over for folkeskoler med

vedvarende dårlige resultater, og endelig fastsættes regler om styrket forældreansvar gennem

mulighed for bortfald af børnecheck for elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen.

Lovforslaget har endvidere til formål at indføre nye sanktionsmuligheder over for ungdomsud-

dannelsesinstitutionerne med vedvarende dårlige resultater, hvorefter undervisningsministeren

kan påbyde en institution at stoppe for optag af elever med lav faglighed. I særligt grove tilfælde

skal ministeren endvidere kunne pålægge institutionen at fusionere med en anden institution

eller lukke. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen på undervisningsområdet om at bekæmpe

parallelsamfund mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra maj 2018.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19 for Undervisningsudvalgets området

Ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenun-

dervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel vok-

sen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen

m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) (Okt I)

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i oktober 2017 en trepartsaftale om styrket og

mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Første del af den lovgivningsmæssige ud-

møntning af trepartsaftalen er sket ved lov nr. 1693 fra december 2017. Nærværende lovforslag

indgår i udmøntningen af de resterende dele af trepartsaftalen, som kræver lovændring, herunder

styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af

VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og lov om special-

pædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Frit leverandørvalg på tegnsprogs-

og skrivetolkeområdet (levering af tolkebistand til døve, døvblinde og svært høre-

hæmmede), adgang til specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddannelsesom-

rådet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at give undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler

om frit leverandørvalg for elever, kursister og studerende, der er berettigede til at modtage spe-

cialpædagogiske støtteydelser (tegnsprogs- og skrivetolkeområdet). Bemyndigelsen omfatter

endvidere mulighed for etablering af frit leverandørvalg inden for andre støtteformer end tegn-

sprogs- og skrivetolkning. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november

2016 samt aftalen om bedre veje til uddannelse og job mellem alle Folketingets partier fra okto-

ber 2017.

Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser

og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannel-

ser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det

aktivitetsafhængige VEU-bidrag og merbidragsfritagelse m.v.) (Nov I)

Lovforslaget har til hovedformål at opdatere modelparametrene for erhvervsuddannelser, der

indgår i beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag til Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag som udtryk for en forventning i forhold til stigende eller faldende efterspørgsel efter

arbejdskraft i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft inden for den pågældende uddan-

nelse. Endvidere foreslås bl.a. justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag og merbidrags-

fritagelse.

Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Ændringer af tilskudsbestemmelser

for efterskoler og elevstøtte m.v.) (Nov I)

Formålet med lovforslaget er at justere tilskudsbestemmelserne for efterskoler. Med lovforslaget

foreslås etableret hjemmel til et nyt geografisk skoletilskud med henblik på at sikre et bredt

udbud af efterskoler. Endvidere foreslås en målretning af det statslige tilskud til efterskoler til

individuel supplerende elevstøtte, så efterskoler med mange elever fra lavindkomstfamilier får

relativt flere midler. Derudover foreslås det særlige tilskud til efterskoler for indvandrere fra

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19 for Undervisningsudvalgets området

visse lande og efterkommere heraf afskaffet, så disse elever tilskudsmæssigt sidestilles med et-

nisk danske elever. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på regeringens finanslovforslag

for 2019.

Ændring af lov om folkeskolen (Styrket praksisfaglighed m.v.) (Dec I)

Lovforslaget har til formål at gøre det obligatorisk for eleverne at have et praktisk/musisk valg-

fag i 7. og 8. klasse, som kan afsluttes med en prøve. Forslaget giver også eleverne et retskrav

på at komme i erhvervspraktik i 8. og 9. klasse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om

styrket praksisfaglighed i folkeskolen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Fol-

keparti fra juni 2018.

Lov om selvstyrende skoler (Forsøg med selvstyrende skoler) (Feb II)

Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel til forsøg med selvstyrende skoler. Lovforsla-

get er en opfølgning på regeringens udspil ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed

- Juste-

ringer af folkeskolereformen” fra september 2018, der i øjeblikket forhandles med

Folketingets

partier.

Ændring af lov om folkeskolen (Justeringer af folkeskolereformen) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at følge op på regeringens udspil

”Folkets skole: Faglighed, dannelse

og frihed -

Justeringer af folkeskolereformen”

fra september 2018 vedrørende ændringer af reg-

lerne om timetallet i folkeskolen, ændring af reglerne om faglige bindinger for undervisningen,

udvidelse af skolebestyrelsens kompetencer og justering af folkeskolelovens § 16 b. Udspillet

forhandles i øjeblikket med Folketingets partier.

Ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Styrkelse af er-

hvervsuddannelserne) (Feb II)

I regeringsudspillet ”Fra

folkeskole til faglært

–

erhvervsuddannelser til fremtiden”

fra septem-

ber 2018 er der lagt op til at styrke søgningen til erhvervsuddannelserne. De kommende lov-

forslag har til formål at følge op på dette udspil, som i øjeblikket forhandles med Folketingets

partier. Lovforslagene forventes at indeholde initiativer om bl.a. styrket praksisfaglighed i folke-

skolen, styrkelse af overgange og tilhørsforhold til erhvervsuddannelserne, god uddannelsesstart

og stærke ungdomsuddannelsesmiljøer samt flere uddannelsesaftaler ved uddannelsesstart. Der

vil endvidere være initiativer om professionalisering af institutionsbestyrelser og afbureaukrati-

sering af krav til erhvervsskolerne.