Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 37
Offentligt
1992254_0001.png
VÆKSTUDVALGETS AFRAPPORTERING
Mere vækst
p
å
landet
5 veje og 18 anbefalinger til mere
vækst i land- og yderkommunerne
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0002.png
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0003.png
Indledning
De erhverv, der fylder meget økonomisk
og beskæftigelsesmæssigt i landdistrik-
terne, består fortrinsvist af små og mel-
lemstore virksomheder inden for land-
brug- og fødevareproduktion, Det Blå
Danmark, håndværk og turisme.
Omkring 190.000 er beskæftigede
inden for landbrug- og fødevarepro-
duktion, hvoraf hovedparten bor på
landet. Over 4000 danske søfolk bor
i yder- og landkommunerne. Produk-
tion og traditionelle håndværksfag
er massivt tilstede i landdistrikterne,
og i 9 ud af 10 kommuner udgør tu-
rismen den største andel af kommu-
nens samlede produktionsværdi.
Erhvervslivet i landdistrikterne bidra-
ger i stor stil til dansk økonomi. Det
sker bl.a. igennem serviceydelser og
produktion, som skaber en positiv
nettoeksport og beskæftigelse, der er
fundamentet for bosætning og øko-
nomisk aktivitet som, holder hjulene
i gang – også i de lokalsamfund, virk-
somhederne er en del af. Erhvervenes
afgørende betydning for vækst, velfærd
og beskæftigelse i land- og yderkom-
munerne afspejles dog ikke altid i den
danske lovgivning.
Parterne bag Vækstudvalget består af
interesseorganisationerne Landbrug &
Fødevarer, Danske Rederier, HORESTA,
SMVdanmark samt Landdistrikternes
Fællesråd. Derudover har Nykredit bi-
draget til udvalgsarbejdet og leveret
faglige input vedrørende afsnittet om
finansieringsforhold. Parterne mener,
det er afgørende, at erhvervene får
bedre rammebetingelser, så de kan
fortsætte med at skabe den vækst og
udvikling, der er nødvendig for at brin-
ge Danmark i balance. Samtidig mener
parterne, at erhvervene i endnu større
grad kan bidrage til lokaludviklingen i
landdistrikterne.
VÆKSTUDVALGETS
MEDLEMMER
Morten H. Østergaard
Landbrug & Fødevarer
Frederik Faurby
SMVdanmark
Jacob K. Clasen
Danske Rederier
Poul Erik Jørgensen
Nykredit
Kirsten Munch Andersen
HORESTA
Steffen Damsgaard
Landdistrikternes Fællesråd
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0004.png
Afgrænsning
Begrebet landdistrikter og yderområder bliver ofte define-
ret på forskellige måder afhængig af den konkrete kontekst.
Vækstudvalget har besluttet, at der af datamæssige hensyn
arbejdes med følgende definition: Land- og yderkommuner.
Vækstudvalget har anvendt den definition af land- og yder-
kommuner, som er beskrevet i klassifikationen i Det Danske
Landdistriktsprogram. Her er de 63 landdistriktskommuner
opdelt i yderkommuner, mellemkommuner og landkom-
muner. Yderkommuner omfatter 16 kommuner, mens land-
kommuner dækker over 30 kommuner.
Anbefalinger
Vækstudvalget har identificeret, kategoriseret og analyse-
ret flere udfordringer og vækstbarrierer for små og mel-
lemstore virksomheder i landdistrikterne, som gennem
politiske tiltag kan vendes til muligheder og vækst til gavn
for hele landet.
Udvalget peger på en række generelle tiltag under følgende
overskrifter (1) bedre adgang til finansiering, (2) gode mulig-
heder for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, (3) styrket
konkurrenceevne, (4) sammenhængende infrastruktur og (5)
flere lokale udviklingsprojekter. Listen er ikke udtømmende.
Herudover er der en række branchespecifikke rammebetin-
gelser, som erhvervene hver især oplever som hæmmende
for yderligere vækst og udvikling.
