ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 39
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast 19. december 2018

J.nr. 2018-2625

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

(Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-fradrag i yder-

kommuner og visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af

bundskatten m.v.)

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved §

2 i lov nr. 722 af 8. juni 2018 og senest ved § 3 i lov nr. 1433 af 5. december 2018, foretages føl-

gende ændringer:

§ 9 A

indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

»Stk. 12.

Skattepligtige med sædvanlig bopæl på en ikke-brofast ø omfattet af § 9 C, stk. 3, som på

grund af afstanden mellem bopæl og et fast arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den

sædvanlige bopæl, kan ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til logi med en standardsats efter

stk. 2, nr. 4. Fradrag for logiudgifter efter 1. pkt. kan ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr.

(2010-niveau) og medregnes i begrænsningen af fradrag efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt.

Fradrag efter 1. pkt. kan ikke foretages af personer omfattet af stk. 11.«

Stk. 12 bliver herefter stk. 13.

§ 9 C, stk. 3, 2. pkt.

ændres »jf. dog 3. og 4. pkt.« til: »jf. dog 3. pkt.«

§ 9 C, stk. 3, 3. pkt.,

affattes således:

»Fradraget for befordring over 120 km beregnes med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf.

1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne Bornholm,

Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland,

Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønder-

borg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de danske

småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.«

§ 9 C, stk. 3, 4.

5. pkt.,

ophæves.

§ 9 C, stk. 9, 1. pkt.,

ændres »Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen« til: »Storebælts-

forbindelsen, Øresundsforbindelsen og Fjordforbindelsen Frederikssund«.

§ 9 C, stk. 9,

indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Fradraget for benyttelse af Fjordforbindelsen Frederikssund kan foretages med 12 kr. pr. passage

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

ved benyttelse af bil.«

§ 9 C, stk. 9, 4. pkt.,

der bliver 5. pkt., ændres »A/S Storebælt eller Øresundsbro Konsortiet« til:

»A/S Storebælt, Øresundsbro Konsortiet eller Fjordforbindelsen Frederikssund«.

§ 9 D, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »anvendelse«: », bortset fra § 9 C, stk. 9«.

§2

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 191 af 27. februar 2017 og § 2 i lov nr. 724 af 8. juni 2018 og senest ved § 10 i

lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

For indkomståret 2019 udgør procenten 12,13. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør pro-

centen 12,14. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,15. For per-

soner, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov

om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,13 for indkomståret 2019, for indkomstårene 2020

og 2021 udgør procenten 4,14, og for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procen-

ten 4,15.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med indkomståret 2019.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter § 16 i

lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de

ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne

lov.

Stk. 4.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af

økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der

foreligger pr. 1. maj 2021.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Permanent forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner og udvidelse med 10

danske småøer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Nedsættelse af bundskatten

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Præcisering af brofradrag for kronisk syge og invalider

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

3. Regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter

4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter personskatteelementerne vedrørende styrket mobilitet i yderkommuner og

på øer i

Aftale om Finansloven for 2019

indgået den 30. november 2018 mellem regeringen (Ven-

stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke mobiliteten i yderkommunerne og på øer

ved:



At permanentgøre det forhøjede befordringsfradrag for yderkommuner og samtidig udvide ord-

ningen med de 10 danske småøer Aarø, Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø,

Orø, Sejerø og Tunø, således at alle 27 ikke-brofaste småøer i Sammenslutningen af Danske

Småøer omfattes.



At indføre et nyt fradrag på godt 200 kr. pr. overnatning til pendlere, som bor på en ikke-brofast

ø i de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 danske småøer Aarø, Baagø, Egholm,

Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø og Tunø, og som ikke har mulighed for at

komme hjem og overnatte på grund af afstanden mellem arbejde og bopæl.



At sidestille kørsel over broforbindelsen ved Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro) med de

øvrige brugerbetalte broforbindelser (Storebælt og Øresund) ved indførelse af et fradrag for

pendleres passage.

Med lovforslaget foreslås således at videreføre det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i yder-

kommuner som en permanent ordning og samtidig udvide ordningen med 10 danske småøer, ind-

føre et ø-fradrag i yderkommuner og på de nævnte 10 danske småøer og indføre fradrag for passage

af Kronprinsesse Marys Bro.

Herudover foreslås det at nedsætte bundskatten med 0,03 procentpoint for at kompensere for forhø-

jelse af kommuneskatten og manglende udnyttelse af den pulje, der var afsat til kommunale skatte-

lempelser. Det skrå skatteloft fastholdes uændret.

Endvidere foreslås det præciseret, at personer, der er kronisk syge og invalider, som fratrækker det

særlige fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D, også kan foretage fradrag for bropassage

efter ligningslovens § 9 C, stk. 9.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at udmønte personskatteelementerne i

Aftale om finansloven for 2019.

Forslaget har således til formål at styrke mobiliteten i yderkommunerne og på øer, hvilket forventes

at øge incitamenterne for bosættelse i yderkommunerne og på de danske småøer, og samtidig ind-

føre fradrag for broafgift på Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro), når denne

passeres som led i den normale transportvej mellem sædvanlig bopæl og arbejde.

Pendlere bosat i yderkommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guld-

borgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø,

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg,

Ærø og Aabenraa er i dag omfattet af regler, der giver mulighed for et forhøjet befordringsfradrag.

Målet med det forhøjede befordringsfradrag er at gøre det mere attraktivt for personer, der arbejder

f.eks. i de større byer, at bosætte sig i yderkommunerne og at fastholde erhvervsaktive, der allerede

bor der. Hensigten er at styrke befolkningsudviklingen i yderkommunerne og give yderkommu-

nerne større del i indkomstfremgangen i de større byer.

Med lovforslaget foreslås det at videreføre ordningen med forhøjet befordringsfradrag som en per-

manent ordning og samtidig udvide ordningen med de 10 danske småøer Baagø, Egholm, Endelave,

Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø, således at alle 27 småøer i Sammenslutningen

af Danske Småøer omfattes. Herved omfattes de yderkommuner og de øer, der er udpeget som

yderområder til brug for fordelingen af EU-midler under det nuværende og det forrige regional- og

socialfondsprogram, mens andre øer ikke er omfattet.

Pendlere på ikke-brofaste øer i yderkommunerne har i visse tilfælde ingen større fordel af ordningen

med forhøjet befordringsfradrag i yderkommunerne, fordi de på grund af afstanden til arbejdsstedet

kun pendler f.eks. en til to gange ugentligt og anvender en alternativ bolig i nærheden af arbejdsste-

det til overnatning. Da mange af disse pendlere har et fast arbejdssted, kan de ikke foretage fradrag

for merudgiften til logi efter reglerne om rejsefradrag.

Med forslaget foreslås det at styrke incitamenterne for bosættelse på ikke-brofaste øer i yderkom-

munerne og på de 10 danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Se-

jerø, Tunø og Aarø ved at indføre en målrettet lempelse af reglerne om fradrag for logi (et ø-fra-

drag).

