ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 28
Offentligt

NOVEMBER 2018

TEMA:

SYDFYNSKE

FÆRGER

Limfjorden:

Venø og Fur

Ødyséen:

37 øer på

7 måneder

ARBEJDSMILJØ:

Pas på selvtilfredshed

-FÆRGERNE

Regelsanering:

Samarbejde med

Søfartsstyrelsen

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

Færgesekretariatets styregruppe

STYREGRUPPEN: Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, direktør Michel van der Linden, Kalundborg, overfartsleder Søren Adsersen, Struer, vej- og ejen-

domschef Kim T. Jensen, Norddjurs, teknisk direktør Torben Præstegaard Jørgensen, Svendborg, centerchef Flemming Kortsen, Slagelse, og havne- og overfartsleder

Max Møller Christensen, Lolland.

• FærgesekretariatetharkontoriÆrøskøbing.

• HverfemtedanskekommuneermediFær-

gesekretariatet.

•

Færgesekretariatet omfatter de 18 danske

kommuner, som har ø-færger og får andel i

de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etable-

ret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne

er ﬁnansieret gennem en statslig forhøjelse af

(Egholm)

ø-tilskuddet.

•

Færgesekretariatets hovedformål er at

fremme driftsoptimering og et løbende kom-

munalt samarbejde på færgeområdet.

(Fur)

(Anholt)

(Venø)

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen

Rhodes og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen.

(Endelave)

(Tunø)

(Hjarnø)

(Sejerø, Nekselø)

(Orø)

(Baagø)

(Aarø)

(Avernakø, Lyø, Bjørnø)

(Agersø, Omø)

(Drejø, Skarø, Hjortø)

(Barsø)

(Birkholm)

(Askø, Femø, Fejø)

Strynø)

SEKRETARIATSLEDER

og ANSVARSHAVENDE

REDAKTØR:

REDAKTION OG FOTOS:

LAYOUT og ILLUSTRATIONER:

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

Jan Fritz Hansen

Tlf.: 29 16 22 07

[email protected]

Tekster/redaktion/fotos:

Lise Mortensen

Tlf.: 40274958

[email protected]

Fotografer: carstenlundager.dk m.ﬂ.

Camilla Thyrring Ludvigsen

TRYK:

Jørn Thomsen/Elbo A/S

OPLAG:

1000 stk

www.faergesekr.dk

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

På mange områder

kan de maritime regler

moderniseres og for-

enkles,

så de i højere

grad er tilpasset vores

indenlandske færgefart.

regel-

Forenkling

Fokus

Færgesejladsen til de små danske øer

er i god

fremgang godt hjulpet af de billigere billetter under

Landevejsprincippet, ligesom det ekstraordinært

gode vejr har gjort sit.

Efter at have læst Økonomi-og indenrigsministerens

evalueringsrapport vedrørende Landevejsprincippet,

har vi peget på, at man med en endog meget be-

grænset ekstrabevilling på Finansloven – det drejer

sig om få millioner – kunne sikre, at alle kommuner

og overfarter kom med på successen allerede nu.

Vi har forstået, at Regeringen under de igangvæ-

rende ﬁnanslovsforhandlinger også vil sikre den

nødvendige opstartsgaranti til gennemførelse af

aﬂøserfærgeprojektet.

Dette projekt har i ﬂere år været en bred politisk

ambition for at assistere øsamfundene, men også

på sigt for at skabe stordriftsfordele og forbedret

økonomi og miljødrift i den mindre, indenlandske

færgesektor.

Dette indgår i forhold til Færgesekretariatets arbejds-

område som et af de centrale forslag i den Blå Vækst-

strategi. Her er også nævnt en ny og mere målrettet

færgeuddannelse og anvendelse af de kommunale

færger som platform for teknologiudvikling for de

danske maritime underleverandører.

I fortsættelse af Regeringens overordnede indsats

for regelsanering har Færgesekretariatet netop påbe-

gyndt et arbejde sammen med Søfartsstyrelsen om

at se nærmere på søfartslovgivningen. Denne tager

ofte og helt naturligt sit udspring i international lov-

givning – målrettet store erhvervsskibe i international

fart. På mange områder kan disse regler modernise-

res og forenkles, så de i højere grad er tilpasset vores

indenlandske færgefart.

Kommunerne vil nu blive kontaktet med forslag til og

indsamling af regler, som med fordel kan forenkles.

God arbejdslyst!

Michel van der Linden

Formand for Færgesekretariatets

Styregruppe

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

indsatsområder

STATUS FOR FÆRGESEKRETARIATETS ARBEJDE:

De overordnede mål

for Færgesekretariatet er

optimering

af sejladsen til de danske øer, etab-

lering af

netværk

mellem kommuner med øer og

at skabe

værdi

med færgen.

Fælles indkøb

Der er indgået en række rammeaftaler om

søforsikring, skibsmaling, brændstof, sik-

kerhedsudstyr, vikarordning, efteruddan-

nelse, bookingsystemer, teknisk assistance

og juridisk rådgivning. Flere og ﬂere over-

farter benytter sig af tilbuddene.

Aﬂøserfærge

Aﬂøserfærgen er til brug for medlemskommunerne i forbindelse med

dokophold mv. samt ved behov i forbindelse med spidsbelastninger el-

ler særlige events. Endvidere forventes det, at færgen kan anvendes i

forbindelse med forskellige forsknings- og udviklingsprojekter. Der er

udarbejdet et design, og der forhandles i øjeblikket værftspriser, ﬁnan-

sierings- og driftsbudgetter, ligesom garantiforhold er sikret i forhold til

Staten og planerne i regeringens Blå Vækststrategi.

Færgeuddannelser

På baggrund af Færgesekretariatets forslag har en arbejdsgruppe under

Søfartsstyrelsen udarbejdet forslag til en særlig færgeføreruddannelse ret-

tet mod de mindre, danske indenrigsfærger. Det forventes, at et første

testhold kan starte allerede næste år.

På efteruddannelsessiden er der udbudt kurser i service og betjening af

passagerer (venlighedskurser), sejladsoptimering gennem simulatortræ-

ning samt introduktionskurser i el-drift af færger.

Turismefremme

I forbindelse med visionen om at “skabe værdi med færgen” har Færgese-

kretariatet fortsat arbejdet med det såkaldte Ø-pas, som er ude i et oplag på

en kvart million eksemplarer, nu sammen med Landdistrikternes Fællesråd.

Færgesekretariatet har atter i år støttet op omkring Ø-hop projektet i Det Syd-

fynske Øhav, hvor ﬂere kommuner er gået med. Turismefremme bliver også et

fokuspunkt i forbindelse med deltagelsen i Folkemødet 2019.

Skabe værdi med

færgen

Opgaven er bredere end turismeindsats, og

der er udarbejdet et større inspirationska-

talog med forslag til aktiviteter, hvor fær-

gen kan være med til at skabe fremgang

og positiv opmærksomhed omkring øerne.

En håndfuld forslag forventes søsat i løbet

af 2019, ikke mindst med fokus på enklere

bookingsystemer.

Rammevilkår

Indsatsen for at implementere Godstakstrefusionsordningen og

ikke mindst Landevejsprincippet fortsætter. Økonomi-og Inden-

rigsministeriet har foretaget en første evaluering af ordningen.

De foreløbige resultater peger på, at ordningerne har vist sig

succesfulde og nødvendigvis må fortsættes samt udbygges. En

særlig opgave er regelsanering, ikke mindst på det maritime

område med Søfartsstyrelsen og i samklang med det overord-

nede regelsaneringsarbejde, som både regeringen og KL aktuelt

arbejder på.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

medlemsservice

medlemstilBud

GENNEMGANG AF FORSIKRINGER

Forsikringsrådgiverﬁrmaet Edge Denmark

gennemgår gerne medlemmernes forsik-

ringsaftaler på færgeområdet med henblik

på modernisering og optimering.

REDNINGSFLÅDER

Færgesekretariatet har indgået en ram-

meaftale om køb og eftersyn af rednings-

ﬂåder med Viking Life-Saving Equipment

A/S i Esbjerg.

SIKKERHEDSUDSTYR

Der er indgået en rammeaftale med Ma-

riTeam A/S om attraktive priser ved køb af

forskelligt maritimt sikkerhedsudstyr.

VIKARORDNING

Der er oprettet en særlig aﬂøser/vikarord-

ning for maritimt personel med Job2Sea,

hvor medlemmerne enkelt og med rabat

kan leje mandskab for kortere perioder.

TEKNISK RÅDGIVNING

Færgesekretariatets konsulenter har ud-

arbejdet en halv snes rapporter om for-

skellige tiltag til optimering af driften. Der

gennemføres testforsøg med ”real-time”

overvågning af energiforbrug, og der er

lavet konkrete forslag til introduktion af

batteridrift på færgerne.

EFTERUDDANNELSE

Færgesekretariatet tilbyder kurser og yder

økonomisk tilskud til medlemmer, der øn-

sker forskellige specialkurser.

PR OG SOCIALE MEDIER

Færgesekretariatets journalistiske rådgi-

vere hjælper gerne med udformning og

distribution af forskelligt nyhedsmateriale.

SKIBSMALING

Rammeaftale indgået med Hempel A/S

med tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

BOOKINGSYSTEMER

En samarbejdsaftale med Teambooking

med særlig tilpasning til den mindre fær-

gefart.

SHIPBROKERS

Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers

om teknisk rådgivning samt ved køb/salg/

leje af tonnage.

TEKNISK RÅDGIVNING

Der er udarbejdet en særlig dokningsma-

nual for medlemmerne med gode råd og

anbefalinger i forhold til forberedelse af

dokning.

JURIDISK

RÅDGIVNING/HØRINGSSVAR

Der er indgået en aftale med Njord Ad-

vokatﬁrma om juridisk bistand inden for

færgerelaterede spørgsmål og om fælles

høringsskrivelser.

BRÆNDSTOFAFTALER

En håndfuld medlemmer er samlet i en

fælles dieselaftale, og andre har fået opti-

meret deres leverandøraftaler.

ARBEJDSTØJ MV.

Der ses i øjeblikket nærmere på mulighe-

derne i forhold til uniformer og arbejdstøj

samt smøreolier mv.

FORTROLIGHED

Fortrolighedshensyn omkring priser mv.

gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler

kun er omtalt i mere generelle vendinger.

Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige

i forhold til tredjemand; kontakt Sekreta-

riatet i tvivlstilfælde.

Nyt

Forsikrings-tjek

Nu er det tid til

serviceeftersyn

af forsikringerne.

På baggrund af, hvordan året er gået i det enkelte færgesel-

Michael Weber fra EDGE starter nu anden runde til

skab, går jeg tilbage til forsikringsmarkedet og forhandler på ny.

Der er nu endnu ﬂere forsikringsselskaber, der byder sig til på

færgeselskaberne for at tjekke, om

forsikringerne

færgeområdet, og det er mit job at ﬁnde den bedste løsning til

kan

blive (endnu) bedre.

de enkelte færgeselskaber – samtidig med, at jeg er garant for

det sidste år

har alle færgeselskaber i Færgesekretariatet

haft mulighed for et servicetjek af færgernes kasko- og P&I

forsikringer. Erfaringen er, at der for de ﬂeste er en relativ stor

tocifret procentbesparelse, hertil kommer lavere selvrisiko og

bedre forsikringsbetingelser. Dog er der kommuner, der på

grund af kontraktlige bindinger etc. endnu ikke har kunnet

benytte ordningen, som er et medlemstilbud for Færgesekreta-

riatets medlemmer.

FORHANDLER PÅ NY

- Forsikringerne er normalt tegnet for et år. Nu tager jeg en ny

runde ud til færgeselskaberne for at høre, hvordan det er gået,

og om der er noget, der bør justeres, siger Michael Weber, der

som mæglerchef hos marinemægleren EDGE er ansvarlig for

samarbejdet med færgeselskaberne:

- Jeg arbejder videre med at gøre forsikringerne endnu mere

attraktive med hensyn til dækning, præmier og selvrisici.

både dækning, service og skadehjælp, hvis uheldet er ude, siger

Michael Weber og tilføjer:

- Det er den proces, der kører nu. Jeg er på vej rundt – og jeg

håber, at de færgeselskaber, der ikke har haft mulighed for at

komme med før, også vil vise interesse for tilbuddet.

Forsikringstjek

• t forsikringstjek indebærer, at policens dækninger,

betingelser, præmier, forsikringssummer og selvrisiko

bliver kigget grundigt efter.

• rfaringener,atderofteerendel,derkanoptimeres,

så kommunens reelle risikoforhold er korrekt og bedst

muligt afdækket.

• ererlidtsærligeforhold,dergørsiggældendeifor-

hold til søfart, derfor kan tjek være ekstra vigtigt.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

regelsaNeriNg

Jan Fritz Hansen,

Færgesekretariatet:

Samarbejde om

regelsanering

Færgesekretariatet

påbegynder her i november måned

arbejdet på, sammen med Søfartsstyrelsen, at sikre

god

regelforenkling

for de indenlandske kommunale færger.

Ofte er det med en ﬂeksibel tilgang til op-

gaven muligt at justere i forhold til den tra-

ditionelt internationalt fastsatte maritime

lovgivning. I forhold til de indre danske

farvande vil der efter alt at dømme være

en vis manøvrefrihed, og denne vil nu blive

søgt afdækket.

Der er allerede identiﬁceret ﬂere om-

råder, hvor en mere national tilgang og

regulering til de små indenrigsfærger vil

kunne lede til regelsanering.

Forslagene fra den Blå Vækstplan ved-

rørende en aﬂøserfærge, ny færgeuddan-

nelse og teknologiske udviklingsprojekter

i de kommunale færger kommer selvsagt

i fokus i denne sammenhæng.

Blandt andre emner, som der muligvis

kunne ses på i nærmere detaljer, er:

• ulighederneformerefleksiblesynsin-

tervaller,

• rederefarts-tilladelser,

•empelseafsommer/vintertal-restriktio-

nerne,

• ravene til fysisk opbevaring af bro-

dokumenter/bøger,

•områdertilautonomisejladsforsøg,

•kravenetilrøgdykkercertifikat,

• odkendelsesprocedurer til batteri-in-

stallation etc.

