ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 79
Offentligt

Regional- og landdistrikts-

politisk redegørelse 2019

- Regeringens redegørelse til Folketinget

Erhvervsministeriet

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning ....................................................................................................................... 3

Vækst, beskæftigelse og erhverv ................................................................................. 5

Status for vækst, beskæftigelse og erhverv ..................................................................... 5

Regeringens Initiativer...................................................................................................... 9

Uddannelse ................................................................................................................... 14

Status for uddannelsesniveau ........................................................................................ 14

Regeringens Initiativer.................................................................................................... 16

Bosætning .................................................................................................................... 19

Status for udviklingen i bosætningen

–

demografi og boliger ......................................... 19

Regeringens Initiativer.................................................................................................... 22

Trafikal og digital infrastruktur ................................................................................... 26

Status for udviklingen i den trafikale og digitale infrastruktur.......................................... 26

Regeringens Initiativer................................................................................................... 28

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

INDLEDNING

Det går godt i Danmark, og det er en vigtig prioritet for regeringen, at landdi-

strikterne også får del i væksten. Derfor har regeringen igennem hele rege-

ringsperioden arbejdet for at skabe gode rammer for vækst og udvikling i hele

Danmark. Regeringen afsatte med udspillet

Vækst og udvikling i hele Dan-

mark

over 9 mia. kr. i perioden 2015 til 2019 til det formål.

Disse initiativer har også bidraget til, at der i de seneste fire år har været øko-

nomisk fremgang i hele Danmark. Status for udviklingen viser, at langt stør-

stedelen af kommunerne, også kommuner længere væk fra de større byer,

har oplevet vækst i BNP pr. indbygger og i beskæftigelsen de sidste fire år.

Den økonomiske fremgang i Danmark er således bredt funderet og kommer

størstedelen af landet til gavn. I samme periode har der været vækst i befolk-

ningstallet i de fleste kommuner landet over. Også på småøerne er befolk-

ningstallet steget lidt de seneste to år.

Redegørelsen viser dog også, at der fortsat er områder i Danmark, hvor ud-

viklingen ikke er lige så positiv. Her har regeringen fortsat fokus på at hjælpe

væksten på vej med bedre rammevilkår for erhverv, beskæftigelse, uddannel-

se, bosætning og infrastruktur. Således har regeringen afsat ca. 1,5 mia. kr.

på finansloven for 2019 til nye initiativer, der i de kommende fire år understøt-

ter vækst og udvikling i hele landet.

Vækst, beskæftigelse og erhverv

Erhvervslivet i landdistrikterne bidrager i høj grad til vækst og udvikling i hele

Danmark, og de danske landdistrikter rummer store potentialer inden for land-

brug, produktionserhverv, turisme mv.

Regeringen har derfor igangsat en række initiativer for at styrke rammerne for

ny vækst og beskæftigelse i landdistrikterne gennem eksempelvis flytning og

etablering af næsten 8.000 statslige arbejdspladser i byer uden for hoved-

stadsområdet, revisionen af planloven i 2017, modernisering af campingreg-

lementet og en række andre initiativer, der forbedrer rammevilkårene for pro-

duktionsvirksomheder, landbrug og fødevarer, turisme samt mindre virksom-

heder, jf. figur 1 herunder.

Uddannelse

Uddannelse har stor betydning for virksomheders adgang til kvalificeret ar-

bejdskraft i hele Danmark. Gode uddannelsesmuligheder og et højt uddannel-

sesniveau øger produktiviteten og er en forudsætning for vækst og velstand i

et område. Uddannelsesmuligheder har samtidig indflydelse på fremtidig

bosætning.

Regeringen har derfor igangsat en række initiativer for at sikre gode uddan-

nelsestilbud flere steder i landet, som kan medvirke til at dække lokale behov

for kvalificeret arbejdskraft. Dette understøttes f.eks. ved at etablere ti nye

uddannelsesstationer, styrke erhvervsskolernes oprettelse af grundforløbsaf-

delinger i områder med svag uddannelsesdækning og senest ved at styrke

gymnasierne i tyndt befolkede områder, jf. figur 1 herunder.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Bosætning

Det har stor betydning for et områdes fortsatte udvikling og virksomhedernes

fortsatte adgang til arbejdskraft, at der er attraktive boliger og bymiljøer i land-

distrikterne, som kan tiltrække nye borgere. Det højner også attraktionsværdi-

en, at der ikke ligger ubeboede eller nedrivningsparate huse i landsbyerne og

i det åbne land.

Regeringen har derfor igangsat en række initiativer for at gøre landsbyer og

landdistrikter mere attraktive og for at sikre den nødvendige tilpasning af ud-

buddet af boliger i landdistrikterne, så antallet af ubeboelige og faldefærdige

bygninger nedbringes, og kvaliteten i boligmassen øges. Eksempelvis ved at

styrke den statslige medfinansiering af nedrivningsindsatsen markant. Derud-

over er der i planloven skabt nye muligheder for bosætning, jf. figur 1 herun-

der.

Trafikal og digital infrastruktur

Den trafikale og digitale infrastruktur har stor betydning for bosætning og

virksomhedsdrift i landdistrikterne. Den trafikale infrastruktur danner grundla-

get for arbejdskraftens mobilitet og for en effektiv varetransport. Samtidig er

en god digital infrastruktur blevet et lige så vigtigt parameter for bosætning og

evt. hjemmearbejdspladser samt for både eksisterende og nye virksomheder.

Regeringen har derfor igangsat en række initiativer, der skal styrke både den

trafikale og digitale infrastruktur, f.eks. gennem flere nedsættelser af færge-

taksterne til øerne, permanent forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yder-

kommuner og på øer samt initiativer, der skal bidrage til målsætningen om, at

alle boliger og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til en bredbånds-

forbindelse med en hastighed på mindst 100 Mbit/s download samt 30 Mbit/s

upload, og at der skal være adgang til god mobiltelefoni i hele Danmark, jf.

figur 1 herunder.

Figur 1. Oversigt over regeringens væsentlige initiativer til at skabe

vækst og udvikling i hele Danmark



Flytning og etablering af statslige arbejdspladser

Revision af planloven 2017

Styrket vilkår for iværksættervirksomheder, land-

brug og produktionsvirksomheder

Afskaffelse af PSO-afgift

Landdistriktsvækstpilotordningen og vækstlån

God læselyst!

[Und

Vækst, be-

skæftigelse

og erhverv

Vækst og udvikling i hele Danmark

Uddannelse



Etablering af 10 nye lokale uddannelsesstationer

Tilskud til nye uddannelsessatellitter af erhvervs-

rettede uddannelser

Særtilskud til små erhvervsskoler i tyndt befolkede

områder

Tilskud til gymnasier i tyndt befolkede områder

Bosætning



Revision af planloven 2017

Landsbypulje til bl.a. nedrivning

Strategisk planlægning for landsbyer

Ø-fradrag



Trafikal og

digital infra-

struktur



Permanent forhøjet befordringsfradrag i yder-

kommuner og på visse øer

Nedsættelse af færgetaksterne

Flere midler til bredbåndspuljen, der er målrettet

yderområderne

Krav om god mobildækning

Love og lovforslag vurderes for væsentlige regio-

nale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

VÆKST, BESKÆFTIGELSE OG

ERHVERV

Erhvervslivet i landdistrikterne bidrager i høj grad til dansk økonomi, og de

danske landdistrikter rummer store potentialer inden for landbrug, produkti-

onserhverv, turisme og for mange nye og mindre virksomheder. Derfor er det

vigtigt, at der er gode rammer for vækst og udvikling i hele Danmark.

Væksten pr. indbygger er steget i hele landet opdelt på kommunetyper siden

2010, og selv om kommuner længere væk fra de større byer har oplevet lidt

mindre vækstrater, er forskellen i væksten mellem land- og bykommuner de

senere år blevet mindre. Beskæftigelsen har generelt været stigende i hele

Danmark de senere år, men der er fortsat kommuner, hvor beskæftigelsen har

været faldende siden 2013, og hvor ledigheden fortsat er relativ høj.

For at styrke væksten og beskæftigelsen i hele Danmark har regeringen de

senere år igangsat en række initiativer, jf. boksen herunder.

Væsentlige initiativer:



Flytning og etablering af statslige arbejdspladser

Revision af planloven 2017

Styrket vilkår for iværksættervirksomheder, turisme, landbrug, produkti-

onsvirksomheder mv.

Afskaffelse af PSO-afgift

Landdistriktsvækstpilotordningen og vækstlån

STATUS FOR VÆKST, BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Her præsenteres en status for udviklingen i væksten, beskæftigelse og er-

hvervslivet i landdistrikterne.

Det er en international tendens, at BNP pr. indbygger generelt er højere i

byerne end i landdistrikterne. Dette gælder også i Danmark.

BNP pr. indbyg-

ger i de danske kommuner er steget med ca. 10 pct. fra 2005 til 2017, jf. figur

2.1. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 0,78 pct. Det ses også i

særligt de større bykommuner, at BNP pr. indbygger er steget, mens stignin-

gen har været lavest i kommuner længere væk fra en større by. Forskellen i

væksten mellem de større bykommuner og kommuner længere væk fra en

større by er imidlertid mindsket siden 2009.