Med forslaget foreslås det herudover at indføre et særligt standardfradrag for broafgiften på Fjord-

forbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro), når denne passeres som led i den normale

transportvej mellem sædvanlig bopæl og arbejde

–

i lighed med de nuværende standardfradrag for

pendleres passage af de to øvrige betalingsbroforbindelser over Øresund og Storebælt.

Forslaget har endvidere til formål at sænke bundskatten for at kompensere for forhøjelse af kommu-

neskatten.

Endelig foreslås en præcisering af reglerne for brofradrag for kronisk syge og invalider.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Permanent forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner og udvidelse med 10 dan-

ske småøer

2.1.1. Gældende ret

Pendlere kan få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som

beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsæt-

tes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1. Der kan dog kun foretages fradrag for den del af

befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved opgørelsen af den

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,6 pct. (inkl. kir-

keskat) i 2019 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst,

som Skatterådet årligt fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den

fastsatte kilometertakst, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 2. pkt.

Kilometertaksten udgør i 2019 1,98 kr. pr. km for kørsel mellem 25-120 km og 0,99 kr. pr. km for

kørsel over 120 km, jf. bekendtgørelse nr. 1308 af 20. november 2018 om Skatterådets satser for

2019 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri

godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

De gældende regler om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner indebærer, at pendlere, der bor

i en af de 25 udpegede yderkommuner, får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilo-

metersats for kørsel over 120 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt. Kørsel ud

over 120 km dagligt beregnes for disse pendlere således ikke med 50 pct. af kilometertaksten som

for andre skattepligtige, men med den fulde kilometertakst.

Pendlere med sædvanlig bopæl i en af de 25 yderkommuner Bornholm, Brønderslev, Frederiks-

havn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø,

Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder,

Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa har efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4.

pkt., adgang til det forhøjede befordringsfradrag, hvis de opfylder de almindelige betingelser for at

kunne få befordringsfradrag.

Ordningen om det forhøjede befordringsfradrag blev indført som en midlertidig ordning fra 2004-

2006 og er ad flere omgange blevet forlænget. Endvidere blev ordningen i 2014 udvidet med 9 nye

kommuner fra 2015-2018.

Udvidelsen af kredsen af yderkommuner i 2014 til de nuværende 25 yderkommuner skete med de 9

yderligere kommuner, der omfattedes af regeringens definition af yderkommuner til brug for forde-

ling af EU-midler til regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet for 2014-2020.

Det overordnede formål med det danske regionalfondsprogram og socialfondsprogram for 2014-

2020 er at medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner og bidrage til at indfri

EU2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal primært ske ved at øge job-

skabelsen (antal arbejdstimer) og produktivitetsudviklingen (værdiskabelsen pr. arbejdstime).

Yderkommunerne til brug for fordeling af EU-midler er udpeget efter følgende objektive kriterier:



Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af lands-

gennemsnittet (gennemsnit over seneste 3 år)



Geografisk placering: Der er mere end en halv times kørsel til en større by, hvor en større by er

defineret ved at have mere end 45.000 indbyggere (Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aal-

borg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør).

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

De nuværende 25 yderkommuner er udpeget efter disse kriterier, bortset fra kommunerne Brønders-

lev og Faaborg-Midtfyn, som ved ændringen i 2014 blev fastholdt under ordningen, da pendlere

kunne have bosat sig eller opretholdt bopælen i disse oprindelige yderkommuner i forventningen

om, at de kunne anvende det forhøjede befordringsfradrag frem til 2018 efter de hidtil gældende

regler.

Ordningen udløber med udgangen af 2018, hvorefter der ikke kan komme nye pendlere under ord-

ningen. Det forhøjede befordringsfradrag kan anvendes til og med indkomståret 2018 eller i 7 år fra

det tidspunkt, hvor den skattepligtige inden udgangen af 2018 opnår retten til fradraget første gang.

For en pendler, som har været omfattet af ordningen fra og med indkomståret 2012, vil indkomst-

året 2018 være sidste år med forhøjet befordringsfradrag. En pendler, som først bliver omfattet af

ordningen fra og med 2018 og bliver boende i en yderkommune, kan anvende ordningen til og med

indkomståret 2024. Adgangen til at foretage forhøjet befordringsfradrag for skattepligtige bosat i de

såkaldte yderkommuner ophører således senest med udgangen af indkomståret 2024.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at videreføre det forhøjede befordringsfradrag i de udpegede yderkommuner som en

permanent ordning og samtidig udvide ordningen med de 10 danske småøer Baagø, Egholm, Ende-

lave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.

Afgrænsningen af de nuværende 25 yderkommuner omfattet af det forhøjede befordringsfradrag,

som er udpeget på baggrund af objektive kriterier for fordeling af EU-midler under det nuværende

og det forrige regional- og socialfondsprogram, er begrundet i et sagligt hensyn (udvikling af yder-

områder med særlige udfordringer). Imidlertid er 27 danske ikke-brofaste småøer i Sammenslutnin-

gen af Danske Småøer omfattet af definitionen på yderområder til brug for fordelingen af EU-mid-

ler, mens kun 17 af disse småøer ligger i en af de nuværende 25 yderkommuner. Det foreslås derfor

at medtage de resterende 10 danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø,

Orø, Sejerø, Tunø og Aarø under ordningen, således at alle 27 småøer i Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer omfattes.

Forslaget indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner, også fremover får

beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometersats for kørsel over 120 km dagligt.

Tilsvarende vil pendlere, der bor på en af de 10 danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø,

Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø, fremover kunne få beregnet befordringsfradrag med

den fulde kilometersats for kørsel over 120 km dagligt.

Det forhøjede befordringsfradrag kan efter forslaget foretages uden tidsbegrænsning, så længe

pendleren har sædvanlig bopæl i en af de omfattede yderkommuner eller på en af de 10 nævnte

småøer og de almindelige betingelser for fradragets foretagelse er opfyldt. Der foreslås ikke ændrin-

ger i kredsen af omfattede kommuner eller ændringer i betingelserne for at anvende ordningen i øv-

rigt.

2.2. Indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer

2.2.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1, kan skattepligtige foretage rejsefradrag for udgifterne til

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

logi enten med lovens standardsatser eller med de faktiske udgifter. Det er bl.a. en betingelse for

fradrag, at rejsen har varet mindst 24 timer, og at den skattepligtige på grund af afstanden mellem

bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Der er således ikke fradrag for logiudgifter, hvis der er tale om et fast arbejdssted, uanset om den

skattepligtige på grund af afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet ikke har mulighed for at over-

natte på den sædvanlige bopæl.

Der kan kun foretages fradrag, hvis udgifterne til logi ikke er godtgjort af en arbejdsgiver, ligesom

der ikke kan foretages fradrag, hvis arbejdsgiveren stiller frit logi til rådighed for den ansatte.

Rejsereglerne i ligningslovens § 9 A gælder både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Personer, som får honorarer (honorarmodtagere), der er B-indkomst, samt personer, der har indtægt

fra hobbyvirksomhed, er ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, og kan derfor ikke foretage fradrag

efter bestemmelsen.

