ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 76
Offentligt

Årsberetning 2018

Landdistrikternes Fællesråd

Et Danmark

der hænger

sammen

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

ET OVERBLIK

INDHOLD

MEDLEMMER

A-MEDLEMMER

LANDSDÆKKENDE

ORGANISATIONER

Danske Rederier

Landbrug & Fødevarer

COOP

DSK

DGI

SMVDanmark

LandboUngdom

Danmarks Apotekerforening

Dansk Friskoleforening

B-MEDLEMMER

KOMMUNER OG

REGIONER

Skive Kommune

Slagelse Kommune

Struer Kommune

Svendborg Kommune

Sønderborg Kommune

Thisted Kommune

Tønder Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Viborg Kommune

Vordingborg Kommune

Ærø Kommune

C-MEDLEMMER

CIVILSAMFUNDSORGANISERINGER

PÅ KOMMUNALT NIVEAU

STRATEGI,

ORGANISERING

OG OPGAVER

INTERVIEWS

SMVdanmark

Lolland Kommune

LAG MANK

Landsbygruppen Thy

HOVEDAKTIVITETER

OG INDSATSER 2017

_12

Politisk interessevaretagelse

Projekter og arrangementer

Aabenraa Kommune

Aalborg Kommune

Assens Kommune

Billund Kommune

Brønderslev Kommune

Esbjerg Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Fanø Kommune

Favrskov Kommune

Faxe Kommune

Frederikshavn Kommune

Guldborgsund Kommune

Haderslev Kommune

Hedensted Kommune

Herning Kommune

Hjørring Kommune

Holbæk Kommune

Holstebro Kommune

Ikast-Brande Kommune

Jammerbugt Kommune

Kalundborg Kommune

Kolding Kommune

Lemvig Kommune

Langeland Kommune

Lejre Kommune

Lolland Kommune

Læsø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Morsø Kommune

Norddjurs Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Næstved Kommune

Odder Kommune

Odsherred Kommune

Randers Kommune

Rebild Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringsted Kommune

Samsø Kommune

Silkeborg Kommune

Fynsland

Landsbyforum Ringsted

Landsbygruppen Thy

Sønderborg Landsbyforum

Viborg Landsbysammenslutning

D-MEDLEMMER

LOKALE AKTIONSGRUPPER

(LAG/FLAG)

LAG Skive-Viborg

LAG Lemvig-Ringkøbing-Skjern

LAG NORD

LAG SØM

LAG Fanø-Varde

LAG/FLAG Småøerne

LAG Sydsjælland

LAG/FLAG Bornholm

LAG/FLAG MANK

LAG/FLAG Thy-Mors

LAG Vejen-Billund

LAG Randers-Favrskov

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG/FLAG Djursland

LAG Ikast-Brande

LAG Himmerland

LAG Sønderborg-Aabenraa

LAG Lolland-Falster

Landudvikling Slagelse

LAG/FLAG Halsnæs-Gribskov

Udvikling Stevns

LAG Haderslev-Tønder

FLAG Nord

E-MEDLEMMER

LANDSBYER

Et større antal lokalråd,

landsbylaug, borgerforeninger og

lignende.

INTERVIEW

_19

Erhvervsminister

Rasmus Jarlov

MEDLEMMERNE FIK ORDET

_21

Aalborg Kommune

Skive Kommune

Holbæk Kommune

Ringsted Kommune

Nordfyns Kommune

Mariagerfjord Kommune

Favrskov Kommune

Hjørring Kommune

Rebild Kommune

Guldborgsund Kommune

ØKONOMI

_43

Udvikling i aktiviteter

og økonomiske forhold

Resultatopgørelse

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

LEDER

2018 gav vind i ryggen

– vi tager energien

med ind i 2019

Formandskabet har ordet

Nok er vi et lille land, men størrelsen til trods, er vores sam-

menhængskraft udfordret. Vi ser, at vores landdistrikter og

øer i mange år har oplevet en lavere vækst og beskæftigelse

end andre dele af landet. Særligt har de største byer været

begunstiget af mange offentlige investeringer, stærke kom-

munale økonomier og en overrepræsentation af statslige

arbejdspladser. Det alt imens politiske beslutninger om at

sætte skub i urbaniseringen har fået private virksomheder og

servicefunktioner som skoler, biblioteker og dagligvarebutik-

ker til at dreje nøglen om flere steder. Det er derfor ikke under-

ligt, hvis mange borgere har en følelse af, at centraliseringen

har taget overhånd. Det synes vi nemlig også.

Vores land må ikke blive delt i udvikling og afvikling. Derfor er

Landdistrikternes Fællesråd helt i front, når det gælder om at

skabe en politik for et Danmark, der hænger sammen. Vi skal

binde landet sammen og gøre det attraktivt for danskerne at

bosætte sig i alle dele af landet. Det betyder blandt andet, at

der skal være mere attraktive rammevilkår inden for områder

som bosætning, erhverv, uddannelse, infrastruktur samt ikke

mindst sundhed og tryghed. Med andre ord skal der være

flere og bedre muligheder for at bo, leve og arbejde - uanset

postnummer. Det forudsætter en bred politisk indsats og en

stor buket af forskellige tiltag, som tilsammen skal bidrage til

vækst og skabe udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne.

Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Regerin-

gen præsenterede i januar Bedre Balance II, anden del af

regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser. Med

planen bliver ca. 4.000 statslige arbejdspladser placeret i 49

byer uden for hovedstaden. Det betyder, at mere end halv-

delen af medlemskommunerne i Landdistrikternes Fællesråd

tilgodeses. Samtidig etableres uddannelsesstationer i en lang

række byer rundt i landet. I april præsenterede Udvalget for

levedygtige landsbyer, som fællesrådets formand var en del

af, 17 konkrete anbefalinger til, hvordan flere landsbyer kan

udvikle sig og blive levedygtige. Og i slutningen af juni indgik

regeringen og Dansk Folkeparti en medieaftale, som betyder,

at de foreslåede besparelser på TV 2-regionerne sløjfes sam-

tidig med, at der kommer flere midler til filmproduktion og

lokale og regionale medier får en større andel af det statslige

tilskud.

Selv om det går bedre i landdistrikterne, ser vi stadig ind i en

række udfordringer, der skal løses, hvis vi skal sikre fortsat

vækst og udvikling i hele Danmark.

Billedet uden for de store byer er selvfølgelig nuanceret og

svarene på de udfordringer, borgerne i landdistrikterne mø-

der, er derfor også forskellige. Landdistrikternes Fællesråd

arbejder for en helhedsorienteret og sammenhængende

indsats, som går på tværs af politikområder og som forbedrer

rammerne for, at vi kan leve i hele Danmark.

Vores arbejde skal ikke blot være ord på et stykke papir. Der-

for indgår fællesrådet også i forskellige indsatser og konkrete

projekter, der fremmer beskæftigelse, erhvervsudvikling, le-

vevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i

landdistrikterne. Det vil vi også gøre i fremtiden - det er både

vigtigt og nødvendigt.

Medvind kommer ikke af sig selv. Der bliver hver dag kæmpet

og gjort en enorm indsats rundt om i landsbyerne, i Landdi-

strikternes Fællesråd og hos vores medlemsorganisationer-

og kommuner, for at vi kan blive ved med at puste til udvik-

lingen i hele landet. Sammen arbejder vi for et Danmark, der

hænger sammen.

Tak for samarbejdet og god læselyst.

Steffen Damsgaard

Formand

Grethe Saabye

Næstformand

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

LANDDISTRIKTERNES FÆLLESRÅD – ET OVERBLIK

Strategi,

organisering

og opgaver

Mission

Vores mission er at være praktisk

ekspert i at samle, dele og kom-

munikere viden og erfaring til

gavn for landdistrikter.

Vision

Vi arbejder for et Danmark i ba-

lance, hvor alle dele af landet

er præget af vækst og udvikling,

med udgangspunkt i et decen-

tralt Danmark. Der skal være

gode rammevilkår for erhverv og

jobskabelse samt gode mulighe-

der for at bo og leve i hele landet.

ningstagere og borgere med interesse i

stadig udvikling og forbedring af ram-

mevilkår og lokal kultur.

Samarbejdspartner

Landdistrikternes Fællesråd vil være

en naturlig part i lov- og regelarbejdet

omkring rammevilkår i landdistrikter og

yderområder, samt være repræsenteret

i relevante kommissioner og udvalg.

Derudover vil fællesrådet være en fore-

trukken samarbejdspartner blandt en

mangfoldig og voksende gruppe af or-

ganisationer, virksomheder, offentlige

instanser, foreninger og landsbyer, som

vil opleve nytteværdi af medlemskab.

Højt aktivitetsniveau

Slutteligt ønsker Landdistrikternes

Fællesråd at sikre højt aktivitetsniveau

via en solid økonomi skabt ved hjælp

af medlemsindtægter, projektaktivi-

teter, faste offentlige bidrag samt ind-

tægtsdækkende aktiviteter.

5 Strategiske målsætninger

Landdistrikternes Fællesråd har fem

strategiske målsætninger, som udstik-

ker retningen for fællesrådets arbejde.

De er afsættet, når Landdistrikternes

Fællesråd forsøger at påvirke de politi-

ske beslutningsprocesser på en måde,

der tilgodeser et Danmark, der hænger

sammen.

Organisering

Landdistrikternes Fællesråd ledes af en

bestyrelse med repræsentanter valgt

fra alle medlemskategorier, hvoraf for-

mandskabet, der består af formand

Steffen Damsgaard og næstformand

Grethe Saabye, fungerer som den dag-

lige politiske ledelse. Betjeningen af

bestyrelsen og udførelsen af de daglige

opgaver varetages af sekretariatet, der

er beliggende i Egtved.

Landdistrikternes Fællesråds organi-

satoriske målbillede peger frem mod

2020, hvor fællesrådet vil være landets

vigtigste base for, og formidler af, rele-

vant og aktuel viden om landdistrikter

og yderområder samt være en aner-

kendt samarbejdspartner blandt alle

aktører.

Bindeled

Samtidig ønsker Landdistrikternes Fæl-

lesråd at være bindeled mellem beslut-

Sekretariatet, der bl.a. udfører opgaver

inden for administration, presse, poli-

tikudvikling og projekter, ledes af kon-

torchef Noa Jankovic. Det udgøres af

9 medarbejdere fordelt i to fagteams:

Team Presse, Politik og Jura med chef-

konsulent Mette Korsholm som team-

leder og Team Administration og Pro-

jekter med koordinator Anni Langkjær

Sørensen som teamleder.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Medlemsudvikling

Landdistrikternes Fællesråd har i 2018 oplevet en god medlems-

fremgang i alle kategorier. I slutningen af 2018 afholdtes et eks-

traordinært årsmøde for at sikre vedtægtsmæssig hjemmel for at

muliggøre indmeldelse af de lokale aktionsgrupper. Fællesrådet

har dermed fem medlemskategorier:

A-medlemmer:

Landsdækkende organisationer og foreninger

B-medlemmer:

Kommuner og regioner

C-medlemmer:

Civilsamfundsorganiseringer på kommunalt niveau

D-medlemmer:

Lokale aktionsgrupper

E-medlemmer:

Lokalråd, borgerforeninger og lignende

I det kommende år vil Landdistrikternes Fællesråd fortsætte ar-

bejdet med at styrke medlemskredsen for på den måde at styrke

organisationens gennemslagskraft.

Lidt historie

Landdistrikternes Fællesråd blev dannet i 1997. Stifterne

var Komité for Landsbyer og Landdistrikter, Landsfor-

eningen af Landsbysamfund og foreningen Landsby-

erne i Danmark. Baggrunden var en generel interesse,

herunder fra Indenrigsministeriets side, for en fællesre-

præsentation. Thorkild Ljørring Pedersen var formand

for fællesrådet i flere år. Efter ham fulgte Lone Andersen,

nuværende viceformand i Landbrug & Fødevarer, mens

formanden nu er Steffen Damsgaard.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Fem veje til et Danmark

der hænger sammen

1. Gode muligheder for at bo

og leve i hele Danmark

Landdistrikternes Fællesråd arbejder

for at sikre en positiv udvikling i alle

dele af landet med optimale rammer

og forhold for bosætning i landdistrik-

terne. En del af arbejdet består i at ita-

lesætte behovet for:

• Bedre finansieringsmuligheder for

boliger

• Kollektiv varmeforsyning ved at

fastholde grundtilskud til fjernvar-

meværker samt sikre fortsat mulig-

hed for kommunegarantier

• Gode økonomiske rammer for

landdistriktskommuner, herunder en

revision af det kommunale tilskuds-

og udligningssystem

• Flere midler til landsbyfornyelse,

områdefornyelse og nedrivning i de

mindre byer

• En planlov med mulighed for

omplacering af boliger i det åbne

land, omdannelseslandsbyer og

multifunktionel jordfordeling

• En lempelse af visse regler i

forhold til eksisterende boliger og

anlæg i klitfrednings- og

strandbeskyttelseslinjen

2. Bedre rammevilkår for

erhvervslivet og flere arbejdspladser

i landdistrikterne

Landdistrikternes Fællesråd arbejder

for at skabe bedre rammevilkår for

iværksættere og de erhverv der fylder

meget i landdistrikterne ved at itale-

sætte behovet for:

• Bedre rammer for landbrugs- og

fødevareproduktion

• Flere midler til og lempelse af admi-

nistrationen af Landdistriktsvækstpi-

lotordningen

• Bedre finansieringsmuligheder

til investering og udvidelse af

erhvervsejendomme

• Et stærkt iværksættermiljø i

landdistrikterne

• Bedre rammevilkår for sektoren

omkring produktion af vedvarende

energi

• Bedre vækstmuligheder for Det Blå

Danmark

• Flere midler til LAG/FLAG-ordningerne

• Et stærkt turismegrundlag

i landdistrikterne

• En bedre balance i fordelingen af

statslige arbejdspladser

3. En sammenhængende infrastruk-

tur, der binder landet bedre sammen

Landdistrikternes Fællesråd arbejder for

at styrke infrastrukturen, herunder også

den digitale infrastruktur i landdistrikterne

ved at italesætte behovet for:

• En hurtig og stabil mobil- og

bredbåndsforbindelse i alle

landets egne

• Udvikling af det overordnede vejnet

og havnene

• Lavere færgetakster og implemen-

tering af den trafikale ligestilling

• Bedre mobilitet i landdistrikterne

• Bedre taxidækning i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

4. Flere uddannelsesmuligheder

uden for de største byer

Landdistrikternes Fællesråd arbejder

for at styrke de nære tilbud som grund-

skoler og ungdomsuddannelser samt

en mere decentral uddannelsesstruk-

tur i forhold til videregående uddan-

nelser ved at italesætte behovet for:

• Gode rammevilkår for lokale grund-

skoler og ungdomsuddannelser

• En annullering af omprioriterings-

bidraget for hele uddannelses-

området

• En revision af taxametersystemet

og øget grund- og udkantstilskud

• Ligestilling af institutioner,

herunder i forbindelse med fusioner

• Kapacitetsloft og elevfordeling på

ungdomsuddannelserne

• En efterspørgselsdrevet dimen-

sionering, der kan øge søgningen til

institutioner i landdistrikterne

• Flere decentrale videregående

uddannelser i landdistrikterne

5. tryghed og lighed i

sundhedsvæsenet, uanset

postnummer

Landdistrikternes Fællesråd arbejder

for at sikre alle borgere lige adgang til

sundhed og tryghed, der er præget af

ensartet kvalitet. Det gør vi ved at itale-

sætte behovet for:

• Lige adgang til sundhedstilbud,

uanset postnummer

• Bedre forhold og incitamenter for

god lægedækning i landdistrikterne

• Flere apoteker i landdistrikterne

• Stærke lokale sundhedshuse

og akuthuse

• Politi i hele landet med

nærpolitistationer i lokalområdet

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

INTERVIEW MED MEDLEMMER

SMVdanmark

Vi skal løfte i flok, hvis vi skal have fokus på SMV’ernes vilkår i hele

landet og arbejder vi sammen, går den dagsorden ikke længere tabt

I 2017 tog de en vigtig beslutning om

ikke alene at favne håndværksfagenes

arbejde. De skulle i højere grad hen-

vende sig til en bredere skare af samt-

lige små og mellemstore virksomhe-

der i Danmark. Håndværksrådet blev

til SMVdanmark, og arbejdet fortsatte

med at forbedre vilkårene for både de

klassiske håndværksfag og alle mindre

erhvervsvirksomheder i hele landet. I

daglig tale lukker de huller i loven, der

besværliggør det at starte eller bedrive

virksomhed og det sker i tæt samarbej-

de med deres 80 medlemsorganisatio-

ner og 18.000 medlemsvirksomheder.

SMVdanmark er medlem af Landdi-

strikternes Fællesråd og har som en

del af Vækstudvalget for nyligt afleve-

ret 18 anbefalinger, der vil skabe vækst

i landdistrikterne, til Folketinget. Fon-

den Håndværkets Hus uddelte i 2018

SMV-prisen til Landdistrikternes Fæl-

lesråd som en anerkendelse af, at fæl-

lesrådet har ”bidraget positivt med at

sikre gode vækstforhold for SMV’erne

i hele landet – også i Danmarks land-

og yderområder”. Vi har taget en snak

med administrerende direktør, Ane

Buch, om samarbejdet.

Hvad betyder det for jeres organi-

sation og virke at være medlem af

Landdistrikternes Fællesråd?

Det giver rigtig god mening for os, for-

di vi har medlemmer over hele landet.

Virksomheder findes både på landet

og i byerne og nogle gange er det nog-

le vidt forskellige problemstillinger, de

arbejder med og imod. Vi har brug for

partnere til at hjælpe os med at foku-

sere på vilkårene både i landdistrik-

terne og i byerne, så vi kan sikre de

gode rammer. Den slags opgaver løftes

bedst, hvis vi er mange, der står bag. Vi

er ikke kun afhængige af samarbejdet

med Landdistrikternes Fællesråd, men

hele den platform og de parter, der

har det som fokuspunkt i forhold til

medlemmerne. Der er en masse andre

dagsordener, der forsvinder i de store

organisationer, og dem er vi nødt til at

gribe, fordi det er dem, der giver me-

ning og involverer vores medlemmer.

