Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 43
Offentligt
1998340_0001.png
Fakta om uddannelser til hele
Danmark
Indhold
1.
Professionsuddannelsernes placering i Danmark
2. Uddannelsesstationer på professionshøjskolerne
3.
Optag af studerende i og uden for de fire store byer
4.
Uddannelsesudbud i og uden for de fire store byer i 1998, 2008
og
2018
5.
Udviklingen i placering af socialrådgiveruddannelser
6.
Udviklingen i placering af læreruddannelser
7.
Udviklingen i placering af sygeplejerskeuddannelser
8.
Udviklingen i placering af pædagoguddannelser
9.
Udviklingen i optaget på de lukkede lærer- og pædagoguddannelser
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0002.png
27. november 2018
Danske Professionshøjskoler
1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark
Figur 1 nedenfor viser professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser i 39 byer i Danmark sammen-
holdt med, hvor 17-årige er bosat. Af de 39 byer ligger 33 af dem uden for Hovedstadsområdet, Aarhus,
Odense og Aalborg.
Figur 1: Antal 17-årige med bopæl i kommunen i sidste kvartal i 2017 sammenlignet med professionshøjskoler-
nes udbud af grunduddannelser
Kilde: Danske Professionshøjskoler og Danmarks Statistik 2017. UDDAKT10
side 1/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0003.png
Tabel 1 viser, hvor professionshøjskolerne er geografisk placeret.
Tabel 1. Professionshøjskolernes geografiske placering
Institution
UC Nordjylland
Hjørring
Udbudssteder
Thisted
Aalborg
VIA
Grenaa
Holstebro
Nørre Nissum
Skive
Herning
Horsens
Randers
Viborg
Haderslev
Hobro
Ikast
Silkeborg
Aarhus
Kolding
UC SYD
Esbjerg
Aabenraa
UCL
Fredericia
Svendborg
Jelling
Vejle
Kalundborg
Roskilde
Vordingborg
Helsingør
Nødebo
Odense
Absalon
Holbæk
Næstved
Sorø
Nykøbing Falster
Slagelse
Københavns Professionshøjskole
Frederiksberg
København
Aarhus
Hillerød
Rønne
DMJX
København
Aarhus
Maskinmesterskolen København
Lyngby
Rønne
Kilde: Danske Professionshøjskoler
side 2/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0004.png
2. Uddannelsesstationer på professionshøjskolerne
I 2017 blev det muligt for professionshøjskolerne at oprette uddannelsesstationer. Med ordningen kan dele
af en uddannelse flyttes geografisk fra det oprindeligt godkendte uddannelsessted
1
.
I 2017 godkendte Uddannelses- og Forskningsministeriet oprettelse af UCL’s læreruddannelsesstation i
Fredericia
og VIA’s
læreruddannelsesstationer i Randers og Holstebro samt en ingeniøruddannelsesstation
inden for virtual reality og augmented reality i Viborg
2
.
I januar 2018 besluttede regeringen ifm. Bedre Balance II, at 10 uddannelsesstationer på erhvervsakade-
mierne og professionshøjskolerne fra august 2018 skulle oprettes. Seks af disse uddannelsesstationer er
placeret på professionshøjskoler, jf. tabel 2. Der er bevilget 16 millioner kr. over en fireårig periode til hver
af uddannelsesstationerne oprettet ifm. Bedre Balance II
3
.
Tabel 2. Optag på uddannelsesstationerne, pr. november 2018
Institution
Uddannelse
Antal op-
tagne i 2018
Kommentar
Uddannelsesstationer godkendt i 2017 ifm. forsøgsordningen, første optag i 2018
UCL Fredericia
VIA Holstebro
VIA Randers
VIA Viborg
Lærer
Lærer
Lærer
Diplomingeniør i vir-
tual og augmented
reality
32
34
22
14
Specialiseringsuddannelse for
studerende allerede i gang med
diplomingeniøruddannelsen
Uddannelsesstationer oprettet i 2018 ifm. Bedre Balance II, første optag i 2018
Absalon Kalundborg
KP Helsingør
UCL Fredericia
UCL Svendborg
UCN Hobro
VIA Holstebro
Bioanalytiker
Lærer
Automationstekno-
log
Serviceøkonom
Eksport og teknologi
Diplomingeniør i pro-
duktionsteknik
15
23
8
4
0
9
Ikke nok ansøgere til at oprette
uddannelsen.