Standardsatsen for logi er fastsat som et grundbeløb på 195 kr. (2010-niveau) pr. døgn, jf. lignings-

lovens § 9 A, stk. 2, nr. 4. Grundbeløbet reguleres årligt efter personskattelovens § 20. Standardsat-

sen for logi er 219 kr. pr. døgn i 2019.

Rejsefradraget for logi er for lønmodtagere et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca.

25,6 pct. i 2019 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejds-

sted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan foretage fradrag med samme

standardsats som lønmodtagere eller fradrag for de faktisk dokumenterede erhvervsmæssige udgif-

ter til logi. Betingelserne for at være på rejse er de samme som for lønmodtagere. For selvstændigt

erhvervsdrivende tages fradraget ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Efter statsskattelovens § 6 litra a, kan der foretages fradrag for erhvervsmæssige udgifter (driftsud-

gifter). Med hjemmel heri kan der efter fast praksis under visse betingelser indrømmes fradrag for

dobbelt husførelse. Lønmodtagere kan efter disse regler få fradrag for merudgifter til kost og logi

m.v. på en rejse. I stedet for dokumenterede faktiske merudgifter kan der ske fradrag med en stan-

dardsats på 400 kr. pr. uge fastsat af Skatterådet. Fradrag for dobbelt husførelse forudsætter dog, at

der er tale om en midlertidig dobbelt husførelse, og der er ikke fradrag for en længere periode end

to år, medmindre der er særlige omstændigheder. Bedømmelsen af, om en dobbelt husførelse er

midlertidig og dermed giver adgang til fradrag, foretages i relation til det arbejde, som den dobbelte

husførelse knytter sig til. Er der tale om et fast (ikke tidsbegrænset) arbejdssted, anses den dobbelte

husførelse efter praksis herom at være af privat karakter, og der er derfor ikke adgang til fradrag for

dobbelt husførelse.

Pendlere bosat på ikke-brofaste øer i yderkommuner er omfattet af de gældende regler om forhøjet

befordringsfradrag i yderkommuner, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt. De omfattede 25

yderkommuner er Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjør-

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

ring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Sla-

gelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og

Aabenraa. Det forhøjede befordringsfradrag indebærer, at fradragssatsen for kørsel over 120 km

dagligt beregnes som for kørsel mellem 24 og 120 km. Kørsel ud over 120 km dagligt beregnes så-

ledes ikke med 50 pct. af kilometersatsen som for andre skattepligtige, men med den fulde kilome-

tersats.

2.2.2. Lovforslaget

Pendlere bosat på ikke-brofaste øer i yderkommuner er omfattet af reglerne om forhøjet befor-

dringsfradrag i yderkommuner, men har i visse tilfælde ingen større fordel heraf, fordi de f.eks. kun

pendler en til to gange ugentligt og anvender en alternativ bolig i nærheden af arbejdsstedet til over-

natning. Mange af disse pendlere har samtidig et fast arbejdssted og kan derfor ikke foretage fradrag

for udgift til logi.

For at styrke incitamenterne for pendleres bosættelse i yderkommunerne og på de danske småøer

foreslås det at indføre lempeligere regler for logifradrag (ø-fradrag) for pendlere med bopæl på

ikke-brofaste øer i de nuværende 25 yderkommuner samt de 10 danske småøer Baagø, Egholm, En-

delave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø, der samtidigt hermed foreslås omfattet

af det forhøjede befordringsfradrag i lighed med de øvrige danske småøer i Sammenslutningen af

Danske Småøer, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Herved vil alle 27 småøer i Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer omfattes af de foreslåede ændringer.

Lovforslaget indeholder en lempelse af rejsereglerne, således at de omfattede pendlere fra ikke-bro-

faste øer i de 25 yderkommuner samt de 10 småøer kan få fradrag med standardsatsen for logi, selv

om der er tale om et fast arbejdssted. Der er således tale om at lempe den gældende betingelse om,

at det på grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og et

midlertidigt

arbejdssted ikke skal

være muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl.

Det foreslås således, at skattepligtige bosat på ikke-brofaste øer i de nuværende 25 udpegede yder-

kommuner, som har adgang til forhøjet befordringsfradrag, eller de 10 småøer, der fremover vil

være omfattet af det forhøjede befordringsfradrag, skal have adgang til fradrag for logi med en stan-

dardsats på 195 kr. (2010-niveau), når de på grund af afstanden mellem bopæl og et fast arbejdssted

ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl.

Efter forslaget vil pendlere fra ikke-brofaste øer i de udpegede yderkommuner og de 10 småøer fra

indkomståret 2019 således kunne fradrage 219 kr. pr. døgn, når de på grund af afstanden mellem

deres faste arbejdssted og den sædvanlige bopæl ikke har mulighed for at overnatte på deres sæd-

vanlige bopæl.

Den foreslåede lempelse gælder både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Fradraget vil i lighed med fradrag efter de generelle rejseregler i ligningslovens § 9 A være under-

lagt det generelle fradragsloft på 25.000 kr. (2010-niveau), der gælder det samlede fradrag for løn-

modtagere og selvstændige.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den samtidigt hermed foreslåede videreførelse af det forhø-

jede befordringsfradrag efter 2018.

2.3. Fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund

2.3.1. Gældende ret

Der er efter gældende regler fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Dan-

mark

–

Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9. Der er tale

om standardfradrag, hvis størrelse er fastsat direkte i loven. Der er efter gældende regler ikke fra-

dragsret for broafgift på den kommende Fjordforbindelse Frederikssund (Kronprinsesse Marys

Bro).

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre et standardfradrag for personer, der passerer Fjordforbindelsen Frederikssund

(Kronprinsesse Marys Bro) som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde. Herved

kan pendlere, der benytter Fjordforbindelsen Frederikssund som led i den normale transportvej mel-

lem hjem og arbejde, opnå et standardfradrag for broafgiften i lighed med pendlere, der benytter de

to øvrige betalingsbroforbindelser, Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen.

Det foreslås, at fradraget fastsættes til 12 kr. for passage i bil. Fradragets størrelse er fastsat på bag-

grund af offentliggørelsen af den endelige takst og med udgangspunkt i samme principper, som er

anvendt ved fastsættelsen af fradragene på Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, hvilket

indebærer, at der ikke er fradrag for den fulde udgift til en enkeltpassage.

Der foreslås ikke fradrag for passage ved benyttelse af kollektiv trafik, da der ikke forventes kollek-

tiv trafik over broen og et fradrag endvidere i givet fald ville være meget beskedent.

Ligesom fradragene for broafgiften på Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen foreslås fra-

draget for broafgiften på Fjordforbindelsen Frederikssund fastsat direkte i loven uden automatisk

regulering.

2.4. Nedsættelse af bundskatten

2.4.1. Gældende ret

Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv netto-

kapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i

grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive

og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de sam-

let set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget.

Bundskatten beregnes for indkomståret 2019 med 12,16 pct.

Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø), som

ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat. De pågældende indbyggere er derfor und-

taget for den gradvise forhøjelse af bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget. For

indbyggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,16 pct. for indkomståret 2019.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

I 2014 og 2016 blev der gennemført forhøjelser af bundskatten for at finansiere henholdsvis tilbage-

rulning af forsyningssikkerhedsafgiften og afskaffelse af PSO-afgiften. Forhøjelserne sker gradvist

fra henholdsvis indkomståret 2015 og 2018.

Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af

sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af person-

lig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til

staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til

sammen for indkomståret 2019 overstiger 52,05 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den

personlige indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og

52,05 pct. Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med en

procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

Parallelt med forhøjelserne af bundskatten som følge af tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgif-

ten og afskaffelse af PSO-afgiften forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst gradvist til

52,07 pct. fra 2022.

2.4.2. Lovforslaget

Ved forårets økonomiaftale med KL om kommunernes økonomi for 2019 blev det aftalt at under-

støtte skattenedsættelser i den enkelte kommune. Der blev derfor afsat en pulje til skattenedsættelser

på 250 mio. kr. Med kommunernes vedtagelse af budgetter og skatteprocenter for 2019 kan det kon-

stateres, at kommuneskatten samlet set stiger med ca. 70 mio. kr. i 2019, således at der samlet set

sker en nettoforøgelse af det kommunale skatteniveau i forhold til det tilsigtede på i alt ca. 320 mio.

kr.

Det foreslås på den baggrund at kompensere borgerne for denne skattestigning ved at nedsætte den

statslige bundskat i 2019 og følgende år med 0,03 procentpoint.

For indkomståret 2019 foreslås bundskatten således sænket fra 12,16 pct. til 12,13 pct., i 2020 og

2021 fra 12,17 pct. til 12,14 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 12,18 pct. til 12,15 pct.

For indbyggerne på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomståret 2019 sænket fra 4,16 pct. til

4,13 pct., i 2020 og 2021 fra 4,17 pct. til 4,14 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,18

pct. til 4,15 pct.

Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under ét for det højere kommuneskatteniveau fra

og med 2019.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst foreslås ikke nedsat parallelt med bundskattenedsættel-

sen. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten og fastholdelsen af

skatteloftet medfører, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det højere

kommuneskatteniveau, der kompenseres for.

2.5. Præcisering af brofradrag for kronisk syge og invalider

2.5.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

stedet for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C fra-

trække et nærmere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter, når de har særlige udgifter til befor-

dring mellem hjem og arbejdsplads, og brug af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller

invaliditeten m.v.

Reglerne i § 9 C vedrørende bl.a. det almindelige befordringsfradrag for befordring mellem hjem og

arbejde finder ikke anvendelse, når § 9 D anvendes. Dette sikrer, at en person ikke kan få både det

særlige befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og det almindelige befordringsfradrag for

den samme kørsel. Efter ordlyden i § 9 D gælder denne afskæring imidlertid også fradraget i § 9 C,

stk. 9, for passage af Storebælts- eller Øresundsforbindelsen. Der er tale om et standardfradrag, hvis

størrelse er fastsat direkte i ligningslovens § 9 C, stk. 9. Der er ikke fastsat et lignende fradrag i lig-

ningslovens § 9 D.

Efter en formålsfortolkning er det i praksis blevet administreret således, at der også gives fradrag

efter § 9 C, stk. 9, når der foretages fradrag efter § 9 D.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås at præcisere i lovteksten, at personer, der foretager fradrag for befordring efter lig-

ningslovens § 9 D, også kan foretage fradrag for bropassage efter ligningslovens § 9 C, stk. 9.

3. Regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter

De foreslåede elementer vedrørende forhøjet befordringsfradrag for pendlere bosiddende i yder-

kommuner og på 10 danske småøer samt indførelse af et ø-fradrag vurderes at styrke mobiliteten i

yderkommunerne og på de danske småøer i Sammenslutningen af Danske Småøer, hvilket kan bi-

drage til at fastholde og tiltrække erhvervsaktive beboere i yderkommunerne og på de nævnte dan-

ske småøer.

Forslaget skønnes således at have positive konsekvenser for yderkommunerne og de 27 danske

småøer i Sammenslutningen af Danske Småøer, der dog ikke kan kvantificeres nærmere.

Det foreslåede standardfradrag for broafgift på Fjordforbindelsen Frederikssund tager højde for

pendlernes merudgift i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradra-

get vurderes derfor at styrke mobiliteten for pendlere, der benytter betalingsbroen.

4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Lovforslaget indeholder ikke nye regler om behandling af personoplysninger.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der vedrører videreførelse af forhøjet befordringsfradrag for pendlere i

yderkommuner, samt udvidelse med en række småøer, skønnes at berøre godt 30.000 personer.

Ved gældende regler er der en gradvis udfasning af det forhøjede fradrag (7-års reglen). Det skøn-

nes på denne baggrund, at det umiddelbare mindreprovenu vil udgøre ca. 30 mio. kr. i 2019 sti-

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

gende til ca. 100 mio. kr. årligt fra og med 2025. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skøn-

nes at udgøre ca. 20 mio. kr. i 2019 og ca. 70 mio. kr. årligt fra og med 2025, jf. tabel 1.

Det forhøjede fradrag i 2019 er indregnet i forskudsopgørelsen, der bygger på tidligere års skatteop-

lysninger, og finansårsvirkningen svarer derfor til den umiddelbare virkning af forslaget i 2019.

Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr. i 2019 stigende

til ca. 95 mio. kr. fra og med 2025. Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for

kommunerne for indkomståret 2019, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indar-

bejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019. I den forbindelse

vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres ud-

skrivningsgrundlag i 2019, ske en neutralisering af lovens virkning i forbindelse med afregningen af

de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2019 i 2022.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Den begrænsede adfærdsvirkning kan henføres til arbejdsudbudseffekten af det forhøjede befor-

dringsfradrag for pendlere i yderkommunerne.

Reglerne om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner har karakter af en skatteudgift, og nær-

værende lovforslag medfører en forøgelse heraf svarende til forslagets umiddelbare mindreprovenu.

Tabel 1. Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse øer

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2019

-30

-25

-20

-30

2020

-40

-30

-25

-40

2021

-45

-35

-30

-45

2022

-60

-45

-40

-60

2023

-80

-60

-55

-75

2024

-90

-70

-60

-85

2025

-100

-75

-70

-95

Varigt

-100

-75

-70

Finansår

2019

-30

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse at et ø-fradrag for pendlere i yderkommuner (lem-

pelse af rejsereglerne for pendlere fra ikke-brofaste øer i de i forvejen udpegede yderkommuner) og

visse småøer, skønnes at kunne omfatte ca. 4.000 personer, som i dag pendler fra en ikke-brofast ø.

Det forventes ikke, at alle pendlerne vil udnytte fradraget fuldt ud.

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt. Efter tilbage-

løb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca.10 mio. kr. årligt, jf. tabel 2.

Borgere, der kan benytte ø-fradraget, vil selv skulle ændre i deres forskudsopgørelse for at få fra-

draget allerede i 2019. Idet fradraget forventes at ville have en vis størrelse for den enkelte borger,

skønnes det, at ca. 1/3 af de berørte borgere ændrer i deres forskudsopgørelse. Finansårsvirkningen

skønnes på denne baggrund til ca. 5 mio. kr.

Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr. årligt. Forslaget

får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2019, da det af

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgarante-

rede udskrivningsgrundlag for 2019. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne

for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019, ske en neutrali-

sering af lovens virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende ind-

komståret 2019 i 2022.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Indførelsen af ø-fradrag for pendlere i yderkommuner har karakter af en skatteudgift, der svarer til

forslagets umiddelbare mindreprovenu.

Tabel 2. Indførelse af ø-fradrag i yderkommuner og visse øer

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2019

-15

-10

-15

2020

-15

-10

-15

2021

-15

-10

-15

2022

-15

-10

-15

2023

-15

-10

-15

2024

-15

-10

-15

2025

-15

-10

-15

Varigt

-15

-10

Finansår

2019

-5

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frede-

rikssund (Kronprinsesse Marys Bro) mellem hjem og arbejde, skønnes at berøre 10.000-12.000 per-

soner. Størrelsen af fradraget for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse Marys

Bro) er fastsat på baggrund af offentliggørelsen af den endelige takst og med udgangspunkt i de

samme principper, som er anvendt ved fastsættelsen af fradragene på Storebæltsforbindelsen og

Øresundsforbindelsen, hvilket indebærer, at der ikke er fradrag for den fulde udgift til en enkeltpas-

sage. Broen forventes først at blive taget i brug i den sidste del af 2019.

Med et fradrag på 12 kr. pr. passage skønnes forslaget at medføre et umiddelbart mindreprovenu på

ca. 5 mio. kr. i 2019 og ca. 15 mio. kr. årligt fra og med 2020. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et

mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. i 2019 og ca. 10 mio. kr. årligt fra og med 2020, jf. tabel 3.

Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. i 2019 stigende

til ca. 15 mio. kr. fra og med 2020. Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for

kommunerne for indkomståret 2019, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indar-

bejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019. I den forbindelse

vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres ud-

skrivningsgrundlag i 2019, ske en neutralisering af lovens virkning i forbindelse med afregningen af

de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2019 i 2022.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Indførelsen af fradrag for passage af Kronprinsesse Marys Bro mellem hjem og arbejde har karakter

af en skatteudgift, der svarer til forslagets umiddelbare mindreprovenu.

Tabel 3. Indførelse af fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Finansår

2019

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2019

-5

2020

-15

-10

-15

2021

-15

-10

-15

2022

-15

-10

-15

2023

-15

-10

-15

2024

-15

-10

-15

2025

-15

-10

-15

Varigt

-15

-10

Den del af lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af bundskatten, skønnes at indebære et umid-

delbart mindreprovenu på 355 mio. kr. i 2019 og ca. 250 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. ta-

bel 4.

For finansåret 2019 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 175 mio. kr. Den reste-

rende del af mindreprovenuet for 2019 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret

restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2019 i foråret 2020.

For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af det skrå skatteloft, medfører den lavere bundskat-

tesats en afledt effekt på det skrå skatteloft, idet en del af bundskattenedsættelsen ikke vil slå igen-

nem på skattebetalingen, men blive neutraliseret af et mindre nedslag i topskatten. Samlet set redu-

ceres nedslaget i topskatten med 17 mio. kr., hvilket er indregnet i skønnet over den umiddelbare

virkning på ca. 355 mio. kr. En del af de 17 mio. kr. vil delvist tilfalde kommunerne, da den kom-

munale medfinansiering af skattenedslaget vil reduceres med ca. 9 mio. kr. i 2019.

I forbindelse med det kommunale bloktilskud for 2020 og frem vil skøn over kommunernes skatte-

indtægter, herunder skøn for medfinansiering af skattenedslaget, som følge af det skrå skatteloft

være baseret på den nye bundskat. Der vil således i den forbindelse blive taget højde for mindreud-

gifterne for kommunerne som følge af bundskattenedsættelsens virkning på det skrå skatteloft.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Tabel 4. Nedsættelse af bundskatten

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2019

-355

-270

-250

2020

-355

-270

-250

2021

-355

-270

-250

2022

-355

-270

-250

2023

-355

-270

-250

2024

-355

-270

-250

2025

-355

-270

-250

Varigt

-355

-270

-250

Finansår

2019

-175

Den del af lovforslaget, der vedrører præcisering af brofradrag for kronisk syge og invalider, har

ingen provenuvirkning.

5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om videreførelse af forhøjet befordringsfradrag og udvidelse med 10 danske småøer skøn-

nes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen til systemændringer vedrørende

årsopgørelsen i størrelsesordenen 1,0 mio. kr.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Forslaget om brofradrag for Fjordforbindelsen Frederikssund skønnes at medføre administrative

omkostninger for Skatteforvaltningen til systemændringer vedrørende forskudsopgørelsen og årsop-

gørelsen i størrelsesordenen 1,8 mio. kr.

Forslaget om ø-fradrag og nedsættelse af bundskatten skønnes ikke at medføre implementerings-

konsekvenser for det offentlige.

De administrative omkostninger for Skatteforvaltningen finansieres inden for rammerne af finanslo-

ven for 2019.

Forslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag som en permanent ordning skønnes

at medføre beskedne positive afledte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i det omfang der

kan tiltrækkes eller fastholdes kvalificeret arbejdskraft fra yderkommunerne. Herudover indeholder

lovforslaget ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag som en permanent ordning betyder,

at borgere med sædvanlig bopæl i en yderkommune, der hidtil har været omfattet af det forhøjede

befordringsfradrag, ikke behøver ændre i forskudsopgørelsen for 2019 for at opnå det forhøjede be-

fordringsfradrag fra og med 2019. Skattepligtige, der ikke tidligere har været omfattet af det forhø-

jede befordringsfradrag

–

f.eks. tilflyttere til en af de omfattede yderkommuner i starten af marts

2019

–

skal rette forskudsopgørelsen for 2019 for at opnå det forhøjede befordringsfradrag ved be-

regning af foreløbig skat. Retter borgerne ikke selv i deres forskudsopgørelse, vil de på årsopgørel-

sen for 2019, der modtages i foråret 2020, i de fleste tilfælde automatisk få beregnet befordringsfra-

draget efter reglerne om forhøjet befordringsfradrag.

Forslagene om ø-fradrag og brofradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund betyder, at

borgere, der kan anvende fradragene, selv skal ændre i forskudsopgørelsen for 2019 for at opnå

henholdsvis ø-fradrag og brofradrag ved beregning af foreløbig skat allerede for 2019. Retter bor-

gerne ikke selv i deres forskudsopgørelse, kan oplysningerne indberettes af borgerne i forbindelse

med årsopgørelsen for 2019. Der sker ikke automatisk beregning af ø-fradrag og brofradrag for pas-

sage af Fjordforbindelsen Frederikssund.