Kilde: Eurostat - Eurostat regional yearbook 2016. (GDP per inhabitant, by NUTS 2 regions).

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Figur 2.1. Udvikling i real BNP pr. indbygger fordelt på kommunetype,

2005-2017 (kædede værdier)

Indeks (2005=100)

112

110

108

106

104

102

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Større bykommune

Kommuner tæt på en større by

Kommuner længere væk fra en større by

Alle kommuner

Anm.: BNP er opgjort på arbejdssted, mens indbyggertallet er opgjort på bopælsadresse.

”Større

bykommuner” består af kommuner med en eller flere byer på over 45.000 indbyggere.

”Kommuner

tæt på en større by” består af kommuner, som ikke har byer på over 45.000 indbyggere, og hvor

medianborgeren har mindre end 30 min. til en by med over 45.000 indbyggere.

”Kommuner

længere

væk fra en større by” består af kommuner, hvor kommunens største by er mindre end 45.000 ind-

byggere, og hvor medianborgeren har mere end 30 min. kørsel til en by på over 45.000 indbyggere.

Det bemærkes, at BNP her er baseret på estimater. Ydermere er mellem 1,2 pct. og 4,3 pct. af det

samlede BNP i perioden ikke tilskrevet en kommune, da produktionen har fundet sted uden for

kommunerne.

Kilde: Specialkørsel fra Danmark Statistik samt egne beregninger.

Det samme billede tegner sig til dels ift. beskæftigelsen, der i de senere år har

været i fremgang i hele Danmark. Antallet af beskæftigede er historisk højt, og

udviklingen dækker de fleste dele af landet. Således har 87 ud af 98 kommu-

ner, der er spredt over hele landet, flere i beskæftigelse i 2018 sammenlignet

med i 2013, jf. figur 2.2.

Fordeles beskæftigelsen på bystørrelse, ses samme udvikling som på lands-

plan. Efter flere års fald i beskæftigelsen har der siden 2013 været en stig-

ning, jf. figur 2.4. Stigningen er dog størst i de større byer.

Ledigheden er ligeledes lav, dog med regionale forskelle, jf. figur 2.3. Ledig-

heden er specielt lav i mange vestjyske kommuner sammen med kommuner

omkring København og Århus. Dele af Nordjylland og Storkøbenhavn, Syd-

vestsjælland og nogle af ø-kommunerne har, ligesom de fire største byer, en

højere ledighed end i resten af landet.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Figur 2.2. Procentvis

ændring i be-

skæftigelsen 2013-2018

Figur 2.3. Ledighed, 2019

Anm.: Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidsan-

satte personer på baggrund af lønmodtager-

beskæftigelsen fordelt på bopælskommune.

Beskæftigelsen er beregnet som et årsgen-

nemsnit beregnet på månedsbasis.

Kilde: Jobindsats.dk (Beskæftigelsesministe-

riet).

Anm.: Ledigheden er sæsonkorrigeret og i

pct. af arbejdsstyrken. De ledige er opgjort

som fuldtidsbruttoledige den 1. januar 2019.

Kilde: Danmarks Statistik.

De 27 danske småøer er ligeledes præget af fremgang. Det vidner udviklin-

gen i beskæftigelsesfrekvensen om. Fra 2013 til 2017 er beskæftigelsesfre-

kvensen på de 27 småøer steget fra 63,4 pct. til 67,8 pct. Dette er tæt på

niveauet i ø-kommunerne, men stadig et stykke under landsgennemsnittet på

73,6 pct. Ledigheden i befolkningen på de 27 småøer faldt fra 5,7 pct. i 2013

til 3,5 pct. i 2017, hvilket er lavere end i både ø-kommunerne og i resten af

landet.

Figur 2.4. Udvikling i antal årsværk fordelt på bystørrelse, 2008-2016

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Anm.: Opgjort på arbejdssted. Årsværk i virksomheder, der ligger i en by, der i perioden skifter

bystørrelse er udeladt. Kategorien "0-999" dækker udover byer også over bebyggelser og det åbne

land.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

1.000-4.999

indbyggere

0-999 indbyggere

50.000+

indbyggere

5.000-49.999

indbyggere

Virksomheder med op til tre ansatte udgør en relativ stor del af virksomheder-

ne i landdistrikterne og i de mindre byer, mens det i de mellemstore byer i

højere grad er virksomheder med 3-250 ansatte. Store virksomheder, med

mere end 250 ansatte, er placeret i hele landet, men mest udbredte i de store

byer, jf. figur 2.5.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Figur 2.5. Andele af virksomheder fordelt på virksomhedsstørrelse og

bystørrelse, 2016

0-999 indbyggere

1.000-4.999 indbyggere

5.000-49.999 indbyggere

50.000+ indbyggere

0-3 årsværk

3-10 årsværk

20%

40%

60%

50-250 årsværk

80%

100%

10-50 årsværk

250+ årsværk

Anm.: Opgjort på antal årsværk. Årsværk er inkl. alle ansættelsesforhold.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Brancherne landbrug, turisme og industri fylder meget i landdistrikterne. For-

deles disse brancher på bystørrelse, fremgår det, at industrien, inkl. fødevare-

industrien, generelt udgør en større andel i de små og mellemstore byer, jf.

figur 2.6.

Beskæftigelsen i landbruget udgør 3 pct. af den private beskæftigel-

se i byer med 1.000-4.999 indbyggere, og 14 pct. i byer med under 1.000

indbyggere og det åbne land. Turisme udgør 6-7 pct. af den private beskæfti-

gelse i byer med under 5.000 indbyggere og det åbne land. Alle brancherne

skaber naturligvis også beskæftigelse i en række følgeerhverv.

Figur 2.6. Udvalgte branchers andel af den private beskæftigelse (pct.),

2017

Andel

landbrug

m.m.

50.000+

indbyggere

5.000-49.999

indbyggere

1.000-4.999

indbyggere

0-999

indbyggere

Andel

fødevareindustri

Andel

øvrig

industri

Andel

turisme

Anm.: Opgjort på arbejdssted som antal beskæftigede (personer) ift. den samlede private beskæfti-

gelse, ultimo november.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Af figur 2.7 ses fordelingen af beskæftigede på de tre brancher på kommune-

niveau. Industrien fylder mest i kommunerne i Vest- og Midtjylland og på store

dele af Fyn med beskæftigelsesandele på over 22 pct. Landbrug, skovbrug og

fiskeri udgør den næststørste andel af den private beskæftigelse, og udgør en

stor andel i mange kommuner langs den jyske vestkyst. Enkelte kommuner

har en forholdsvis stor andel af beskæftigede i turismebrancherne på over 12

pct. Det gælder særligt ø-kommunerne, København samt Lolland og Nyborg

kommuner.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Figur 2.7 Udvalgte branchers andel af den private beskæftigelse fordelt

på kommuner, 2017.

Turisme

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

Anm.: Opgjort på arbejdssted. Andelene er

afrundet til første decimal.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne

beregninger.

Turismen er et vigtigt erhverv i landdistrikterne, og kyst- og naturturisme, der

er en typisk turismeform i kommuner langs kyster og længere væk fra de

større byer, stod for knap halvdelen af det samlede turismeforbrug i 2017.

Turisterne lægger også flere penge i Danmark. En kyst- og naturturist havde i

2014 et gennemsnitligt døgnforbrug på 490 kr. I 2017 var tallet steget til 770

kr.

REGERINGENS INITIATIVER

For at sikre den positive udvikling og gode vilkår for vækst, beskæftigelse og

erhverv i landdistrikterne har regeringen bl.a. foreslået og igangsat nedenstå-

ende initiativer.

Flytning og etablering af statslige arbejdspladser

For at skabe et Danmark i bedre balance har regeringen med to politiske

planer (Bedre

Balance I og II)

besluttet at flytte og etablere næsten 8.000

statslige arbejdspladser i byer rundt om i landet.

Det nationale turismeforum

–

Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne (2018).

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Planlov

Revision af planloven 2017

For at fjerne hindringer for erhvervslivet og skabe bedre vilkår for væksten i

landdistrikterne har regeringen moderniseret planloven.

Med moderniseringen

har kommunerne fået øget råderum og nye muligheder i planlægningen.

Blandt andet blev det muliggjort, at overflødiggjorte bygninger kan tages i brug

til anden anvendelse, og der blev givet tilladelse til, at virksomheder på landet

kan udvide eksisterende bygninger med op til 500 m

uden landzonetilladelse.

Små og mellemstore virksomheder og iværksætterinitiativer

Landdistriktsvækstpilotordningen

For at understøtte vækst i små og mellemstore virksomheder uden for de

store byer har regeringen afsat 40 mio. kr. til Landdistriktsvækstpilotordningen

over fire år. Analyser tyder på, at arbejdssteder, der ansætter den første aka-

demiker, har en mere gunstig beskæftigelsesudvikling end sammenlignelige

arbejdssteder, der ikke ansætter en akademiker. Ordningen giver tilskud til

små og mellemstore virksomheder, der er beliggende i et landdistrikt og øn-

sker at ansætte en medarbejder med en videregående uddannelse i op til to

år til et innovationsprojekt. Der er afsat 10 mio. kr. årligt fra 2016 til 2019 til

ordningen. Der har været stor efterspørgsel på midlerne i både 2017 og 2018.

