Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 71
Offentligt
Anbefalinger til taxameterssystem og institutionslov
fra Landdistrikternes Fællesråd og Danske Gymnasier
Regeringen planlægger en række ændringer af tilskuds- og taxametersystemet og
institutionslovgivningen på ungdomsuddannelsesområdet.
På den baggrund har Landdistrikternes Fællesråd og Danske Gymnasier formuleret en
række fælles anbefalinger, som skal medvirke til at sikre en bred geografisk dækning af
ungdomsuddannelser. Det er helt afgørende for at styrke den demografiske udvikling,
vækst og beskæftigelse i landets yderområder, at der er et bredt og bæredygtigt udbud af
ungdomsuddannelser.
De fire anbefalinger er følgende:
-
Omlægning til øget grundtilskud.
Det eksisterende taxametersystem for
ungdomsuddannelserne er opdelt i grundtilskud og aktivitetstilskud.
Fordelingen mellem grund- og aktivitetstilskud bør justeres i retningen af et
større grundtilskud, så institutionernes økonomi påvirkes mindre af udsving i
elevtallet, og det er muligt at opretholde et uddannelsestilbud af en vis kvalitet,
selv når elevtallet falder. Uddannelser over hele landet står over for, at elevtallet
falder frem mod 2030, og yderområderne er særligt hårdt ramt grundet både
fraflytning og små årgange.
Alle institutionstyper bør ligestilles i forbindelse med fusioner.
Fusioner
mellem ungdomsuddannelser kan bidrage til mere rentabel institutionsdrift og
understøtte et bredt geografisk udbud af ungdomsuddannelser af høj kvalitet.
Gymnasier og erhvervsskoler er i dag baseret på forskellige institutionslove,
hvilket indebærer, at nogle institutionstyper mister midler ved en fusion. Der
bør være lige økonomiske muligheder for sammenlægning af institutioner,
uanset om der er tale om monofusioner eller fusioner mellem almene og
erhvervsrettede institutioner. Fusionerende institutioner kommer ofte fra en
situation, hvor de har svært ved at sikre en rentabel drift på egen hånd som følge
af begrænset eller faldende aktivitet, og en fusion giver kun mening, hvis de
potentielle stordriftsfordele ikke udhules af forringede tilskud.
EUD og erhvervsgymnasiale uddannelser på almene gymnasier.
Regeringen
ønsker mere fleksible regler for udbud af ungdomsuddannelser for at sikre en
bredere geografisk dækning. Landdistrikternes Fællesråd og Danske Gymnasier
er meget positive over for denne ændring af institutionsloven, som kan
medvirke til, at unge i hele landet har alle typer ungdomsuddannelser inden for
en rimelig rækkevidde. De almene gymnasier har gode erfaringer med at
udbyde erhvervsuddannelser på fusionerede institutioner. Og mange af de
øvrige gymnasier står klar: 28% af Danske Gymnasiers medlemsskoler
overvejer at udbyde erhvervs- eller erhvervsgymnasiale uddannelser
–
først og
-
-
1