Kilde: Indsamlet hos professionshøjskolerne i november 2018.
1
Uddannelses-
2
og Forskningsministeriet (2017). Bedre muligheder for uddannelse flere steder i landet.
Kilde: VIA og UCL
3
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/videregaende-uddannelse-i-flere-dele-af-danmark
side 3/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0005.png
3. Optag af studerende i og uden for de fire store byer
Siden 2008 er optaget til de videregående uddannelser steget med næsten 60 pct. fra 43.783 optagne stu-
derende i 2008 til 69.937 i 2017, jf. figur 2.
På professionshøjskolerne er optaget steget fra 16.756 til 26.539 studerende (58 pct.) i perioden 2008-2017,
mens det i samme periode er steget fra 21.225 til 30.873 studerende på universiteterne (45 pct.) og fra
5.802 til 12.525 studerende på erhvervsakademierne (116 pct.).
Figur 2: Optag af studerende på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier 2008-2017.
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2008
2009
2010
Universiteter
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Professionshøjskoler
Erhvervsakademier
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
Note: Tallene for professionshøjskoler omfatter de 6 professionshøjskoler og DMJX. Erhvervsakademiet Lillebælt tæller med i
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole for alle årene. For alle institutioner er der tale om korte og mellemlange videregå-
ende uddannelser, men ikke kandidatuddannelser. Optag opgøres som tilgang til uddannelse efter Danmarks Statistiks definition.
Siden 2008 er andelen af optagne studerende på professionsuddannelser uden for storbyerne
4
steget og
ligger i 2017 på omkring 41 pct. af alle optagne studerende på professionshøjskolerne, jf. tabel 3.
I 2017 blev 15.631 studerende optaget på professionshøjskolerne i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense
og Aalborg. 10.908 studerende blev optaget på uddannelser uden for disse byer.
Tabel 3 viser også, at 50 pct. af stigningen i optaget på professionshøjskolerne i perioden 2008 til 2017 er
sket udenfor Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.
4
Storbyerne er defineret som Aarhus, Odense, Aalborg og Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres af Danmarks
Statistik som København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taar-
bæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By (Dan-
marks Statistik: Byopgørelsen 2015).
side 4/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0006.png
Tabel 3: Antal og andel af optagne studerende på professionshøjskolerne
5
i og uden for de store byer fra 2008 til
2017.
Kalenderår
2008
2010
2012
2014
2015
2016
2017
Forskel
2008-
2017
4.924
2008-
2017 i
pct.
50 pct.
Antal optagne i Ho-
vedstadsområdet,
Aarhus, Odense og
Aalborg
Antal optagne uden
for Hovedstadsområ-
det, Aarhus, Odense
og Aalborg
Andel af optag uden
for de fire store byer
10.707
13.245
14.549
15.374
15.330
15.996
15.631
6.048
8.810
10.356
10.000
10.485
10.654
10.908
4.860
50 pct.
36 pct.
40 pct.
42 pct.
39 pct.
41 pct.
40 pct.
41 pct.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
Note: Tallene for professionshøjskoler omfatter de 6 professionshøjskoler og DMJX. Erhvervsakademiet Lillebælt tæller med i
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole for alle årene. Det er både korte- og mellemlange videregående uddannelser. Optag
opgøres som tilgang til uddannelse efter Danmarks Statistiks definition.
Tabel 4 viser blandt andet, at 7 pct. af stigningen i optaget på universiteterne i perioden 2008 til 2017 er
sket udenfor Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.
Tabel 4: Antal og andel af optagne studerende på universiteterne i og uden for de store byer fra 2008 til 2017.
Kalenderår
2008
2010
2012
2014
2015
2016
2017
Forskel
2008-
2017
8.991
2008-
2017 i
pct.
93 pct.
Antal optagne i Ho-
vedstadsområdet,
Aarhus, Odense og
Aalborg
Antal optagne uden
for Hovedstadsområ-
det, Aarhus, Odense
og Aalborg
Andel af optag uden
for de fire store byer
18.746
23.440
27.580
28.384
28.431
28.116
27.737
2.478
3.051
3.602
3.598
3.514
3.373
3.136
658
7 pct.