Styrkelse af iværksætterindsatsen på Lolland og Falster

Der er i finansloven for 2019 afsat 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2019 til 2021 til

samarbejde mellem erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster og

Roskilde Universitet til videreudvikling af den eksisterende iværksætterindsats

på Lolland og Falster. Indsatsen skal bidrage til, at yderområderne får del i

viden, vækst og beskæftigelse på samme niveau som i de store universitets-

byer.

Produktionsvirksomheder

Afskaffelse af PSO-afgiften

Danske virksomheder og husholdninger har siden 2000 betalt PSO-afgift på

elforbrug. Afgiften har finansieret tilskud til vedvarende energi som vindmølle-

elektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. I 2016 blev

Aftale om

afskaffelse af PSO-afgiften

indgået. Med aftalen udfases PSO-afgiften grad-

vist i perioden 2017-2022. PSO-udgifterne til vedvarende energi flyttes i stedet

gradvist over på finansloven. Afskaffelsen af PSO-afgiften frem mod 2022

reducerer virksomhedernes udgifter til elektricitet og forbedrer dermed er-

hvervslivets konkurrencevilkår. Lempelsen udgør ca. 3,7 mia. kr. i 2022. Det

vil gavne et bredt udsnit af danske virksomheder, herunder især produktions-

erhverv som industrivirksomheder.

Landbrug

Fødevare- og landbrugspakken

Regeringen indgik i december 2015

Aftale om Fødevare- og landbrugspakke.

Aftalen afvikler en række barrierer for udvidelse af råvaregrundlaget og øget

produktion. Pakken indeholder 30 initiativer inden for fem hovedområder:

Bæredygtigt grundlag, øget råvaregrundlag, styrket konkurrenceevne, udvik-

ling af fremtidens fødevareproduktion og fremsynet eksportindsats.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Multifunktionel jordfordelingsfond med fokus på miljø, klima og natur

Regeringen har med

Hjælpepakke til Landbruget

etableret en jordfordelings-

fond, der kan have positive effekter på miljø, natur og klima. Fonden kan

afholde udgifter inden for en samlet ramme på 150 mio. kr. i perioden 2018 til

2022. Jordfordelingsfondens formål er, primært gennem køb og salg af jord-

lodder, at gennemføre multifunktionel jordfordeling. Multifunktionel jordforde-

ling sammentænker landbrugsproduktion med bl.a. biodiversitet, klimagasre-

duktion, klimatilpasning, ammoniakudfordring, kvælstofreduktion, friluftsliv

samt landdistriktsudvikling.

Ekspertgruppe med fokus på landbrugets økonomi

Et andet led i

Hjælpepakke til Landbruget

er nedsættelsen af en ekspertgrup-

pe med fokus på landbrugets økonomi. Ekspertgruppen skal nedsættes med

henblik på at udarbejde anbefalinger til, hvordan man fremadrettet kan sikre et

mere strukturelt stabilt landbrugserhverv, som selvstændigt kan håndtere

tilbagevendende konjunkturudsving og finansielle udfordringer.

Tørketiltag

I sommeren 2018 blev der gennemført en række tørketiltag, der indeholdte

reguleringsmæssige elementer, såsom en lavere grovfoderandel i økologisk

foder til malkekvæg og udskydelse af etableringsfrister for efterafgrøder, samt

økonomiske tiltag ifm.

Hjælpepakke til Landbruget,

såsom fritagelse for pro-

duktionsafgift i 2019. Formålet var dels at lempe reguleringen midlertidigt for

erhvervet, så landmændene fik øget mulighed for at erhverve sig foder og

øget fleksibilitet, dels at sikre en større økonomisk robusthed i erhvervet.

Bedre mulighed for generationsskifte i landbruget

Med finansloven for 2019 er der skabt bedre muligheder for generationsskifte

for unge landmænd, da der indføres en såkaldt sælgerpantebrevsmodel ved

salg af blandt andet landbrug, hvor op til 10 pct. af købssummen kan genan-

bringes i den solgte erhvervsejendom. Der afsættes 70 mio. kr. i 2020, 60

mio. kr. i 2021 og 55 mio. kr. i 2022 til udmøntning af modellen. Den varige

udgift er 35 mio. kr. Lovforslag om indførelse af pantebrevsmodel fremsættes i

indeværende folketingssamling. De nye regler skal have virkning for afståelse

af fast ejendom, der sker den 1. januar 2020 eller senere.

Afskaffelse af foderfosfatafgiften

Foderfosfatafgiften afskaffes den 1. juli 2019, hvilket forventes at medføre en

umiddelbar besparelse for erhvervslivet på ca. 50 mio. kr. i 2020 faldende til

ca. 15 mio. kr. varigt, som umiddelbart forventes at komme landbruget til

gode. Forslaget vil dermed forbedre vilkårene for landbruget.

Turismeinitiativer

Midler til destinationsudvikling i ø-kommuner

Under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er der øremærket midler til loka-

le og tværgående turismeprojekter. 40 mio. kr. udmøntes i en destinationsud-

viklingspulje, der er forbeholdt destinationsselskaber. 10 mio. kr. udmøntes i

puljen for lokal og tværgående turismeudvikling, der er tiltænkt projekter inden

for lokal og tværgående turismeudvikling, herunder bl.a. destinationsudvikling

i ø-kommuner.

Lempet elvarmeafgift til sommerhuse

Elvarmeordningen fra helårsboliger udbredes pr. 1. februar 2019 til også at

gælde for sommerhuse. Det skønnes med stor usikkerhed, at ejerne af ca.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

40.000 sommerhuse kan blive omfattet af den lempede elvarmeafgift, samt at

den gennemsnitlige lempelse vil udgøre i størrelsesordenen 3.000 kr., inkl.

moms, årligt pr. sommerhus. Forslaget kan gøre det billigere at være som-

merhusejer og gøre det billigere at leje sommerhus, hvilket kan indebære øget

aktivitet i turismeerhvervet og landdistriktskommuner, særligt i de perioder af

året, hvor forbruget af el og varme er højt, hvilket typisk vil være i lavsæso-

nen.

Nationale cykelruter

Der er afsat 2,6 mio. kr. til styrkelse af nationale cykelruter, der omfatter en

gennemgang og forbedring af skiltningen langs ruterne. Med en styrkelse af

de nationale cykelruter forbedres forholdene for cykelturisme.

Aftale om udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn

Som opfølgning på revisionen af planloven, og for at give bedre muligheder

for turismeerhvervet, er der i december 2018 indgået

Aftale om udlæg af

sommerhusområder og styrket naturhensyn.

Med aftalen får 20 kystkommu-

ner mulighed for at udlægge i alt 2.187 nye sommerhusgrunde. Samtidig sker

der en tilbageførsel af i alt 1.437 ubebyggede sommerhusgrunde.

Modernisering af campingreglementet

Camping er den mest udbredte ferieform i Danmark og skaber liv og arbejds-

pladser i alle dele af landet. For at give danske campingpladser bedre udvik-

lingsmuligheder indgik regeringen og Dansk Folkeparti i januar 2019 en aftale

om modernisering af campingreglementet. Det nye campingreglement, der

trådte i kraft den 31. marts 2019, giver blandt andet campingpladser uden for

strandbeskyttelseslinjen og klitfredede områder mulighed for at opstille flere,

større og højere hytter og skaber bedre mulighed for at etablere alternative

ferieboliger, såsom trætophuler, campingværelser, sammenbyggede hytter og

internt forbundne hytter.

Nyt erhvervsfremmesystem

Decentralt erhvervsfremmesystem

Erhvervsfremmereformen, der trådte i kraft 1. januar 2019, har til formål at

skabe et forenklet og mere efterspørgselsorienteret erhvervsfremmesystem

med fokus på kvalitet og sammenhæng i ydelserne for iværksættere og virk-

somheder. Med forenklingen reduceres de administrative niveauer med an-

svar for erhvervsfremme, herunder turisme, fra tre til to niveauer

–

et statsligt

niveau og et decentralt niveau. Det betyder, at kommunernes rolle og indfly-

delse på erhvervsfremmeindsatsen øges markant. Væksthusene er omdannet

til tværkommunale erhvervshuse, der kan vejlede alle virksomheder frem for

kun vækstvirksomheder, og den kommunale turismefremmeindsats skal frem

mod 2020 konsolideres i 15-25 destinationsselskaber.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter de regionale vækstfora og

Danmarks Vækstråd, er blandt andet etableret med henblik på at sikre en

lokalt forankret indsats på tværs af landet. Derfor er kommunerne og er-

hvervslivet stærkt repræsenteret i bestyrelsen. Erhvervsfremmebestyrelsen

udarbejder en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der

understøtter en sammenhængende indsats på tværs af landet til gavn for

virksomheder i hele Danmark.

Strategien indeholder regionale kapitler, der udarbejdes med bidrag fra de

tværkommunale erhvervshuse. Med strategien som ramme igangsætter og

finansierer erhvervsfremmebestyrelsen decentrale erhvervsfremmeindsatser,

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfor-

dringer, muligheder og prioriteter. Erhvervsfremmebestyrelsen råder årligt

over ca. 345 mio. kr. afsat på finansloven samt midler fra EU’s Regionalfond

og Socialfond, der i perioden 2014 til 2021 udgør ca. 3 mia. kr.