Vi tror på, at der er et kæmpe poten-

tiale og idekraft i Danmark blandt de

selvstændige og en opfindsomhed,

som kan drive dem vidt. Vi har også

oplevet, at virksomhederne opnår

spændende resultater med eksempel-

vis Landdistriktsvækstpilot-projektet,

der er udarbejdet af Landdistrikternes

Fællesråd, Innovationsfonden og os

selv. For nogles vedkommende mang-

ler der kun et ekstra lille puf for at få

dem til at starte en virksomhed op, og

for andre er der nogle strukturelle el-

ler geografiske vilkår, der besværliggør

eller ligefrem hindrer dem i processen.

Hvad er den største udfordring i at

have en virksomhed i et landdistrikt,

som det ser ud nu?

Adgangen til finansiering er stadig et

stort problem. Eller rettere manglen

på adgang. Det er ikke gratis at starte

virksomhed. Der er en finansiel side,

der er vigtig at fokusere på og for tiden

er det vanskeligt at få lov til at låne

midlerne i bankerne. Finansiering er

mindst lige så vigtigt som adgangen til

nødvendige typer af medarbejdere og

nogle, de kan sparre med. Den digitale

infrastruktur er mange steder også en

forudsætning for at lykkes i sit virke, og

i det hele taget er mange virksomhe-

der bygget op omkring digitale kom-

petencer, og det har desværre været

en udfordring for mange virksomheder

bosat i landdistrikter. Det ser der nu

endelig ud til at være kommet en løs-

ning på, og her har det været uundvær-

ligt, at det har været en stærk stemme,

der har råbt op og sat det på dagsorde-

nen. Med det sagt ser vi også en særlig

styrke i landdistrikterne i forhold til det

at bedrive virksomhed. Ofte oplever vi

en langt større selvstændighedskultur.

Denne gør det lettere i forhold til, at fle-

re har lyst til at starte virksomhed op,

og for de interesserede er der flere at

spejle sig i. Vi oplever også, at der for

vores medlemmer i landdistrikterne

opleves en langt større forståelse for

at hjælpe hinanden, og forhåbentligt

kan dette udnyttes ved at styrke og

fokusere derpå. Men det gør vi jo også

kun ved at kunne snakke sammen på

tværs af organisationerne, og der ople-

ver vi, at der er interesse og velvillighed

i Landdistrikternes Fællesråd til også

at fokusere på de uundværlige styrker.

Hvordan vurderer I samarbejdet med

Landdistrikternes Fællesråd i det

forgangne år?

Det har været et rigtig vigtigt samar-

bejde for os og for at skabe vækst i

erhvervsvirksomheder, at vi har ud-

arbejdet ’5 veje og 18 anbefalinger til

mere vækst på landet’ sammen med

Landdistrikternes Fællesråd og kunnet

aflevere det til Folketinget. Det sam-

arbejde har vi været meget glade for.

Vi er så stolte af, at det er kommet på

dagsordenen, og vi kan mærke, det har

vækket overraskelse, at det er så bred

en gruppe, der står bag udarbejdelsen.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Lolland Kommune

Der er blevet banket på de rette døre og talt med de rette mennesker

– og lige pludselig har vi en følelse af at være inde i varmen

Hvad er det for en dagsorden?

At sikre liv i landdistrikterne, der ellers

bukker under for centraliseringen. Dan-

mark er et lille land, og vi kan ikke alle

sammen leve i byerne – vi er også enige

om, at det heller ikke er løsningen. Men

der er en opfordring og et ønske om, at

man fra politisk side bliver bedre til at

lære noget af de hidtidige resultater og

formår at koncentrere det om at beskyt-

te og værne om landdistrikterne, der er

helt afgørende for vores velfærdsfacilite-

ter og vores samfund. Vi ser bare alt for

tit, at de små stemmer bliver overset og

glemt. Selvfølgelig skal det være muligt

at bo på Lolland og leve et liv uden at

bruge dagevis på at rejse frem og tilbage

og der er vores infrastruktur altså bare

en udfordring. Vores mål er at få flere

attraktive jobs og uddannelser, fordi de

er trods alt afgørende for bosætningen,

og der kræver det politisk et fokus. Der

ligger så meget arbejde i at løfte de vigti-

ge landdistriktsområder, som virkelig er

blevet mærkbart bedre i takt med, at der

er flere om at tale den fælles sag.

Hvad betyder samarbejdet med

Landdistrikternes Fællesråd i den

forbindelse?

At alle de her ting kommer på dags-

ordenen. Vi har oplevet, at Landdi-

strikternes Fællesråd er helt enormt

synlige og går til politikerne på en vel-

fungerende og konstruktiv måde, hvor

Lolland har masser af frie vidder, og

energien fra vindmøller har gjort dem

til en af de grønneste kommuner i Dan-

mark. Lolland producerer hele syv gan-

ge mere energi fra vindmøller, end de

selv kan nå at forbruge, men det skyldes

også, at der efterhånden er blevet rigtig

god plads på Lolland. Et mærkbart fald

i befolkningstal og en kedelig kurve,

der endnu ikke er knækket, har gjort sit

for de frie vidder og energibesparende

huse. Holger Schou Rasmussen, borg-

mester i Lolland Kommune, fortæller,

hvad kommunen får ud af sit samarbej-

de med Landdistrikternes Fællesråd.

Som landdistriktskommune har vi de

udfordringer og gevinster, der følger med

at være sådan en. Hele vores struktur er

bygget op omkring et landbrugssam-

fund, og det er der ulemper forbundet

med i en tid som nu, selvom behovet

ingenlunde er blevet mindre. Vi oplever,

at centraliseringen er gået hårdt ud over

vores samfund på Lolland, der nu kæm-

per med at kunne tilbyde vores borgere

noget så essentielt som sundhedsper-

sonale, hvis de bliver syge. Samarbejdet

med Landdistrikternes Fællesråd har

været det eneste rigtige for os og vi har

oplevet, at det virkelig kan rykke noget

på Christiansborg, når budskabet bliver

fremsagt i fællesskab med en stærk ak-

tør. Det Landdistrikternes Fællesråd gør,

taler lige ned i vores dagsorden.

der findes fælles fodslag. Det bliver

ikke gået til Christiansborg udelukken-

de med kritik og skæld ud, men med

en masse gennemarbejdede og kon-

struktive forslag og ønsker om et nyt-

tigt samarbejde. Der er blevet banket

på de rette døre og talt med de rette

mennesker – og lige pludselig har vi

en følelse af at være inde i varmen på

trods af at være et landdistrikt.

Samtidigt står der i Landdistrikternes

Fællesråd en stærk bestyrelse og stær-

ke repræsentanter for os, og vi har ind-

til videre fået det, vi havde håbet på.

Snakken om centralisering og decen-

tralisering er kommet mærkbart højt

op på dagsordenen, og der er skabt en

bevidsthed om, at strukturreformerne

fra 2006 har haft en ødelæggende ef-

fekt for eksempelvis Lollands samfund.

Man kan ikke bare rykke alt mod de fem

største byer i Danmark, men skal se

Danmark som et stort fællesskab, hvor

det er nødvendigt med visse statsfinan-

sierede områder. Man taber mere på

den lange bane ved ikke at fokusere på

dette. Pengene skabes i produktions-

danmark, og det er Landdistrikternes

Fællesråd med til at øjne mulighederne

for at udvikle.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

LAG MANK

Vi udvikler og støtter innovative projekter, der gør en forskel

– alligevel ved vi ikke, om vores program får lov at leve

I et bindingsværkshus på toppen af en

lille bakke i Måle, er der sat et skilt ud

til vejen. ”Økologisk nybagt brød og

kage” står der, og indenfor findes Fyns

hyggeligste bagerbod. Der er plads til 20

siddende gæster, og det hele æltes og

langes over disken af familien Haarder

og Meisl selv. I 2014 fik de del i den pulje

på 3,2 millioner fra EU og Erhvervssty-

relsen, som den lokale aktionsgruppe

LAG MANK årligt har at gøre godt med.

De lokale aktionsgrupper kan med pul-

jen give tilskud til at starte eller udvikle

en lille virksomhed, skabe aktiviteter for

turister, udvikle kultur- og fritidstilbud

eller lave små naturprojekter. I dag går

bagerboden strygende (man fristes til

at sige ”som varmt brød”), men i 2014

skulle der finansiering til, hvis projektet

skulle realiseres. Og det ville banken

ikke være med til.

LAG MANK, der dækker Middelfart,

Assens, Nordfyn og Kerteminde kom-

muner, så potentialet i salg af kanels-

negle og godt brød til de mange turi-

ster, der valfarter til Fyns Hoved året

rundt. Det skaber masser af liv og ar-

bejdspladser i landsbyen.

Koordinator for LAG MANK,

Anders Holmskov, fortæller:

De lokale aktionsgrupper er sat i ver-

den for at bidrage til udviklingen i vores

landdistrikter. Ud fra den lokale virke-

lighed, udarbejder vi udviklingsstrategi,

som matcher de styrker og svagheder,

vi som borgere møder i vores hverdag.

Med andre ord arbejder vi for at frigøre

de lokale potentialer for derved at ska-

be arbejdspladser og udvikle rammer-

ne omkring det at bo i landdistrikterne.

Vi er en af få puljer, der kan give direkte

støtte til etablering eller videreudvik-

ling af virksomheder. Vores støtte kan

f.eks. gå til indkøb af udstyr og inventar,

ombygninger og markedsføring, og så

bidrager vi også med vores ekspertise

og lokalkendskab.

Du siger i støtter med ekspertise

– hvordan hjælper i udover at støtte

med økonomisk kapital?

Først og fremmest støtter vi økonomisk,

men sammen med lokale erhvervskon-

torer er vi en aktiv del af projektudvik-

lingen. Vi har et godt samarbejde, hvor

vi med hver vores kompetencer og

ressourcer arbejder med ansøgerne for

at optimere koncepter, som så i nogle

tilfælde ender med en ansøgning til os.

Med 30 lokale aktionsgrupper i landet

med hver deres udviklingsstrategi er

det forskelligt, hvilke indsatsområder

man arbejder med lokalt. I LAG MANK

har vi siden 2014 prioriteret erhvervs-

udvikling særlig højt med fokus på

udvikling af fødevareklyngen og natur-

turisme. Med kun to indsatsområder

oparbejder vi hurtigt et godt lokal-

kendskab og et stærkt netværk, hvilket

er helt afgørende for at finde løsninger,

og se de oplagte samarbejdsmulighe-

der og bidrage til at skabe synergier.

Hvorfor er der et behov for de lokale

aktionsgrupper i landdistrikterne?

LAG-ordningen er en særlig konstrukti-

on. Det er hverken embedsmænd eller

politikere, der beslutter, hvad pen-

gene skal bruges til. Det er borgere,

foreninger og erhvervsliv, der bestem-

mer. Vi kalder det ”Bottom up”, fordi

beslutningerne bliver taget helt her-

ude, hvor man ved, hvor skoen trykker.

Dertil kommer hele problematikken

omkring besværlighederne med lå-

nefinansiering i landdistrikterne. Den

problemstilling gælder både for loka-

le iværksættere, og de foreninger, der

sætter initiativer i gang i landsbyerne.

Her spiller LAG’en en vigtig rolle, idet

vi kan komme med op til 50 pct. af

projektfinansieringen og medvirke til

at blåstemple projektet. Så kan resten

måske skrabes sammen ved egen op-

sparing, banken eller crowdfunding.

Hvorfor blev i medlem af

Landdistrikternes Fællesråd?

Vi manglede et fælles talerør. Som

26 lokale aktionsgrupper - 29 med fi-

skeriaktionsgrupperne – stod vi uden

et fælles talerør. Det har vi savnet lø-

bende i forhold til at få vores historier

fortalt og få vist problematikkerne i

landdistrikterne. Vi kan hurtigt drukne.

Nok får vi historierne ud lokalt, men at

komme på den nationale dagsorden

har vi ikke været gode til. Vi har mas-

ser af eksempler og gode historier på,

hvordan LAG’erne bidrager til at udvik-

le og understøtte innovative projekter,

der gør en forskel. Landdistrikternes

Fællesråd og de lokale aktionsgrupper

er dermed et godt match for hinanden,

fordi vi på hver vores måde arbejder

med de samme problematikker.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Landsbygruppen Thy

Hvis alle bare drøner ind til storbyen, så dør landsbyerne

Har du nogensinde hørt om LD Auto

Aps? Hvad med Shashimi Royal eller

Dansk Anodiserings industri? Det er

blot nogle af de virksomheder, der en-

ten har udviklet eller etableret helt nye

domiciler i Thisted Kommune og der-

med er blandt de i snit 25 virksomhe-

der, der opretter sig med CVR-nummer

hver måned i Thy. I de seneste år har

de oplevet en imponerende stigning i

antallet af iværksættere, og de er slup-

pet billigt omkring mange af udfordrin-

gerne som landdistriktskommune, for-

tæller formanden for Landsbygruppen

Thy, Lars Peter Kjær Christensen.

Det giver liv til området i Nordvestjylland.

Særligt oplever han, at iværksætteriet til-

syneladende har en forkærlighed for de

stedbundne ressourcer som fødevarer

og design, og det glæder ham:

Det er særligt dejligt, når vi ser, at

iværksætteri starter deres egen virk-

somhed op. Det giver liv og udvikling

for den enkelte, og er et bevis på, at

man godt kan leve i landsbyen og have

et godt liv. Vi har en af de største pro-

centdele af iværksættere i Thy, og sær-

ligt flere og flere unge får mod på livet

som iværksætter. Hvis alle bare drøner

ind til storbyen, så dør landsbyerne jo,

fortæller han.

Men positiviteten skyldes ikke alene

de nystartede virksomheder. I Lands-

bygruppen Thy arbejder de aktivt på

at holde gang i udviklingen, beskæfti-

gelsen og se de muligheder, der findes

lokalt, regionalt og nationalt. Lands-

bygruppen Thy består af formand Lars

Peter Kjær Christensen, næstformand

Jeanette V.T. Klitgaard-Lund og fem

medlemmer, samt to suppleanter.

Hvad går jeres arbejde ud på?

Vi er en paraplyorganisation for samt-

lige beboerforeninger i hele Thisted

Kommune, Thy og Hannæs. Vi prøver

at få nogle temaer på dagsordenen,

skabe synlighed og fællesskab. Vi har

eksempelvis sørget for, at der nu findes

en fond på en halv million fra Thisted

Kommune, hvor der kan søges pen-

ge til forskellige projekter. Tidligere

har vi vurderet, hvad pengene skulle

gå til, men organiseringen er blevet

anderledes, så nu må vi se, hvad der

sker fremadrettet. Vi har fået den halve

million på dagsordenen igen, og hvem

der uddelegerer dem, det er sådan set

mindre relevant.

Hvad betyder samarbejdet med

Landdistrikternes Fællesråd?

I det hele taget mener vi jo, at vi taler

den samme sag – Landdistrikternes

Fællesråd formår bare at løfte den til

et større plan. For beboerne i vores

distrikt betyder det, at beboerforenin-

gen varetager deres interesser i det

lille område, vi gør det på et lidt stør-

re plan, mens Landdistrikternes Fæl-

lesråd sætter det på landsplan og får

politikerne på Christiansborg i snak. Vi

får en del ud af det samarbejde, fordi

vi oplever, at emnerne får opmærk-

somhed på en højere dagsorden, men

vi får også inspiration til vores arbejde

den anden vej. Qua samarbejdet med

Landdistrikternes Fællesråd hører vi jo

hvad de for eksempel laver på Lolland

og på Djursland, som vi kan bruge til

inspiration. Det har flere gode effekter

for os.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Hovedaktiviteter

og indsatser i 2018

Landdistrikternes Fællesråd arbejder

med landdistriktsudvikling på to ni-

veauer. Et overordnet politiske niveau,

der skal sikre bedre rammevilkår – og

et borgernært tiltag, der skal motivere

de enkelte lokalsamfund til selv at ska-

be udvikling. Vores hovedaktiviteter er

derfor opdelt under henholdsvis poli-

tisk interessevaretagelse, projekter og

øvrige tværgående indsatser.

Politisk interessevaretagelse

Den politiske interessevaretagelse er

koncentreret om at styrke grundlaget

for at borgere og virksomheder kan bo,

leve og arbejde i alle dele af landet,

uanset postnummer. Det gør vi dels

gennem en konkret politisk indsats

overfor politikere og embedsmænd

på Christiansborg og i ministerier og

styrelser, og dels ved en løbende in-

formationsindsats for at sikre en bred

folkelig opbakning og anerkendelse af

landdistrikternes kvaliteter, mulighe-

der og udfordringer.

Flytning af statslige arbejdspladser,

Bedre Balance II

Det har været en prioritet for Landdi-

strikternes Fællesråd at sikre en bedre

balance i fordelingen af statslige ar-

bejdspladser. Fællesrådet har derfor

arbejdet målrettet for at italesætte

behovet for yderligere flytninger af

statslige arbejdspladser og har blandt

andet afholdt møder med ministre

og folketingsmedlemmer, organiseret

høringer og konferencer samt delta-

get aktivt i den offentlige debat for

at fastholde et nødvendigt fokus på

behovet for en vedvarende indsats.

Derfor vakte det glæde, da regeringen i

januar 2018 offentliggjorde anden flyt-

terunde, kaldet Bedre Balance II, som

indbefattede etablering af ca. 4.000

statslige arbejdspladser og 10 uddan-

nelsesstationer uden for de største

byer. Over halvdelen af fællesrådets

medlemskommuner modtog arbejds-

og uddannelsespladser i forbindelse

med udflytningen.

