Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 81
Offentligt
2053358_0001.png
30. april 2019
NOTAT
Evaluering af den udvidede fleksboligordning
1. Fleksboligordningens udvidelse
Som led i udmøntningen af den politiske aftale bag ”Vækstpakke 2014. Dan-
mark helt ud af krisen” blev
kommunernes muligheder for at meddele fleksbo-
ligtilladelser efter boligreguleringsloven udvidet med virkning fra den 1. januar
2016
12
.
Fleksboliger er en mulighed for at tage eksisterende helårsboliger i brug som
fritidsboliger og efterfølgende kunne genoptage anvendelse som helårsbolig.
Det er op til den enkelte kommune at fastlægge de nærmere retningslinjer for
ordningens anvendelse inden for ordningens rammer, ligesom det er kommu-
nens ansvar at påse, at fleksboligordningen anvendes med respekt for anden
lovgivning, herunder eksempelvis planloven og bestemmelser i en plan, der er
fastsat med hjemmel i planloven.
Udvidelsen af fleksboligordningen var en følge af den positive modtagelse af
den oprindelige ordning, der blev indført med virkning fra den 1. maj 2013
3
,
som havde til formål at øge væksten i landdistrikterne og derved at modvirke
affolkning og forfald af boliger. Formålet med udvidelsen af ordningen var
yderligere at fremme omsætteligheden af boliger i landdistrikter.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om fleksboligordningens udvi-
delse, at ordningen evalueres to år efter ikrafttrædelse med henblik på at vurde-
re effekten af ændringen og eventuelle afledte konsekvenser.
Nærværende evaluering viser, at der i evalueringsperioden er registreret 1.610
fleksboligtilladelser, og at de udvidede muligheder, der følger af udvidelsen af
ordningen, er med til at skabe fleksibilitet i anvendelsen af fleksboligerne og
øge omsætteligheden af den enkelte bolig. De kommuner, der anvender den
udvidede ordning, har generelt taget godt imod den.
Med virkning fra den 1. januar 2016 fik kommunerne med den udvidede fleks-
boligordning mulighed for at meddele nye typer fleksboligtilladelser i form af
tilladelser, der:
1
Lov nr. 1879 af 29 december 2015 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene.
2
Det bemærkes, at der er 19 kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke finder anvendelse:
Fanø, Fredensborg, Greve, Herning, Holstebro, Ikast-brande, Lemvig, Læsø, Mariagerfjord,
Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Solrød, Struer, Thisted, Tønder, Varde, Vesthimmerland
og Ærø.
3
Lov nr. 413 af 29. april 2013 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
2053358_0002.png
2/13
følger boligen frem for ejeren,
gør det muligt at veksle frit mellem anvendelse til fritids- eller helårsbe-
boelse,
giver et bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle
ejer.
Udover disse nye typer fleksboligtilladelser, som følger af den udvidede fleks-
boligordning, har kommunerne fortsat mulighed for at meddele (en personlig)
fleksboligtilladelse til en ejer af en helårsbolig, hvormed vedkommende kan
benytte boligen til fritidsbeboelse med ret til senere at skifte anvendelse tilbage
til helårsbeboelse. Denne mulighed for at meddele (en personlig) fleksboligtil-
ladelse har kommunerne haft siden fleksboligordningen blev indført med virk-
ning fra den 1. maj 2013. På alle typer af fleksboligtilladelser kan kommunen
fastsætte en ophørsdato.
Med fleksboligordningens udvidelse i 2016 fik kommunerne pligt til at ajourfø-
re Bygnings- og Boligregistret (BBR) med virkning fra den 1. februar 2016
4
.
Kommunerne skal registrere, når de meddeler en fleksboligtilladelse og modta-
ger oplysning om, at en fleksboligtilladelse ikke længere er gældende. Kom-
munerne skal desuden registrere fleksboligtilladelsens type og tilladelsens
eventuelle ophørsdato.