Der kan sikkert ﬁndes mange andre områ-

der, hvor der kan foretages regelsanering,

uden det går ud over driften eller sikker-

heden.

Mere proceduremæssigt vil vi nu sikre

en fast møderække med de ansvarlige

chefer i Søfartsstyrelsen foruden et årligt

møde med Styrelsens øverste ledelse.

SAMLER FORSLAG

Færgesekretariatet vil i den sammenhæng

mere formelt samle forslag til gode forenk-

lingsforslag ind hos medlemmerne samt

udpege et mindre team, som kan sikre den

faglige ekspertise under møderunderne

med myndighederne.

I forbindelse med dette arbejde er det

også vigtigt, at vi selv er villige til at be-

grænse os til de forhold, som der er sand-

synlighed for, at vi kan få forbedret.

Vi vil – sammen i Færgesekretariatet –

søge at stå på mål for, at vi så heller ikke

presser unødigt på for forslag med videre,

som ikke med rimelighed kan forventes re-

gelforenklet eller løst.

Per Sønderstrup,

Søfartsstyrelsen:

Regler skal give

mening

Søfartsstyrelsen er i

dialog

med

Færgesekretariatet, og vi ser gerne

på, om der er

regler,

vi skal have

kigget på – ændret eller forenklet,

lyder det fra Per Sønderstrup,

Søfartsstyrelsen.

- EU’s passagerskibsdirektiv er revideret

for nylig, og det nye direktiv træder i

kraft 21. december 2019. Vi er i gang

med at forberede de nye regler, fortæller

Per Sønderstrup, kontorchef for Maritim

regulering og jura, Søfartsstyrelsen. Han

tilføjer:

- Der er ikke som sådan ”breaking news”

i det – men vi bestræber os på at gøre

reglerne enkle – det er i forvejen ikke

noget ”læsevenligt direktiv”.

Denne proces er undervejs, og de

danske regler skal også i høring hos er-

hvervet i 2019.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

regelsaNeriNg

UNDER 24 METER

Der er dog én stor ændring i det nye Pas-

sagerskibsdirektiv: Reglerne gælder IKKE

for passagerskibe på under 24 meters

længde:

- Som udgangspunkt er det Søfarts-

styrelsens holdning, at vi viderefører de

regler, der i dag gælder for passagerskibe

under 24 meter. Men det vil vi høre erhver-

vet om – ligesom der også er en frivillig

kode for disse skibe under overvejelse.

SÆRREGLER

- Derudover ser vi på, om der er danske

særregler, der bør videreføres, ændres,

forenkles – det vil vi også gerne inddrage

Færgesekretariatet i, siger kontorchefen.

Søfartsstyrelsen har også sammen med

blandt andet Færgesekretariatet haft en

arbejdsgruppe om krav til besætningerne.

Her har vi set på en mulig model for ud-

dannelse af besætningerne til ø-færgerne.

- Desuden ser vi på andre uddannelses-

krav; der er ﬂere eksempler oppe, fx om

det er rimeligt, at besætningen skal have

røgdykkercertiﬁkat på passagerskibe, hvor

der ikke er krav om røgdykkerudstyr. Det

er vi åbne over for at se på – kravene skal

give mening, siger Per Sønderstrup:

- Det ligger ﬁnt i tråd med Regeringens

Vækstplans mål om ikke at pålægge er-

hvervet unødige administrative byrder.

Men det gælder for alle områderne, at

det, vi beslutter, naturligvis skal være sik-

kerhedsmæssigt forsvarligt – og baseret

på konkret viden i det enkelte tilfælde. Vi

arbejder videre med regelsaneringen, og

her kan Færgesekretariatet hjælpe.

Tom Elmer Christensen,

KL:

arbejder

på

regelsanering

KL ønsker at få forenklede og forståe-

lige regler på alle områder. I den forbin-

delse har vi noteret os, at det gør Fær-

gesekretariatet også; her arbejdes der

på at forenkle reglerne for ø-færgerne,

der på ﬂere områder skal overholde

regler knyttet til store handelsskibe i

international fart. Her bør reglerne for-

enkles, så de passer til færgetransport

i trygge farvande – i øvrigt med rigtigt

dygtige og erfarne folk ombord, mange

af dem er ”gået i land” fra international

sejlads, siger Tom Elmer Christensen,

specialkonsulent i KL – med mange års

maritim erfaring fra Danske Havne. Han

tilføjer, at KL har en særlig interesse i

regelsanering på færgeområdet, fordi

ø-færgerne er en del af den kommu-

nale verden, og det dermed er folk på

kommunekontorerne, der sidder som

redere.

- Desuden er KL meget optaget

af – sammen med Færgesekretariatet

– at det nye forslag til Havnelov ikke

kommer til at pålægge havnene at

ændre selskabsform, da det vil give ø-

færgehavnene ekstra administration og

større udgifter, siger Tom Elmer Chri-

stensen:

- Endelig noterer KL sig, at der kon-

kret er opnået store besparelser ved

eksempelvis Færgesekretariatets tilbud

om tjek af ø-færgernes forsikringer – i

den forbindelse ville besparelserne blive

endnu større, hvis alle kommuner går

med i ordningen, det vil KL gerne op-

fordre til.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

afløserfærge

Regeringen

har nu bekræftet, at

opstartsgarantien til Aﬂøser-

færgen

bliver en del af ﬁnanslo-

ven, så nu går vi mere konkret i

gang med projektet.

Regeringen har forankret

opgaven om

at udvikle en aﬂøser/standardfærge til den

kommunale indenrigs færgefart til og fra

de mindre danske øer hos Færgesekreta-

riatet. Erhvervsministeriet samt Økonomi-

og Indenrigsministeriet har – i fortsættelse

af den Blå Vækstplan – kunne bekræfte

Regeringens prioritering af opgaven, også

i forbindelse med ﬁnansloven.

Dermed vil Færgesekretariatet nu

kunne gå mere endeligt og formelt til op-

gaven. Ideen om en aﬂøser/standardfærge

har i øvrigt helt fra starten også fået god

tilslutning bredt i Folketinget.

STATUS:

• i har udviklet et forslag til et modu-

lært, miljørigtigt færgeprojekt med egne

skibsingeniører og Odense Maritime

Technology, OMT. To danske værfter er

i færd med at byde på opgaven, og vi

regner med, at Svendborg Færgefart vil

stå for den daglige operation.

• ninvestorkredsbl.a.medmaritimeun-

derleverandører vil eje skibet, og Færge-

sekretariatet vil via en erhvervsdrivende

fond og en opstartsgaranti fra den kom-

mende ﬁnanslov i ryggen kunne udleje

færgen til kommuner og andre, som har

behov for tonnage eksempelvis ved dok-

ophold eller driftsforstyrrelser, men også

hvis der er behov for ekstra kapacitet.

• ndvidere forventes det, at der kan

indgås en række kontrakter med forsk-

ningsinstitutioner og maritime under-

leverandører, som ønsker at teste og

afprøve nyt udstyr, autonom drift osv.

• etforventes,atfærgenvilkunnevære

operationel i løbet af 2020.

Der er mange forhold, der nu endelig skal

falde på plads: opstartsgarantiens endelige

form, investorernes tilsagn, de sidste tekni-

ske justeringer, udlejningskontrakterne mv.

I den kommende tid vil Færgesekreta-

riatet, efterhånden som disse ting falder

på plads, komme rundt til de interesserede

medlemskommuner og andre potentielle

brugere af aﬂøserfærgen.

Sideløbende vil Færgesekretariatet

tage endnu en runde på mere teknisk

plan med brugerne for at sikre, at aﬂøser-

færgen bedst muligt kan opfylde de mere

speciﬁkke krav og ønsker på de enkelte

overfarter.

med på eCo-beatet

”Vi skal være i ’orkanens øje’

– der, hvor de dygtige forskere

og teknikere er. Det kan vi lære

af, vi er ’med’, og vi får et godt

netværk,”

lyder det fra Hans

Søby, havnemester, Svendborg,

der håber på, at Aﬂøserfærgen

lander i hans ’færgeportefølje’.

- Vi har vist interesse

for at blive kor-

responderende reder for Aﬂøserfærgen,

lyder det fra Hans Søby, der skynder sig at

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

tilføje, at det ”kun” er en interessetilkende-

givelse, der endnu ikke er endeligt afklaret

med kommuneledelsen.

Og det er ikke det eneste projekt, som

det lille færgerederi har sagt ja til at del-

tage i.

- Vi er med i et projekt, hvor der bli-

ver forsket i autonom færgedrift – hvor

f.eks. vores besætninger havde briller på,

så forskerne kunne registrere retningen på

deres blik. Det skal blive til operationelle

autonome kameraer, der kan være med

til at holde udkig.

Vi er også med i det nye forskningspro-

jekt, hvor et forskerhold sætter målere på

forbruget på færgen.

- Det går ﬁnt i spænd med, at alle

vores navigatører har været eller skal på

ECO-simulatorkursus – med målere kan de

direkte aﬂæse, hvordan deres sejladsmøn-

ster påvirker dieselforbruget.

- Jeg synes, det er interessant at være

der, hvor udviklingen sker – sammen med

forskere, teknikere samt maritime udvik-

lingsvirksomheder. Jeg vil gerne være med

til at underbygge Sydfyn som et maritimt

kraftcenter.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

udbudsreglerne

i forbindelse med

afløserfærgen

Christian Benedictsen-Nislev,

NJORD Advokatpartnerselskab

Kommunerne kan anvende

Færgefarts-

bekendtgørelsens lempelige regler forud-

sat, at der transporteres max. 300.000

passagerer om året på den pågældende

ø-færgerute.

Det betyder, at kommunen kan nøjes

med at indhente interessetilkendegivelser

fra mulige leverandører og derefter indgå

aftale med den virksomhed, der kan ud-

føre færgedriften på de økonomisk mest

fordelagtige vilkår ud fra de deﬁnerede

kriterier (kommercielle, tekniske etc.).

Processen kan gennemføres på under

to måneder, og kontraktperioden kan

være på op til 12 år.

Der er ingen begrænsning mht. kon-

Jan Fritz Hansen

traktens størrelse/beløb.

jfh@faer ese r.dk

• ndkaldelsenafinteressetilkendegivelser

skal offentliggøres i EU-Tidende.

• erfindesikkenogenstandardskabelon

eller nærmere bestemte retningslinjer

Kære Jan Fritz Hansen

Tak for din he endelse

for l kønskni

nævnelse til erhvervsminister

i forbindelse med mi ud-

afløserfærge

deres interessetilkendegivelse. Med ud-

for denne type indkaldelser, og Fær-

gangspunkt i kravene til de almindelige

gefartsbekendtgørelsen angiver alene,

udbudsprocedurer vil det dog være en

at indkaldelsen skal indeholde ”de rele-

god idé at lade denne frist løbe mindst

vante informationer om færgedriften”.

30 dage fra indkaldelsen.

Disse afhænger naturligvis af hvilken

• fterudløbetaffristenskalkommunen

opgave, der søges løst.

indgå aftale med de interesserede rede-

• enereltvilderdogværetaleominfor-

rier, der kan udføre færgedriften billigst

mationer, som gør det muligt for rede-

eller på de økonomisk mest fordelagtige

rier at vurdere, om de er interesserede

vilkår.

i opgaven, herunder forventet kapaci-

tetsbehov (passagerantal), opgavens

• dgangentilatudliciterefærgeruterne

til småøerne er udover den særlige und-

varighed og besejlingernes hyppighed.

tagelse fra udbudspligten gjort lettere,

• erudoverskalindkaldelsenangive,in-

idet kontraktperioden kan udgøre helt

den for hvilken frist og hvor interessetil-

op til 12 år jf. Færgefartsbekendtgørel-

kendegivelsen skal indgives, samt hvilke

sens § 3, stk. 2. For andre færgeruter

informationer, man ønsker, rederierne

ERHVERVSMINISTEREN

kan kontraktperioden max. udgøre 6 år.

angiver i tilkendegivelsen.

• ommunenkanfastsætteenpassende • lternativet til at benytte udbudsreg-

lerne er at hjemtage færgedriften til

frist for rederiernes afgivelse af interes-

kommunen – og overholde reglerne

setilkendegivelser. Fristen skal give rede-

for kommunal færgedrift.

rierne mulighed for at se indkaldelsen,

vurdere om de er egnede og afgive

ERHVERVSMINISTERIET

Brev fra erhvervsministeren

Det er en stor ære at blive udnævnt til minister for det danske erhvervsliv,

herunder Det Blå Danmark, som er e af vores vigti ste erhverv.

Allerede i vækstplane for Det Blå Danmark, ble udvikling af et stan-

dardkonce t for færger til -sejlads nævnt.

Som du sikkert også har set, så følger Regeringens udspil til finansloven

2019 op på dette, og regeringen prioriterer også her udvikling af et stan-

dardkoncept for færger til ø-sejlads.

Kæ

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

Jan

Fri

www.em.d

Slot holm gade 10-12

1216 København K

h@ tz

fae Han

rge sen

sek

r.d

Det gør vi, da vi kan se, at et sådant projekt kan understøtte udviklingen

re Jan

Fri

tz H

af danske styrkepositioner inden for maritim energieffektivitet og klima-

næ

ans

vne r din

og miljøløsninger, samt anden innovativ teknologi, herunder autonom

lse he

til

erh vend

t er

sejlads.

her

ver els

und n st

vsm e, o

er D or æ

ini g fo

ste

All

r. r lyk

Vi mener også, at der er et vækst- og erhvervsperspektiv ved

projektet,

et Blå at b

ere

øns

ard de

Da live

kni

kon i v

udn

ligesom projektet har eksportpotentiale.

