Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 61
Offentligt
Til
Byrådet, Odder Kommune
Medlemmer af § 17, stk 4.- udvalget vedr. Tunøs Udvikling.
cc. Tunø Beboerforening
Den 13. november 2018
Vedr. Støtte til efterskoleophold i 10 kl.
At gå i 10. kl. er et tilbud til unge, og 10. kl. er ikke omfattet af undervisningspligten. I Odder kommune har
man valgt at lave et samlet tilbud på 10. klassecentret beliggende i Odder til elever, der ønsker at gå i 10. kl.
Når man som børnefamilie er bosat på en lille ø med en sejltid og fartplan som Tunøs, skal børnene på
efterskole i 8. - 9. kl., da de ikke kan deltage i undervisning på fastlandet pga. Tunøfærgens fartplan.
Mange ø-forældre ønsker, at deres børn tager et ekstra år i 10. kl., inden de som 16 - 17 årige helt flytter
hjemmefra og på egen hånd skal klare ungdomsuddannelse og bo for sig selv med deraf følgende
udfordringer.
Når man fra Tunøforældres side spørger i Odder Kommune om tilskud til efterskoleophold i 10. kl. henvises
til en beslutning fra Udvalget for Undervisning og Kultur den 8.januar
2008,
hvor der står:
Med hensyn til
undervisning på 10. klassetrin tilbydes børn bosiddende på Tunø undervisning i kommunens 10. klassecenter
i Odder by, dog således at elevens undervisning tilrettelægges efter at de eksisterende transportmuligheder
(færgeafgange med Tunø Færgen) anvendes.
Hvis man som ung bosiddende på Tunø i samarbejde med sine forældre vælger at gå i 10 kl., skal man altså
med færge og bus til Odder by.
Det betyder, at der med den nugældende (vinter)fartplan vil være mulighed for at være på skolen i
følgende omfang:
mandage:
1 time
tirsdage:
1�½ time
onsdage:
2�½ time
torsdage:
0 timer (fra den 8.11 - 28.3 er der kun en dobbelttur, så det er ikke muligt at
komme frem og tilbage
fredage:
2�½ time (dog 1�½ time mere den 1. fredag i hver måned)
Som ung 10. klasses-elev bosiddende på Tunø, der ikke har andre muligheder end at benytte sig af Odder
Kommunes 10.klassetilbud, er der altså mulighed for
knapt 10 timers ugentlig undervisning.
Det kan ikke siges at være et hverken rimeligt fagligt eller socialt tilbud og vil formentlig heller ikke være
med til at gøre den unge mere uddannelsesparat.
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø
tlf. 6251 3993
mail:
www.danske-smaaoer.dk