2. Evaluering af fleksboligordningens udvidelse
Som grundlag for evalueringen har Erhvervsstyrelsen anvendt oplysninger om
registrerede fleksboligtilladelser i BBR samt gennemført en spørgeskemaun-
dersøgelse til samtlige kommuner og indhentet supplerende input fra 3 kom-
muner, der hver har registreret over 200 fleksboligtilladelser i BBR.
BBR
Erhvervsstyrelsen har anvendt følgende oplysninger ved almindeligt BBR-
udtræk:
- Geografisk placering af fleksboligerne
- Fleksboligtilladelsernes type (personligt til ejeren eller følger boligen)
- Ophørsdato for fleksboligtilladelserne
5
.
Erhvervsstyrelsen har desuden fået foretaget et særudtræk af BBR, der inde-
holder registreringstidspunktet for meddelte fleksboligtilladelser i BBR.
De to BBR-udtræk adskiller sig ved, at særudtrækket indeholder fleksboligtil-
ladelser, der ikke længere er aktuelle, mens det almindelige udtræk kun inde-
holder gældende fleksboligtilladelser.
Evalueringen vedrører alene fleksboligtilladelser, som kommunerne har regi-
streret i BBR fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018 (evalueringspe-
Bekendtgørelse nr. 74 af 22. december 2016 om ændring af bekendtgørelse om ajourføring af
Bygnings- og Boligregistret (BBR).
5
Det fremgår ikke af BBR, om fleksboligtilladelserne er meddelt, så det er muligt at veksle frit
mellem anvendelse til fritids- og helårsbeboelse, og om der i forbindelse med meddelelsen er
givet bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle ejer.
4
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
3/13
rioden). Da ikke alle kommuner har ajourført BBR, herunder med bortfaldne
fleksboligtilladelser, kan antallet af meddelte fleksboligtilladelser variere fra
det registrerede antal.
I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet spurgt i hvilket omfang, de
ajourfører BBR. Hertil svarer hovedparten af de kommuner, der anvender
fleksboligordningen, at de ajourfører BBR i høj grad, mens et mindre antal
kommuner oplyser, at de ajourfører BBR i nogen eller væsentlig, henholdsvis
ringe grad.
Da kommunerne først fik pligt til at registrere meddelte fleksboligtilladelser i
BBR fra den 1. februar 2016, er der en usikkerhed forbundet med antallet af
meddelte fleksboligtilladelser efter den udvidede fleksboligordning fra den 1.
januar til den 1. februar 2016. I et forsøg på at afdække om kommunerne den 1.
februar 2016 har efterregistreret meddelte fleksboligtilladelser efter den udvi-
dede fleksboligordning før dette tidspunkt, er spørgsmål om dette inddraget i
spørgeskemaundersøgelsen.
Da det ikke er alle nye typer af fleksboligtilladelser, som fremgår af BBR, har
Erhvervsstyrelsen ligeledes inddraget spørgsmål om dette i spørgeskemaunder-
søgelsen til kommunerne.
Spørgeskemaundersøgelse
Med henblik på at vurdere effekten og evt. afledte konsekvenser af den udvi-
dede fleksboligordning - og for at supplere BBR oplysningerne - har Erhvervs-
styrelsen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige landets
kommuner.
I vurderingen af hvilke effekter og eventuelle afledte konsekvenser, som fleks-
boligordningens udvidelse har haft, er der i spørgeskemaundersøgelsen taget
udgangspunkt dels i formålet med den oprindelige fleksboligordning om at øge
væksten i landdistrikterne og derved modvirke affolkning og forfald af boliger,
dels i formålet med ordningens udvidelse om yderligere at fremme omsættelig-
heden af boliger i landdistrikter.
Ud af landets 98 kommuner har 66 kommuner besvaret spørgeskemaundersø-
gelsen. Blandt disse kommuner har 34 kommuner benyttet fleksboligordningen
i evalueringsperioden. Hovedparten af de kommuner, som har benyttet fleksbo-
ligordningen i evalueringsperioden, men ikke besvaret spørgeskemaundersø-
gelsen, har hver registreret under 40 fleksboligtilladelser i BBR.