Oversigt over land- og yderkommuner
Yderkommuner: Bornholm, Langeland, Lemvig, Lolland,
Læsø, Morsø, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive,
Struer, Thisted, Tønder, Varde, Vesthimmerland og Ærø
Landkommuner: Aabenraa, Assens, Billund, Brønder-
slev-Dronninglund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Frede-
rikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Herning,
Hjørring, Holstebro, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kalund-
borg, Kerteminde, Mariagerfjord, Nordfyn, Nyborg, Ods-
herred, Randers, Rebild, Syddjurs, Svendborg, Sønderborg,
Vejen, Viborg og Vordingborg.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0005.png
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0006.png
TILTAG 1
Bedre adgang til
finansiering
De små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne er udfordret af manglende adgang til
kapital. Det er oftest udfordringer i forhold til landbrug, turisme, dagligvarebutikker, selvejen-
de institutioner og håndværkere. Derfor foreslås det at styrke adgangen til kapital for SMV’er,
f.eks. ved at styrke Vækstfonden igennem markedsføring og målretning af vækstlånene.
Konkret foreslår udvalget at:
1. Erhvervsministeriet foretager en evaluering af om de an-
befalede tiltag fra "Udvalget om finansiering af boliger
og erhvervsejendomme i landdistrikterne", det såkaldte
Michael Møller-udvalg, er implementeret hos banker og
realkreditselskaber, samt hvilken effekt de har haft. En så-
dan evaluering bør belyse udlånet til erhverv fordelt på
brancher på landsplan, kommuneniveau og postnum-
merniveau under hensyntagen til, at antallet af virksom-
heder i området er så stort, at den enkelte kunde ikke kan
identificeres.
2. Beløbsgrænserne for vækstlån hos Vækstfonden reduce-
res fra 1 mio. kr. til 500.000 kr. for at styrke lånemulighe-
derne for mindre virksomheder i landdistrikterne samt at
lånene i højere grad markedsføres over for små og mel-
lemstore virksomheder uden for de største byer.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0007.png
TILTAG 2
Gode muligheder for
rekruttering af kvalificeret
arbejdskraft
Flere danske kommuner oplever i disse år en kraftig mangel på arbejdskraft forårsaget af bl.a.
en faldende andel af erhvervsaktive og unge menneskers søgen mod uddannelserne i de stør-
re byer. En analyse fra 2017 udgivet af Dansk Erhverv viser, at arbejdsmarkedet i 2020 bliver
presset i 62 ud af 98 kommuner. Staten bør derfor se på muligheden for at skabe stærke faglige
uddannelsesmiljøer uden for de større byer og styrke de eksisterende uddannelsesmulig-
heder i landdistrikterne. Derudover bør der igangsættes en bosætningskampagne i land-
distrikterne, der skal tiltrække indenlandsk og udenlandsk arbejdskraft, fastholde de unge og
gøre det attraktivt at bosætte sig i land- og yderkommunerne.
Der er ligeledes fortsat behov for at prioritere erhvervs- og efteruddannelserne. Virksomheder i
hele landet oplever massiv mangel på arbejdskraft af særligt faglærte. Derfor skal flere efterud-
dannes, og flere unge skal tage en erhvervs- eller maritimuddannelse. Ungdomsuddannelses-
vejledningen skal derfor opprioriteres og i højere grad ske med afsæt i erhvervsuddannelserne.
Konkret foreslår udvalget at:
3. Staten nedsætter en arbejdsgruppe, der skal identificere
og analysere, hvor det ud fra et erhvervsmæssigt perspek-
tiv, og uden at gå på kompromis med kvaliteten, giver
mening at etablere nye uddannelser, som understøtter
rekrutteringsbehovet lokalt og regionalt, med henblik på
at skabe stærke faglige uddannelsesmiljøer uden for de
større byer og understøtte de eksisterende decentrale ud-
dannelser. Adgang til uddannelser i hele landet kan sikre
rekrutteringsgrundlaget for virksomhederne i land- og
yderkommunerne.
4. Professionsuddannelser, i det omfang det er muligt uden
at gå på kompromis med kvaliteten af uddannelsen, pla-
ceres i hele Danmark, i stedet for at uddannelser centrali-
seres i storbyerne ved f.eks. at opretholde et ”udkantstil-
skud” og give større tilskud til decentrale afdelinger i
landdistrikterne.
5. Landdistriktsvækstpilotordningen styrkes i de kommen-
de år ved, at regeringen og Folketinget tilfører nye midler
til ordningen og gør den mere erhvervsrettet.