Mediedækning

Mediedækningen af de danske land-

distrikter har i årevis været præget af

en negativ terminologi. På den bag-

grund gik 35 borgmestre og forman-

den for Landdistrikternes Fællesråd i

rette med mediedanmarks dækning af

landdistrikterne. Det har betydning for

udviklingsmulighederne, hvordan vi

taler om de danske landdistrikter, fast-

slog de i et åbent brev til kulturmini-

ster Mette Bock (LA), som Jysk Fynske

Medier bragte. Efterfølgende afholdte

Folketingets Udvalg for Landdistrikter

og Øer en høring om mediedækning

og public service i Landdistrikternes

Fællesråds Rådssal i Egtved, hvor mi-

nisteren og relevante interessenter

deltog. Landdistrikternes Fællesråd

fik samtidig udarbejdet en menings-

måling af YouGov, der viste, at 36 pct.

af danskerne mener, at de landsdæk-

kende public service-medier fremstil-

ler landdistrikterne mere negativt end

fortjent. Derudover deltog fællesrådet

aktivt i den offentlige debat og afholdt

møder med kulturministeren og ordfø-

rerne. Her foreslog fællesrådet, at den

regionale og lokale nyhedsformidling,

herunder TV 2-regionerne, skulle styr-

kes samtidig med at flere mediear-

bejdspladser skulle ud af hovedstaden

og DR's regionale dækning styrkes i

distrikterne på radio og tv. Disse ele-

menter indgik i den medieaftale, re-

geringen og Dansk Folkeparti indgik i

juni 2018.

Mobil- og bredsbåndsdækning

En god mobil- og bredbåndsdækning

i alle dele af landet er en afgørende

forudsætning for såvel bosætning som

erhvervsudvikling, vurderer Landdi-

strikternes Fællesråd. I løbet af året

har fællesrådet arbejdet på at styrke

udrulningen af digital infrastruktur

i landdistriktskommunerne. Der er

indleveret indspil til Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriet i forhold til

moderniseringen af teleforliget, hvor

Landdistrikternes Fællesråd understre-

gede behovet for at stille højere dæk-

ningskrav i forbindelse med kommen-

de frekvensauktioner samt at øge og

målrette den statslige bredbåndspulje,

så den i højere grad gavner land- og

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

yderkommuner. Fællesrådet har endvi-

dere arbejdet for bedre og klarere ram-

mer for kommunernes dækningskrav i

underforsynede områder. Elementerne

indgik i den telepolitiske aftale, alle Fol-

ketingets partier indgik i maj 2018.

Strandbeskyttelseslinjen

Folketinget vedtog i 2017 lovforslag om

ændring af lov om naturbeskyttelse, der

indeholder nye muligheder inden for

strandbeskyttelseslinjer. Lovforslaget in-

debærer blandt andet at borgere og virk-

somheder har fået nye muligheder for

at etablere visse anlæg og indretninger

inden for klitfrednings- og strandbeskyt-

telseslinjen. Landdistrikternes Fællesråd

oplever imidlertid, at reglerne admini-

streres for restriktivt. En linje på 300 me-

ter fra kysten og ind på land, har negativ

betydning for øerne, herunder i særde-

leshed småøerne, hvor der kun vil være

et lille areal tilbage på midten af øen,

når de 300 meter er fjernet fra ligningen.

Strandbeskyttelseslinjen har en tilsva-

rende begrænsning på kystnære områ-

der og havneområder på fastlandet. Det

bremser ikke kun erhvervsudvikling og

turisme, men også for bosætning i kyst-

nære landdistrikter. Fællesrådet deltager

derfor i relevante møder med politikere

og ministerier for at sikre en snarlig evalu-

ering af loven, hvor relevante tilpasninger

og lempelser bør implementeres.

Levedygtige landsbyer

Mere end 1 mio. danskere bor i dag i

landsbysamfund med op til 1.000 ind-

byggere. Det er derfor nødvendigt med

fornyet fokus på landsbysamfundene.

Udvalget for levedygtige landsbyer,

der blev nedsat i juli 2017 som en del

af den politiske aftale om modernise-

ring af planloven, aflagde i april 2018

en rapport til regeringen. Landdistrik-

ternes Fællesråds formand var en del

af udvalget, som kom med 17 konkrete

anbefalinger til at flere landsbyer kan

blive levedygtige, f.eks. en tættere dia-

log mellem kommune og lokalsamfund,

bedre digital infrastruktur, flere midler

til landsbyfornyelse og en udvidelse af

BoligJobordningen. Derudover foreslog

udvalget, at der i områder med betyde-

lige udfordringer (kommunalt udpegede

rekonstruktionsområder, red.) skal være

adgang til et katalog af særlige indsat-

ser, der skal understøtte områdets ud-

vikling. Landdistrikternes Fællesråd har

i løbet af 2018 arbejdet på at udbedre

kendskabet til udvalgets rapport ved at

afholde høring i samarbejde med Folke-

tingets Udvalg for Landdistrikter og Øer,

udgive informationsmateriale og indgå i

dialog med kommuner og lokalsamfund

om det videre arbejde med udmøntnin-

gen af anbefalingerne.

Finansiering af boliger og

erhvervsejendomme

Flere får ja til lån, men det er stadig svært

at optage lån visse steder i landet. Landdi-

strikternes Fællesråd, har derfor sat fokus

på udfordringer i forbindelse med finan-

siering af boliger, erhvervsejendomme og

selvejende kultur- og uddannelsesinstitu-

tioner uden for de større byer. Der opleves

typisk udfordringer i forhold til boliger,

dagligvarebutikker, private grundskoler,

håndværkere samt en række små og mel-

lemstore virksomheder. Der er samtidig

en oplevelse af, at visse regler strammes

op, hvorfor finansiering i landdistrikter-

ne er mere vanskelig end i andre dele af

landet. Landdistrikternes Fællesråd har

peget på, at der er brug for en evaluering

af, om de anbefalede tiltag fra Udvalget

om finansiering af boliger og erhvervs-

ejendomme (Michael Møller-udvalget)

er blevet implementeret hos banker og

realkreditselskaber, og deltaget i møder

med Finanstilsynet, Finans Danmark,

Lokale Pengeinstitutter, Vækstfonden og

Erhvervsministeriet Endelig har fællesrå-

det anbefalet, at regeringen nedsætter et

udvalg, der skal arbejde for bedre finansie-

ringsmuligheder i landdistrikterne.

Ungdomsuddannelser

Adgang til ungdomsuddannelser er en

forudsætning for vækst og udvikling især

i landdistriktskommunerne. De unges

valg af ungdomsuddannelse hænger ofte

sammen med afstanden til uddannel-

sesinstitutionen og de gymnasiale ung-

domsuddannelser og grundforløbene til

erhvervsuddannelser bør derfor have en

bred geografisk dækning og udbuddet

må ikke forringes. Landdistrikternes Fæl-

lesråd har agiteret for at forhøje udkants-

og grundtilskuddet og annullere ompri-

oriteringsbidraget, hvilket vil hjælpe de

udfordrede institutioner i landdistrikter-

ne. Derudover har fællesrådet peget på,

at barrierer for at fusionere på tværs af de

almene gymnasiale uddannelser og de

erhvervsrettede uddannelser bør fjernes

og institutionerne ligestilles. Landdistrik-

ternes Fællesråd har i årets løb afholdt

møder med relevante uddannelsesorga-

nisationer og ordførere på området.

Grænsehandel

Grænsehandel er stadig en stor udfor-

dring for de mindre dagligvarebutikker

i landdistrikterne, der går glip af store

omsætninger hver dag. Landdistrikter-

nes Fællesråd har derfor sammen med

interesseorganisationerne Nærbutikker-

nes Landsforening, Dansk Erhverv, De

Samvirkende Købmænd og Vin- og Spiri-

tusorganisationen i Danmark indgået en

fælles alliance for at sætte fokus på beho-

vet for lavere afgifter på grænsehandlens

magnetvarer som alkohol og slik, der kan

trække mest mulig handel tilbage til Dan-

mark. Som en del af finansloven afsatte

regeringen og Dansk Folkeparti 70 mio.

kr. i 2019, 90 mio. kr. årligt i 2020 og 2021

og 85 mio. kr. i 2022 til lempelser på mag-

netvarer. Regeringen og Dansk Folkeparti

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

nedsatte ligeledes vinafgiften. Udover

deltagelse i alliancen har Landdistrik-

ternes Fællesråd udgivet et politikpapir

på området samt deltaget i et møde

med skatteministeren.

Det nære og sammenhængende

sundhedsvæsen

Det er afgørende at sikre et nært og

sammenhængende sundhedsvæsen

med læge- og apoteksdækning i hele

Danmark. Landdistrikternes Fælles-

råd har derfor i årets løb haft møder

med en række aktører inden for sund-

hedsvæsenet for at styrke forudsæt-

ningerne for at forbedre adgangen til

god og ensartet behandling uanset

postnummer. Fællesrådet har endvi-

dere deltaget aktivt i den offentlige

debat og afholdt møder med rele-

vante ordførere fra partierne forud for

regeringens sundhedsudspil.

De kommunale udlignings-

og tilskudsordninger

Det nuværende udligningssystem sikrer

på ingen måde grundlaget for ensartet

service for borgerne uanset hvor i landet,

de bor. Den svære økonomiske situation

i landdistrikterne svækker den borger-

nære kernevelfærd og kan betyde luk-

ning af skoler og daginstitutioner, ringere

ældrepleje og dårligere infrastruktur. Når

man sammenligner de 34 kommuner

fra hovedstadsudligningen med resten

af landets kommuner, viser det sig, at

borgerne uden for hovedstadsområdet

tjener mindre og betaler en større del i

skat. Samtidig er landdistriktskommu-

nerne udgifter til overførselsindkomster

højere, mens de bruger færre penge på

ældre, skoler og daginstitutioner. Derfor

har Landdistrikternes Fællesrådet arbej-

det for, at en kommende udligningsre-

form skal sikre en øget landsudligning

og medvirke til et Danmark, der hænger

sammen. Fællesrådet har været i tæt

dialog med partiernes finans- og kom-

munalordførere samt deltaget aktivt i

den offentlige debat i forbindelse med

forhandlingerne. Derudover har Land-

distrikternes Fællesråd arbejdet på at

den fejl som de seneste par år har be-

tydet, at flere kommuner har tabt på at

udlændinges uddannelsesniveau ikke

er indgået i beregningen af udligningen,

bliver rettet op og kompenseret. Det er

særligt landdistriktskommunerne, der

har mistet støtte til fordel for de større

bykommuner.

Landdistriktspuljen og

De Lokale Aktionsgrupper

(LAG/FLAG-ordningerne)

Midlerne til landdistriktsudvikling er

svundet ind de senere år. LAG-mid-

lerne er blevet reduceret med en

tredjedel i årene frem mod 2020, og

Landdistriktspuljen er ikke blevet for-

højet nævneværdigt i flere år. Land-

distriktspuljen ligger under Erhvervs-

ministeriet og var på finansloven 2018

sat til 23,6 mio. kr., der fordeles på tre

projekttyper; Forsøgs-, forsknings- og

informationsprojekter samt projekter

til de små øer. Lokale aktionsgrupper

(LAG/FLAG-ordningerne) er lokalt for-

ankrede foreninger, som skaber udvik-

ling og innovation i lokalsamfundene

ved at tildele EU-finansierede tilskuds-

midler til projekter, der lever op til den

lokale aktionsgruppes udviklingsstra-

tegi. V-regeringen omprioriterede i

2015 Landdistriktsprogrammet, hvilket

medførte en beskæring på 30 pct. på

LAG-ordningen. Landdistrikternes Fæl-

lesråd mener, at projektmidlerne nu er

så små, at de ikke i tilstrækkelig grad

kan være med til at sikre en bæredyg-

tig udvikling på øerne og i landdistrik-

terne. Derfor har fællesrådet arbejdet

målrettet for at sikre en bred politisk

opbakning til at prioritere flere midler

til såvel Landdistriktspuljen som De

Lokale Aktionsgrupper. Formanden

for Landdistrikternes Fællesråd og

Formanden for Sammenslutningen af

Danske Småøer har på den anledning

skrevet en fælles kronik om emnet,

som dannede baggrund for et samråd i

Folketinget. Derudover har fællesrådet

i samarbejde med De Lokale Aktions-

grupper organiseret politikerbesøg til

projekter rundt i landet.

Landdistriktsvækstpilotordningen

I maj 2018 sendte Akademikerne, SMV-

danmark og Landdistrikternes Fælles-

råd et fælles brev til regeringen med

appel om at styrke Landdistriktsvækst-

pilotordningen. Vækstpilotordningen

drives af Innovationsfonden og giver

mulighed for, at små og mellemstore

virksomheder i landdistrikterne kan

søge tilskud til at ansætte en højtud-

dannet medarbejder til et udviklings-

projekt i op til to år. I de seneste år er

midlerne i ordningen imidlertid blevet

opbrugt hurtigt samtidig med at kra-

vene for støtte er blevet strammet. På

baggrund af den fælles henvendelse

fra de tre organisationer besluttede

regeringen at tilføre 10 mio. kr. yderli-

gere til ordningen. Organisationerne

har samtidig afholdt møder med In-

novationsfonden med henblik på at

smidiggøre de krav til virksomhederne,

ordningen omfatter.

By- og områdefornyelse

Det er afgørende at forbedre selve byg-

ningsmassen samt arealerne mellem

bygninger uden for de store byer. Mens

der i løbet af 80’erne og 90’erne blev

brugt mange milliarder på at gennem-

føre byfornyelse i de større byer, her-

under ca. 85 mia. kr. i hovedstaden, er

der aldrig skabt den samme oprydning

og forskønnelse af åbne bymiljøer i de

mindre samfund. Landdistrikternes

Fællesråd har derfor arbejdet for, at

der skal afsættes markant flere midler

til formålet i tråd med anbefalinger fra

Udvalget for levedygtige landsbyer,

der lagde op til, at der skulle afsættes

minimum 330 mio. kr. årligt i en tiårig

periode.

Taxidækning

Der er kommet en nye taxilov, der

moderniserer taxierhvervet. Landdi-

strikternes Fællesråd er bekymret for

taxidækningen uden for de største byer

som følge af de lempede regler. Med

henblik på at evaluere, hvordan de nye

rammebetingelser på taxiområdet un-

derstøtter taxidækningen i landdistrik-

terne, har Landdistrikternes Fællesråd

og Dansk Persontransport (tidligere

Dansk Taxi Råd) nedsat en arbejdsgrup-

pe, der frem mod den første evaluering

af loven og fortløbende, monitorerer

udviklingen og kommer med input til

initiativer, der kan understøtte en bedre

taxidækning i landdistrikterne, hvis det

viser sig nødvendigt. Arbejdsgruppen

består af borgmestre fra Ærø og Næst-

ved kommune samt taxivognmænd fra

forskellige dele af landet.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Grundtilskud til fjernvarmeværker

Landsbyer med kollektiv varmeforsy-

ning er mere attraktive for bosætning

og virksomheder end landsbyer med

individuel forsyning. Derfor bekymrer

det Landdistrikternes Fællesråd, at det

såkaldte grundbeløb, der er en kom-

pensation, fjernvarmeselskaberne har

modtaget for at producere el på kraft-

varmeværkerne og holde hånden un-

der forsyningssikkerheden på elmar-

kedet, bortfalder. Sammen med Dansk

Fjernvarme har Landdistrikternes Fæl-

lesråd i medierne og overfor politiker-

ne på Christiansborg sat fokus på de

negative konsekvenser for borgere og

virksomheder i landdistrikterne, der

betyder høje prisstigninger.

Udvidelse af sømandsskatten

(DIS-ordningen)

Dansk skibsfart har vind i sejlene og

Danmark rykker frem på listen over de

største søfartsnationer. Det smitter af

på land- og yderområderne, når søfar-

ten klarer sig godt, mener Landdistrik-

ternes Fællesråd, der har rost regerin-

gens vækstplan for Det Blå Danmark

og, i samarbejde med Danske Rederi-

er, arbejdet for at sikre bedre ramme-

betingelser for søfarten og hele den

maritime klynge. Baggrunden herfor

er, at det sikrer arbejdspladser og bo-

sætning i landdistrikterne, hvor mange

søfolk bor. Derfor var et af de elemen-

ter i vækstplanen, der vakte særlig stor

glæde, at ansatte på skibe i offshore-

industrien omfattes af den såkaldte

sømandsskatteordning, der blev ved-

taget i forbindelse med finansloven.

Ordningen sikrer en mere konkurren-

cedygtig dansk søfart, da rederierne

kan aflønne søfolkene med en netto-

løn, hvilket sænker omkostningerne.

Det er positivt, fordi det forbedrer

konkurrencebetingelserne for danske

rederier, hvilket er nødvendigt for at

fastholde og tiltrække skibe under

dansk flag og dermed arbejdspladser

og bosætning i hele landet.

Erhverv, der fylder meget i

landdistrikterne (Vækstudvalget)

Det er afgørende, at der stilles skarpt

på de erhverv, der fylder meget i

landdistrikterne. Sådan lød det fra

Vækstudvalget for erhverv i land- og

yderområderne, som i december 2018

præsenterede 18 konkrete anbefalin-

ger til politikerne på Christiansborg.

Vækstudvalget, der er nedsat af Land-

distrikternes Fællesråd og som bestod

af interesseorganisationerne Land-

brug & Fødevarer, Danske Rederier,

HORESTA og SMVdanmark, har siden

2017 arbejdet på at identificere, kate-

gorisere og analysere udfordringer og

vækstbarrierer for små og mellemstore

virksomheder i landdistrikterne, som

gennem politiske tiltag kan vendes til

muligheder og vækst til gavn for hele

landet. Det mundede ud i en rapport

med fem veje og 18 anbefalinger til,

hvordan politikerne kan skabe bedre

rammebetingelser for erhverv i land-

distrikterne. Blandt anbefalingerne er

bedre adgang til finansiering, styrket

konkurrenceevne og bedre mulig-

heder for rekruttering af kvalificeret

arbejdskraft. Rapporten fik god medi-

edækning og blev overdraget til Fol-

ketingets Udvalg for Landdistrikter og

Øer og erhvervsministeren.