Supplerende input fra de tre kommuner med flest fleksboliger
Med henblik på nærmere at vurdere mulige effekter og eventuelle afledte kon-
sekvenser, som lokalt måtte følge af den udvidede fleksboligordning, har Er-
hvervsstyrelsen indhentet supplerende input fra tre af kommunerne, som den
31. december 2018 hver har registreret mere end 200 fleksboligtilladelser i
BBR. Det drejer sig om Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune og Vor-
dingborg Kommune.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
2053358_0004.png
4/13
I den forbindelse er der ligeledes taget udgangspunkt dels i formålet med den
oprindelige fleksboligordning om at øge væksten i landdistrikterne og derved
modvirke affolkning og forfald af boliger, dels i formålet med ordningens ud-
videlse om yderligere at fremme omsætteligheden af boliger i landdistrikter.
Der er desuden søgt skelet til de almindelige bemærkninger i lovforslaget om
ordningens udvidelse, hvoraf det fremgår, at udvidelsen ikke tilsigter ændrin-
ger af udlændinges adgang til erhvervelse af fast ejendom i Danmark, de skat-
temæssige forhold omkring salg af fast ejendom eller reglerne for udlejning til
fritidsformål.
Det bemærkes i øvrigt, at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-
færd arbejder på en undersøgelse om fleksboligordningen og ophævelse af bo-
pælspligt. Denne undersøgelse er ikke færdiggjort ved udarbejdelse af nærvæ-
rende evaluering, der således heller ikke forholder sig til dens konklusioner.
3. Kommunernes anvendelse af den udvidede fleksboligordning
Som det ses af figur 1, er der en jævn stigning i antallet af registrerede fleksbo-
ligtilladelser siden fleksboligordningens udvidelse uden nævneværdige dyk.
Figur 1. Registrerede fleksboligtilladelser efter fleksboligordningens udvidelse
(data fra BBR-særudtræk)
Af figur 1 ses det, at der er registreret 1.610 fleksboligtilladelser i BBR i evalu-
eringsperioden, svarende til gennemsnitligt ca. 45 tilladelser om måneden i
evalueringsperioden primo 2016-ultimo 2018.
Af figur 2 ses tidspunktet for de registrerede fleksboligtilladelser i BBR. Det
fremgår, at der er registreret markant flere fleksboligtilladelser i februar måned
2016, hvor kommunerne fik pligt til at indberette meddelte fleksboligtilladelser
i BBR, end i de øvrige måneder under den udvidede fleksboligordning.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
2053358_0005.png
5/13
Kommunerne har således foretaget 141 BBR-registreringer i februar 2016. En
del af forklaringen på de mange registreringer kan være, at kommunerne har
efterregistreret fleksboligtilladelser, som er meddelt før den 1. februar 2016.
Figur 2. Tidspunkt for registrering af meddelte fleksboligtilladelser (data fra
BBR-særudtræk)
Tilsvarende ses, at kommunerne siden maj 2015 (frivilligt) har registreret
fleksboligtilladelser i BBR under den oprindelige fleksboligordning. Frem til
den 1. januar 2016 er der således registreret 131 fleksboligtilladelser i BBR,
svarende til gennemsnitligt ca. 16 tilladelser om måneden
6
.
De registrerede fleksboligtilladelser i evalueringsperioden fordeler sig på 48
kommuner, jf. tabel 1. Blandt de 48 kommuner, der har registreret fleksboligtil-
ladelser i BBR i evalueringsperioden, er der stor forskel på, hvor mange tilla-
delser, de har registreret. Således har 25 kommuner, svarende til ca. 52 procent
af kommuner med fleksboliger, registreret op til 10 fleksboligtilladelser, mens
14 kommuner har registreret over 25 tilladelser.