6. Der oprettes en erhvervspulje for landdistrikterne, hvor
der afsættes midler målrettet indsatser, der skal tiltrække
kvalificeret arbejdskraft og styrke rekrutteringsgrundlaget
og væksten i land- og yderkommunerne.
7. Kommunerne i samarbejde med staten iværksætter en
kampagne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til
landdistrikterne, markedsføre styrker og stedbundne kva-
liteter samt gøre det attraktivt for unge at bosætte sig i
land- og yderkommunerne.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0008.png
TILTAG 3
Styrket
konkurrenceevne
Konkurrenceevnen for erhvervslivet i landdistrikterne er svækket af utilstrækkelige ramme-
vilkår på en række områder, som betyder mindre vækst og udvikling. Der er brug for en mere
sektorspecifik tilgang til de erhverv, som fylder mest i landdistrikterne.
Konkret foreslår udvalget at:
8. Kommunerne i forbindelse med udbud i højere grad im-
plementerer en SMV-venlig udbudspolitik, så offentlige
opgaver udbydes i en størrelse, som SMV’erne kan klare
og på betingelser, som SMV’erne kan opfylde. I den for-
bindelse bør udbud tilrettelægges, så samarbejdende
virksomheder kan byde og vinde.
9. Skabe øget omsætning af ejendomme i landområder,
herunder sikre ejerskifte i små og mellemstore virksom-
heder og landbruget, via sælgerpantebreve. På grund af
manglende ejerskifter foretages der ikke de nødvendige
investeringer, som kan sikre en produktivitetsfremgang.
Det bør gøres nemmere for sælgere at bidrage til finan-
siering af ejerskifter.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0009.png
TILTAG 4
Sammenhængende
infrastruktur
Selvom Danmark indtager en topplacering i EU, når det kommer til bredbånd og mobildæk-
ning, så er der fortsat behov for, at dækningen styrkes. Virksomheder i land- og yderkommu-
ner oplever fortsat, at den digitale infrastruktur er utilstrækkelig og at det f.eks. er svært at få
forbindelse til kunder grundet manglende dækning.
Ligeledes er der brug for løbende at forbedre den fysiske infrastruktur. Der skal sikres trafikal
ligestilling, så der ikke er forskel på om du bor på en ø, i et landdistrikt eller i en større by - i
forhold til tilgængelighed, priser på transport og mulighed for lejlighedsvis transport i form
af en taxi.
Konkret foreslår udvalget at:
10. Den statslige bredbåndspulje styrkes med flere midler
og i endnu højere grad målrettes land- og yderkommu-
nerne, der præges af markedssvigt.
11. Kommunerne får klarere og bedre rammer for at udrul-
le digital infrastruktur til egne institutioner og medar-
bejdere og samtidig får mulighed for at stille krav om
dækning af underforsynede områder, herunder i sær-
ligt i det åbne land.
12. Der indføres trafikal ligestilling i form af fuld implemen-
tering af landevejsprincippet til de danske øer, hvilket
betyder, at færgetaksterne skal nedsættes yderligere for
at styrke bosætning og turisme, med mulighed for lokal
og geografisk fleksibilitet i nedsættelse af taksterne.
13. Forligskredsen bag taxiloven igangsætter en straksana-
lyse af taxidækning i land- og yderkommunerne bl.a. på
baggrund af den nye taxilov.
14. Der sker en yderligere liberalisering af skiltelovgivnin-
gen, så virksomheder på landet får nemmere ved at
tiltrække kunder.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0010.png
TILTAG 5
Flere lokale
udviklingsinitiativer
Landdistriktspuljen under Erhvervsministeriet bør styrkes med flere
midler, og det foreslås, at der temasættes flere ansøgningsrunder til
projekter, der eksplicit bidrager til at skabe vækst og udvikling i hele
landet. Der bør i den forbindelse lægges mere vægt på projekternes
samspil med lokale virksomheder. Samtidig bør der oprettes en efter-
uddannelse for de kommunale landdistriktskoordinatorer og træffes
beslutning om implementering af anbefalingerne fra Udvalget for leve-
dygtige landsbyer.
