Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 24
Offentligt
Dato
01-11-2018
Aftale om justering af tilskudsordningerne til nedsættelse af
færgetakster for personbefordring og godstransport på ikke-
statslige færgeruter til og fra visse øer
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti er enige om at gennemføre en række initiativer med henblik på en justering
af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefor-
dring på ikke-statslige færgeruter til og fra en række øer.
Med aftalen bliver der fulgt op på Økonomi- og Indenrigsministeriets evaluering af
tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefor-
dring fra august 2018.
Aftaleparterne konstaterer, at de to tilskudsordninger på henholdsvis passager- og
godsområdet grundlæggende fungerer godt og efter formålet.
Parterne er enige om følgende som opfølgning på færgeevalueringen:
Ændret fordelingsnøgle på passagerområdet
Fordelingsnøglen på passagerområdet ændres på baggrund af forskydninger i
trafik- og omsætningstal mellem de omfattede færgeruter. Ændringerne med-
fører en omfordeling på 5,2 mio. kr. i forhold til den oprindelige fordelings-
nøgle.
Der tilføres samtidigt yderligere 5,2 mio. kr. årligt fra 2019 til tilskudsordnin-
gen til nedsættelse af færgetakster for ikke-statslige færgeruter på passager-
området, således at den samlede årlige ramme fra 2019 udgør 86,4 mio. kr.
(2018-pl).
Med de nye midler ydes kompensation til de kommuner, som ellers ville få et
tab i tilskud som følge af ændringen af fordelingsnøglen. Kompensationen skal
ses i lyset af, at der med evalueringen er tale om et tidligt serviceeftersyn. De
registrerede forskydninger i trafik- og omsætningstal kan skyldes andre for-
hold i den korte periode, ordningen har været i kraft, end selve tilskudsord-
ningen.
Statsgaranti til standardfærgeprojekt
Der afsættes samlet 15 mio. kr. i perioden 2019-2022 til en statsgaranti, der
skal dække et eventuelt driftsunderskud i forbindelse med en standardfærge,
som i regi af Færgesekretariatet er under udvikling, og som kommunerne vil