ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 82
Offentligt

MAJ 2019

-FÆRGERNE

ÅRSMØDE

på Lolland:

Velkomst ved borg-

mesteren og interview

med næstformanden

for Folketingets

Ø-udvalg

Søfartsstyrelsens

direktør:

Regelforenkling er

på arbejdssedlen

FÆRGE-

NAVIGATØR:

Ny uddannelse

godt på vej

TEMA:

Arbejdsglæde

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

STYREGRUPPEN: Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, direktør Michel van der Linden, Kalundborg, overfartsleder Søren Adsersen, Struer, vej- og ejen-

domschef Kim T. Jensen, Norddjurs, teknisk direktør Torben Præstegaard Jørgensen, Svendborg, centerchef Flemming Kortsen, Slagelse, og havne- og overfartsleder

Max Møller Christensen, Lolland.

• Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing.

• Hver femte danske kommune er med i Fær-

gesekretariatet.

•

Færgesekretariatet omfatter de 18 danske

kommuner, som har ø-færger og får andel i

de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etable-

(Egholm)

ret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne

er finansieret gennem en statslig forhøjelse af

ø-tilskuddet.

•

Færgesekretariatets hovedformål er at

fremme driftsoptimering og et løbende kom-

munalt samarbejde på færgeområdet.

(Anholt)

(Fur)

(Venø)

Anholt

(Endelave)

(Tunø)

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen

Rhodes og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen.

(Hjarnø)

(Sejerø, Nekselø)

(Orø)

(Baagø)

(Aarø)

(Avernakø, Lyø, Bjørnø)

(Agersø, Omø)

(Drejø, Skarø, Hjortø)

(Barsø)

(Birkholm)

(Askø, Femø, Fejø)

(Strynø)

SEKRETARIATSLEDER

og ANSVARSHAVENDE

REDAKTØR:

REDAKTION OG FOTOS:

LAYOUT og ILLUSTRATIONER:

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

Jan Fritz Hansen

Tlf.: 29 16 22 07

[email protected]

Tekster/redaktion/fotos:

Lise Mortensen

Tlf.: 40274958

[email protected]

Fotografer: carstenlundager.dk m.fl.

Camilla Thyrring Ludvigsen

TRYK:

Jørn Thomsen/Elbo A/S

OPLAG:

1000 stk

www.faergesekr.dk

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Jeg ser frem til, at

færgerne fortsat kan

være med til at under-

støtte både bosætning,

erhverv og turisme

på øerne.

KOMMUNALT

FÆRGE-

SAMARBEJDE

Færgesekretariatet har nu

eksisteret i fire år, og

vi er kommet rigtig langt i vores fælles samarbejde.

Sektorens synlighed er blevet langt større både i

vores kommunale beslutningsprocesser og eksternt

over for landspolitikere mv.

Vi samarbejder allerede om mange ting: fælles

indkøb, afløserfærge, færgenavigatøruddannelse,

kurser, turistfremme, regelsanering, rammevilkår,

energioptimering etc.

Vi har i Færgesekretariatets Styregruppe overvejet,

om dette samarbejde skal søges yderligere styrket.

Svaret er selvsagt et stort JA. Men på hvilken måde?

Et bud er, at vi kan fortsætte med at udbygge vores

fælles samarbejde og de mange projekter, vi løbende

sætter i søen, og som understøtter vores hovedmål-

sætninger.

Et andet bud er, at vi kan gå videre og udvikle et

tættere driftssamarbejde kommunerne imellem. Det

har vi allerede gode erfaringer med på en række

andre områder. Måske kan vi optimere færgedriften

i et fælles kommunalt samarbejde i forskellige dele

af landet.

Der er næppe noget enkelt svar på, hvilke områder

det vil give mening at arbejde tættere sammen om,

og hvordan det i givet fald kan organiseres.

Det er noget af det, vi skal drøfte på det kommende

årsmøde i Færgesekretariatet.

Foran os står også en udfordring med udskiftning

og fornyelse af vore færger over de næste fem til

10 år. Ikke alle kommuner har kunnet lægge midler

til side til denne opgave, og det kan derfor blive

nødvendigt at udvikle en strategi for, hvorledes vi

finder finansieringsmulighederne.

Nu står vi over for sommeren 2019, og jeg håber,

den på alle måde bliver lige så god som sidste som-

mer. Jeg ser frem til, at færgerne fortsat kan være

med til at understøtte både bosætning, erhverv og

turisme på øerne.

God arbejdslyst og god sommer!

Michel van der Linden

Formand for Færgesekretariatets

Styregruppe

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Søfartsstyrelsens

kaptajn

har blik

for ø-færgerne

FÆRGESTAFETTEN

FÆ

AFE

RGEST

TTEN

Færgesekretariatet

Søfartsstyrelsen

indgik i 2018 et

samarbejde

om at skabe

bedre lovrammer for ø-færgerne. Styrelsens

direktør,

Andreas Nordseth,

giver her sit bud

på formål med og forventninger til parløbet.

TEKST: METTE VOLANDER · FOTO: CARSTEN LUNDAGER

ed første øjekast er eneste fælles-

nævner mellem de små ø-færger i

de indre danske farvande og den

danske handelsflådes mange og

store skibe, at de sejler.

Og, at begge er underlagt gæl-

dende lovgivning og Søfartsstyrelsens myndighed.

Men spørger man direktør for netop Søfartsstyrel-

sen, er der mange flere:

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Søfartsstyrelsen og ø-færgerne på

regelmoderniseringsmission

Søfartsstyrelsen og Færgesekretariatet nedsatte sidst i

2018 en arbejdsgruppe. Den har til opgave at se på og

rydde op i regler for de mindre ø-færger. Regler, der

ikke giver mening og er unødigt belastende i forhold

til det fælles mål: Moderne og sikker drift af mindre

passagerskibe.

Nogle af de ting, som arbejdsgruppen ser på, er:

- reglerne for afløserfærgen

- den nye færgeføreruddannelse

- fleksible synsintervaller

- bredere fartstilladelser

- lempelse af sommer/vinter passagerantal-regler

(principielt gennemført)

- fjerne krav til opbevaring af fysiske dokumenter på

broen

- kravene til røgdykkeruddannelse (lempeligere for-

tolkning gennemført)

- godkendelsesprocedurer til batteridrift mv.

- lempelse af krav til skiltning

- lempelse af krav til skibsmedicinkisten

- affaldshåndtering og indberetning

FÆRGESTAFETTEN

”Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner i vores krav og

har derfor bl.a. allerede lettet på farttidsreglerne. Det i sig

selv øger rekrutteringsmulighederne betydeligt.

Andreas Nordseth om færgeføreruddannelsen.

- Ø-færgerne er ikke underlagt den in-

ternationale søfartslovgivning, IMO, men

ned til 24 meter er færgerne reguleret af

EU-lovgivning. Under 24 meter, som en

del af ø-færgerne holder sig under, er der

mere frie rammer for at indrette danske

love og regler, så de passer til små danske

ø-færger.

SIKKERHEDEN KAN ALDRIG

FORHANDLES

Men en ting er aldrig til forhandling:

- Udgangspunktet for os som Søfartssty-

relse er altid og fremfor alt sikkerheden

– og lige konkurrence. Det er derfor, at

vi som udgangspunkt ønsker, at der skal

gælde internationale regler for færgerne,

så langt, som det giver mening, siger sty-

relsens direktør, Andreas Nordseth.

Han har siden barnsben vidst, at han

ville sejle. Som 16-årig kom han ud at

sejle og ville egentlig være skibskok, men

endte som navigatør og navigationslærer.

Via teknikken kom han til Søfartsstyrelsens

eksamenskommission, og siden er det

gået slag i slag.

Nu sidder han bag skrivebordet som

øverste direktør, en post han har haft si-

den 2009. Det var, da finanskrisen og en

global økonomisk krise verden over ry-

stede den globale skibsfart. Siden er det

gået bedre og bedre med økonomien,

verdenshandlen og antallet af skibe under

dansk flag. I dag er Danmarks handelsflåde

en sværvægter internationalt med 20 mil-

lioner bruttoregisterton under flag, godt

det dobbelte af bundniveauet omkring

2008. Og en levende, maritim sektor med

førende, globale underleverandører af alt

fra skibsmotorer til skibsmaling.

REGULERING PÅ MØTRIKNIVEAU

Men Søfartsstyrelsen er også de små kom-

munale ø-færgers myndighed, en opgave,

som set i det store billede er lille, men som

ikke desto mindre har Søfartsstyrelsens op-

mærksomhed på lige fod.

Og den klassiske måde at regulere den

indenlandske småskibsfart på, har, med

Nordseths ord, været ’meget præskriptiv,

næsten ned på møtrikniveau’.

- Virkeligheden har de senere år jo vist,

at det giver langt bedre mening at regulere

efter målet. Når vi går over til at regulere

på den måde, er der mange veje til at nå

målet, og vi åbner op for, at den bedste

løsning kommer på bordet fremfor en helt

specifik løsning, der sjældent vil passe alle,

siger Andreas Nordseth og fortsætter:

- Derfor er vi i Søfartsstyrelsen glade for

den nye, mere strukturerede dialog, som

Færgesekretariatet og vi har indledt om

reglerne. Vi hilser det meget velkommen,

at ø-færgerne har fået en stemme, eller en

mere klar stemme, siger Søfartsstyrelsens

direktør.

- Men det er vigtigt, at, når vi taler

ø-færger over 24 meter, så gælder EU-

reglerne – og der skal der ikke blafres

med ørene! Det skal man både respektere

og anerkende, for det sikrer jo bl.a. ens

europæiske standarder, så hvis et færge-

rederi vil købe en båd i Holland, kan båden

nemt indsættes og godkendes til sejlads.

Desuden beskytter EU-reglerne rederierne

mod ulige konkurrence og meget andet.

Også selvom det ved første øjekast kan

virke tungt for de, der er underlagt EU-

direktiverne, siger Andreas Nordseth.

FORÆLDEDE REGLER FOR

SMÅFÆRGER

- Men det er helt åbenlyst, at der for ø-

færger eksisterer forældede regler, f.eks.

på uddannelsesområdet, siger Nordseth

og fortsætter:

- Vi kan se, at fødekæden på besætnin-

gerne til ø-færgerne snævrer ind, og der

er behov for at se på, hvordan vi får skabt

nogle mere fleksible rammer og krav til,

hvad det kræver at sejle en ø-færge i dag.

Den dialog, vi har med Færgesekretariatet

om reglerne, handler meget om at se på

krav og ting, som kan få tingene til at glide

nemmere.

Grænsen går som altid der, hvor tin-

gene ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarlige

– der sætter Søfartsstyrelsen foden ned.

- Med al respekt for blomsterhandlere,

så duer det ikke at ansætte en til at føre

ø-færgen, medmindre vedkommende er

kvalificeret og godkendt til det. Sikker-

hedsledelsen skal være i orden, uanset om

vi taler lille ø-færge eller verdens største

containerskib. Men vi kan til gengæld godt

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

FÆRGESTAFETTEN

se på, om vi kan revurdere, hvilke krav der skal til for at

sejle den sikkerhedsmæssigt forsvarligt – og det gør vi,

understreger Andreas Nordseth.

NY UDDANNELSE SIKRER FØDEKÆDEN

Andreas Nordseth ser frem til den kommende nye fær-

geføreruddannelse, som for tiden er under udarbejdelse

i Uddannelsesministeriet med bidrag fra Marstal Naviga-

tionsskole og indspark fra Færgesekretariatet og Søfarts-

styrelsen selv.

Målet med uddannelsen er at sikre fremtidens føde-

kæde til besætningen på ø-færgerne. Søfartsstyrelsens

rolle i arbejdet med uddannelsen er at fastsætte kvalifi-

kationskravene.

- Og her er vi indstillet på at finde fornuftige løsnin-

ger i samarbejde med kredsen omkring en kommende

uddannelse. Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner i

vores krav og har derfor bl.a. allerede lettet på farttids-

reglerne – hvor længe man skal have sejlet for at kunne

optages på uddannelsen. Det i sig selv øger rekrutte-

ringsmulighederne betydeligt, siger Andreas Nordseth.

Søfartsstyrelsen, som vil skulle godkende en kom-

mende færgeføreruddannelse, er lige nu ved at se på

en ny model, hvor kravet til en kommende færgefører

ikke er 4 år på verdenshavene og flere år på skole for at

kunne sejle en ø-færge.

”Vi er indstillet på at have

en konstruktiv tilgang til

modulfærgekonceptet,

som også vi ﬁnder rigtigt

spændende.