Konkret foreslår udvalget at:
15. Virksomheder, der fylder meget i land- og yderkommunerne, og som gør en ekstra-
ordinær indsats for at udvikle det lokalsamfund, de er en del af, skal fremhæves og
præmieres med en pris uddelt årligt af parterne i Vækstudvalget.
16. Staten tilføjer minimum 10 mio. kr. til Landdistriktspuljen ved at oprette en underpul-
je for vækst og lokalt iværksætteri.
17. En efteruddannelse for landdistriktsudvikling udvikles og målrettes kommunale landdi-
striktskoordinatorer. Uddannelsen bør have fokus på landsbyerne evne til at skabe nye
erhverv. Derudover bør der etableres en central vidensbank om landdistrikternes udvik-
lingsvilkår og tendenser.
18. Forligskredsen bag planlovsaftalen træffer beslutning om at implementere de 17 anbe-
falinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0011.png
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0012.png
Branchespecifikke
vækstvilkår
Udvalgets medlemmer har identificeret, hvilke udfordringer og muligheder,
der gør sig gældende for de enkelte erhverv i landdistrikterne.
Afsnittet belyser, hvilke rammebetingelser, der gør sig gældende for så vidt
angår erhvervenes konkurrenceevne og udviklingen i landdistrikterne. Derud-
over belyser afsnittet, hvordan rammebetingelser og nye policies på specifikke
områder kan styrke forudsætninger for vækst og udvikling i hele Danmark.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0013.png
PUNK T A
Det Blå Danmark
(indspil fra Danske Rederier)
Det Blå Danmark udgør Danmarks
største eksporterhverv med 25 pct. af
den samlede danske eksport, ligesom
Det Blå Danmark genererer beskæf-
tigelse til 90.000 danskere over hele
landet. Det Blå Danmark består af re-
derier, udstyrsproducenter, havne og
andre blå virksomheder.
Rederierhvervet er omdrejningspunk-
tet for Det Blå Danmark, da en række af
de afledte industrier og aktiviteter har
stor fordel af at have en rederiklynge
i verdensklasse (Danmark er 6. størst
i verden på opereret tonnage) lige i
nærheden. Det maritime vækstteam,
som afsluttede sit arbejde primo 2017,
konkluderede da også, at for at den
samlede klynge skulle vokse, krævede
det vækst i kernen – rederierne.
Rederierhvervet er desuden karakteri-
seret ved at være Danmarks mest glo-
bale erhverv. Mens to tredjedele af re-
deriernes værdiskabelse foregår uden
for EU, gælder det kun én tredjedel for
den øvrige industri. Virksomhederne i
Det Blå Danmark, særligt rederierne, er
stærkt mobile, og det er lettere at om-
registrere skibe fra ét flag til et andet
flag, end det er for øvrige virksomhe-
der i industrien at flytte produktions-
anlæg over grænser.
Vækstteamet for Det Blå Danmark pe-
ger derfor på, at det for rederibranchen
som globalt erhverv er nødvendigt
hele tiden at have opdaterede og gode
rammevilkår. Som en del af dette peger
selv samme vækstteam på, at særligt
DIS-ordningen og tonnageskat, som er
en særlig rederiskat, er helt afgørende
ordninger for, at vi har rederier og skibe
under dansk flag. Disse ordninger fin-
des i varierende form i samtlige store
søfartsnationer globalt.
En måde at måle rederierhvervets af-
tryk er via rederiernes indkøb. De an-
vendte data er fra 2015 og omhandler
indkøb. De blev indsamlet direkte fra
rederierne selv af Danske Rederier,
som et led af en analyse af rederier-
nes lokale værdiskabelse. Alene i de
16 yderkommuner foretog de dan-
ske rederier indkøb for 265 mio. kr. til
trods for, at det inkluderer flere mindre
kommuner, som Læsø, Samsø og Ærø.
Rederierne er altså væsentlige aktører,
når det kommer til at sikre omsætning
i danske yderkommuner. Ser man bre-
dere på det, så er rederiernes indkøb i
de 30 landkommuner på over 1,4 mia.
kr., hvilket også er et anseeligt beløb.
Det gælder især for de maritime høj-
borge rundt om i landet – alene en
kommune som Svendborg oplever ind-
køb fra rederierne på over 130 mio. kr.