æk

a rk

cep

æv

stp

i fo

, so

t fo

lan

rbi

m e til

r fæ en

nde

r en min

Så jeg synes, at I skal forsætte jeres gode arbejde med at få

ar019 o

dette

lse

sat

p sik

pro-

rger for D

af v ister

til

dko på rt

ø-s

ore for

Blå

nce de

vis

også

jekt i søen, og så vil Regeringen understøtte dette projekt på bedste

tte

ejla

s v det

igt

, o har

ds Dan

for

ud-

igs dans

næ

de kommende forhandlinger om finansloven.

fær

te e ke

vnt ark,

dan r vi,

ger egeri t, så f

rhv erh

bl e

nge øl

ske

til

erv ver

Slo

ø-s n p ger

vsl

sty vi k

sej

dvi

tsh

ljø

ejla rio Reg

iv,

rke an

lad

løs

kli

rite

16 olms

ds.

eri

nin posi se, a

Kø

rer

nge

tio

ger

Med venlig hilsen

ogs ns

Tlf

ner

t så

, s

n K 12

å h uds

sta

lig

t a nden ant p

eso ner o

udv il til

nde

roj

m p gså

for

33 2 33

ikl fin

ekt

EA -nr.

n i

Så

roj

ing ans

10 2 37 0

nno

kan

ekt t de

jeg

riti

24 78

et h

jek

vat

et ven

m. 7980 85

t i syne

ene unde

ar e

sta

w.e

tek

ksp t væ

Rasmus Jarlov

kom øen, , at I

nol gieffe tøtte

kst

ort

ogi

udv

kti

me og s skal

pot

-o

vit

, h

nde å v

ent

fo r

ikl

eru

iale rhv

for il R sætt

nde og k ngen

erv

han ege

r a lim

spe

rin jeres

dli

enl

uto

rsp

nge gen

ig h

nom -

ekt

ilse

m f unde de arb

ved

ina rstø

ejd

nsl

pro

ove te de e med

jek

tte

tet,

at f

Jar

pro

lov

jek å sat

det

åb

eds te pro

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

vis -

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

Evaluering af

Landevejsprincippet

fordeler p.t. ca.

millioner

kr. årligt til ø-kommunerne

(ekskl. Bornholm) samt til de kommuner,

som har

småøer i baghaven.

Det er glædeligvis den politiske ambition

i løbet af de kom-

mende år at føre et fuldt og helt Landevejsprincip igennem. Det

kan opgøres på mange måder, men vi vurderer, at man har nået

ca. 2/3 af målet, idet vi på et tidspunkt håber også at få højsæ-

sonen med under ordningen.

EVALUERING

Økonomi-og Indenrigsministeriet har færdiggjort en første evalu-

ering af ordningen. Med en række opdaterede tal og beregninger

kommer man frem til, at godt 5 millioner kr. af tilskuddet kan

omfordeles til fordel for bl.a. de kommuner, som ikke rigtig er

kommet med endnu.

Af de i alt 21 omfattede kommuner skal omkring halvdelen

ifølge denne evaluering have mere; medens den anden halvdel

så får tilsvarende mindre.

Det fremgår indirekte af rapporten, at man næppe bør foreslå

en fuld omfordeling, da der selvsagt også er stordriftsfordele ved

betydelige stigninger i passagertallene. Det overvejes på den bag-

grund tilsyneladende at lave nogle mindre justeringer.

Umiddelbart kan man sige, at den første løsning (fuld omfor-

deling) sikkert ikke vil blive lige vel modtaget alle steder. Mens

den anden løsning (mindre justeringer) næppe vil kunne mærkes

af mange.

3,5 MIO.

Den skævvridning, som er opstået for visse øer og overfarter,

kan skyldes mange ting; manglende datagrundlag, den hidtidige

prispolitik og overfartens karakter. Men en omfordeling af eksiste-

rende midler, som måske vil gøre nogen glade og andre mindre

tilfredse, løser ikke rigtig problemet.

Hvis man nu i stedet afsatte blot lidt ﬂere ﬁnanslovsmidler til de

kommuner, som hidtil ikke rigtig er kommet med, og sammenhol-

der med de nye beregninger, så har kommuner med småøer her

alene et ekstra “behov” på ca. 3,5 millioner for, at de kan komme

med og kan blive en del af successen allerede nu.

Hvis de kommuner, som i henhold til de nye beregninger har

en manko, kunne få denne dækket med nævnte beskedne beløb

og uden at modregne hos de andre, ville successen omkring

Landevejsprincippet hurtigt komme alle til gode.

Disse ekstramidler kan eventuelt også blot ses som en “op-

startshjælp” nu og her, hvor der er fokus på ø-turismen. Når det

fulde Landevejsprincip til sin tid er gennemført, er alle jo kommet

helt og lige med.

Med evalueringen har vi fået

et godt grundlag for at drøfte,

om der er behov for at foreta-

ge nogle justeringer. Mit ud-

gangspunkt er, at vi skal være

varsomme med at lave meget

store ændringer.”

- Økonomi og Indenrigsminister

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

tema:

sydFyn

Chefskipper Kim

Mathiesen ved

styrbords ma-

nøvrepult om-

bord på færgen

”Faaborg III”.

chefskipper

en 15. februar 2016 ﬁk

Kim Mathiesen stillingen

som chefskipper på fær-

gen Faaborg III:

- At jeg søgte herned

fra det nordsjællandske skyldtes ønsket

om at prøve noget nyt i tilværelsen. Her

har vi en enorm stor berøringsﬂade til vore

kunder. Det er både til passagererne og til

vore mange leverandører og ikke mindst til

hinanden i de små færgeselskaber og gen-

nem Færgesekretariatet. Det er berigende

at være en del af noget større i et netværk.

Som chefskipper er Kim Mathiesen for-

uden det at være sejlende skipper også

administrator. Med jobbet følger en hel

del kontorarbejde, vagtplaner, regnskaber

og tilrettelægning af rutiner ombord, så

færgen til hver en tid kan tåle inspektion

fra Søfartsstyrelsen med mere. Det gælder

også fartplanen, hvor han giver sit besyv

med. I lavsæsonen er der seks ture frem

og tilbage fra de tidlige morgentimer, så

øboernes børn kan komme i børnehave

og i skole.

Normalt går turene med udgangspunkt

i Faaborg til Lyø og videre til Avernakø. To

af turene går dog med uret – dvs. først til

Avernakø og derefter Lyø.

- Det gør vi for at tilgodese Avernakøs

største arbejdsplads ”Munkegården” – en

døgninstitution for unge, der har det svært

i tilværelsen, fortæller Kim Mathiesen.

æ rg en

d Ø-F

THE NEW NORMAL

- Ombord på færgen skal alle kunne di-

verse funktioner. Bl.a. går jeg meget op

i, at nye navigatører er i stand til at ma-

nøvrere færgen. Uanset, at vi har alle

mulige og stærke hjælpemidler, så er den

nye færge ret levende grundet sin korte

længde og store højde – den fungerer som

et storsejl, der kan være svært at tæmme,

når først færgen sætter i drift på tværs ved

manøvrerne under anløb af færgelejerne

på Avernakø eller Lyø i kraftig blæst, fast-

slår Kim Mathiesen og fortsætter:

- Om kort tid vil alle rederiets navigatø-

rer være gennem det ECO-kursus på øen

Vaxholm ved Stockholm, som Færgesekre-

tariatet arrangerer. Der lærer vi at spare

på de dyre brændstofdråber i stedet for

at træde på ”speederen” – populært sagt.

Man kan kalde det ”The New Normal” i

stedet for udtrykket ”Vi plejer”. Det hand-

ler om at optimere sejladsen med færgen

mest muligt for derigennem at spare på

skatteborgernes penge, siger chefskippe-

ren, der tilføjer, at rederiet også benytter

Færgesekretariatets tilbud om venligheds-

kurser:

- Vi har allerede haft de første på kur-

sus, og tilbagemeldingen har været positiv.

- Det er i min verden en af de helt store

gevinster ved oprettelsen af Færgesekreta-

riatet, fortsætter Kim Mathiesen:

- Blandt sekretariatets opgaver er bl.a.

oprettelsen af netværk, miljøspørgsmål,

fælles indkøb af brændstof og forsikrin-

ger, redningsudstyr, maling, kompetence-

udvikling, benchmarking, samarbejde og

et såkaldt ”venlighedskursus”.

AFLØSERFÆRGE MILJØGEVINST

Når chefskipperen i Ø-Færgen tager de

langsigtede briller på, peger han på, at vi

skal have ﬂere ﬂeksible enheder både for

at kunne aﬂøse hinanden og for at få en

fælles drift og standardisering:

- Vi mangler større erfaring i forhold til

udstyr og anvendelse. Kommunerne har

deres færger – de er ofte vidt forskellige, fx

er der kun bygget én af vores slags.

Derfor er initiativet med en aﬂøser-

færge en super idé. Jeg for mit vedkom-

mende ser frem til, den sættes i drift i

2020. Færgen har ﬂeksibiliteten i forhold

til det oplæg, vi kender, og vil også i et vist

omfang kunne bruges til ø-hop.

TEKST OG FOTO: JENS NØRGAARD

FÆRGE:

FAABORG III

REDERI:Ø-FÆrGEn

EJER:

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FÆRGEANSVARLIG:

LASSE V. OLSEN

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

fyN

syd

o p

ø-h

tem

3300 afgange

ankomster på de

sydfynske øer.

Sea

Hawk

sejler ø-hop i

Det sydfynske Øhav.

en halv

løbet af juni, juli og august har

Sea Hawk tilbagelagt det, der

svarer til en halv jordomsejling.

Ikke ud over oceanerne, men på

kryds og tværs med turister på

ø-hop mellem øerne i Det Sydfynske Øhav.

3300 ankomster og afgange er det

blevet til, 27 anløb om dagen, og hele

423 ankomster til Drejø, som er den ø,

den hurtigt-sejlende gule katamaran har

anløbet ﬂest gange. Sea Hawk holder mel-

lem 20 og 25 knob – og ruten går mellem

øerne, så turister kan komme fra ø til ø

uden at skulle ”ind på fastlandet” for at

komme ud til næste ø. Tilbuddet var der

også sidste år, og i år er ø-hopbegrebet

o m s e j l in g

j o rd

blevet endnu mere kendt, så Sea Hawks

12 passagerpladser har været godt fyldt

op hele sommeren.

- Da vi havde sejlet halvdelen af som-

meren, havde passagertallet oversteget

det samlede tal for sidste sommer. Jeg

forventede, at det ville tage lidt af efter

skoleferien, men der var fortsat godt fyldt

op, siger Mikael Jensen, der ejer skibet, og

som sejler skipper på turene.

RO I PAUSEN

Sejlplanen er lavet, så Sea Hawk afsejler

fra Svendborg kl. 08:30 om morgenen og

ankommer igen ved 20.30 tiden – med en

times middagspause.

- Når der er pause midt på dagen, går

vi ind i styrehuset og lukker døren og spi-

ser og slapper lidt af. Der vil vi ikke have

gæster ombord, – vi skal lige hvile ørerne,

siger Mikael Jensen:

- Men når vi sejler, er alle velkomne i

styrehuset – det er lavet, så der er sidde-

pladser og mulighed for at stå sammen

med os, der sejler. Det er klart, at vi sva-

rer på de samme spørgsmål rigtig mange

gange i løbet af en sommer, men jeg me-

ner, at det er en del af vores arbejde og

af den service, vi yder. Folk skal føle sig

velkomne og godt behandlet.

Giver gode råd.

En del af servicen er også,

at Sea Hawk, før sæsonen startede, har

været rundt på de syv øer, hvor besætningen

er blevet præsenteret for tilbuddene på de

enkelte øer.

- Så vi kan fortælle ø-hopperne, hvad der

er at se, spise og opleve på de enkelte øer.

Ombord kan de købe en kop kaffe, og de kan

kigge på instrumenterne.

De to faste navigatører, Mikael Jensen og

Henrik Christensen, bliver skiftevis aﬂøst af en

tredje navigatør, der tager vagten i en måned

hen over sommeren.

M/S Sea Hawk

Servicefart ............................................20 knob

Rækkevidde ............................... 200-500 sømil

Passagerer ................................... maks. 12 stk.

Besætning .................................................. 2-4

Bredde ...................................................5,05 m

Maks. dybdegang ..................................1,55 m

Siddepladser i cockpit .................................. 12

Siddepladser, agter dæk ............................... 10

Siddepladser på ﬂybridge ............................. 10

Toilet & bad

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

tema:

sydFyn

ø-hop

ø- hOp-sTaTUs

”Den

gule katamaran,

Sea Hawk, har igennem somme-

ren

forbundet øerne,

Lyø, Avernakø, Strynø, Skarø og

Drejø, og har i sommeren 2018 haft en

fremgang i be-

søgstallet

på 65 % i forhold til sidste år.

Sea Hawk kan medtage 12 personer og har funge-

ret som ”øhavets metro”, således har færgen haft til

formål at krydse mange ruter mellem øerne – ruter,

som ikke sejles af de almindelige færger, der til daglig

betjener øerne.

Sea Hawk

har sejlet 2000 glade sommergæster

mellem øerne i Det Sydfynske Øhav. Nogle af

gæsterne har startet deres tur på katamaranen i

Svendborg, mens andre har startet deres ø-hop med

færgerne Strynøfærgen, Faaborg III og Højestene.

Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Langelands kom-

muner giver tilskud til ø-hop.

Færgesekretariatet har støttet projektet økonomisk.

Der er solgt 1624 voksenbilletter, 310 børnebilletter

og 623 billetter til cykler.

Ø-hop billetterne er solgt til 200 kr. for voksne og

100 kr. for børn. Billetten gælder i op til syv dage

og til alle færger i Det Sydfynske Øhav.

Billetten er købt af folk, som ønsker at sammen-

sætte en tur på ruter, som ikke betjenes med de

eksisterende færger. Det har således været muligt

at besøge de tre kommuners øer direkte fra ø til ø.

-s

ejladserne er gået ﬁnt i år, der har været godt fyldt op

på Seahawk, og ø-hop ideen – og formentlig den gode

sommer – har smittet af på de konventionelle færger

både i Svendborg og i Faaborg, der også har haft ekstra

mange passagerer i år og mange fyldte afgange, lyder

det fra havnemester Hans Søby fra Svendborg Havn, der sammen med

havnekontorets administration er tovholder på projektet:

- Vi arbejder på at optimere næste års sejlplans tider og afgange.