Andreas Nordseth om

aﬂøserfærgen

- Der vil vi gerne vende tingene om i forhold til det

gamle koncept for at sikre fødekæden til fremtidens fær-

gebesætninger. Og det er vi helt konkret ved at se på nu,

siger Andreas Nordseth.

Søfartsstyrelsen melder

klar til

afløserfærgen

AF METTE VOLANDER

Søfartsstyrelsen

har den nye

aﬂøserfærge

på arbejdssedlen –

og er helt klar som servicepartner

på

godkendelse

af både færge

og besætning til den kommende

ø-færge.

Søfartsstyrelsen er indstillet

på en god

dialog omkring godkendelsen af den kom-

mende afløserfærge, som Folketinget har

sikret økonomisk med garantikapital, og

som Færgesekretariatet formelt er projekt-

leder på.

Det siger styrelsens direktør, Andreas

Nordseth, i et interview med Færgesekre-

tariatet/Maritime Danmark om færgen.

Allerede nu er styrelsen i dialog med de

folk, der tegner og skal bygge færgen, og

da færgen bliver på over 24 meter, skal den

opfylde EU’s regler på området.

- Vi er indstillet på at have en konstruk-

tiv tilgang til modulfærgekonceptet, som

også vi finder rigtigt spændende. Og da

færgen er på over 24 meter, er det ret

straight forward, hvilke regler der skal op-

fyldes, siger Andreas Nordseth.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

RGE

FÆ

- Søfartsstyrelsens nye tilgang til myndighedsarbejdet – hvor målet er styrende fremfor,

som førhen, at selve vejen dertil var et krav i sig selv, vil komme i spil i arbejdet med en

kommende afløserfærge, siger Andreas Nordseth.

ETT

FÆRGESTAFETTEN

Der, hvor Søfartsstyrelsen skal ind, er

på besætningen. Det er ikke noget stort

issue for Søfartsstyrelsen med skiftende

besætninger på afløserfærgen. Vi stiller

ikke nogen krav til, at en given besætning

skal have været der så og så lang tid. Vi

siger, at de, der er der, skal kunne sejle

skibet og kunne håndtere sikkerheden. Det

vigtige er, at besætningerne, der skal sejle

skibet, er kvalificeret; at de kender skibet,

er trænet i det osv. Og det, forventer jeg

ikke fra vores side, vil give problemer, siger

Andreas Nordseth.

Det udvidede fartområde, som afløser-

færgen skal sejle i, er ikke noget problem.

- Vi taler om et passagerskib på over

24 meter, der er nogle ret klare regler,

man kan slå op i direktivet med sejlads-

område A, B, C, D, hvor færgen så blot

skal godkendes til sejlads i det givne om-

råde længst væk fra kysten, og så bliver

skibet godkendt efter det, siger Andreas

Nordseth.

MÅLET STYRENDE

Søfartsstyrelsens nye tilgang til myndig-

hedsarbejdet – hvor målet er styrende

fremfor, som førhen, at selve vejen dertil

var et krav i sig selv, vil også komme i spil i

arbejdet med en kommende afløserfærge.

- Det er Søfartsstyrelsen som myndig-

hed, som vil skulle vurdere, om formålet

eller målet i loven er opfyldt. Og her er vi

meget indstillet på at være i dialog med

de, der bygger, konstruerer og driver af-

løserfærgen.

I søfartsuddannelser er der i dag ikke

nogen typegodkendelse, som man f.eks.

kender det for fly. Og der overvejer Søfarts-

styrelsen i arbejdet med en kommende

færgeføreruddannelse at gå nye veje, i

hvert fald når det gælder de små færger.

- Jeg ved ikke, om afløserfærgen i sig

selv bliver en driver på uddannelsesom-

rådet. Men vores folk er ved at se på en

ny model, hvor man siger, at, hvis du er

trænet i skibet, så skal du ikke have sejlet

i fire år, før du får lov til at sejle det. Det

ser vi på lige nu, siger Andreas Nordseth,

der ser frem til at følge med på sidelinjen i

arbejdet med fremtidens afløserfærge.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Ud da nn e lse

Den nye færgenavigatøruddannelse –

målrettet fær-

ger i lokale danske farvande

– forventes at blive god-

kendt, så et

testhold

forhåbentlig kan starte på Marstal

Navigationsskole

til efteråret eller til næste år.

a viga tør

færge n

Den nye

færgenavigatøruddannelse er

målrettet folk, der gerne vil have et spæn-

dende og ansvarsfuldt job på en færge;

men som ikke har ønske om at komme ud

og sejle på de store have.

Målet er, at færgerederierne skal kunne

rekruttere folk helt uden maritim baggrund

til en kort navigatøruddannelse, der er

skræddersyet til færgesejlads; de opnåede

papirer – sønæringsbeviset – kan udeluk-

kende benyttes i ”dansk lokalfarvand i fast

fart imellem to eller flere fastlagte havne i

rederiets fartplan.”

Det betyder, at de personer, der bliver

rekrutteret til uddannelsen, som udgangs-

punkt har som mål og ønske at ”blive

hjemme og sejle lokalt”. Det er forvent-

ningen, at det vil betyde, at en stor del af

dem kan have en livslang karriere i lokale

farvande fx på en ø-færge.

Det er tanken, at færgerederierne med

denne uddannelse kan rekruttere i et helt

nyt segment, der ikke ønsker de lange

og store navigatøruddannelser, men som

gerne vil have et arbejde lokalt i Danmark,

hvor udmønstringerne og afstandene

passer til, at hjemme- og familielivet kan

hænge sammen.

PRAKTIKANTER

Da uddannelsen indeholder tre måneders

færgepraktik, vil færgerederierne have

mulighed for at rekruttere lokale folk fra

området / øen til uddannelsen, og da

praktiktiden jo er med til at knytte dem

til færgen, er det oplagt, at de efter endt

uddannelse indgår i færgebesætningen.

Håbet er, at den nye uddannelse vil kunne

smidiggøre rekruttering af personale til at

sejle øfærgerne.

Uddannelsen til færgenavigatør er

udviklet i et samarbejde mellem Færgese-

kretariatet, Marstal Navigationsskole og

Søfartsstyrelsen.

IKKE BLINDGYDE

I uddannelsesplanerne er der lagt vægt på,

at pensum på den ene side er fokuseret på

viden og færdigheder, der er brug for på

en indenrigs færge.

På den anden side er uddannelsen en

del af det ”store uddannelsessystem’”, så

den ikke er en blindgyde. Færgenavigatø-

rer har således ikke taget den grundlæg-

gende STCW-grunduddannelse – og har

udelukkende sejltid i lokalt farvand, (ind-

skrænket fart) ofte på skibe under 500 BRT.

Derfor har de ikke direkte adgang til at

tage en af de konventionelle internatio-

nalt godkendte navigatøruddannelser, der

giver adgang til at sejle i international fart.

- Men både færgenavigatøruddannel-

sen og sejltiden vil kunne indgå i en real-

kompetence vurdering, der kan give ad-

gang til en internationalt godkendt såkaldt

STCW-uddannelse, oplyser Jeppe Carsten-

sen, rektor på Marstal Navigationsskole:

- Hvis en færgenavigatør efter endt ud-

dannelse og en periode i færgerne ønsker

at opnå STCW-påtegning (min. kystskip-

per), vil vi fra Marstal Navigationsskole

foretage en merit/realkompetencevurde-

ring. Her vil vi fastlægge, i hvilken udstræk-

ning der mangler opfyldelse af elementer

af Grundlæggende Maritim Uddannelse.

- På baggrund af denne realkompeten-

cevurdering vil der individuelt blive plan-

lagt yderligere uddannelse. I de tilfælde,

hvor den sejltid, der er opnået, ikke møder

kravet, skal den nødvendige fastlagte sejl-

tid for uddannelsen opnås.

uddannelse til

- Marstal Navigationsskole har givet input til be-

kendtgørelsen om den nye færgenavigatøruddan-

nelse. Uddannelsen vil være en forsøgsordning, og

derfor skal bekendtgørelsen ikke i høring, påpeger

Jeppe Carstensen, rektor på Marstal Navigations-

skole:

- Hvis godkendelsen går som forventet, vil første

hold på 18 studerende kunne starte på Marstal

Navigationsskole i oktober i år - eventuelt til næste

år.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Håbet er, at den nye

uddannelse vil kunne

smidiggøre rekruttering

af personale til at sejle

øfærgerne.

OM UDDANNELSEN

OPTAGELSESKRAV

Adgang til færgenavigatøruddannelsen forudsætter:

- at ansøgeren har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0

i henholdsvis dansk og matematik ved 9. eller 10. klasseprøve

– kan evt. erstattes af en helhedsvurdering.

- De studerende skal have en uddannelsesaftale med et rederi,

for at de kan optages på uddannelsen.

UDDANNELSESFORLØB

Grundforløb på skole:

Færgepraktik - indebærer aftale med rederi

Skole

• Uddannelsen til færgenavigatør forventes at

blive en fuldtidsuddannelse svarende til 45

ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuld-

tidsstuderendes arbejde i et år.

• Praktiktiden er indeholdt i uddannelsen.

• Den samlede uddannelse giver den uddan-

nede ret til at anvende titlen Færgenavigatør.

5 uger

90 dage

20 uger

UDDANNELSENS INDHOLD

Uddannelsen vil blive tilrettelagt inden for nautik, sikkerhed

og operation.

Marstal Navigationsskole udarbejder materiale til rederierne

og færgernes besætninger, der fortæller, hvad læringsmålet

er for praktikperioden.

Uddannelsen skal føre frem til, at færgenavigatørerne kan gå

en navigatørvagt på en ø-færge.

PRAKTIKKEN

Praktikken skal finde sted i en eller flere indenrigsfærger, der

med hensyn til størrelse, fremdrivningseffekt, driftsforhold,

udstyr, bemandingsfastsættelse samt besætningens erfaring

og arbejdsbelastning kan fungere som et effektivt praktiksted.

Da de studerende starter på uddannelsen uden sejltid og ma-

ritim erfaring, kan de selvsagt ikke indgå eller tælle i praktik-

færgens besætningsfastsættelse/sikkerhedsbesætning.

Da de ikke har STCW-papirer, og da uddannelsen er en for-

søgsordning, kan praktikanterne ikke udløse praktiktilskud på

linje med overtallige skibsassistenter og aspiranter.

Praktikken skal kvalificere den studerende til opnåelse af sær-

ligt sønæringsbevis som færgenavigatør og skal foregå under

vejledning af en navigatør.

Det er skolens ansvar at være behjælpelig med udformning

af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse

af praktik og også at vejlede de studerende under praktikken.

Praktik udføres som lønnet praktik som overtallig om bord i

en indenrigsfærge. Der arbejdes på at finde gode ordninger

både for rederier og studerende.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

PRAKTIKKEN

REKRUTTERING:

Kan jeres rederi tage en

praktikant?

Da en praktikplads på en indenrigsfærge er et

af optagelseskravene på den nye færgenaviga-

tøruddannelse, er der brug for, at færgerederi-

erne melder sig til at tage praktikanter.

Uddannelsen til færgenavigatør

vil forventeligt starte som

forsøgsordning enten i år eller til næste år.

Næste skridt er derfor, at vi forbereder rekrutteringen til ud-

dannelsen, så vi kan komme hurtigt i gang, når og hvis uddan-

nelsen – som forventet – bliver godkendt.

Det er Færgesekretariatet, der – sammen med kommuner og

færgerederier – har ansvaret for rekruttering.

- Vi forestiller os, at der vil være en del øboer, der vil være

interesserede i en kort uddannelse som færgenavigatør og et

job på færgen. Andre oplagte kunne være lokale buschauffører,

postbude, håndværkere og andre, der ønsker et karriereskifte.

Men der er naturligvis også plads til helt unge, der ønsker en

karriere på en ø-færge, siger Jan Fritz Hansen, Færgesekretariatet.

PRAKTIKPLADSER

- Praktikforløbet er helt grundlæggende for, at den nye uddan-

nelse kan komme i gang. Her må jeg appellere til alle færgerede-

rierne, både medlemsrederier og associerede, om allerede nu at

overveje, om de vil åbne op for en praktikant, når uddannelsen

starter, lyder opfordringen fra Jan Fritz Hansen:

- Der vil være tale om en udgift til løn til en praktikant i de tre

måneders praktiktid.

Til gengæld er der mange fordele ved at få en overtallig prakti-

kant ombord:

• Der er en ekstra person ombord i tre måneder. Selv om prakti-

kanten ikke skal udføre besætningens opgaver, er det menin-

gen, at han/hun skal lære at udføre arbejdet – og det betyder,

at der er et sæt ekstra hænder ombord.

• En ”ny” person ser på tingene med nye øjne og stiller spørgs-

mål. Det kan være sundt for arbejdsmiljø og sikkerhed om-

bord.