Der er i alt over 4000 danske søfolk, som
bor i yder- og landkommuner. Dermed
viser Danske Rederiers tal, at søfolkene
er markant overrepræsenterede, hvilket
også tydeligt viser søfartens betydning
for denne del af Danmark. Ser man
samlet på land- og yderkommunerne,
fylder søfolkene næsten dobbelt så
meget som andelen af den voksne be-
folkning ellers ville tilsige. Der bor 1.300
søfolk i de 16 danske yderkommuner
og dertil 2.750 søfolk i de 30 landkom-
muner. Dertil kommer de ansatte i land
på rederikontorer, som også er at finde
i mange danske havne. Samlet set bor
65,8 pct. af alle søfolk i de 46 land- og
yderkommer – heraf bor 44,7 pct. i land-
kommuner.
Det er klart, at med mange ansatte, så
følger også en stor indkomst. Faktisk
har de ansatte i rederierne en samlet,
årlig indkomst på 460 mio. kr., hvis der
ses snævert på yderkommunerne. Det
udgør ca. en fjerdedel af de 1.950 mio.
kr., som hele Det Blå Danmark gene-
rer af indkomst i de danske yderkom-
muner. Gælder det landkommuner-
ne – hvor der da også bor langt flere
mennesker – så er tallet noget større.
Her skaber rederierne alene 1.460 mio.
kr. i indtægt, mens den samlede klyn-
ge skaber indtægter for 9.880 mio. kr.
Dette viser også, at den maritime føl-
geindustri er meget stærk i en række
landkommuner.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0014.png
PUNK T B
Turisme
(indspil fra HORESTA)
Turismeerhvervet er en vækstdynamo
både globalt og nationalt. Hotel- og
restauranterhvervet har siden krisen
skabt mere end 28.000 nye jobs i hele
landet og er med en vækst på over 30
pct. den største jobskaber i Danmark.
Det er et erhverv med stor betydning
i hele landet. I mange kommuner er
turismen et helt afgørende erhverv.
Således udgør land- eller yderkom-
muner 9 ud af de 10 kommuner, hvor
turismen har størst betydning for kom-
munens samlede økonomi. Men turis-
men har stadig et uudnyttet potentiale
i landdistrikterne. Turismen har skabt
vækst, men den er ujævnt fordelt. Skal
land- og yderkommuner have en stør-
re del af den fremtidige vækst, kræver
det handling og klare politiske prio-
riteringer. Turisterhvervet i land- og
yderområderne skal sikres rentabilitet
hele året rundt. Hvis vækstpotentialet
udnyttes, vil det betyde mange nye ar-
bejdspladser, og at sæsonansættelser
kan skiftes ud med helårsansættelser.
Dansk turismes nærmeste konkurren-
ter bruger målrettet momsnedsæt-
telse til at skabe vækst. Danmark har
Europas højeste moms på hoteller og
restauranter, og når danske hoteller
og restauranter betaler 25 pct. i moms,
betaler svenskerne 12 pct. og tyskerne
7 pct. i hotelmoms og 19 pct. i restau-
rantmoms.
Virksomheders udgifter kan som ud-
gangspunkt fuldt momsafløftes, men
ikke en forretningsmiddag på en restau-
rant. Den mulighed skal genindføres for
at øge aktiviteten på danske restauran-
ter og sikre rentabilitet hele året.
Der er brug for en målrettet priorite-
ring både nationalt og kommunalt af
markedsføring af Danmark som en
destination, der skal besøges hele året
rundt. Dette vil tiltrække turister og
fremme skabelsen af nye aktiviteter.
Den ulige konkurrence fra offentlig
støttede kultur- og idrætsinstitutioner,
der eksempelvis driver café- og restau-
rantvirksomhed, skal begrænses. Det
koster private arbejdspladser på ho-
tel-, restaurant- og turismevirksomhe-
der særlig i land- og yderkommuner-
ne, når det offentlige støtter eller driver
konkurrerende virksomhed.
Gode, billige og fleksible transportmulig-
heder er afgørende. Både taxi, færge og
offentlig transport skal være tilgængeligt
og turistvenligt - og enhver prisstigning
og introduktion af nye afgifter vil modvir-
ke erhvervets udviklingsmuligheder.