Tabel 1. Fordeling af fleksboligtilladelser blandt kommunerne i evalueringspe-
rioden (data fra BBR-særudtræk)
Fleksboligtilladelser
Kommuner
Andel kommuner (procent)
1-10
25
52
11-25
9
19
26-50
7
15
51-100
4
8
>200
3
6
I alt
48
100
Dette tal overstiges af tal fra tidligere analyser, hvor kommunerne er blevet spurgt til deres
praksis. Her opgøres antallet af fleksboligtilladelser fra maj 2013 til udgangen af 2014 til 491,
jf. Oxford Research: Opfølgende undersøgelse på kommunernes anvendelse af fleksboligord-
ningen, marts 2015 (s. 6).
6
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
2053358_0006.png
6/13
I den øvre ende af skalaen har 3 kommuner, svarende til 6 procent af kommu-
nerne med fleksboliger, hver registreret mere end 200 fleksboligtilladelser i
evalueringsperioden. Tilsammen har disse tre kommuner (Lolland, Guldborg-
sund og Vordingborg kommuner) registreret 846 fleksboligtilladelser, svarende
til ca. 52 procent af alle registrerede fleksboligtilladelser i perioden.
Figur 3. Geografisk fordeling af fleksboligtilladelser. Data fra almindeligt
BBR-udtræk
7
Af figur 3 ses den geografiske fordeling af de registrerede fleksboligtilladelser
i Danmark. Ud af det samlede antal registrerede fleksboliger er ca. 62 procent
beliggende i landzone, mens ca. 37 procent er beliggende i byzone, og de reste-
rende ca. 1 procent i sommerhusområder. Tilsvarende er ca. 74 procent af de
registrerede fleksboliger beliggende i kystnærhedszonen.
4. Kommunernes anvendelse af de nye typer af fleksboligtilladelser
Kommunerne fik med den udvidede fleksboligordning mulighed for at meddele
flere nye typer fleksboligtilladelser.
Fleksboligtilladelser som følger boligen
Af tabel 2 ses fordelingen af de fleksboligtilladelser, som kommunerne har re-
gistreret, og som henholdsvis følger boligen og er meddelt til ejeren personligt.
Tabel 2. Fordeling af de nye typer af fleksboligtilladelser
Fleksboligtilladelser
Antal
Andel (procent)
Følger boligen
1.146
71
Heraf med ophørsdato
11
1
Det bemærkes, at der er enkelte kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke finder anvendel-
se, der har registreret fleksboligtilladelser.
7
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
2053358_0007.png
7/13
Følger ejeren
Heraf med ophørsdato
I alt
Heraf med ophørsdato
464
8
1.610
19
29
4
100
1
Af tabel 2 ses det, at ca. 71 procent af alle fleksboligtilladelser i evalueringspe-
rioden er givet som tilladelser, der følger boligen frem for ejeren, som udvidel-
sen af fleksboligordningen i 2016 gav mulighed for. En del af de fleksboligtil-
ladelser, der følger ejeren, kunne også være meddelt under den oprindelige
fleksboligordning. Det gælder dog kun de tilladelser, hvor det ikke er muligt at
veksle frit mellem anvendelse til fritids- eller helårsbeboelse, og tilladelser
hvor der ikke er meddelt et bindende forhåndstilsagn til andre end boligens ak-
tuelle ejer. Det faktiske antal af disse personlige tilladelser er ikke muligt at ud-
lede af BBR.
Kommunerne kan meddele fleksboligtilladelser med ophørsdato både efter den
oprindelige og udvidede fleksboligordning. Af tabel 2 ses, at stort set alle
fleksboligtilladelser er meddelt uden ophørsdato i evalueringsperioden. Dette
gælder uanset, om fleksboligtilladelserne er meddelt, så de følger boligen eller
som personlige tilladelser. Det bemærkes, at fleksboligtilladelser uden ophørs-
dato også kan bortfalde ved eksempelvis ejerskifte, hvis tilladelsen er meddelt
som en personlig fleksboligtilladelse, eller ved genoptagelse som helårsbolig
hvis tilladelsen er meddelt uden mulighed for at veksle frit mellem anvendelse
til fritids- eller helårsbeboelse.
