Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 25
Offentligt
1964086_0001.png
Rejserapport:
Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Tid:
Den 27.-31. august 2018.
Sted:
Skotland.
Deltagere:
Peter Juel Jensen (V), formand, Lennart Damsbo-
Andersen (S), næstformand, Magnus Heunicke (S), Troels Ravn
(S), Lea Wermelin (S), Mette Hjermind Dencker (DF), Susanne
Eilersen (DF), Henning Hyllested (EL) og Roger Courage
Matthisen (ALT).
Udvalgssekretær
Ledsaget
af:
udvalgsassistent Tommy Jørgensen.
Formål
Formålet med studieturen var at indhente viden om de skotske
erfaringer med indførelse af trafikal ligestilling for øer (Road
Equivalent Tariff (RET)) - også kaldet landevejsprincippet - samt
om andre væsentlige sager i den aktuelle skotske
landdistriktspolitik, herunder hvilke initiativer, man konkret tager i
Skotland for at fremme vækst og udvikling i landdistrikter og
yderområder og på øerne.
Studieturen skal ses i sammenhæng med Økonomi- og
Indenrigsministeriets evaluering af tilskudsordningerne til
nedsættelse af færgetakster, som blev offentliggjort umiddelbart
før studieturen.
Baggrund
Færger er en væsentlig del af Skotlands transportsystem. Der er
anslået 66 færgeruter i Skotland, som drives af en række offentlige
og
kommercielle
operatører.
Transport
Scotland
(Transportministeriet) brugte i 2016/17 ca. 210 mio. pund på
færgefart og -aktiver, herunder skibe og havne. Transport
Scotland har indgået tre hovedfærgekontrakter og understøtter
hermed 32 færgeruter, der årligt overfører ca. 5 mio. personer.
Transport Scotland har hovedansvaret for den skotske færgedrift
og står for at implementerer den skotske færgepolitik, herunder
prioritering af færgeprojekter og finansiering. Transport Skotland
fastsætter færgetakster og fartplaner og udbetaler tilskud til tre
hovedoperatører, som varetager færgedriften til øerne, og
overvåger deres aktiviteter og præstationer. Caledonian Maritime
Jørgen
Nielsen
og
Ref. 18-000613-2
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Rejserapport fra udvalgets studierejse til Skotland i uge 35
Assets Ltd (CMAL), som er et selskab ejet af skotske ministre, ejer
skibe og havne og leaser skibe til færgeoperatørerne og er bl.a.
også ansvarlig for, at der bliver bygge nye skibe. CalMac Ferries
Ltd, som er den største færgeoperatører, er også ejet af skotske
ministre. CalMac er nuværende operatør på Clyde og Hybriderne,
herunder øen Mull, som udvalget besøgte. CalMac lejer skibe fra
CMAL og sejler på CMALs havne. CalMac skal rådføre sig med
regionale transportselskaber, brugerne og den brede offentlighed.
Den skotske regering besluttede i 2007 at sænke færgetaksterne
for at mindske de økonomiske omkostninger for øsamfund.
Regeringen introducerede Road Equivalent Tariff (RET), som en
enkel og gennemsigtig prisstruktur baseret på de tilsvarende
omkostninger ved at rejse på vej.
RET blev i første omgang indført på pilotbasis, men er
efterfølgende rullet ud og omfatter fra oktober 2015 bl.a.
færgeruter i det vestlige Skotland (Clyde og Hybriderne). I 2016
var der herefter en stigning i overfarter på 9 pct. (passager) og 16
pct. (biler) i forhold til 2015. Den største stigning fra 2015 til 2016
var på ruten fra Oban til Craignure på Mull, hvor passagertallet
steg med 16 pct. til 644.800 og antallet af overførte bilerne steg
med 41 pct. til 162.300.
Transport Skotlands analyser om RET fremhæver som gevinster
ved ordningen højere besøgstal til øerne og øgede muligheder for
øboere såvel socialt, kulturelt og økonomisk. Øboerne har som
utilsigtede konsekvenser af RET peget på begrænset pladser på
færgeoverfarter og øget trafikbelastning på nogle øer. RET
betyder også, at CalMac ikke kan tilpasse priserne for bedre at
håndtere efterspørgslen, f.eks. kan priserne på overfarter med
stor efterspørgsel ikke øges for at tilskynde brugerne til at bruge
andre afgange.
Der henvises til rapporten: Transport Scotland´s ferry services,
Audit Scotland, October 2017. Rapporten er omdelt på ULØ alm.
del
–
bilag 105 (2017-18).
Udvalgets besøg på Mull
Nedenfor fremgår nogle hovedpunkter fra udvalgets besøg til Mull,
hvor RET var det centrale tema:
2/6
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Rejserapport fra udvalgets studierejse til Skotland i uge 35
I en brugerundersøgelse fra 2017 vedrører Mull peger brugerne
bl.a. på, at RET har gjort færgebilletterne billigere, selv om prisen
ikke som sådan hidtil var et problem. RET har medført flere biler,
autocampere og turister til Mull. Om sommeren skal
erhvervskøretøjer bestille plads på forhånd for at være sikre på en
plads. Afskaffelsen af RET for erhvervskøretøjer i 2012 har øget
leveomkostningerne på øen.