EU-programmer

EU's Landdistriktsprogram

Der er afsat ca. 8,9 mia.

kr. i Landdistriktsprogrammet under EU’s fælles

landbrugspolitik (CAP) i perioden 2014 til 2020. Det overordnede mål med

landdistriktsprogrammet, som primært forvaltes under Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet, er blandt andet at fremme landbrugets konkurrenceevne, en bære-

dygtig forvaltning af naturressourcer og forbedre levevilkårene i landdistrikter-

ne mv.

Lokale aktionsgrupper (LAG) og lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (FLAG)

Formålet med LAG-ordningen under Landdistriktsprogrammet er at bidrage til

at skabe arbejdspladser samt vækst og udvikling i landdistrikterne. Det sker

både gennem støtte til udvikling af virksomheder og gennem støtte til forbed-

ring af levevilkårene. Der er etableret 26 lokale aktionsgrupper, som omfatter

56 kommuner samt de 27 småøer. Der er til LAG-ordningen afsat 63 mio. kr.

årligt i perioden 2017 til 2020.

Formålet med FLAG-ordningen er primært at styrke den erhvervsrettede ud-

vikling inden for den maritime økonomi og diversificering af denne i fiskeriom-

råderne. For begge ordninger gælder, at der skabes ny økonomisk omsæt-

ning i virksomhederne, ligesom der skabes og fastholdes jobs. Der støttes

virksomheder med op til 49 medarbejdere og med en omsætning på op til 10

mio. euro. Der er etableret ti lokale fiskeriaktionsgrupper, som omfatter 16

kommuner samt de 27 småøer. Der er afsat 17,2 mio. kr. årligt til FLAG-

ordningen i perioden 2018 til 2020.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

UDDANNELSE

Uddannelse har stor betydning for virksomheders adgang til kvalificeret ar-

bejdskraft. Gode uddannelsesmuligheder og et højt uddannelsesniveau øger

produktiviteten og er en forudsætning for vækst og velstand i et område. Ud-

dannelsesmuligheder har samtidig indflydelse på fremtidig bosætning, idet

mange unge er tilbøjelige til at flytte i forbindelse med studier.

Derfor er adgangen til uddannelse i hele landet vigtig for at tiltrække og fast-

holde unge, men også for at gøre landdistrikterne mere attraktive at bosætte

sig i.

Siden 2013 er uddannelsesniveauet i Danmark steget på landsplan, men

udviklingen er geografisk ujævnt fordelt. Samtidig er der en lidt større andel af

indbyggerne i landdistrikterne, der har en erhvervsuddannelse end i de øvrige

dele af landet. Det er positivt og i tråd med regeringens ambition om at flere

unge vælger en erhvervsuddannelse.

For at styrke adgangen til gode uddannelsestilbud i hele Danmark har rege-

ringen de senere år igangsat en række initiativer, jf. boksen herunder.

Væsentlige initiativer:



Etablering af 10 nye lokale uddannelsesstationer

Tilskud til nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser

Særtilskud til små erhvervsskoler i tyndt befolkede områder

Midlertidigt løft af tilskuddet til gymnasier i tyndt befolkede områder

STATUS FOR UDDANNELSESNIVEAU

I mange jyske kommuner uden for de større byer er andelen af befolkningen

med en erhvervsuddannelse større end i resten af landet. Det gælder ligele-

des Lolland, Nordfyns, Kalundborg, Faxe og Bornholms kommuner, jf. figur

3.1. Det er primært i de store byer, at andelen af befolkningen med en videre-

gående uddannelse er høj, jf. figur 3.2.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Figur 3.1. Andel

af befolkningen i

den arbejdsdygtige alder med en

erhvervsfaglig uddannelse som den

højest gennemførte, 2018

Figur 3.2. Andel af befolkningen i

den arbejdsdygtige alder med en

videregående uddannelse som den

højest gennemførte, 2018

Anm.: Arbejdsdygtig alder er 15-69 år.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Anm.: Arbejdsdygtig alder er 15-69 år.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregnin-

ger.

Fra 2013 til 2018 er andelen af befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse

faldet i størstedelen af kommunerne. I 18 kommuner er andelen steget, og disse

kommuner er typisk beliggende længere væk fra de større byer, jf. figur 3.3. I

samme periode er andelen af befolkningen med en videregående uddannelse

som den højest fuldførte steget i samtlige kommuner, jf. figur 3.4. Udviklingen er

dog ujævnt fordelt, og stigningen er størst i de større bykommuner samt om-

kringliggende kommuner.

Figur 3.3. Udvikling i andelen

befolkningen med en erhvervsfaglig

uddannelse, 2013-2018

Figur 3.4. Udvikling i andelen af

befolkningen med en videregående

uddannelse, 2013-2018

Anm.: Andelen af personer i den arbejdsdygtige

alder (15-69 år). Udvikling i andelene er opgjort i

procent point.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Anm.: Andelen af personer i den arbejdsdygtige

alder (15-69 år). Udvikling i andelene er opgjort i

procent point.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Uddannelsesniveauet er generelt en anelse lavere i de mindre byer end i de

større, jf. figur 3.5. Tendensen dækker over, at de beskæftigede bosiddende i

mindre byer oftere har en grundskoleuddannelse som den højst fuldførte, mens

personer med lang videregående uddannelse oftere er bosat i de større byer.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Figur 3.5. Fordeling af højest fuldførte uddannelse blandt de beskæfti-

gede i forskellige bystørrelser,

2017

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

50.000+ indb.

5.000-49.999 indb. 1.000-4.999 indb.

0-999 indb.

Ph.d. og forskeruddannelser

LVU

KVU, MVU, BACH

Gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser

Grundskole

Anm.: Opgjort på bopælsadresse med udgangspunkt i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.

Uddannelserne er grupperet efter DISCED.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

REGERINGENS INITIATIVER

For at sikre gode rammer for uddannelser i hele landet, således at man også

fremover kan uddanne sig andre steder end i de store byer, har regeringen

bl.a. foreslået og igangsat nedenstående initiativer.

Grundskole og ungdomsuddannelser

Gymnasier i tyndt befolkede områder

Der er i finansloven for 2019 afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2019 til 2022 til

et midlertidigt løft af tilskuddet til gymnasier med færre end 430 stx-årselever,

og hvor institutionens elever ville få mere end 20 km. til det nærmeste gymna-

sium, hvis uddannelsestilbuddet på institutionen faldt bort. Formålet er at

understøtte almene gymnasier beliggende i tyndt befolkede områder og at

understøtte et bredt geografisk udbud af gymnasier.

Geografisk skoletilskud til efterskoler

I forbindelse med finansloven for 2019 er der oprettet et nyt geografisk skole-

tilskud til efterskolerne. Det nye grundtilskud udgør knap 45 mio. kr. årligt.

Tilskuddet finansieres via en omlægning af de eksisterende tilskud. Omlæg-

ningen er sket på baggrund af efterspørgsel fra sektoren. Formålet med for-

slaget er at øge det økonomiske råderum for mindre efterskoler og hermed

styrke grundlaget for efterskoler af forskellig størrelse i hele landet. Der er i

februar 2019 indføjet en hjemmel til det geografiske skoletilskud i lov om ef-

terskoler og frie fagskoler. Loven trådte i kraft den 1. marts 2019.

Erhvervsuddannelser

Tilskud til nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser

I forbindelse med udspillet

Mod på livet

–

vejene til uddannelse og job

foreslår

regeringen, at der afsættes 25 mio. kr. i alt i perioden 2019 til 2021 til nye

uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser. Pengene skal gå til, at

uddannelsessteder kan få dækket deres etableringsomkostninger til at starte

en ny satellit, herunder nye linjer af erhvervsuddannelser eller erhvervsgym-

nasiale uddannelser. Formålet med initiativet er at bringe erhvervsuddannel-

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

serne og de erhvervsgymnasiale uddannelser tættere på de unge, så de unge

får lettere ved at begynde på en erhvervsrettet uddannelse i de egne, hvor der

ikke findes udbud i forvejen.

Særtilskud til små erhvervsskoler i tyndt befolkede områder

I forbindelse med

Aftale om Fra folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til

fremtiden

er der afsat 10 mio. kr. i 2019 til et særtilskud til små erhvervsskoler,

der modtager udkantstilskud, og som har under 450 årselever, samt 10 mio.

kr. i reserve i perioden 2020 til 2022 til at øge udbuddet af erhvervsuddannel-

ser i tyndt befolkede områder. Det skal være mere attraktivt for de unge at

flytte til erhvervsskoler, der ligger i tyndt befolkede områder samt være muligt

at opretholde flere uddannelsestilbud og skabe en større mobilitet.