12 pct.
12 pct.
12 pct.
11 pct.
11 pct.
11 pct.
10 pct.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus
Note: Det er korte- og mellemlange videregående uddannelser, men ikke kandidatuddannelser. Optag opgøres som tilgang til
uddannelse efter Danmarks Statistiks definition.
Tabel 5 viser blandt andet, at 36 pct. af stigningen i optaget på erhvervsakademierne i perioden 2008 til
2017 er sket udenfor Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.
5
Inkl. DMJX og det tidligere Erhvervsakademi Lillebælt
side 5/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0007.png
Tabel 5: Antal og andel af optagne studerende på erhvervsakademierne i og uden for de store byer fra 2008 til
2017.
Kalenderår
2008
2010
2012
2014
2015
2016
2017
Forskel
2008-
2017
4.326
2008-
2017 i
pct.
64 pct.
Antal optagne i Ho-
vedstadsområdet,
Aarhus, Odense og
Aalborg
Antal optagne uden
for Hovedstadsområ-
det, Aarhus, Odense
og Aalborg
Andel af optag uden
for de fire store byer
3.479
5.571
6.831
7.682
7.929
7.976
7.805
2.323
3.322
4.263
5.168
5.345
4.988
4.720
2.397
36 pct.
40 pct.
37 pct.
38 pct.
40 pct.
40 pct.
38 pct.
38 pct.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus
Note: Erhvervsakademiet Lillebælt tæller ikke med, da det indgår i tabel 3 under UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole for
alle årene. Det er både korte- og mellemlange videregående uddannelser. Optag opgøres som tilgang til uddannelse efter Dan-
marks Statistiks definition.
Figur 3 viser, hvordan optaget af studerende fordeler sig på professionshøjskoler, universiteter og er-
hvervsakademier i og udenfor de fire storbyer i 2008 og 2017. Professionshøjskolerne optog 6.048 stude-
rende i 2008 uden for de fire store byer, mens det tal i 2017 er steget til 10.908 optagne studerende, sva-
rende til 41 pct. af det samlede optag af studerende på professionshøjskolerne i 2017.
Figur 3. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 2008 og 2017.
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
PH 2008
PH 2017
Uni 2008
Uni 2017
EA 2008
EA 2017
Antal optagne uden for de store byer
Antal optagne i de store byer
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
Note: Tallene for professionshøjskoler omfatter de 6 professionshøjskoler og DMJX. Erhvervsakademiet Lillebælt tæller med i
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole for alle årene. For alle institutioner er der tale om korte og mellemlange videregå-
ende uddannelser, men ikke kandidatuddannelser. Optag opgøres som tilgang til uddannelse efter Danmarks Statistiks definition.
side 6/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0008.png
På pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne er der ligeledes en stigning i opta-
get af studerende uden for de fire store byer, jf. tabel 6. På de tre førstnævnte uddannelser er mindst 65
pct. af det øgede optag sket uden for de store byer. På socialrådgiveruddannelsen er det 56 pct. I 2008
blev henholdsvis 47 pct., 46 pct., 33 pct. og 24 pct. optaget på hhv. pædagog-, sygeplejerske-, lærer og
socialrådgiveruddannelsen uden for de fire store byer. I 2017 var andelen steget til 53 pct., 55 pct., 40 pct.
og 39 pct.
Tabel 6: Antal og andel i procent af optagne på pædagog-, sygeplejerske-, lærer og socialrådgiveruddannel-
serne i og uden for de fire store byer 2008-2017.
Uddannelse
Kalenderår
2008
2010
2012
2014
2015
2016
2017
Forskel 2008-
2008- 2017 i
2017
pct.
401
977
29 pct.
71 pct.
Pædagog
I de fire store byer
Uden for de fire
store byer
Andel af optag
uden for de fire
store byer
2.203
1.960
2.393
2.498
2.639
2.839
2.634
2.655
2.604
2.849
2.640
2.901
2.604
2.937
47 pct. 51 pct. 52 pct. 50 pct. 52 pct. 52 pct. 53 pct.
