Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 34
Offentligt
1981450_0001.png
Beretning nr.
5
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 28. november 2018
Beretning
om
sygehusenes økonomi
1. Indledning
Udvalget afholdt den 13. november 2018 åbent samråd
med sundhedsministeren om besparelser på sundhedsområ-
det i Region Sjælland, jf. ULØ alm. del – samrådsspørgsmål
B.
Sundhedsministeren har efterfølgende sendt sit talepapir
til samrådet til udvalget, jf. ULØ alm. del – svar på spm. 22.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) er enige om, at
borgere uanset, hvor de bor, og hvad de fejler, skal have lige
adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Borgere skal op-
leve et sammenhængende sundhedsvæsen og en behandling
tæt på eget hjem.
Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti noterer sig, at regeringen har prioriteret
sundhedsområdet med 5,5 mia. kr. siden 2015. Flertallet no-
terer sig herudover, at der er prioriteret ca. 250 mio. kr. år-
ligt til sundhed i den for nyligt indgåede satspuljeaftale for
2019, og at der lægges op til yderligere at prioritere 320
mio. kr. med finansloven for 2019.
Flertallet noterer sig, at regionernes økonomi er løftet
med ekstra 1 mia. kr. med økonomiaftalen for 2019. Det er
et resultat af en økonomiforhandling mellem regionerne og
regeringen, og som regionerne og regionsformændene efter-
følgende har udtrykt sig positivt om.
DF, V, LA og KF bemærker, at det er regeringen, der
fastlægger de økonomiske og lovmæssige rammer for regio-
nerne, mens det er regionerne, som har ledelsesansvaret og
styrer driftsbudgettet. Det er regionerne, som selv prioriterer
midler til de områder inden for den samlede ramme på 114,5
mia. kr. for 2019, hvor de vurderer behovet er størst, for de
har den fornødne viden om de regionale udfordringer og
muligheder på sundhedsområdet. Derfor er det også regio-
nerne, som skal stå på mål for de beslutninger, de træffer.
Det må være et udtryk for regionens politiske prioriteringer,
når en region træffer beslutning om at opprioritere en række
områder og nedskalere andre områder eller fyre personale på
en række sygehuse.
Et mindretal i udvalget (S, EL og SF) pålægger regerin-
gen straks at indkalde Folketingets partier til forhandlinger
om økonomien på sygehusene med henblik på at sikre et løft
af sundheden, herunder ansættelse af mere sundhedsperso-
nale frem for fyringer, således at regionerne kan bære det
demografiske træk.
P.u.v.
Peter Juel-Jensen
formand
AX022188