• En praktikant, der er uddannet ombord, og som i mange til-

fælde bor lokalt, vil være oplagt at rekruttere til færgen.

• Dybest set bør alle rederier og arbejdspladser, der ansætter

uddannede søfolk, være med til at løfte praktikken.

Hvis I som rederi er interesseret i at have en praktikant,

når færgenavigatøruddannelsen starter, er I velkomne til at

henvende jer til Færgesekretariatet.

Udda nn else

Brug for ny

hjemmeside?

En hjemmeside skal være nem at finde. Når man er inde på siden, skal

det være enkelt at finde frem til de oplysninger, man efterspørger, fx

fartplaner, online booking og trafikoplysninger. Hjemmesiden skal des-

uden fungere på både computer, mobil og iPad.

Og så skal den helst også være brugervenlig for dem, der skal ind og

lave ændringer i den.

Hjemmesider har vist sig

at være en

udfordring for en række af Færgesekretari-

atets medlemsrederier: Man skal ofte finde

færgen under den respektive kommunes

hjemmeside, og siden er ikke søgeopti-

meret, så den popper ikke op blandt de

første i søgningen. Fartplaner og takster

ligger som PDF-filer, der er vanskelige at

se på mobil og iPad. Hjemmesiderne er

ofte vanskelige at ændre i for dem, der

skal vedligeholde dem.

Derfor har firmaet DEMAND, som Fær-

gesekretariatet arbejder sammen med, ud-

formet et tilbud med en ny hjemmeside til

medlemsrederierne.

- Ideen er en meget enkel hjemmeside,

der er nem at finde, enkel at finde rundt

i for brugerne, og som er overskuelig at

betjene for færgerederiet, fortæller Henrik

Schrøder, indehaver af DEMAND:

- Med i tilbuddet er både indledende møde

og undervisning i brug af systemet.

Tilbuddet er udformet som ”pakketilbud”,

og Færgesekretariatets medlemmer får ra-

bat.

Skræddersyet hjemmeside med ca. 10

undersider:

• Forside.

• Takster.

• Om destinationen, to til fire sider.

• Om rederiet.

• Betingelser.

• Færgen/færgerne beskrivelse, historik,

teknik, billeder m.v.

• Link til betaling.

• Alle rederier får eget design, farvevalg,

skriftsnit, tekst og billeder. Nye tekster

og flere sprog er mulige tilkøb.

• Integration af sejladsvisning – kun op

mod TeamBooking.

• Søgeoptimering.

Henvendelse til Færgesekretariatet.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Færgesekretariatets

Årsmøde

9.-10. maj 2019

PROGRAM FOR ÅRSMØDE TORSDAG 9. MAJ

Kl. 11.00

Kl. 11.40

Kl. 12.10

Kl. 14.00

Busafgang fra Hotel Søpark, Maribo

Færgeafgang Kragenæs - Fejø

Rundvisning hos Fejø Frugt, Dybvig Havn og Kernegaarden

Frokost ved Fejø Mølle med statusopdatering fra Færgesekretariatet

v/formand Michel van der Linden

ÅRSMØDE

Kl. 15.00 Politikerdebat ved Fejø Mølle med bl.a. næstformand i Folketingsudvalget

for Landdistrikter og Øer, Lennart Damsbo-Andersen (S), og andre lands-

politikere, Lollands borgmester og medvært Holger Schou Rasmussen samt

færgeborgmestre. Ordstyrer Michel van der Linden, Færgesekretariatet

Kl. 16.30

Kl. 16.50

Kl. 17.45

Kl. 19.00

Afgang til færge

Færgeafgang Fejø - Kragenæs

Ankomst til Hotel Søpark, Maribo

Årsmødemiddag, Hotel Søpark

PROGRAM FOR DELEGERETMØDE, 10. MAJ, HOTEL SØPARK, MARIBO

Kl. 8.30

Kl. 8.40

Velkomst ved Færgesekretariatets formand, Michel van der Linden

Kort status for Færgesekretariatets arbejde v/sekretariatsleder

Jan Fritz Hansen

Kl. 8.50 Forslag til og vedtagelse af Arbejdsprogram 2019/20, herunder Styregrup-

pens forslag til ny opgave omkring kommunalt færgesamarbejde samt for-

slag til projekt om etablering af løsninger til fremtidige færgeinvesteringer

Kl. 9.30 Indlæg ved Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth, om aktuelle tiltag

Kl. 10.00 Kaffepause

Kl. 10.30 Indlæg ved færgeansvarlig i Aalborg Kommune, Henrik Jess Jensen, om nyt

el-færgedrift projekt

Kl. 10.50 Indlæg ved lektor på Marstal Navigationsskole, Henrik Hagbarth Mikkelsen,

om uddannelse i batteridrift af færger

Kl. 11.10 Indlæg ved Ødysséens repræsentanter, Tine Tolstrup og Sarah Steinitz, om

bookingsystemer og ø-panel

Kl. 11.30 Kort indlæg ved EDGE forsikringsmægler Michael Weber om status for sø-

forsikringsordningerne samt nye muligheder

Kl. 11.45 Sammensætning af Færgesekretariatets Styregruppe

Kl. 12.00 Afslutning ved formanden og efterfølgende frokost

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

ÅRSMØDE

Interview med årsmødevært 2019, borgmester

Holger Schou Rasmussen,

Lolland Kommune:

ÅRS-

MØDE

2019

Vi skal stå sammen

fremtidens

standardfærge

Færgesekretariatet har mødt

årsmødevært 2019,

Lollands borgmester,

Holger Schou Rasmussen

hans tekniske direktør

for at tale udfor-

dringer og visioner for kommunens færgefart set fra rådhuset i Maribo.

AF METTE VOLANDER

avnet er Holger Schou

Rasmussen, og titlen

er borgmester i Lol-

land Kommune. Selvom

kommunen kun har

et befolkningstal på

42.000, driver den tre færger, der fast be-

tjener Fejø, Femø og Askø i Smålandsha-

vet. Dermed tegner Lolland sig for 10 %

af landets kommunale færger.

ET TRAVLT ÅR MED MERE NYT

PÅ VEJ

Sidste år omsatte Lollands Færgefart for

30 mio. kr. efter en fremgang på 2,3 mio.

kr. godt hjulpet af en fantastisk sommer.

Historisk har Lollands færger haft et årligt

underskud på 1-3 mio. kr. Men med Fol-

ketingets seneste håndsrækning i form af

1,1 mio. kr. til udmøntning af mere blå

landevej er der i 2019 en reel chance for

at få balance på bøgerne.

Et nyt, forbedret bookingsystem er på

vej til afløsning af den nuværende ma-

nuelle billettering, og Lolland har også

lagt billet ind på lån af den kommende

afløserfærge til brug ved særlige events

og dokophold. De orange færgebilletter

i sommeren – ø-hop billetter – er også

indført med stor succes, og så er arbejdet

med takstfastsættelser og regler for især

erhvervslivets brug af godstøtteordningen

et aldrig afsluttet kapitel:

- Sidste år fik vi underskud på 700.000

kr. på godsstøtteordningen på grund af en

større stigning i biler på papegøjeplader og

varevogne på gule plade til erhvervskørsel

på vores færger end før. Det tvang os til

at stramme op på reglerne og indføre krav

om erhvervskort for biler på papegøjepla-

der for at stoppe hullet i ordningen. Vi

overvejer også at begrænse takstnedsæt-

telserne på gods i weekenden, fordi vi ser

en lidt for livlig trafik af håndværkerbiler

netop der, fortæller direktør for Teknik og

Miljø i Lolland kommune, Bjarne Hansen.

CYKELSTIEN UDVIDES TIL MINDRE

VEJ

Lolland modtog sidste år 800.000 kr. fra

staten til takstnedsættelser. Noget, borg-

mester Holger Schou Rasmussen flere

gange har fastslået, kun rækker til ”en

cykelsti”.

Med de ekstra 1,1 mio. kr. om året

fra staten fra i år, hvad får I så fremfor

jeres nuværende cykelsti?

- Nu opgraderer vi til en mindre vej. Og

kommer der flere end to biler på vejen, så

er der stadig et problem. Vi skal selvfølge-

lig der hen, hvor det fulde landevejsprincip

er gennemført, og det ikke koster mere

at tage færgen mellem to byer, end det

koster at køre på land, siger borgmester

Holger Schou Rasmussen.

Hvordan de ekstra penge til udmønt-

ning af mere blå landevej på Lolland skal

bruges, lader man på Lolland i vid udstræk-

ning øboerne være medbestemmende om

i regi af kommunens ø-kontaktudvalg, der

består af to-tre repræsentanter fra hver ø

og to politikere fra Teknisk Udvalg plus

overfartslederen og teknisk direktør Bjarne

Hansen. Foreløbig er taksterne nedsat med

20 % før og efter højsæsonen.

En af de igangværende diskussioner

i Ø-kontaktudvalget mellem de tre fær-

gebetjente øer, Fejø, Femø og Askø, er,

hvad færgebilletten og øboernes årskort

skal koste.

- Af vores tre færgeruter har Fejø den

klart mest fornuftige driftsøkonomi. Øen

har flest indbyggere og besøgende, og

overfarten tager kun 15 minutter. Så på

Fejø vil man have billigere billetter og års-

kort, men der har jeg det sådan, at der

skal være nogenlunde ens takster øerne

imellem, uanset om turen tager 15 eller 50

minutter. Hvis en returbillet til Fejø pludse-

lig koster 70 kr., og en til Femø koster 300

kr., ja så dør Femø jo, siger borgmester

Holger Schou Rasmussen.

FÆLLES STANDARDER OG BILLIGERE

INDKØB

Lolland har haft god gavn af medlemska-

bet af Færgesekretariatet og de fælles ind-

købsaftaler, fastslår både borgmesteren og

hans tekniske direktør.

- Fælles indkøbsaftaler omkring brænd-

stof, redningsflåder og forsikringer. Samlet

set har det bidraget til at forbedre fær-

gernes drift og økonomi. F.eks. er prisen

på redningsflåder næsten halveret, siger

teknisk direktør Bjarne Hansen.

Desuden har foreningen af kommunale

færger i et fælles sekretariat åbnet mulig-

hed for en diskussion om fælles standarder

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

ÅRSMØDE

VI SKAL VÆRNE OM VORES ØER

Holger Schou Rasmussen, du er vært på Færgesekretariatets årsmøde den 9. maj på Femø.

Hvad har du med af budskaber til de tilstedeværende folketingspolitikere?

- Mit budskab er: Fortsæt endelig ad samme spor. Vi skal værne om vores øer med den forskellighed, ro, skønhed og

mulighed for et andet liv, som de repræsenterer. Det bør ideelt være mere eller mindre gratis at sejle til vores øer. Men

sørg også for en retfærdig fordeling af pengene til den blå landevej, så de øer med mindst befolkning også er de, der

får mest, siger han.

Fælles færgestandarder er en anden vigtig pointe fra Lollands borgmester til hele forsamlingen. Det giver ikke mening

ikke at have ens færger og eldrevne færger fremover, mener han.

- Og så vil jeg igen rejse diskussionen om skattebetaling for ophold i sommerhuset. Folk skal ikke betale mere i skat.

Men de skal betale skat der, hvor de opholder sig. Hvorfor skal hjemkommunen have hele skattebetalingen fra borgere,

der opholder sig mange uger i sommerhuset i andre kommuner og trækker på renovation, ældrepleje m.m. der? Poli-

tikerne siger, at det rent skatteteknisk ikke kan lade sig gøre, men jeg vil nu igen udfordre dem på det, slutter Holger

Schou Rasmussen.

for færgelejer og færger fremover, hvilket

Holger Schou Rasmussen er stor fortaler

for.

- Her hos os har vi tre forskellige færger

i drift, men vi burde kun have en slags. Vi

har brug for fælles standarder for færger

og færgelejer fremover, både fordi det er

smart og praktisk, men formentlig også

billigere for alle. Derfor, synes jeg, at Fær-

gesekretariatet skulle stille sig i spidsen for,

at kommunerne forpligter sig til, at når vi

de næste 30 år planlægger færger og fær-

gelejer, så kører vi ud fra en ens færgemo-

del, en fremtidens standardfærge, der er

eldrevet og kan laves i forskellige størrelser

alt efter behov. Udover, at en fælles stan-

dardfærge vil spare penge, ser jeg rigtig

mange arbejdspladser i projektet, som

formentlig også vil have stort eksportpo-

tentiale, siger Holger Schou Rasmussen.