Kun 1 af de 34 kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, og
som anvender fleksboligordningen, har oplyst, at de meddeler fleksboligtilla-
delser med ophørsdato. Den pågældende kommunes begrundelse for dette er, at
man har besluttet at meddele fleksboligtilladelser med ophørsdato, indtil kom-
munen har fastsat nærmere retningslinjer for meddelelsen af fleksboligtilladel-
ser.
De resterende 33 kommuners begrundelse for ikke at meddele fleksboligtilla-
delser med ophørsdato er, at det er besværligt at administrere, at man i stedet
tidsbegrænser tilladelserne ved at meddele dem som personlige tilladelser, eller
at kommunen ikke har et politisk ønske om at tidsbegrænse sine fleksboligtil-
ladelser.
De 19 fleksboligtilladelser, som er meddelt med ophørsdato i evalueringsperio-
den, er ifølge BBR givet for i gennemsnit ca. 4 år.
I figur 4 ses den geografiske fordeling af fleksboligtilladelser, som henholdsvis
følger boligen og er meddelt som personlige tilladelser.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
2053358_0008.png
8/13
Figur 4. Geografisk fordeling af to typer fleksboligtilladelser i evalueringspe-
rioden (data fra BBR-særudtræk)
De 34 kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, og som anven-
der fleksboligordningen, har oplyst, at årsagen til, at de meddeler fleksboligtil-
ladelser, som følger boligen, er, at der er truffet politisk beslutning eller fastsat
en administrativ praksis i kommunen. Desuden angives årsager som øget flek-
sibilitet i forbindelse med salg af boligerne, og at borgerne efterspørger denne
type af fleksboligtilladelser.
Af de 131 fleksboligtilladelser, der er registreret i BBR, inden den udvidede
fleksboligordning trådte i kraft den 1. januar 2016, er 33 fleksboligtilladelser
blevet ændret fra personlige tilladelser til fleksboligtilladelser, der følger boli-
gen. Dette bekræfter ligeledes, at fleksboligtilladelser, der følger boligen frem
for ejeren, er efterspurgte af både borgere og kommuner, da de vurderes at bi-
drage til at skabe en vis stabilitet og sikkerhed for boligens anvendelsesmulig-
heder og dermed boligernes omsættelighed.
Fleksboligtilladelser med mulighed for at veksle frit mellem anvendelse af
fleksboligen til fritids- eller helårsbeboelse
Ca. 68 procent af de 34 kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgel-
sen, og som anvender fleksboligordningen, meddeler fleksboligtilladelser med
mulighed for at veksle frit mellem anvendelse af fleksboligen til fritids- og hel-
årsbeboelse.
Begrundelsen for at meddele denne type fleksboligtilladelser er, at det sker i
medfør af en politisk beslutning eller en administrativ praksis i kommunen.
Desuden meddeles de efter ønske fra fleksboligansøgerne og i forbindelse med
køb og salg.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
9/13
Fleksboligtilladelser med bindende forhåndstilsagn til andre personer end bo-
ligens aktuelle ejer
Ca. 79 procent af de 34 kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgel-
sen, og som anvender fleksboligordningen, oplyser, at de meddeler fleksbolig-
tilladelser, der indeholder bindende forhåndstilsagn til andre personer end boli-
gens aktuelle ejer.
Kommunernes primære begrundelse for at anvende denne type fleksboligtilla-
delser er, at et bindende forhåndstilsagn er gavnligt i forbindelse med køb/salg
af fleksboligen, da det kan medvirke til, at boligerne kan sælges. Kommunerne
oplyser, at en forhåndstilkendegivelse typisk efterspørges af køber eller ejen-
domsmægler.