Projekter og øvrige

tværgående initiativer

For at styrke udviklingen i landdi-

strikterne deltager Landdistrikternes

Fællesråd i samarbejde med organi-

sationer, kommuner og lokalsamfund

i konkrete projekter, der fremmer be-

skæftigelse, erhvervsudvikling samt

lokale kultur- og fritidsaktiviteter i

landdistrikterne.

Årets Landsby

Sammen med Landsforeningen Lands-

byerne i Danmark uddeler Landdistrik-

ternes Fællesråd hvert år den historiske

pris til et lokalsamfund, der i særlig grad

har gjort sig bemærket og skabt vækst

og udvikling lokalt. I 2018, hvor tema-

et var ”Den samarbejdende landsby”,

skete primæringen i samarbejde med

Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit

og Totalkredit. Fejø i Lolland Kommu-

ne blev kåret som Årets Landsby 2018.

Baggrunden var blandt andet, at de

lokale ildsjæle har vendt afvikling til ud-

vikling og fået 28 nye beboere og 8 nye

arbejdspladser på et år.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Den moderne landsby

skaber nye erhverv

I projektet arbejder Landdistrikternes

Fællesråd og Institut for Geovidenskab

og Naturforvaltning ved Københavns

Universitet sammen om at gøre lands-

byerne til centrale aktører i den lokale

erhvervsudvikling. Projektet forbinder

to perspektiver, der ikke normalt for-

bindes; Landdistrikternes potentialer

for nye erhverv og landsbyernes stra-

tegiske rolle som entreprenører og mil-

jøer for erhvervsfremme. Landsbyen

Vorbasse i Billund Kommune er en del

af projektet, som afsluttes i slutningen

af 2019 med en manual, der har fokus

på udviklingen af nye erhverv med den

moderne landsby som hovedaktør.

Køb Lokalt-dagen

Kampagnen ”Sæt pris på din by – Køb

lokalt” blev lanceret i oktober 2018 i

Holstebro, Hillerød, Assens og Hær-

vejsklyngen som et samarbejde mellem

Landdistrikternes Fællesråd, MobilePay

og De Samvirkende Købmænd. Formå-

let med kampagnen var at styrke be-

vidstheden om at handle lokalt.

Mikroturisme

Turisme er et afgørende væksterhverv

for landdistrikterne i Danmark og det er

væsentligt at understrege, at der er gode

muligheder for yderligere vækst i turis-

merelateret omsætning og beskæftigel-

se. Ud over beskæftigelse kan det på sigt

også medvirke til øget bosætning.

Landdistrikternes Fællesråd har udar-

bejdet en sammenfattende analyse af

nationale og internationale erfaringer

med mikroturisme, der blev støttet af

Erhvervsstyrelsen og Vejle Kommune,

som understregede, at der findes en un-

derskov af mindre turismevirksomheder,

som ikke kan indpasses i de eksisteren-

de strukturer. I 2018 har Landdistrikter-

nes Fællesråd udarbejdet en værktøjs-

kasse til virksomhederne samt afholdt

netværksmøder i Vejle, Billund, Odder,

Horsens og Guldborgsund Kommune.

Folkemødet på Bornholm

Folkemødet er et væsentligt virke-

middel i forhold til at skabe politisk

og samfundsmæssig opmærksom-

hed om relevante temaer. Derfor har

Landdistrikternes Fællesråd deltaget

med egen stand hvert eneste år. I 2018

deltog Landdistrikternes Fællesråd

i Folkemødet på Bornholm i et fæl-

les telt sammen med Guldborgsund,

Nordfyns, Sønderborg, Varde, Tønder,

Skive, Vordingborg, Haderslev, Lol-

land og Odsherred kommuner samt

De Lokale Aktionsgrupper (FLAG/LAG),

Benefit4Regions (B4R) og Folketingets

Udvalget for Landdistrikter og Øer. I

teltet arrangerede de deltagende par-

ter i fællesskab en lang række debatter

og oplæg omhandlende udviklingen i

landdistrikterne.

Landdistrikternes Fællesråd gentager

succesen i 2019 med et fælles telt, hvor

Folketingets Udvalg for Landdistrikter

og Øer samt De Lokale Aktionsgrupper

og ni kommuner indtil videre deltager.

Landsbytopmøde

Som opfølgning på Udvalget for leve-

dygtige landsbyers arbejde nedsatte

Landdistrikternes Fællesråd et internt

udvalg, der ser på, hvilke virkemidler

der kan styrke udviklingen i de danske

landsbyer, og hvordan anbefalinger-

ne kan udmøntes i praksis. For at få

bidrag til det interne udvalgs arbejde

afholdte Landdistrikternes Fællesråd

et landsbytopmøde med deltagelse af

ca. 100 borgere fra lokalsamfund i hele

Danmark. Formålet med arrangemen-

tet var at skabe debat med nytænk-

ning og løsningsforslag til landsbyer-

nes udfordringer.

Landsbyturné

Udvikling i landsbyerne handler i høj

grad om de ildsjæle, der bor og lever

i landsbyerne. Landdistrikternes Fæl-

lesråd har derfor været på en turné

til en lang række lokalsamfund i hele

landet, både for at inspirere til lokalud-

vikling og informere om Udvalget for

levedygtige landsbyers rapport.

Ø-passet

Siden februar 2018 har Landdistrikter-

nes Fællesråd drevet Ø-passet, der er

en guide til de danske øer med gode

råd, kort og oplysninger om de enkelte

øer. Ø-passet blev oprindelig udviklet

i regi af Sammenslutningen af Danske

Småøer. Landdistrikternes Fællesråd

har i 2018 deltaget i og afholdt en lang

række arrangementer, der helt eller

delvist har omfattet Ø-passet.

Der har været afholdt en lang række

dialogmøder med interessenter og

samarbejdspartnere, herunder Færge-

sekretariatet, Danske Rederier, Horesta,

Dansk Erhverv, VisitDenmark, Dansk

Kyst- og Naturturisme. Landdistrikter-

nes Fællesråd har deltaget i forskellige

relevante feriemesser i ind- og udland.

Det har eksempelvis drejet sig om

messen ”Ferie for Alle” i Messecenter

Herning og messen ”Reisen” i Ham-

borg. Sidstnævnte skete som led i Visit

Denmarks markedsføring af Danmark.

Desuden har Landdistrikternes Fælles-

råd uddelt Ø-pas i forbindelse med at

pæreskuden fra Fejø lagde til kaj i Ny-

havn og været på turné til flere af øer-

ne, herunder Mandø, Fanø, Fur, Samsø,

Bornholm, Ertholmene, Omø, Agersø,

Orø, Læsø og Egholm.

I slutningen af 2018 fik fællesrådet til-

sagn om en uddeling fra Nordea-fon-

dens kystpulje på en million kroner,

der blev suppleret af en bevilling på en

halv million kroner fra Erhvervsmini-

steriets landdistriktspulje til et nyt pro-

jekt, der skal styrke øernes branding og

fremme forudsætningerne for turisme,

vækst og udvikling. Som en del af pro-

jektet lægges der op til at styrke Ø-pas-

sets digitale formidlingsplatform og

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

fællesskabet mellem Ø-passets bruge-

re og lokale entreprenører, og dermed

understøtte virksomhedernes arbejde

med at udvikle og levere turismeak-

tiviteter på øerne. Projektet, som vil

blive udført i samarbejde med øerne,

forventes afsluttet i slutningen af 2019.

MAMBA, Interreg 5B Baltic Sea

Region (Østersøprgrammet)

Interreg-programmet for Østersøen fo-

kuserer på udvikling af makroregionen

omkring Østersøen, hvilket i alt tæller

11 lande. I perioden 2017-2020 deltager

Landdistrikternes Fællesråd i projektet

Mamba (Maximised Mobility and Acces-

sibility of Services in Regions Affected by

Demographic Change), der blandt andet

har fokus på at udvikle en ny digital plat-

form til samkørsel i landdistrikterne.

Benefit4Regions, Interreg 5A

Deutschland-Danmark

Interreg 5A Deutschland-Danmark har

til formål at fremme vækst og samar-

bejde hen over grænsen inden for er-

hverv, beskæftigelse, uddannelse og

kultur. I perioden 2016-2019 deltager

Landdistrikternes Fællesråd i projektet

Benefit4Regions, der er et funktionelt

dansk-tyskt samarbejde om udvikling

af landdistrikterne på begge sider af

grænsen. Projektet bidrager til at brin-

ge nye perspektiver på landdistriktsud-

viklingen i landdistriktskommunerne

f.eks. på baggrund af tiltag frembragt

ved hjælp af forskellige cases. Landdi-

strikternes Fællesråd koordinerer turis-

mecasen, som fokuserer på videns- og

erfaringsudveksling mellem turisme-

aktører og kommuner med henblik på

at styrke tiltag målrettet mikroturisme.

Hele Norden Skal Leve

Den nordisk samarbejdsorganisation

Hele Norden Ska Leva arbejder for at

styrke landdistriktsområdet i Norden.

Landdistrikternes Fællesråd har siden

netværkets opstart været den danske

repræsentant og deltager med viden

og erfaringer fra de danske landdi-

strikter. Der har i 2018 været afholdt et

møde i samarbejdsorganisationen.

Regeringens rådgivende udvalg på

landdistriktsområdet

Som national sparringspartner for cen-

traladministrationen har Landdistrikter-

nes Fællesråd i mange år været en del af

regeringens rådgivende udvalg på land-

distriktsområdet (DRUPL). Udvalget

rådgiver regeringen og dens ministre i

politiske sager, der har betydning for de

danske landdistrikter og yderområder.

Det bliver ledet af erhvervsministeren,

og der har i 2018 været afholdt et møde,

hvor rapporten fra Udvalget for levedyg-

tige landsbyer og regeringens regional-

og landdistriktspolitiske redegørelse er

blevet drøftet.

Presseindsats

I løbet af 2018 har Landdistrikternes

Fællesråd fortsat en aktiv presseind-

sats. Udover at sørge for kontinuerlig

tilstedeværelse i medierne omkring

sager, der vedrører de danske landdi-

strikter, har presseteamet videreudvik-

let organisationens kommunikation

gennem hele året. Pressemeddelelser,

debatindlæg og kronikker om aktuelle

politiske temaer er blevet suppleret af

egenproducerede artikler, nyheds- og

baggrundsartikler, der i flere tilfælde

har fundet vej ind på siderne i de regi-

onale og landsdækkende aviser.

Medieudtræk for Landdistrikternes Fæl-

lesråd viser, at fællesrådet har været ci-

teret i medierne over 3400 gange i 2018.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Erhver vsminister

Rasmus Jarlov (K)

fortæller om

regeringens initiativer

på landdistriktsområdet.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Fortsat behov

for politisk fokus

Hvis du skal gøre status over det

forgangne år, hvad er så det vigtigste

politiske initiativ i forhold til at skabe

udvikling i landdistrikterne?

Regeringen har som et klart mål, at der

skal være gode rammer for vækst og

udvikling i hele landet. Og det sidste

år har et af vores fokusområder blandt

andet været at følge op på anbefa-

lingerne fra Udvalget for levedygtige

landsbyer.

Lige inden jul fik vi derfor enstemmigt

vedtaget en ændring i planloven, der

forpligter kommunerne til at tage stil-

ling til landsbyernes fremtidige udvik-

ling. En ændring, jeg mener vil være

med til at skabe mere vished for både

beboere og erhvervsdrivende i de dan-

ske landsbyer.

En anden anbefaling, vi har fulgt op på,

er ønsket om at styrke nedrivningsind-

satsen i ikke mindst landsbyer og land-

distrikter. På finansloven har vi derfor

omprioriteret i alt 330 mio. kr., så der i

alt er 450 mio. kr. i statslig medfinansie-

ring til nedrivningsindsatsen de næste

fire år.

Vi har også gjort det forhøjede be-

fordringsfradrag for pendlere i yder-

kommuner permanent. På den måde

kan man sige, at vi har styrket mulig-

hederne for f.eks. at passe et job i en

større by, selvom man har bopæl i en

yderkommune eller på en af vores 27

småøer.

Samtidig har vi styrket rammerne for

turismen, som er et vigtigt erhverv i

landdistrikterne. Vi har f.eks. afsat mid-

ler til at sænke el- og elvarmeafgiften

for sommerhuse, ligesom vi har sænket

færgetakster for både biler og passa-

gerer uden for højsæsonen. Og så har

vi indgået aftaler om at udlægge nye

kystnære sommerhusområder, og om

at give campingpladserne mulighed for

at opstille flere, større og højere hytter

uden for strandbeskyttelseslinjen.

Hvilken rolle har landdistrikterne

spillet på den politiske dagsorden

det seneste år?

De sidste par år har der været en ten-

dens til, at vækst ikke længere er et

fænomen, der er forbeholdt de store

byer. Et stigende indbyggertal og frem-

gang på bolig- og arbejdsmarked har

været kendetegn i flere og flere kom-

muner. Og efter mange års fald har der

de senere år f.eks. også været befolk-

ningsfremgang på de små øer.

Situationen er med andre ord ikke læn-

gere den samme som for ti år siden.

Men der er fortsat behov for en politisk

indsats for at skabe gode rammer for

vækst og udvikling i hele Danmark.

Den positive udvikling og det faktum, at

landdistriktspolitikken i dag er indlejret

i stort set alle andre politikområder, har

betydet, at vi i højere grad er opmærk-

somme på, hvordan nye politiske ini-

tiativer kan være med til at støtte den

positive udvikling i landdistrikterne.

Hvordan vil du karakterisere dit

og ministeriets samarbejde med

Landdistrikternes Fællesråd det

forgangne år?

Jeg har været erhvervsminister i ca. ni

måneder og har allerede mødt Landdi-

strikternes Fællesråd ved flere lejlighe-

der. Jeg ved også, at der er et frugtbart

samarbejde mellem Landdistrikternes

Fællesråd og Erhvervsministeriet –

ikke mindst Erhvervsstyrelsen.

Én af Landdistrikternes Fællesråds sto-

re styrker er at have fingeren på pulsen

på landdistriktsområdet. Det skyldes

blandt andet en evne til at være nær-

værende og til stede lokalt. Derfor er

jeg også glad for, at Fællesrådet f.eks.

har hjulpet Erhvervsministeriet i arbej-

det med at få anbefalingerne fra Udval-

get for levedygtige landsbyer ud til de

mange modtagere, der har fordel af at

kende dem.

Hvad er ifølge regeringen de væsent-

ligste indsatsområder vedrørende

landdistrikter i året, der kommer?

Udvalget for levedygtige landsbyer af-

leverede sine anbefalinger til regerin-

gen i foråret 2018. Det var dels anbe-

falinger, der var målrettet regeringen,

men også anbefalinger til kommuner-

ne og civilsamfundet generelt.

Regeringen har fulgt op på de fleste an-

befalinger målrettet staten, men vi vil

gerne være med til at følge mange flere

af anbefalingerne til dørs.

Der er også et behov for at se på mulighe-

derne for færre, men bedre boliger i det

åbne land. Og muligheder for at styrke

f.eks. det private og filantropiske engage-

ment, når det kommer til nedrivning af

overflødige bygninger i landdistrikterne.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Medlemmerne fik ordet

Landdistrikternes Fællesråd udgiver hver måned serien, Medlemmerne får

ordet, hvor ordet gives til medlemskommunerne. Serien sætter fokus på de

mange tiltag, kommunerne igangsætter under arbejdet med at udvikle

og nytænke måden at føre landdistriktspolitik på. Den kreative problem-

løsning, nye modeller og overraskende idérigdom er centrum for serien,

med hvilken Landdistrikternes Fællesråd håber at videreformidle inspi-

ration til fremtidens landdistriktspolitik.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

AALBORG KOMMUNE

Vi kan ikke have et samfund,

hvor der er enorme forskelle

på sundhedsindsatsen, alt

efter om man bor på landet

eller i byen

I Aalborg Kommune har de sat fokus

på sundhed i landdistrikterne og inve-

steret i et nyt mobilt sundhedstilbud,

der skal støtte borgerne i de mindste

landsbyer.

Mangel på læger og centralisering af

sundhedstilbud er en realitet i mange

lokalområder. Det skaber både utryg-

hed og frustration for de borgere – især

de ældre – der bor i landdistrikterne,

og som har svært ved at komme frem

til de centrale sundhedshuse.

Det forsøger Aalborg Kommune at æn-

dre på ved at bringe sundheden ud til

borgerne i de mindste landsbyer. Med

en ny sundhedsbil flytter kommunen

sundhedstilbuddene ud til de borgere,

der bor længst væk fra tilbuddene og

giver dem lige adgang til sundhed.

I dette afsnit har Landdistrikternes Fæl-

lesråd givet ordet til Rådmand i Aal-

borg Kommune Mads Duedahl (V), der

fortæller, hvordan kommunen arbejder

med udvikling i landdistrikterne.

Hvordan arbejder I med

landdistriktsudvikling?

Det er vigtigt, at vi har landdistrikter,

der er gode og sunde, men hvis det

skal lykkedes, så skal vi have fokus på

de mennesker, der bor i landdistrikter-

ne og sikre, at de får medejerskab. Det

er kernen i den måde vi arbejder med

landdistrikterne i Aalborg Kommune.

Samskabelse mellem kommunen og

borgerne er afgørende for, at vi kan

skabe gode rammer, men det er op

til borgerne lokalt at fylde rammerne

ud. Vi prøver derfor at understøtte og

mobilisere lokalsamfundet, så de selv

har de ressourcer, der skal til for at løfte

lokalområdet, når vi er væk.

Hvad er den største udfordring i

forhold til landdistrikterne?

Aalborg er heldigvis en kommune med

stor vækst, og det betyder, at rigtig

mange landdistrikter har god udskift-

ning i beboere og tilflytning af unge

mennesker. Men der er også demogra-

fiske udfordringer, og her er det klart,

at vi er nødt til at se på, hvordan vi gør

det attraktivt at bo i landdistrikterne. Vi

kan jo ikke holde liv i byernes skoler og

købmænd, hvis der ikke er børnefami-

lier, så derfor er bosætning i tyndt be-

folkede områder en udfordring, vi hele

tiden skal forholde os til.