MIDLERTIDIGE GODKENDELSER

Et andet ønske fra borgmesteren til Færge-

sekretariatet angår samarbejdet med Sø-

fartsstyrelsen om regelsanering og midler-

tidige sikkerhedsgodkendelser af færgerne

ved særlige lejligheder:

- Ved de store events på vores øer har

vi store kapacitetsproblemer, som kunne

løses, hvis Søfartsstyrelsen kunne give

midlertidige sikkerhedsgodkendelser til

flere passagerer betinget af, at vi tilpasser

antallet af redningsflåder. Det ville være en

stor hjælp ved øernes særlige events, siger

Holger Schou Rasmussen.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Ø-barome t er

Fingeren på

Ø-barometeret

– der

tager temperaturen på øerne

– fortsætter og udvikles med flere spørgsmål og flere

respondenter.

ø-pulsen

med at gennemgå ø-færgernes hjemmesi-

der. Og ud fra det vil vi lave spørgsmål på

en måde, så data bliver så anvendelige og

aktuelle som muligt. Det er vigtigt, at både

de samlede data og data for de enkelte

øer kan trækkes ud og benyttes, forklarer

Tine Tolstrup.

- Der vil på den ene side være spørgs-

mål, hvor svaret er en vurdering – og

der svares helt kort med et tal. Men vi vil

også stille nogle mere åbne spørgsmål.

Det kommer til at kræve en del analyse-

arbejde efterfølgende, men vi synes, det

er vigtigt, at øboerne får mulighed for at

formulere deres egne svar og perspektiver.

Derudover har vi også tilføjet spørgsmål

omkring udfordringer og muligheder, der

rækker ud over den nuværende tilstand og

kan pege på fremtidige udviklingsområder,

som er vigtige for øboerne, fortæller Tine

Tolstrup.

ONLINE SPØRGESKEMA

Spørgeundersøgelserne vil foregå online,

og det giver mulighed for, at mange flere

besvarer dem, fx repræsentanter fra bebo-

erforeningerne.

- Det giver et bredere perspektiv;

mange af spørgsmålene er jo holdnings-

spørgsmål, så svarene vil være forskellige

fra person til person, siger Tine Tolstrup.

UDSENDES TIL EFTERÅRET

Arbejdet med spørgerammen er gået i

gang, og de online spørgeskemaer bliver

sendt ud i løbet af efteråret. Det er planen,

at ø-barometeret i fremtiden skal sendes

ud en gang om året.

- Ø-barometeret er ikke en videnska-

belig undersøgelse, men svarene giver en

god pejling på, hvordan det ser ud samlet

set og på de enkelte øer. Desuden kan re-

sultaterne sammenlignes fra år til år, da vi

indfører et svarsystem, så vi kan udregne

gennemsnitstal for de enkelte parametre,

understreger Tine Tolstrup:

- På den måde vil vi kunne følge udvik-

lingerne og se, om konkrete indsatser også

kommer til udtryk i eksempelvis en højere

tilfredshed med færgen.

Læs her:

opdag-øer.dk/projekt-odysseen/

pørgeundersøgelsen ”Ø-ba-

rometeret” har kørt i et par

år nu med spørgsmål, der har

taget temperaturen på øerne.

Undersøgelsen er foreta-

get for Færgesekretariatet, og det er nu

fastlagt, at den skal fortsætte og udvikles i

regi af Tine Tolstrup og Sarah Steinitz, som

sidste år gennemførte Ødysséen – en rejse

rundt på de 37 øer i Ø-passet.

I den forbindelse bliver undersøgelsen

fornyet, så resultaterne bliver så brugbare

som muligt. Resultaterne skal blandt andet

bruges som udgangspunkt i politiske dis-

kussioner og i udviklingsarbejdet omkring

fremtidens færgedrift.

ØERNES TILSTAND

- Vi er på jagt efter ”øernes tilstand” og

øboernes egen vurdering. Fx tilfredsheden

med færgen: service, logistik, afgange,

kommunikation, men også øboernes vur-

dering af, hvordan det går med turismen,

tilflytning, erhvervslivet og øens mere ge-

nerelle udvikling.

- Vi vil naturligvis bygge på den viden,

vi har fået om øer, færger og øboere igen-

nem Ødysséen og igennem vores arbejde

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

STATUS

FOR

FÆRGE-

SEKRETARIATETS

ARBEJDE

De overordnede mål

for Færgesekretariatet er

optimering

af sejladsen til

de danske øer, etablering af

netværk

mellem kommuner med øer og at skabe

værdi

med færgen.

INDSATSOMRÅDER

AFLØSERFÆRGE

FÆLLES INDKØB

Der er indgået en række rammeaf-

taler om søforsikring, skibsmaling,

brændstof, smøreolier, rednings- og

brandudstyr, bookingsystemer, vikar-

ordning, efteruddannelse, teknisk

assistance og juridisk rådgivning mv.

Afløserfærgen er til brug for medlemskommunerne i forbindelse

med dokophold mv. samt ved behov i forbindelse med spidsbelast-

ninger eller særlige events. Endvidere forventes det, at færgen kan

anvendes i forbindelse med forskellige forsknings- og udviklings-

projekter. Der er udarbejdet et design, og der forhandles i øjeblikket

værftspriser, finansierings- og driftsbudgetter. Garantiforhold er sik-

ret i forhold til staten. Der er dog ikke fastsat et endeligt tidspunkt

for den operative introduktion af afløserkonceptet.

FÆRGE-

UDDANNELSER

På baggrund af Færgesekretariatets forslag har en arbejdsgruppe

under Søfartsstyrelsen udarbejdet forslag til en særlig færgeførerud-

dannelse rettet mod de mindre, danske indenrigsfærger. Det for-

ventes, at et første testhold kan starte allerede i år eller til næste år.

På efteruddannelsessiden er der udbudt kurser i service og betjening

af passagerer, sejladsoptimering gennem simulatortræning samt

introduktionskurser i eldrift af færger.

TURISMEFREMME

I forbindelse med visionen om at “skabe

værdi med færgen” har Færgesekretariatet

fortsat arbejdet med det såkaldte Ø-pas,

som er ude i et oplag på en kvart million ek-

semplarer, nu sammen med Landdistrikter-

nes Fællesråd. Færgesekretariatet har atter

i år støttet op omkring Ø-hop projektet i

Det Sydfynske Øhav, hvor flere kommuner

er gået med. Turismefremme bliver også et

fokuspunkt i forbindelse med deltagelsen i

Folkemødet 2019.

SKABE VÆRDI MED

FÆRGEN

Opgaven er bredere end turismeindsats, og der er

udarbejdet et større inspirationskatalog med forslag

til aktiviteter, hvor færgen kan være med til at skabe

fremgang og positiv opmærksomhed omkring øerne.

En håndfuld forslag forventes søsat i løbet af 2019/20.

Der er udarbejdet forskelligt materiale og tilbud for at

gøre brugervenligheden af sejladsplaner, booking og

hjemmesider bedre.

Samtidig er der en lang række forsøg på færgerne,

hvor Færgesekretariatet sammen med forskellige

forskningsinstitutioner søger miljø- og klimamæssigt

at optimere driften.

RAMMEVILKÅR

Indsatsen for en fuld implementering af Gods-

takstrefusionsordningen og ikke mindst Lande-

vejsprincippet fortsætter. Politisk er det senest

besluttet at udvide sidstnævnte med et lidt større

budget til de overfarter, som ikke kom helt med på

starten af succesen, ligesom ordningen for sejlads

på de små øer nu kan anvendes mere fleksibelt

året rundt.

En særlig opgave er regelsanering, ikke mindst på

det maritime område med Søfartsstyrelsen og i

samklang med det overordnede regelsaneringsar-

bejde, som både staten og KL aktuelt arbejder på.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

D D

E U

M LB

GENNEMGANG AF FORSIKRINGER

Forsikringsrådgiverfirmaet Edge Denmark

gennemgår gerne medlemmernes forsik-

ringsaftaler på færgeområdet med henblik

på modernisering og optimering.

Status er, at 15 ud af 18 kommuner

har valgt at benytte Færgesekretariatets

medlemstilbud om forsikringstjek.

Gennemsnitlige præmiebesparelser har

ligget på 25 %, enkelte kommuner op til

50 %, samtidig med, at der er gennemført

forbedringer af betingelser og selvrisici.

Desuden er nye dækningsmuligheder

introduceret: Udvidet erstatning ved total-

forlis og dækning for udgifter til afløser-

færge/lejer ved havari.

SIKKERHEDSUDSTYR

Der er indgået en rammeaftale med Mari-

Team A/S om priser ved køb af forskelligt

maritimt sikkerhedsudstyr.

VIKARORDNING

Der er oprettet en særlig afløser/vikarord-

ning for maritimt personel med Job2Sea,

hvor medlemmerne enkelt og med rabat

kan leje mandskab for kortere perioder.

TEKNISK RÅDGIVNING

Færgesekretariatets konsulenter har ud-

arbejdet en halv snes rapporter om for-

skellige tiltag til optimering af driften. Der

gennemføres testforsøg med ”real-time”

overvågning af energiforbrug, og der er

lavet konkrete forslag til introduktion af

batteridrift på færgerne.

Der er udarbejdet en særlig doknings-

manual for medlemmerne med gode råd

i forhold til forberedelse af dokning. Fær-

gesekretariatets teknikere rådgiver også

gerne om levetidsforlængelser eller nyin-

vesteringer.

EFTERUDDANNELSE

FS kan tilbyde kurser, herunder økonomisk

tilskud til medlemmer, der ønsker forskel-

lige specialkurser.

Der afholdes aktuelt kurser i kundeser-

vice, energioptimeret sejlads samt eldrifts-

forberedelse.

PR OG SOCIALE MEDIER

Færgesekretariatets journalistiske rådgi-

vere hjælper gerne med udformning og

distribution af forskelligt nyhedsmateriale.

Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder

film bl.a. med droneoptagelser.

SKIBSMALING

Rammeaftale indgået med Hempel A/S

med tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

BOOKINGSYSTEMER

En samarbejdsaftale med Teambooking

med særlig tilpasning til den mindre fær-

gefart.

Rådgivning om brugervenlig præsen-

tation af sejladsplaner mv. Tilbud fra De-

mand.dk om udvikling af enkle hjemme-

sider for medlemmernes færgeoverfarter.

BRÆNDSTOF-AFTALER

En håndfuld medlemmer

er samlet i en fælles die-

selaftale, og andre har

fået optimeret deres le-

verandøraftaler.

En smøreolieaftale

med Addinol er opstar-

tet.

Aftale om smøreolie

Færgesekretariatet har drøftet indkøbsaftale med

firmaet Addinol Lube Oil Danmark ApS, der har

et omfattende program af alle former for olier og

smøremidler.

- Alt i alt findes der over 650 forskellige Addinol produkter,

herunder et omfattende maritimt sortiment, blandt andet smø-

reolie, hydraulikolie og alle former for fedt, siger Svend Eskildsen,

der er medejer af det Esbjergbaserede firma.

- Vi har leveret til fiskerne i mange år, og specielt vores

longlife olier er populære her, de giver stærk beskyttelse mod

mekanisk og korrosiv slid, ligesom de neutraliserer aggressive

forurenende stoffer, lyder det fra Svend Eskildsen:

- Olierne er udviklet fra nøje udvalgte mineralske basisolier,

og disse olier har gennem nyeste additivteknologi opnået frem-

ragende resultater. Kort og godt forlænges olieskiftintervallet til

næsten det dobbelte af gængse olier på markedet. Vores kunder

fortæller, at de gang på gang sender en olieprøve til tjek, og at

meldingen er, at de kan sejle videre på olien.

BUNKERFORBRUG REDUCERES

- Vi har desuden tilbagemeldinger om, at bunkerforbruget redu-

ceres med op til fire og fire en halv procent, fordi olierne renser

slagger ud af de mekaniske dele og dermed reducerer friktionen.

Så selv om longlife-olien er dyrere i indkøb, bliver det endelige

resultat, at den er billigere i drift, siger Svend Eskildsen.

Der er i øjeblikket to af Færgesekretariatets medlemsrederier,

der handler smøreolie hos Addinol, dog almindelig smøreolie

– der er ikke erfaringer med longlife-olien blandt ø-færgerne.

Medlemmer, som kunne have interesse i disse produkter, kan

rette henvendelse til Færgesekretariatet.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

SHIPBROKERS

Samarbejdsaftale med Krisale Shipbro-

kers om teknisk rådgivning samt ved

køb/salg/leje af tonnage.

JURIDISK RÅDGIVNING/HØRINGS-

SVAR

Der er indgået en aftale med Njord

Advokatfirma om juridisk bistand inden

for færgerelaterede spørgsmål og om

fælles høringsskrivelser.

Færgesekretariatet kan også assi-

stere i relation til visse overenskomst-

forhold.