Samtidig vil vi reducere den med to uger fra otte til seks ugers sejlads i

skolernes sommerferie, hvor der har været ﬂest gæster.

Ø-hop har smittet af på billetsalget til Højestene, hvor der har været

udsolgt særligt på afgangen kl. 11. Derfor er Svendborg Havn i gang

med et forslag til at ændre sejlplanen til næste år, så den meget tidlige

morgentur kl. 7:30 ﬂyttes til 8:30, hvor turisterne er stået op. 11-afgan-

gen ﬂyttes lidt – og så sejler Seahawk ind i mellem. Så kan ﬂest muligt

komme ud på øerne.

TILSKUD NØDVENDIGT

- Men offentlig infrastruktur er ikke en god business case, hvilket betyder,

de tre deltagende kommuner skal ﬁnde 625.000 kr. for, at projektet kan

gennemføres til næste sommer – og som alle ved, er kommunernes

økonomi presset, lyder det fra havnemester Hans Søby.

De tre kommuner skal mødes igen i løbet af efteråret, og her bliver

ø-hops skæbne afgjort. Her vil man prøve at få en treårig aftale i hus, da

det vil gøre planlægningsprocessen og markedsføringen nemmere.

visitFaaBorg

Ø-hop har været det store emne i år.

Alle har talt

om det. Egentlig har man jo altid kunne sejle ud til

øerne – men nu er der kommet ord på i pressen. Vi

har haft markant ﬂere turister i år – både danskere,

der er blevet hjemme i det gode vejr – og særligt

også hollændere og tyskere – og alle nationaliteter

tager på ø-hop.

Brian Carlson, turismeassistent.

visitsvendBorg:

Ø-hop klinger godt hos folk.

Det er sindssygt po-

pulært – det har ramt noget godt. Vi har ikke tal på

det – men det er vores fornemmelse, at ø-turismen

er boomet i år.

Martin Jensen, projektmedarbejder.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

tema:

sydFyn

helt forrygende sommer

- Der har været fantastisk mange

gæster på Avernakø i år, siger Pia

Vestergaard, Avernakø Købmands-

handel.

- Ø-hopfærgen har givet

rigtig mange

ekstra turister, og lystbådehavnen har været

proppet – selvfølgelig på grund af det gode

vejr. Derudover er sommerhusejerne begyndt

at komme mere i ydersæsonen, når færge-

billetterne er billigere; de betaler jo kun en

tredjedel af prisen, så har pensionisterne råd

til at komme herover nogle ﬂere gange på

en sæson. Jeg så det også sidste år, der var

mange, der kom herover til jul og påske.

Pia Vestergaard peger på, at ferieugerne til

almindelig takst ikke gør så meget:

- Det er i ferietiden – der har folk et andet

budget, de lægger en plan og betaler, hvad

det koster.

Herudover kan godstaktsrefusionen mær-

kes i købmandens regnskab, hvor fragtom-

kostningerne er halveret på årsbasis.

Så jeg klager ikke, slutter Pia Vestergaard

med et smil.

Avernakø Købmandshandel:

Lyø Købmandsgård:

længere sæson

De billigere billetter betyder, at her kommer mange

endagsturister – og de kommer her i butikken, siger

Anne Mette Vestergaard, Lyø Købmandsgård.

- Særligt i eftersommeren

har der været

mange pensionister og par, der har cykel

med. Her er cafeerne lukket, så kommer de i

butikken, fortæller Anne Mette Vestergaard.

- Sommerhusejerne kommer også over nogle

ﬂere gange i løbet af året. Og så har vi øboer

også glæde af de billigere billetter, særligt

nu, hvor det er hele vinteren. Det betyder

noget, når børnene kommer til jul – og det

er ikke så dyrt, hvis de kommer over på øen

i en weekend.

Godstaktsrefusionen betyder ikke så me-

get for Lyø-købmanden:

- Jeg henter selv de ﬂeste varer i min

kølebil, jeg køber et månedskort, og det er

ikke blevet billigere. Det er kun, når jeg får

varer med fragtmand – fx gasﬂasker og min

isfryser – at det er billigere.

Anne Mette Vestergaard mener, at ø-

hopfærgen er et ﬁnt koncept. Hun lejer væ-

relser ud og har mange gæster, der kommer

med Sea Hawk:

- De lejer værelser og cykler og spiser i

cafeerne og køber ind her hos købmanden.

Strynø:

godset

kommer billigt over

- På Strynø har vi talt om at arrangere en tur

for færgefolkene, så de kender øens muligheder

bedre og kan fortælle om dem.

Til spørgsmålet, om der er noget, færgen

kunne gøre bedre, svarer Mette Meldgaard:

- Som lille erhvervsdrivende har jeg indimel-

lem brug for at få lidt større mængder fragt over,

men stadig ikke så meget, at det giver mening at

få en stor lastbil herover. Her er antallet af vogne

til fragt en ﬂaskehals, og de kan ikke reserveres.

Der er jeg afhængig af ﬂeksibilitet og god vilje

fra færgefolkenes side for at få det til at fungere.

Mette Meldgaard ejer

StrynØfrugthave, hvor

hun producerer ca. 8000 store ﬂasker og 1000

små ﬂasker most årligt, og da både de tomme

ﬂasker skal over til øen – og mosten skal sælges

på fastlandet, betyder Godstakstrefusionen me-

get for den lille virksomhed:

- Flaskerne kommer gratis over, og min varebil

kommer billigt over, når jeg fx skal på marked.

Jeg har rundvisninger – og sælger også ved

vejen. Selv om det er en lille del af omsætningen,

kan det mærkes, at her er ﬂere turister. Men om

det er Landevejsprincippet, vejret eller ø-hopud-

sendelserne på tv, det ved jeg ikke, siger Mette

Meldgaard og tilføjer:

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

Gamle Elmegaard, Drejø

tema:

sydFyn

har ikke gulpladebil

Det er rigtig ﬁnt,

at det er billigere at

få varer over, men der er mange, der

ikke har gulpladebil. Vi har fx ikke råd

til to biler, og så får vi ikke noget ud

af godstaktsrefusionen. Vi kører ofte

dårligt gående til og fra færgen og er

derfor afhængige af en hvidpladebil.

For mange vil det være meget enklere,

hvis støtten fulgte CVR-nummeret, siger

Beth Blay, der er daglig leder af Gamle

Elmegaard på Drejø. Hun driver stedet

sammen med sin søster, Sanne Milling,

- Ud af de 7 uger, vi har åbent, har vi

tre sommeruger, hvor vi skal hive stør-

stedelen af vores omsætning hjem. Vi

er tit ude for, at folk ringer og bestiller

bord for lidt efter at ringe og afbestille,

fordi færgen er fuld. Der er blevet for lidt

færgekapacitet, slår Beth Blay fast.

Skarø Is:

Tiltag, vi kan mærke

Jørgensen, der ejer Skarø Is, Skarø Iscafe

og dagligvarebutik.

Ø-HOP KAN UDVIDES

Han er rigtig glad for den gule ø-hop-

færge, for som han siger:

- Dem, der kommer på ø-hop, har

ikke madpakke med hjemmefra. De spi-

ser i cafeen, og de køber dagligvarer i

butikken i modsætning til sommerhus-

ejere og lystsejlere, der har mad med

hjemmefra.

- Jeg vil foreslå, at ø-hopbilletten æn-

dres fra 7 til 10 dage. Det vil betyde, at

folk bliver lidt længere på øerne – og

ikke nødvendigvis, at de vil sejle mere.

Der er mange, der synes, det bliver for

meget at sejle hver dag. Og de synes,

det er for dyrt at købe en ekstra billet, så

de tager hjem efter 7 dage.

- Vi er en produktionsvirksomhed, og det har stor betydning for vores

konkurrencesituation, at vi ikke har ekstra transportudgifter, når vi skal

kunne begå os i den omgivende verden, siger Martin Jørgensen, Skarø

Is – der er godt tilfreds med de billigere godstakster.

- Vores omsætning er steget

de sid-

ste år – men det er vanskeligt at sige

hvorfor; der er mange ting, der peger i

samme retning. De billige billetter, den

gode sommer, rigtig meget positiv om-

tale af øerne, ø-hop. Det har betydet,

at vi holder længere åbent – fra maj til

udgangen af september. Folk fortæller,

at de har hørt om os og ikke vil sejle

forbi uden at have smagt vores is. Det

er hønen og ægget – men i hvert fald er

vi inde i en positiv udvikling, siger Martin

Mejeriet Strynø:

Travl sommer

med sin mand, Torben Vestergaard. De har

i sommer ansat en ekstra hjælp til at klare

frokosterne, det plejer de ellers ikke.

- Vi er også godt hjulpne med Gods-

takstrefusionen. På Strynøfærgen er alt, der

sendes afsted på paller, gratis. Det hjælper

meget, både økonomisk og mht. admini-

stration. Før var der regninger på 10 og 20

kr. – der blev samlet, så vi ﬁk for et halvt

år ad gangen, det var svært at kontrollere,

supplerer Torben Vestergaard. Han håber,

at Landevejsprincippet bliver 100 %, så det

gælder hele året:

- Det kan de lave med et snuptag.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

Så mange turister har vi aldrig

prøvet før.

Det har været

en super sæson, og vi har

naturligvis haft vejret med os. Den lille ø-

hopfærge har også givet os ekstra gæster

til aftensmad, overnatning og morgenmad.

Derudover er det tydeligt, at de billigere

billetter i Landevejsprincippet gør sæsonen

længere, normalt har vi lukket forretningen

1. september, fordi der ikke kom ﬂere gæ-

ster. I år lukkede vi 1. oktober – fordi vi ikke

havde ﬂere kræfter, fortæller Kirsten Poul-

sen, der ejer Mejeriet på Strynø sammen

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

tema:

sydFyn

God

tørn, sammenhængende fridage,

afvekslende

ar-

bejdsopgaver og en

fantastisk

udsigt fra arbejdspladsen,

–

Kamma Sørensen

har sejlet på Højestene i 20 år.

n m a rk s

bedsTe UdsigT

Jeg synes, det er en udfordring om som-

meren, at jeg ikke har tid til at rådgive

turisterne ordentligt. Der er mange, der

gerne vil på ø-hop, men det er svært at få

tid til at hjælpe og rådgive dem, siger skip-

per Kamma Sørensen og tilføjer:

- Ø-hop har medført, at der er væsent-

ligt ﬂere turister i år end de foregående

år. Vel en blanding af markedsføring og

godt vejr. Men det har så igen medført,

at der har været fyldte færger – særligt

11-afgangen fra Svendborg har været

fuld. Det er rigtig ærgerligt at skulle

afvise turister, der havde glædet sig til

en tur i øhavet.

Om vinteren har vi bedre tid til andre ting,

lidt kontorarbejde med statistik og ISM,

opdatering af sikkerhed osv.

-d

et Sydfynske Øhav

er smukt at sejle i

på alle årstider. Jeg

har bedre udsigt fra

min arbejdsplads

end borgmesteren, griner Kamma Søren-

sen til spørgsmålet om, hvad der gør, at

det bliver ved med at være interessant at

sejle færge i Det Sydfynske Øhav.

Kamma Sørensen opgraderede for et par

år siden sine sætteskipperpapirer med en

skibsføreruddannelse.

Faktisk er det 20 år siden, at Kamma

Sørensen ﬁk et aﬂøserjob på Højestene,

færgen, der betjener øerne Skarø og Drejø

fra Svendborg. Hun havde sejlet mange år

på de store sejlskibe – i sidste omgang på

tremastskonnerten Fylla – men havde en

drøm om et arbejde, hvor arbejdstiden er

mere ligeligt fordelt over året. På sejlski-

bene ligger broderparten af arbejdet om

sommeren.

Det blev til et år som aﬂøser, og heref-

ter blev Kamma Sørensen fastansat – og

har været det siden:

- Jeg kan godt lide vores tørn, den giver

både sammenhængende arbejdsperioder

og gode lange friperioder – så fx til sam-

menligning med langfart eller sejlskibe

giver det mulighed for at leve et almin-

deligt liv.

En typisk tørn starter kl. 10 om formid-

dagen, hvor Højestene ligger en time i

Svendborg. Her er der tid til at overlevere

og få en lille snak. Der er mulighed for at

få en reparatør ombord, og i dette tidsrum

bliver færgen gjort ren af folk fra land.

Højestene sejler ﬁre rundture om dagen

på hverdage og fem rundture på fredage

og på sommersøndage.

Om vinteren skal Skarø-boerne booke

færgen, ellers sejler den ikke ind til øen.

Sidste tur med færgen slutter klokken

19 på Drejø, her er der tid til at rigge af,

gøre rent og spule. På Drejø har Svendborg

Kommune lejet et hus, hvor besætningen

overnatter og spiser deres medbragte

mad.

- På øen er vi altid inviteret med, når

der er arrangementer i forsamlingshuset,

fortæller Kamma Sørensen.

Næste morgen kl. 05.45 starter næste

arbejdsdag, og det efterfølgende døgn

kører ligesådan og slutter på tredjedagen

i Svendborg kl. 11.

OP I STYREHUSET

- Vi har tre pendlere, to børnehavebørn

og to skolebørn med om morgenen; de

ankommer til Svendborg kl. 7:25, fortæl-

ler Kamma Sørensen. En del af øboerne

har for vane at komme op i styrehuset

under overfarten, og nogle kommer med

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

morgenbrød, når de skal med den første

morgenfærge hjem fra Svendborg.

- Vi følger med i, hvad der sker på øen.

Når der er skoleklasser, spørger de tit, om

de må komme op og se styrehuset – og

de er velkomne, hvis sejladsen tillader det.

Færgen er normeret til en driftsbesæt-

ning på en sætteskipper og en kystskipper,

men alle de syv fastansatte navigatører er

sætteskippere eller skibsførere. Det gør det

nemmere at tørne og aﬂøse hinanden og

springe ind, hvis der er en, der bliver syg.