Sygeplejerske I de fire store byer
Uden for de fire
store byer
Andel af optag
uden for de fire
store byer
Lærer
I de fire store byer
Uden for de fire
store byer
1.495
1.297
1.688
1.647
1.687
1.647
1.688
1.693
1.692
1.742
1.713
1.840
1.664
2.001
169
704
19 pct.
81 pct.
46 pct. 49 pct. 49 pct. 50 pct. 51 pct. 52 pct. 55 pct.
1.816
882
2.201
1.420
2.182
1.481
1.845
1.045
1.910
1.110
2.076
1.252
2.079
1.381
263
499
35 pct.
65 pct.
Andel af optag uden
33 pct. 39 pct. 40 pct. 36 pct. 37 pct. 38 pct. 40 pct.
for de fire
store byer
Socialrådgiver I de fire store byer
Uden for de fire
store byer
879
273
1.037
477
1.320
570
1.243
673
1.251
762
1.271
790
1.336
862
457
589
44 pct.
56 pct.
Andel af optag uden
24 pct. 30 pct. 30 pct. 35 pct. 38 pct. 38 pct. 39 pct.
for de fire
store byer
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus
side 7/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0009.png
4. Uddannelsesudbud i og uden for de fire store byer i 1998, 2008 og 2018
I 1998 kunne man læse til socialrådgiver, lærer, sygeplejerske og pædagog i hhv. 5
6
, 15, 20 og 25 byer i
Danmark. I 2018 er antallet for de fire uddannelser hhv. 13, 18, 22 og 23, jf. tabel 7.
Tabel 7: Antal byer med uddannelser i Danmark
7
i 1998, 2008 og 2018
Uddannelse
Socialrådgiver
Lærer
Sygeplejerske
Pædagog
I alt
1998
5
15
20
25
65
2008
7
16
20
27
70
2018
13
18
8
22
23
76
Kilde: https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/grundtal-om-sogning-
og-optag/kot-hovedtal/hovedtal1998.pdf , Finanslov 1998 og Danske Professionshøjskoler.
Siden 1998 er antallet af byer uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor man kan
læse til socialrådgiver, steget fra en til ni. På læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har der været
små stigninger fra hhv. 11 til 14 og 16 til 18 byer, mens pædagoguddannelsen er faldet fra 21 til 19 byer, jf.
tabel 8.
Tabel 8: Antal byer med uddannelser uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg i 1998, 2008
og 2018
Uddannelse
Socialrådgiver
Lærer
Sygeplejerske
Pædagog
I alt
1998
1
11
16
21
49
2008
3
12
16
23
54
2018
9
14
9
18
19
60
Kilde: https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/grundtal-om-sogning-
og-optag/kot-hovedtal/hovedtal1998.pdf , Finanslov 1998 og Danske Professionshøjskoler.
6
I Nordjylland
7
Antallet
læses socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet.
af byer er opgjort med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse over byer i Danmark samt Danmarks Statistiks
definition af Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres af Danmarks Statistik som København, Frederiksberg, Alberts-
lund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner,
dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By (Danmarks Statistik: Byopgørelsen 2015).
8
Inklusiv de fire uddannelsesstationer på læreruddannelsen i Holstebro, Randers, Fredericia og Helsingør.
9
Inklusiv de fire uddannelsesstationer på læreruddannelsen i Holstebro, Randers, Fredericia og Helsingør.
side 8/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0010.png
5. Udviklingen i placering af socialrådgiveruddannelser
Tabel 9: Placering af socialrådgiveruddannelsesudbud i 2018 sammenlignet med 1998 og 2008
Institution
Socialrådgiveruddan-
Socialrådgiveruddannelser Socialrådgiveruddannel-
nelser i 1998
i 2008
ser i 2018
Københavns Professi-
onshøjskole
10
København
København
Bornholm
Absalon
Nykøbing Falster
Frederiksberg
Bornholm
Hillerød
Nykøbing Falster
Roskilde
Slagelse
UCL
UC SYD
VIA
Aalborg Universitet
I alt
Odense
Esbjerg
Aarhus
Aalborg
5
Odense
Esbjerg
Aarhus
Aalborg
7
Odense
Vejle
Esbjerg
Aabenraa
Aarhus
Holstebro
Aalborg
13
Kilde: KOT, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Note: I Nordjylland udbydes socialrådgiveruddannelsen af Aalborg Universitet, hvorfor der
ikke er et udbud på professionshøjskolen UC Nordjylland.