Brugerne peger også i undersøgelsen på et behov for bedre
kommunikation med øboere og en klarere ansvarsfordeling
mellem de forskellige aktørerne. Formålet med og opgaverne for
færgebrugergrupper er ikke klart, og grupperne bruges ikke på
den måde, som brugerne forventede. Brugerne peger også på, at
der bør være større sammenhæng i sejlplanerne mellem ruterne i
regionen, og at ændringer i sejlplaner bør afprøves først, før de
bliver indført fuldt ud. (Der henvises til bilaget til ovennævnte
rapport.)
Udvalget besøgte Mull, som ligger på den skotske vestkyst ud for
Oban og er den største ø i De Indre Hybrider efter Skye og den
fjerde største skotske ø. Mull har ca. 3.000 indbyggere. Den mest
benyttede færge til og fra Mull er fra Oban på fastlandet og til
Craignure på Mull. Overfarten varer ca. 45 minutter. Mull er den
mest populære ø i de Indre Hybrider med et besøgstal på en halv
mio. turister om året. Turisterne besøger bl.a. Tobermory, som
ligger ca. 35 km nordøst for Craignure, og er den største by på
Mull med ca. 1.000 indbyggere. En anden stor turistattraktion er
klosteret på den lille ø Iona, som ligger ud for Mulls sydøstlige
spids ca. 1�½ times kørsel fra Craignure.
Under udvalgets besøg i Tobermory mødes udvalget bl.a. med
Mary Jean Devon, Argyll & Bute Council, og John Swinbanks og
Murray Beattie fra Tobermory Harbour Association, som er en
lokalsamfundsejet virksomhed, der ejer, vedligeholder og
administerer mange af faciliteterne i havnen. Udvalget fik under
besøget i Tobermory bl.a. oplyst, at RET har medført flere turister
og dermed flere penge til Mull. De mange autocampere udgør dog
visse problemer, dels fordi disse turister ikke bruger penge på
hoteller eller BB og dels fordi autocamperne fylder rigtig meget
både på de smalle veje, og når de parkerer. Der er derfor forslag
om at etablere flere parkeringspladser i byen, at indføre regler for
parkering i havnen og at pålægge autocampere parkeringsafgift.
3/6
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Rejserapport fra udvalgets studierejse til Skotland i uge 35
Færgeforbindelsen mellem Tobermory og Kilchoran nord for Mull
har været i fare for at lukke, men er opretholdt bl.a. på grund af
indførelsen af RET. Der ankommer en hel del turister til Mull
nordfra og fra andre øer via denne færge, så RET har i den
sammenhæng været en succes og skabt omsætning i byen og på
Mull.
Udvalget besøgte The Island Bakery i Tobermory på Mull, hvor
ejerne Dawn og Joe Read Lephain fremviste og fortalte om
virksomheden, som producerer kiks. Virksomheden er med sine
35 medarbejdere sammen med turismen den største arbejdsplads
på denne del af Mull. Marketingsmæssigt er Mull er godt sted at
have en virksomhed som denne, men der er logistiske
udfordringer, og det er svært at tiltrække medarbejdere og ikke
mindst ledere til et så lille samfund. Beliggenheden kræver egen
lastbil for at transportere produkterne til fastlandet, og det giver
sammen med færgetakster en ekstra udgift i forhold til en
tilsvarende virksomhed på fastlandet. Færgekapaciteten kan
nogen gange i højsæsonen være en udfordring på visse
overfarter.
Udvalget mødtes med Richard Thorne fra Mull og Iona Community
Trust, som er en lokal forening, som har til formål at forbedre
livskvaliteten for beboerne på de to øer. Richard Thorne oplyste
bl.a., at RET har gjort færgen meget billigere, og at øboerne derfor
er mere tilbøjelig til at tage til fastlandet. RET har også betydet
flere besøgende til Mull og Iona, herunder dog også mange på
dagture eller i autocampere, som har mindre økonomisk betydning
for øerne.
Richard Thorne oplyste endvidere, at væsentlige udfordringer på
Mull er boligmarkedet, hvor der for få boliger i forhold til
efterspørgslen, der er for få helårsarbejdspladser, og der er behov
for et mere sammenhængende transportsystem. Der er en
tendens i retning af, at befolkningen på Mull bliver ældre. Der er
god lægedækning og gode omsorgsmuligheder på Mull, men hvis
man skal på plejehjem, skal man til fastlandet.
Udvalget mødtes under besøget på Mull med Neil Goldsmith, som
er hotelejer på Mull, og medlem af CalMac Community Board.