Fleksible regler for udbud af erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale

uddannelser

I udspillet

Færre regler og mindre bureaukrati

foreslår regeringen at etablere

mere fleksible regler for udbud af ungdomsuddannelser, så det bliver muligt at

udbyde erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser på almene

offentlige og private gymnasiale institutioner i de egne, hvor der ikke findes et

tilsvarende udbud i forvejen. Formålet er at udbrede den geografiske dækning

af erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Bedre geografisk dækning af social- og sundhedsuddannelserne

Der er i finansloven for 2019 afsat 1,5 mio. kr. i 2021 og 3 mio. kr. i 2022 til

etableringstilskud til nye satellitter med henblik på en bedre geografisk dæk-

ning af social- og sundhedsuddannelser i områder, hvor dækningen i dag er

mangelfuld på grund af afstandsforholdene. Formålet er at undgå, at afstand

til nærmeste social- og sundhedsuddannelse opleves som en barriere for

kommende elever. Bedre muligheder for at social- og sundhedsskoler kan

etablere grundforløbsafdelinger i form af satellitafdelinger i områder med mere

spredt dækning kan også medvirke til at styrke søgningen til uddannelserne.

Videregående uddannelser

Nye uddannelsesstationer

Muligheden for etablering af uddannelsesstationer for professionshøjskoler,

erhvervsakademier og de maritime uddannelsesinstitutioner blev indført som

en forsøgsordning i 2017 og frem til 2021. En uddannelsesstation er en lokal

afdeling af et eksisterende uddannelsesudbud, hvor op til halvdelen af den

teoretiske del af uddannelsen kan gennemføres. Uddannelsesinstitutioner kan

løbende indsende ansøgninger om godkendelse af nye uddannelsesstationer.

Formålet er at styrke adgangen til videregående uddannelse og kvalificeret

arbejdskraft i hele landet.

Særlig indsats for bedre uddannelser i Region Sjælland

Med finansloven for 2019 afsættes der ekstraordinært 10 mio. kr. i 2019 og

2,5 mio. kr. årligt i perioden 2019 til 2022 til Professionshøjskolen Absalon

med henblik på at understøtte udviklingen af nye uddannelsesmuligheder og

understøtte etablering af laboratoriefaciliteter, indkøb af udstyr mv. på eksiste-

rende uddannelser i Region Sjælland, f.eks. inden for diplomingeniørområdet.

Uddannelse af fængselsbetjente i Vestdanmark

Med finansloven for 2019 etableres der en uddannelsessatellit for

fængselsbetjente i det vestlige Danmark med plads til ca. 50 studerende år-

ligt. Der afsættes 49,1 mio. kr. i 2019 og 21,2 mio. kr. årligt fra 2020 til 2022.

Etablering af en uddannelsessatellit i Vestdanmark har til formål at styrke

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

kriminalforsorgens muligheder for rekruttering af fængselsbetjente og dermed

forbedre muligheden for at imødekomme behovet for at uddanne nye fæng-

selsbetjente i fremtiden.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

BOSÆTNING

Det har stor betydning for et områdes fortsatte udvikling og virksomhedernes

fortsatte adgang til arbejdskraft, at der er attraktive boliger og bymiljøer i land-

distrikterne, som kan tiltrække nye borgere. Der skal derfor være gode vilkår

for at bo både i det åbne land og i de større og mindre byer. Det skal være

attraktivt for unge, familier og ældre at bo og bosætte sig i landdistrikterne.

Det højner også attraktionsværdien, at der ikke ligger ubeboede eller falde-

færdige huse i lokalområdet.

Selvom urbaniseringen er tiltagende i Danmark, er vi stadig mindre urbanise-

ret end EU-landenes gennemsnit. Til gengæld er urbaniseringsgraden steget

mere i Danmark end gennemsnittet af EU-lande de senere år. I løbet af de

seneste fem år har ca. tre ud af fire kommuner oplevet en stigning i befolk-

ningstallet, men i de seneste par år er der igen lidt flere kommuner, der har

oplevet et mindre fald i befolkningstallet.

Udviklingen dækker ofte over forskydninger internt i kommunen, hvor de stør-

re byer bliver større, mens de mindre byer oplever svagere vækst i indbygger-

tallet. Men selv på de mindre øer er der nu fremgang i indbyggertallet.

For at gøre landsbyer og landdistrikter mere attraktive for bosætning har rege-

ringen de senere år igangsat en række initiativer, jf. boksen herunder.

Væsentlige initiativer:



Revision af planloven 2017

Landsbypulje til bl.a. nedrivning

Strategisk planlægning for landsbyer

Ø-fradrag

STATUS FOR UDVIKLINGEN I BOSÆTNINGEN

–

DE-

MOGRAFI OG BOLIGER

I det følgende afsnit præsenteres en række tal, der giver et overblik over sta-

tus og udvikling for demografi og boligmarked i landdistrikterne.

Siden 2010 er Danmarks befolkningstal vokset med ca. 270.000. Det er pri-

mært hovedstadsområdet og de større byer, der har oplevet befolkningsvæk-

sten, jf. figur 4.1. I de senere år er udviklingen dog mere positiv i samtlige

bystørrelser. Der er dog stadig et faldende befolkningstal i byer under 1.000

indbyggere, jf. figur 4.1.

Det samlede befolkningstal på de små danske øer er 4.532. Øerne har over

en længere periode oplevet et fald i befolkningstallet. De sidste fem år har det

samlede befolkningstal ligget på et mere stabilt niveau, og siden 2016 har der

været fremgang i indbyggertallet på de danske småøer.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Figur 4.1. Udvikling i befolkningstal fordelt på bystørrelse 2010-2018

Indeks (2010=100)

110

105

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Det åbne land og under 1.000 indbyggere

1.000-5.000 indbyggere

5.000-50.000 indbyggere

Mere end 50.000 indbyggere

Småøerne

Anm.: Befolkningstallet er opgjort d. 1. januar hvert år. Kategorierne er inddelt efter befolkningstallet i

byer i 2018. Byafgrænsninger følger Danmarks Statistiks.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Fra 2013 til 2015 faldt befolkningstallet i ca. 1/3 af de danske kommuner.

Udviklingen i de efterfølgende år var mere positiv, hvor færre kommuner ople-

vede befolkningstilbagegang. Udviklingen i de seneste to år tyder dog på, at

flere kommuner igen har haft tilbagegang i befolkningstallet, jf. figur 4.2. Det

er hovedsageligt områder længere væk fra de større byer, der har oplevet et

fald, mens de større byområder har oplevet den største stigning.

Figur 4.2. Udvikling i befolkningstal på kommuneniveau, 2013-2019

2013-2015

2015-2017

2017-2019

Anm.: Befolkningstallet er opgjort den 1.

januar hvert år.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne bereg-

ninger.

Mange kommuner havde et fald i befolkningstallet i byer under 5.000 indbyg-

gere og det åbne land fra 2012 til 2015. I de senere år er billedet dog mere

positivt, og indbyggertallet i byer under 5.000 og det åbne land er steget i

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

flertallet af kommunerne siden 2015. De positive tendenser sker særligt i

kommuner, der ligger i umiddelbar nærhed af de større byer, jf. figur 4.3.

Figur 4.3. Udvikling i befolkningstal i byer under 5.000 indbyggere

inden for hver kommune, 2012-2018

2012-2015

2015-2018

Anm.: Kortene viser udviklingen i befolkningstallet i byer med mindre end 5.000 indbyggere og

det åbne land i hver kommune. Byer, der havde mindre end 5.000 indbyggere i 2018, er inklude-

ret i analysen. Kommuner med færre end 500 personer i kategorien er udeladt. Befolkningstallet

er opgjort den 1. januar hvert år.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Befolkningstilbagegangen i de kommuner, der har mistet borgere siden 2014,

er drevet af både fraflytning og fødselsunderskud. Det er primært de unge, der

flytter, og de vælger typisk at flytte mod uddannelsesstationer og de større

byer. Børnefamilier og andre i den erhvervsaktive alder flytter i højere grad fra

de store byer og til kommuner i hele landet.

Boligmarkedet er en god indikator for et områdes udvikling. Antallet af solgte

boliger er steget i alle landets kommuner siden 2013, og langt størstedelen af

kommunerne har oplevet en stigning på mere end 40 pct., jf. figur 4.4.

Der er fortsat en udfordring med ubeboede boliger i landdistrikterne. Specielt i

Nordvestjylland og på øerne er en større del af boligmassen ubeboet, jf. figur

4.5.

Figur 4.4. Udvikling i antal solgte

boliger, 2013-2018

Figur 4.5. Andel af boligmassen, der

er ubeboet, 2018

Anm.: Solgte boliger er opgjort som årligt antal

solgte parcel-/rækkehuse og ejerlejligheder.

Kilde: Realkreditrådets boligmarkedsstatistik.

Anm.: Ubeboede boliger defineres som boliger

uden tilknyttet CPR-nummer opgjort den 1. januar.

Statistikken er baseret på Bygnings- og Boligregi-

steret (BBR) og det Centrale Personregister (CPR).

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris er meget lavere i kommuner længere

væk fra de større byer, jf. figur 4.6. De sidste fem år er kvadratmeterprisen

steget i langt de fleste kommuner, men enkelte kommuner har oplevet et fald,

jf. figur 4.7. Kvadratmeterprisen er steget mest i og omkring de store byer.

Figur 4.6. Kvadratmeterpris (kr.) på

kommuneniveau, 2018

Figur 4.7. Udviklingen i kvadratme-

terpris (kr.) på kommuneniveau,

2013-2018

Anm.: Kvadratmeterpriserne er beregnet som

vægtet gennemsnit på realiserede handler for

parcel-/rækkehuse og lejligheder i for de fire

kvartaler i det pågældende år.