En madoplevelse er en del af enhver
turistoplevelse, og der skal større fo-
kus på lokale fødevarer og en målrettet
indsats for at styrke de gode madop-
levelser i hele landet f.eks. gennem et
gastronomisk rejsehold, der kan højne
kvaliteten i de lokale madoplevelser.
For turismen i land- og yderkommu-
nerne er det særligt vigtigt, at der gives
gode muligheder for skiltning. Turister-
ne skal guides af motor- og landevejen
ud til de lokale turismevirksomheder.
En større synliggørelse af attraktioner,
aktiviteter, spisesteder og overnat-
ningsmuligheder skaber opblomstring
af de mange lokale tilbud i land- og
yderkommunerne. Samtidig skal ste-
der, naturstier, p-pladser og toiletter
turisttjekkes, så turisterne får gode op-
levelser overalt i den danske natur og
de danske byer.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0015.png
PUNK T C
Landbrug- og
fødevareproduktion
(indspil fra Landbrug & Fødevarer)
Den regionale balance i Danmark er
udfordret, trods en række politiske til-
tag. I det fortsatte arbejde med at løse
denne udfordring er det nødvendigt at
tage i betragtning, at erhvervene uden
for de større byer skal have bedre
vækstvilkår.
Fødevareklyngen er med en eksport
på over 166 mia. kr. årligt og med ca.
190.000 beskæftigede et af Danmarks
vigtige erhverv. Erhvervet omfatter bl.a.
mejerier, slagterier, grovvarevirksom-
heder, forædlings- og forarbejdnings-
virksomheder, handelsvirksomheder,
fabrikanter af landbrugsmaskiner, stal-
dinventar mv., fabrikanter af maskiner
til fødevareerhvervet, producenter af in-
gredienser og hjælpestoffer, forsknings-
og rådgivningsvirksomheder, pengein-
stitutter og forsikringsselskaber.
Landbrugs- og fødevareproduktion
dækker både over virksomheder, der
er helt store, globale virksomheder
til små virksomheder med ganske få
ansatte inden for fødevareklyngen.
Landbrugserhvervet er udfordret af
lav indtjening og få investeringer. Hvis
udviklingen skal vendes, vil det kræ-
ve, at erhvervet sikres bedre generelle
rammevilkår i form af fornuftige dyrk-
ningsforhold og konkurrencedygtige
skatter og afgifter. Erhvervet kan ikke
pålægges danske særskatter som pe-
sticidafgiften og foderfosfatafgiften,
som de udenlandske konkurrenter
ikke er underlagt. Endeligt er det er
forudsætning, at arbejdsudbuddet
øges og erhvervets adgang til kvalifi-
ceret arbejdskraft forbedres.
I Vesteuropa er det kun Frankrig, hvor
landbruget også beskattes af deres pro-
duktionsjord. I dansk landbrugs primæ-
re eksportmarkeder Tyskland, Sverige
og Storbritannien er landbruget ikke
omfattet af lignende skatter. Med en la-
vere ejendomsbeskatning vil fødevare-
erhvervet kunne øge sine investeringer,
og det vil fremme nødvendige genera-
tionsskifter inden for erhvervet. Det vil
efterfølgende lede til øget vækst og be-
skæftigelse uden for de store byer. På
mange landbrugsbedrifter ligger jor-
derne usammenhængende og spredt.
Det øger transportomkostningerne,
øger tidsforbruget i driften og er en
barriere for produktivitetsforbedringer.
Bedre muligheder for erhvervsmæssig
betinget jordfordeling giver en lavere
klimabelastning, reducerer nabogener
og forbedrer bedrifternes økonomi.
De erhvervsmæssige jordfordelinger
bør fritages for tinglysningsafgift for at
fremme interessen i landbruget.
Erhvervsejendomsmarkedet er i øje-
blikket fastlåst. Det gælder særligt
markedet for landbrugs-ejendomme.
Situation skyldes bl.a. at sælger kan
stå foran en stor kontant skattebeta-
ling ved salget i form af ejendomsa-
vancebeskatning. Sælger har i dag be-
grænset mulighed for at genanbringe
en skattepligtig fortjeneste i en ny in-
vestering, f.eks. en ny ejendom. Denne
mulighed for genanbringelse bør udvi-
des, så sælger kan genanbringe avan-
cen i et sælgerpantebrev.