Oprettelsen af dette råd er en del af CalMacs forpligtigelser i
forbindelse med at drive færgefarten på Clyde og Hybriderne.
Rådet, som ikke har beslutningskompetencer, består af
repræsentanter fra brugerne af færgerne og skal være med til at
4/6
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Rejserapport fra udvalgets studierejse til Skotland i uge 35
sikre, at CalMac hører og inddrager synspunkter fra øsamfund og
de mennesker, som er afhængige af færgerne.
Neil Goldsmith oplyste bl.a., at han og andre medlemmer i rådet
arbejder for at fremme øernes synspunkter og interesser over for
CalMac og andre aktører som bl.a. Transport Scotland, men at det
har være
vanskeligt at trænge igennem med budskaberne og få
forståelse for, at kommunikation og samarbejde med
lokalsamfundene er vigtig for at få tingene til at fungere på en
ordentlig måde.
RET har som sådan været en succes, da det har medført en
stigning i antallet af passagerer og biler til Mull. Mull er
sammenholdt med andre øer rimeligt stillet med forholdsvis
mange færgeafgange, men der er kapacitetsproblemer om
sommeren, hvor øboerne ofte må vente på at få plads på færgen.
Man kunne ved indførelsen af RET have haft mere fokus på
øboernes behov bl.a. i forhold til fastsættelsen af færgetakster og
fortrinsret til færgerne.
Neil Goldsmith oplyste videre, at det er et problem, at
infrastrukturen ikke var på plads før indførelsen af RET og derfor
ikke kan følge med det stigende antal biler. Specielt fsva. Mull er
vejene fra Craignure til både Tobermory og Iona meget smalle og
mange steder med kun et spor, der gør det svært for biler - ikke
mindst autocamperne - at passere hinanden. De mange biler om
sommeren giver også problemer med holdepladser før
færgeafgange.
Udvalget mødte senere i programmet den skotske minister for
energi, bredbånd og øerne, Paul Wheelhouse, som bl.a. oplyste,
at de skotske øer, som er sårbare samfund, har en høj prioritering
i den skotske regering, og at RET er en del af denne prioritering.
RET er en succes, men udviklingen i antallet af besøgende til
øerne har også skabt udfordringer for bl.a. kapaciteten på
færgerne og infrastrukturen på øerne. Det er vigtigt at få
adresseret og løst disse udfordringer og at lytte til kritik og forslag
fra øerne, som er forskellige, og som kan have forskellige ønsker
til færgedriften m.m.
Ministeren henviste mere generelt til, at lovgivningen ikke altid har
taget højde for øernes særlig forhold, men at der nu er gennemført
en særlig lov om de skotske øer, som forpligter de skotske ministre
5/6
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Rejserapport fra udvalgets studierejse til Skotland i uge 35
og andre offentlige myndigheder til at vurdere, hvilken indvirkning
lovforslag m.m. har på øsamfund, og at sikre, at øsamfundene
ikke bliver urimeligt forskelsbehandlet på grund af deres
beliggenhed.
Øvrige programpunkter
Der henvises i øvrigt til
programmet
for studieturen, hvoraf også
fremgår andre besøg og møder under studieturen (ULØ alm. del
–
bilag 105, 2017-18).
Der henvises endvidere til det materiale fra studieturen, som er
omdelt på ULØ alm. del
–
bilag 110).
Udvalgets bemærkninger
Færgedriften til de skotske øer afviger med bl.a. de ministerejede
selskaber og en betydelig centralisering omkring Transport
Scotland på mange punkter fra færgedriften i Danmark, hvor
færgedriften til de fleste øer er en kommunal opgave med statslig
tilskud til bl.a. nedsættelse af færgetakter til gods (fra 2015) og
passagerer (fra 2016). Den skotske færgedrift er dog en relevant
referenceramme for udvalget - såvel i forhold til elementer, som vi
kan lade os inspirere af i en dansk sammenhæng, som en
tydeliggørelse af styrker i den måde, vi har indrettet os på i
Danmark.
Skotland har siden 2007 prioriteret og brugt betydelige midler på
en gradvis udrulning af RET (landevejsprincippet) til at omfatte en
stor del af de skotske øer. RET har været en succes i Skotland og
medført et højere besøgstal til øerne og øgede muligheder for
øboerne. RET har imidlertid også givet udfordringer bl.a. i forhold
til færgekapaciteten især i højsæsonen og infrastrukturen på nogle
af de skotske øer, og den nærmere udformning af RET har også
givet anledning til kritik fra øerne og øboerne. Det var interessant
for udvalget at få et indblik i skotske erfaringer, udfordringer og
diskussioner, som kan være relevante, når man skal drøfte evt.
ændringer af de danske tilskudsordninger.
Studiebesøget til Skotland var også en påmindelse om, at det er
vigtigt og nødvendigt, at færgedriften til øerne tilrettelægges og
foregår i dialog med lokalsamfund og øboerne, som er afhængige
af færgerne.
6/6