ARBEJDSTØJ

Der ses fortsat på mulighederne i for-

hold til uniformer og arbejdstøj.

MEDLEMSTILBUD

REDNINGSFLÅDER

Færgesekretariatet

har indgået en ram-

meaftale om køb og

eftersyn af rednings-

flåder med Viking Life-

Saving Equipment A/S

i Esbjerg. Aftalen er

senest udbygget med

service på brandudstyr

mv.

Ny rammeaftale

om brandudstyr

VIKING Life-Saving Equipment udbygger den eksisterende rammeaftale og

tilbyder Færgesekretariatets medlemmer service på brandudstyr.

Færgesekretariatet har i flere år haft en populær rammeaftale

med VIKING Life-Saving Equipment. Aftalen giver medlemsra-

bat ved køb og eftersyn af redningsflåder.

- Vi har nu udvidet aftalen med Færgesekretariatet, så den

også indeholder indkøb af brandservice fra VIKING Life-Saving

Equipment på en fælles aftale, fortæller Mette Fur Lisby, salgs-

chef ved VIKING Life-Saving Equipment:

- VIKING tilbyder både salg og eftersyn af alle brandsyste-

mer såsom CO2, pulver-, skum- og vandtågesystemer foruden

salg og service af brandprodukter som brandslukkere, slanger,

dragter osv.

ENHEDSPRISER

Færgesekretariatet har aftalt enhedspriser i rammeaftalen, og

medlemsrederier kan ved henvendelse til VIKING få en service-

aftale tilpasset det specifikke udstyr, der er ombord.

- Aftalen er lakmusprøvet; den har været ude ved to ø-

færgerederier til evaluering, og begge rederier vendte tilbage

med positiv respons, understreger Mette Fur Lisby. Hun tilføjer,

at baggrunden for, at VIKING – der jo er kendt for rednings-

flåder – nu også tilbyder salg og service af brandmateriel er

et opkøb af Skandinavisk Brandteknik i Odense, der udvidede

kompetencerne inden for brandservice.

Aftalen kan fås ved henvendelse til Færgesekretariatet eller

VIKING.

Fortroligh

edshensyn

omkring p

ser mv. gø

ri-

r, at Færge

sekretaria

rammeaft

tets

aler kun e

r omtalt i

generelle

mere

vend inger.

Aftalerne

som udga

ngspunkt

fortrolige

hold til tre

i for-

djemand;

kontakt Se

tariatet i tv

kre-

ivlstilfæld

FORTROL

IGHED

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Nyt syddansk projekt:

MARITIM

ELDRIFT

maritim

eldrift

nyt projekt

skal gøre det let-

tere og enklere

for kommuner

og færgeselskaber

at få overblik

over, om det er muligt at

overgå

til eldrift

på deres færger, og

hvad der skal til for at konvertere.

siger Jan Fritz Hansen, sekretariatsleder i

Færgesekretariatet.

E-FERRY ERFARINGER

I løbet af de seneste år har E-ferry projek-

tet taget form på Ærø. Her udvikles, byg-

ges og demonstreres en 100 % elektrisk

færge, der kan sejle syv gange længere

end nogen anden fuldelektrisk bilfærge.

Igennem dette arbejde har en lang række

syddanske virksomheder erhvervet ene-

stående kompetencer inden for maritim

eldrift, og der er gjort vigtige erfaringer

gennem projektet, som det er afgørende

at videreføre til fremtidige elfærger.

For at sikre, at kompetencer og erfarin-

ger forankres, udvikles og benyttes, er der

nu etableret et partnerskab bestående af

Ærø Kommune, Marstal Navigationsskole,

Fyns Maritime Klynge og Færgesekretaria-

tet med titlen Acceleration af overgangen

til elektrisk maritim drift (ACOVEM).

Sætter

skub

under

vergangen til ren eldrift

i skibe begynder at tage

fart, om end langsom-

mere end forventet. Et

nyt samarbejde skal nu

gøre op med de barri-

erer, der hidtil har sinket udviklingen.

- Flere af Færgesekretariatets medlem-

mer udtrykker interesse for eldrift, men

finder det udfordrende at komme i gang.

De har brug for nemt at kunne skabe sig

et overblik over businesscasen ved et mu-

ligt skift på deres specifikke rute, og de

får nu et sted, hvor de kan henvende sig,

VOKSENDE INTERESSE

- Under E-ferry projektet har vi oplevet en

stigende interesse for ren eldrift i skibe.

Men vi har også kunne konstatere et

”gab” mellem udbud og efterspørgsel,

hvor det kan være svært for interesserede

redere og overfartsledere at orientere sig

i et relativt umodent marked. Derfor skal

vi ud i noget matchmaking i dette projekt,

forklarer Cecilie Larsen, projektleder, ved-

varende energi, Ærø Kommune.

MARKEDSPOTENTIALE

Der findes endnu ikke et samlet overblik

over, hvilke virksomheder og leverandører

der skal til for at realisere et elfærgepro-

jekt. Med omfattende kendskab til og net-

værk i den maritime industri, og med af-

sæt i erfaringer i E-ferry projektet, vil Fyns

Maritime Klynge forsøge at skabe dette

efterspurgte overblik gennem ACOVEM

projektet.

85%

KAN GÅ OVER TIL ELDRIFT

Marstal Navigationsskole var koor-

dinator på det forstudie, som lig-

ger til grund for det igangværende

E-ferry projekt, her var konklusio-

nen, at 85 % af nordiske inden-

rigs færgeruter kan konverteres

til fuldelektrisk drift, når E-ferry

teknologien er færdigudviklet og

afprøvet.

- Men der skal fortsat gøres en

indsats for, at dette potentiale for

eldrift i den maritime sektor faktisk

bliver ført ud i livet, understreger

Henrik Hagbarth Mikkelsen, lektor

på Marstal Navigationsskole:

- Rækkeviddeangst og anlægs-

økonomi er tilbagevendende bar-

rierer, når det kommer til at kaste

sig ud i eldrift. For at accelerere

overgangen, er det altafgørende,

at vi får forklaret realiteterne om

disse barrierer og får sørget for,

at de mulige aftagere er ordent-

ligt informeret om teknologien og

potentialet på deres rute.

FAKTA OM

ACOVEM

PROJEKTET

• Projektperiode: Januar 2019 – juni

2020.

• Partnere: Ærø Kommune, Marstal

Navigationsskole, Færgesekretariatet

og Fyns Maritime Klynge, en del af

Erhvervshus Fyn.

• Projektet har modtaget støtte fra Syd-

dansk Vækstforums pulje for projekt-

udvikling på knapt 400.000 kroner.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

MARITIM

ELDRIFT

Demonstrationsprojekt

VERDENS STØRSTE BATTERIPAKKE:

El-

færgen ELLEN har fået installeret det, der

er en af verdens største batteripakker i et

skib.

Og så bliver ELLEN den elektriske bilfærge,

der har den længste rækkevidde mellem

hver opladning:

Sejladsen fra stikkontakten i Søby til

Fynshav og retur er på 22 sømil, hvilket er

7 gange længere end hidtil muligt.

DEMONSTRATIONSPERIODE:

Det første

år af ELLENs normale drift kommer til at

være en demonstrationsperiode, hvor der

vil være en omfattende dataindsamling.

Dataindsamlingen vil omfatte ELLENs yde-

evne under forskellige forhold (vejr, vand-

stand, strøm, last osv.). De data vil blive

sammenlignet med forventningerne og vil

derfor gøre det muligt at komme med kva-

lificerede anbefalinger til fremtidige elfær-

ger baseret på erfaringer fra virkeligheden.

REGNER PÅ DRIFTSOMKOSTNINGER:

denne demonstrationsperiode vil der også

blive kigget på økonomien i en elfærge i

drift. Det forventes, at der er besparelser

på især vedligehold, brændstof og beman-

ding i forhold til en konventionel færge.

Dette regnestykke (suppleret af Green

Graph værktøjet) vil andre kommuner

kunne benytte, når det skal vurderes, om

de vil kaste sig ud i et elfærgeprojekt.

- I den forbindelse er der også en miljø-

gevinst, der skal regnes med, og hvis værdi

bliver større og større ude i kommunerne,

understreger Henrik Hagbarth Mikkelsen:

- Som eksempel tilbyder Kommunekre-

dit nu grønne lån til lavere rente, måske

gør udviklingen, at det snart ikke er muligt

at låne til en konventionel dieselfærge.

KAN MIN RUTE OVERGÅ TIL

REN ELDRIFT?

Det spørgsmål kan Marstal Navigations-

skole hjælpe med at besvare. De er langt

med at udvikle et såkaldt Green Graph

værktøj som del af ACOVEM projektet.

- Green Graph

værktøjet skal hjælpe os

med at analysere individuelle ruter og illu-

strere for redere og overfartsledere, hvor-

dan eldrift på den specifikke rute kunne

tage sig ud, forklarer Henrik Hagbarth Mik-

kelsen, lektor på Marstal Navigationsskole.

Green Graph værktøjet består af hardware

– måleudstyr – der monteres på færgen, og

software, der kontinuerligt opsamler oplys-

ninger om færgens energiforbrug. Kortlæg-

ningen af energiforbruget kan benyttes til

en vurdering af, om det vil være en god busi-

nesscase at konvertere færgen til eldrift. Fx

gennem et bud på, hvor stor en batteribank

skal være, og hvor stor ladekapacitet der er

brug for på den specifikke rute.

LÅN GREEN GRAPH MED HJEM

- Green Graph har været testet på Marstal

Navigationsskoles full mision simulator

med gode resultater, og næste skridt er

at afprøve den i virkeligheden, forklarer

Henrik Hagbarth Mikkelsen. Han tilføjer, at

Green Graph værktøjet vil indgå i de bat-

terikurser, som Marstal Navigationsskole

udbyder i efteråret 2019. Planen er, at man

efter kurserne kan ”låne” værktøjet – og

Marstal Navigationsskole kan hjælpe med

at installere og efterfølgende analysere

de indsamlede data, så man har et bedre

beslutningsgrundlag, inden man går til de

egentlige leverandører.

Kurserne udbydes til Færgesekretariatets

medlemmer, myndigheder og beslutnings-

tagere og andre interesserede.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

FÆRGESTAFETTEN

Lennart Damsbo-Andersen

(S),

formand for Folketingets Transport-,

Bygge- og Boligudvalg, næstformand

for Udvalget for Landdistrikter og Øer.

ern e bind er

Ø-færg

sa mmen

Da nma rk

Næstformand for Udvalget for Landdistrikter og Øer, Lennart

Damsbo-Andersen (S), har både store visioner for og klare forvent-

ninger til kommunerne, når det gælder den kommunale ø-færgefart.

AFE

RGEST

FÆ

TTEN

AF METTE VOLANDER · FOTOS: CARSTEN LUNDAGER

ennart Damsbo-Andersen

lader op til sit 4. folketings-

valg. I dag fra hjemadres-

sen på Enghavevej i Ket-

tinge på Lolland. Her, hvor

han med sin kone og børn

har levet og arbejdet som først tømrer og

fagforeningsmand, så kommunalpolitiker

og borgmester i Nysted Kommune fra

2002-2007, og fra 2007 folketingsmed-

lem for Socialdemokratiet valgt i Sjællands

Storkreds.

I 2015 fik han posten som formand for

Folketingets Udvalg for Transport-, Bygge-

og Boligudvalg, et udvalg, han aldrig selv

havde tænkt på.

- Men, når man som jeg bor, hvor jeg

bor, og pendler, så er gode trafikale for-

bindelser helt essentielt, og jeg var glad for

tilbuddet. Og faktisk er det at bo et sted

som Lolland meget sammenligneligt med

det at bo på en ø. På øerne er det ene

spørgsmål, som kommer før alt andet, om

færgen sejler. Resten rangerer derunder,

siger han.

KÆMPER ØERNES OG LOLLANDS

SAG

Øer og færger er noget, han som næstfor-

mand for Folketingets Udvalg for Landdi-

strikter og Øer arbejder med og er optaget

af. Udvalget så dagens lys i 2011 og står

bl.a. bag oprettelsen af og den delvise fi-

nansiering af det fælles Færgesekretariatet

for de kommunale ø-færger.

- Færgesekretariatet kom af en erken-

delse hos os folketingspolitikere af, at nu

måtte det stoppe med alle de forskellige

færger med alle de særstandpunkter, og

at det er en nødvendighed at samle kræf-

terne! Og jeg synes, at sekretariatet har

bevist sit værd, og at pengene er givet

rigtigt godt ud, siger Lennart Damsbo-

Andersen.

