Til
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Den 8. april 2019
Vedr. strandbeskyttelseslinjen på småøerne.
Som opfølgning på Udvalget for Landdistrikter og Øers lukkede temamøde den 4. september 2018 om planlovens og
strandbeskyttelsens virkning fremsendes hermed endnu et eksempel på afslag på dispensation fra strandbeskyt-
telseslinjen på Venø.
Sagen omhandler ansøgning om dispensation til opførelse af nyt helårshus med garage delvist inden for
strandbeskyttelseslinjen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse om afslag på ansøgning om dispensation til nyt
byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen
Afslaget begrundes i, at der dels ikke gives dispensation til opførelse af nyt byggeri indenfor strandbeskyttelseslinjen,
dels at en dispensation til det ansøgte byggeri vil kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager.
Afslaget forholder sig desude til ”kystlov-forslagets”
bemærkninger om, at den udvidede strandbeskyttelse
administreres mere lempeligt på små øer, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver
det, idet Kystdirektoratet konstaterer, at det ansøgte byggeri ikke en del af en erhvervsmæssig udvikling, og dermed
kan en dispensation ikke begrundes i en lempeligere administration.
Sammenslutningen af Danske Småøer vil derfor gerne gøre opmærksom på følgende;
Vi finder det yderst problematisk, at sætningen
når forholdene
og hensynet til øernes erhvervsmæssige
udvikling
fra ’kystlov-forslagets’
bemærkninger om lempeligere administration af strandbeskyttelseslinjen på
småøerne
alene
tolkes således, at der kun kan gives dispensation, hvis der alene er tale om et hensyn til
øernes
erhvervsmæssige
udvikling.
For os at se,
tager Kystdirektoratet slet ikke ’forholde e’ på øer e
i betragtning, herunder f.eks. boligforhold
(som kan hænge sammen med drift af større ø-virksomhed, som tilfældet er i Venøsagen), levevilkår, adgang
til naturen for fastboende og turister - altså et samlet syn på den enkelte øs udvikling i forbindelse med
vurdering af dispensationsmuligheder.
Det at en forholdsmæssig stor del af øernes areal er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen hæmmer
øernes udviklingsmuligheder - og det er selvfølgelig også grunden til den lempeligere administration af
strandbeskyttelseslinjen på småøerne findes. Derfor bør
’forholde e’ også tages i betragt i g ifb .
dispensationsansøgninger.
Præcedensargumentet bruges i stort set alle afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen på småøerne.
Vi skal derfor endnu engang anføre, at der i forbindelse med den påtænkte evaluering (i 2020) af de nye
muligheder indenfor Planlov og Naturbeskyttelsesloven og en efterfølgende revision tilføjes et afsnit i
Naturbeskyttelsesloven, hvori det bliver præciseret, at tilladelser, givet til etablering af forskellige faciliteter i
strandbeskyttelseslinjen på småøer, ikke kan danne præcedens, men at der skal tages stilling fra sag til sag,
for på denne måde at give mulighed for dispensation, hvor kommune og lokalbefolkning er enige om lokale
udviklingsinitiativer på småøerne.
Vi mener stadig - på trods af Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkning nederst på side 7 i afgørelsen - at
det forhold, at der stort set hver gang i afslag på dispensationsansøgninger henvises til frygten for, at en
dispensation kan danne præcedens, er at sætte skøn under regel og ikke blot
et sagligt hensyn i den konkrete
administration af strandbeskyttelseslinjen,
som Miljø- og Fødevarenævnet anfører.
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø
tlf. 6251 3993
mail:
www.danske-smaaoer.dk