Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 2
Offentligt
Til udvalget for Landdistrikter og Øer
3. oktober 2018
Vedr. Egholm og det nuværende Natura 2000 område nr. 15
Miljø- og Fødevareministeriet har udsendt et notat i august 2018
1
, indeholdende en oversigt over
de nye Natura 2000 områder, der påtænkes udpeget.
I oversigten indgår det nuværende N15 i en reduceret udgave.
N15, der bl.a. omfatter fuglebeskyttelsesområde F1 og habitatsområde H15, dækker i den
nuværende udpegning Egholms vestlige del.
Det fremgår af mange høringssvar, der er indkommet i høringsfasen, at der er registreret store
forekomster (op til 2500 stk.) af Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota) i området øst for det
eksisterende H15
–
dvs. på Egholms sydøstlige del og fjorden mellem Lindholm, Aalborg og Egholm.
Høringssvarene er samstemmende med Dansk Ornitologisk Forenings databases oplysninger, og
det fremgår tillige af Birdlife, EU rettens reference i forbindelse med udpegelser, at området har
IBA status (Important Bird Area).
Den Lysbugede Knortegås indgår i udpegningsgrundlaget og kaldes Danmarks Ansvarsart nr. 1. Der
anses kun at være 8-9000 individer tilbage på verdensplan.
Danmark er forpligtet til, i medfør af EU's fuglebeskyttelsesdirektivet, at udvide F1 og H15.
Ydermere har vejdirektoratet nu udpeget Egholm til at være mål for Den Tredje
Limfjordsforbindelse med planlægning af motorvejsanlæg gennem det vigtige fugleområde.
Vil udvalget undersøge hvorfor området sydøst for Egholm ikke er udpeget i den kommende plan
for Natura 2000?
Med venlig hilsen
Ove Axelsen, Egholm Samråd
Bilag: kort over N15, se side 2
1
https://mst.dk/media/144969/overordnet-omraadebeskrivelse-v3-m-aktive-link.pdf