Adgang til kvalificeret arbejdskraft er i
stigende omfang et problem for mange
danske produktionsvirksomheder. Det
ses i forhold til rekruttering af medar-
bejdere med de rette faglige kvalifikati-
oner og i forhold til at kunne tiltrække
medarbejdere til land- og yderkommu-
nerne, hvor størstedelen af produkti-
onsvirksomhederne, herunder primær-
landbruget, er placeret.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
PUNK T D
Små og mellemstore
virksomheder
(indspil fra SMVdanmark)
Produktion og traditionelle håndværks-
fag såsom frisører, VVS, tømrer, autome-
kaniker, maler mv. fylder meget i land- og
yderkommunerne. Med andre ord har
SMV’erne en afgørende rolle i Danmark,
og flere undersøgelser dokumenterer, at
de små og mellemstore virksomheder
skaber flere nye job og flere praktikplad-
ser end Danmarks store virksomheder.
Erhvervet har en klar interesse i et mang-
foldigt Danmark uden sorte pletter på
landkortet. De danske landdistrikter ud-
gør nemlig en væsentlig menneskelig,
kulturel og erhvervsmæssig ressource –
ikke mindst for de små og mellemstore
virksomheder.
Der er stadig finansielle udfordringer
for små og mellemstore virksomheder.
Der foreslås derfor et bundfradrag i
virksomhedsskatten på 100.000 kr., når
skattebesparelsen overføres til egenka-
pitalen. Samtidig efterlyses en analyse
af, om banker og realkreditinstitutter har
ændret deres produktsortiment, så det i
større grad bliver muligt at få lån til nye
aktiviteter i landdistrikter.
Adgang til uddannelse er en forudsæt-
ning for vækst i land- og yderkommu-
ner. Derfor skal erhvervsskolerne have
gode netværk og etablere satellitsko-
ler i land- og yderkommuner, hvor
erhvervsuddannelsernes grundforløb
kan gennemføres. Kommuner og re-
gioner skal samarbejde med erhvervs-
skolerne om bedre offentlig transport,
så lærlinge har gode muligheder for
at transportere sig til og fra uddannel-
sernes hovedforløb. Der skal bygges
flere skolehjemspladser på uddan-
nelsesinstitutioner, der dækker meget
store geografiske områder, og det er
nødvendigt at bygge/etablere f.eks.
ungdomsboliger, kollegier og lign., der
gør det muligt at bosætte sig i land- og
yderkommunerne på en lærlingeløn.
SMV’erne skal have bedre adgang til
udviklingsmidler og højtuddannet ar-
bejdskraft gennem styrkelse af de ef-
fektive ordninger. Det foreslås derfor, at
Innobooster og landdistriktsvækstpilo-
tordningen styrkes. SMV’er ansætter i
stigende grad højtuddannede, og tallet
er steget fra 12 pct. til 16 pct. på blot
to år. Det viser, at bl.a. vækstpilotord-
ningerne virker og er en vigtig faktor i
udviklingen og vækstskabelsen hos
SMV’er i land- og yderkommunerne.
Den digitale infrastruktur er vigtig for
vækst og udvikling i hele Danmark.
Derfor foreslås adgang til 100 Mb in-
ternet i hele landet, og at der bliver
stillet dækningskrav ved kommende
frekvensauktioner.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0017.png
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0018.png
Situationen i land-
og yderkommunerne
I nærværende afsnit kortlægges nog-
le af de væsentlige økonomiske og
demografiske forhold i land- og yder-
kommunerne, der potentielt kan give
anledning til udfordringer med hen-
syn til erhvervenes konkurrenceevne
og udvikling.
Befolkningsudvikling
Danske kommuner har i længere tid op-
levet en stigende urbanisering. Befolk-
ningstallet i landdistrikterne er generelt
vokset langsommere end i resten af
landet, og fra 2007 til 2017 er befolknin-
gen i landdistrikter længere væk fra de
største byer faldet med ca. 7 pct., mens
Danmarks samlede befolkningstal er
steget med 5 pct.