Han så gerne, at flere kommuner med

ø-færger tilsluttede sig Færgesekretariatet

for at påvirke udviklingen. For eftersom,

at alle ø-kommuner er forskellige, er det

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

FÆRGESTAFETTEN

Hver sin ø-færge og hver

sin kommune med hver sin

plan, det giver ikke mening

i længden.

Lennart Damsbo-Andersen om

aﬂøserfærgen.

- Færgesekretariatet kom af en erkendelse hos os folketingspolitikere af, at nu måtte det stoppe med alle de forskellige færger

med alle de særstandpunkter, og at det er en nødvendighed at samle kræfterne! Og jeg synes, at sekretariatet har bevist sit

værd, og at pengene er givet rigtigt godt ud, siger Lennart Damsbo-Andersen.

vigtigt, at så mange som muligt er med for

at få tilgodeset deres behov.

- Færgesekretariatet er i mine øjne den

bedste vej til indflydelse på beslutningerne

på området. Jeg oplever, at sekretariatet

laver en grundig afvejning af argumen-

terne forud for dets forslag. Og det er nu

sådan, at når det kommer til indflydelse,

så er vi politikere mere lydhøre over for et

fælles standpunkt end fra en enkelt kom-

mune. Ikke dermed sagt, at man altid kan

få opfyldt alt det, man beder om, siger

Lennart Damsbo-Andersen.

LANDEVEJSPRINCIPPET ER

IKKE FÆRDIGUDBYGGET

Og der er masser af indflydelse at få for

kommunerne. Blandt andet på, hvordan

statens penge til takstnedsættelser af

billetter og gods til øerne bruges. Kom-

munernes dispositionsret er vigtig, mener

han. Et eksempel på konsekvenser af det

modsatte så han på en udvalgstur til Skot-

land:

- I Skotland, som har det fulde blå lan-

devejsprincip, er færgerne drevet af staten.

Men brugerne af færgerne har ingen ind-

flydelse på, hvornår færgen sejler. Vi ud-

valgsmedlemmer blev ret enige om, at det

er godt, at det ikke er sådan herhjemme.

Den kommunale selvbestemmelse og bru-

gerinddragelsen skal vi værne om. Det er

altafgørende for velfungerende ø-færger

og øer, siger Lennart Damsbo-Andersen.

ØREMÆRKEDE MIDLER

SKAL GÅ TIL FÆRGERNE

Kommunernes selvbestemmelsesret er

bare ikke ubetinget. Der er tilfælde, hvor

han mener, at kommunernes dispositions-

ret over midlerne til takstnedsættelser bør

begrænses.

- Jeg har fuld forståelse for, at det er

fristende for kommuner med presset øko-

nomi at lade pengene forsvinde ned i et

sort hul og bruge pengene på alt muligt

andet. For der er ingen af de her kommu-

ner, der ikke er presset økonomisk. Men

de her penge er øremærket til at sikre

småøernes overlevelse, og derfor er det

også, at vi nu forpligter kommunerne til i

højere grad at dokumentere, at pengene

bruges til at udmønte Landevejsprincippet.

Det har nogle kommuner indtil nu haft

meget svært ved, siger Lennart Damsbo-

Andersen.

Apropos Landevejsprincippet, så er

Lennart Damsbo-Andersen enig med kom-

muner, ø-færger og Færgesekretariatet i,

at princippet ikke er fuldt gennemført, selv

med de ekstra midler, som blev afsat til

området ved sidste Finanslovsaftale.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

FÆRGESTAFETTEN

”Øerne er en nødvendighed

for, at vores land hænger

sammen. Det er en del af den

danske folkesjæl og vare-

mærke, at vi har land, vand

og en masse øer.

Lennart Damsbo-Andersen.

- Landevejsprincippet er endnu ikke

fuldt udrullet, og der er ingen tvivl om, at

det skal vi have gjort mere ved. Men det

skal også være i et tempo, hvor øerne kan

følge med. Der er forskellige behov rundt

omkring, så vi skal tænke os om, før vi

tager skridtet videre. Men vi har en rigtig

god dialog med Ø-sammenslutningen og

andre her, siger han.

AFLØSERFÆRGEN SOM FREM-

TIDENS Ø-FÆRGE

Som næstformand for FT’s Udvalg for

Landdistrikter og Øer følger Lennart

Damsbo-Andersen (S) projekt Afløser-

færge med stor interesse.

- Hver sin ø-færge og hver sin kom-

mune med hver sin plan, det giver ikke

mening i længden. Færger er alt for dyre i

indkøb og drift, og derfor er fremtiden at

udvikle fælles standarder for kommuner-

nes ø-færger, og det er en udvikling, som

vi fra Folketinget vil understøtte.

I hans optik er afløserfærgeprojektet

en mulighed for ikke bare at få en færge,

der kan indsættes overalt. Det kan også

blive prototypen på en standard, men

størrelsesmæssigt skalérbare ø-færger til

hele landet. Lennart Damsbo-Andersen er

opmærksom på, at det er mange penge,

der skal lægges i at udvikle fælles færger,

men over tid ser han det som nødvendigt.

- Jeg tror på frivillighed som vejen dertil.

Men, hvis vi står på et tidspunkt med 12

kommuner, der siger ja, og nogle få, der

ikke vil, så kan det da godt være, at der er

en minister, der vil gå ind i det. Men inden

det sker, tror jeg, at eksemplet vil have vist,

at det er en god ide. Og de penge, der i

længden vil blive sparet, kan man jo vælge

at lade blive og bruge til udvikling af øerne

eller til yderligere takstnedsættelser.

Oveni fornuften i mere ens færger ser

Lennart Damsbo-Andersen også en vigtig

miljødimension i en fremtidens standardi-

serede batteridrevne færger plus et andet

vigtigt element.

- I projektet ligger der jo også en hel del

arbejdspladser og beskæftigelse, hvis fær-

gen bygges i Danmark, og måske endda

på en ø. Vi har da i hvert fald en ø, Ærø,

hvor det kan ske, siger Lennart Damsbo-

Andersen.

ØERNE OG Ø-LIVET SKAL TALES OP

En anden ting, som han ser som afgørende

for øernes overlevelse, er bopælspligten.

Det så han og folketingskollegerne på ud-

valgsturen til øerne i Skotland. Her, og i

hele England, er der ikke bopælspligt, det

er blevet voldsomt dyrt at købe hus på

flere øer, fordi velhavere fra London har

købt husene, som nu står tomme store

dele af året.

- Den balance, vi har her i Danmark,

med bopælspligt og mulighed for flexbo-

liger, hvis man lokalt ønsker det, er rigtig

god, og den skal vi holde fast i, siger Len-

nart Damsbo-Andersen.

Det værste, han som udvalgsnæstfor-

mand har oplevet, var i en debat på Fol-

kemødet for et par år siden, hvor en med-

debattør luftede synspunktet ”luk øerne,

de er ikke andet end udgifter”.

- Det synspunkt er i mine øjne helt galt.

Øerne er en nødvendighed for, at vores

land hænger sammen. Det er en del af

den danske folkesjæl og varemærke, at vi

har land, vand og en masse øer. Det ville

være fattigt uden øerne, deres store for-

skellighed og det anderledes liv og roen,

som ø-livet tilbyder. Og derfor handler det

om at tale positivt om øerne, og også at

lade øboerne komme til orde. Det synes

jeg nu også, at vi ret langt hen ad vejen

gør, siger Lennart Damsbo-Andersen.

FÆ

TEN

TAFET

RGES

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

SKIPPER PÅ

ANHOLTFÆRGEN

Man hilser i Brugsen, bliver inviteret med i

foreningerne og hjem i folks stuer. Carsten

Mogensen er ny administrativ skibsfører på

Anholtfærgen. Han er flyttet til Anholt med

sin familie – og er blevet øbo langt ude i Kat-

tegat.

I efteråret 2018 satte

Carsten Mogensens familie deres

hus i Stenhøj ved Frederikshavn til salg – efter 12 år ønskede

han og hustruen Susann at rykke teltpælene op for at prøve

noget nyt. Næsten samtidig med, at huset blev sat til salg,

fik Carsten Mogensen jobbet som administrativ skibsfører

på Anholtfærgen, og så lå det næsten i kortene, at familien

skulle flytte langt ud i Kattegat:

- Vi talte om det i familien. Vi var enige om vores kriterier:

der skulle være natur, og der skulle være ”tæt til alting” – og

det var jo oplagt, at vi flyttede til Anholt, fortæller Carsten

Mogensen. Og som sagt så gjort, familien flyttede til Anholt

1. oktober sidste år.

Vel at mærke Danmarks mest isolerede ø, der ligger 44

kilometer ude i Kattegat. Her er 140 beboere, og færgen

sejler kun fire gange om ugen i vinterhalvåret.

- Her er skov og strand, og vi kan cykle rundt til alting.

Ungerne suser rundt på deres cykler. Og så er her virkelig

mørkt, når her er mørkt, siger Carsten Mogensen.

Cecilie på 12 og Cocco på 10 startede på Anholt skole,

hvor de blev elev nr. 13 og 14. Cecilie har fået en hest, som

hun kan cykle ned til, og begge piger har fået nye legekam-

merater.

Susann havde ellers arbejdet som alternativ behandler,

hun fik hurtigt et afløserjob på færgekontoret på Anholt – et

job, der hurtigt blev fast, og som hun nemt kan kombinere

med sit virke som behandler.

TAGET GODT IMOD

- Det har været en omvæltning, men vi er blevet taget godt

imod både på færgen og på øen. Vi er blevet inddraget i

alt muligt; og vi er blevet inviteret med til fantastisk mange

Anh ol t

- Jeg laver det meste af papir-

arbejdet i ”fritiden” – jeg kan godt lide,

at jeg bestemmer over min egen tid. Det

er faktisk én af grundene til, at jeg søgte

jobbet; jeg er lidt nørdet og kan godt lide

at dykke ned i papirer og få styr på tin-

gene. Jeg har før arbejdet i otte år i mere

administrative jobs i land, hvor jeg var

dels i Søfartsstyrelsen og dels på Mar-

tec i Frederikshavn som kvali-

tetskoordinator, fortæller

Carsten Mogensen.

Ø-FÆRGERNE

MAJ 2019 /

Ø-FÆRGERNE

MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Anh ol t

Det har været en omvælt-

ning, men vi er blevet taget

godt imod både på færgen

og på øen. Vi er blevet ind-

draget i alt muligt.

ting. Om sommeren er her sort af turister,

og så er her mange arrangementer hele

vinteren.

- Jeg har altid været glad for at sejle

færge; jeg har været på Spodsbjerg - Tårs

og også på Læsøfærgen. Ø-færger er spe-

cielle. Når man er på øens færge, er man

af de centrale livsnerver, en integreret del

af øen, forklarer Carsten Mogensen.

De seneste fire år har han sejlet i Svit-

zer, hvor tørnen er en måned ude og en

måned hjemme.

- Nu er jeg hjemme hos familien hver

dag, det er et helt andet liv, der hænger

meget bedre sammen i dagligdagen. Jeg

kender mange, der gerne vil ud på lang-

fart. Jeg vil hellere komme hjem hver dag.

Jeg kan tage ungerne med på arbejde;

nogle gange skal de jo med, når de skal til

tandlæge eller til svømmeundervisning. På

den måde hænger jobbet og resten af livet

fint sammen i dagligdagen, fortæller han.

Der er i alt ni besætningsmedlemmer

ansat på Anholtfærgen: to skippere, to

styrmænd, to maskinmestre og tre skibs-

assistenter, der deles om vagterne. Navi-

gatørerne er på vagt tre uger ad gangen

og har derefter tre uger fri. Færgen ligger

altid på Anholt om natten, så det er en

stor fordel for de besætningsmedlemmer,

der bor på øen.

- Færgen er en lille enhed, og vi supple-

rer og hjælper hinanden, påpeger Carsten

Mogensen.

NYT HVER DAG

Til spørgsmålet om, hvad udfordringen

ved jobbet er, lyder svaret:

- Jeg har aldrig været træt af at sejle

færge. Det er den samme rute, men der

sker altid noget nyt. Jeg går op i at lægge

til på en ny måde hver gang. Jeg ”nørder” i

strøm- og vindforhold – der er ikke noget,

der er statisk. Kattegat kan godt vise tæn-

der, det kan også godt være en udfordring

både at sejle og at lægge til og fra.

Jeg har endnu ikke sejlet om somme-

ren, men der ved jeg, at der er en særlig

udfordring med at vige for lystsejlere. Des-

uden er Anholt klassificeret som nødhavn,

så havnen kan ikke afvise lystsejlere, selv

om alle pladser i princippet er optaget.