Samtlige 27 kommuner, som har oplyst, at de meddeler fleksboligtilladelser,
der giver bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle
ejer, oplyser, at fleksboligtilladelserne gives til boliger, der er mere end 5 år
gamle. En kommune oplyser dog, at de også meddeler fleksboligtilladelser, der
giver bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle ejer, til
nyere boliger. Data fra BBR viser som supplement hertil, at 9 kommuner har
meddelt fleksboligtilladelser til enkeltstående boliger opført inden for 5 år af
registreringstidspunktet.
Kommunale retningslinjer for meddelelse af fleksboligtilladelser
16 ud af de 34 kommuner, der anvender den udvidede fleksboligordning, og
som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, har fastlagt nærmere retningslin-
jer for meddelelse af fleksboligtilladelser.
Kommunernes retningslinjer er primært knyttet til geografi, og flere kommuner
meddeler kun i begrænset omfang eller slet ikke fleksboligtilladelser i de større
byer inden for kommunegrænsen. De typiske retningslinjer har således en be-
grænsning for meddelelse af fleksboliger i kommunens større byer, købstæder,
handelsbyer eller i centrum af byer. Begrænsningen ligger enten i, at der ikke
gives tilladelser i disse områder, eller at tilladelserne skal meddeles til ejeren
personligt.
Tilsvarende prioriterer nogle kommuner fleksboligtilladelser i områder med af-
folkning og tilbagegang, ligesom andre kommuner har fastsat retningslinjer
om, at der kun gives personlige tilladelser.
Selvom kommunerne ikke angiver det som en nærmere fastsat retningslinje i
kommunen, så afholder visse kommuner sig fra at anvende visse typer af fleks-
boligtilladelser. Således giver 9 kommuner ikke tilladelser, der følger boligen,
mens 11 kommuner ikke giver tilladelser, hvor anvendelsen kan veksle frit
mellem helårsanvendelse og fritidsbrug. Ligeledes meddeler 7 kommuner ikke
bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle ejer.
De kommuner, der ikke har fastsat nærmere retningslinjer, begrunder det pri-
mært med, at de har haft få ansøgninger om fleksboligtilladelser, at retningslin-
jerne udarbejdes i tilfælde af, at der måtte opstå boligmangel, eller at kommu-
nen af andre grunde ikke har fundet det relevant af udarbejde sådanne.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
10/13
5. Effekter og afledte konsekvenser af den udvidede fleksboligordning
Til brug for evaluering af den udvidede fleksboligordning er kommunerne i
spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om deres vurdering af effekter og af-
ledte konsekvenser af den udvidede fleksboligordning. Det understreges, at det
følgende er baseret på kommunernes besvarelser og således kommunernes vur-
deringer.
Af de 34 kommuner, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen og anvender
fleksboligordningen, svarer ca. 53 procent, at udvidelsen vurderes at have med-
ført øget efterspørgsel efter fleksboliger i kommunen. Desuden vurderer ca. 17
procent af kommunerne, at den udvidede fleksboligordning har haft betydning
for efterspørgslen efter fleksboliger i områder med tilbagegang. Ca. 9 procent,
svarende til 3 kommuner, vurderer, at den udvidede fleksboligordning har re-
ducereret antallet af boliger i forfald. Endelig har en kommune vurderet, at den
udvidede fleksboligordning har medvirket til, at flere borgere har fået folkere-
gisteradresse i kommunen.
Desuden peger 7 af de 34 kommuner, som har besvaret spørgeskemaundersø-
gelsen og anvender fleksboligordningen, på, at den udvidede fleksboligordning
vurderes at have reduceret affolkningen i landdistrikterne. Tilsvarende oplyser
4 kommuner, at den udvidede fleksboligordning skønnes at have medført øget
vækst i landdistrikterne, ligesom en kommune vurderer, at den udvidede fleks-
boligordning har haft en positiv indvirkning på de kommunale skatteindtægter.
En kommune oplyser, at den udvidede fleksboligordning har medført en øget
efterspørgsel på helårsboliger i mindre kystbyer, hvor især udenlandske købe-
res ønske om at erhverve fleksboliger, presser det lokale boligmarked.