Kamma Sørensen sejler fast sammen

med Henrik Thisen. De skiftes til at være

skipper og styrmand på en rundtur. Skip-

peren sejler, mens styrmanden billetterer

og tager sig af forskellige småopgaver

og svarer på spørgsmål fra passagerer. I

Svendborg er de begge på vogndækket og

hjælpes ad med at laste færgen.

- Vi kører gerne førerløse biler og fx

traktorvogne ombord for øboerne. Så kan

de selv tage hjem på øen, og så kommer

bilen med, når der er plads. Det er vi ikke

forpligtede til, men det får det hele til at

glide nemmere.

- Det giver en god variation i arbejdet,

fastslår Kamma Sørensen, der tilføjer, at

Højestene også har Kaj. Han startede som

skibsassistent-ﬂexjobber og er fortsat, ef-

ter han er blevet pensioneret.

- Han gør rent, pletmaler, ordner og

laver vedligehold i 12 timer om ugen. Han

er guld værd og er med til at stoppe for-

faldet.

TRÆNGSEL I SUNDET

Højestenes sejlads foregår ud igennem

Svendborgsund, hvor der om sommeren

er godt fyldt op med lystsejlere – hvad der

som regel ikke generer Kamma Sørensen:

- Der skal være plads til alle, når bare

folk overholder søvejsreglerne og udviser

almindeligt godt sømandsskab. Men jeg

kunne da godt ønske mig, at lystsejlerne

kendte lidt mere til manøvresignalerne.

Stort set går det ﬁnt, og jeg er også hjul-

pet på vej af, at jeg selv er lystsejler, så jeg

kan sætte mig ind i sejlernes situation og

ofte forudse, hvordan de vil reagere.

tema:

sydFyn

Tørnen:

Vagt i 2 døgn

Fri i 2 døgn

Vagt i 3 døgn

Fri i 2 døgn

Vagt i 2 døgn

Fri i 9 døgn

ø-haveTs TrakTOr

Pilen

peger kun i én retning,

hvis der er problemer med

sik-

kerheden

eller uheldet er ude.

Rederansvaret er et stort ansvar,

fastslår

Hans Søby,

reder for

tre færger i Svendborg.

I dagligdagen sejler

besætningen fær-

gen, og chefskipperen har ansvar for drift,

vedligeholdelse og sikkerhed – sammen

med Højestenes andre førere.

Men i sidste ende har jeg som reder

ansvaret for sikkerheden og økonomien

og for, at alle regler bliver overholdt, og

at der er de fornødne midler til sikker drift

af færgen.

Den overordnede sikkerhed er mit an-

svar – det er et stort ansvar – for mange

mennesker, fastslår Hans Søby, havne-

mester på Svendborg Havn og reder for

Skarø-Drejøfærgen og Hjortøboen og tur-

båden Helge. Han har papirer som skibs-

fører og har deltaget i Færgesekretariatets

rederkursus på SIMAC.

Han forklarer, at skulle uheldet være

ude, er der organiseret en havarigruppe,

der hurtigt samles på havnekontoret – dels

personalet på kontoret, dels skibsførere,

der er i nærheden:

- Vi vil koordinere redningsindsatsen,

assistere skibsføreren ombord og deltage

med den specialviden, vi har, om færgen

og farvandet.

SEJLER I AL SLAGS VEJR

Hans Søby kalder Højestene for ”Ø-havets

Traktor”:

- Det er et simpelt skib, der er super

driftsstabilt. Det sejler (stort set) i al slags

vejr, siger Hans Søby. Han glæder sig over

et nyt tiltag med en etableret Færgegruppe

med repræsentanter fra de tre øer – både

fastboende og sommerhusejere – og hav-

nens og kommunens administration.

- Gruppen er trukket i arbejdstøjet og

har besluttet at ændret sejlplanen, så der

er en senere afgang fredag aften i som-

merferien fra 2019. Det betyder, at turister

kan blive på øerne og spise aftensmad.

Til gengæld ”koster” det, at der tages en

fredagsafgang ud i 3 vintermåneder.

- Det er klart, at alle ikke er lige begej-

strede, men nu gør vi det i en prøvepe-

riode.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

tema:

sydFyn

UdfOrdreT på

Skarø-Drejø færgen

er 22 år gammel,

og udfordringen er, at der

ikke

har været

råd til at foretage

store renoveringer

løbet af årene.

Højestene:

dligeh o ld

på værft, fordi det ene gear var havareret.

Det gav tid til at få udført mange andre

opgaver.

Lige for tiden har vi nedbrud på den

ene motor, det giver langsommere sejlads

og mange forsinkelser.

OVERORDNET ANSVAR

- Generelt er jeg som chefskipper ansvar-

lig for det gode arbejdsklima ombord, at

folk trives på deres arbejdsplads, at man

er motiveret til at yde en ekstra indsats

og er stolt af sit arbejde, fastslår Kent Juul

Nielsen:

- Jeg har det overordnede ansvar for, at

rederiets sikkerheds- og miljøpolitik gen-

nemføres, og for at færgen er sikkerheds-

mæssigt og driftsmæssigt i orden, ligesom

jeg udarbejder tørnlister / vagtplaner, og

afholder besætningsmøder mv. Jeg ind-

henter tilbud, er budgetansvarlig sammen

med havnekontoret – og planlægger det

årlige dokophold.

På et tidspunkt er der nogen, der bli-

ver nødt til at tage stilling til, om Høje-

stene skal udskiftes – hvilket der nok ikke

er penge til eller renoveres; og det koster

også mange millioner.

Kent Juul Nielsen er glad for, at Fær-

gesekretariatets aﬂøserfærge, som planen

ser ud, kommer til at høre til i Svendborg:

- Det betyder forhåbentlig, at vi selv

kan benytte den, og det vil løse nogle af

vores problemer.

Han har ikke benyttet sig af alle Fær-

gesekretariatets indkøbsaftaler, ganske

enkelt fordi de aftaler, han selv har med

leverandører, er bedre.

- Men det er ﬁnt at kunne tjekke pri-

serne op ad Færgesekretariatets tilbud.

-v

i har en ﬂad struktur,

jeg samarbejder med

besætningen på fær-

gen og med folkene

på havnekontoret. Vi

ligger en time i havn hver dag, der kan jeg

lige nå op på kontoret, hvis der er noget,

jeg skal have ordnet, siger Kent Juul Niel-

sen, chefskipper på Højestene. Han sejler

med i den almindelige tørn og har som

udgangspunkt ikke ekstra timer til opga-

verne som chefskipper – men kan dog

skrive overtimer på.

Til spørgsmålet om, hvad den største

udfordring er, lyder svaret:

- Vi har en færge af ældre dato, den er

22 år gammel. Det burde ikke være nogen

meget høj alder, men der har ikke været

råd til de store renoveringer – fx er moto-

rerne ikke skiftet, og færgen er temmelig

rusten. Vores vilkår er sådan, at vi normalt

har fem dage årligt til dokophold, fordi

vi ikke har nogen aﬂøserfærge. Vores lille

turbåd, Helge, aﬂøser, men det betyder,

at øboernes biler ikke kan komme med,

så de bliver hurtigt utålmodige. Den store

produktionsvirksomhed, Skarø Is, kan ikke

få varer frem og tilbage, så der er ﬂere

årsager til, vi skal helst holde os på de fem

dage. Sidste år var vi tvunget til otte dage

- Vi har deltaget i ECO-shippingkurser og i venlighedskurser. Jeg tror nu

ikke, det ændrer så meget med to timers kursus – venlighed er noget,

vi skal arbejde med i dagligdagen. Men det er klart, at det sætter fokus

på det, fastslår Kent Juul Nielsen, chefskipper på Højestene.:

- Teambuilding er et af de områder, Færgesekretariatet kan være med

til at udvikle og udbyde – og have med i planlægningen, når der er kur-

ser og seminarer. Både for personel på den enkelte færge og på tværs

af færgerne. Det giver god stemning og erfaringsudveksling færgerne

imellem.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

ENERGIOPTIMERING

Færgefolk

møder

forskere

Et forskerhold er i gang med at

skaffe hardcore data,

der skal være

grundlaget for at udvikle tiltag, som kan

reducere CO2-udslip

fra

ø-færgerne. Et af målene for projektet er et værktøj til

energirigtig

beslutningsstøtte

til navigatørerne.

n ø-færge er ved at være

klar til at afgå fra færge-

lejet. Som helt almindelig

rutine tjekker vagthavende

displayet ved siden af rada-

ren. Her kan han/hun indhente alle aktu-

elle og vigtige oplysninger om sejladsen,

motoren, vejrforhold mv. I planlægnings-

modulet kan avancerede programmer ud

fra de aktuelle forhold udregne den rute

og de omdrejninger, der vil give den mest

optimale sejlads – ud fra de parametre,

som navigatøren har tastet ind.

Under sejladsen holder et avanceret

system af følere og måleapparatur hele

tiden den lille boks ajour om sejlads og

energiforbrug og ”færgens tilstand” – og

på baggrund af de mange data foreslår

boksen eventuelle ændringer, når sejlads-

forholdene ændrer sig.

Displayet er enkelt og logisk at benytte

og sætte sig ind i – og alle ombord er

glade for den nye hjælp til at tage ener-

girigtige beslutninger.

Desværre.

Boksen er ikke udviklet endnu

– der er tale om et fremtidsscenarie. Men

startskuddet til udviklingsarbejdet er rent

faktisk gået i gang som et forskningspro-

jekt støttet af EU igennem programmet

ECOPRODIGI – og det er seniorforskere

og studerende fra Aalborg Universitet

og SIMAC/SDU, der står for den danske

del af programmet – herudover deltager

forskere fra Norge, Finland, Sverige og

Litauen. I øvrigt er ﬂere fra forskerholdet

tidligere navigatører. Færgesekretariatet

har fået tildelt knap en halv million kroner

til at støtte mindre udviklingsprojekter, og

„Tror” og „synes” og „føler” er udryddet, når

videnskabsfolk går i gang med deres undersø-

gelser. De mange facts er sat overskueligt op

på et vindue, og lektor Niels Rytter gennemgår

de mange oplysninger for forskerholdet og

repræsentanter fra Færgesekretariatet.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

ENERGIOPTIMERING

Færgesekretariatet ved Lars Wolfgang Hansen fra Orøoverfarten og Hans Søby fra Skarø- Drejøoverfarten samt sekretariatsleder Jan Fritz Hansen

ﬁk fremlagt planerne for den del af ECOPRODIGI, der vedrører ø-færgerne. Her holder adjunkt Mads Bruun Larsen oplæg.

Vi har brug for facts i stedet for følelser og

fornemmelser. Det er vigtigt – også politisk

– at gå ud med, at vi energioptimerer ø-fær-

gerne på et videnskabeligt grundlag.

midlerne udmønter sig i dette projekt, som

Danske Maritime også er med i.

Projektet skal efter planen munde ud i

en række anbefalinger til tiltag, ændringer

og metoder, der giver mest mulig effekt

på energiforbruget på ø-færgerne foruden

et værktøj, der kan give navigatørerne di-

rekte beslutnings-støtte til at sejle på den

mest optimale måde.

- Alt, hvad vi gør, gør vi i samarbejde

med folkene på færgerne. De kommer til

at være med igennem hele processen og

skal fx hele tiden godkende, at de data, vi

indsamler, er korrekte, og at de planer, vi

har, er realistiske, lyder det fra lektor Niels

Rytter, der arbejder på Aalborg Universitet

og er leder af projektets danske del. Han

tilføjer, at undersøgelserne udføres med

mindst muligt besvær for besætningerne

– i respekt for deres travle hverdag.

HARDCORE FACTS

Første step

har været at indsamle data

om ﬁre udvalgte ø-færger: Sejerøfærgen,

Femøfærgen, Orøfærgen og Højestene fra

Svendborg.

Til en start har forskerholdet besøgt

færgerne for at observere deres operation

BATTERIER ELLER AKSELGENERATOR

Videnskabeligt grundlag:

Som en

del af projektet forventer forskerne

også at kunne give nogle anbefalin-

ger om, hvilke større tiltag der – ud

fra videnskabelige facts – kan betale

sig at gennemføre på færgerne: ak-

selgenerator, udskiftning af hjæl-

pemotor med batteripakke og fuld

batteridrift.

- Med det udstyr, vi udvikler, vil

man kunne tage en videnskabeligt

underbygget beslutning, understre-

ger adjunkt Mads Bruun Larsen, der

tilføjer:

- Alle kommuner skal nedbringe

CO2-udslippet, – og der bliver na-

turligvis også set på, om ø-færgerne

kan sejle mere energieffektivt.

Vi har brug for facts i stedet for fø-

lelser og fornemmelser. Det er vig-

tigt – også politisk – at gå ud med,

at vi energioptimerer ø-færgerne på

et videnskabeligt grundlag. Der er

mange rygter i omløb fx om batte-

ridrift, eller at en helt ny færge vil

være mere energirigtig. Og der er

mange interesser i at foreslå noget,

der på papiret ser ud som en grøn

løsning.

Men det hører med til historien, at

der rent faktisk indtil nu IKKE er en

ren batterifærge, der er i drift i Dan-

mark. Og det hører med til regnska-

bet, at nybygning og skrotning af

gamle færger også koster CO2. Så

i mange tilfælde er det bedre at be-

holde den gamle færge og forbedre

den – hvis det sker på et videnska-

beligt grundlag.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

ENERGIOPTIMERING

ECOPRODIGI

FORSKNINGS-

PROJEKT

EU-forskningsprojektet –

www.ecoprod igi.eu

– har

målet via digitalisering at op-

timere driften i den maritime

sektor. Programmet løber de

næste tre år.

Færgesekretariatet har fået til-

delt en halv million kr. til brug

for mindre udviklingsprojekter

og støtter projektet.

Venligh ed

og tale med overfartsledere og besætnin-

ger om mulighederne for at gøre færgerne

digitale og energi-effektive.

Næste step,

der er i gang nu, er at ind-

samle ﬂere data fra kilder på broen, i ma-

skinrummet og fra land og lave yderligere

analyser af færgernes sejlads og forbrug.

Specifikke data inkluderer eksempelvis

motoromdrejninger, generatorforbrug,

bunkerforbrug, last, dybgang, temperatur

på udstødningsgas, position, hastighed,

strøm, vind, havdybde osv.