Kilde: Realkreditrådets boligmarkedsstatistik.

Anm.: Beregnet som et vægtet gennemsnit for

realiserede handler for parcel-/rækkehuse og

lejligheder for de fire kvartaler i de pågældende år.

Kilde: Realkreditrådets boligmarkedsstatistik.

REGERINGENS INITIATIVER

For at sikre fortsat gode rammer for at bo og leve i hele Danmark har regerin-

gen bl.a. foreslået og igangsat nedenstående initiativer.

Boligmarked

Landsbypuljen

Som opfølgning på anbefalingerne fra Udvalget om levedygtige landsbyer

blev det med finansloven for 2019 besluttet at omprioritere 330 mio. kr. fra

byfornyelsen til en Landsbypulje målrettet de mindre byer under 4.000 ind-

byggere, der bl.a. kan anvendes til statslig medfinansiering af nedrivning. Det

indebærer, at bevillingen til den nye Landsbypulje samlet bliver 126 mio. kr. i

2019, 143 mio. kr. i 2020, 85 mio. kr. i 2021 og 95 mio. kr. i 2022.

Udvidelse af flexboligordningen

Flexboligordningen er en del af indsatsen for at sikre vækst i hele landet, ved

at flere tiloversblevne helårsboliger også kan benyttes til fritidsformål. På den

måde kan landets kommuner mindske antallet af tomme helårsboliger, der

står og forfalder, i de områder, hvor der er et betydeligt overskud af helårsbo-

liger. Regeringen har udvidet flexboligordningen, så det i dag er muligt at

meddele flexboligtilladelse, der følger boligen frem for ejeren.

Anmeldelse før udlejning af tomme boliger

Der er indgået politisk aftale om en anmeldelsesordning, der indebærer, at en

udlejer af boliger, der er opført for mere end 40 år siden, og som ikke har

været udlejet i et år, skal underrette kommunen senest 30 dage før, lejeren

flytter ind. Det giver kommunen mulighed for at besigtige og evt. kondemnere

boligen, før boligen bliver beboet. Det er frivilligt for kommuner, om de vil

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

indføre ordningen. Kommunerne har haft vanskeligt ved at forhindre, at huse,

der er i meget dårlig stand, bliver udlejet til beboelse. Med ordningen får

kommunerne mulighed for at gribe ind, inden der flytter en lejer ind i et ube-

boeligt lejemål.

Øget grænse for realkreditbelåning af fritidshuse

Regeringen hævede pr. 1. maj 2017 grænsen for realkreditbelåning af som-

merhuse fra 60 pct. til 75 pct. med henblik på skabe et mere aktivt sommer-

husmarked, hvilket i høj grad kommer landdistrikterne til gode. Realkreditbe-

låning er typisk billigere end andre former for finansiering, og dermed gør den

øgede belåningsgrænse det billigere at finansiere sommerhuse. Det kan kon-

stateres, at antallet af solgte sommerhuse er steget betydeligt efter at belå-

ningsgrænsen er hævet, og der blev eksempelvis solgt cirka 20 pct. flere

sommerhuse i 2018 sammenlignet med 2016.

Planlov

Revision af planloven 2017

I 2017 blev planlovens landzoneregler gjort mere fleksible, så der er bedre

mulighed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Borgerne

har fået mulighed for uden landzonetilladelse at indrette én bolig i alle overflø-

diggjorte bygninger i landzone, f.eks. nedlagte mejerier og skoler. De kan

også om- eller tilbygge deres helårshuse op til 500 m

uden landzonetilladel-

se. Desuden har pensionister fået ret til at bo i deres sommerhus hele året

efter et års forudgående ejerskab, uanset om sommerhuset ligger i et som-

merhusområde eller i landzone. Planlovens mulighed for, at ejere af helårseg-

nede sommerhuse i sommerhusområder på de små øer kan udleje sommer-

huset til helårsbeboelse, omfatter nu ud over de 27 småøer også Læsø Kom-

mune.

Omplacering af boliger i det åbne land.

På baggrund af en anbefaling fra Udvalget for levedygtige landsbyer har rege-

ringen nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde en model

for omplacering af boliger i det åbne land samt indsatser i rekonstruktionsom-

råder. Formålet er at skabe færre, men bedre og mere attraktive boliger i

landdistrikterne, som kan fastholde de aktuelt bosiddende og samtidig tiltræk-

ke nye tilflyttere.

Strategisk planlægning for landsbyer

På baggrund af en anbefaling fra Udvalget for levedygtige landsbyer er kom-

munerne via planloven blevet forpligtet til at planlægge mere strategisk for

deres landsbyer. Det overordnede formål med lovændringen er at fastholde

kommunernes fokus på at skabe levedygtige landsbyer, og kommunerne kan

f.eks. tage stilling til, hvilke landdistrikter i kommunerne der har brug for be-

stemte udviklingstiltag, og hvordan man fra kommunal side vil prioritere f.eks.

placering af kommunale servicetilbud via den kommunale planlægning. Loven

er trådt i kraft 1. januar 2019.

Øer

Tilskud til vanskeligt stillede ø-kommuner

Der er på finansloven for 2019 afsat 30 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til en

særlig indsats for de mindste og vanskeligst stillede ø-kommuner med særlige

strukturelle udfordringer. Tilskuddet fordeles med 10 mio. kr. årligt til hen-

holdsvis Ærø, Samsø og Læsø Kommuner.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Landdistriktspuljens støtte til projekter på de små øer

Landdistriktspuljen støtter initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og

arbejdspladser på småøerne - også kendt som ø-støtte. Det overordnede

formål med puljens støtte til projekter på småøerne er at sikre levevilkårene

og bosætningen i de små øsamfund. Projekterne kan opnå støtte i form af

tilskud eller lån og skal iværksættes på en eller flere af de 27 småøer. I 2019

udbyder Landdistriktspuljen ø-støtte gennem to ansøgningsrunder, hvor der er

afsat 2,5 mio. kr. til hver runde.

Offentlig service

Ny akutlægehelikopter i den nordlige del af Danmark

Fra 2019 er den nationale akutlægehelikopterordning blevet styrket med en

ekstra helikopter placeret i den nordlige del af Danmark, således at der nu er

fire helikoptere i ordningen. Helikopteren bidrager til at bringe læger ud og til

hurtigt at bringe patienter til et specialiseret behandlingssted. Formålet er at

styrke akutberedskabet i områder med langt til specialiseret behandlingssted.

Akutlægehelikopterordningen skal primært øge befolkningens tryghed på bl.a.

øer og udkantsområder.

Et styrket akutberedskab

Med aftale om en sundhedsreform fra 26. marts 2019 er regeringen og Dansk

Folkeparti enige om at styrke akutberedskab i de områder af landet, hvor der

er i dag er udfordringer. Der etableres derfor 20 nye akutberedskaber i de

områder rundt omkring i landet. Placeringen sker med henblik på særligt at

styrke akutberedskabet i landets yderområder og under hensyntagen til de

nuværende responstider.

Pulje til læge- og sundhedshuse

I januar 2019 blev en pulje til læge- og sundhedshuse på 207,6 mio. kr. slået

op til etablering, renovering og udbygning af sundhedshuse over hele landet.

Derudover kan der ansøges om midler til indkøb af nødvendigt udstyr til vare-

tagelse af behandlingsopgaver i læge- og sundhedshuse.Både

kommuner og

regioner kan søge puljen. Puljen har til formål at sikre flere moderne læge- og

sundhedshuse, der bl.a. skal understøtte lægedækningen i alle dele af landet

og sikre den fornødne kapacitet til at håndtere et stigende antal opgaver i

almen praksis og et stigende antal uddannelseslæger.Med sundhedsreformen

vil regeringen endvidere afsætte 4 mia. kr. til en massiv udbygning af nye

moderne sundhedshuse, psykiatrihuse og flerlægepraksis i kommunerne. 2

mia. kr. er fordelt ligeligt på de 21 sundhedsfællesskaber, og 2 mia. kr. er

fordelt på baggrund af indbyggertallet i de 21 sundhedsfællesskaber. Finan-

sieringen fordeles således, at landdistrikter særligt begunstiges.

Bedre lægedækning

På baggrund af Lægedækningsudvalgets anbefalinger (2017) er der godkendt

forsøgsordninger for sammenhængende uddannelsesforløb i den lægelige

videreuddannelse samt etableret kandidatuddannelser i medicin i Køge og

Esbjerg fra sommeren 2019. Dertil er der oprettet 30 ekstra hoveduddannel-

sesforløb i almen medicin i hhv. 2019 og 2020. Med aftale om sundhedsre-

formen vil regeringen og Dansk Folkeparti yderligere oprette 100 ekstra ho-

veduddannelsesforløb i almen medicin i 2019 og 2020. Det vil betyde i alt 160

ekstra pladser i 2019 og 2020 ift. den oprindelige dimensioneringsplan (2018-

2020). Dermed vil der i 2020 være 370 hoveduddannelsesforløb i almen me-

dicin. Med aftalen ønsker parterne desuden, at der oprettes op til 320 ekstra

introduktionsstillinger, som ligesom hoveduddannelsesstillingerne fordeles

med henblik på at sikre en god lægedækning over hele landet. Formålet med

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

initiativerne er således at løse de specialemæssige og geografiske fordelings-

udfordringer, som betyder, at nogle specialer og områder i dag har vanskeligt

ved at rekruttere speciallæger. Tiltagene skal skabe mulighed for at tage

uddannelsen, der hvor lægerne er efterspurgte.