Derfor ligger lystbådene uden på hinan-

den langt ud i havnebassinet, og det bety-

der, at der ikke er plads til at svaje færgen

rundt, når vi skal ud om morgenen. Derfor

sejler havnefogeden rundt i en lille båd og

banker folk op, og vi står i brovingen og

peger på de både, der skal flytte sig, så der

er plads til at svaje.

NØRDER MED PAPIRARBEJDE

Som administrerende skibsfører har Car-

sten Mogensen den daglige ledelse af

færgen, og han er DP. (Designated Person

– sikkerhedsansvarlig).

Hans ansvarsområde dækker budget-

ter, kontakt til myndigheder, tjeneste-

boligerne på øen, retningslinjer for fragt

og gods på Anholt, vagtplaner og SMS-

systemer.

Det er kommunen, der ejer færgen,

og færgens overordnede drift varetages

af et færgeudvalg med politisk udpegede

repræsentanter samt øboerne.

Carsten Mogensen går samme vagt-

tørn som det meste af besætningen og

klarer det ekstra arbejde ud over vagterne.

BRUGER FÆRGESEKRETARIATET

- Jeg havde besøg af sekretariatsleder Jan

Fritz Hansen for et par måneder siden, og

han præsenterede Færgesekretariatets til-

bud ret bredt, der er rigtig meget, vi kan

bruge.

Anholtfærgen har allerede haft et ven-

lighedskursus, før jeg blev ansat – det blev

afholdt på øen, og brugerne – særligt er-

hvervsdrivende – var inviteret med. Det har

der været stor tilfredshed med, også fra

erhvervslivet, og vi har planlagt at gentage

det her i maj måned.

Vi har brugt Færgesekretariatets ind-

købsaftale om redningsflåder, vi kigger på

aftalen om arbejdstøj – og vi har benyttet

aftalen om sikkerhedsudstyr.

Dieselaftalen er vi ikke med på endnu,

men vi taler om det.

- Vi arbejder med energioptimering, fx

er alle lysstofrør skiftet til LED. Færgen er

16 år gammel, og vores hovedmotor er

den oprindelige Grenå Diesel. Så der er

ikke så meget at gøre ved fremdrivningen

– med en tur på tre timer ud i Kattegat er

hybriddrift ikke umiddelbart muligt. Der er

ikke aktuelle planer om at udskifte færgen.

Men den kan blive ”fældet” på nogle dele,

vi ikke kan få eller noget, vi ikke kan få

godkendt af myndighederne. Jeg kan se

i arkiverne, at de tidligere Anholtfærger

gennemsnitlig har sejlet i 20 år, så stati-

stisk set har den mindst fire år tilbage at

sejle i.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

ARBEJDSGLÆDE

ARBEJDSGLÆDEN.

HVOR KOMMER DEN

FRA?

Ansvaret for

glæde og motivation i arbejdslivet

ligger flere steder.

Det er en sluttet ring, hvor de overordnede

rammer skal være i orden,

hvor ledelsen ombord tager ansvar og er rollemodeller, og hvor hver en-

kelt medarbejder tager ansvar for sit arbejdsliv – og får

anerkendelse

og føler sig hørt.

Du føler dig tryg, hvad angår relationer.

Du tør sige sandheden til chefen, hvis du

er uenig i noget. Du arbejder i et godt og

trygt miljø, hvor en åben dialog altid er

velkommen, og hvor der bliver lyttet til

dine forslag, ris og ros.

SKAL SE MENINGEN

- Som udgangspunkt vil de fleste menne-

sker gerne levere en god indsats på deres

arbejdsplads. Men for at de kan gøre det

– og blive ved med at gøre det – er der

en række forhold, der skal være i orden

og rammer, der skal være til stede, siger

erhvervspsykolog Søren Diederichsen, der

til daglig arbejder som konsulent og råd-

rbejdsglæde er i sin en-

kelthed en følelse af, at

du er glad for dit arbejde.

Du er ikke bare tilfreds,

men rent faktisk glad for

det. Du glæder dig til at

møde ind på arbejde, når du vågner om

morgenen. Dine mandagsmorgener er lige

så spændende og glædelige som dine fre-

dagseftermiddage.

Det er arbejdsglæde.

Den kommer af, at du trives med dine

arbejdsopgaver, dit ansvar og din frihed

i jobbet. Du trives med dine kollegaer, si-

demanden såvel som chefen. Du får aner-

kendelse for din indsats.

giver inden for det maritime område med

emner som sikkerhed, håndtering af van-

skelige passagerer, konfliktløsning, stress

og ledelse.

- Jeg vil sammenligne med et hånd-

boldhold, hvor forholdene er meget enkle

at analysere.

Her er der et meget klart mål: at vinde

kampene. Når holdet vinder, er det suc-

ces, og alle er glade både hver for sig og

sammen, og træneren roser. Når holdet

taber, er det noget skidt, og de græder

og trøster hinanden, og træneren bakker

op, skælder ud og motiverer til at komme

igen og gøre det bedre.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

SLUTTET RING

Det gode arbejdsmiljø kan ses som en

sluttet ring, hvor alle dele af ringen skal

fungere.

På skibsniveau er der de individuelle

medarbejdere, teamet og ledelsen om-

bord.

I land er det rederiet, evt. HR-afdelin-

gen, der sætter de overordnede rammer.

- Hvis det skal virke, skal rederiet sætte

de gode rammer og sørge for gode vilkår

og god kommunikation hele vejen. Alle

skal føle sig mest muligt hørt og respek-

teret på alle led i systemet. Hver enkelt

medarbejder skal have indflydelse og

medbestemmelse. Alle skal behandles og

respekteres som enkeltindivider, hvor der

så vidt muligt bliver taget hensyn til inte-

resser, hvad den enkelte er god til og har

som udviklingspotentiale. De overordnede

rammer skal give plads til at gøre arbejdet

godt, forklarer Søren Diederichsen.

SKIBSNIVEAU

- God ledelse handler blandt andet om at

få skabt de ideelle rammer, hvor alle kan se

meningen i det, de laver. Det er vigtigt, at

lederen tager ansvar og definerer: ”Sådan

gør vi her, hvad er ok, og hvad er uden

for skiven.” Ellers opstår der ofte uformelle

ledere. Lederen – til søs: skipperen – er

rollemodel.

Her skal alle medarbejdere kende må-

let, og ligesom til håndbold er det afgø-

rende, at lederen tager sit ansvar på sig og

udfylder sin rolle som leder.

- Der skal være ros og anerkendelse og

klap på skulderen, når man når i mål, og

der skal være opbakning og ”kom igen”,

når man ikke når i mål. Lederens rolle er

her at fortælle, når det går godt og skidt

og irettesætte, hvis nogen træder ved si-

den af, slår Søren Diederichsen fast:

- På team-plan er det vigtigt, at der er

gode rammer, og at der bliver grebet ind,

hvis nogen snyder, bagtaler, chikanerer

eller ikke vil hjælpe hinanden. I en vel-

fungerende gruppe holder man øje med

hinanden; at alle har det godt og hjælper

hinanden

DET INDIVIDUELLE PLAN

Tilbage til håndbold, her bliver hver enkelt

spiller taget seriøst, og hver person bliver

behandlet individuelt. Alle skal have lov til

at udvikle sig og gøre det, de er gode til.

Hvis det skal oversættes til en arbejds-

plads, handler det om, at hver enkelt med-

arbejder føler sig set og hørt – man er ikke

bare et nummer, der kan skiftes ud. Des-

uden er det vigtigt, at arbejdspresset pas-

ser til hver enkelt persons tid og ressourcer.

Hvis arbejdspresset er for stort, begynder

folk at bide ad hinanden.

HVAD, HVIS DET ER GÅET GALT?

- Som det første er det helt grundlæg-

gende, at ledelsen ikke skal gætte på,

hvorfor det er gået galt – og hvor skoen

trykker.

- Hvis der er et tillidsfuldt forhold mel-

lem medarbejdere og ledelse, kan man

spørge. Helt konkret kan ledelsen tale med

gruppen eller evt. med medarbejderne en-

keltvis. Hvis det ikke lader sig gøre, kan

arbejdspladsen hyre en person ind til at

ARBEJDSGLÆDE

”På team-plan er det vigtigt, at der

bliver grebet ind, hvis nogen sny-

der, bagtaler, chikanerer eller ikke

vil hjælpe hinanden. I en velfunge-

rende gruppe holder man øje med

hinanden; at alle har det godt

og hjælper hinanden.”

Søren Diederichsen om arbejdsglæde

til søs.

HVAD ER DER GALT?

Der er ofte flere forskellige fakto-

rer på spil – men i virkeligheden

er det for det meste ret enkle

problematikker, der tærer på ar-

bejdsglæden; problemer, der rent

faktisk kan løses.

• Det kan være, at medarbej-

derne føler, at de ikke er med i

planlægningen. Fx at de synes,

at arbejdsplanen er uhensigts-

mæssig.

• Arbejdspladsen kan være delt

op i to hold, der bekæmper

hinanden.

• Måske føler medarbejderne,

at de aldrig får tak, når de gør

noget godt eller noget ekstra

– kun skæld ud, hvis noget er

gået mindre godt. De føler sig

ikke anerkendt.

• Medarbejderne får aldrig svar,

når de skriver til kontoret/che-

fen.

FIND SØREN DIEDERICHSEN HER:

ISJAKI.COM

Erhvervspsykolog Søren

Diederichsen arbejder

som konsulent og rådgiver

indenfor det maritime

område med emner som

sikkerhed, håndtering af

vanskelige passagerer,

konﬂiktløsning, stress,

ledelse etc.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

Måske føler medarbejderne,

at de aldrig får tak, når de gør

noget godt eller noget ekstra –

kun skæld ud, hvis noget er gået

mindre godt. De føler sig ikke

anerkendt.”

finde ud af, hvad der er galt, og hvad der kan gøres, lyder det fra Søren

Diederichsen. Han tilføjer:

- Det er vigtigt, at ledelsen agerer på det, der kommer frem. Det

lyder nemt, men faktisk er der rigtig mange arbejdspladser, der får

gennemført en ”trivselsundersøgelse” og får kortlagt arbejdsmiljøet

uden efterfølgende at følge op og gøre noget ved det.

- Nogle rederier henvender sig til mig, fordi de ikke kan holde på

folk, eller fordi sygefraværet er meget højt; og det er typisk et symptom

på et dårligt arbejdsmiljø.

- Men hvis det skal lykkes at rette op på tingene, skal ledelsen

turde stikke fingrene ned i kagedejen, og de skal turde høre svarene

og være villig til at agere. Også hvis problemet stammer fra ledelsen

selv eller fx fra, at HR-afdelingen ikke gør, hvad den skal, understreger

Søren Diederichsen, der som erhvervspsykolog igennem de sidste 14

år har hjulpet en lang række rederier med at kortlægge arbejdsmiljøet

og reparere skaderne.

KAN FOREBYGGES

Erhvervspsykologen peger på, at det er muligt at arbejde forebyggende

for arbejdsglæden. I stedet for at gennemføre en trivselsundersøgelse,

når problemerne er opstået, kan man vælge at gennemføre en triv-

selsundersøgelse, hvor medarbejderne svarer på, hvad status er: Hvad

bliver vi glade af, hvad bliver vi frustrerede over, og er der noget, vi

gerne vil have forandret?

- Men det kræver, at nogen tager ejerskab for arbejdsmiljøet og ar-

bejdsglæden. At der er nogle ombord, der ”har den” – og tager ansvar.

Det kræver også, at rammerne er til stede, at der er tid og ressourcer,

den nødvendige støtte og de rette værktøjer.

ARBEJDSGLÆDE

”Det er dejligt at være her.

Jeg er selv 61 år,

vi er stort set alle sammen ældre mennesker. Det

er jo ikke fysisk hårdt arbejde, og jeg er hjemme

hver aften. Jeg har gode kolleger, og vi har det

godt. Arbejdstiden er meget fleksibel, det er altid

muligt at bytte en vagt, hvis jeg skal noget. Det

er flinke mennesker, der bor på øen, jeg får tit en

sludder på vej over.”

Jes Nibe er bedstemand på Egholmfærgen.

- Min arbejdsglæde

kommer af glade, tilfredse kunder, siger Gitte Stef-

fensen, der bor på Anholt og nu på femte år forpagter cafeteriaet på

Anholtfærgen:

- Det har åbent fra påske til uge 42, og der kan være pres på på de store

rejsedage, men det er rart at se alle de glade mennesker på vej til ferie – og

for mig er det vigtigt, at de har det godt. Jeg gør gerne lidt ekstra og giver

et smil. Og jeg svarer venligt – også i højsæsonen, hvor jeg får de samme

spørgsmål hele dagen.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

ARBEJDSGLÆDE

Gode kolleger

For mig handler arbejdsglæde om nærhed og

tæthed til kolleger og kunder – og om den

store fleksibilitet, der er i jobbet, fortæller Tina

Ragnhild Rask, skipper på Femøfærgen.