STUDERENDE OMBORD

Når det er afklaret, hvilke data der umid-

delbart er tilgængelige, starter indsamlin-

gen af resten af de nødvendige data. Det

foregår helt manuelt ved, at studerende

fra de to universiteter kommer ombord og

overvåger og skriver ned.

- Det kan fx være brug af bovtruster,

belastning på hjælpemotorer, brug af

hovedmotoren – og meget andet – der

bliver overvåget og skemalagt minut for

minut og time for time, forklarer adjunkt

Mads Bruun Larsen fra SDU. Han lægger

vægt på, at når alle data er rettet til og

behandlet, bliver der en mellemregning,

hvor færgeoverfarterne får lejlighed til at

se, om data er korrekte, og at der ikke er

misforståelser.

Herefter vil de studerende tage endnu

en runde, hvor de indsamler ﬂere data,

gerne med digitale hjælpemidler.

Denne del af processen skal efter pla-

nen være færdig til jul. Herefter starter en

ny fase i projektet.

- Vi skal se på alle de indsamlede data

og ﬁnde frem til, hvilke oplysninger der vil

være aktuelle at indsamle på sigt for at få

et samlet billede af energiforbruget under

den aktuelle sejlads, forklarer docent Ma-

rie Lützen, der er tilknyttet projektet igen-

nem SDU/SIMAC.

BESLUTNINGS-VÆRKTØJ

Og først her kommer vi frem til forskernes

endelige mål, der er at udvikle et værktøj,

som direkte og intuitivt kan bruges til be-

slutningsstøtte for vagthavende navigatør

i styrehuset.

- Tanken er, at vi udvikler de nødven-

dige redskaber til dataindsamling – da-

taloggingsudstyr – der, hvor de ikke al-

lerede er. Det giver mulighed for at lave

et display, hvor navigatøren kan se alle

aktuelle data om sejladsen. Måske vil det

også være aktuelt, at oplysningerne bliver

sendt ”hjem” til forskerne eller til rederiet,

forklarer Marie Lützen:

- Desuden udvikler vi en digital ”boks”,

der kan indsamle og behandle alle de for-

skellige data og sætte dem sammen til et

billede af, hvordan færgen sejler lige nu. Er

det energieffektivt – eller kunne der være

en anden fart/rute/omdrejninger osv., der

under de givne sejladsforhold ville være

mere energieffektiv?

Samtidig skal navigatøren kunne

”spørge”, hvad en planlagt ændring af sej-

ladsen vil betyde mht. ankomsttidspunkt

og energiforbrug.

Der skal ses kritisk på, hvilke organi-

satoriske og digitale løsninger der med

fordel og realistisk set kan udvikles og

implementeres for at opnå mere energi-

effektive færger.

- Vi vil komme tilbage og høre færge-

folkenes mening om det, vi udvikler. Det

er helt afgørende for os, at det rent fak-

tisk kan bruges – og at det er til nytte for

færgerne, understreger Marie Lützen.

”Det er helt afgørende for os,

at det rent faktisk kan bru-

ges – og at det er til nytte for

færgerne.

Docent Marie Lützen er tilknyttet

projektet igennem SDU/SIMAC.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

FÆRGE-ERFARINGER

ENERGIOPTIMERING

Orø:

Store besparelser

- Jeg har været til møde i Faaborg omkring

projektet ECOPRODIGI, ligesom vi har haft

en delegation på besøg her hos os ad ﬂere

omgange, fortæller overfartsleder Orø-

Holbæk, Lars Wolfgang Hansen.

EL-UDFORDRINGER

- Mine tanker og forventninger er, at der

er mange udfordringer for så vidt angår

el-drift på ø-færgerne. Det kræver store

investeringer, og teknologien er vist ikke

på plads endnu. ELLEN bliver jo ved med

at blive forsinket, bevares, AMPERE sejler

i Norge, men nordmændene har brugt

mange penge og mange timer på projek-

tet. Det kan en dansk udkantskommune

med en færge ikke løfte. SIEMENS presser

på med alskens lyksaligheder, men reali-

stiske løsninger er ikke lige om hjørnet.

- Derfor, synes jeg, at det er sund for-

nuft at optimere på de færger, vi har. Jeg

håber, at ECOPRODIGI kan være med til at

optimere vores daglige drift gennem bedre

adfærd og brug af tilgængelige tekniske

løsninger.

ECO-KURSER

Færgesekretariatet har haft 16 elever på

ECO-kursus på Vaxholm, dvs. to hold.

Heraf har de syv været fra Orøfærgen. Næ-

ste hold på otte personer tager til Vaxholm

i uge 46, her er deltagerne fra Lolland, Se-

jerø, Faaborg og Svendborg, fortæller Lars

Wolfgang Hansen, der også er Færgese-

kretariatets kursusleder og indtil videre er

med på kurserne:

- Lollandsfærgerne er nye i kredsen.

Personligt glæder jeg mig over, at vi nu

har fået dem med, da de er en af ”de store

drenge i klassen”. Desuden har vi fået en

henvendelse fra Sønderborg Kommune,

der har genvejsfærgen Bitten Clausen.

20 %

- På Orøfærgen har vi siden april haft et

gennemsnitligt ugeforbrug på 4000 liter.

Til sammenligning havde vi i den tilsva-

rende periode sidste år et gennemsnit

på godt 5000 liter, altså en forbedring

på godt 20 %. Det er mange penge og

meget CO2, og det er vigtigt, når oliepri-

sen tordner i vejret, og når der er krav om

nedbringelse af CO2-udslip, fortæller Lars

Wolfgang Hansen:

- Hvor meget, der skyldes ECO-kur-

serne på Vaxholm, og hvor meget der

skyldes, at vi i samme periode har fået in-

stalleret en akselgenerator, er uklart. Hvis

jeg skal være ærlig, så tror jeg, hovedpar-

ten skyldes generatoren, da vi har stoppet

en dieselmotor af, som vi ikke udnyttede

mere end 15 % i daglig drift – mest i for-

bindelse med havneanløb og -afgang.

INGEN OMBYGNING

- Det, som er vigtigt i forbindelse med

ECO-shipping, er, at det ikke kræver store

ombygninger. Det er et kort kursus, hvor vi

arbejder og udveksler erfaringer om vores

adfærd, altså vores dieselforbrug. Det er

noget, alle kan komme i gang med, spe-

cielt når Færgesekretariatet støtter op om

det økonomisk, fastslår Lars Wolfgang

Hansen:

-Ændringerafmaskinrummetkræver

tid, penge, smede, værftsophold, klasse-

selskab osv. Vi må huske på, at maskin-

rummene i vores færger er projekteret i

en tid, hvor det gjaldt om at have strøm

og hydraulik nok. Nu er fokus på mindre

CO2 og mindre forbrug.

Sejerø:

Øger bevidstheden

- Sejerøfærgen har haft to navigatører

med på hvert hold, der har været på

ECO-kursus i Stockholm, så med kurset

her i november er det seks personer,

siger Rune Karstoft Nilsson, overfarts-

leder på færgerne til Sejerø og Nekselø:

- Det er svært at måle på effekten,

men mit indtryk er, at kurset har øget

bevidstheden om, hvor hårdt man kø-

rer med håndtagene ved manøvrering,

og der har også været en synlig reduk-

tion i brændstofforbrug, lige når de er

hjemvendt fra kursus.

- Hvordan vi holder kadencen, tror

jeg, er den virkelige udfordring, og jeg

har ikke regnet på langtidseffekten i

brændstofforbrug endnu.

Rune Karstoft Nilsson fortsætter:

- Det springer over i ECOPRODIGI,

hvor forskerne har været ombord på

Sejerøfærgen med tre partnere i pro-

jektet. En udfordring hos mig er, at jeg

reelt set ikke har måleudstyr til at måle

besparelser og energiforbrug. Det er

mit håb, at jeg gennem projektet kan

få noget sparring og vidensdeling om,

hvor de lave frugter hænger, og hvad

det giver bedst mening at arbejde med.

Ligeledes er det mit håb, at ECOPRO-

DIGI inddrager det økonomiske billede

og er realistisk om, hvad der kan gen-

nemføres.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

ENERGIOPTIMERING

Ø-Færgen:

God begyndelse

gøre status, men jeg kan da redegøre lidt

for mine tanker omkring disse kurser, siger

Kim Mathiesen og forklarer:

IKKE GRATIS

- Jeg er sikker på, at der er en del brænd-

stof at spare ved de overfarter, hvor man

aldrig har tænkt på, hvordan den enkelte

navigatørs adfærd indvirker på bunkerfor-

bruget.

Sådan er det imidlertid ikke her. Vi har

allerede reduceret farten og har plukket de

lavthængende frugter.

- Jeg ved godt, at disse kurser bliver

præsenteret som næsten gratis, da Den

Kommunale Kompetencefond og Færge-

sekretariatet betaler langt størsteparten

af kursusudgiften. At andre betaler, er jo

ikke helt det samme som, at det er gratis,

og regningen for tidsforbruget havner jo

- Miljøteknologi er vigtigt for rederiet, men

i allerhøjeste grad også for miljøet – det er

altså win win.

Der sker en hel masse inden for mari-

tim miljøteknologi i disse år – det nye GTL

fuel, akselgeneratorer, alskens batteri- og

hybridløsninger, brint og gas osv. Det må

vi forholde os til og forhåbentligt være i

stand til at plukke de bedste løsninger,

men forudsætningen er åbenhed for nye

tiltag og en forståelse for, at det er nød-

vendigt at spare – ja, på alt faktisk.

Jeg synes derfor, at ECO-kurserne i

Sverige er et sted at starte, men er også

spændt på, hvad de kan strikke sammen i

Marstal, fastslår Kim Mathiesen, chefskip-

per for Ø-Færgen.

- Jeg har haft to navigatører på ECO-kursus

og sender tre afsted på det kommende

kursus. Jeg synes, det er lidt for tidligt at

stadig hos mig, så jeg ser det faktisk som

en satsning.

- Jeg er meget i tvivl, om en eventuel

brændstofbesparelse kan ﬁnansiere om-

kostningerne til kurserne. Omvendt, tror

jeg stadig, at der er noget at hente, og

frem for alt kan det måske reducere risi-

koen for, at vi falder tilbage til tidligere

tiders uvaner.

Det er jo ”desværre” ikke sådan, at man

kan sende folk på et tredages kursus, og

så har de ændret adfærd i al evighed. Det

kræver en vedholdende indsats.

Lollands Færgefart:

Dyre 5 minutter

”hjemme på Lolland” – og så kan være

med på overordnet plan i Styregruppen:

- Den største CO2-besparelse ligger i at

forøge overfartstiden med fem minutter.

Det vil give 25-30 % besparelse i brænd-

stofforbruget på vores tre færger og tilsva-

rende mindre CO2-belastning.

Længere overfartstid er ikke populært

hos øboerne, men en grønnere færgefart

kan vi ikke komme uden om, lyder det fra

Max Møller Christensen.

- Lollands Færgefart er med i det nye forsk-

ningsprojekt om energioptimering. Der er

allerede målerudstyr på Femøfærgen, og

vi er ved at se på, om ballastvand og bun-

kerbeholdning kan reduceres – og hvad

det vil betyde for bunkerforbruget, siger

overfartsleder Max Møller Christensen,

Lollands Færgefart, der blev valgt til med-

lem af Færgesekretariatets Styregruppe i

maj.

Han peger på, at der er god synergi i,

at han arbejder med mange af projekterne

Svendborg:

Med i ﬂere

projekter

- Vi har haft folk på ECO-kursus, det er

en rigtig god ide. Vi har ikke udstyr til at

måle, om bunkerforbruget er mindre, men

de, der har været afsted, taler meget om

det. Jeg er ikke i tvivl om, at det hjælper,

siger Kent Juul Nielsen, der er chefskipper

på Skarø-Drejø færgen i Svendborg Kom-

mune:

- Desuden er sådan et kursus rigtig god

teambuilding; og det er en mulighed for

at møde folk fra andre færgeruter. Det har

stor værdi, slår han fast.

Kent Juul Nielsen glæder sig over, at

Højestene er med i ﬂere forskellige forsk-

ningsprojekter:

- Vi har sejlet rundt med særlige bril-

ler, så forskerne kunne se, hvor vi rettede

vores blik. Og nu kommer der et forsker-

hold ombord, der skal i gang med at måle

forbrug, temperaturer – og ﬂere andre

ting. Vi er heldige at, at vi er med – det er

spændende.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

ø-dyssÉ

på r

er d e

ø e

7 n

3 å

Ødysséen

hedder projektet, hvor

Tine Tolstrup og Sarah Steinitz fra

marts til september har besøgt

alle

37 øer i ø-passet.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

ø-dyssÉ

- Vi kan godt lide at

se på et kort, når vi

kommer til en ny ø

– allerhelst en ﬂyer.

Det er der ikke alle steder, og nogle

steder er boksen ikke fyldt op. Men

når det lykkes at ﬁnde et lille kort

over øen, bliver vi glade – så kan

man ligesom orientere sig,

lyder det fra Sarah Steinitz og Tine Tolstrup.

Tine Tolstrup og Sarah Steinitz’ Ødyssé startede i marts, og i september

kunne de sætte kryds ved ø nummer 37: ”Vi er bevidste om, at vi ikke kan nå

alle oplevelser. Men vi har fået en fornemmelse af de 37 øer og taget tem-

peraturen på de danske øer anno 2018. Nogle har vi besøgt i højsæsonen –

andre tidligt forår og efterår, så naturligvis er oplevelsen forskellig.”

-v

i har begge rejst i

hele verden, men

havde aldrig været

på Avernakø el-

ler kørt over Stor-

strømsbroen. Derfor bestemte vi os til at

vende blikket indad mod vores eget land.

Danmark er et af Europas største øriger

med 400 navngivne øer, forklarer Tine Tol-

strup og Sarah Steinitz.