Af de 34 kommuner, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen og anvender
fleksboligordningen, oplyser ca. 44 procent, svarende til 15 kommuner, at de
enten ikke har undersøgt effekten af ordningen, har meddelt for få fleksboligtil-
ladelser til at kunne dokumentere effekter og eventuelle afledte konsekvenser
eller ikke vurderer, at den udvidede fleksboligordning har haft nogen effekt.
I kommunernes besvarelse peges der særligt på, at anvendelsen af de nye typer
fleksboligtilladelser knytter sig til ønsket om større fleksibilitet og investe-
ringssikkerhed. Det er særligt muligheden for, at fleksboligtilladelser knyttes til
boligen frem for ejeren samt muligheden for at meddele fleksboligtilladelser
med bindende forhåndstilsagn til andre personer end boligens aktuelle ejer, der
i forbindelse med køb og salg af boliger skaber øget sikkerhed for den fremti-
dige anvendelse af boligen og derigennem øget investeringssikkerhed.
De tre kommuner, Lolland, Guldborgsund og Vordingborg, der den 31. decem-
ber 2018 hver har registreret mere end 200 fleksboligtilladelser i BBR, peger
bl.a. på, at en del fleksboliger formentlig ville være tomme og på sigt blive
nedrevet, hvis de ikke blev anvendt som fleksboliger. Det er desuden deres ge-
nerelle indtryk, at fleksboligerne vedligeholdes og benyttes, herunder til udlej-
ning, hvormed fleksboligerne skønnes at bidrage til at skabe økonomisk aktivi-
tet til gavn for lokalsamfund, detailhandel, serviceerhverv mv.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
2053358_0011.png
11/13
De tre kommuner har etableret et fælles informations- og markedsføringssam-
arbejde
8
, der har til formål at udbrede kendskabet til fleksboligordningen og in-
spirere boligkøbere til at købe en fleksbolig i de tre kommuner. Kommunerne
vurderer, at denne indsats kombineret med kommunernes beliggenhed tæt på
Hovedstadsområdet har bidraget til det store omfang af fleksboliger i de tre
kommuner.
Selvom alle fleksboligtilladelser ikke meddeles i forbindelse med en ejen-
domshandel, er det relevant at se på, hvor mange fleksboligtilladelser der med-
deles i forhold til antallet af solgte boliger i de tre kommuner, der anvender
ordningen mest. Ved at sammenholde de to tal, kan man få et indblik i, hvor
stor en rolle fleksboliger spiller på boligmarkedet i de tre kommuner.
Figur 5. Antal solgte boliger sammenholdt med antal meddelte fleksboligtilla-
delser i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner (data fra Boliga
9
og BBR-særudtræk)
Af figur 5 ses det, at der i evalueringsperioden er meddelt fleksboligtilladelser
svarende til ca. 8-12 procent af den handlede boligmasse. Figur 5 illustrerer ik-
ke en sammenhæng mellem antallet af solgte boliger og meddelte fleksboligtil-
ladelser i de tre kommuner, men viser forholdet mellem fleksboligernes popu-
laritet i kontrast til den handlede boligmasse.
De tre kommuner, som hver har meddelt over 200 fleksboligtilladelser, har i
2018 foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som 264 af kommunernes fleks-
boligejere har besvaret, og som giver et fingerpeg om fleksboligernes anven-
delse og lokale effekter af ordningen. Undersøgelsen peger således på, at fleks-
boligordningen er populær blandt fleksboligejerne.
Undersøgelsen viser desuden, at ca. 56 procent af fleksboligejerne har begrun-
det købet af deres fleksbolig med, at de gerne ville have et (billigt) sommerhus.