Hvad gør I fra Kommunens side for

at gøre det mere attraktivt at bo i

landdistrikterne?

Først og fremmest er det vigtigt i Aal-

borg Kommune, at vi ikke sænker

serviceniveauet drastisk. F.eks. lukker

vi ikke skoler i landdistrikterne, med-

mindre det er meget grelt. Vi ved at

skolen, sammen med købmanden og

fodboldklubben, er hjertet i mange

mindre lokalsamfund, og derfor sørger

vi for økonomisk at understøtte vores

lokalområder, ved at holde fast i de lo-

kale institutioner decentralt.

Derudover så er der et enormt behov

for en bedre sundhedsindsats uden for

de større byer. Den demografi vi ser i

vores kommune, er meget sammenlig-

nelig med den vi ser i andre dele af lan-

det. De mindst mobile borgere bor i vo-

res landdistrikter, og vi må konstatere,

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

at hvis busruten eller parkeringsforhol-

dene ikke er de bedste, fordi man skal

skifte to-tre gange for at komme ind

på sundhedscentret i Aalborg, så har

vi tabt fru Jensen på 85 år. Vi er derfor

begyndt at arbejde med nye metoder,

hvor vi rykker sundhedsindsatsen ud

lokalt. Vi har blandt andet fået penge

fra satspuljen til at lave en decentral

sundhedsindsats, hvor vi har investeret

i en lastbil, der kører rundt i vores land-

distrikter og tilbyder rehabilitering - vi

kalder den ”Rehabilen”. Det har funge-

ret rigtig godt, at vi kan være til stedet

med en sundhedsindsats helt ude i den

allermindste landsby, og det er noget

af det, vi i fremtiden skal have mere fo-

kus på i forhold til landdistrikterne. Vi

er nødt til at anerkende, at hvis vi skal

have lighed i vores sundhedsvæsen, så

ingen er bedre stillet i en storby frem

for en landsby, så skal vi lave dynami-

ske og mobile indsatser, så alle borgere

får de tilbud, som de har brug for.

Hvad er den vigtigste erkendelse

med arbejdet med udvikling i

landdistrikterne?

Det er, at ting tager tid, og at kommu-

nen ikke kan komme med en masse

visioner og tro at de kan presse det

ned over folk. Skal en landsby udvikle

sig fra at være passiv til aktiv, og skal

den have succes i sin udvikling, så må

kommunen aldrig tro, at de skal sæt-

te retningen – det skal være sammen

med borgerne. Fra centralt hold kan

man hurtigt lave mange forkromede

planer for, hvordan udviklingen skal se

ud, men det er jo borgernes drømme

vi skal tænde, for det er deres arbejds-

kraft og engagement, vi har brug for.

Det er derfor helt centralt for mig, og

en vigtig læring jeg har haft i mine 5 år

som rådmand, at hvis man skal udvikle

et område, så er man nødt til at tale til

borgernes drømme og ambitioner, for

det er igennem dem udviklingen ske.

Hvordan kan andre kommuner lade

sig inspirere af jer?

Jeg synes, at de kan lade sig inspirere

af den måde, vi altid har borgerne i fo-

kus og centrum for det arbejde, vi laver.

Vi går helt strategisk i dialog med bor-

gerne og får dem mobiliseret, inden vi

begynder arbejdet, så de, den dag vi

ikke er der længere, har en arbejds-

gruppe til at tage over. Og så mener

jeg, at det er vigtigt, at vi begynder at

se på, hvordan sundhed i landdistrik-

terne skal udfolde sig, for der ligger en

enorm udfordring for de mange ældre

mennesker, der bor langt fra de nu-

værende sundhedstilbud. Vi kan ikke

have et samfund, hvor der er enorme

forskelle på sundhedsindsatsen, alt ef-

ter om man bor på landet eller i byen.

Det vil afskrække mange fra at flytte

ud i landet, og det bliver kommunerne

nødt til at forholde sig til.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

SKIVE KOMMUNE

Det kan faktisk lade sig

gøre at tiltrække

internationale virksomheder

til landdistrikterne

I Skive Kommune har de vendt afvik-

ling til udvikling og skabt en ny grøn

profil, der skal sikre arbejdspladser i

landdistrikterne.

Finanskrisen ramte hårdt i Skive Kom-

mune. Produktionsvirksomheder blev

tvunget til nedskæring eller afvikling,

og arbejdsløsheden voksede. Siden har

kommunen forsøgt at vende udviklin-

gen og satset på en ny grøn profil, der

skal tiltrække virksomheder til området

og skabe arbejdspladser til gavn for hele

kommunen – også i landdistrikterne.

I dette afsnit giver Landdistrikternes

Fællesråd ordet til borgmester Peder

Christian Kirkegaard (V), der fortæller,

hvordan Skive Kommune har arbejdet

med landdistriktsudvikling siden kri-

sen i 2008.

I ser jer selv som en landdistriktskom-

mune – hvad betyder det for jer, at I

har så stor en andel landdistrikter?

Vi oplever det som en stor kvalitet, at

vi har en kommune, der både indehol-

der en købstad og store områder med

landsbyer og lokalsamfund. Vi vælger

derfor at se det som en kvalitet, at

kommunen kan tilbyde næsten hele

paletten, i forhold til hvor man vil bo

og leve sine drømme ud.

Hvordan arbejder I med

landdistriktsudvikling?

Vi har særlig fokus på, at vi har en køb-

stad med et rigtig stort opland. Faktisk

er det sådan at ud af kommunens godt

46.000 indbyggere bor omkring 20.000

i Skive by, mens 26.000 bor i oplandet.

Det er derfor vigtigt, at vi skaber ramme-

betingelserne og mulighederne for, at

vores lokalsamfund kan udvikle sig. Det

gør vi blandt andet gennem vores lands-

byudvalg, som vi har haft siden etable-

ringen af storkommunen tilbage i 2007.

Hvad er jeres største udfordring?

Efter finanskrisen i 2008 måtte vi erken-

de, som et område med rigtig mange

produktionsvirksomheder, at krisen

havde ramt rigtig hårdt. Mange af vo-

res indbyggere var nødt til at søge an-

dre steder hen for at få job, og det var

med til at forstærke fraflytningen, sam-

tidig med at færre flyttede hertil. Den

udvikling har vi heldigvis fået vendt, og

selvom at vi efter finanskrisen havde

en arbejdsløshed på knap 9 pct., så har

vi i dag en arbejdsløshed på 2,5 pct.

Hvordan har I vendt udviklingen?

Vi har i Skive Kommune arbejdet hårdt

for at forbedre rammebetingelserne for

vores erhvervsliv og virksomhedernes

mulighed for at skabe arbejdspladser

– for arbejdspladser er en forudsæt-

ning for bosætning. Vi har længe været

stærke på grøn omstilling og haft fokus

på, hvordan vi kunne begrænse ener-

giforbruget, få de fossile brændstoffer

udfaset og skabe grøn energi. Vi valgte

derfor at forstærke denne indsats ved

at bygge en erhvervspark, som skal

danne rammen om grønne virksom-

heder, der sammen skal skabe nye

grønne løsninger og vækst i Skive. Vi

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

kalder det GreenLab Skive, og det lig-

ger faktisk i vores landdistriktsområde,

lige midt i Salling, 10-12 km fra Skive

by. Placeringen var vigtig for at bakke

op om, at arbejdspladser ikke kun skal

ligge i Skive by, men at der også skal

være arbejdspladser uden for byen.

Kan du fortælle lidt mere

om GreenLab?

Vi er kommet godt i gang med den

grønne erhvervspark, og vi synes, at det

er en fantastisk historie, at den norske

virksomhed Quantafuel, der arbejder

med at omdanne affaldsplast til mil-

jøvenligt brændstof, har besluttet, at

deres første virksomhed i Europa skal

placeres i GreenLab Skive. Ved at ska-

be nye og spændende arbejdspladser

- som ikke er ren produktionsarbejds-

pladser men også vidensarbejdsplad-

ser - kan vi være med til at øge bosæt-

ningen i kommunen. Og så passer det

godt ind i vores profil, hvor vi ønsker at

skabe nye arbejdspladser med fokus

på grøn omstilling, som vi er overbevi-

ste om, at man kommer til at arbejde

meget mere med i fremtiden.

Hvilken betydning har

GreenLab for landdistrikterne?

Jeg tror som sagt, at det kommer til

at betyde meget fremadrettet, fordi vi

har placeret erhvervsparken uden for

købstaden, hvilket kan få en betydelig

afsmitning på bosætningen i landdi-

strikterne. Der er forsvundet mange

arbejdspladser fra landet gennem de

seneste år, og dem skal vi erstatte med

nye arbejdspladser og på den måde

vise, at der også er arbejdspladser i

landdistrikterne, som gør det attraktivt

at bosætte sig netop der.

Hvad er den vigtigste erkendelse i

arbejdet med GreenLab?

Det er, at det faktisk kan lade sig gøre

at tiltrække internationale virksom-

heder til landdistrikterne, hvis man

bare har det rigtige koncept, der peger

fremad og viser udviklingspotentiale.

Det er jo en dejlig positiv historie, at vi i

et landdistriktsområde rent faktisk har

kunnet tiltrække en stor international

virksomhed til egnen, og det synes jeg

er en fantastisk erkendelse og bekræf-

telse på, at det kan lade sig gøre.

Hvordan kan andre

lade sig inspirere af jer?

Det er altid svært at rådgive andre

kommuner, men det man altid skal

tage afsæt i, er at se på, hvor man har

sine stærke sider og arbejde videre

med dem. Hvis der er noget, man er

kendt for eller god til i en kommune, så

byg videre på det. Ved at bygge vide-

re på det, som man allerede er god til

og bruge sine styrker og kompetencer,

er det mange gange her, at de bedste

resultater kommer. Det viser projektet

med GreenLab.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

HOLBÆK KOMMUNE

At deltage som en

ligeværdig partner i

partnerkredsen bygger

bro og opbygger tillid

I Holbæk Kommune har de en vision

om at blive den kommune i Danmark,

der er bedst til at samarbejde med bor-

gere og virksomheder i udviklingen af

nye løsninger, velfærd og tryghed.

Holbæk oplever de samme udfordrin-

ger med en demografisk skævvridning,

som rammer kommuner i hele landet.

Flere ældre, færre unge og endnu færre

børnefamilier i de små lokalsamfund.

Det kan i sidste ende betyde skoleluk-

ning og forfald i landsbyerne, men ved

at inddrage borgerne i kommunens

arbejde, håber borgmester Christina

Krzyrosiak Hansen at få nye input og

idéer, der kan styrke drivkraften og ud-

viklingen i lokalsamfundet.

Landdistrikternes Fællesråd giver i det-

te afsnit ordet til vores medlemskom-

munes borgmester Christina Krzyro-

siak Hansen (S).

Hvorfor er landsbyerne vigtige for

Holbæk Kommune?

Vores lokalområder er en vigtig del af

hele Holbæk Kommune, for her kom-

mer man hinanden ved. Vi bor ikke

bare i en by eller landsby, men vi lever

i et lokalsamfund, og vi er en del af et

fællesskab. Kommunen skal opleves

som en samlende enhed med mulig-

heder for forskellighed i alle lokalsam-

fund. Alle lokalområder er vigtige og

har deres forskellige styrker, svagheder

og særkender. Disse skal håndteres, så

der skabes grundlag for, at lokalområ-

derne kan udvikle sig hver især og som

en væsentlig del af den samlede kom-

munes udvikling.

Hvordan arbejder I med

landdistriktsudvikling?

I Holbæk Kommune er der 18 lokal-

områder, som alle er vigtige for både

den lokale og den samlede udvikling

i kommunen. I hvert lokalområde er

der et lokalt forum, som er båret af

frivillige kræfter fra lokalområdet. Her

kan det enkelte lokalområde forene

sine ressourcer og interesser, og med

lokale ildsjæle er det vores erfaring, at

succesraten og lokalopbakningen til

projekterne er langt større. Vores vig-

tigste opgave fra kommunens side er

at understøtte og rådgive. Borgernes

erfaring og deltagelse i processen øger

nemlig deres grundlag for at involvere

sig. Det fremkalder en følelse af lokal

identitet og stolthed samt en følelse af

ejerskab til og ansvar for projektaktivi-

teterne. At deltage som en ligeværdig

partner i partnerkredsen bygger bro og

opbygger tillid mellem borgerne selv,

private virksomheder, politikere, ad-

ministration og offentlige institutioner.

Politisk har vi et Projektudvalg for Ud-

vikling af Lokalområderne (§17 stk. 4

udvalg), de arbejder med at styrke ud-

viklingen i kommunens lokalområder

og sammenhængskraften i kommu-

nen for derigennem at skabe stærkere

fællesskaber, mere tryghed og øget

selvforståelse i lokalområder og i kom-

munen som helhed. Udvalget arbejder

blandt andet med særlige indsatser i

lokalområder, hvor der skabes et tæt

og forpligtende samarbejde med kom-

munen og det enkelte lokalområde om

konkrete projekter, der fremmer udvik-

lingen i området, herunder grundla-

get for de kommunale tilbud såsom

dagpleje, daginstitutioner, skoler og

styrker lokale ildsjæle, foreninger og

virksomheder.

Hvad er jeres største udfordring i

landdistriktsøjemed?

Den demografiske skævvridning, der

generelt rammer flere kommuner. Fle-

re ældre, færre unge og børnefamilier i

de helt små lokalområder.

Hvordan har I forsøgt at løse den?

Når skolen i en landsby bliver nedlagt,

går der ikke lang tid, før købmanden

også lukker, og så dør landsbyen lang-

somt ud. Det er en påstand, som er

blevet gentaget mange gange. I Hol-

bæk Kommune prioriterer vi folkesko-

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

len og har besluttet, at ingen folkesko-

ler bliver lukket. Det skaber stabilitet

og sikkerhed i lokalområderne. Men

et spirende foreningsliv, kulturtilbud,

naturen, billige kvadratmeter eller

muligheden for at udleve en iværksæt-

terdrøm er også vigtige faktorer for, at

en landsby kan tiltrække nye borgere.

Vi har derfor igangsat en bosætnings-

analyse og arbejder med en bosæt-

ningsstrategi. Og som tidligere nævnt

har vi et særligt projektudvalg, der ar-

bejder med lokalområderne som ud-

gangspunkt. Et udvalg, der kan skabe

tværgående samarbejde på tværs af

fagudvalgene og samarbejde direkte

med borgerne.

Har I konkrete eksempler fra landdi-

strikterne, hvor kommunens arbejde

har båret frugt?

Vi har generelt gennem de senere år

haft en god tilflytning af borgere til

Holbæk Kommune. Men udfordringen

er, at tilflytningen ikke er jævnt fordelt

henover kommunen. Helt aktuelt har

bosætningsanalysen vist, at vores lo-

kalområde Knabstrup vil opleve et fald

i antallet af børn og voksne, mens an-

delen af ældre borgere er stigende. På

det grundlag har vi inviteret borgerne

i Knabstrup til en dialog og et samar-

bejde, der skal pege frem mod konkre-

te indsatser. Ved at inddrage borgerne

håber vi at få input og idéer, der kan

styrke lokalsamfundet, og samarbej-

det har til formål at munde ud i kon-

krete projekter. Byens børnehus, skole

og hal vil indgå i udviklingsarbejdet, og

der lægges op til en åben proces med

plads til, at andre temaer og projekter

også kan drøftes undervejs.

Herudover kontaktede Jyderup, der

har tradition for et stærkt foreningsliv

og aktive borgere, kommunen i 2017

for at høre, om parterne ved fælles

hjælp kunne få sat liv i de mange pro-

jekter, som forskellige grupper i byen

arbejdede på. Det gensidige ønske om

samarbejde betød, at byrådet i 2017

besluttede at få udarbejdet en samlet

handleplan for Jyderup. På grund af

den fælles indsats er Jyderup Handle-

plan blevet et af de mest omfattende

samarbejdsprojekter mellem borgere

og kommune i Holbæk Kommunes

nyere historie med fire hovedtemaer:

Turismeudvikling, Byudvikling, Boli-

gudvikling samt Ejendomme & Udvik-

ling. Det er en form for samskabelse,

hvor alle bidrager, og handleplanen er

et skridt i retningen mod Holbæk Kom-

munes vision om at blive den kommu-

ne i Danmark, der er bedst til at sam-

arbejde med borgere og virksomheder

i udviklingen at nye løsninger, velfærd

og tryghed.

Hvad er den vigtigste erkendelse i

arbejdet med landdistriktsudvikling?

Vi skal styrke det lokale potentiale. Det

skal ske ved at støtte den lokale virke-

lyst og det lokale engagement. Vi skal

hjælpe lokalområderne og støtte dem

i at skabe den udvikling, som de hver

især ønsker. Så det handler ikke om,

at vi fra kommunens side skal komme

med en samlet, færdig pakke og levere

den i lokalområdet. Det er dødsdømt.

For det er de lokale ildsjæle, der skal

være drivkræfterne i deres egen lokal-

udvikling. Det er borgerne i landsbyer-

ne, der er dynamoen og skal sørge for,

at der er liv i lokalområderne.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

RINGSTED KOMMUNE

Det er ikke de 21

byrådspolitikere, der ved,

hvad der er behov for lokalt.

Det ved man i Landsbyforum,

og landområderne

Selvom Ringsted Kommune på man-

ge måder ligger godt placeret midt på

Sjælland, oplever de ligesom andre

kommuner udfordringer med bosæt-

ningen og udviklingen til landområ-

derne. Det har lokalsamfundene for-

søgt at ændre på ved at samle de 10

lokalråd i ét fælles talerør, der repræ-

senterer landområderne i kommunen.

Landsbyforum har banet vejen for et

styrket samarbejde på tværs af kom-

munen og lokalsamfundet, der byder

på regelmæssige møder med byrådet

og økonomiudvalget. Det er en mo-

del, der har skubbet til udviklingen og

skabt nye fællesskaber og indflydelse i

landområderne.

Landdistrikternes Fællesråd giver i dette

afsnit ordet til vores medlemskommu-

nes borgmester Henrik Hvidesten (V).

