Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 44
Offentligt
1998819_0001.png
Skattefradrag kommer landdistrik-
terne til gavn
Fradrag:
Det er personer i landdistrikterne, som opnår den største relative
indkomstfremgang som følge af beskæftigelsesfradraget og jobfradraget.
I dag har almindelige lønmodtagere adgang til
både et beskæftigelsesfradrag og et jobfradrag,
som begge mindsker skatten på arbejdsind-
komst. Begge fradrag beregnes som en pro-
centdel af arbejdsindkomsten inkl. pension, dog
med et loft over det maksimale fradrag.
Fradragene er dermed målrettet lønmodtagere
med relative lave arbejdsindkomster, da fradra-
get i procent udgør en større andel af arbejds-
indkomsten for personer med lave arbejdsind-
komster end personer med høje arbejdsind-
komster.
Det er således personer, som bor i landdistrik-
terne, herunder i en lang række jyske og fynske
kommuner, som i gennemsnit har størst gavn af
beskæftigelsesfradraget, målt som andel af den
disponible indkomst,
jf. de mørkeblå og lyseblå
Ser man på den kommunale fordeling af be-
skæftigelsesfradraget, er der forskelle mellem
kommunerne.
kommuner i figur 1.
I modsætning hertil oplever
borgere i navnlig de nordsjællandske kommu-
ner i gennemsnit de laveste relative stigninger i
indkomsten.
Figur 1. Skatteværdien af beskæftigelsesfradraget i pct. af disponibel indkomst fordelt på
kommuner, 2019-niveau
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
Anm.: Beskæftigelsesfradraget gives i den skattepligtige indkomst og afhænger derfor af kommuneskattesatsen. Forskel-
lene mellem kommuner skyldes dels forskelle i andelen af borgere i beskæftigelse, dels forskelle i niveauet for de dispo-
nible indkomster. De relative forskelle afspejler ikke tilsvarende absolutte forskelle.
Aktuelle skattetal
3. december 2018
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Aktuelle skattetal: Skattefradrag kommer landdistrikterne til gavn
1998819_0002.png
Aktuelle skattetal
2
Beskæftigelsesfradraget blev indført i 2004 og
er blevet hævet af flere omgange siden, senest i
forbindelse med skatteaftalen 2018. I 2019 er
beskæftigelsesfradraget på 10,1 pct. og kan
maksimalt udgøre 37.200 kr. årligt.
Zoomer man ind på den kommunale fordeling
af det nye jobfradrag, ses der grundlæggende
den samme tendens som ved beskæftigelses-
fradraget.
Jobfradraget har således gennemgående størst
Udover beskæftigelsesfradraget blev der med
skatteaftalen 2018 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti indført et nyt jobfradrag. Jobfradraget
udgør i 2019 3,75 pct. af arbejdsindkomsten
over 191.700 kr. og kan maksimalt udgøre 2.100
kr. årligt.
betydning i en række landkommuner og mindre
betydning særligt i Hovedstadsområdet og
kommunerne nord for København,
jf. figur 2.
Figur 2. Skatteværdien af jobfradraget som andel af disponibel indkomst fordelt på kommu-
ner, 2019-niveau
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
Anm.: Beskæftigelsesfradraget gives i den skattepligtige indkomst og afhænger derfor af kommuneskattesatsen. Forskel-
lene mellem kommuner skyldes dels forskelle i andelen af borgere i beskæftigelse, dels forskelle i niveauet for de dispo-
nible indkomster. De relative forskelle afspejler ikke tilsvarende absolutte forskelle.
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
–
København K
Telefon +45 3392 3392
Mail
[email protected]
www.skm.dk
Skatteministeriet udgiver løbende mindre publikationer i
formatet Aktuelle skattetal. Aktuelle skattetal sætter fokus på
aktuelle skatteøkonomiske emner og er typisk bygget op
omkring én nyhed.
Aktuelle skattetal henvender sig eksempelvis til journalister,
undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse
for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.