For så vidt angår nedsættelse af bundskatten, vil denne ændring blive indarbejdet i forskudsæn-

dringssystemet for 2019. Skattelettelsen opnås i løbet af 2019, hvis den skattepligtige får ændret sin

forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens de resterende skattepligtige vil få skattelettelsen i

forbindelse med årsopgørelsen for 2019, som er tilgængelig i TastSelv i marts 2020. Her vil nedsæt-

telsen af bundskatten alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere restskat.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget medfører ingen nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget om videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag som en permanent ordning er en

uændret videreførelse af den nuværende ordning, dog således at der under ordningen fremover med-

tages 10 danske småøer omfattet af definitionen på yderområder til brug for fordelingen af EU-mid-

ler under regionalfonds- og socialfondsprogrammet.

Ordningen giver adgang til en skattemæssig fordel for en begrænset gruppe af indenlandske ar-

bejdstagere som andre, herunder vandrende arbejdstagere, der er bosiddende i en anden medlems-

stat, og som måtte være skattepligtige til Danmark med ret til dansk befordringsfradrag, ikke har

adgang til. I det omfang en sådan ordning måtte udgøre en restriktion i forhold til EU-reglerne om

arbejdskraftens fri bevægelighed, vurderes det, at afgrænsningen af de omfattede kommuner, som er

er udpeget på baggrund af objektive kriterier for fordeling af EU-midler under det nuværende og

forrige regionalfonds- og socialfondsprogram, er begrundet i et sagligt hensyn (udvikling af yder-

områder med særlige udfordringer) og proportional. Forslaget vurderes på den baggrund at være i

overensstemmelse med EU-retten.

Forslaget om ø-fradrag er baseret på de nuværende regler om forhøjet befordringsfradrag til pend-

lere i 25 særligt udpegede yderkommuner, jf. ovenfor, og vurderes på den baggrund ikke at have

selvstændige EU-retlige aspekter.

Forslaget om brofradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund vurderes i lighed med de

nuværende standardfradrag for passage af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen ikke at

have EU-retlige aspekter.

Forslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. december 2018 til den 16. januar 2019 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Business Denmark, Børs-

mæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journa-

listforbund, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Da-

tatilsynet, DI, DTL, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbun-

det, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteanke-

nævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revi-

sorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen, IT-branchen, Justitia, KL,

Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hoved-

organisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, RockwoolFonden, Sammenslutningen af Danske

Småøer, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening og Ældre Sagen.

11. Sammenfattende skema

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Forslaget skønnes samlet set

at medføre et mindreprovenu

efter tilbageløb og adfærd på

ca. 285 mio. kr. i 2019 sti-

gende til ca. 340 mio. kr. i

2025. Den varige virkning

skønnes til et mindreprovenu

på 340 mio. kr.

Forslaget om permanent for-

højet befordringsfradrag og

udvidelse med 10 danske

småøer skønnes at medføre

administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen til sy-

stemændringer vedrørende

årsopgørelsen i størrelsesor-

denen 1,0 mio. kr.

Forslaget om brofradrag for

Fjordforbindelsen Frederiks-

sund skønnes at medføre ad-

ministrative omkostninger for

Skatteforvaltningen til sy-

stemændringer vedrørende

forskudsopgørelsen og årsop-

gørelsen i størrelsesordenen

1,8 mio. kr.

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget om videreførelse af

Ingen

det forhøjede befordringsfra-

drag som en permanent ordning

skønnes at medføre beskedne

positive afledte økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet,

i det omfang der kan tiltrækkes

eller fastholdes kvalificeret ar-

bejdskraft fra yderkommu-

nerne.

Ingen

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen nævneværdige

Ingen

Ingen nævneværdige

Forslaget om videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag

som en permanent ordning og udvidelse med 10 småøer er en

videreførelse af den nuværende ordning, hvor afgrænsningen af

de omfattede kommuner, som er udpeget på baggrund af objek-

tive kriterier for fordeling af EU-midler under det nuværende

og det forrige regionalfonds- og socialfondsprogram, er begrun-

det i et saglig hensyn (udvikling af yderområder med særlige

udfordringer) og proportional. Forslaget vurderes på den bag-

grund at være i overensstemmelse med EU-retten.

Forslaget om ø-fradrag er baseret på de nuværende regler om

forhøjet befordringsfradrag til pendlere i 25 særligt udpegede

yderkommuner, jf. ovenfor, og vurderes på den baggrund ikke

at have selvstændige EU-retlige aspekter.

Forslaget om brofradrag for passage af Frederikssundsforbin-

delsen vurderes i lighed med de nuværende standardfradrag for

passage af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen

ikke at have EU-retlige aspekter.

Forslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

NEJ

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er efter gældende regler ikke mulighed for at foretage rejsefradrag for logi, hvis der overnattes

væk fra bopælen, fordi der på grund af afstanden mellem bopælen og et

fast

(ikke midlertidigt) ar-

bejdssted ikke er mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Efter gældende regler er der

alene rejsefradrag for pendlere, som på grund af afstanden mellem bopæl og et

midlertidigt

arbejds-

sted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 A.

En række arbejdssteder vil altid være midlertidige, uanset om lønmodtageren er fast eller midlerti-

digt ansat. Et eksempel er arbejdssteder, hvor der bliver udført bygge- og anlægsarbejder. For andre

arbejdssteder, som ikke i sig selv er af midlertidig karakter, og hvor arbejdet i princippet lader sig

udføre på det samme sted dag ud og dag ind - fx arbejde på en fabrik eller et slagteri - forudsætter

"et midlertidigt arbejdssted" en tidsbegrænsning. En fastansat lønmodtager på sådanne arbejdssteder

har derfor ikke et midlertidigt arbejdssted.

Rejsefradrag for logi kan efter gældende regler foretages af både lønmodtagere og selvstændigt er-

hvervsdrivende. For lønmodtagere er fradraget et ligningsmæssigt fradrag, mens selvstændigt er-

hvervsdrivende kan fradrage erhvervsmæssige rejseudgifter ved opgørelsen af den personlige ind-

komst. Fradraget kan foretages enten med de faktiske udgifter eller med satsen i ligningslovens § 9

A, stk. 2, nr. 4.

Der er endvidere efter gældende regler om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner for pend-

lere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner, adgang til at få beregnet befordringsfradrag

med Skatterådets fulde kilometersats for kørsel over 120 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3,

3. og 4. pkt. Kørsel ud over 120 km dagligt beregnes for disse pendlere således ikke med 50 pct. af

kilometertaksten som for andre skattepligtige, men med den fulde kilometertakst.

De 25 yderkommuner er Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund,

Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive,

Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og

Aabenraa, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 12, i ligningslovens § 9 A, hvorefter pendlere omfattet af reglerne

om forhøjet befordringsfradrag med bopæl på en ikke-brofast ø i en yderkommune eller på en af de

10 danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø

som på grund af afstanden mellem bopæl og et fast arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte

på den sædvanlige bopæl, kan fradrage udgifter til logi med standardsatsen efter reglerne i § 9 A,

stk. 2, nr. 4.

Det foreslås således, at skattepligtige bosat på ikke-brofaste øer i en af de nuværende 25 udpegede

yderkommuner eller de 10 danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø,

Sejerø, Tunø og Aarø får adgang til fradrag for logi med en standardsats på 195 kr. (2010-niveau),

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

når de på grund af afstanden mellem bopæl og et fast arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte

på deres sædvanlige bopæl.