Hvorfor er landsbyerne vigtige for

Ringsted kommune?

En tredjedel af Ringsted Kommune

borgere bor i landområderne, så selv-

følgelig er det vigtigt, at der også sker

noget uden for de store byer. Men for

mig er det vigtigt, at landområderne

selv definerer, hvad der skal ske. Det

kan jeg og de øvrige politikere ikke de-

finere for dem.

Hvad er jeres udfordring i et landdi-

striktsøjemed?

Det er nok de samme udfordringer,

som mange kommuner oplever, nem-

lig hvordan vi får nye beboere til at til-

vælge landområderne og flytte dertil.

Ringsted kommune er i vækst, men

væksten sker omkring bycentrum i

Ringsted og Benløse. Der har indtil nu

været status quo i landområderne i for-

hold til bosætning - der er ikke fraflyt-

ning, men der er heller ikke tilflytning.

Det giver et problem på et tidspunkt.

Når børnene f.eks. går ud af skolerne

og årgangene bliver mindre, så bliver

det en udfordring at opretholde den

slags tilbud.

Hvordan arbejder I med udvikling i

landdistrikterne?

Det vi forsøger at gøre, og som vi langt

hen ad vejen også er lykkedes med, er

at inddrage de gode kræfter rundt om-

kring i landområderne – dem der rigtig

gerne vil gøre noget for deres lokalom-

råder. Det gør vi på flere måder. Dels

forsøger vi at inddrage paraplyorgani-

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

sationen Landsbyforum, der varetager

landsbyernes interesser, i vores politik

og bruge dem som bindeled mellem

politikerne og landområderne. Dels så

reserverer vi 1 mio. kr. om året til den

såkaldte Helhedsplanspulje, som vi la-

der Landsbyforum disponere over og

tildele til projekter i landområderne.

Det gør vi fordi, at vi tror på, at det ikke

er altid de 21 byrådspolitikere, der ved,

hvad der er behov for lokalt. Det ved

man i landområderne, og det ved man

i Landsbyforum.

Hvad er den vigtigste erkendelse i

arbejdet med denne form for

landdistriktsudvikling?

Når ildsjæle møder kommune, så op-

lever de nogle gange, at tingene ikke

går, som de gerne vil. Og det er ikke

med ond vilje fra kommunen, men

fordi der er nogen processer, der skal

på plads, før det kan lade sig gøre. Det

er svært at forklare, at selvom kommu-

nen synes det er et godt projekt, så kan

det tage 10 måneder at få en lokalplan

på plads. Her arbejder vi stadig på at

forventningsafstemme.

Og det hjælper Landsbyforum med?

Ja, her hjælper Landsbyforum i dén

grad. Efterhånden som vi har sam-

arbejdet i nogle år, så har vi fået en

bedre forståelse for hinanden. Vi får,

som kommune, en bedre forståelse

for hvordan man arbejder lokalt, men

lokalt får man også en forståelse for,

hvordan man arbejder som kommune

- og så bliver vi bedre og bedre til at få

tingene til at passe sammen. Det giver

et bedre samarbejde på tværs af kom-

mune og landdistrikter.

Hvordan kan andre kommuner lade

sig inspirere af jer?

Det vi har gjort, som har flyttet noget,

det er at give landområderne indfly-

delse, og her har Landsbyforum væ-

ret en afgørende faktor for udvikling i

landdistrikterne i Ringsted.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

NORDFYNS KOMMUNE

Frivillige ildsjæle og

opbakning fra lokalråd

er en forudsætning for

udvikling i landdistrikterne

På Nordfyn har tæt dialog og samarbej-

de med lokale råd og frivillige ildsjæle

givet grobund for store succeser. Sam-

arbejdet hviler på gensidig tillid og en

fordomsfri tone, hvor alt kan tages op.

Gennem samarbejde med landdi-

striktsrådet og frivilligt engagement er

det lykkedes at rulle lynhurtigt internet

ud til borgerne i landdistrikterne i Nord-

fyns Kommune. Succesen skal først og

fremmest tilskrives lokalrådene og de

frivilliges engagement. Kommunen sat-

ser nu på et endnu tættere samarbejde

med landdistrikterne for at skabe land-

vindinger på andre områder.

Landdistrikternes Fællesråd giver i dette

afsnit ordet til vores medlemskommu-

nes borgmester Morten Andersen (V).

Hvordan arbejder I med

landdistriktsudvikling?

Vi har et godt samarbejde med vores

landdistriktsråd, der er paraplyorgani-

sation for de 14 lokalråd i Nordfyn. Vi

inddrager dem i vores beslutninger og

har givet dem et selvstændigt budget,

som de kan arbejde med i forhold til at

fremme lokale initiativer i landdistrik-

terne. Det er særligt aktuelt med et godt

samarbejde i en kommune som vores,

hvor over halvdelen af vores borgere bor

uden for vores fire største byer; Otterup,

Søndersø, Bogense og Morud. For selv

om vi samlet set har vundet indbyggere

de senere år, så er det ikke landdistrik-

terne, der har vundet. Vi forsøger derfor

at sætte nye initiativer i gang for at gøre

landsbyerne mere attraktive, og det kan

vi kun gøre i fællesskab.

Hvordan kommer

det konkret til udtryk?

Vi forsøger at gå et spadestik dybere og

se, om der er noget vi kan gøre for at

fastholde borgerne i landdistrikterne

og gøre det mere attraktivt for nye til-

flyttere. Og her er det klart, at den dårli-

ge mobil- og bredbåndsdækning er en

hæmsko for bosætning. Landdistrikts-

rådet kom derfor på banen og startede

projektet ”Bredbånd til hele Nordfyn”.

De fik hurtigt mobiliseret 90 frivillige

ambassadører, der skulle forsøge at få

nok tilmeldinger til, at landdistrikterne

kunne komme i betragtning til støtte

fra Energistyrelsens bredbåndspulje.

Det lykkedes så godt, at omkring 2000

husstande nu får fibernet på almindeli-

ge kommercielle vilkår helt uden støtte

fra bredbåndspuljen.

Hvordan har I understøttet de frivil-

lige og landdistriktsrådet i arbejdet

med ”Bredbånd til hele Nordfyn”?

Med en kommerciel aktør som Energi

Fyn i projektet var der grænser for, hvor

dybt vi kunne involvere os i det konkre-

te arbejde med at skabe tilslutning. Vi

har derfor i stedet fungeret som tovhol-

der på projektet, og sørget for at alt kør-

te på skinner. Det, at gå ud og stemme

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

dørklokker, bliver aldrig en kommunal

opgave, så det er gennem frivilligt en-

gagement og opbakning fra lokalråd, at

projektet er blevet gennemført.

Hvilken betydning har det for

landdistrikterne, at de nu har

mulighed for fibernet?

Der er ikke tvivl om, at det er et vilkår,

der har betydning for potentielle tilflyt-

tere. Hvis der ikke er en ordentlig mo-

bil- og netværksforbindelse, ja så er der

mange, der vælger det potentielle hus

fra, og så vil kommunen heller ikke få

den tilflytning, som vi jo ellers gerne vil.

Hvad har været den vigtigste

erkendelse for jer i arbejdet med

”Bredbånd til hele Nordfyn”?

Jeg tror i høj grad, at projektet er lyk-

kedes, fordi det er de frivillige, der har

stået bag det. Det er borgerne selv, der

har været ude at stemme dørklokker,

og det betyder, at de er blevet mødt af

en større positivitet, end hvis det var

kommunen, der havde presset på for at

få husstandene at tilslutte sig et bred-

båndsprojekt til 3.000-4.000 kr. Når det

er borgerne selv, der kommer med en

opfordring til de øvrige borgere, er der

flere der hopper med på vognen.

Kan det få betydning for jeres

fremadrettede arbejde med

landdistriktsudvikling?

Bredbåndsprojektet er et skoleeksem-

pel på, hvad samarbejdet mellem kom-

munen og landdistriktsrådet kan føre

med sig. Derfor har vi også løbende dia-

log med landdistriktsrådet om nye initi-

ativer, der kan fremme bosætningen, og

som kommunen kan støtte op omkring.

Konkret har vi lige nu sat gang i en kam-

pagne om forskønnelse af landdistrikts-

områderne, hvor det igen er borgerne

selv, der driver projektet frem.

Hvordan kan andre kommuner lade

sig inspirere af jer?

Det, der har været vores største succes,

er vores tætte dialog og samarbejde

med landdistriktsrådet, der bliver ta-

get med på råd i mange af vores be-

slutninger. Det er et samarbejde og en

gensidig tillid, der er bygget op over

flere år. Det betyder at vi kan have en

konstruktiv dialog – også der hvor der

er udfordringer og problemer. Vi tør

”gå til” hinanden, fordi vi gør det i en

ordentlig tone, fordi vi ved, at vi vil hin-

anden det godt.

Vi bruger rigtig meget tid på dialog,

men det er godt givet ud. For vi træk-

ker i samme retning. Og vi har en land-

distriktspolitik, som landdistriktsrådet

har været med til at formulere, så de

har i dén grad taget ejerskab til den.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

MARIAGERFJORD KOMMUNE

Arbejdet er forskelligt,

fordi udfordringerne

er forskellige

Næsten halvdelen af Mariagerfjord

Kommune består af landdistrikter,

men udfordringerne er vidt forskel-

lige. Derfor er kernen i kommunens

arbejde med landdistriktsudvikling

at omfavne forskelligheden.

Den nordjyske kommune Mariager-

fjord er en langstrakt kommune på

65 km. Derfor kæmper kommunens

35 landsbyer med vidt forskellige ud-

fordringer: Nogle skal køre langt efter

tingene, andre skal have hjælp til at

sætte initiativer i gang. Med en bred

palet af problematikker er nøgleordet

at omfavne forskelligheden og sikre

en ordentlig videndeling landsbyerne

imellem, fortæller borgmester i Mari-

agerfjord Kommune Mogens Jesper-

sen (V), som får ordet i dette afsnit.

Hvordan arbejder I med

landdistriktsudvikling?

Det gør vi på flere fronter, for det halve

af vores kommune er landdistrikter, så

hos os er landdistriktsudvikling mange

ting. Vores landdistriktspolitik er til-

rettelagt ud fra de ildsjæle, der er i de

forskellige landsbyer. Grundlæggende

handler det om at finde frem til, hvad

problemet er hos netop dem, og hvor-

dan vi kan hjælpe og understøtte ud-

viklingen.

Hvordan kommer

forskelligheden til udtryk?

Næsten alle har problemer med for

dårlig bredbåndsdækning. Derudover

kan der være et område, som har pro-

blemer med at få borgerne kørt rundt

omkring, fordi busserne ikke går. Et

andet sted kan det være den almin-

delige infrastruktur, der er problemet.

Pointen er, at landdistriktsarbejdet er

meget forskelligt, fordi udfordringerne

er forskellige. Hvis du laver én fælles

landdistriktspolitik, falder det forbi hos

langt hovedparten af dem.

Har I skabt en struktur omkring det

at omfavne forskelligheden?

Vi har folk i vores kulturafdeling, som

har lagt et stort arbejde i at komme ud

og tale med de forskellige områder. Des-

uden er landdistrikterne også selv meget

aktive. Vi forsøger at målrette hjælpen

og komme med forslag til, hvordan de

kommer videre. Nogle steder kan de

lave det hele selv, men har brug økono-

misk hjælp, mens andre steder skal have

hjælp fra en konsulent eller en af vores

ansatte, som kan sætte dem i gang og

få sat struktur på arbejdet. Så også her

er områderne meget forskellige. Vi har

35 landsbyer i kommunen, og det er et

stort arbejde at favne dem alle, men me-

get bliver overført fra den ene landsby til

den anden. For de kan jo lære af hinan-

den. Derfor arbejder vi også meget med

videndeling mellem landsbyerne.

Hvordan arbejder I med videndeling

helt konkret?

I samarbejde med kommunens landdi-

striktsråd samler vi landsbyernes ildsjæ-

le til fællesmøder ca. en gang i kvartalet,

hvor ildsjælene bag nogle af de gode

projekter får mulighed for at fortælle,

hvordan de er lykkedes med f.eks. at få

bredbånd til deres landsby. De kan både

fortælle, hvad man skal gøre, men end-

nu vigtigere; hvad man ikke skal gøre.

Derfor er videndeling virkelig vigtigt, for

det betyder, at landsbyerne ikke starter

fra nul hver gang. Til vores fællesmøder

oplever vi ofte, at guldkornene fra en

landsby kan bruges i en anden.

Hvem er landsbyernes

repræsentanter til møderne?

Jamen det er Tordenskjolds soldater,

altså de der kommer hver gang. Gør

det noget? Nej, for uden dem funge-

rer det hele ikke. Der skal være de her

ildsjæle i landsbyerne, som får tingene

til at ske. Mange vil gerne hjælpe til,

men sofaen trækker, hvis ikke der er

nogen, som sørger for at ringe og få

dem til at komme af sted. Er ildsjælene

til stede, bakker resten af lokalsamfun-

det op om deres arbejde.

Gør I andre konkrete ting i arbejdet

med forskelligheden?

Vi har nogle punkter, der er faste for

alle. Forsamlingshuset vil vi gerne fast-

holde, for der skal være et samlings-

sted, hvis landsbyen skal sætte gang i

noget sammen. Desuden har vi revet

mange gamle huse ned. Det har stå-

et på i nogle år, og i dag har vi væltet

over hundrede huse. Når vi har væltet

husene, gør vi grunden pæn og slår

græsset. Derefter kan den købes eller

overtages.

Hvad er der kommet ud af det?

En by lavede et stort arrangement

sammen med en bank og et byggefir-

ma på en grund, som en beboer havde

købt for 10 kroner. Blev grunden solgt

til arrangementet lovede han at hjæl-

pe med at rydde træerne på den. Det

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

endte med, at en ung mand overtog

grunden og byggede et nyt hus på den.

Igen handler det om, at ildsjæle sætter

nogle ting i gang. Og så sker der noget.

Hvad har udfordringen i et landdi-

striktsperspektiv været for jer?

De faldefærdige huse har været en kæm-

pe udfordring for os. Hvis der er to hund-

rede huse og 10 af dem er faldefærdige,

ligner det forfald, når man kører igen-

nem. Derfor har vi hjulpet landsbyerne

med at få det hele til at se ordentligt ud,

og det har vi i den grad fået vendt. Derud-

over har vi skullet sørge for, at folk kan få

deres børn i skole. Der skal være en god

cykelsti, og i mange områder har vi lavet

den med lys på, så de kan køre hele året.

Sådan nogle ting skal vi som kommune

sørge for fungerer.

Halvdelen af jeres kommune er

landdistrikter. Hvad betyder det for

jer som kommune at have så relativt

stor en andel landdistrikter?

Det giver en række udfordringer. Store

landdistrikter betyder også store are-

aler, og hvis kommunen var centreret

omkring én stor by, ville det hele være

lidt nemmere. Vi er en meget langstrakt

kommune på 65 km., og det betyder,

at nogle får rigtig langt til tingene. Der-

for er vi nødt til at sørge for, at folk kan

komme frem og tilbage. Infrastrukturen

skal være i orden, uagtet om man er

skoleelev, går i gymnasiet eller er ældre

og skal til sangaften. Man skal have mu-

lighed for at komme frem og tilbage.

Hvad gør I for at løse det?

Hvis ikke der kører en rutebus, har

vi gjort meget ud af Flextaxa, hvor vi

betaler tre fjerdedele af prisen. Det er

noget, vi er ved at få indført. Derfor er

folk ved at lære, at de godt kan ringe

efter en taxa. Sådan noget er vi nødt til

at gøre, for vi har ikke penge til at køre

rundt med tomme busser.

Hvordan forsøger I ellers at løse

udfordringerne?

Penge er ikke alt, men for at sætte ting i

gang er man nødt til at have økonomi-

en i orden. Derfor sørger vi for at sætte

penge af, som borgerne kan søge til

forskellige tiltag, de ønsker at lave. Og

det er ikke sådan, at puljen er tom den

10. januar, selvom man selvfølgelig

altid kunne bruge flere penge. Derud-

over har vi gode erfaringer med at lade

landsbyerne selv administrere en pose

penge til udviklingsprojekter i deres

område. De får ofte meget mere ud af

pengene, end vi som kommune gør.

Har du selv fingeren på kogepladen, er

du mere interesseret i, at tingene fun-

gerer. Og en krone ude i landsbyerne er

mere værd, end den er hos os.

Hvad er den vigtigste erkendelse i

arbejdet med landdistriktsudvikling?

Det er vigtigt at huske på, at der også

er liv udenfor byerne. Selvom det kan

være lidt svært, når trenden går på ind-

flytning til de større byer. Men vi bliver

nødt til at kigge den anden vej også,

når halvdelen af vores borgere bor

udenfor hovedbyerne.

Hvad mener du, I har gjort rigtigt

som kommune?

Jeg synes, vi er gode til at bakke lands-

byerne op. Som kommune kan vi leve-

re opbakning og økonomi. Vi kan ikke

få det til at fungere, hvis ikke de selv vil.

Vores rolle er at være facilitator og lade

dem selv komme med tingene. Det er

den understøttende rolle, jeg mener, vi

er gode til.

Hvordan kan andre kommuner lade

sig inspirere af jer?

Der er mange andre nordjyske kom-

muner, som har stået med de samme

problemer, og gør det fantastisk. Så jeg

ved ikke, om de kan bruge noget kon-

kret fra os. For vi finder jo selv inspirati-

on til arbejdet andre steder.

Hvad får I ud af være medlem af et

fællesskab som Landdistrikternes

Fællesråd, hvor andre kommuner

står med nogle af de samme

udfordringer som jer?

Ligesom det er vigtigt for landsbyernes

ildsjæle at deltage i fælles møder og få

inspiration og hjælp, er det også vigtigt

for vores folk at komme til møderne i

Landdistrikternes Fællesråd for at få

inspiration og hjælp til at løse kommu-

nens udfordringer.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

FAVRSKOV KOMMUNE

Det er ikke kommunen,

der driver udviklingen

i landsbyerne,

men landsbyerne selv

Landsbyerne spiller en hovedrolle i ud-

viklingen af Favrskov Kommunes landdi-

strikter, og sådan har det været i området

siden før kommunalreformen etablerede

kommunen.