De har i løbet af i år, fra marts til sep-

tember, besøgt de 37 øer i ø-passet. Sejlet

med færgerne, talt med øboerne, inter-

viewet de unge – og oplevet atmosfære,

ø-liv og venlighed og følt sig meget meget

velkomne:

- Vi er overvældede over, hvor meget vi

har følt os velkomne. Og det er ikke, fordi

vi har været i gang med et projekt – vi er

bare hele tiden blevet inviteret med hjem,

med hen og spille billard, med til fødsels-

dag, til restaurantåbning, på gåtur – eller

fået tilbudt at ”holde i vores indkørsel”.

VIL INSPIRERE DE UNGE

En del af Tine Tolstrups og Sarah Steinitz’

mission har været at formidle øerne på en

måde, der også når de unge:

- Det meste materiale om øerne er hen-

vendt til den ældre generation handler om

restaurerede møller, gadekær og idylliske

huse.

- Vi har set på øerne – og formidler –

i et yngre perspektiv, hvor vi fx beskriver

mikrobryggerier, mountainbikeruter, shel-

tere – ligesom vi formidler på Facebook

og på vores hjemmeside med små ﬁlm og

blogindlæg.

- Faktisk har vi været overraskede over,

hvor fedt det har været, og hvor godt vi

er blevet taget imod. Vi har virkelig mødt

nogle søde folk, lyder det samstemmende

fra de to ø-rejsende.

FÆRGEN ER LIVSNERVE

- Færgen er en stor del af oplevelsen, når

man besøger en ø. Alle dem, vi taler med,

siger: ”Det er på færgen, skuldrene falder

ned. Det er på turen, jeg indstiller mig på

ølivet.”

Og det er jo det unikke ved øerne, at

man skal med færgen. Den er livsnerven.

Øboerne elsker og hader den. De nyder tu-

ren – og samtidig er færgen samtaleemne

– det kan virkelig få en øbo op af stolen,

når fartplanen bliver lavet om.

- Færgen er også det første indtryk af

øen. Da vi skulle til Nekselø, mødte vi ver-

dens sødeste og sjoveste færgemand, der

fandt os på kajen og viste os hen til den

lillebitte båd, der var færge den dag. Han

lavede sjov, og vi ﬁk lov til at interviewe

hans søn, fortæller Tine Tolstrup og Sarah

Steinitz:

- Da vi skulle til Hjortø, var vi de eneste

passagerer, og skipperen fandt stole, så vi

kunne side i solen på dækket.

På Askø-færgen tog skipperen sig tid

til at fortælle anekdoter og udpege vind-

møller, små holme og give os gode tips til

øens oplevelser.

Og på færgen til Orø hjalp skipperen os

med at fotografere, inden han løb tilbage

og sejlede færgen over igen.

Selvfølgelig er det anderledes i højsæ-

sonen, hvor færgefolkene har travlt. Men

det er generelt mange færgefolk, der lige

siger en sjov bemærkning, sender et smil

– eller hjælper med noget. Det er utroligt

lidt, der skal til – et vink eller et smil – så

bliver færgeturen en særlig god oplevelse,

hvor man føler, at man allerede har mødt

”ø-stemningen”.

SVÆRT AT BOOKE

Til gengæld er Sarah og Tine ikke meget

imponerede over bookingsystemerne:

- Det har været en blandet fornøjelse

at booke billetterne til ø-færgerne. Flere

er som udgangspunkt svære at google sig

frem til – kan være gemt på kommunens

hjemmeside. Herefter skal man gennem-

Tine Tolstrup

er uddannet geograf

fra Københavns Universitet, og

Sa-

rah Steinitz

uddannet sociolog fra

Københavns Universitet.

Fra marts til september

2018 drog

de på opdagelse i ø-riget, besøgte

37 øer i Danmark. Et eventyr, de kal-

der Ødysséen.

Gennem kortere og længere ture til

små og større danske øer er de ble-

vet klogere på livet og mulighederne

på øerne. De har opsøgt natur- og

kulturoplevelser, opsøgt lokale hi-

storier og ildsjæle – og fundet ud

af, hvilke friluftsaktiviteter der er.

De har blandt andet lavet en lille ﬁlm

og blogindlæg fra hver ø.

Læs her:

opdag-øer.dk/projekt-odysseen/

FB:

Ødysséen - en rejse i ø-riget

Projektet er støttet

af Dansk

Ungdoms Fællesråds Initiativstøtte.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

Vi er bare hele tiden blevet inviteret med

hjem, med hen og spille billard, med

til fødselsdag, til restaurantåbning, på

gåtur – eller fået tilbudt at

”holde i vores indkørsel.

skue fartplanen – hvad står A eller F for,

og sejler færgen så den onsdag, vi vil med?

Meget af det virker meget indforstået og

er svært at forstå.

Når vi så lige ville gå tilbage og tjekke,

om vores booking var den rigtige dag –

blev vi smidt af og kunne starte forfra. En

enkelt færge skal man ligefrem ringe til i

kontortiden for at reservere en billet, lyder

det fra Tine Tolstrup og Sarah Steinitz, som

tilføjer:

Og selvfølgelig er der også færger, hvor

bookingen kører glat; og vi er jo rent fak-

tisk kommet ud til de 37 øer i ø-passet.

- Færgen – og bookingen af billetterne

– er det allerførste møde med øen. Hvis

det er meget besværligt, kan besøgende

blive skræmt væk – og det kan være med

til at nære en fordom om, at det er svært

at komme med en færge, lyder det fra de

to garvede færge-sejlere.

ER KØBMANDEN ÅBEN?

Vi har sejlet med 37 færger – næsten fra

”robådstørrelse” til de rigtig store færger,

og det er sjovt at sammenligne og at op-

leve, hvor forskellige de er. Det er også

en del af charmen og anderledes end de

store færger, der møder man jo ikke folk

på samme måde.

- Vi har ikke haft brug for at spise på

færgerne, men mange steder er der en lille

cafe med selvbetjening, det er rart, at man

kan købe en kop kaffe, især på de længere

overfarter.

Til spørgsmålet om, hvordan det er at

ﬁnde ud af, hvad der foregår på øerne,

og om der fx er åbent uden for sæsonen,

lyder svaret:

- Det er tit et detektivarbejde på ﬂere

forskellige hjemmesider og krydsreferen-

cer at ﬁnde ud af, hvad der er åbent og

hvornår. Men det kan lade sig gøre, det

er jo ret vigtigt at vide, om man kan købe

dagligvarer.

- Måske kunne ø-passet udvides med

oplysninger om indkøbsmuligheder, fore-

slår de to ø-rejsende.

I marts var vi ude for, at det meste var

lukket… på en måde er det en svær afvej-

ning. På den ene side kan det naturligvis

ikke betale sig at holde åbent i marts. På

den anden side holder gæsterne sig jo

væk, når alt er lukket. I år har der i hvert

fald været et stort potentiale for at udvide

sæsonen i maj og juni med det fantastiske

vejr.

ø-dyssÉ

HVAD

NU?

Vi er stadig i gang med at gøre

de sidste videoer færdige.

Derudover skal de mange

billeder og film forhåbent-

lig blive til foredrag/oplæg,

som vi skal ﬁnde en måde at

komme ud med.

Vi vil meget gerne være med

til at udvikle ø-turisme videre

– og leder efter gode sam-

menhænge og nogle, vi kan

arbejde sammen med om det.

Vi har allerede fået en op-

gave for Færgesekretariatet,

hvor vi skal se på, om man

kan forbedre ø-færgernes

bookingsystemer og sejl-

planer.

Danske småøer

har fremgang

Siden 2016 er befolkningstallet på de 27 danske småøer steget

Selvom der er tale om en begrænset befolkningsfremgang,

så vidner de nye tal alligevel om en ny tendens, idet de

seneste mange års faldende befolkningstal på småøerne

nu ser ud til at være bremset. Det viser en analyse, fore-

taget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af

tal fra Danmarks Statistik og Sammenslutningen af Danske

Småøer.

Analysens hovedkonklusioner:

• orførstegangsidenslutningenaf90’ernehardertoår

i træk været fremgang i befolkningstallet på de danske

småøer. Der har samlet set været en fremgang på 44 per-

soner, svarende til 1 pct. af befolkningstallet, fra 2016 til

2018.

• eterniudafde28småøer,derharhaftfremgang.

Heriblandt Fur, Orø, Fejø og Egholm.

• eøer,derharensejltidpå25minutterellerderover,har

samlet set haft et fald i befolkningstallet på 50 personer

siden 2016, mens de øer, der har en sejltid på under 25

minutter, samlet set har haft en fremgang på 94 personer.

• igeledeshardeøer,somharenskoleelleretdagtilbud

på øen, samlet set haft fremgang i befolkningstallet, mens

de øer, som ikke har skole eller dagtilbud, samlet set har

oplevet tilbagegang fra 2016 til 2018.

Noget af det, der er vigtigt for udviklingen på de små øer,

er infrastruktur. Der skal være ordentlig internetforbindelse,

ordentlige færgeforbindelser, og så er sådan noget som

indkøbsmuligheder, skoler og dagtilbud også med til at sikre

udvikling i de mange danske øsamfund.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

selvTilfredshed

- Når du er dygtig og erfaren, lander du nemt på et skråplan, hvor din hjerne fortæller dig, at du er usårlig

– og sagtens kan foretage dig mange andre ting, mens du sejler/kører bil…

arBejdsmiljø

- I psykologien arbejder vi

med et be-

greb, der hedder Complacency. Det kan

oversættes til ”selvtilfredshed” og er en

potentiel sikkerhedsrisiko, forklarer er-

hvervspsykolog Søren Diederichsen, der til

daglig arbejder som konsulent og rådgiver

inden for det maritime område med emner

som sikkerhed, håndtering af vanskelige

passagerer, konﬂiktløsning, stress, ledelse

etc. Han har mange års erfaringer fra Sø-

fartens Arbejdsmiljøråd.

HAN FORKLARER:

- Når du har stor erfaring med noget – fx

at køre bil eller sejle en ø-færge på den

samme rute dag ind og dag ud – er der

en potentiel fare for, at du kan blive ramt

af selvtilfredshed. Det kan forklares som en

falsk tro på, at din erfaring gør dig usår-

lig. ”Jeg har prøvet denne tur så mange

tusinde gange – jeg kan ikke gøre noget

forkert. Jeg er fantastisk god til det. Min

erfaring gør mig usårlig.”

Den falske tro kan blive et skråplan,

hvor du synes, du kan lave ﬂere og ﬂere

ting, mens du sejler. Og når det går godt i

et stykke tid, kan du rykke grænsen yder-

ligere… det gik jo godt.

SNYDT AF HJERNEN

- Det er den bagvedliggende holdning, der

er kendt i ganske mange situationer, hvor

nogen kommer galt afsted, understreger

Søren Diederichsen:

- De ﬂeste kender det fra bilen… hvis

man er en erfaren bilist, kan man godt

bilde sig selv ind, at det er fuldt forsvar-

ligt, at man lige kan tjekke en SMS, mens

man kører; og når det er gået godt nogle

gange, kan grænsen rykkes lidt længere –

måske (synes man) det også er forsvarligt

at skrive lidt på telefonen.

- Men vi snyder os selv… vi er inﬁce-

ret af selvtilfredshed. For naturligvis kan vi

ikke både skrive på telefonen og køre for-

svarligt, det ved vi godt med vores sunde

fornuft.

Og det samme gør sig gældende på en

ø-færge. Sejladsen kræver den fulde op-

mærksomhed, men det er nemt at bilde

dig selv ind, at det er rutine. ”Det går jo

altid godt.”

NYBEGYNDEREN ER SIKKER

Erhvervspsykologen peger på, at der er

andre tidspunkter i karrieren, hvor man

statistisk set forårsager ulykker:

- Man kan se, når folk lige er startet i

et nyt arbejde eller med nye opgaver, så er

både de selv og kollegerne meget bevidste

om, at de er nye – og så kommer de nor-

malt ikke til skade eller forvolder ulykker.

Men på et tidspunkt får de en fornem-

melse: ”Nu kan jeg dette her.” Så mister de

selv frygten og respekten for arbejdet og

synes, det går godt – og at det er let. Lige-

som omgivelserne også forventer, at nu er

de kørt ind og kan klare opgaverne – har

gjort det 1 mio. gange. Og så opstår den

falske fornemmelse af usårlighed.

RUTINEN

- En anden faktor er rutinen, siger Søren

Diederichsen. Når noget bliver rutine, rea-

gerer hjernen kun på noget, der er nyt for

den. Man holder op med at holde øje med

alt det, man er vant til at se. Fx kan jeg

sidde i min bil, når jeg kører mellem Kø-

benhavn og Vejle, og pludselig tænke: ”Er

jeg egentlig kørt over Vejlebroen?” Jeg er

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

note

Din (falske) fornemmelse af usårlighed gør, at

du synes, du kan foretage dig ﬂere og ﬂere ting,

mens du sejler færgen, advarer erhvervspsykolog

Søren Diederichsen.

fokuseret på alt andet; den del af hjernen, der passer kørslen,

er sat på auto.

Det samme på en ø-færge. Hvis du tager for givet, at du

sejler sikkert, kan du så at sige slå hoved og øjne fra. Du kan

tænke over alle mulige dagligdags ting – i stedet for at have

opmærksomhed på opgaven. Og dine øjne reagerer kun, hvis

der er noget, der ikke er, som det plejer.

Det kan langt hen ad vejen være ok. Men det bliver nemt

en ﬂydende overgang til, at du også synes, det er ok, at du

beskæftiger dig med andre ting. Hvis du sidder og tænker

på en aftale, kan du også lige tjekke kalenderen i din mobil.

Og du kan også lige rette på et par aftaler eller skrive en

SMS. Grænsen ﬂytter sig nemt og glidende, og din (falske)

fornemmelse af usårlighed gør, at du synes, du kan foretage

dig ﬂere og ﬂere ting, mens du kører bilen/sejler færgen. Men

det er kun et splitsekunds uopmærksomhed, så går det galt

i bilen. Der er måske lidt længere respit på en færge – men

det kan også gå galt.

HOLD OPMÆRKSOMHEDEN

Til spørgsmålet om, hvordan man kan blive ved med at være

opmærksom, når arbejdet er blevet rutine, giver Søren Di-

ederichsen disse råd:

• etkanhjælpeatgivesigselvudfordringerihverdagen.