10
Tidligere UCC og Metropol
side 9/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0011.png
6. Udviklingen i placering af læreruddannelser
Tabel 10: Placering af læreruddannelsesudbud i 2018 sammenlignet med 2008
Note: Udbud markeret med
grøn
ligger inden for Hovedstadsområdet.
Professionshøjskole
Læreruddannelser i 1998
Læreruddannelser i 2008
Københavns Professi-
onshøjskole
11
Blaagaards Seminarium
København D&A
N. Zahles Seminarium
Frederiksberg
Blaagaards Seminarium
København D&A
N. Zahles Seminarium
Frederiksberg
Bornholm
Frederiksberg
Bornholm
Campus Carlsberg (sam-
ling af alle i Hovedstads-
området)
Helsingør (Uddannelses-
station)
Absalon
Haslev
Holbæk
Vordingborg
UCL
Skårup
Odense
Jelling
Haslev
Holbæk
Vordingborg
Skårup
Odense
Jelling
Odense
Jelling
Fredericia (Uddannelses-
station)
UC Nordjylland
UC SYD
Hjørring
Aalborg
Ribe
Haderslev
VIA
Nørre Nissum
Silkeborg
Skive
Aarhus D&A
Hjørring
Aalborg
Ribe
Haderslev
Nørre Nissum
Silkeborg
Skive
Aarhus
Haderslev
Esbjerg (flyttet fra Ribe)
Nørre Nissum
Silkeborg
Skive
Aarhus
Randers (Uddannelsessta-
tion)
Holstebro (Uddannelses-
station)
I alt
18
19
19
Kilde: KOT, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læreruddannelser i 2018
Vordingborg
Roskilde
Hjørring
Aalborg
11
Tidligere UCC
og Metropol
side 10/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0012.png
7. Udviklingen i placering af sygeplejerskeuddannelser
Tabel 11: Placering af sygeplejerskeuddannelsesudbud i 2018 sammenlignet med 2008
Note: Udbud markeret med
grøn
ligger inden for Hovedstadsområdet.
Professionshøjskole
Sygeplejerskeuddannel-
Sygeplejerskeuddannel- Sygeplejerskeuddannel-
ser i 1998
ser i 2008
ser i 2018
Københavns Professi-
onshøjskole
12
Herlev
Diakonissestiftelsen, Fre-
deriksberg
H:S (Hovedstaden)
Hillerød
Bornholm
Absalon
Næstved
Roskilde
Slagelse
Nykøbing Falster
UCL
Odense
Svendborg
Vejle
UC Nordjylland
Hjørring
Aalborg
UC SYD
Sønderborg
Esbjerg
Herlev
Diakonissestiftelsen, Fre-
deriksberg
København
Hillerød
Bornholm
Næstved
Roskilde
Slagelse
Nykøbing Falster
Odense
Svendborg
Vejle
Hjørring
Aalborg
Sønderborg
Esbjerg
Esbjerg
Aabenraa (flyttet fra Søn-
derborg)
VIA
Thisted
Holstebro
Randers
Silkeborg
Viborg
Aarhus
I alt
22
Thisted
Holstebro
Randers
Silkeborg
Viborg
Aarhus
22
Holstebro
Randers
Silkeborg
Viborg
Aarhus
Horsens
23
Kilde: KOT, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Diakonissestiftelsen, Fre-
deriksberg
København
Hillerød
Bornholm
Næstved
Roskilde
Slagelse
Nykøbing Falster
Holbæk
Odense
Svendborg
Vejle
Hjørring
Aalborg
Thisted (overført fra VIA)
12
Tidligere UCC og Metropol
side 11/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0013.png
8. Udviklingen i placering af pædagoguddannelser
Tabel 12: Placering af pædagoguddannelsesudbud i 2018 sammenlignet med 2008
Note: Udbud markeret med
grøn
ligger inden for Hovedstadsområdet.