Efter forslaget skal pendlere fra ikke-brofaste øer i yderkommuner og fra de 10 nævnte øer fra ind-

komståret 2019 således kunne fradrage 219 kr. pr. døgn, når de på grund af afstanden mellem deres

faste arbejdssted og den sædvanlige bopæl ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige

bopæl.

Fradraget for logi foretages pr. døgn, og der er således ikke fradrag for tilsluttende timer, der ikke

udgør et helt døgn på 24 timer. Dette svarer til den gældende regel for fradrag for logi, når der er

tale om et midlertidigt arbejdssted, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2.

Der er tale om indførelse af en lempelse af betingelsen i § 9 A, stk. 1, om, at arbejdsstedet skal være

midlertidigt, således at de omfattede personer kan opnå fradrag for udgifter til logi ved rejser til et

fast arbejdssted (ikke midlertidigt arbejdssted), mens der ikke foreslås indført mulighed for, at ar-

bejdsgiver udbetaler skattefri logigodtgørelse ved rejse til et fast arbejdssted.

Den foreslåede lempelse gælder både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås

dog, at fradraget efter den foreslåede bestemmelse ikke kan foretages af personer, der efter gæl-

dende regler ikke kan foretage fradrag efter § 9 A. Der er tale om erhvervsfiskere, værnepligtige

m.fl., der efter den gældende § 9 A, stk. 11, ikke kan foretage rejsefradrag med standardsatserne.

Disse personer får dækket deres udgifter eller kan foretage fradrag efter andre regelsæt.

Fradraget vil, jf. den gældende formulering af ligningslovens § 9, stk. 2, ikke være omfattet af

bundfradraget for visse lønmodtagerfradrag i ligningslovens § 9, stk. 1.

Betingelsen om, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopælen og det faste arbejds-

sted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, svarer til den tilsvarende betin-

gelse i ligningslovens § 9 A, stk. 1, bortset fra, at der skal være tale om et fast arbejdssted og ikke et

midlertidigt arbejdssted. Skattepligtige, der arbejder på et midlertidigt arbejdssted, skal således ikke

kunne foretage fradrag efter den foreslåede regel, men vil kunne foretage fradrag efter gældende be-

stemmelser.

Ud over lempelsen vedrørende betingelsen om arbejdsstedets midlertidighed tilsigtes ingen ændrin-

ger af de nuværende betingelser for fradrag for udgifter til logi. Det er således en betingelse for fra-

draget for logi, at afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den skattepligtige ikke har

mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Det er endvidere en betingelse, at der overnat-

tes. Hvis den skattepligtige opfylder afstandsbetingelsen, men alligevel vælger at tage hjem til den

sædvanlige bopæl for at overnatte, kan der ikke foretages fradrag for logi.

Fradraget vil i lighed med fradrag efter de generelle rejseregler i ligningslovens § 9 A og fradrag for

dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, være underlagt det fælles fradragsloft på

25.000 kr. (2010-niveau), der gælder for lønmodtagere og selvstændiges samlede fradrag, jf. lig-

ningslovens § 9 A, stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt. I 2019 er loftet på 28.000 kr.

Følgende eksempler illustrerer den foreslåede lempelse af rejsereglerne for pendlere bosiddende på

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

ikke-brofaste øer i yderkommuner:

Eksempel 1:

A er uddannet sygeplejerske. A kan ikke få arbejde på Samsø, hvor A bor med sin ægtefælle og

børn.

A får en fast stilling på Aalborg Universitetshospital. A tager hjemmefra mandag morgen kl. 10.20

for at nå færgen kl. 10.45, så A kan nå at være på arbejdspladsen ved arbejdstids begyndelse kl.

15.00. A har fri kl. 23.15, men den sidste færge til Samsø afgår kl. 22.15. Fredag slutter As arbejds-

dag dog tidligere, så A kan nå færgen til Samsø kl. 22.15.

A har lejet et værelse i Aalborg.

Nuværende regler:

A kan ikke få fradrag eller skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9 A, da der er tale om et fast

arbejdssted.

Forslaget:

A vil, uanset at der er tale om et fast arbejdssted, kunne få fradrag for standardsatsen for logi (219

kr. i 2019) pr. døgn, når A overnatter ude. I eksemplet vil der være tale om fradrag for 4 døgn á 219

kr. i alt 876 kr. pr. uge. A vil dog i 2019 højst kunne fradrage 28.000 kr. på grund af det generelle

fradragsloft.

Eksempel 2:

B er uddannet murer. B kan ikke få arbejde på Samsø, hvor B bor med sin ægtefælle og børn.

B får en fast stilling på en boreplatform forankret i undergrunden, hvor B arbejder 14 dage i træk.

Arbejdsgiveren stiller fri kost og logi til rådighed på arbejdsstedet.

Nuværende regler:

B kan ikke få fradrag eller skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9 A, da der er tale om et fast

arbejdssted. Selv hvis der var tale om et midlertidigt arbejdssted, ville B ikke kunne få fradrag for

logi, da B har frit logi fra arbejdsgiveren og er omfattet af den persongruppe (ansatte på f.eks. skibe

og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster

m.v.), der efter den gældende bestemmelse i § 9 A, stk. 2, nr. 4, ikke kan foretage fradrag med stan-

dardsatsen for logi, men alene med de dokumenterede udgifter.

Forslaget:

B vil ikke efter forslaget kunne få fradrag med standardsatsen for logi (219 kr. pr. døgn i 2019), når

B overnatter ude. Det skyldes, at B som ansat på en boreplatform er omfattet af den persongruppe,

der efter bestemmelsen i § 9 A, stk. 2, nr. 4, ikke kan foretage fradrag med standardsatsen for logi.

Der foreslås ikke mulighed for, at denne persongruppe, der normalt vil have frit logi til rådighed,

kan foretage fradrag for dokumenterede udgifter, idet det foreslåede ø-fradrag kun giver mulighed

for fradrag med den i loven fastsatte standardsats.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I ligningslovens § 9 C, stk. 3, 2. pkt., henvises til stk. 3, 3. og 4. pkt., der opregner de kommuner,

der er udpeget som yderkommuner i henholdsvis indkomstårene 2007-2018 (3. pkt.) og 2015-2018

(4. pkt.).

Det foreslås at ændre henvisningen, så der alene henvises til stk. 3, 3. pkt. Der er tale om en konse-

kvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 3, hvorefter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt.,

foreslås sammenskrevet i et nyt samlet 3. pkt., der opregner de 25 yderkommuner samt de 10 dan-

ske småøer, hvor pendlere kan anvende det forhøjede befordringsfradrag.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., beregnes for indkomstårene 2007-2018 fradraget for be-

fordring over 120 km dagligt med den fulde kilometertakst, når den skattepligtiges sædvanlige bo-

pæl er beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn,

Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder,

Vesthimmerland og Ærø.