Et stærkere og mere synligt lokalpoliti i hele landet

Med udspillet

Nærhed og tryghed

tilføres bl.a. 150 politibetjente til de ca. 250

betjente, der allerede i dag arbejder med det lokale politiarbejde, så borgerne i

højere grad oplever, at politiet er tæt på. De 150 ekstra politibetjente fordeles

stort set ligeligt mellem politikredsene, og det betyder, at betjentene i langt

højere grad end normalt fordeles til politikredsene uden for København.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

TRAFIKAL OG DIGITAL

INFRASTRUKTUR

Den trafikale og digitale infrastruktur har stor betydning for bosætning og

virksomhedsdrift i landdistrikterne. Den trafikale infrastruktur danner grundla-

get for arbejdskraftens mobilitet og for en effektiv varetransport. En høj mobili-

tet og forøget pendling styrker muligheden for, at virksomhederne kan tiltræk-

ke kvalificeret arbejdskraft. Dermed har det stor betydning for eksisterende

virksomheders udviklingsmuligheder og nye virksomheders placeringspræfe-

rencer.

Samtidig er en god digital infrastruktur blevet et vigtigt parameter for bosæt-

ning og eventuelle hjemmearbejdspladser samt for både eksisterende og nye

virksomheder. Adgang til internettet giver mulighed for at kunne arbejde

hjemmefra, og dermed kan en god forbindelse øge den acceptable afstand

mellem bolig og arbejdsplads.

For at styrke den samlede infrastruktur i landdistrikterne har regeringen de

senere år igangsat en række initiativer, jf. boksen herunder.

Væsentlige initiativer:



Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og på visse

øer

Nedsættelse af færgetaksterne

Flere midler til bredbåndspuljen, der er målrettet yderområderne

Krav om god mobildækning

Love og lovforslag vurderes for væsentlige regionale konsekvenser,

herunder for landdistrikterne

STATUS FOR UDVIKLINGEN I DEN TRAFIKALE OG

DIGITALE INFRASTRUKTUR

Mere end 1,3 mio. danskere pendler mere end ti km til arbejde. Det svarer til

ca. 50 pct. af de beskæftigede i Danmark. Over de seneste 35 år er den af-

stand, der pendles, øget væsentligt. I gennemsnit pendlede danskerne 21,5

km i 2016.

Pendlingsmønstrene kan illustreres med pendlingsområder, som repræsente-

rer lokale arbejdsmarkeder. Inddelingen i pendlingsområderne karakteriseres

ved, at væsentligt flere personer pendler internt i pendlingsområdet, end der

pendles ind og ud af området. Pendlingsområderne kan bruges til at vurdere

udviklingen i pendlingsmønstre over tid. Der var 77 pendlingsområder i 1980

mod blot 29 pendlingsområder i 2014. Faldet i antallet af pendlingsområder

afspejler de øgede pendlingsafstande i perioden, jf. figur 5.1. Den øgede

pendling understreger behovet for en moderne trafikal infrastruktur, der binder

landet sammen og muliggør adgang til et bredt arbejdsmarked.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Figur 5.1. Pendlingsområder i 1980 (77 områder) og i 2014 (29 områder)

1980

2014

Anm.: Pendlingsområderne karakteriseres ved, at væsentligt flere personer pendler internt i pendlings-

området, end der pendles ind og ud af området.

Kilde: Danmarks Statistiks publikation

Færre og større pendlingsområder,

november 2016.

En opgørelse over afstanden mellem bopæl og arbejde viser stor variation

afhængig af bystørrelse for bopælen. Der er et skel ved byer med et indbyg-

gertal på mere end 20.000, idet personer bosat i byer med mere end 20.000

indbyggere har en lavere pendlingsafstand

. Det kan blandt andet forklares

ved, at der er flere arbejdspladser i nærområdet end i byer med under 20.000

indbyggere.

De 27 danske småøer har en unik position, og de enkelte øer udgør på man-

ge måder et afgrænset lokalsamfund. Småøerne er typisk karakteriseret ved

at være forbundet til resten af landet via færgeforbindelser. Indkøb, offentlig

service, beskæftigelse etc. kræver ofte en tur til fastlandet. Derfor er øerne

afhængige af gode færgeforbindelser med et højt antal færgeafgange og gode

sejltider for at fastholde og tiltrække nye øboere. Regeringen har nedsat fær-

getaksterne, og siden er antallet af passagerer steget, jf. figur 5.2.

Figur 5.2. Udvikling i antallet af passagerer til danske øer, 2012-2017

5.000.000

4.500.000

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

2012

2013

Småøer

2014

2015

2016

I alt

2017

2.684.000

1.947.000

1.512.000

3.157.000

4.631.000

4.669.000

Ordningens etablering

Ø-kommuner

Anm.: Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø,

Avernakø, Skarø, Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø og Fur). Oplysninger om færgeruterne til

Nekselø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm samt ruten Orø-Hammer Bakke (privat ejet) indgår ikke, da

disse ruter primært grundet deres størrelse ikke indberetter data til Danmarks Statistik. De to tilskudsordninger på

gods- og passagerområdet trådte i kraft henholdsvis den 1. juni 2015 og den 1. august 2016. Siden er ordningerne

blevet gradvist udvidet.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Med teleforliget af 17. maj 2018 bakkede samtlige partier i Folketinget op om

visionen om, at Danmark skal have den bedste udrulning af og de bedste

telepolitiske rammer for anvendelse af digital infrastruktur i Europa. Partierne

bekræftede endvidere den politiske målsætning om, at alle boliger og virk-

somheder senest i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med

en hastighed på mindst 100 Mbit/s download samt 30 Mbit/s upload, samt at

der skal være adgang til god mobiltelefoni i hele Danmark.

De fleste borgere og virksomheder i Danmark har god dækning, når det gæl-

der højhastighedsbredbånd med hastighed på mindst 100 Mbit/s download og

30 Mbit/s upload, jf. figur 5.3. I 2018 havde 91 pct. af alle boliger og virksom-

heder adgang til mindst 100/30 Mbit/s. Det er en stigning på 2 procentpoint fra

2017. Som den eneste kommune har Læsø dækning med mindst 100/30

Mbit/s til alle boliger og virksomheder.

På regionalt plan er den største udvikling fra 2017 til 2018 sket i Region Sjæl-

land. Her er antallet af boliger og virksomheder med adgang til mindst 100/30

Mbit/s steget med 5 procentpoint til 84 pct. Region Sjælland er dog fortsat den

region, som har den laveste dækningsprocent, jf. figur 5.4. Med en dæknings-

procent på 96 er Region Syddanmark tættest på at komme i mål med opfyl-

delse af den nationale bredbåndsmålsætning om, at alle boliger og virksom-

heder skal have adgang til mindst 100/30 Mbit/s senest i 2020.

Figur 5.3. Andelen af boliger

og virksomheder med 100/30

Mbit/s bredbånd, 2018

Figur 5.4. Andelen af boliger og virk-

somheder med 100/30 Mbit/s bred-

bånd i regionerne, 2014-2018

Hovedstaden

Nordjylland

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

2014

Kilde: tjekditnet.dk (Energistyrelsen).

2015

2016

2017

2018

Syddanmark

Midtjylland

Sjælland

Kilde: tjekditnet.dk (Energistyrelsen).

REGERINGENS INITIATIVER

For at sikre at den trafikale og digitale infrastruktur fortsat bidrager til vækst og

udvikling i hele Danmark har regeringen foreslået og igangsat nedenstående

initiativer.

Færger

Nedsættelse af færgetakster for personbefordring og godstransport på ikke-

statslige færgeruter til og fra visse øer og afløserfærge

Færgetaksterne til og fra øerne er nedsat ad flere omgange, herunder med

140 mio. kr. i finanslovsaftalen for 2017. Senest er der i 2018, som led i

Aftale

om justering af tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster for person-

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

befordring og godstransport på ikke-statslige færgeruter til og fra visse øer,

givet større fleksibilitet til, hvornår kommuner med småøer anvender tilskud-

det på passagerområdet, og både tilskudsordningen på passager- og gods-

området forenkles. Derudover indebærer aftalen, at tilskudsordningen på

passagerområdet tilføres 5,3 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til kompensation

af de kommuner, som ellers ville få et tab i tilskud som følge af, at aftalen

ændrer fordelingsnøglen på passagerområdet.

En mere driftssikker og stabil færgebetjening er en vigtig forudsætning for at

skabe vækst og udvikling på øerne. Derfor er der som led i aftalen desuden

enighed om at yde støtte til at dække et eventuelt driftsunderskud i en op-

startsperiode for en standardfærge, der er under udvikling i regi af Færgese-

kretariatet til brug som afløserfærge for kommuner med små øer. Der er på

finansloven for 2019 afsat en reserve på samlet 15 mio. kr. i perioden 2019-

2022 til at dække et eventuelt driftsunderskud i forbindelse med en standard-

færge.