I den østjyske Favrskov Kommune spil-

ler landsbyerne en helt central rolle i

udviklingen af kommunen. Sådan var

det i de kommuner, der blev sammen-

lagt under navnet Favrskov Kommune,

og sådan er det i dag, hvor kommu-

nens landsby Sall netop har vundet

Region Midtjyllands Landsbypris 2018.

Sideløbende har kommunens Lands-

byråd lanceret filmen ’Vores Verden’,

der skal markedsføre livet i Favrskovs

landsbyer ved at lade landsbyernes

børn fortælle om deres hverdag.

Det decentrale, konsensusbaserede

Landsbyråd og en handlekraftig lo-

kalbefolkning er dele af årsagen til, at

mange af kommunens landsbyer sta-

dig er velfungerende og aktivitetsska-

bende, mener borgmester Nils Borring

(A), som får ordet i dette afsnit.

I flere år har I arbejdet med at ud-

vikle jeres landsbyer, bl.a. gennem

kulturhovedstadsprojektet ’Gentænk

Landsbyen’. Kan du sætte nogle ord

på, hvad I har gjort for landsbyerne?

Vi har arbejdet med at udvikle lands-

byerne helt tilbage fra før kommune-

sammenlægningen, så for os er det

ikke nogen ny historie. Grundstenen

i vores arbejde med landsbyerne er

måden, vi har organiseret vores Lands-

byråd på. Alle 41 landsbyer udpeger

en repræsentant til rådet, hvor alle

beslutninger træffes i enighed. Det er

enestående, for det betyder, at man

er i stand til at udskyde egne behov og

lade andre komme til i visheden om, at

ens egen landsby på et tidspunkt også

står for tur. Evnen til at træffe konsen-

susbeslutninger er et af de allerbedste

træk ved vores landsbyråd.

Hvor længe har modellen eksisteret?

Siden kommunen blev dannet. Den

model, vi kører efter i dag, ligner meget

den, man havde i den tidligere Ham-

mel Kommune. Nogle af de, der var

med for 11 år siden, er faktisk stadig-

væk centralt placerede i Landsbyrådet.

Hvordan arbejder Landsbyrådet?

Landsbyrådet tager initiativ til, hvad

der skal ske i landsbyerne. Så det er

ikke kommunen, der driver udviklin-

gen i landsbyerne, men landsbyerne

selv. Det er også dem, der har formule-

ret de forskellige indsatsområder, man

arbejder med. Det kunne f.eks. være di-

gitalisering i landsbyerne, hvor de har

lavet workshops om, hvordan man bli-

ver mere digitale samt givet hinanden

råd om, hvordan man bruger Mobile

Pay i billetsystemer. Det kunne også

være kollektiv trafik, hvor man forsøger

at udvikle alternative systemer til at få

folk rundt i landdistrikterne og dermed

forbedre infrastrukturen.

Kan man kalde det en decentralise-

ring af indsatsen for landsbyerne?

Det kan man godt. Kommunen har af-

sat midler til udviklingsarbejdet i lands-

byerne, men de fordeler dem selv. Byrå-

det nikker til indsatserne og laver ikke

om på det, Landsbyrådet kommer med.

Den overordnede planlægning med

landsbyudviklingsplaner er lavet af

kommunen i tæt dialog med borgerne,

men aktiviteterne er fuldstændig drevet

af landsbyerne. Derfor er der selvfølge-

lig også nogle landsbyer, der får mere

ud af modellen end andre.

Hvorfor er landsbyer vigtige for en

kommune som Favrskov?

Landsbyer er vigtige alle steder. Det er

dér, en stor del af vores borgere har bo-

sat sig. Som borgmester skal man ikke

kun have tilbud og kommunal service

de steder, hvor de fleste mennesker

bor. Når man bosætter sig på landet, er

det vigtigt, at det er rart at bo i landsby-

en. At der sker noget. Men kommunen

hverken kan eller skal drive aktiviteter

i landsbyerne. Vores opgave er at un-

derstøtte landsbyernes arbejde. Det

gør vi med Landsbyrådet, som opere-

rer rimelig autonomt. Udover de kom-

munale midler bidrager landsbyerne

også ofte selv gennem puljer fra bor-

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

gerforeningen eller fra fonde. Det giver

et langt større medejerskab til de ting,

man sætter i gang.

Er nogle konkrete eksempler?

Vi har f.eks. en landsby, Vester Velling,

der har lavet et outdoor-fitness område

med bålplads og overnatningsmulig-

heder. Idéen var at samle aktiviteterne

på den lokale sportsplads og skabe

mulighed for, at man kunne afholde

lejrskole eller overnatte der. Det er så-

dan noget, der binder en landsby sam-

men. Hvis vi kan understøtte sådanne

initiativer, bliver det mere attraktivt at

bosætte sig i byen.

Hvad er jeres erfaringer ellers

med at arbejde decentralt med

landsbyudvikling?

Rigtig meget bliver sat i gang af lands-

byernes ildsjæle. Tag for eksempel

Landsbyen Sall, der har vundet Region

Midtjyllands Landsbypris i år. For en

hel del år siden besluttede vi at lukke

skolen i Sall, hvorefter de lavede en fri-

skole. Så var der nogle, der gerne ville

lave et friplejehjem. Det blev indviet for

et par år siden. Derudover er der nogle

folk med kreative idéer, som har bo-

sat sig i byen. De er i gang med at lave

Sall Whiskey Destillery og har fået hele

byens opbakning til projektet. Der er

endda blevet lavet en slags folkeaktier,

hvor landsbyens borgere kan blive en

del af projektet. Det er sådan noget, der

styrker landsbyens miljø.

Det lyder som om kommunen kan

læne sig tilbage og lade de frivillige

klare udviklingen. Hvilken rolle spiller

I med at understøtte landsbyerne?

For os handler det mest om at skabe

rammen omkring udviklingen af lands-

byerne. Vi kan eksempelvis bidrage til

økonomien. Vores bidrag til landsby-

erne ligger faktisk på omkring 1,4 mio.

kr. om året til Landsbyrådet og 658.000

kr. til LAG Randers-Favrskov. Derudover

stiller vi administrativ arbejdskraft til rå-

dighed. Vi har udpeget to medlemmer

af byrådet til Landsbyrådet, og de sikrer

det politiske tilhørsforhold og kommu-

nikationen til byrådet. På den måde

får vi en rimelig tæt dialog med lands-

byerne. Derudover har vi som et led i

den overordnede kommuneplan lavet

Landsbyudviklingsplaner for lands-

byerne. De lokale har været med til at

skubbe udviklingsplanerne i den ret-

ning, de gerne vil sætte for deres lokal-

samfund. Nogle af de ting, der kommer

ind i LUP’erne, som vi kalder det, kan på

længere sigt realiseres, når de enkelte�½

byer står for tur til at få nogle penge.

Derfor bliver det, som borgerne gerne

vil have det.

Hvad er jeres udfordring

i et landdistriktsøjemed?

Over hele landet har der været en

fraflytning fra land til by. Det er net-

op derfor, man skal sikre aktiviteter i

landsbyerne, så de ikke står tomme

hen. Jeg synes ikke, vi oplever den sto-

re fraflytning i vores landsbyer. Det, tror

jeg, bl.a. er i kraft af det arbejde, vi laver

i landsbyerne. For der er mange aktivi-

teter. Vi har mange positive folk i lands-

byerne, som gerne vil noget og forsøger

at realisere deres idéer. Men det står og

falder med de enkelte personer, der

bor de forskellige steder. Derfor må ud-

fordringen være at fastholde et rimelig

højt aktivitetsniveau, der gør, at vi kan

holde borgerne i landsbyerne.

Hvad har jeres model for arbejdet

med landsbyerne betydet for landdi-

striktsudviklingen hos jer?

Gennem alle årene har det været med

til at skabe gode aktiviteter i vores

landsbyer. Der er brugt en del penge

på at renovere forsamlingshuse til en

stand, der gør dem mere anvendeli-

ge end tidligere, og der er også brugt

mange penge på legepladser. Generelt

har der været fokus på, at det, man

sætter i gang, fremmer de sociale fæl-

lesskaber i landsbyerne.

Hvad er den vigtigste erkendelse i

arbejdet med denne form for

landdistriktsudvikling?

At fællesskab gør stærkt. Det er det flot-

te ved, at man i Landsbyrådet kan ar-

bejde med konsensusbeslutninger. At

man i enighed kan give hinanden pro-

jekter og acceptere, at nogle laver pro-

jekter ét år, mens andre får det næste

år. Det er en stor styrke, at der er fred og

ro vores landsbyer imellem. Alle ved, at

de får noget på et tidspunkt.

Hvordan kan andre kommuner lade

sig inspirere af jer?

Inspirationen kunne sagtens komme

ved, at man fik en snak med vores For-

retningsudvalg. Men derudover handler

det grundlæggende om at sikre sig, at

alle landsbyerne er med i fællesskabet

omkring udviklingen af landdistrikterne.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

HJØRRING KOMMUNE

Det har været med til at

skabe fornyet gejst, liv

og sammenhold i det,

der ligger bag hovedvejen

En køretur langs den kommunale ho-

vedvej Løkkensvej blev startskuddet til

et projekt, hvor Hjørring Kommune har

gjort naturen til katalysator for en posi-

tiv udvikling af et lokalområde.

Med projektet ’Løkkensvej – lev godt,

lad det gro’ har Hjørring Kommune

vendt udfordringer med forfaldne og

forladte bygninger til en mulighed for

at lade naturen komme i spil på en helt

ny måde. En beplatningsstrategi, ned-

rivning af huse samt etableringer af

stisystemer er elementer i det samlede

projekt, der også har inddraget borger-

ne i at udvikle området.

Seks landsbyer langs Løkkensvej, der

forbinder turist- og badebyen Løkken

med Hjørring by, udgør projektom-

rådet. Formålet har ikke været at øge

tilflytningen til området, men at øge

livskvaliteten og genfinde stoltheden

for de, der allerede bor der.

Vi giver ordet til borgmester Arne Bo-

elt (S), der fortæller om projektet, hvis

nøgleord har været, at et nyt blik på et

område kan forandre det radikalt.

Vil du starte med at forklare bag-

grunden for projektet ’Løkkensvej –

lev godt, lad det gro’?

Den første indgangsvinkel var at køre

en tur på Løkkensvej, fordi vi havde

fået en række tilbagemeldinger fra

vores egne borgere om, at der ikke så

specielt godt ud på vejen, som havde

mange tomme boliger og forfaldne

huse. På baggrund af turen kørte jeg

ind ad nogle stikveje langs Løkkensvej

for at se, hvordan det så ud i de mindre

lokalsamfund. Det gav en ny viden og

indsigt; så snart du kørte ind bagved,

fik du et helt andet billede af byen. Der

var nydelige parcelhuse og flotte haver.

Samlet var der ikke stor forskel på det,

jeg så der, og det, jeg så i andre af vores

større byer i kommunen. Men vejkanten

var en helt anden historie. Der var rigtig

mange, som ikke længere syntes, det var

et fedt sted at bo for at sige det rent ud.

Efterfølgende blev nogle af vores med-

arbejdere bedt om at køre samme

tur. De kom hjem og havde opdaget,

at man kunne se Børglum Kloster

langs hele den venstre side af vejen

fra Hjørring til Løkken. Samtidig hav-

de de været ovre på den anden side

af Løkkensvej, hvor de fandt ådale og

terræner, der fik dem til at sige: Hold

da op. Tænk hvis man lavede en hel-

hedsindsats for området, fik ryddet lidt

op i husene og italesat, at der faktisk er

mere end det, du kører igennem.

Hvad er formålet med projektet?

Først og fremmest handler det om

at skabe livskvalitet og genskabe en

stolthed over at sige, at man bor i f.eks.

Rubjerg. Når byen havde forfaldne

huse langs landevejen, troede alle,

der kørte gennem, at det var slum.

Kom man ind bagved, viste det sig, at

det slet ikke var sådan. Her bor faktisk

nogle, som er rigtig glade for at bo der

i flotte huse og med flotte haver. Men

helhedsindtrykket, når du kørte igen-

nem, viste noget andet.

Fra kommunens side har vi et turis-

mesigte med projektet. Alle de norske

og svenske turister, der kommer til

Løkken, kører på Løkkensvej, fordi de

kommer med færgen i Frederikshavn

og Hirtshals. Når du kommer som tu-

rist og ser alle de forfaldne huse, får du

let en opfattelse af: Er det ærlig talt rart

at være her? Hvad er det, vi er kommet

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

til? At ændre helhedsindtrykket har

været en stor del af formålet for kom-

munen og for de større byer, der ligger

for enden af vejen – både Løkken i

vores egen kommune, men også Blok-

hus i Jammerbugt Kommune, hvor der

kommer rigtig mange turister. For hel-

hedsindtrykket gør noget for lysten til

at komme tilbage. Det tredje er aspekt

handler om det sociale. Hvis vi ikke får

ryddet op i husene, så de igen kan sæl-

ges til en fornuftig pris, tiltrækker det

nogle mennesker, som byen ikke kan

være tjent med at bo sammen med.

Hvad er konkret sket i forhold til at

rive huse ned?

Der er revet mange huse ned langs

vejen. Derfor er vi også kede af, at pul-

jerne til nedrivning af huse er blevet

sat ned. Vi mener faktisk, at de skal

sættes væsentligt op. For der er et op-

rydningsarbejde, der skal laves i Dan-

mark. Lige så vel som man i storbyer

taler om områdefornyelse, kommer

man også til at tale om landsby- og

landdistriktsfornyelse. Kommer der

ikke liv i de gamle mejerier og butikker,

er det altså bedre at få dem væk, for de

kommer til at se forfærdelige ud. Kan

byen, området og kommunen være

tjent med det? Nej, det kan de ikke. Så

nedrivningen har været en vigtig faktor

i projektet. Derfor har vi også kanalise-

ret de midler ind, som vi har haft til det.

Så der er blevet revet huse ned,

og flere steder har man planlagt

stisystemer. Er der andre konkrete

effekter?

Det gode ved at arbejde sammen med

Realdania er, at de giver penge til, at

man kan få hjælp til at lave en plan.

Og det er virkelig en helhedsplan, der

er lavet. Vi har fået en visuel plan for,

hvordan man får naturen inddraget i

udviklingen af Løkkensvej. Det betyder

bl.a., at man nogle steder har fældet

træer. Da træerne kom ned, opstod

der et helt andet bagtæppe. Pludselig

kunne man se Børglum Kloster, som

bliver lyst op om aftenen. Det giver en

helt anden opfattelse af at køre på ve-

jen. Men man skal have nogle eksterne

ressourcer til at hjælpe sig med at se

det. Nogle der påpeger: Den lille bunke

træer gør ingen som helst gavn. I skal

da kigge op til klosteret.

Hvad har det eksterne blik betyder?

Det betyder virkelig noget, hvordan an-

dre ser på det. Vi har fået konsulenter

indover, som starter med at ruske op i

det hele. Men som også på et par enk-

le skitser viser, hvordan man kan gøre

det anderledes. Så bliver folk virkelig

opslugt af det, man kører ud i bustu-

re, og borgerne får konsulenternes syn

på området. De mindede os om, at vi

skal huske at fortælle vores historier,

og dem har man prøvet at grave frem.

Det giver en befolkning, som er stolte

af og kan fortælle en historie om deres

område nu.

Andet?

Der er holdt mange borgermøder. Til

et af dem kom en mand fra et konsu-

lentfirma og gav sin vurdering af, hvad

han havde set. Noget blev borgerne

rost helt vildt for, så de blev enormt

stolte. Men han tog også fat i nogle

ting og sagde: Det er I nødt til at gøre

noget ved. Det gav en selvforstærken-

de effekt. Pludselig er det ikke længere

kommunen, men hele byen, der siger:

Vi er nødt til at hjælpe hinanden. Det

har givet et kolossalt løft af området og

et helt andet syn på at være en del af

Hjørring kommune for de, der bor her.

Hvad har det betydet for jer at

arbejde med landdistriktsudvikling

på den her måde?

I projektet har vi interesseret os for de

byer, der ligger ude i landdistrikterne

og havde en opfattelse af, at vi havde

glemt dem. Når vi interesserer os for

dem og hjælper med at få deres histo-

rier frem, giver det en ny tro på og start

for det område, de bor i. Frem for alt er

rigtig mange frivillige gået sammen om

projekter undervejs i projektperioden.

Og når de frivillige går i gang, sker der

ting og sager. I to af landsbyerne har

de f.eks. renoveret deres legepladser.

Og hvad det ikke har betydet for bør-

nene. Det er historier, vi får bagefter.

Så det har været med til at skabe for-

nyet gejst, liv og sammenhold i det,

der ligger bag ved hovedvejen. Og det

har været en vigtig sidegevinst, der er

kommet ud af det her projekt.

Hvad er den vigtigste erkendelse

i arbejdet denne form for landdi-

striktsudvikling?

Det er min påstand, at mange af de

her byer ikke selv har opfattet sig som

boende i naturen, for de bor jo ”op ad

Løkkensvej”. Når man fik bagtæppet

ændret og åbnet området op, fik man

pludselig noget, man kunne prale af.

Der hvor jeg bor, kan jeg jo ikke se

Rubjerg Knude Fyr og Børglum Klo-

ster. Og det er to mastodonter i vores

turistudvikling. Lige pludselig er der

mange flere, som er blevet stolte af

deres område.

Hvad siger det jer som kommune?

Jeg tænker, at det kan være med til at

holde huspriserne oppe. I stedet for

at folk fortæller: Jeg bor jo herude, og

der sker ingenting, kommer de med en

helt anden stemme: Du skal vide, hvad

der sker ude ved os. Vi har lige fået la-

vet denne her fine legeplads, og vi skal

også have Sankthansfest i år, det har

vi aldrig haft før. Det er sådan nogle

historier, der pludselig kommer frem.