41 procent af fleksboligejerne har ikke haft en tilknytning til lokalområdet før
8
9
http://www.flexbolig.nu/.
https://www.boliga.dk/salg/.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
12/13
erhvervelsen af fleksboligen. Fleksboligejernes begrundelser for at købe en
fleksbolig er desuden bl.a. ønsker om at gennemføre renoveringsprojekter,
fremtidigt otium, beholde bolig efter fraflytning af folkeregisteradresse samt
overtage et hus fra slægtninge mv.
Undersøgelsen peger desuden på, at fleksboligejerne i væsentlig grad anvender
deres fleksboliger; ca. 15 procent benytter fleksboligen op til 30 dage om året,
ca. 38 procent benytter boligen 30-60 dage om året, ca. 34 procent bruger boli-
gen 60-180 dage om året, mens ca. 13 procent benytter fleksboligen 200-365
dage om året. Sidstnævnte kan vidne om, at fleksboliger i et vist omfang bliver
fleksboligejerens primære bolig. Dette understøttes af, at ca. 57 procent af de
adspurgte fleksboligejere overvejer at bosætte sig permanent i deres fleksbolig,
og at ca. 1/3 heraf ønsker at flytte permanent ind i deres fleksbolig, når de går
på pension. Endelig fremgår det, at mange fleksboligejere værdsætter et leven-
de lokalsamfund frem for et sommerhusområde, når de vælger en fleksbolig.
6. Sammenfatning
Evalueringen af den udvidede fleksboligordning omfatter den treårige periode
fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018. Evalueringen er baseret på
oplysninger i BBR samt resultater af en spørgeskemaundersøgelse til samtlige
kommuner og supplerende input fra de 3 kommuner (Guldborgsund, Lolland
og Vordingborg kommuner), der hver har registreret over 200 fleksboligtilla-
delser.
Der er i evalueringsperioden registreret 1.610 fleksboligtilladelser fordelt på 48
kommuner, hvoraf tre har meddelt flere end 200 fleksboligtilladelser. Ca. 75
procent af de registrerede fleksboliger er beliggende i kystnærhedszonen. Det
er primært de nye typer fleksboligtilladelser, som blev mulige at meddele med
den udvidede fleksboligordning, som anvendes af kommunerne. Det ses bl.a.
ved, at der primært meddeles fleksboligtilladelser, som følger boligen frem for
ejeren.
Hensynet om fleksibilitet, borgernes efterspørgsel og boligernes omsættelighed
i forbindelse med køb og salg er blandt årsagerne til kommunernes valg af
fleksboligtilladelsestype, ligesom det ofte er politisk besluttet hvilke typer
fleksboligtilladelser, der gives i den enkelte kommune. Ca. 37 procent af kom-
munerne har fastlagt nærmere retningslinjer for meddelelse af fleksboligtilla-
delser, hvilke primært knytter sig til geografi.
De kommuner, som anvender den udvidede fleksboligordning, har generelt ta-
get positivt imod den, og særligt de tre kommuner, der anvender den i størst
omfang, synes at betragte den som et nyttigt instrument til at få anvendt huse,
der ellers på sigt ville risikere at forfalde. De ser fortsat et potentiale for at
meddele fleksboligtilladelser, herunder efter den udvidede fleksboligordning,
og vurderer ikke, at det fulde potentiale kan ses eller er nået endnu. Tilsvarende
forventer de, at ordningen kan bidrage til at skabe øget bosætning på sigt.
Der er ikke på baggrund af evalueringen grundlag for at vurdere, hvorvidt den
udvidede fleksboligordning generelt har haft økonomiske effekter og afledte
konsekvenser. Enkelte kommuner peger på, at den udvidede fleksboligordning
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Evaluering af den udvidede fleksboligordning
13/13
har reduceret affolkningen i kommunen og medført øget vækst i landdistrikter-
ne. Generelt vurderer de tre kommuner, der i størst omfang anvender fleksbo-
ligordningen, at den udvidede fleksboligordning lokalt kan have haft en positiv
effekt på efterspørgslen efter fleksboliger, deres omsættelighed og antallet af
boliger i forfald.