Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 69
Offentligt
2024326_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
24. februar 2019
Kære Peter Juel-Jensen
Tak for invitationen til at mødes med Udvalget for Landdistrikter og Øer
for at drøfte en forsøgsordning med frilandsbyer. Jeg blev i efteråret 2018
præsenteret for ideen om frilandsbyer og deler synspunktet om, at lands-
byernes rolle er under forandring.
Jeg vil gerne mødes med Udvalget for Landdistrikter og Øer for at høre
mere om tankerne bag en frilandsbyordning. Udvalgets sekretær vil blive
kontaktet med henblik på at finde et tidspunkt.
På mødet vil jeg være særlig interesseret i at høre, hvis udvalget kan pege
på, hvor der er forhindringer i lovgivning mv., der hindrer realiseringen af
gode projekter. Umiddelbart synes jeg, at det er vanskeligt at se, hvilke
præcise udfordringer en frilandsbyordning kan løse, som ikke allerede
kan lade sig gøre inden for gældende regler.
Jeg mener, at der i dag er mange landsbyer, som inden for gældende lov-
givning lykkes med innovative projekter og formår at udvikle sig i en
positiv retning. Eksempelvis ser vi en række lokale løsninger med sam-
kørsel, deleøkonomiske tiltag, pasningsordninger, finansiering af boliger
og erhverv samt opkøb og nedrivning af faldefærdige bygninger. Alt
sammen inden for gældende lovgivning.
I forlængelse heraf vil jeg gøre opmærksom på, at Erhvervsministeriets
Landdistriktspulje i december 2018 har støttet forsøgsprojektet "Broager-
land 3.0 - pilotprojekt som frilandsby". Det overordnede formål med pro-
jektet er, at "fremtidssikre" Broagerland, hvor erfaringerne kan tjene til
inspiration for andre landsbyer.
Jeg håber, at erfaringerne herfra kan være med til at modne forslaget om
frilandsbyer og evt. pege på konkrete barriere for udvikling.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Rasmus Jarlov