Hvordan kan andre kommuner lade

sig inspirere af jer?

Når man arbejder sammen med Re-

aldania, laver man en evalueringsrap-

port til sidst. Det ville være klogt og

godt at kigge på den. Der er nogle ting,

andre kommuner kan undlade at arbej-

de med og overlade til de frivillige. Men

det er virkelig vigtigt, at der er nogen,

som faciliterer processen. De medar-

bejdere, vi har inde på forvaltningen,

som næsten aldrig er her, men arbejder

ude på projekterne, er guld værd. De er

simpelthen forudsætningen.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

REBILD KOMMUNE

De små virksomheder

i landdistrikterne er

måske mindre synlige,

men ikke mindre vigtige

Erhvervsudvikling trives allerbedst i

øjenhøjde, er erfaringen fra Rebild Kom-

mune. I et forsøgsprojekt har kommu-

nens erhvervskontorer lavet en opsø-

gende indsats, som har fået de mindre

virksomheder til at føle sig set og hørt.

Hvordan får vi fat i kommunens mindre

virksomheder og iværksættere og sørger

for, at de udvikler sig? Det var udgangs-

punktet for forsøgsprojektet ’Virksom-

hedsudvikling i landdistrikter’, støttet af

Landdistriktspuljen, som Rebild Kom-

mune mellem 2014 og 2016 gennemførte

sammen med Jammerbugt Kommune. I

projektet sad kommunens erhvervskon-

sulenter ikke bag skrivebordet og vente-

de på de mindre virksomheder. De op-

søgte dem selv ved at ringe eller banke

på virksomhedernes dør.

Projektet er evalueret og konklusionen

klar: Iværksætterne og virksomhedsle-

derne sætter pris på den opsøgende

indsats. De nyder godt af det person-

lige møde med erhvervskontorerne

og oplever den proaktive indsats som

et udtryk for engagement fra kom-

munens side. Som en af kommunens

erhvervsdrivende siger i evaluerings-

rapporten:

”Det er dem, der har henvendt sig til

mig for at hjælpe mig med nogle ting,

som jeg troede, de var ligeglade med.

Det overraskede mig lidt, at de havde

nogen som helst interesse i sådan en

lille virksomhed.”

Vi giver ordet til borgmester i Rebild

Leon Sebbelin (RV), som fortæller om

kommunens erfaringer med erhvervs-

udvikling i øjenhøjde.

Vil du forklare baggrunden for

projektet ’Virksomhedsudvikling i

landdistrikter’?

Vores erhvervskontor kunne konsta-

tere, at kommunen har en række virk-

somheder, der selv dukker op, og som

vi derfor let kommer i kontakt med,

men at der også er et stort antal rundt

om i landdistrikterne, som man ikke

havde kontakt til og dialog med. Der-

for søgte vi midler (hos Landdistrikts-

puljen red.) til at lave en erhvervsind-

sats, hvor man var mere proaktiv og

opsøgende. Det skete i et samarbejde

mellem Rebild Kommune og Jammer-

bugt Kommune, som vi regelmæssigt

har haft godt samarbejde med. Så vi

kender hinanden.

Hvordan har I arbejdet

med det helt konkret?

Erhvervskontoret gennemgik målret-

tet alle kommunens virksomheder.

Derefter kontaktede medarbejderne

på erhvervskontoret virksomhederne

og spurgte, om de måtte kigge forbi

eller tage en snak over telefonen og

præsentere de tilbud, kommunen

har til iværksættere og virksomheder.

Nogle steder fik man at vide: Tak fordi I

kommer, men det har vi ikke interesse

i. Det er helt fair. Andre har taget imod

hjælpen. Overordnet set er den proak-

tive indsats blevet taget vel imod rundt

omkring og har grundlæggende bety-

det, at vores erhvervskontorer har fået

en øget synlighed hos virksomheder-

ne – også de, der ikke havde brug for

hjælp. Dermed er der kommet et større

netværk, og alle ved, at erhvervskon-

toret er der, hvis de på et senere tids-

punkt får brug for hjælp.

Hvad har betydningen af den

opsøgende indsats været?

Som en lille virksomhed er det ikke

altid, man får tid til at færdiggøre sit

spændende skrivebordsprojekt. Der

har den opsøgende indsats vist sig

at være en måde at få skubbet gang i

nogle af de ting, virksomhederne ellers

ikke får gjort. Det er godt for virksom-

heden, men også for den generelle er-

hvervsudvikling. For der kan ligge gode

vækstmuligheder i mindre virksomhe-

der, som bare aldrig bliver til noget,

fordi indehaveren har for travlt.

Indsatsen har også været med til at

synliggøre hele spektret af kommu-

nens virksomheder. Vi kan alle sam-

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

men se de virksomheder, der ligger lige

ud til motorvejen. Kører man gennem

landsbyerne og landskabet, ser man

måske ikke de virksomheder, der er

placeret der. Men de er der. Dem har

den opsøgende indsats været med til

at synliggøre, og det er helt centralt.

Er der andre konkrete effekter, efter

rapporten blev lavet?

På nuværende tidspunkt har flere virk-

somheder ansat folk i forlængelse af

en-til-en møder med kommunens er-

hvervskontor. Herudover er der dannet

nye netværk, der nyder stor opbakning,

og som erhvervskontoret servicerer.

Hvad har arbejdet betydet for landdi-

striktsudviklingen hos jer?

Det handler om at få virksomhedernes

gode idéer og potentialer aktiveret, så

de kan udvikle sig og dermed udvikle

kommunens erhvervsliv som sådan. De

virksomheder, man kan se i kommunens

erhvervskvarter, klarer sig, fordi de er så

synlige. De små virksomheder i landdi-

strikterne er måske mindre synlige, men

ikke mindre vigtige. Ti arbejdspladser i

en lille landsby er jo rigtig mange rela-

tivt. Kombineret med de nye muligheder

planloven giver for erhverv i landdistrik-

terne, spiller det rigtig godt sammen,

både bosætnings- og erhvervsmæssigt.

For tingene hænger jo sammen.

Hvad har udfordringen været for jer i

et landdistriktsøjemed?

Grundlæggende står vi med udfordrin-

gen i, at folk flytter mod byerne. Det kan

vi ikke hegne os ud af. Omvendt må vi

bestræbe os på, at det ikke skal være

diskvalificerende, hvis man vælger at

blive. Taler vi om erhverv, står vi akut

over for den udfordring, at erhvervsmi-

nisterens Forenklingsudvalg (Forenk-

lingsudvalg for erhvervsfremme red.) i

ramme alvor har foreslået, at det skal

forbydes, at de kommunale erhvervs-

kontorer har en-til-en rådgivning. Det

er helt på månen. Hos os er der en ræk-

ke virksomheder, som har haft positiv

effekt af den nære kontakt og er kom-

met videre i deres udvikling, som følge

af den. Men det projekt, vi har lavet, vil

aldrig nogensinde kunne gennemføres

af et regionalt erhvervscenter.

Hvad er den vigtigste erkendelse

i arbejdet med denne form for

landdistriktsudvikling?

At der ligger spændende virksomheder

ude i landdistrikterne, som man kan

hjælpe videre, hvis man får lejlighed

til at fortælle, hvad man kan tilbyde.

Jeg tror, de fleste af dem ved, at der

findes et erhvervskontor, men hverda-

gen tager bare tid. Det kan knibe med

at komme til et spændende oplæg.

Her sender det proaktive ikke alene et

godt signal for os som kommune, det

er også med til at skubbe lidt på.

Hvordan kan andre kommuner lade

sig inspirere af jer?

Vi har sammen med Jammerbugt

Kommune båret projektet videre til

vores Business Region North Denmark

(samarbejde mellem Nordjyllands 11

kommuner og Region Nordjylland red.).

Tanken er at rulle den her måde at ar-

bejde på ud i alle 11 kommuner. Selv

Aalborg er jo en stor landkommune

med masser af opland. Så heroppe un-

dersøger vi, om en opsøgende erhverv-

sindsats i landdistrikterne kunne give

mening for hele regionen, fordi vi havde

så positive erfaringer med projektet.

I har arbejdet tværkommunalt i pro-

jektet. Hvad har det betydet for jer?

Man får lidt flere input og kan måske

gøre nogle ting lidt bedre. Hele Business

Region tanken har vi haft stor glæde af i

det nordjyske. Man kan løfte andre op-

gaver, hvis man arbejder sammen.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

GULDBORGSUND KOMMUNE

Uddannelse er vigtigt

for provinsen, for det

skaber en fødekæde

i det lokale liv

Uddannelse er en nøgle i landdistrikts-

udvikling, mener Guldborgsund Kom-

mune. Studerende betyder ikke alene

kvalificeret arbejdskraft til erhvervsli-

vet og deltagere i kultur-og fritidslivet,

måske bliver de hængende og skaber

familie.

Studerende starter synergieffekter i en

kommune. De engagerer sig i fritids-

og kulturlivet, tager studiejob i lokale

virksomheder, og bliver de hængende

efter studietiden, føder de måske børn

til kommunens institutioner. Derfor vil

Guldborgsund styrke uddannelsesby-

en Nykøbing Falster. Et led i arbejdet

er at sikre en bolig til de unge, der

kommer for at læse til pædagog, sy-

geplejerske, multidesigner eller en af

de andre uddannelser, Professionshøj-

skolen Absalon og Erhvervsakademi

Sjælland udbyder i byen.

Derfor har Økonomiudvalget i kom-

munen nu vedtaget en ’tag over hove-

det’-garanti for de nye studerende. Vi

giver ordet til borgmester John Bræd-

der, der fortæller om de studerendes

betydning for Guldborgsund.

Hvad er baggrunden for tiltaget med

at tilbyde studerende en garanti for

at have et sted at bo?

Hovedårsagen er, at vi gerne vil tiltræk-

ke flere unge mennesker til Nykøbing

Falster, som med et meget stort ge-

ografisk opland på et par og tusind

kvadratkilometer er uddannelsesby

for hele Falster og Sydsjælland. Som

mange andre provinskommuner har

vi i Guldborgsund en skæv demografi.

Vores gennemsnitsalder er i den høje

ende og en af måderne at ændre det

på, er at tiltrække flere unge. Vi ved,

at unge mennesker, der studerer i et

givent område, har en tendens til at

finde et job i området og dermed bo-

sætte sig permanent, når de er færdi-

ge med studierne. Derfor ser vi det at

uddanne unge som et led i at tiltrække

flere nye borgere.

Hvad håber I at få ud af garantien?

Vi håber, at nogle af de studerende slår

sig ned efter studierne og får en fami-

lie i Guldborgsund. Samtidig handler

det om fortsat at sikre Nykøbing Fal-

ster som en stærk uddannelsesby. Vi

vil gerne have, at de unge ser det som

et reelt alternativ til at tage en uddan-

nelse i f.eks. København eller Roskilde.

Skal vi lykkes med det, handler det i

høj grad om at skabe et studiemiljø. Vi

ser, at de unge mennesker gerne vil bo

tæt på hinanden, så de har et socialt

miljø ved siden af studierne. Med ’tag

over hovedet’-garantien håber vi på

skabe det sociale miljø, de unge efter-

spørger.

Hvad betyder det for kommunens

erhvervsliv at have de studerende

tæt på?

I takt med, at konjunkturerne er vendt,

er vi nede på en ledighedsprocent på

4,5 pct. Vi er i en situation, hvor vi har

rekrutteringsudfordringer. Derfor er det

vigtigt, at der kommer unge mennesker

til, som kan påtage sig de ledige job hos

vores virksomheder. Ellers kan virksom-

hederne jo ikke vækste. Lige nu er timin-

gen til at sætte forslaget i gang perfekt,

for der er rigtig gode muligheder for at

få et job i Guldborgsund Kommune.

Også set i lyset af de meget store infra-

strukturelle investeringer i både Stor-

strømsbroen og Femern-tunnelen, der

samlet runder 70 mia. kroner. Dermed

kan vi ikke bare tilbyde uddannelserne,

vi har også arbejdspladserne bagefter.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

Hvordan kommer I til at arbejde med

det helt konkret?

I første omgang er vi i dialog med vores

boligselskaber om at reservere et antal

boliger hos dem, som kan fås til for-

nuftige penge. Huslejen skal ned på et

niveau, hvor de studerende finder det

attraktivt. Derfor skal det være mindre

studielejligheder, gerne attraktivt be-

liggende tæt på uddannelsen, så man

kan cykle. Og så skal det også gerne

være tæt på byens liv.

Så hvad er tidsrammen?

Garantien gælder fra nu af. Vi har al-

lerede et samarbejde med et lokalt

vandrerhjem, og der vil vi i første om-

gang sluse de unge ind, som vi ikke

kan garantere en lejlighed gennem et

boligselskab.

Har I allerede set konkrete resultater

af tilbuddet?

Vi meldte ’tag over hovedet’-garantien

ud den 10. marts, lige inden deadline

for kvote 2-ansøgningerne den 15.

marts. Inden deadline ringede to piger

fra Kolding, som skulle ind på syge-

plejerskeuddannelsen, men ikke kun-

ne finde en lejlighed i København. På

grundlag af ’tag over hovedet’ -garanti-

en søgte de i stedet ind i Nykøbing. Så

vi må sige, at det virker.

I skriver, at uddannelse er et vigtigt

fokusområde for kommunen.

Hvorfor er uddannelse vigtig i et

landdistriktsøjemed?

Først og fremmest for at fastholde de

unge mennesker og skabe en god de-

mografisk balance i kommunen. Ud-

dannelse er vigtigt for provinsen, for

det skaber en fødekæde i det lokale

liv. At være en uddannelsesby betyder

noget i forhold til kultur- og fritidsli-

vet, som de unge bruger og er med til

at skabe. Det kan være alt fra at gå til

badminton, fodbold, håndbold, bryd-

ning, eller hvad vi ellers har at byde

på i Guldborgsund. Og modsat mange

større byer, hvor det kan være svært

at få en ledig badmintonbane, har vi

plads til de unge i foreningerne. Nogle

af de unge studerende tager også fri-

tidsjob i Guldborgsund. Vi har behov

for både sommerafløsere hos Scanli-

nes og ekspedienter i de lokale butik-

ker. På den måde supplerer uddan-

nelseslivet både kultur- og fritidslivet

samt handelslivet i kommunen. Sam-

tidig sikrer uddannelsespladserne, at

man kan leve et helt liv i Guldborgsund

Kommune.

Gør I andet i forhold til uddannelse?

Vi har lavet en samarbejdsaftale med

RUC, hvor vi får studerende i praktik i

de lokale virksomheder. De studeren-

de bidrager med den nyeste viden til

virksomhederne, der får en mulighed

for at præsentere deres virksomhed og

måske på sigt rekruttere derigennem. Et

tæt samarbejde med universiteterne er

et led i det at være en uddannelsesby.

Hvad kan et studieliv i Nykøbing

Falster give de studerende, som

de ikke kan få i f.eks. Aarhus eller

København?

Først og fremmest sikrer boliggaran-

tien de studerendes boligsituation,

som ellers kan synes meget usikker

i de større byer. Desuden mener jeg

egentlig, at vi har mere at tilbyde end

de store byer, fordi vi både har land-

livet og storbylivet. Når man kommer

fra f.eks. en landsby og skal studere i en

stor by, forestiller jeg mig, at man kan

savne naturen. En uddannelsesby som

Nykøbing Falster har det hele; et aktivt

kultur- og fritidsliv, cafélivet og naturen

lige uden for døren.

Hvad er den vigtigste erkendelse i

arbejdet med at etablere garantien?

Skal ’tag over hovedet’-garantien lyk-

kes, skal den være meget håndholdt.

Det nytter ikke noget, at man nøjes

med at sende en pressemeddelelse

ud. Der skal være en kontaktperson,

som følger de studerende til bolig-

selskabet eller reserverer en plads på

vandrerhjemmet, indtil der er en bolig

klar. Hos os er bosætningskoordinato-

ren den personlige kontakt direkte ind

i kommunen. Han nøjes ikke med at

hjælpe med en bolig, han kan også in-

troducere de unge til det lokale kultur-

og fritidsliv samt til erhvervslivet, hvis

de ønsker et studiejob. Grundlæggen-

de handler det om at skabe en tryghed

for de unge; uddannelsespladsen er

første skridt, og næste skridt, boligen,

er en selvfølge, når de er kommet ind

på en uddannelse i Nykøbing Falster.

Hvordan kan andre kommuner lade

sig inspirere af jer?

Jeg tror, det vigtigste er kommunika-

tionen og den direkte kontakt. At man

får formidlet det til uddannelsesste-

derne, som spreder informationen om

’tag over hovedet’-garantien, så det

kan spille ind i forhold til de unges valg

af uddannelsesby. Samt at man som

studerende ved, at der er et direkte

telefonnummer, man kan ringe til i for-

hold til at blive hjulpet på vej. Når man

som uddannelsessøgende kommer til

en helt ny by, er man meget alene i ver-

den. Kender man ikke nogen, skal man

starte helt fra bunden. Jeg tror, det er

vigtigt for de unge mennesker, at de

har trygheden i at få en god start; både

på uddannelseslivet og det sociale liv.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018

ØKONOMI

Udvikling i aktiviteter

og økonomiske forhold

Landdistrikternes Fællesråd ønsker at sikre et højt aktivitetsniveau via en solid økonomi skabt ved hjælp af

medlemsindtægter, projektaktiviteter, faste offentlige bidrag samt indtægtsdækkende aktiviteter.

Årsregnskabet kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet.

2018

Nettoomsætning

Projektomkostninger

Ejendomsomkostninger

Eksterne omkostninger

Bruttoresultat

Personaleomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Årets resultat

Forslag til resultatdisponering

Overført resultat

4.386.943

-881.060

-98.619

-716.147

2.691.117

-2.561.337

129.780

300

-1.937

128.143

2017

2.957.958

-161.382

-80.058

-464.382

2.252.136

-2.303.677

-51.541

-3.024

-54.565

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 76: Landdistrikternes Fællesråds årsberetning 2018