Befolkningsvæksten har været særlig
kraftig i og omkring København, men
er samtidig steget meget i Aalborg,
Aarhus og Odense. De største relative
befolkningsfald er omvendt sket på en
række mindre øer og kommuner i det
vestligste Jylland og på Lolland. Faldet
er dog for de fleste af disse kommuner
mindre kraftigt end tidligere.
Samtidigt med, at der har været – og
flere steder stadig er – en overordnet
urbanisering med en generel vandring
mod de større byer, foregår der også en
lokal vandring mod de lokale by-cen-
tre. Det er den såkaldte dobbelte ur-
banisering, som kommer til udtryk ved
forskydninger internt i kommunerne,
hvor folk i landdistrikterne søger ind
mod de mindre (lokale) bycentre.
Ifølge Det Økonomiske Råd drives det
faldende folketal i landdistrikterne af
en manglende tilflytning, imens fraflyt-
ningen har ligget på et stabilt niveau
de seneste år.
Udvalget vurderer, at der stadig fore-
går en overordnet urbanisering, men
at denne til en vis grad – i flere dele
af landet – er blevet erstattet af en in-
tern urbanisering i kommunerne, hvor
befolkningstallet forskydes fra de tyn-
dere befolkede områder til såvel de
mellemstore og de større byer i kom-
munerne. Det indebærer generelt en
flytning mod de større byer, men også
en flytning fra de mindste landsbyer og
landdistrikter mod lidt større landsby-
er og lokale bycentre.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0019.png
Mange landsbyer har omstillet sig og
fundet nye veje, bl.a. båret af et stærkt
foreningsliv og ny erhvervsudvikling.
Andre oplever fortsat tilbagegang i be-
folkningstal, beskæftigelse mv. Udval-
get bemærker imidlertid en tendens
med modurbaniseringer, som viser sig
ved, at flere land- og yderkommuner
oplever en stigende nettotilflytning fra
de store byer. De nyeste tal for eksem-
pelvis boligsalg og befolkningsudvik-
ling understøtter tendensen med, at
det går bedre i områder uden for de
store byer. Samtidig har udviklingen i
realkreditlån til ejerboliger været po-
sitivt stigende med udlån i de fleste
kommuner gennem de seneste år.
Denne tendens skyldes flere forhold.
Dels betød finanskrisen, at mange bo-
ligejere ikke kunne sælge deres ejen-
dom, og dels frygtede mange beskæf-
tigelsesmulighederne decentralt.
Centraliseringer har i det hele taget
betydet en overophedning af centre-
ne, som især har ramt familier med
pladsbehov. Samtidig har den gene-
relle økonomiske udvikling gjort bor-
gerne mere påpasselige med at flytte,
vurderer udvalget.
situation, hvor antallet af beskæftigede
tilflyttere er højere end antallet af be-
skæftigede fraflyttere. Der er dog fortsat
områder, der er præget af et fald i be-
skæftigelsen. Det gælder for Nord- og
Nordvestjylland, det sydlige Danmark
og ø-kommunerne.
I de fleste af disse kommuner er faldet
dog knapt så kraftigt, som det tidligere
har været. Det er her værd at bemærke,
at der i høj grad er sammenfald mel-
lem kommuner, der oplever fald i be-
skæftigelsen og kommuner, der ople-
ver et fald i befolkningstallet. Udvalget
vurderer, at beskæftigelsen i flere dele
af landet er inde i en positiv udvikling,
som har en afsmittende effekt på bo-
ligsalget og befolkningsudviklingen i
land- og yderkommuner.
Beskæftigelsesudvikling
Beskæftigelsen var for få år siden fal-
dende i store dele af landet, men det-
te fald er nu afløst af en stigning i stør-
stedelen af kommunerne. Stigningen
i beskæftigelsen skete først i de store
byer, men har siden bredt sig til andre
områder – f.eks. har store dele af Sjæl-
land været genstand for en stigning i
beskæftigelsen.
En stigning i beskæftigelsen kan være
udtryk for nye jobs, resultatet af forskel-
lige arbejdsmarkedsindsatser eller en
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 37: Vækstudvalgets afrapportering – Mere vækst på landet
1992254_0020.png
www.landdistrikterne.dk
www.imageconsult.dk