Fx lægge til på en ny måde, så ingen mærker det. Sejle på

en særlig måde – måske spare brændstof.

• eterengodideattørneomarbejdetiløbetafdagen/

vagten, så man har forskellige opgaver. Det bryder rutinen

og skærper opmærksomheden.

• ærbevidstom,hvordanhjernenfungerer–ogatdengiver

dig en falsk usårlighed.

• æropmærksompå,atduikkeståroghargangialtmu-

ligt, mens du har ansvar for at sejle færgen.

• uskatlaveen”ægte”risikovurderingindimellem–oggiv

opgaven den nødvendige respekt.

• kabetarbejdsmiljø,hvordetermuligtatsigetilenkol-

lega, at det ikke er ok at koncentrere sig om andre ting,

når vedkommende er vagthavende.

GOD SIKKERHED: Farven er skriggul.

Den er byg-

get i hårdfør plast. Og så er den oplyst af solcelledrevet

LED-lys om natten. Målet er at redde liv, og baggrunden

er, at størstedelen af drukneulykker i Danmark sker i

havne. Løsningen består af moduler i armeret plast,

gennemfarvet i en stærk gul og UV-resistent farve. Mo-

dulerne sammenspændes med et syntetisk tov.

Nu skal LifeLadder vise sit værd i forskellige indu-

strielle og bymæssige havnemiljøer, hvor den er ved at

blive afprøvet.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

LIMFJORDEN

Venøfærgen har benyttet sig af ﬂere af Færgesekreta-

riatets tilbud, med Søren Adsersens ord har både forsik-

ringstjekket og aftalen med Viking om ﬂåder givet ﬁne

rabatter, og han holder øje med aftalerne og bruger

dem, der er aktuelle.

Venøfarten:

God

betjening

- Vores største og vigtigste udfor-

dring på Venøfærgen er at betjene

øen og øboerne godt – at færgen

sejler hver dag, 365 dage om året.

Der bor 200 mennesker på Venø – her-

udover er der efterskole med 100 elever,

to lejrskoler og campingplads. Alle er af-

hængige af – og regner med – at færgen

overholder fartplanen. Ellers kan børn

ikke komme i skole, voksne ikke komme

på arbejde, familier ikke komme i biogra-

fen – og små børn ikke komme hjem fra

børnehaven. Bare en enkelt aﬂyst afgang

kan vælte folks planer og dagligdag.

Vi skal simpelthen sejle – og derfor har

vi også dobbelt af alt det vigtige udstyr,

understreger Søren Adsersen, maritim

chef Holstebro-Struer Havne & Færge. Han

tilføjer, at hvis det er nødvendigt at ligge

en enkelt tur over for reparation, bliver der

sendt SMS ud til de faste passagerer.

Venøfærgen sejler 365 dage om året

og 24 timer i døgnet – 36.000 gange om

året lægger færgen til enten på Venø eller

på fastlandet. Sejlplanen går fra kl. 5:30 til

kl. 24:00, men hvis der er nogen, der har

brug for at komme over i løbet af natten,

står skipperen op og sejler en ekstra tur.

- Færgen er enmandsbetjent på nat-

sejladserne, i dagtimerne er der to til at

sejle, fortæller overfartschef Søren Adser-

sen. For at begrænse de natlige ture er

priserne differentieret, så en særlig afgang

kl. 1:45 koster 215 kr., mens prisen er 600

kr., hvis man bestiller en ekstra afgang på

et andet tidspunkt.

HYBRID

For et par år siden blev der foretaget et

stort indgreb i Venøfærgens teknik og

økonomi. Der blev taget et kommunelån

på én million kr., som ﬁnansierede, at fær-

gen blev hybrid. På den måde at forstå,

at dieselmotoren, der ellers producerede

strøm til ”hoteldrift”, blev stoppet – til for-

del for el fra en nyanskaffet batteribank.

Før havde hjælpemotoren kørt i 19 timer

i døgnet på meget lille og uøkonomisk

ydelse. I dag bliver den kun lige startet

en gang i døgnet – egentlig blot for at

konstatere, at den ”er i live” og klar, hvis

det skulle blive nødvendigt.

- Vi sparer på brændstoffet, og vi spa-

rer slid af motoren – det går op med tilba-

gebetalingen af lånet, og der er herudover

et plus i regnskabet rent økonomisk. Men

det store plus er naturligvis på CO2-udslip-

pet, understreger Søren Adsersen:

- Udskiftning af motoren er naturligvis

udsat på grund af mindre slid, men på et

tidspunkt skal batterierne udskiftes, så det

er et stort regnestykke.

Korrekt ladning og aﬂadning af bat-

terierne er også en væsentlig del af reg-

nestykket:

- Batteriernes forventede levetid er 10

år. Men vi behandler dem efter anbefalin-

gerne, ja faktisk bedre, fordi vi lader og

aﬂader skånsomt. Derfor forventer jeg, at

de holder længere end ti år – og det har

stor betydning for regnestykket.

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

STYRESYSTEMET

- Batterierne er i sig selv ukomplicerede, de

står bare og virker. Det springende punkt

er styresystemet, der styrer ladning, aﬂad-

ning, strømforbrug osv. – det er svært at

få et, der virker 100 %. Samtidig er selve

tilslutningen til landstrømmen et stort pro-

blem alle steder med el-færger. Vi tilslutter

ladningen manuelt hver gang – og man

kan sige, at vi er ikke så afhængige af el,

fordi vi bare kan starte vores motor op.

- Jeg har planer om, at færgen på et

tidspunkt skal være 100 % el-færge, men

jeg har bestemt mig til at lurepasse og se,

hvordan det går på de andre ruter: Thy-

borønAggerfærgen,EllenpåÆrøogden

nye Marstal-Rudkøbing-færge. Der bliver

indhentet vigtige erfaringer nu, og jeg

venter, til der er kommet nogle systemer,

der er driftssikre, lyder det fra Søren Ad-

sersen, der tilføjer, at han ser Venøfærgen

som en rigtig god overfart til afprøvning

af lade- og styresystemer, fordi der er så

mange ture i døgnet.

LIMFJORDEN

- Men det skal foregå med backup, for

vi skal ikke tage øboerne som gidsler, un-

derstreger han.

FLERE KASKETTER

Søren Adsersen er medlem af Færgese-

kretariatets Styregruppe, og her er hans

fokus det samme som hjemme på hans

egen færgeoverfart: At øboerne skal have

god betjening – og at servicen skal være

god og højnes, når det er muligt:

- Det er øboerne, der er vores kunder,

det er dem, vi skal arbejde for. Ikke po-

litikerne, ikke kommunen, ikke færgen,

understreger han.

Faktisk har Søren Adsersen også en

tredje kasket i færgesammenhæng, nemlig

som formand for brancheforeningen Små-

øernes Færgeselskaber. I den forbindelse

siger han:

- Vi kan klart mærke fordelen ved Fær-

gesekretariatet, det er skønt, at der er

kommet ﬂere ressourcer til arbejdet med

de små færger. Helt grundlæggende er §

20-midlerne til Færgesekretariatet ude-

lukkende til ø-færger, mens Småøernes

Færgeselskaber har både ø-færger og

genvejsfærger som medlemmer. Man kan

måske sige, at Småøernes Færgeselskaber

er mere fagspeciﬁkke. Men vi supplerer

hinanden godt – der er synergi. Og fx har

sekretariatsleder Jan Fritz Hansen et fast

punkt på Småøernes Færgeselskabers ge-

neralforsamling.

Batterierne dækker færgens forbrug til ’hoteldrift’.

M/F Sleipner-Fur og Mjølner-Fur

besejler overfarten til Fur, en sejltur,

der tager 3-4 minutter.

Der er 16 ansatte, færgen er døgn-

bemandet og sejler 72 ture i døgnet.

Det er Skive Kommune, der driver

overfarten.

Overfartsleder Anne-Marie Mortensen har benyttet ﬂere af Færgesekretariatets tilbud, blandt an-

det forsikringstjek og redningsﬂåder.

Sejler på

bio-brændstof

- Vi har været ude og forhøre os om bat-

terier og hybriddrift. Men lige nu er vi bun-

det af en politisk beslutning om en ”’grøn

linje”, der indebærer, at vores ene færge

sejler på bio-brændstof. Det giver lidt ud-

fordringer, da brændstoffets temperatur

ikke må komme under 13 grader, lyder det

fra overfartsleder Anne-Marie Mortensen:

- M/F Sleipner er ved at være en ældre

færge. På et tidspunkt skal vi gøre noget,

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018

Furfarten:

men der kan nå at ske meget inden da.

Batterierne bliver hele tiden billigere, og

systemerne bliver udviklet. Så vi har ikke

så travlt, vi venter, til der er en løsning, der

har vist sig at være driftssikker.

Fur Færgeri har til gengæld en anden og

ret nærværende udfordring. Færgeriets

BEAS-terminaler, hvor passagererne kø-

ber billet, bliver ikke repareret mere efter

nytår. Derfor er færgeriet tvunget ud i en

lidt ærgerlig midlertidig løsning, nemlig at

købe den nye udgave af terminalerne –

hvor billettøren skal bære rundt på både

billet- og kortterminal.

- På sigt er løsningen et anlæg lidt ligesom

Storebælt med bomme, selvbetjening og

nummerplade-læsning. Men det er dyrt –

så vi tager det i ﬂere bidder, første – og

dyreste – etape er en ekstra vognbane på

opmarchområdet.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

noter

styregruppemøde

På styregruppemødet den 25. september

drøftedes status for arbejdet i Færgesekreta-

riatet og den overordnede positive udvikling

for den kommunale færgefart:

• andevejsprincippetogforsøgetpåatfå

alle kommuner med på successen.

• ulighederneforatfåprojektetomaflø-

serfærgen på plads efter tilsagnet om en

statslig opstartsgaranti.

• ennyeindsatsomregelforenklingmed

Søfartsstyrelsen som led i regeringens

overordnede regelsaneringsinitiativer.

• enpositiveudviklingmedstadigbedre

fælles indkøbsaftaler.

• ulighederneforatforbedrefærgernes

miljø- og klimaindsats samt mulighederne

for at få forbedret overfarternes booking-

systemer mv.

Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet,

direktør Michel van der Linden,

Kalundborg,

centerchef Flemming Kortsen,

Slagelse,

teknisk direktør Torben

Præstegaard Jørgensen,

Svendborg,

overfartsleder Max Møller Christensen,

Lolland,

overfartsleder Søren Adsersen,

Struer,

leder af sekretariatet, Jan Fritz

Hansen. Vej- og ejendomschef Kim T. Jensen,

Norddjurs mangler på billedet.

NY VERSION AF

FAERGESEKR.DK

- Målet er at gøre Færge-

sekretariatets hjemmeside

lettere at overskue. At gøre

det nemt at ﬁnde nyheder

og bladre i medlemsblad og

nyhedsbrev, fortæller Fær-

gesekretariatets sekretær,

Lotte Clausen Rhodes.

Resten af det hidtidige ind-

hold er stadig at ﬁnde – via

en ny ”drop down menu” i

højre hjørne.

I stedet for det gamle PDF-

format præsenterer vi nu

blade og nyhedsbreve i e-

magasinprogrammet Issuu

– hvor man kan bladre.

Vi håber, I tager godt imod

det nye enkle, look og

bedre kan ﬁnde det, I søger,

på hjemmesiden.

FØLG OS PÅ:

Ø-FÆRGE RARITETER EFTERLYSES

- Dansk Færgehistorisk Selskab er interesserede i alle for-

mer for journaler, sejlplaner, organisationsformer, mødere-

ferater fra SU-møder, kundeklager osv. fra ø-færgerne. Nyt

som gammelt, der er ingen ”aldersbegrænsning”. Og så

naturligvis maritime ”rariteter”. Så tænk på os, før I smider

tingene væk! I kan kontakte mig på [email protected],

lyder opfordringen fra Nils Munk, der kom i kontakt med

Færgesekretariatet, da sekretariatsleder Jan Fritz Hansen

holdt foredrag om Færgesekretariatet.

FOLKEMØDE

2019

Færgesekretariatet deltager igen på Folkemødet

2019 – i tæt samarbejde og i telt sammen med

Sammenslutningen af Danske Småøer.

i kalenderen

ÅRSMØDE 2019:

9.-10. maj 2019 fra kl. 12 til 12 på Lolland.

Først sejlads og besøg på Fejø,

herefter delegeretmøde i Maribo.

Nærmere program følger.

i kalenderen:

13.-16. juni 2019

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018 /

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2018

ø-

fæ

en perfekt færge for 25 år siden, den dækker

fortsat de behov, der er i 2018. Færgen blev

jo skræddersyet til den rute, man tilpassede

passagerantallet, og det har holdt stik, den har

en ﬁn størrelse til både passagerer og gods,

fastslår Bjarne Møllgaard.

Hans forventning er, at Tunøfærgen kan

sejle videre til 2025:

- Til den tid er udviklingen af el-drift nok

så langt fremme, at vi kan skifte til en ren el-

færge – godt for både miljøet og økonomien.

Måske skal den gamle færge opgraderes og

evt. forlænges – men den kan sejle mange år

endnu.

Årligt transporterer Tunøfærgen omkring

25.000 turister, som tager rejsen tur-retur.

a. 150 personer var med til fest-

lighederne, da der blev holdt ju-

bilæumsfest den 29. september.

84 sejlede med over fra Hov,

resten kom ombord på Tunø

– hvor festlighederne blev holdt på færgens

vogndæk.

- Her var musik, og der blev serveret mad

fra øens spisesteder. Stemningen var rigtig

god, og der var mange, der genså hinanden

efter mange år.

- Det er øens færge – og derfor skulle jubi-

læet naturligvis holdes på øen, fortæller Bjarne

Møllgaard, overfartsleder Tunø-Hov Færgen:

- Man kan kalde færgen for navlesnoren

til fastlandet, og det har egentlig fungeret

rigtig godt igennem årene. Der blev bygget

Ø-FÆRGERNE

/ NOVEMBER 2018