Pædagoguddannelser i
Pædagoguddannelser i
Pædagoguddannelser i
Professionshøjskole
1998
2008
2018
Københavns Professi-
onshøjskole
13
Ballerup
Frederiksberg (Frøbel)
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup (Højvang)
Jægerspris (Danner)
København Pædagogse-
minarium
Københavns Socialpæda-
gogiske seminarium
Vanløse (Hovedstaden)
Virum (Skovtofte)
Hillerød
Bornholm
Ballerup
Frederiksberg (Frøbel)
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup (Højvang)
Jægerspris (Danner)
København Pædagogse-
minarium
Københavns Socialpæda-
gogiske seminarium
Vanløse (Hovedstaden)
Virum (Skovtofte)
Hillerød
Bornholm
Hillerød (samling af alle i
Nordsjælland)
Bornholm
Campus Carlsberg (sam-
ling af alle i Hovedstads-
området)
Absalon
Fuglebjerg (Hindholm)
Odsherred
Haslev
Holbæk
Roskilde
Slagelse
Nykøbing Falster
UCL
Fyns Pædagogseminarium
(Odense)
Odense
Jelling
UC Nordjylland
Skipper Clement Semina-
rium (Aalborg)
Aalborg
Hjørring
UC SYD
Haderslev
Esbjerg
Kolding
Aalborg
Hjørring
Haderslev
Esbjerg
Kolding
Esbjerg
Kolding
Aalborg
Hjørring
Thisted (overført fra VIA)
Odense
Jelling
Svendborg
Odense M
Jelling
Svendborg
Roskilde
Slagelse
Nykøbing Falster
Roskilde
Slagelse
Nykøbing Falster
Vordingborg
13
Tidligere UCC og Metropol
side 12/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0014.png
Aabenraa
VIA
Thisted
Ranum
Jydsk Pædagogsemina-
rium (Aarhus)
Aarhus (P. Sabroe)
Jydsk Pædagogsemina-
rium (Randers)
Holstebro
Ikast
Gedved
Viborg
Aabenraa
Thisted
Ranum
Jydsk Pædagogsemina-
rium (Aarhus)
Aarhus (P. Sabroe)
Jydsk Pædagogsemina-
rium (Randers)
Holstebro
Ikast
Gedved
Viborg
Jydsk Pædagogsemina-
rium (Grenaa)
Aabenraa
Aarhus C
Randers
Holstebro
Ikast
Horsens
Viborg
Grenaa
23
I alt
36
36
Kilde: KOT, Uddannelses- og Forskningsministeriet
side 13/14
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender
1998340_0015.png
9. Udviklingen i optaget på de lukkede lærer- og pædagoguddannelser
I forhold til ovenstående tabeller om antallet af uddannelsesudbud skal det bemærkes, at i årene op til
pædagoguddannelsernes lukninger, var optaget faldende. Det samme gør sig gældende for de lukkede
læreruddannelser, hvor læreruddannelsen i Holbæk f.eks. gik fra 144 optagne lærerstuderende i 2006 til
27 i 2013 efter mange år med faldende optag.
Tabel 13: Optaget på de lukkede lærer- og pædagoguddannelser fra 2006 til 2013.
Pædagoguddannelser
Professionshøjskole
UCC
Absalon
Afdeling
Jægerspris (Danner)
Hindholm Fuglebjerg (Haslev)
14
Holbæk
SYD
UC Nordjylland
Haderslev
Ranum
2006
40
91
54
9
72
2007
36
62
37
19
64
2008
11
(66)
31
18
21
2009
Læreruddannelser
Professionshøj-
skole
Absalon
Afdeling
Haslev
Holbæk
UC Lillebælt
SYD
Kilde: KOT
Note: Tal, markeret med
fed,
er uddannelsens sidste års optag inden lukning.
2006
118
144
76
130
2007
57
100
75
108
2008
59
86
56
77
2009
2010
2011
2012
2013
77
53
58
41
30
27
Skårup
Ribe
14
Pædagoguddannelsen i Fuglebjerg flyttede i 2008 til Haslev, hvor læreruddannelsen blev udbudt. Udbuddet af pædagog- og
læreruddannelse lukkede kort efter.
side 14/14