Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 70
Offentligt
2028574_0001.png
Til: Medlemmerne af Udvalget for
Landdistrikter og Øer
12-03-2019
EMN-2017-01314
1265423
Henvendelse vedrørende samråd med transport-, bygnings- og
boligministeren om konsekvenserne for den kollektive trafik i
landdistrikterne, hvis regionerne nedlægges
Kære medlemmer af Udvalget for Landdistrikter og Øer
Danske Regioner ønsker at gøre opmærksom på en række konsekvenser for den
kollektive trafik i landdistrikterne, hvis regionerne nedlægges. Vi håber, at dette
kan bidrage til jeres drøftelse på udvalgets samråd med ministeren den 14.
marts.
Regionernes rolle i dag
Regionerne har ansvaret for de regionale busser og for lokalbanerne. Hvert år
kører der næsten 76 mio. passagerer med de regionale busser, mens ca. 12 mio.
passagerer tager lokalbanerne. Passagerne i regionale busser er steget med 36
procent siden 2007. Og i samme periode er stigningen 25 procent for
lokalbanerne. Samtidig er antallet af passagerer i de kommunale busser og i
DSB’s tog faldet støt.
Regionerne bidrager til at sikre betjening af hele regionen med et
sammenhængende kollektiv trafiknet, der sikrer sammenhængen mellem land
og by.
Som eksempel overtog Region Nordjylland sammen med Nordjyske Jernbaner
den 1. august 2017 togdriften i Vendsyssel fra staten og DSB. Det har givet 30
procent flere afgange og 10 procent flere passagerer – alt sammen for de
samme penge, som staten brugte.
Konsekvenser af udspillet til sundhedsreform for den kollektive trafik
I udspillet foreslås det, at kommunerne overtager ansvaret for
trafikselskaberne. Dette vil medføre en risiko for nedskæringer og
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 12/3-19 fra Danske Regioner om konsekvenserne for den kollektive trafik i landdistrikterne, hvis regionerne nedlægges
2028574_0002.png
serviceforringelser, når kommunerne skal blive enige om regionale busruter,
køreplaner og serviceniveau. Flere borgmestre deler denne opfattelse.
Det er værd at bemærke, at de foreliggende modeller for sammensætningen af
trafikselskabernes bestyrelser betyder, at alle kommuner ikke repræsenteres.
Når kommunerne sammen skal prioritere regionale busser, kan ruterne i
yderområder blive ofret, fordi et flertal af kommunerne ikke har egeninteresse
i at finansiere dem – og de er ofte dyre i drift på grund af lav
passagerfinansieringsgrad.
Vi sender vedlagt et faktaark, hvor regionernes arbejde med kollektiv trafik og
konsekvenserne af udspillet til sundhedsreform er uddybet. Desuden har vi
vedhæftet et debatindlæg fra Altinget om reformudspillets betydning for
yderkommunernes borgere.
I er meget velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at få uddybet det
fremsendte materiale.
Venlig hilsen
Stephanie Lose
Ulla Astman