Mobilitet

Ny infrastrukturaftale

Med aftalen investeres samlet godt 112 mia. kr. i den danske transportinfra-

struktur frem til 2030. Ud over at styrke rygraden i den danske transportinfra-

struktur i form af nødvendige opgraderinger af det centrale motorvejsnet er

det et målrettet fokus i aftalen at styrke den regionale opkobling i hele landet.

Der afsættes blandt andet 685 mio. kr. til udbygning af Rute 15 mellem Her-

ning og Ringkøbing. Der afsættes ligeledes 139 mio. kr. til udbygning af de

resterende dele af Rute 40 mellem Aalbæk og Skagen. Samtidig afsættes der

450 mio. kr. til udbygning af E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing Falster,

hvilket forbedrer fremkommeligheden for såvel pendlertrafik som den sæson-

betonede ferietrafik. Med aftalen igangsættes således flere konkrete projekter

med regionalt sigte, og der etableres en række puljer, som i de kommende år

vil medvirke til at styrke infrastrukturen uden for motorvejsnettet. Dette omfat-

ter puljer til opgradering af det øvrige statsvejsnet, til bedre fremkommelighed,

tilgængelighed og trafiksikkerhed, til hastighedsopgraderinger mv. på jernba-

nen og til cykelprojekter i hele landet. Samlet er der i disse puljer afsat mere

end 10 mia. kr. frem til 2030.

Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer

Den tidligere regel om forhøjet befordringsfradrag i de 25 udpegede yder-

kommuner udløb med udgangen af 2018. Det forhøjede befordringsfradrag for

yderkommuner, som kan bidrage til at fastholde og tiltrække erhvervsaktive

beboere i yderkommunerne og på visse danske småøer, er gjort permanent

med virkning fra og med indkomståret 2019. Omfattede pendlere får befor-

dringsfradrag med fuld sats for kørsel over 120 km dagligt. Pendlere i andre

kommuner får halv sats over 120 km dagligt. Ordningen er samtidigt udvidet til

også at gælde for de 10 danske småøer Aarø, Baagø, Egholm, Endelave,

Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø og Tunø, således at alle 27 ikke-

brofaste småøer i Sammenslutningen af Danske Småøer omfattes. Formålet

er at styrke mobiliteten i yderkommunerne og på danske småøer, hvilket kan

bidrage til at fastholde og tiltrække erhvervsaktive beboere i yderkommunerne

og på de nævnte danske småøer.

Ø-fradrag i yderkommuner og visse øer

For at bidrage til at fastholde og tiltrække erhvervsaktive beboere i yderkom-

munerne og på visse danske småøer, er der med virkning fra og med ind-

komståret 2019 indført et særligt ø-fradrag på ca. 200 kr. pr. overnatning.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Ordningen gælder for pendlere,

som bor på en ikke-brofast ø i en af de 25

udpegede yderkommuner eller på en af de 10 danske småøer Aarø, Baagø,

Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø og Tunø, og som

ikke har mulighed for at komme hjem og overnatte på grund af afstanden

mellem arbejde og bopæl.

Enklere og lavere afstandskrav for fjernbusser

De hidtidige geografiske afstandskrav til fjernbuskørsel afskaffes pr. 1. juli

2019 til fordel for ét landsdækkende krav på 75 km. Det betyder konkret, at

der skal være mindst 75 km. mellem den enkelte fjernbuspassagers på- og

afstigning. Et sådan lavere og ensrettet afstandskrav vil give mulighed for

flere, billige fjernbusruter, end det er muligt med de hidtidige afstandskrav,

hvilket vil kunne øge transportudbuddet i yderområderne.

Højere hastighedsgrænser

Det sker i forlængelse af finanslovsaftalen for 2018, hvor regeringen og Dansk

Folkeparti afsatte midler til at hæve hastighedsgrænserne på udvalgte lande-

veje og motorveje på en trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Hastig-

hedsgrænserne hæves nu til 90 km/t. på 150 kilometer landevej og til 120

km/t. på 31 kilometer motorvej. Initiativet øger mobiliteten og sikrer, at folk kan

komme hurtigere frem, der hvor det er forsvarligt.

Lavere takster for Storebæltsbroen

Storebæltsbroen medvirker til at binde Danmark sammen. Regeringen har

nedsat Storebæltstaksterne for at fremme mobiliteten og styrke sammen-

hængskraften i Danmark. Samlet set vil nedsættelsen give virksomheder og

borgere, der krydser Storebælt, en besparelse på ca. 750 mio. kr. året. Det vil

medvirke til at styrke arbejdskraftens mobilitet, reducere erhvervslivets om-

kostninger og skabe større sammenhæng mellem landsdelene til gavn for

familier og virksomheder.

Digital infrastruktur

Flere midler til bredbåndspuljen, der er yderligere målrettet yderområderne

Bredbåndspuljen blev introduceret i 2016 og bidrager til at sikre god bred-

båndsdækning i hele Danmark. I perioden 2016-2018 blev der givet tilskud for

ca. 280 mio. kr., hvilket giver bedre bredbånd til godt 12.000 adresser. I 2018

blev puljen i højere grad målrettet tyndt befolkede områder. Resultatet af

2018-puljen tyder på, at puljen i højere grad end tidligere er kommet de tyndt-

befolkede områder til gode. Der blev i 2018 givet tilskud til bedre bredbånds-

dækning til godt 4.500 adresser, hvoraf ca. 98 pct. lå i landzone. På finanslo-

ven er der afsat 100 mio. kr. til bredbåndspuljen i 2019.

Krav til mobilselskaberne om god mobildækning

I februar-marts 2019 blev der holdt auktion over en række mobilfrekvenser. I

den forbindelse stillede regeringen krav om, at mobilselskaberne skal forbedre

mobildækningen. Auktionens resultat betyder, at mobilselskaberne senest i

april 2022 skal sikre god mobildækning i 212 områder, som omfatter ca.

19.000 adresser med dårlig mobildækning. Det indebærer, at der skal være

adgang til en taletjeneste og en mobil bredbåndstjeneste med en download-

hastighed på minimum 30 Mbit/s og en uploadhastighed på minimum 3 Mbit/s.

I hvert enkelt dækningsområde skal mindst 90 % af arealet dækkes. Dæk-

ningskrav i frekvensauktioner sikrer, at mobildækningen forbedres markant i

de områder af landet, der i dag oplever dårlig dækning.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Internet i tog

Projektet består af et samarbejde mellem Banedanmark, DSB og en række

mobiloperatører og skal sikre, at passagererne kan anvende toget som ar-

bejdsplads på hele statens jernbanenet med udgangen af 2019. Den overord-

nede arbejdsfordeling er, at Banedanmark opsætter radiomaster m.v. langs

banenettet, hvor der p.t. ikke er dækning, DSB installerer Wi-Fi og mobilre-

peatere (forstærker mobilsignalet) i togene, og mobiloperatørerne installerer

radioantenner i masterne m.m. Der blev i 2016 afsat 105 mio. kr. (2019-priser)

til Banedanmarks udbygning af infrastrukturen. DSB finansierer selv deres del

af projektet.

Konsekvensvurderinger

Love og lovforslag med regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Regeringen besluttede i 2017, at det i lovarbejdet skal tydeliggøres, hvilke

væsentlige konsekvenser lovforslag har for landdistrikterne. Dermed har rege-

ringen udvidet den hidtidige praksis for vurdering af regionale konsekvenser til

eksplicit at omfatte lovforslags påvirkning af udviklingen i landdistrikterne. Den

udvidede praksis blev indført med virkning fra folketingsåret 2017/18. Ændrin-

gen betyder, at alle ressortministerier skal foretage en vurdering af de regio-

nale konsekvenser, herunder for landdistrikterne, samt redegøre for konse-

kvenserne i lovforslagets bemærkninger, hvis konsekvenserne vurderes at

være væsentlige. Det sker for at understøtte regeringens arbejde med at

sætte fokus på vækst og udvikling i hele landet.

Erhvervsministeriet har foretaget en høring hos alle ministerier, som viser, at

fire lovforslag

blev vurderet til at have væsentlige regionale konsekvenser,

herunder for landdistrikterne i folketingsåret 2017/18. I det igangværende

folketingsår 2018/19 har de lovansvarlige ministerier oplyst, at der foreløbigt

er syv lovforslag

, der er vurderet til at have væsentlige regionale konsekven-

ser, herunder for landdistrikterne.

L168 om ændring af lov om naturbeskyttelse,

L58 om ændring af sundhedsloven,

L 198 om

ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild,

L 86 om ændring af lov om planlægning.

L185 om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer,

L 72 om ændring af lov om arbejdsmar-

kedsuddannelser m.fl.,

L 121 om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler,

L199 om ændring af

lov om erhvervsuddannelser,

L 73 Forslag til lov om erhvervsfremme,

L 68 Forslag til lov om ændring

af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond,

L 51

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Regional- og landdistrikts-

politisk redegørelse 2019

Regeringens redegørelse til

Folketinget

Publikationen kan også hentes på Erhvervs-

ministeriets hjemmeside: www.em.dk

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]

www.em.dk

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2019

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]