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt., beregnes for indkomstårene 2015-2018 fradraget for be-

fordring over 120 km dagligt med den fulde kilometertakst, når den skattepligtiges sædvanlige bo-

pæl er beliggende i en af kommunerne Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønder-

borg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa.

Det foreslås at videreføre den midlertidige ordning om forhøjet befordringsfradrag for pendlere i de

nuværende 25 yderkommuner som en permanent ordning og samtidig udvide ordningen med de 10

danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.

Det foreslås samtidig at gøre bestemmelsen enklere ved at slå det nuværende 3. og 4. pkt., sammen

til et nyt samlet punktum, der oplister de omfattede yderkommuner og danske småøer fra og med

indkomståret 2019, jf. virkningsbestemmelsen i forslagets § 3, stk. 2.

Efter den foreslåede nye bestemmelse, der bliver ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., beregnes fra-

draget for befordring over 120 km med fuld kilometertakst for skattepligtige med sædvanlig bopæl i

en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjør-

ring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Sla-

gelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og

Aabenraa eller på en af de 10 danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø,

Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.

Det forudsættes ligesom efter de gældende regler, at pendleren har sin sædvanlige bopæl i en af de

omfattede yderkommuner - eller på en af de danske småøer, der foreslås omfattet af ordningen - og

at de almindelige betingelser for at foretage fradrag i øvrigt er opfyldt. Der foreslås ikke ændringer i

kredsen af de udpegede yderkommuner eller ændringer i de generelle betingelser for at benytte ord-

ningen.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt., opregner de kommuner, der er udpeget som yderkommu-

ner i henholdsvis indkomstårene 2007-2018 (3. pkt.) og 2015-2018 (4. pkt.).

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 5. pkt., gælder, at skattepligtige omfattet af det forhøjede befor-

dringsfradrag kan anvende reglerne om forhøjet befordringsfradrag til og med indkomståret 2018

eller i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2018, hvor retten hertil første gang er op-

nået.

Det foreslås at ophæve § 9 C, stk. 3, 4. og 5. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som følge af

forslagets § 1, nr. 3, hvorefter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. og 4. pkt., foreslås sammenskrevet i et

nyt samlet 3. pkt. som følge af den foreslåede videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag som

en permanent ordning fra indkomståret 2019. Når ordningen gøres permanent, er der ikke behov for

den nuværende regel om mulighed for at anvende ordningen i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af

indkomståret 2018, hvor retten hertil første gang er opnået.

Til nr. 5-7

Der er efter gældende regler fradrag for passage af de to betalingsbroforbindelser i Danmark

–

Sto-

rebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9. Fradragene udgør for

Storebæltsforbindelsen 110 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 15 kr. pr. pas-

sage for brugere af kollektiv trafik. For Øresundsforbindelsen udgør fradragene 50 kr. pr. passage

ved benyttelse af bil eller motorcykel og 8 kr. pr. passage ved benyttelse af kollektiv trafik. Der er

tale om standardfradrag, hvis størrelse er fastsat i ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Det foreslås med lovforslagets

§ 1, nr. 5,

at ændre ligningslovens § 9 C, stk. 9, 1. pkt., således at der

indføres et standardfradrag for personer, der passerer Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprin-

sesse Marys Bro) som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde. Herved kan pendlere,

der benytter Fjordforbindelsen Frederikssund som led i den normale transportvej mellem hjem og

arbejde opnå et standardfradrag for broafgiften, ligesom pendlere, der benytter de to øvrige beta-

lingsbroforbindelser, Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen.

Det er ikke en forudsætning for foretagelse af fradraget for broafgift, at den skattepligtige befordrer

sig mere end 24 km dagligt mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted.

Det foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 6,

at fradraget fastsættes til 12 kr. for passage i bil. Fradragets

størrelse er fastsat på baggrund af offentliggørelsen af den endelige takst og med udgangspunkt i

samme principper som er anvendt ved fastsættelsen af fradragene på Storebæltsforbindelsen og Øre-

sundsforbindelsen, hvilket indebærer, at der ikke er fradrag for den fulde udgift til en enkeltpassage.

Der foreslås ikke fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund på motorcykel, da der ikke

skal betales broafgift ved passage på motorcykel. Der foreslås ikke fradrag for passage ved benyt-

telse af kollektiv trafik, da der ikke forventes kollektiv trafik over broen, og et fradrag endvidere i

givet fald ville være meget beskedent.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

Ligesom fradragene for broafgiften på Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen fastsættes

fradraget for broafgiften på Fjordforbindelsen Frederikssund direkte i loven uden automatisk regu-

lering.

Det foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 7,

at reglerne for samkørsel i bil, der gælder ved passage af Sto-

rebæltsforbindelsen og Øresundforbindelsen, tillige skal gælde ved passage af Fjordforbindelsen

Frederikssund.

Dokumentationskravet vedrørende passage af Fjordforbindelsen Frederikssund svarer til det gæl-

dende dokumentationskrav ved passage af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i

stedet for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C fra-

trække et nærmere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter. Det er en betingelse for fradraget, at

de har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, og at brug af egen bil er nødven-

dig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.

Reglerne i § 9 C vedrørende bl.a. det almindelige befordringsfradrag for befordring mellem hjem og

arbejde finder ikke anvendelse, når § 9 D anvendes. Dette sikrer, at en person ikke kan få både det

særlige befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og det almindelige befordringsfradrag for

den samme kørsel. Efter ordlyden i § 9 D gælder denne afskæring imidlertid også fradraget i § 9 C,

stk. 9, for passage af Storebælts- og Øresundsforbindelsen. Der er tale om et standardfradrag, hvis

størrelse er fastsat direkte i ligningslovens § 9 C, stk. 9. Der er ikke fastsat et lignende fradrag i lig-

ningslovens § 9 D.

Det foreslås at tilføje ”bortset fra § 9 C, stk. 9” efter ”anvendelse”

i ligningslovens § 9 D, 1. pkt.

Med den foreslåede tilføjelse skal det tydeliggøres, at personer, der foretager fradrag efter lignings-

lovens § 9 D, ikke er afskåret for at foretage fradrag for bropassage efter ligningslovens § 9 C, stk.

9, selv om de øvrige regler i ligningslovens § 9 C ikke finder anvendelse, fordi der foretages fradrag

efter § 9 D.

Det foreslås ikke ændret, at de øvrige regler i ligningslovens § 9 C ikke finder anvendelse, når en

person foretager fradrag efter ligningslovens § 9 D.

Til § 2

Efter de gældende regler i personskattelovens § 6, stk. 2, er bundskattesatsen 12,16 pct. for ind-

komståret 2019. Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist frem til indkomståret

2022. Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø,

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Høring over lovforslag om permanent forhøjet befordringsfradrag, ø-fradrag m.v.

som ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat), jf. personskattelovens § 6, stk. 2. De

pågældende indbyggere er derfor undtaget fra en gradvis forhøjelse af bundskatten i takt med udfas-

ningen af sundhedsbidraget. Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist frem til ind-

komståret 2022. For indbyggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,16 pct. for indkomståret

2019. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.1. i de almindelige bemærk-

ninger.