– og et godt forhold til ”lasten”

- Jeg kan kigge en måned frem

i kalenderen, og hvis der er

noget privat, der karambolerer med en vagt på færgen, ringer jeg

til tjenestefordeleren, og så bliver planen mingeleret. Det betyder

rigtig meget for mit liv, at jeg kan deltage i ting – ikke altid skal

sige nej.

Lønnen er ikke den største – jeg kunne få et andet job, hvor

jeg tjente mere. Det har jeg da overvejet. Men de andre ting er

vigtigere, siger Tine Ragnhild Rask, der sejler som skipper ved

Lollands Færgefart på Femøfærgen:

- Det er dejligt at ankomme til Kragenæs til en vagt og lige

svinge ind omkring overfartschefen – Max Møller Christensen –

og sludre lidt, spørge hvordan det går og lave lidt sjov. Jeg kan

snakke med kollegerne om alt, vi har det godt sammen.

- Og så er det også afgørende, at jeg har et godt forhold til

min ”last”. For mig er mit job en form for formidlingsproces; det er

rart og spændende at komme ind på livet af hinanden. Vi kender

øboerne. Og det er sgu da hyggeligt, når smeden lige kigger op i

styrehuset og får en kop te – og jeg går ned på dækket og tager

en snak med hans hunde, fortæller Tina Rask.

GODE UDFORDRINGER

Det betyder også noget for arbejdsglæden, at jeg arbejder et

sted, hvor der er fantastisk smukt. Skibet er en ældre dame, men

vi elsker vores skib, der er lidt Martha over det – og der er noget

rart ved at bevare det gamle.

Jeg synes, at de lange sejlture på store oceaner godt kan være

lidt kedelige. Der er mere – eller i hvert fald en anden – udfordring

i at sejle en øfærge. Det er klart, at på en stille dag med høj sol

er det piece of cake. Men på de dage, hvor der er hård blæst

fra den forkerte retning, er det ganske udfordrende at sejle ind i

færgelejet. Og når det blæser rigtig meget, er det mit arbejde at

beslutte, om vi skal aflyse. Det er da noget, jeg skal mande mig

op til – en træls proces, men også en opgave, jeg vokser med.

VI BEARBEJDER SAMMEN

Jeg vil sige, at vi er privilegerede med en arbejdsplads, hvor ar-

bejdspresset generelt er meget passende. Indimellem er der af-

gange, hvor der er masser af lastbiler, og hvor der virkelig skal

lastes. Og der er tidspunkter, hvor der er kunder, der skælder ud

– og der er dage med hårdt vejr.

Men vi ved jo, det holder op. Og kollegerne er gode til at

snakke om det, når der er nogen, der har skældt ud, fx over at

færgen er forsinket. Vi bearbejder det sammen – snakker om det,

og mange gange griner vi ad det.

Jeg oplever, at jeg og vi får anerkendelse for vores indsats; for

nylig fik vi en mail fra overfartschefen, hvor han roste os for det

gode samarbejde færgerne imellem – da én af dem var på værft.

Vores årlige besætningsmøde er også positivt.

- Jeg har arbejdet som sømand i mange år; men det er første gang, jeg har en tørn, der giver overskud i hjem-

melivet – vi arbejder et døgn og har tre døgn fri. I år har jeg haft tid til at bygge en kajak. Selv om jeg har været

selvstændig i mange år, har jeg aldrig haft så stor fleksibilitet i mit liv.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

ARBEJDSGLÆDE

Jeg er her udelukkende

for fornøjelsens skyld

Ole Clausen er en smilende mand.

Han er skipper på Egholm-

færgen og er med sine 70 år ikke den ældste på færgens besæt-

ningsliste, alderspræsidenten er 74, og der er også en på 72.

- Jeg har sejlet hele livet og været rigtig meget væk fra fami-

lien. For 14 år siden solgte jeg min sidste stenfisker og troede,

jeg skulle på pension. Faktisk var det min kone, der sagde til

mig, at jeg blev nødt til at have et arbejde, jeg var jo rastløs og

rodede rundt i huset. Så sendte jeg en uopfordret ansøgning til

Egholmfærgen en torsdag, og mandag var jeg skipper.

ARBEJDSGGLÆDEN

- For mig er arbejdsglæde at sejle færgen og kende alle passage-

rerne og få en lille snak. Overfarten tager kun fem minutter, men

jeg går ind til bilerne i land, når de holder og venter.

Det er specielt ved en ø-færge, at man lærer alle at kende.

Jeg har gode kolleger, og alle er parate til at stille op, hvis én

af os har brug for en afløsning. Vi har jo alle sejlet til søs under

vilkår, hvor man ikke kan melde sig syg – så skal makkeren gå

dobbeltvagt. Så vi har stort set ingen sygefravær. Hvis en kollega

er syg mere end to dage, bliver vi da virkelig bekymrede… det

er lige før, vi starter en indsamling til en buket…

Jeg er glad for både at kunne sejle og at komme hjem hver

dag. Jeg var ikke så meget sammen med mine egne børn, men

nu tager jeg revanche med børnebørnene.

Jeg kunne egentlig godt have sprunget børnene over og gået

direkte til børnebørnene, griner Ole Clausen.

UDFORDRINGEN

- Overfarten tager ca. 5 minutter, så udfordringen er at læse vejr

og vind og strøm rigtigt og komme ordentligt ind i færgelejet.

Jeg har sejlet og manøvreret småskibe hele mit liv, og jeg synes

stadig, det er sjovt og spændende. Det er forskelligt fra gang til

gang, strømmen vender tit lige foran færgelejet.

Den anden udfordring er lystsejlerne, som vi har vigepligt for.

Særligt om sommeren kommer de forbi i stimer.

Tingene

skal fungere

Poul Anker Boisen har sejlet

på Anholtfærgen som maskin-

mester siden 2011. Han er opvokset på øen og har sejlet, siden

han var 17 år. Tog væk fra øen som ung for at uddanne sig til

maskinmester og kom ud at sejle coaster og i fiskeriet. Nu er

han – som så mange andre – vendt tilbage til sin barndoms ø.

”Jeg er glad for min arbejdsplads. For mig er det arbejdsglæde,

når tingene fungerer, og det, jeg laver, lykkes. Det er mit ansvar

sammen med skipperen at få argumenteret for de ting, vi gerne

vil lave på færgen. For mig er det vigtigt, at jeg får lov – og

økonomi – til at lave tingene, så de er i orden. Det er altid en

fornøjelse at arbejde som hold og hjælpe hinanden – også ud

over faggrænserne.

Livet som sømand passer mig godt. Jeg arbejder, når jeg har

vagt, og når jeg har fri, har jeg fri. Jeg kender mange jævnald-

rende, der har lederstillinger, de har aldrig fri!”

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

NYE KURSER

VENLIGHED

venlighed

noget, man kan

lære

på et kursus?

Ja, det kan

man

faktisk godt. Og man be-

høver vel at mærke ikke engang

at være ’uvenlig’ for at få noget

ud af et Venlighedskursus.

Foreløbig har Skive, Faaborg-Midtfyn,

Norddjurs og Svendborg kommuner haft

kurser, hvor besætninger fra i alt seks ø-

færger har deltaget.

Det er en opfriskning af god service, at

undgå konflikter, at hjælpe hinanden, følge

færgens sikkerhedsmanuel – ISM’en – og

at gøre færgeturen til en god oplevelse

for alle. Noget, der naturligvis foregår hver

eneste dag på øfærgerne; men som det er

godt at få opfrisket og præciseret.

- Ud over selve kursets indhold, er det

en ekstra gevinst, at hele holdet får en

dag sammen og får snakket om emner,

de ellers ikke går og taler om til dagligt,

påpeger Helle Bak Poulsen, der er lærer

på kurset – og som til daglig er lektor

på Marstal Navigationsskole. Kurset er

udbudt og støttet af Færgesekretariatet.

De hidtidige kurser var i Jylland og på Fyn,

i år er der også kurser på Sjælland.

Venligh ed

Efter kurset er skipper på Faaborg

III,

Hans-Christian Kroman,

godt

tilfreds med dagen:

Det er heldigvis yderst sjældent, at

der er konflikter; øerne er små luk-

kede samfund, og folk bliver nødt til

at opføre sig på en måde, så de kan

komme igen næste dag eller næste

uge. Det gælder både passagerer og

besætning. Det er vigtigt som ansat,

at vi kan lide at være et sted, hvor vi

kender hinanden.

Overstyrmand på Faaborg III,

Winni

Pedersen:

Venlighedskurset gav nogle

gode værktøjer, det var et fint kursus,

og det var godt at få frisket op. Des-

uden virker det fint, når holdene bliver

sat sammen – så hører vi historierne

og eksemplerne fra de andre hold mere

korrekt.

Overstyrmand

Thomas Frandsen:

Det

er en del af kurset, at vi i besætningen får

vendt nogle ting imellem os. Vi fik blandt

andet talt om, at når venlighed ikke ræk-

ker, er sikkerhed et godt argument, der

ikke kan diskuteres. Og hvis en konflikt

er gået i hårknude, er det nogle gange

godt, at der kommer en ny person på.

Så sker der noget andet – der kommer

nye øjne på, og det lægger tit konflikten

ned. Det kan vi nemt gennemføre, fordi

vi har et meget lavt hierarki og hjælper

hinanden i hverdagen.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

NOTER

Mød os på

Kom og besøg Færgesekreta-

riatet i DET HYGGELIGSTE telt

på Folkemødet. Der er kaffe,

musik, debatter og solskin ad

libitum.

Igen i år deltager Færgese-

kretariatet på Folkemødet på

Bornholm i telt sammen med

Sammenslutningen af Danske

Småøer.

Folkemødet

Der er gode ø-debatter og lækre

ø-specialiteter på programmet.

Færgesekretariatet bidrager

igen i år med MARITIM FÆLLES-

SANG v/redaktør Lise Morten-

sen både til at starte dagen på

og igen hen på eftermiddagen.

Fra 13. til 15. juni. A 16

i Danchells Anlæg

FØLG

FÆRGE-

SEKRETARIATET

PÅ

Færgesekretariatets nyheder kommer på vores hjemmeside og vores

LinkedIn. Følg os på LinkedIn, så får du besked, når der er nyheder.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 82: Færgesekretariatets Medlemsblad ØFærgerne Maj 2019

zzz

...........

De fleste har oplevet den summende lyd af

en drone,

der suser rundt som en

forstørret

humlebi

– og måske tager billeder. Det er lidt

fascinerende

og også lidt mærkeligt, at det

lader sig gøre.

et er flot, det giver

overblik, og det giver

nye fotomuligheder. Og

så er der virkelig mange

regler, der skal overhol-

des, når den lille drone

går i luften for at tage billeder.

- For det første skal jeg have drone-

bevis. Det tager tre dage at få et ”kø-

rekort” til en drone.

Desuden skal politiet altid informe-

res, før jeg må flyve med min drone

professionelt, fortæller Færgesekreta-

riats faste fotograf, Carsten Lundager,

som har suppleret fotografuddannel-

sen med certifikat som dronepilot. Han

har for nylig været i Kragenæs for at

fotografere Fejø-færgen til forsiden af

bladet.

SÆRLIG DRONE-APP

Jeg har en app, hvor jeg kan se, om

droneflyvning er lovligt i det område,

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2019

u m e ra

..h a m

hvor jeg gerne vil flyve. Særligt på

øerne tages der hensyn til dyreliv som

vadefugle og fuglekolonier. Fx er der et

stort område uden om Fejø, hvor der

ikke må flyves uden særlig tilladelse fra

Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen til den

specifikke flyvning. Inde over selve Fejø

må jeg gerne flyve, men jeg skal natur-

ligvis stadig tage hensyn til beboerne.

Jeg må fx ikke flyve ud over havet og

fotografere færgen, når den sejler ind

på øen, uden, at jeg har fået en tilla-

delse fra Styrelsen, fortæller Lundager.

Det tager i nogle tilfælde tre til fire

uger at indhente tilladelsen.

FLØJET FOR TRE KOMMUNER

Carsten Lundager har foreløbig dro-

nefotograferet på fem øer: Tunø for

Færgesekretariatet, Orø for Holbæk

Kommune og Skarø, Drejø, Hjortø og

den lille færge M/S Helge for Svendborg

Kommune.

Foto: Timm Becker

Videoerne er lagt op på YouTube, så

man her kan søge de forskellige øer,

man vil besøge.

På hjemmesiden droneluftrum.dk

fremgår det, hvor der er restriktioner

for droneflyvning.